Nyhedsbrev Maj 2013 Generalforsamling 2013 Dette nummer indeholder bl.a.: Den 2. maj afholdte vi den årlige generalforsamling på Østergaards Hotel i Herning. Formiddagen blev anvendt til årsmøder i fire af de seks branchegrupper. Der var genvalg til alle udvalgsformænd, og bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Karl Iver Dahl-Madsen som formand og Jørgen J. Trachsel som næstformand. Du kan finde yderligere oplysninger om sammensætningen af de enkelte brancheudvalg og bestyrelsen på vores hjemmeside www.danskakvakultur.dk. Dagen blev krydret med tre eksterne indlæg. Advokat Håkon Djurhuus fra Bech-Brun gav en orientering om landbrugets juridiske tilgang til vandplaner m.m. Medlem af Europaparlamentet Ole Christensen gav et europæisk perspektiv på akvakultur, og Jeppe S. Herring gav en indføring i regnskabsstatikken for akvakultur. Bestyrelsen havde indstillet en ekstraordinær kontingentstigning i 2014 på 2 øre per kg foder, som blev godkendt af generalforsamlingen. De ekstra kontingentmidler skal anvendes til dækning af udgifter til gennemførelse af en anti-subsidie mod den tyrkiske statsstøtte til akvakultur og til etablering af en ny forsikringsordning for VHS. Erhvervet sender hermed stærke signaler om, at vi ikke vil acceptere unfair konkurrence fra den Tyrkiske stat, og at vi agter at fastholde vores position som VHS fri opdrætsnation. Du kan læse de skriftlige beretninger og referatet fra generalforsamlingen på vores hjemmeside. Side 2 Revision af dambrugsbekendtgørelsen Side 2 Nyt markedsobservatorium Side 3 EU kommision ønsker vækst i akvakultur Side 4 AquaPri vælger Vejen kommune Side 4 Musholm GUDP pilot projekt bliver en realitet Side 4 Medicin 2012 Side 5 Gode erfaringer med simpel slamvanding Side 7 Velgennemført pilot audit Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902-276X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
Formandens syn og holdninger Akvakultur er bæredygtig EU har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor man slår et bravt slag for akvakulturen. Man anerkender den pinlige situation, at vi importerer flere og flere fisk fra tredjeland, medens produktionen i Europa har været stagneret i mere end 25 år på grund af misforvaltning af miljøet og overimplementering af EU s natur- og miljødirektiver. Bl.a. hedder det i skrivelsen: Kommissionen støtter en integreret tilgang til fysisk planlægning, der skal være med til at sikre akvakulturbrugere ordentlig adgang til plads og vand og samtidig minimere indvirkningen på miljøet og på andre økonomiske aktiviteter Så lang så godt. EU bruger dog udtrykket bæredygtig i sin meddelelse. Det giver mig anledning til bekymring, da dette begreb ofte fortolkes (forkert) af miljøembedsmænd og grønt godtfolk, som at øget aktivitet ikke må påvirke miljøet og naturen yderligere. Det er naturligvis noget sludder, idet alle menneskelige aktiviteter påvirker miljøet og naturen, og der kan ikke ske en hurtig og væsentlig forøgelse af nogen former for fødevareproduktion uden, at der i det mindste i en periode sker et øget aftryk. I min definition betyder bæredygtig, at man holder sit aftryk inden for samfundsmæssigt aftalte rammer. Det gør akvakulturen allerede, og vi kan glæde os over, at fiskeopdræt på grund af fiskenes gode foderudnyttelse hører til den pæne ende af den animalske produktion. Det betyder ikke, at vi mangler bæredygtighedsudfordringer. F.eks. er det nu svært og dyrt at sikre tilstrækkeligt med omega-3 til fiskene og dermed forbrugerne. Men det er vi i fuld gang med at løse sammen med vores kolleger i landbruget på land og ved at dyrke muslinger og tang på havet. Så dette problem vil ligeledes med tiden skrive sig ind i en lang række af knaphedsproblemer, som giver incitament til udvikling af nye teknologier, der sikrer en billigere og rigeligere forsyning, end vi havde før. Akvakultur er allerede og bliver ved med at være fuldt bæredygtig. Karl Iver Dahl-Madsen Revision af dambrugsbekendtgørelsen Miljøministeren har åbnet dambrugsbekendtgørelsen for evt. revision. Det er vi rigtig glade for. Der er behov for, at vi nu får lavet en god og langtidsholdbar dambrugsbekendtgørelse