Telefagligt Forum Årsrapport 2014

Foto Erik Rosing: Solnedgang, fjeldene ved Kap Farvel Telefagligt Forum Årsrapport 2014 N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S T Y R E L S E N 1

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og etablering af Telefagligt Forum... 3 1.1 Etablering af Telefagligt Forum... 3 1.2 Formålet med Telefagligt Forum... 3 1.3 Mødeform i Telefagligt Forum i 2014... 4 1.4 Telestyrelsens arbejdsform... 4 1.5 Mødedatoer i Telefagligt Forum... 5 2. Drøftelser i Telefagligt Forum 2014... 5 2.1 Liberalisering af internettet på teletjenester i 2014... 5 2.2 TELE-POST s engros produkt Bit Stream Access og Gensalg i 2014... 8 2.3 Telestyrelsens opgaver i forbindelse med liberaliseringen... 11 3. Status på Telefagligt Forum 2014... 14 Bilag 1... 16 Udmøntningen af politiske målsætninger. Telepolitik og strategidokumentet.... 16 Bilag 2... 17 Kommissorium for Telefagligt Forum... 16 Bilag 3... 21 Telefagligt Forum pr. 31. december 2014. Deltagerkredsen... 21 2

1 Indledning og etablering af Telefagligt Forum Telefagligt Forum blev etableret i august 2014. Det fremgår af kommissorium for Telefagligt Forum den 6. august 2014, at der skal udarbejdes en årlig beretning se bilag 2 punkt 4. Der udarbejdes årligt en beretning om Telefagligt Forum. Beretningens formål er at sikre gennemsigtighed i forhold til drøftede potentielle barrierer inden for alle delområder af telemarkedet. Diskussionerne i Telefagligt Forum tager udgangspunkt i årets telepolitiske strømninger og konkrete beslutninger, eventuelle strategidokumenter og rapporter samt operatørernes emner som sættes på dagsordenen. I 2014 blev der afholdt 2 møder i Telefagligt Forum som afspejler de telepolitiske ønsker om øget liberalisering i markedet. 1.1 Etablering af Telefagligt Forum I forbindelse med den begyndende liberalisering af telemarkederne, har der vist sig et behov for at styrke dialogen mellem det politiske niveau, telebranchen, Telestyrelsen og andre interessenter om liberaliseringens praktiske effekt. Derfor blev det med udgangspunkt i det daværende Departement for Sundhed og Infrastrukturs strategidokument: Rammerne for Teleliberalisering besluttet, at Telestyrelsen skulle nedsætte et forum, hvori dialog og afklaring af telefaglige emner kan finde sted. Telestyrelsen nedsatte derfor i juli 2014 Telefagligt Forum. Ideen var inspireret af danske forhold, men de lovgivningsmæssige og telepolitiske udgangspunkter er vidt forskellige. Den danske model tager udgangspunkt i, at telemarkedet er fuldt ud liberaliseret. Fuld liberalisering blev lovfæstet ved teleloven i 1999 og via direktiver om liberalisering af telemarkedet i EU. Markedet drives frem af konkurrence samt en afstemt teleregulering der underbygger dette. Den grønlandske model for Telefagligt Forum tager udgangspunkt i, at markedet domineres af en monopolhaver. Afsættet er den grønlandske teleforordning af 2006 som hviler på en lovgivning fra 1993 samt et marked der er koncessioneret. Der tillades kun liberalisering på trådløs forbindelse samt adgang til samtrafik. Markedet er ikke internationaliseret eller i krydspres, men drives frem af koncessionshaver selv og af en begrænset kontrolleret konkurrence. Telestyrelsen inviterede telebranchen og andre relevante interessenter, til at udpege medlemmer til Telefagligt Forum til drøftelse af telepolitiske initiativer. Telestyrelsen holdt et indledende møde den 12. juni 2014 og dokumenterne lå klar den 6. august. Den 17. august 2014 blev det første møde afholdt i Telefagligt Forum. Her blev baggrunden for oprettelsen, navn og indhold diskuteret. Telestyrelsen står for sekretariatsbetjeningen, herunder indkaldelse og koordinering af møder og emner, udsendelse af dagsorden, udarbejdelse af mødereferater samt udarbejdelse af en årlig beretning. 1.2 Formålet med Telefagligt Forum Telefagligt Forum har til formål: at sikre åbenhed om udviklingen på området for netadgang og samtrafik, at skabe et forum til drøftelse af generelle problemstillinger af gensidig interesse om netadgang, konkurrencevilkår i markedet, priser og vilkår mv. 3

