Regnskabsmæssig behandling af leasing

HD 1. del Afsluttende projekt Forfatter: Henriette Kjeldbjerg Rank HR84707 Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Regnskabsmæssig behandling af leasing - efter årsregnskabsloven/regnskabsvejledningerne og IFRS Århus Universitet Handelshøjskolen i Århus Maj 2010

Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 1.1 Indledning...2 1.2 Problemformulering...2 1.3 Afgrænsning...3 1.4 Struktur...4 1.5 Metodeovervejelser...5 1.6 Forkortelser...6 2 Regnskabsmæssig behandling af leasing...7 2.1 Virksomheder der er omfattet af bestemmelserne omkring regnskabsmæssig behandling af leasing...7 2.2 Klassifikation...9 2.2.1 Finansiel contra operationel...9 2.2.2 Særligt om leasing af bygninger og grunde...14 2.3 Indregning og måling...15 2.3.1 Finansiel leasing...16 2.3.1.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager...16 2.3.1.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver...19 2.3.1.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing for producenter og forhandlere...21 2.3.2 Operationel leasing...22 2.3.2.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager...22 2.3.2.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver...23 2.3.2.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing for producenter og forhandlere...25 2.4 Salg og tilbageleasing...25 2.5 Præsentation...29 2.6 Oplysning...29 3 Regnskabsmæssig behandling af leasing efter ÅRL 33, stk. 1, 2. pkt...32 3.1 Baggrunden for bestemmelsen...32 3.2 Betydningen af bestemmelsen...34 4 Regnskabsmæssig behandling af leasing i fremtiden...37 4.1 Baggrunden for ændringen af den regnskabsmæssige behandling af leasing...37 4.2 IAS 17 sammenholdt med det nye diskussionsoplæg...39 4.3 Opgaveløsers vurdering...42 5 Konklusion...44 6 Litteraturliste...46 Side 1 af 47

1 Introduktion 1.1 Indledning Leasingaftaler er anvendt af rigtig mange virksomheder både i Danmark og i udlandet. Dette kan skyldes, at der i disse krisetider er store udfordringer med kapitalfremskaffelse, hvorfor mange virksomheder benytter leasing som en alternativ finansieringsform. For disse virksomheder er leasing en ideel måde til enten at frigøre likviditet eller på kort sigt at nedsætte behovet for likviditet. Frigørelse af likviditet kan gøres ved at anvende salg og tilbageleasing, mens nedsættelse af behovet for likviditet begrundes med, at leasing af et aktiv er en finansieringsform, der skal sammenlignes med optagelse af lån i bank. Idet rigtig mange virksomheder benytter sig af leasingaftaler i enten den ene eller den anden form, er det af stor betydning for regnskabsaflægger, revisor og øvrige regnskabsbrugere at have det fornødne kendskab til lovgivningen om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Særlig vigtigt kan kendskabet til lovgivningen siges at være blevet efter, at skandalen med IT-Factory har vist, hvor store økonomiske konsekvenser ukorrekt brug af leasingaftaler kan medføre. Leasing kan foruden ovenstående siges at være et interessant emne, idet der af og til foretages betydelige ændringer i bestemmelserne. Her kan eksempelvis nævnes ændringen i årsregnskabsloven pr. 27. marts 2006, hvor virksomheder i regnskabsklasse B fik valgfriheden mellem at udgiftsføre og aktivere finansielle leasingaftaler. Højaktuelt bliver emnet tillige med det af IASB og FASB fornyeligt udsendte diskussionsoplæg om den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. 1.2 Problemformulering Med baggrund i årsregnskabslovens bestemmelser samt regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard nr. 17, har nærværende projekt til hensigt at undersøge, hvorledes leasing regnskabsmæssigt skal behandles. Nedenstående spørgsmål besvares i projektets første del. Hvorledes skal operationel og finansiel leasing regnskabsmæssigt behandles hos leasingtager og leasinggiver, ifølge årsregnskabsloven, regnskabsvejledning nr. 21 samt den internationale regnskabsstandard nr. 17? Side 2 af 47