til gavn for både erhverv og miljø. Den nuværende bekendtgørelse er grundlæggende en modeldambrug type 3 bekendtgørelse. De overholder i forvejen mange af de krav, der stilles i bekendtgørelsen, og de fleste har derfor ansøgt om at overgå til udlederregulering. Type 3 anlæg tegner sig for ca. 30 % af produktionen, men de udgør kun 6 % af alle dambrug. Nu skal vi have et administrationsgrundlag, der også forholder sig til de 94 % resterende dambrug. Diagnosen er nemlig krystalklar. Bekendtgørelsen har ikke virket efter hensigten. Vi er langt fra nået i mål med alle godkendelser, og ingen traditionelle dambrug har frivilligt ansøgt om overgang til udlederregulering. Men en del er i strid med aftalegrundlaget i akvakulturudvalget blevet tvunget til at ansøge som følge af overgangsreglerne. Det er uacceptabelt. Vi har medicinen klar. 7 knaster plus et par tekniske justeringer, og vi er klar til at rykke. Vi har nævnt dem før, men vi gentager gerne for Prins Knud: 1. Ingen krav om indpumpning af vand 2. Undtagelsesbestemmelse for prøver og vandmåling for dambrug med Ftill < 25 tons 3. 10 års valgfrihed for overgang til udlederkontrol 4. Ingen krav om impermeabelt materiale 5. Undtagelsesbestemmelse for vand til økologiske anlæg 6. Fjerne krav til foder 7. Ændre BAT krav De tekniske korrektioner vedrører krav til sikkerhed for måling af vandflow. Her skal usikkerheden hæves fra 5 til 10 %. Det skyldes, at vi anvender langt lavere vandhastigheder end de hastigheder, som måleudstyret er gearet til. Udlederkrav for ammonium skal hæves for dambrug med Ftill over 230 tons. Det skyldes, at de fleste modeldambrug type 1 ikke kan overholde kravet, da de ikke er født med biofilter. Endelig er der behov for et nyt statistisk kontrolprogram for de dambrug, der opdrætter udsætningsfisk til havbrug. Foråret er langt om længe trådt i karakter, og med den koldeste april i mands minde solidt parkeret i almanakken er vi klar til anemoner og optimisme. Vi fornemmer, at der denne gang er en bred forståelse for, at miljøfremskridt og erhvervsvækst udgør en stærk symbiose, og at dambrugsbranchen er en sammensat størrelse med mange facetter, og at vi ikke finder velbehag i en Prokrustesseng. Det første møde blev afholdt mandag den 22. april. Vi glæder os til de kommende forhandlinger. Nyt markedsobservatorium EU Kommissionen har åbnet et nyt European Market 2
Observatory for Fishery and Aquaculture Products. Der er tale om et web baseret værktøj, som giver up-to-date data om mængder, værdier og priser på en lang række fiskeri og akvakulturprodukter. Du finder det nye site her: http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/mare/ itemdetail.cfm?item_id=10358&subweb=343&lang=en EU Kommissionen ønsker vækst i akvakultur I 2010 leverede EU s akvakultursektor ca. 1,3 mio. tons fisk og skaldyr til en værdi af ca. 23 mia. kr. Det svarer til ca. 2 % af verdens akvakulturproduktion, men sektoren er kendetegnet ved fravær af vækst. I dag kommer 10 % af EU s forbrug af fisk og skaldyr fra akvakultur, 25 % fra EU s eget fiskeri og 65 % fra import. EU Kommissionen har beregnet, at der skabes mellem 3.000 og 4.000 jobs for hvert procentpoint, vi øger forbruget af internt producerede akvakulturprodukter. Derfor har Kommissionen udsendt strategiske retningslinjer for at sætte gang i udviklingen af EU s akvakultur. Retningslinjerne skal hjælpe med at koordinere indsatsen på tværs af alle medlemsstater. De rummer ingen retlige forpligtelser, men de peger på en række frivillige skridt, som medlemsstaterne kan tage for at fremme akvakultur. Kommissionen peger på, at væksten i dag hæmmes af langsomme procedurer for udstedelsen af licenser og ineffektiv administration på forskellige niveauer. I dag kan det tage op til tre år at få tilladelse til at drive akvakultur, hvilket naturligvis afskrækker investorerne, udtaler Maria Damanaki, EU s kommissær for maritime anliggender og fiskeri. Jeg ønsker at arbejde sammen med medlemsstaterne om at mindske bureaukratiet og forbedre denne sektors konkurrenceevne på grundlag af vores høje niveau inden for forbruger- og miljøbeskyttelse. Kommissionen har fastlagt fire