at etablere et forum, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere sig og afdække branchens og andre interessenters holdninger til centrale problemstillinger på området for netadgang, samtrafik og lovgivning, at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere branchen og andre interessenter om aktuelle problemstillinger på området, der måtte være til behandling, at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen skriftligt og mundtligt kan orientere om styrelsens principielle holdninger eksempelvis i trufne afgørelser i konkrete sager. at etablere en høringskreds i forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af udkast til analyser og rapporter på teleområdet. at sikre de enkelte tjenesteudbydere og andre interessenter en mulighed for at orientere om forhold af generel, aktuel og fælles interesse at sikre de enkelte parter en mulighed for at rejse spørgsmål og problemstillinger og foreslå Telestyrelsen at tage generelle emner op til drøftelse i det fælles forum. 1.3 Mødeform i Telefagligt Forum i 2014 Møderne i Telefagligt Forum har løbende været præget af såvel forberedte indlæg fra Telestyrelsens side som indlæg fra branchen og andre interessenters side. For at sikre at sikre uddybende og fyldestgørende drøftelser, har Telestyrelsen sørget for, at diskussionerne på møderne bliver styret efter en dagsorden. Endvidere udarbejder forslagsstillere korte oplæg om de pågældende emner. Det er derimod ikke hensigten, at man i Telefagligt Forum skal åbne op for tosidige drøftelser om forhold, der måtte herske uenighed om de to parter imellem. Drøftelserne i Telefagligt Forum sker på et overordnet niveau. Mere detaljerede drøftelser behandles fortsat i andre relevante sammenhænge. I det forløbne år har diskussionerne i Telefagligt Forum, taget udgangspunkt i input fra medlemmerne. Medlemmerne har løbende bidraget med forslag til punkter til dagsordenen og aktivt deltaget i drøftelserne på møderne. 1.4 Telestyrelsens arbejdsform Forud for hvert møde gennemfører Telestyrelsen en høring af deltagerne med henblik på at klarhed over potentielle problemer, barrierer og emner til drøftelse. Emner og potentielle barrierer, der ønskes drøftet i forum, stiles til sekretariatet i skriftlig form og sendes/koordineres til deltagerne af Telestyrelsen. Såfremt deltagerne ikke har et skriftligt emne, kan man ringe til sekretariatet og få emnet/problemet sat på dagsordenen. 4

1.5 Mødedatoer i Telefagligt Forum Der blev i Telefagligt Forum s regi afholdt to møder I løbet af 2014. Hovedpunktsnotaterne herom kan hentes via Telestyrelsens hjemmeside: http://aua.gl/da/tele-radio/telefagligt-forum/moeder Møderne blev afholdt: 17. august 2014 12. november 2014 Forinden afholdelsen af første møde i Telefagligt Forum holdt Telestyrelsen et indledende møde 12. juni 2014, hvor der bl.a. var inviteret til diskussion om oprettelsen af Telefagligt Forum, samtrafik og den videre proces om den liberalisering, der var sat i gang. 2. Drøftelser i Telefagligt Forum 2014 Det har været et politisk ønske at støtte en trinvis liberalisering af telemarkederne, for at sikre en tidssvarende udvikling af telekommunikationen gennem en bæredygtig konkurrence. Forud for denne proces har det daværende Departementet for Sundhed og Infrastruktur sammen med koncessionshaver og udbyderne samt konsulentfirmaet Copenhagen Economics drøftet mulighederne for en fortsat liberalisering af de grønlandske telemarkeder. Resultatet af disse drøftelser er samlet i rapporten Rammerne for Teleliberalisering, der udstikker strategien for liberaliseringen af teletjenester i perioden 2014 til 2018. Den etapevise udvikling som politisk ønskes igangsat omfatter i 2014 en liberalisering af datatjenester herunder internettjenester, en liberalisering af mobil- og fastnettelefoni i 2016 og en liberalisering af øvrige teletjenester i 2018. 2.1. Liberalisering af internettet på teletjenester i 2014 I forbindelse med Naalakkersuisuts beslutning om at tjenesteliberalisere internetforbindelsen på datatjenester herunder internettjenesten i 2014 har der hersket uklarhed, om mulighederne for at liberalisere teletjenester og teleinfrastruktur og afgrænsningen i forhold til teleforordningen. Telestyrelsen har gjort en del ud af, at forklare omfanget af tjenesteliberaliseringen og afgrænsningerne af teletjenester på området. Slides fra møderne med bl.a. oversigtlige fremstillinger mv. kan hentes på Telestyrelsens hjemmeside. Med den nye tjenesteliberalisering kan en operatør søge udbudstilladelse fra Telestyrelsen. En liberaliseringsbeslutning åbner dermed op for muligheden af, at operatørerne kan vælge at benytte TELE-POST s kablede access net til at servicere deres kunder efter teleforordningens regler om samtrafik, jf. 6. Parterne skal i den forbindelse blive enige om, hvilke engros produkter de nye operatører ønsker at købe adgang til, herunder priser og vilkår for samtrafikken. Herefter er der mulighed for, at konkurrere på internettjenesten. Med liberaliseringen vil operatører med en udbudstilladelse, få lov til at udbyde internettjenester over trådløs og trådbåren access. Der skal i den forbindelse sikres adgang til koncessionshavers trådbårne access-netværk fx via samtrafik produkterne Bit Stream Access eller simpelt gensalg. Møderne i Telefagligt Forum har derfor omhandlet TELE-POST s kommende produkter såsom Bit Stream Access og gensalgsprodukterne. De 5