Herunder vil opgaveløser forholde sig til de særlige regnskabsmæssige problemer, der er forbundet med leasing, samt redegøre for muligheden for anvendelse af salg og tilbageleasing. Af ÅRL 33, stk. 1, 2. pkt. fremgår det, at virksomheder i regnskabsklasse B har valgfrihed mellem at udgiftsføre og aktivere leasingaftaler, der klassificeres som finansielle. Denne del af projektet vil blandt andet undersøge baggrunden for bestemmelsen. Dertil vil der blive foretaget en vurdering af, hvorvidt denne kan stride mod regnskabets grundlæggende krav. Til besvarelse af dette, kan nedenstående spørgsmål med fordel opstilles. Kan valgfriheden for virksomheder i regnskabsklasse B mellem at udgiftsføre og aktivere finansielle leasingaftaler medføre en svækkelse af de grundlæggende krav til regnskabet? IASB og FASB har fornyeligt udsendt et diskussionsoplæg om den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. Heri lægge de blandt andet op til, at sondringen mellem finansiel leasing og operationel leasing skal ophæves. Som en afrundende del af projektet ønskes, der med udgangspunkt i det nye diskussionsoplæg, undersøgt, hvilke tanker der bliver gjort om den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. Derudover ønskes det vurderet, hvorvidt projektet anses for hensigtsmæssigt. Nedenstående spørgsmål opstilles til besvarelsen af projektets 3. del. Hvorledes er den af IASB og FASB forslåede fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing, sammenholdt med den nuværende IAS 17, og vurderes projektet hensigtsmæssigt? 1.3 Afgrænsning Dette projekt vil hovedsagligt have fokus på den regnskabsmæssige behandling af leasing efter årsregnskabsloven, regnskabsvejledning nr. 21 og IAS 17. Der afgrænses derfor for andre bestemmelser i regnskabsvejledningerne og de internationale regnskabsstandarder, medmindre inddragelsen af disse vurderes nødvendig for besvarelsen af problemstillingen. Der vil i projektet ligeledes blive afgrænses fra, øvrige regelsæt, der behandler leasingaftaler. Denne afgrænsning vurderes hensigtsmæssig, da danske virksomheder kun i få tilfælde aflægger regnskab efter andre bestemmelser end de ovenfor nævnte. Øvrige regelsæt Side 3 af 47

inddrages dog såfremt de bidrager positivt til fortolkningen af årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne nr. 21 eller IAS 17. I projektet vil der alene være fokus på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler for virksomheder, hvorfor der afgrænses fra personlig leasing. Denne afgrænsning findes hensigtsmæssig, da personlig leasing er et emne der lovgivningsmæssigt ligger langt fra leasing for virksomheder. Yderligere afgrænses der fra den skattemæssige behandling af leasing, medmindre inddragelse af denne vil kunne bidrager positivt til forståelsen. Herunder afgrænses der tillige for den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat samt momsbehandling vedrørende leasingaftaler. Projektet vil alene tage udgangspunkt i eksisterende teori og nuværende samt kommende lovgivning, hvorfor der ikke vil blive inddraget problemstillinger fra konkrete hændelser i erhvervslivet. 1.4 Struktur Med ca. 50 % vægtning, vil hovedvægten af dette projekt, bliver lagt på del to, der er den primære del af projektet. Heri redegøres der for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Del fire vægtes med ca. 20 % og omhandler konvergensprojektet. Dette er udarbejdet af IASB og FASB og omhandler den fremtidige behandling af blandt andet leasing. Del tre, som omhandler valgfriheden for virksomheder i regnskabsklasse B, vægtes med ca. 15 %. Første del er den indledende del til projektet, og denne bliver vægtet med ca. 10 %, mens del fem, som er den afsluttende del vil blive vægtet med ca. 5 %. Denne vægtning af projektet finder opgaveløser særlig hensigtsmæssig, da det er af stor betydning at der er redegjort grundigt for de eksisterende regler for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, før undtagelsesregler kan inddrages og ikke mindst for at kunne vurdere på den fremtidige behandling af leasing. Vægtningen kan for overskuelighedens skyld illustreres i nedenstående figur 1.1. Side 4 af 47