hovedudfordringer: behovet for at mindske bureaukratiet og usikkerheden for aktørerne, behovet for at gøre det lettere at få adgang til plads og vand, kravet om at forbedre sektorens konkurrenceevne og behovet for at skabe lige vilkår ved at udnytte den konkurrencefordel, som fiskevarer, der er fremstillet i EU, har. De strategiske retningslinjer knyttes til reformen af den fælles fiskeripolitik, der har til formål at fremme akvakultursektoren. Det indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal udarbejde flerårige nationale strategiske planer for akvakultur. ALLER FUTURA Fordelene ved ALLER FUTURA: Bedre overlevelse for yngelen Styrket immunitet (idet foderet er tilsat Macrovital) Lav foderkvotient Hurtig vækst Rent miljø Vi producerer ALLER FUTURA i både granulater og mikropiller, hvilket giver dig flere muligheder. Resultaterne taler for sig selv, og vi fortæller dig gerne om dem. Aller Aqua A/S Allervej 130 DK-6070 Christiansfeld Tel.: +45 70 22 19 10 Fax.:+45 38 41 20 59 info@aller-aqua.com www.aller-aqua.com 3
Det arbejde pågår allerede i Danmark, og vi har en god dialog med NaturErhverstyrelsen og en række interessenter om indholdet. AquaPri vælger Vejen Kommune AquaPri har valgt at opføre deres nye sandart anlæg i Vejen Kommunen. Den samlede investering lyder på 55 mio. kr. Vejen Kommunes borgmester Egon Fræhr byder investeringen velkommen: Vi er meget glade for at en stor virksomhed som AquaPri har valgt Vejen Kommune, og at vi sammen med virksomheden skaber mulighederne for at etablere virksomheden hos os AquaPri har ifølge direktør Henning Priess lagt vægt på, at de er blevet rigtigt godt modtaget i Vejen Kommune, og at de har fået en meget professionel behandling igennem hele forløbet. Harmonisering af standarder for fiskeopdræt ASC (Aquaculture Stewardship Council), GAA (Global Aquaculture Association) og GlobalGap er blevet enige om at arbejde for en harmonisering af de forskellige certificeringsstandarder for bæredygtigt opdræt. Det vil gøre livet nemmere for både opdrættere og købere. De tre aktører er også blevet enige om at udvikle en fælles IT platform til håndtering af de mange data. Vi hilser beslutningen velkommen og ser frem til konkrete resultater. Kilde: Intrafish.no Pilot-projektet vil skabe ekstra arbejdspladser på havet og på land, og det har også medført omsætning hos Westrup A/S i Slagelse, som skal levere nyt foderanlæg til en af Musholms arbejdsbåde, der skal servicere pilot-havbruget. Miljøstyrelsen har givet godkendelsen med flere detaljerede og restriktive miljøkrav, som Musholm skal sikre bliver overholdt. Projektet indebærer en produktion på ca. 300 tons ørred, som vil blive forarbejdet på Musholms produktionsanlæg på Reersø og i Korsør. For Musholm A/S udtaler Niels Dalsgaard Vi er meget taknemmelige for, at vi nu kan få afprøvet den nye teknologi og realisere tankerne i GUDP om Grøn Vækst. Danske havbrugere ønsker at udvikle produktionen. Der er store udfordringer ved drift af havbrug på åbent hav, men hvis vi kan lykkes med den nye teknologi til offshore akvakultur, vil det åbne muligheder både for eksport af dansk havbrugsteknologi og know-how for Hvalpsund Net, DHI og DTU, men også for en udvikling af havbrugserhvervet i Danmark på en måde, som både de centrale miljømyndigheder og de grønne organisationer forhåbentligt også vil synes er en god ide. Han afslutter At det så samtidig betyder flere i beskæftigelse, eksport og produktion hos lokale virksomheder er en ekstra bonus i det her projekt. Medicin 2012 VetStat har leveret data for dyrlægernes ordination af medicin i 2012. Af tallene fremgår, at mængden af ordineret antibiotika på henholdsvis dambrug og havbrug har været svagt stigende. Vi forventer dog, at produktionen også har været stigende så forbruget pr. kg. produceret fisk forventes ikke at afvige væsentlig fra 2011. Musholm GUDP pilotprojekt bliver en realitet Musholm A/S har udsendt nedenstående pressemeddelelse: Miljøstyrelsen har givet miljøgodkendelse til etablering af pilot-havbrug i 1 år ca. 2 sømil vest for øen Musholm på åbent hav i Storebælt. Pilotprojektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Grøn Vækststrategien. I samarbejde med DTU, DHI, Hvalpsund Net A/S og Dansk Akvakultur skal Musholm A/S udvikle ny teknologi til havbrugsproduktion for at skabe mulighed for etablering af havbrug på mere eksponerede og robuste lokaliteter på åbent hav. 4 stk. ny-udviklede Hvalpsund 120 m. opdræts-flyderinge vil blive afprøvet både med og uden fisk, og der skal udføres test med nedsænkning af opdrætsburene under havoverfladen under hårde vejrforhold. Til projektet skal DTU og DHI udvikle nye målemetoder til registrering af fysiske belastninger på opdrætsanlægget på havet. 4