fleste af emnerne var på dagsordenen på Telefagligt Forums 2. møde den 12. november 2014. Se nedenfor under punkt 2.2. På baggrund af liberaliseringsbeslutningen i 2014 har det bl.a. været Telestyrelsens opgave, at forklare betydningen af denne beslutning og samtidig tage dialogen mellem parterne i Telefagligt Forum. Endvidere har Telestyrelsen samlet trådene fra diskussionerne i 2013 sammen med strategidokumentet fra 2014. Umiddelbart nedenfor vises afgrænsningen mellem eneretten, koncessionen og muligheden for tjenesteliberalisering ud fra teleforordningen jf. figur 1. Udgangspunktet i teleforordningen er, at telemarkedet er monopoliseret (eneretten) med en koncessionshaver og samtidig er teleforordningen udformet som en rammelov der åbner op for, at Naalakkersuisut gradvist kan liberalisere enkelte tjenester på nogle bestemte begrænsede betingelser. Liberaliseringsgrundlaget er således meget snævert afgrænset i lovens 2 og kræver en beslutning af Naalakkersuisut hver gang man ønsker at åbne markedet. Det er stadig Selvstyret der har eneretten og TELE-POST, der er meddelt koncession indenfor denne. 6

Figur 1. Teletjenester i, til og fra Grønland Selvstyrets eneret 1, stk.1 Undtagelse 1, stk 2 Liberalisering: trådløs access 2. Naalakkersuisut beslutning. Koncessioner (Tele-POST) 5 Tilladelseshavere Forsyningspligtsudbydere 25 TELE-POST koncessionshaver Nuuk Skynet Inu:IT Comby Nuuk TV (Ingen) Figur 2 viser sammenhængen mellem de enkelte forskellige services, tjenester og infrastruktur samt TELE-POST s koncession og det liberale marked før 2014-liberaliseringen. Det ses at kun internettjenesten på trådløs access af faste kredsløb er liberaliseret, mens det resterende marked hører under TELE-POST s koncession. Nedenfor er de enkelte tjenester uddybet. Figur 2. Teleinfrastruktur, teletjenester og services Service Services En service er en ydelse, der leveres ovenpå en teletjeneste. Services er ikke omfattet af Selvstyrets eneret og er derfor en del af de liberale markeder i forhold til teleforordningen. (Anden regulering kan være gældende på de enkelte servicemarkeder) Teletjenester Der kan frit udbydes services, der bygger ovenpå fx Internettjenesten (ex. hosting, e-mail, streaming mv.) Koncession: Liberal: Mobiltelefoni Fastnettelefoni Kystradio Internettjeneste via tråd båren accessnet: liberaliseret 2014. Faste kredsløb: liberaliseret i 2014 Internettjeneste via trådløs accessnet (Beslutning. i 2009, 2, stk. 1) Tele-infrastruktur Koncession: Liberal: Backbone net til byer, bygder og udlandet (Søkabel, Radiokæde og Satellit) (kan ikke liberaliseres, men aftale samtrafik 6 ) Tråd båren accessnet i de enkelte byer og bygder. (Kobber og fiber infrastruktur, (kan ikke liberaliseres, men søge samtrafik 6) Mobilnetværk (2G og 3G netværk) (kan liberaliseres) (samtrafik 6) Trådløs accessnet Beslutning i(2009, 2, stk. 3) Kun gældende indenfor byer og bygder. En service er en ydelse, der tilbydes oven på en teletjeneste. Det kan fx være e-mail-service, hvor udbyderen af en internet-tjeneste, eller en anden serviceudbyder som fx hotmail eller gmail, ønsker at tilbyde sine kunder en e-mail-service. Området for service er ikke reguleret af reglerne i 7