Figur 1.1 Projektets struktur Kilde: Egen tilvirkning 1.5 Metodeovervejelser Da der i dette projekt er skrevet om bestemmelserne i årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne og de internationale regnskabsstandarder, vil opgave uundgåeligt bære præg af, at være udarbejdet ud fra en retsdogmatisk metode. Projektet er udarbejdet efter at have studeret årsregnskabsloven, vejledninger samt artikler og anden relevant faglitteratur. Kilderne vurderes pålidelige, da der i høj grad er tale om lovgivning samt materiale i form af bøger og artikler, som bliver anvendt til undervisning i faget regnskab på videregående uddannelser. Artikler hentet direkte fra IASB s hjemmeside vurderes ligeledes for såvel pålidelige som aktuelle. Indsamlingen af materiale er ophørt med udgangen af april. Som det fremgår af ovenstående figur 1.1 er projektet inddelt i 5 dele, hvor af de 3 midterste dele udgør selve besvarelsen af problemformuleringen. Det kundskabsmæssige i dette projekt ligger i 1. del samt starten af del 2 og del 3 på det forklarende/forstående niveau. Gennem Side 5 af 47

analyse og vurdering opererer både del 2 og del 3 endvidere på det problemløsende/normative niveau 1. 1.6 Forkortelser ÅRL Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj af årsregnskabsloven, som er ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009. RVL Regnskabsvejledningerne, som er udgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Der er ikke længere nogen virksomheder, som er underlagt krav om at anvende regnskabsvejledningerne. Der er dog en del virksomheder, der frivilligt aflægger regnskab efter disse. Vælger en virksomhed at anvende regnskabsvejledningerne skal virksomheden dog anvende samtlige bestemmelse i regnskabsvejledningen. IAS / IFRS De internationale regnskabsstandarder, udgivet af IASB. IASB International Accounting Standards Board. SIC Standing Interpretations Committee, som er en underkomite til IASB, der udarbejder fortolkningsbidrag til de internationale regnskabsstandarder. FASB Financial Accounting Standard Board, udgiver af US GAAP. 1 Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskab side 24. Side 6 af 47

2 Regnskabsmæssig behandling af leasing 2.1 Virksomheder der er omfattet af bestemmelserne omkring regnskabsmæssig behandling af leasing Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i 4 regnskabsklasser, benævnt klasse A, B, C og D. Hvilken af disse regnskabsklasser en virksomhed tilhører, er ifølge ÅRL 7 afhængigt af 3 parametre. Således skal der ved vurderingen tages hensyn til virksomhedens balancesum, nettoomsætning og gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede på balancetidspunktet. I nedenstående figur 2.1 er der oplistet en oversigt over parametrenes grænser, som er gældende for de 4 regnskabsklasser for regnskabsåret 2009. Grænserne for klasse A og B skal anvendes således, at en virksomhed tilhører regnskabsklassen, når denne ikke i to på hinanden følgende år overskrider to ud af de tre grænser oplistet i figuren. For regnskabsklasse C anvendes grænserne dog således, at en virksomhed tilhører denne, når virksomheden i to på hinanden følgende år overskriver to ud af de tre grænser. Det vil med andre ord sige, at en virksomhed i regnskabsklasse B eksempelvis ikke skal klassificeres som en klasse C virksomhed, hvis denne alene overskrider 2 af grænserne i 1 år. Side 7 af 47

Figur 2.1 Inddeling af regnskabsklasser Kilde: Egen tilvirkning Hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører er altid af stor betydning at få fastlagt, inden virksomheden skal aflægge et årsregnskab. Dette skyldes, at der i årsregnskabsloven er forskellige bestemmelser for de forskellige regnskabsklasser. Årsregnskabslovens afsnit 1 indholder blandt andet nogle grundlæggende krav, som alle virksomheder skal opfylde. Derefter er loven, med den store ændring i 2002, opbygget således, at afsnit 2 omhandler klasse A virksomheder, afsnit 3 omhandler klasse B virksomheder, afsnit 4 omhandler klasse C virksomheder og afsnit 5 omhandler klasse D virksomheder. Loven skal fortolkes således, at en regnskabsklasse både skal opfylde de regler, der står oplistet i afsnittet for den pågældende regnskabsklasse samt de regler, der står angivet i afsnittene før dette afsnit. Eksempelvis skal en klasse C virksomhed aflægge regnskab efter reglerne i lovens afsnit 1, 2, 3 og 4, mens afsnit 5 ikke er påkrævet. I tilfælde, Side 8 af 47