Både havbrug og dambrug var i 2012 som i 2011 begunstiget af relativ kolde og regnfulde sommermåneder. Mængden af indkøbt vacciner har for både rødmundsyge (dyp) og furunkulose/vibriose (stik) været faldende. For stik-vaccinerne til havbrug kan nedgangen dog forklares med lagerbeholdning over nytåret. Vaccinationsprocenten af havbrugsfiskene har de sidste år ligget på mellem 80-90 %. Vi byder velkommen til følgende nye medlem: Esben Holm Gode erfaringer med simpel slamafvanding Fra Envidan har vi modtaget følgende: Ifølge Kaare Michelsen, chefkonsulent ved Dansk Akvakultur, var incitamentet til at anvende Geotubes til afvanding af slam fra ferskvandsdambrug, at metoden er simpel og billig i både investering og drift. Sammenlignet med alternativ mekanisk slamafvanding, på fx en tromleafvander eller sibåndspresse, er der væsentligt lavere investerings- og driftsomkostninger forbundet med brugen af Geotubes. Knud Kongsted, ejer af Kongeåens Dambrug samt Fole Dambrug, har nu to års gode erfaringer med at afvande gylle fra dambrugets ferskvandsørredproduktion ved brug af TenCate Geotubes, der er en simpel afvandingsteknologi. VI PRODUCERER DE LAVESTE EL-REGNINGER TIL DANSkE DAmBRUG Forbedret vandkvalitet og øget fisketrivsel hos Vester Hvoldal Er du også på udkig efter Den laveste el-regning? De laveste vedligeholdelsesomkostninger? Pumper med meget lang levetid? Den direkte linje Svend Christensen: 2966 3617 Lars Bjerregaard: 2966 3613 Vester Hvoldal valgte HEX filteret med integreret Lykkegaard pumpe. Den første enhed, hvor der renses 300 l/sek. gennem 40µ filter, er netop sat i drift. De første tests viser markant forbedret vandkvalitet og en øget trivsel for fiskene. Fordelen ved den integrerede løsning er, at den kan anvendes i såvel nybygning som i eksisterende anlæg. Besøg vores nye website: www.lmpumps.com Driftsudgifter til Lykkegaard pumpen er kun 3,5 kwh/t ved 300 l/sek. 5
Ved afvanding af gylle fra ørreddambrug fortæller Knud Kongsted, at de har opnået en meget tilfredsstillende afvanding med et slamprodukt på ca. 12 % tørstof (TS). Efterspørgslen på energiholdig biomasse stiger i takt med, at flere nye biogasanlæg popper op i Danmark. Der er derfor rig mulighed for billig bortskaffelse af det energirige slamprodukt til eksempelvis et lokalt biogasanlæg. Kund Kongsted og Kaare Michelsen inspicerer de genbrugte sække Driftsomkostningerne er begrænset til investeringen i selve Geotuben. Herudover forbruges fæld-ningskemikalie (helst uden jern) og polymer, for at binde fosfor i slammet og opnå den rette struktur i slamflokkene. Ifølge Knud anvender han ca. 3-4 kg aktivt polymer pr. tons TS. Genbrug af Geotuben Knud Kongsted har benyttet Geotubes til afvanding af gylle fra ørredproduktionen de seneste to år. I det sidste år er han begyndt at eksperimentere med at genbruge Geotubes, hvorved omkostningerne til slamafvanding på dambruget kan reduceres yderligere. Idéen til at genbruge Geotuben blev skabt, da Knud fik problemer med at komme af med slammet. Derfor fandt han på at tømme Geotuben og bortskaffe slammet i mindre portioner. Gylle fra produktionen pumpes løbende op i et udligningsbassin, hvor det bundfældes. Efter opsamling og bundfældning fra ca. to dages drift pumpes den klare fraktion til laguneanlægget. Herefter startes omrøring i udligningsbassinet for at få en ensformig slamfraktion, inden det bundfaldne fraktion pumpes på en Geotube. For at kunne bruge Geotuben flere gange har det været nødvendigt at skære et ekstra hul i sækken. Dette for at slamsugeren har mulighed for at suge det afvandede slam