teleforordningen eller omfattet af TELE-POST s koncession. Services som fx Viper, Skype og FaceTime gør det muligt at gennemføre samtaler eller sende beskeder over en internettjeneste. Disse muligheder åbner i et vist omfang op for konkurrence, såkaldt OTT-konkurrence, med fastnet- og mobiltelefoni til trods for, at disse teletjenester endnu ikke er liberaliseret på de grønlandske markeder. Teletjenester er de kommunikationsydelser, der leveres over teleinfrastrukturen. Det er fx fastnettelefoni, mobiltelefoni, internettjeneste, kystradiotjeneste, rundspredning af TV- og radiosignaler med videre. Teleforordningen åbner op for, at Naalakkersuisut kan liberalisere markederne for teletjenester, jf. 2, stk. 1 og 3 i forskellige etaper. Infrastrukturen er de kabler og trådløse forbindelser, der danner netværket. Det er fx søkablet mellem Island, Grønland og Canada samt radiokæden, der binder de grønlandske byer og bygder sammen på Vestkysten og forbindelserne til satellitterne, der sikrer forbindelse til Nord- og Østgrønland. Derudover er infrastrukturen også det netværk, der er inden for den enkelte by eller bygd, fx kobbereller fibernettet eller mobilnettene. Det kan være fastnet- og mobiltelefoner, omstillingsanlæg eller lokale netværk. Dette er ikke liberaliseret. I stedet kan der aftales/søges om samtrafik jf. 6. Med en liberalisering af internettjenesten vil der kunne konkurreres på lige vilkår mellem fx ADSL, MPLS, WiMax, WiFi og 4G forbindelser. Det vil fortsat være TELE-POST, der har koncession på den kablede infrastruktur og forbindelserne mellem byer og bygder samt til og fra udlandet. Dette skal bl.a. sikre, at TELE-POST forsat kan investere i og udbygge infrastrukturen. Nye operatører vil i stedet kunne indgå en aftale om samtrafik dvs. adgang til TELE-POST s infrastruktur eksempelvis adgang til kablerne, radiokæden med videre, hvis de ønsker at levere eksempelvis ADSL. Kan parterne ikke blive enige om priser eller vilkår for samtrafikken kan Telestyrelsen anmodes om at træffe afgørelse om rimelighed eller fastsættelse af priser eller vilkår. Se nærmere herom i: Rammerne for Teleliberalisering af Copenhagen Economics. (Rapporten/strategidokumentet kan downloades fra Telestyrelsens hjemmeside: http://aua.gl/da/om-os/udgivelser) samt Telestyrelsens afgørelse om samtrafik fra september 2012. 2.2 TELE-POST s engros produkt Bit Stream Access og Gensalg i 2014 TELE-POST, har ved møderne i Telefagligt Forum 2014 introduceret formålet med de nye produkter og givet indblik i de forskellige typer af produkter (gensalg og Bitstream Access). Hensigten er at TELE-POST i forbindelse med liberaliseringen af internetforbindelsen, skal udarbejde produkterne til tjenesteudbyderne/operatørerne. Herefter kan operatørerne tilbyde produkterne til deres egne kunder. TELE-POST redegjorde for tidsplanen som var blevet skubbet til begyndelsen af 2015. Først her ville produkterne blive tilbudt til operatørerne. Se figur 3. 8

Figur 3 TELE-POST s plan har været, at starte ud med MPLS efter operatørernes ønske, hvorefter produkterne vil blive udviklet med tiden. TELE-POST løbende arbejdet på, at kunne levere QoS på Nationalt IP og National IP transit for fremtiden. Nationalt IP og Nationalt IP transit vil blive afregnet efter samme principper, som kendes fra Global IP transit. TELE-POST viste de tekniske detaljer på produkterne og hvorledes man registrerer og beregner forbruget bl. a. i radiokæden (national IP). I routerene er der indbygget tællere i sites (fx byer og bygder), som registrerer trafikstrømmen og mængden af national IP således, at kundernes forbrug kan faktureres på baggrund heraf. Se nedenfor i figur 4. TELE-POST var ikke fuldt afklaret i alle spørgsmålene omkring det tekniske set up. Der var stadig udfordringer og TELE-POST var løbende i gang med produktudviklingen. TELE-POST regnede med, at nå det hele inden for tidsrammen. 9

Fig. 4 TELE-POST gav endvidere en status på Bitstream Access og gennemgik de udfordringer som TELE- POST har mødt i processen. Udfordringerne har bl. a. omfattet dybdegående analyser og opsplitning af regnskabet, produkt udvikling, procesudvikling, dokumentation, oprettelse af wholesale afdeling og kulturforandringen i TELE-POST. Endvidere omtalte TELE-POST hvilke personer og arbejdsopgaver de havde haft i processen med, at skabe leverance af gensalg og Bitstream produkter og hvad disse indeholdt. Se figur 5. TELE-POST s powerpoint og slides kan hentes her: http://aua.gl/da/tele- Radio/Telefagligt-Forum/Moeder. 10

Figur 5 Til trods for vanskelighederne var der optimisme at spore hos TELE-POST og ikke mindst hos operatørerne. Det blev aftalt at der skulle afholdes 2-3 særskilte møder mellem de enkelte operatører og TELE-POST som også Telestyrelsen skulle deltage i. På møderne ville TELE-POST løbende holde operatørerne orienteret om processerne og høre om operatørernes interesser og forventede tidramme. I 2014 har Telestyrelsen deltaget i to møder mellem Comby, Inu:IT og TELE-POST. TELE s referater fra møderne kan hentes på Telestyrelsens hjemmeside. 2.3 Telestyrelsens opgaver i forbindelse med liberaliseringen Opgaverne i forbindelse med liberaliseringen har været: a. At medvirke med input til Naalakkersuisut s beslutning om liberalisering af internettjenesten b. Oprettelse af Telefagligt Forum c. Udarbejdelse af vejledning om liberalisering d. Udarbejdelse af bekendtgørelse om underskud af forsyningspligten e. Regnskabsmæssig opsplitning af TELE-POST f. Prisklemme og krydssubsidieringsmodel 11