hvor der er modstridende regler i regnskabsklassens afsnit og i de tidligere afsnit skal virksomheden til enhver tid anvende reglerne i den pågældende regnskabsklasses eget afsnit. Der er i ÅRL afsnit 2 ingen krav til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, hvorfor virksomheder i regnskabsklasse A alene skal tage hensyn til regulering af leasingaftaler i tilfælde, hvor de frivilligt vælger at aflægge regnskab efter kravene i afsnittet for en højere regnskabsklasse. Foruden ovenstående skal det dog bemærkes, at børsnoterede selskaber jf. ÅRL 137, stk. 2 ikke skal anvende reglerne i årsregnskabsloven. Disse selskaber skal i stedet anvende bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder. Den regnskabsmæssige behandling af leasing skal for disse selskaber således reguleres ifølge IAS 17. Hertil skal nævnes, at alle andre virksomheder end klasse D virksomheder, har mulighed for individuelt at vælge at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Vælger en virksomhed frivilligt at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, er denne forpligtet til, at efterleve samtlige krav i alle standarder, hvorved også disse selskaber regnskabsmæssigt skal behandle leasingkontrakter efter IAS 17. 2.2 Klassifikation Såvel den danske regnskabsvejledning nr. 21 som den internationale regnskabsstandard IAS 17 definerer leasing som en aftale, hvor leasinggiver, undertiden benævnt lessor, overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager, undertiden benævnt lessee, i en på forhånd aftalt periode, mod til gengæld at modtage betaling i form af én eller flere leasingydelser. 2.2.1 Finansiel contra operationel Både den danske regnskabsvejledning og den internationale regnskabsstandard opdeler leasingaftaler i to typer, der benævnes enten finansiel eller operationel leasing. Denne opdeling foretager årsregnskabsloven alene indirekte, idet denne ikke opererer med helt samme benævnelser. Dette skyldes, at årsregnskabsloven alene definerer finansielt leasede aktiver som aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selvom virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet 2. 2 Årsregnskabsloven 33, stk. 1, 2. pkt. Side 9 af 47

Opdelingen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler er særlig interessant, da disse to typer af leasing ikke regnskabsmæssigt skal behandles ens. Af denne grund foreskriver bestemmelserne, at klassifikationen af alle leasingaftaler skal fastlægges allerede ved aftalens indgåelse. Dertil fremgår det af den danske regnskabsvejlednings afsnit 10, at aftalens indgåelse er det tidligste tidspunkt af følgende tre tidspunkter 3 : 1. Tidspunktet for parternes forpligtelse til leasingkontraktens hovedvilkår 2. Tidspunktet for parternes underskrivning af kontrakten 3. Tidspunktet for leasingkontraktens ikrafttræden Såvel den danske regnskabsvejledning som den internationale regnskabsstandard, definerer operationel leasing, som værende alle leasingaftaler, der ikke klassificeres som finansiel leasing 4. I forhold til årsregnskabsloven samt den korte definition af operationel leasing har såvel regnskabsvejledningen som regnskabsstandarden dog en mere dybdegående definition af finansiel leasing. Finansiel leasing defineres således som en leasingaftale, hvor leasinggiver overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til leasingtager, uanset om ejendomsretten forbliver leasinggivers eller overdrages til leasingstager ved leasingperiodens afslutning. Aftaler om leasing kan udfærdiges på mange forskellige måder og med forskellige betingelser til blandt andet leasingydelser, serviceaftaler, periodens længde eller ejerforhold. Af denne grund, kan det på trods af ovenstående definition af finansiel leasing, til tider være vanskeligt at foretage klassifikationen. Som et supplement til definitionen, er der således i såvel regnskabsvejledning nr. 21 som i IAS 17, oplistet en række indikatorer som separat eller kombineret normalt vil medføre, at en aftale må anses for værende af finansiel karakter. Indikatorerne for finansiel leasing fremgår af nedenstående punkter 5 : 3 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 16 4 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 13 5 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 298 Side 10 af 47