ud. Eksperimentet med at genbruge Geotuben og skære et hul på cirka 40 cm i diameter har vist sig at fungere, uden at slammet står ud af hullet midt i sækken, når Geotuben fyldes. Knud fortæller, at afvandingen er næsten lige så effektiv, som da sækken var ny. Han har nu brugt de samme to Geotubes på Kongeåens Dambrug i et år. Analyser på næringsstoffer i rejektvandet viser 98 % tilbageholdelse af suspenderet stof samt knap 90 % reduktion af fosfor og 75 % reduktion af total kvælstof, der bindes i slammet. Herudover reduceres belastningen af recipienten TenCate Geotube Enkel og effektiv slamafvanding til dambrug og fiskeopdræt Fordele ved GeoTube: Enkel afvandingsteknologi Lave investerings- og driftsomkostninger Effektiv tilbageholdelse af suspenderede stoffer, fosfor og kvælstof Kræver ikke større permanente anlæg eller faste installationer Potentielt gode muligheder for afsætning af afvandet slam fra Geotubes til biogasanlæg Processen er enkel: Geotube anvendes til afvanding samt opbevaring af slam og det hele sker i én og samme proces på et udvalgt areal. Slam tilsat polymer pumpes ind i Geotuben. Polymeren sikrer en god flokdannelse og separering af slam og rejektvand. Efter afvanding ledes rejektvandet til f.eks. eksisterende laguneanlæg og slammet køres på landbrugsjord eller deponi. Så enkelt er det! Kontakt: Jan K. Pedersen på Tlf: 40 31 69 88 Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44 Sommervej 23 1. th. DK-8210 aarhus V Tlf.: 86 80 63 44 John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44 Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44 Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidan.dk 6
væsentligt, da det biologiske iltforbrug (BI5) reduceres med cirka 87 % ved afvanding i Geotubes. Denne reduktion af næringsstoffer er effektiv, også når der sammenlignes med andre afvandingsteknikker som fx båndfilter. Ved genbrug af Geotuben reduceres kapaciteten af sækken, da materialet bliver mørt med tiden, hvorved man ikke bør fylde den helt op af frygt for, at materialet brister. Driftspersonalet vasker sækken jævnligt, imellem to fyldninger, for at fjerne belægninger på materialet. Ulempen ved at genbruge Geotubes er, at driften bliver afhængig af, at slamsugeren kan komme, når Geotuben er fuld og gerne inden for et tidsinterval på 12 timer. Velgennemført pilot audit Sidst i april blev der gennemført pilot audit på Nørå Dambrug og Høghøj Dambrug. Pilot auditten blev gennemført af Sølvi Skare fra Bureau Veritas og med deltagelse af bl.a. Bas Geerts fra ASC i Holland. I løbet af forår og sommer vil der ligeledes blive gennemført test-audit på en række andre interesserede dambrug. Derudover er den endelige auditmanual for ASC certificering af havbrugs laks og ørreder blevet offentliggjort, så der er nu mulighed for ASC certificering af laks og ørreder fra havbrug. Erfaringerne fra det seneste år har vist, at slammodtageren (biogasanlæg) bedre kan håndtere slammet, når det kun afvandes til ca. 10-12 %, da det så stadig er pumpbart. Derudover passer dette bedre ift. det ønskede tørstofindhold i slammet, når det anvendes til udrådning i rådnetank på biogasanlægget. De nuværende Geotubes på Kongeåens Dambrug og Fole Dambrug har været genbrugt mere end 5-6 gange, hvilket yderligere har givet en rigtig god driftsøkonomi for brug af Geotube til afvanding af slam fra dambrug. Hertil kommer så tilfredsstillelsen i at vide, at det producerede slam herefter køres på biogasanlæg og bruges til produktion af grøn energi! Bas Geerts fra ASC, Sølvi Skare fra Bureau Veritas og Anders Andersen fra Højhøj FOCUS Plus MED KRILL Spis dig stærk! BioFocus er blevet omdøbt til FOCUS Plus. Udover alle de kendte bestanddele såsom ekstra vitaminer, nukleotider og glukaner giver vi nu også et ekstra skub til fiskens appetit med FOCUS Plus. Når du bestiller et foder med FOCUS Plus supplement, så får du nemlig også et skud krill i foderet. Det styrker appetitten, og en fisk, der spiser godt, er stærkere. FOCUS Plus sælges som supplement til EFICO Enviro 920 og 939. Samtidig er FOCUS Plus en fast del i INICIO Plus yngelfoder og EFICO Genio moderfiskefoder. www.biomar.dk 7
8