Emnerne på de to første møder i Telefagligt Forum s første halve år har været præget af den kommende liberalisering af markederne for datatjenester, herunder internettjenester, prisklemmemodelen, regnskabsmæssig opsplitning og af status på diverse lovarbejde og lovfortolkning. a. Telestyrelsens input til beslutningen om tjenesteliberaliseringen: Naalakkersuisut besluttede med hjemmel i 2, stk. 1 i teleforordningen i 2014, at tjenesteliberalisere udbud af datatjenester, herunder internettjenester. Dette indebærer at nærværende liberalisering holdes inden for rammerne af den nugældende lovgivning og med den begrænsning, at der ikke kan åbnes yderligere op for konkurrence på infrastrukturen. Dette er i overensstemmelse teleforordningen og bemærkningerne til den. Det fremgår af bemærkningerne, at en tjenesteliberalisering af internettjenesten indgår som et kortsigtet strategisk mål. I 2009 blev det besluttet, at operatørerne kunne etablere og drive trådløse access net. Det vil således forsat være muligt for operatørerne at etablere trådløse net. Nærværende liberaliseringsbeslutning har åbnet for muligheden af, at udbyderne kan vælge at benytte TELE-POST s kablede access net (fx kobber eller fiber-forbindelser) til at servicere deres kunder. Udbyderne gives dermed mulighed for, at købe adgang dele af TELE-POST kablede accessnet efter teleforordningens regler om samtrafik, jf. 6. Priser og vilkår for samtrafikken mellem TELE-POST og de nye udbydere forhandles mellem parterne. Parterne skal i forbindelse med liberaliseringen blive enige om, hvilke engros produkter de nye udbydere ønsker at købe adgang til samt under hvilke vilkår og til hvilken pris. Det forventes at parterne påbegynder disse forhandlinger ved beslutningen om liberalisering samt at TELE-POST har engros produkter klar til salg til udbyderne senest den 1. januar 2015. Kan parterne ikke blive enige om priser og vilkår kan disse fastsættes af Telestyrelsen efter anmodning fra en af parterne. b. Oprettelse af Telefagligt Forum: Rammerne på Plads forslår oprettelse af et samtrafikforum. I forbindelse med tjenesteliberaliseringen har Telestyrelsen etableret et Telefagligt Forum som et kontaktforum for interessenter på telemarkederne med henblik på drøftelser om netadgang og andre telefaglige udfordringer eksempelvis problemstillinger om samtrafik. Det er hensigten med Telefagligt Forum, at skabe åbenhed om udviklingen på teleområdet. Det er derimod ikke hensigten at åbne for tosidige drøftelser om forhold, der måtte herske uenighed om. c. Vejledning om liberalisering Telestyrelsen har i 2014 udarbejdet en vejledning som beskriver de liberaliserede markeder og deres forhold til markeder, der forsat er underlagt eneretten. Vejledningen tager udgangspunkt i den allerede i 2009 af Naalakkersuisut besluttede liberalisering af markederne for: Udbud af trådløs access herunder trådløs bredbåndsaccess i den enkelte by eller bygd, og 12

Udbud af internettjenester over trådløs access herunder trådløs bredbåndsaccess i den enkelte by eller bygd. Naalakkersuisut s beslutning om liberalisering af: Udbud af datatjenester, herunder internettjenester, er indarbejdet i den nye vejledning Kommende beslutninger om liberaliseringer af yderligere telemarkeder vil ligeledes kunne indarbejdes løbende i vejledningen. Det bliver således nemmere for operatørerne at orientere sig om de markeder, hvorpå der kan konkurreres. Vejledningen beskriver endvidere de markeder, der ikke er liberaliseret, men som har direkte eller indirekte indflydelse på de liberaliserede markeder. Det vil være markeder for infrastrukturtjenester som fx søkabel, radiokæde, satellit, trådbåren accessnet mv. Vejledningen beskriver endvidere hvilke oplysninger, der skal indsendes til Telestyrelsen samt Styrelsens proces ved behandling af ansøgninger om udbudstilladelser. d. Regnskabsmæssig opsplitning af TELE-POST Status på TELE-POST s regnskabsmæssige opsplitning er blevet gennemgået på møderne i Telefagligt Forum med udgangspunkt i bekendtgørelsen herom. Naalakkersuisut besluttede i 2014 en regnskabsmæssig opsplitning af TELE-POST for, at sikre gennemsigtighed med de forskellige økonomiske aktiviteter i selskabet. Telestyrelsen og TELE-POST er i gang med at fastsætte de nærmere specifikationer til de opsplittede regnskaber. Det første officielle opsplittede regnskab vil dække regnskabsåret 2015 og bliver formelt indleveret til Telestyrelsen medio 2016. Der arbejdes på at sikre en hurtigere implementering af regnskabsopsplitning således at de første uformelle opsplittede regnskaber på baggrund af oplysninger fra 2013 og 2014 kan være klar i slutningen af 2014. Det har været planen at Telestyrelsen og TELE-POST inden udgangen af 2014, skulle fastlægge hvilke regnskabsmæssige oplysninger selskabet skal indsende til Telestyrelsen. I forbindelse med indhentning af tilbud på prisklemmemodel modtages også tilbud på et delprojekt omkring fastlæggelse af rammerne for de regulatoriske regnskaber. e. Udarbejdelse af bekendtgørelse om underskudsfinansiering af forsyningspligten I medfør af bekendtgørelse nr. 2 af 7. februar 2014 besluttede Naalakkersuisut, en regnskabsmæssig opsplitning af TELE-POST for at sikre gennemsigtighed med de forskellige økonomiske aktiviteter i selskabet. I forlængelse heraf har Telestyrelsen i august 2014, udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om underskudsfinansiering af forsyningspligten som ligger til videre foranstaltning i departementet. 13