1. Ved afslutningen af leasingperioden, overdrages ejendomsretten fra leasinggiver til leasingtager. 2. Leasingtager har en ret til at købe aktivet til en pris, der forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor leasingperioden ophører, således det ved leasingaftalens indgåelse er sandsynligt at retten vil blive udnyttet 3. Til trods for at ejendomsretten ikke efterfølgende overdrages, omfattet leasingperioden størstedelen af det leasede aktivs økonomiske levetid 4. Ved leasingaftalens indgåelse skal nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser udgøre en væsentlig del af dagsværdien på aktivet. 5. Aktivet er fremstillet så specielt til leasingtager, at det ikke kan anvendes af andre, uden der foretages væsentlige ombygninger. Der forefindes ikke i bestemmelserne nogle klare retningslinjer for, hvor stor en andel størstedelen af et leaset aktivs økonomiske levetid udgør. Ligeledes forefindes der i bestemmelserne ikke klare retningsliner for, hvornår nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser udgør en væsentlig del af dagsværdien på et aktiv. Dette må anses for værende uhensigtsmæssigt, da det således må bero på en konkret vurdering ved hver enkelt aftale. Det er imidlertid en mulighed at søge inspiration i US GAAP, hvor såvel størstedelen af et aktivs økonomiske levetid som den væsentligste del af aktivets dagsværdi er nærmere defineret. US CAAP foreskriver at størstedelen af et aktivs økonomiske levetid udgør 75 % eller derover. US GAAP foreskriver endvidere at nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser skal udgøre mindst 90 % af dagsværdien for at kunne betragtes som værende væsentlig. Der vil således være mulighed for, at anvende disse numeriske grænser ved vurderingen af ovenstående to indikatorer, men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at klassifikationen af en leasingaftale altid beror på en helhedsbetragtning 6. Hvor det, som ovenfor nævnt, i hverken regnskabsvejledningen eller i den internationale regnskabsstandard er defineret, hvor stor en del minimumsleasingydelserne skal udgøre af dagsværdien for at være væsentlig, er opgørelsen af nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser derimod beskrevet. Efter begge bestemmelser defineres minimumsydelserne som de betalinger leasingtager er eller kan blive forpligtet til at betale i 6 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 300 Side 11 af 47

løbet af leasingperioden. Dette er dog med undtagelse af betingede lejeydelser samt serviceomkostninger og skatter, som skal afholdes af leasinggiver og refunderes til denne 7. Derforuden skal beløbet for leasingtagers vedkommende tillægges ethvert beløb, som er garanteret af leasingtager eller en nærtstående part til denne, samt for leasinggivers vedkommende enhver restværdi som er garanteret leasinggiver af leasingtager, en nærtstående part til denne eller en uafhængig tredjemand, som økonomisk er i stand til at opfylde garantien 8. Hvis leasingtager ved leasingperiodens ophør har en gunstig købsoption, jævnfør ovenstående punkt 2, indgår denne tillige i opgørelsen af nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Det bemærkes dog, at det her er underordnet, om det er leasingtager selv der udnytter købsoptionen, eller om denne videresælges til tredjemand. Er det ved leasingkontraktens indgåelse overvejende sandsynligt, at leasingtager ønsker at forlænge perioden, skal leasingydelserne, der opstår som følge heraf, ligeledes medregnes i opgørelsen af minimumsleasingydelserne. Det må dog oftest anses for værende sandsynligt, at leasingtager ønsker at forlænge perioden, i tilfælde hvor leasingydelserne i den forlængede periode vil være væsentlig lavere end i den oprindelige periode 9. Ved opgørelsen af minimumsleasingydelserne, skal den interne rente i leasingkontrakten anvendes. Denne rente er dog som oftest ikke oplyst, hvilket gør at leasingtager selv skal beregne den interne rentefod. For at kunne beregne den interne rentefod kræver det kendskab til anskaffelsesprisen på aktivet samt restværdien på aktivet når leasingkontrakten ophører. Som udgangspunkt er leasinggiver ikke interesseret i at oplyse anskaffelsesprisen på et aktiv, da de derved afslører deres indkøbspriser, som kan være særdeles fordelagtige. Ligeledes kan det være svært at have et kendskab til restværdien på et aktiv, hvilket særligt gør sig gældende i de leasingaftaler, hvor der ikke allerede ved aftalens indgåelse er fastsat en pris, til hvilken leasingtager ved leasingperiodens ophør kan købe det leasede aktiv 10. 7 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 12 8 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 383 9 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 300 10 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 304 Side 12 af 47