f. Prisklemme- og krydssubsidieringsmodel Telestyrelsen har ved møderne i Telefagligt Forum gennemgået baggrunden for, at udarbejde en prisklemmemodel. Baggrunden for udarbejdelse af modellen og status på forløbet er vist ved powerpoints som kan hentes på Telestyrelsens hjemmeside. Prisklemmemodellen er en forudsætning for, at man på et sagligt grundlag kan vurdere om der et behov for en midlertidig model til udligning af et eventuelt krydssubsidieringsbehov mellem mobiltjenesterne og engros tjenesterne. Telestyrelsen har på baggrund af anbefalingen i strategidokumentet Rammerne på Plads anmodet om tilbud på ekstern konsulent bistand til at etablere en prisklemmemodel og etablering af en midlertidig krydssubsidieringsmodel, hvis prisklemmemodellen identificerer et krydssubsidieringsproblem. Analysen skal afklare om de nye udbydere kan sikres adgang til markedet. Naalakkersuisut besluttede den 25. april 2014, at TELE-POST s detail internetprodukter skulle opdeles i 3 geografiske zoner (søkabel-, radiokæde- og satellitzonen) samt at produkterne i hver af disse zoner ikke måtte prissættes så TELE-POST får en overskudsgrad på mindre en 10 %. Der blev derudover fastsat et prisloft for internetprodukterne svarende til de gældende priser for tjenesterne. TELE-POST justerede priserne på ADSL-produkterne i søkabel- og radiokædezonen den 1. juni i henhold til Naalakkersuisuts beslutning. Prisklemmeanalysen tager udgangspunkt i TELE-POST s priser samt forventningen til de nye operatørers etablering på markederne samt en overgangsmodel. 3. Status på Telefagligt Forum 2014 På møderne i Telefagligt Forum er der i det forløbne år drøftet potentielle barrierer og emner i relation til effekten og udmøntningen af tjenesteliberaliseringen i praksis. Der har i den forbindelse været debat og dialogmøder omkring status på liberaliseringen og TELE-POST s udarbejdelse af produkterne Bit Stream Access og gensalg. Emnerne i Telefagligt Forum har som regel drejet sig om liberaliseringen eller om forskellige sæsonaktuelle udfordringer. I opstartsfasen og særligt ved 2 møde har tjenesteliberalisering af internet- og data tjenester været øverst på dagsordenen sammen med Telestyrelsens særlige opgaver. Telestyrelsen havde en forventning om, at der skulle afholdes en del møder før Telefagligt Forum fandt sin endelige form, men allerede første møde den 27. august 2014 gik over forventning. Deltagerkredsen har taget det nye forum til sig og der har været stor velvilje fra alle sider til, at få møderne til at fungere optimalt. Derfor er der store forventninger til møderne de kommende år. Deltagerkredsen og ikke mindst operatørerne er ved at lære hinanden at kende og ved at vende sig til dialogformen og debatterne omkring emnerne. Fra TELE-POST s side har forberedte indlæg om Bit Stream Access og genslagsprodukter fyldt en del. TELE-POST s indlæg er tilgængelige på Telestyrelsens hjemmeside under Telefagligt Forum sammen med Telestyrelsens to hovedpunktsnotater. 14

I 2015 er det hensigten, at næste fase af strategien Rammerne for Teleliberalisering skal udmøntes. Telestyrelsen forventer derfor, at drøftelserne i Telefagligt Forum i 2015 naturligt vil kredse, om 2. fase i strategien, herunder liberaliseringen af mobil og fastnet tjenesterne. Telestyrelsens forventninger til Telefagligt Forum er således store og der gøres en vedholdende indsats for, at drive Telefagligt Forum via sekretariatet og servicere deltagerkredsen. I 2014 er der stadig uafsluttede emner, som opsplitning af TELE-POST s regnskab, prisklemmeundersøgelsen, oprettelse af Teleklagenævnet, forsyningspligtunderskud og liberalisering af internet- og datatjenester. Disse emner og andre aktuelle emner kommer til at danne grundlaget for de tre kommende møder i Telefagligt Forum i 2015. 15

Bilag 1 Udmøntningen af politiske målsætninger. Telepolitik og strategidokumentet. Etableringen af Telefagligt Forum har til formål at styrke dialogen mellem Telestyrelsen, Naalakkersuisut og branchen/interessenter om telereguleringens praktiske effekt. Det betyder, at Telefagligt Forum drøfter forhold, der er underlagt den sektorspecifikke regulering der eksisterer på teleområdet herunder samtrafikken, tilsyn og godkendelser. Samtidig drøftes tendenser og udvikling i telemarkedet i lyset af liberalisering, konkurrence og udvikling af nye produkter og tjenester. Baggrunden for drøftelserne i Telefagligt Forum i 2014 tager udgangspunkt i den overordnede telepolitik og udmøntningen af denne på baggrund af strategidokumentet: Rammerne for teleliberalisering. Telefagligt Forums arbejdsområde er mere generelt afgrænset i forhold til Digitaliseringsstyrelsens IKT-strategi, således at Telefagligt Forum drøfter telelovgivningens/reguleringens praktiske og afledte effekt, mens Digitaliseringsstyrelsen/IKT strategien behandler emner af overordnet politisk karakter. Detaljerede og tekniske drøftelser om samtrafik foregår i Telestyrelsen og sagsbehandles der. Information om Telefagligt Forum samt mødemateriale og medlemsliste mv. vil være tilgængelig på Telestyrelsens hjemmeside. 16

Bilag 2 Kommissorium for Telefagligt Forum Ved etableringen af Telefagligt Forum blev der fastlagt formål og sammensat en deltagerkreds. Formålet for Telefagligt Forum og deltagerkredsen blev fastlagt i august 2014. Telefagligt Forum har til formål: at sikre åbenhed om udviklingen på området for netadgang og samtrafik, at skabe et forum til drøftelse af generelle problemstillinger af gensidig interesse om netadgang, konkurrencevilkår i markedet, priser og vilkår mv. at etablere et forum, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere sig og afdække branchens og andre interessenters holdninger til centrale problemstillinger på området for netadgang, samtrafik og lovgivning, at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere branchen og andre interessenter om aktuelle problemstillinger på området, der måtte være til behandling, at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen skriftligt og mundtligt kan orientere om styrelsens principielle holdninger eksempelvis i trufne afgørelser i konkrete sager. at etablere en høringskreds i forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af udkast til analyser og rapporter på teleområdet. at sikre de enkelte tjenesteudbydere og andre interessenter en mulighed for at orientere om forhold af generel og fælles interesse at sikre de enkelte parter en mulighed for at rejse spørgsmål og problemstillinger og foreslå Telestyrelsen at tage generelle emner op til drøftelse i det fælles forum. Møderne i Telefagligt Forum har løbende været præget af såvel forberedte indlæg fra Telestyrelsens side som indlæg fra branchen og andre interessenters side. For at sikre at sikre uddybende og fyldestgørende drøftelser, har Telestyrelsen sørget for, at diskussionerne på møderne er blevet styret efter en dagsorden. Endvidere udarbejder forslagsstillere korte oplæg om de pågældende emner. Det er derimod ikke hensigten, at man i Telefagligt Forum skal åbne op for tosidige drøftelser om forhold, der måtte herske uenighed om de to parter imellem. Drøftelserne i Telefagligt Forum sker på et overordnet niveau. Mere detaljerede drøftelser behandles fortsat i andre relevante sammenhænge. I det forløbne år har diskussionerne i Telefagligt Forum, taget udgangspunkt i input fra medlemmerne. Medlemmerne har løbende bidraget med forslag til punkter til dagsordenen og aktivt deltaget i drøftelserne på møderne. 17

1.1 Deltagerkreds Deltagerkredsen afspejler et repræsentativt udsnit af aktører og interessenter på telemarkedet og udgør dette forums brede og overordnede karakter. Der er tale om en bred deltagerkreds med repræsentanter fra koncessionshaver, tjenesteudbydere, det offentlige Grønland samt erhvervsorganisationer. Deltagerkredsen er blevet sammensat efter inddragelse af branchen og ligger på styrelsens hjemmeside. Der kan inviteres ad hoc deltagere til møder i Telefagligt Forum afhængig af dagsordenens indhold. 1.2 Arbejdsområder Telefagligt Forum dækker teleområdet bredt. Drøftelser i relation til den sektorspecifikke telelovgivnings/regulerings effekt har bl.a. omfattet: - samtrafikområdet - mobilområdet - liberalisering - diskussioner vedrørende koncessionen - nye udbydere på markedet - lovgivning og transparens - konkurrence - frekvensområdet - uddannelse og sundhed i telepolitisk perspektiv - digital vækst, innovation og arbejdspladser - forbrugerområdet - diskussioner om samarbejdet med TELE-POST generelt Telefagligt Forum i Grønland udgør en bredere gruppe end fx samtrafikforum eller VULA-forum i Danmark, idet Styrelsen gerne vil udnytte de kompetencer, der findes i samfundet til at skubbe udviklingen i telebranchen fremad til gavn for alle i Grønland. 18

1.3 Arbejdsopgaver Telefagligt Forum har i det forløbne år drøftet potentielle barrierer og emner i relation til effekten i praksis af telelovgivningen som oftest på baggrund af input fra deltagerne. Det har været hensigten, at Telefagligt Forum anvendes som dialog og høringspartner af Telestyrelsen, i forbindelse med udarbejdelse af rapporter og analyser på forskellige områder i relation til telelovgivningens praktiske effekter. Der har været i den forbindelse været debat og dialogmøder omkring regulering af telebranchen samt status på liberaliseringen. Der udarbejdes årligt en beretning om Telefagligt Forum. Beretningens formål er at sikre gennemsigtighed i forhold til drøftede potentielle barrierer inden for alle delområder af telemarkedet. 1.4 Arbejdsform Forud for hvert møde gennemfører Telestyrelsen en høring af deltagerne med henblik på at klarhed over potentielle problemer, barrierer og emner til drøftelse. Emner og potentielle barrierer, der ønskes drøftet i forum, stiles til sekretariatet i skriftlig form og sendes/koordineres til deltagerne af Telestyrelsen. Såfremt deltagerne ikke har et skriftligt emne, kan man ringe til sekretariatet og få emnet/problemet sat på dagsordenen. Der vil endvidere på hvert møde kunne rejses nye emner til drøftelse og evt. behandling på kommende møder i Telefagligt Forum. 1.5 Formandskab og sekretariatsbistand Telestyrelsens styrelseschef er formand for Telefagligt Forum. Telestyrelsen forestår sekretariatsbetjeningen af Telefagligt Forum med 2 medarbejdere som varetager sekretariatets overordnede administration og koordinering. Sekretariatet forestår indsamling og behandling af forslag/spørgsmål/ideer og andre henvendelser samt indkaldelse til møder, invitationer samt udsendelse af dagsordenen eller programmer. 1.6 Mødehyppighed Telefagligt Forum, tilstræber at holde 3 møder årligt. Endvidere kan der indkaldes efter behov. I 2014 blev der afholdt 2 møder. Der kan aftales en fastlagt møderække enten ved første årlige møde i forum eller fra møde til møde. 19

1.7 Afgrænsning af emner Etableringen af Telefagligt Forum har til formål at styrke dialogen mellem Telestyrelsen, Naalakkersuisut og branchen/interessenter om telereguleringens praktiske effekt. Det betyder, at Telefagligt Forum drøfter forhold, der er underlagt den sektorspecifikke regulering der eksisterer på teleområdet herunder samtrafikken, tilsyn og godkendelser. Samtidig drøftes tendenser og udvikling i telemarkedet i lyset af liberalisering, konkurrence og udvikling af nye produkter og tjenester. Telefagligt Forums arbejdsområde er afgrænset i forhold til Naalakkersuisuts digitaliseringsstrategi, således at Telefagligt Forum drøfter telelovgivningens/reguleringens praktiske og afledte effekt for brug af IKT i samfundet, mens Digitaliseringsstyrelsen/digitaliseringsstrategien behandler emner af overordnet politisk karakter. Detaljerede og tekniske drøftelser om samtrafik foregår i Telestyrelsen og sagsbehandles der. Information om Telefagligt Forum samt mødemateriale og medlemsliste mv. vil være tilgængelig på Telestyrelsens hjemmeside. 20

Bilag 3 Telefagligt Forum pr. 31. december 2014. Deltagerkredsen TELE-POST - Administrerende direktør Steen Montgomery-Andersen - Strategidirektør Flemming Drechsel - Frank Gabriel - Luk, John Siegstad - Projektleder Martin Reuter Inu:IT A/S - Direktør Martin Gjødvad - Klaus Poulsen - Bo Østerberg Kristensen Comby A/S - Direktør Brian Torp - Michael Collin Nuuk TV - Bjørn Holm - Angu Kristensen KANUKOKA - Direktør Hans Peder Barlach Christensen - Svend Erik Møller Greenland Television - Ejer Jonas Tetzschner Grønlands Erhverv - Fuldmægtig Lars Krogsgaard Formandens Departement - Fuldmægtig Martina Hilbrandt Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. - Fuldmægtig Camilla Bruun Djarnis Digitaliseringsstyrelsen - Styrelseschef Dorte Bøge Sørensen Telestyrelsen - Styrelseschef Nicolai Odgaard Jensen - Chefkonsulent Susanna Rosing - Teleingeniør Erik Rosing Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur - Afdelingschef Andreas Østbirk - Specialkonsulent Christian Boye Rasmussen - Fuldmægtig Søren Friis Hansen 21