Såfremt leasingtager ikke kan få oplyst aktivets anskaffelses pris eller den forventede restværdi, skal leasingtager i stedet anvende rentesatsen på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Vigtigt er det her at være opmærksom på, at der ved anvendelse af renten fra en tilsvarende leasingkontrakt eller et tilsvarende lån skal tages udgangspunkt i samme beløb, løbetid og sikkerhed. Denne alternative lånerente skal ifølge IAS 17 altid opgøres ud fra en 100 % finansiering, idet opgørelsen skal anses som en tilnærmelse til den interne rente i aftalen 11. Foruden tidligere nævnte fem primære kriterier indeholder såvel den danske regnskabsvejledning som den internationale regnskabsstandard yderligere tre hjælpekriterier. Disse tre indikatorer er i forhold til de fem tidligere omtalte mere specifikke. Det gælder dog også her, at opfyldelsen af disse enten enkeltvis eller kombineret kan indikerer, at en leasingkontrakt skal klassificeres som en finansiel leasingaftale. De tre hjælpekriterier for finansiel leasing fremgår af nedenstående tre punkter 12 : 1. Såfremt det er muligt for leasingtager at ophæve leasingkontrakten, er det leasingtager der skal bære det eventuelle tab, som leasinggiver måtte få. 2. Ved leasingperiodens ophør er det leasingtager, der bærer gevinsten eller tabet på det leasede aktivs restværdi. 3. Leasingtager har ved leasingperiodens ophør mulighed for, at forlænge leasingperioden til en væsentlig lavere leasingydelse end markedslejen. Efter at have gennemgået de i bestemmelserne beskrevne indikatorer for, hvornår der er tale om finansiel leasing, skal det dog endnu en gang bemærkes, at klassifikationen altid skal baseres på en helhedsvurdering af leasingkontrakten. For at gøre klassifikationsprocessen mere overskuelig, kan ovenstående bestemmelser med fordel illustreres i et beslutningsdiagram. Et sådant beslutningsdiagram er vist i nedenstående figur 2.2. 11 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 304 12 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 301 Side 13 af 47

Figur 2.2 Beslutningsdiagram ved klassifikation af leasingkontrakter Kilde: Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 15 2.2.2 Særligt om leasing af bygninger og grunde Klassifikationen af leasingaftaler, der vedrører bygninger og grunde, bliver som udgangspunkt foretaget ud fra de samme kriterier som andre leasingaftaler. Der er i IAS 17 dog enkelte særlige forhold, der tillige skal tages i betragtning, når netop grunde og bygninger klassificeres. Side 14 af 47

Tidligere skulle en leasingkontrakt, der omfattede både en grund og en bygning, som udgangspunkt betragtes under et, når klassifikationen skulle foretages. Dette udgangspunkt er dog ændret med den seneste ændring af IAS 17, således at en leasingkontrakt, der omfatter både en bygning og en grund, nu skal anses som en leasingaftale, der omfatter to forskellige aktiver, som skal klassificeres hver for sig. I de tilfælde, hvor grundens andel af den samlede leasingkontrakt anses for værende uvæsentlig, er det imidlertid ikke påkrævet at foretage en opdeling, hvorved klassifikationen kan foretages samlet 13. Argumentet for at adskille disse to aktiver er, at de regnskabsmæssigt anses for værende fundamentalt forskellige. Hermed hentydes der i høj grad til, at en bygning forventes at falde i værdi over tid, hvilket ikke må forventes at gøre sig gældende for en grund. Dette får imidlertid den betydning, at IAS 17.15 kræver, at en grund som hovedregel skal klassificeres som operationel leasing. Undtagelsen til at klassificere en grund som operationel leasing er dog, hvis det af leasingaftalen fremgår, at ejendomsretten overdrages til leasingtager efter leasingperiodens udløb 14. Derudover kan en grund blive klassificeret som finansiel leasing, hvis leasingperioden er meget lang. Dette vil tilmed være gældende i de tilfælde, hvor ejendomsretten ikke overgår til leasingtager ved leasingperiodens udløb 15. 2.3 Indregning og måling Som det blev nævnt tidligere er den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler ikke ens for operationelle og finansielle leasingkontrakter. Efter at have foretaget gennemgangen af, hvorledes leasingaftaler skal klassificeres, er det efterfølgende interessant at få fastlagt, hvorledes disse regnskabsmæssigt skal indregnes og måles. De efterfølgende afsnit vil således behandle indregningen og den efterfølgende måling af såvel finansielle som operationelle leasingkontrakter. Indledningsvist vil bestemmelserne for finansiel leasing i såvel leasingtagers som leasinggivers regnskab blive behandlet, hvorefter tilsvarende gennemgang vil blive foretaget for operationelle leasingaftaler. 13 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 302 14 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 302 15 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 384 Side 15 af 47

2.3.1 Finansiel leasing 2.3.1.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager Som det blev beskrevet ovenfor under afsnit 2.2.1 opdeler årsregnskabsloven ikke leasingaftaler i finansielle og operationelle på helt samme vis, som den danske regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard nr. 17 gør det. Årsregnskabsloven tager derimod udgangspunkt i aktivdefinitionen i bilag 1, c, nr.1, der defineres som en ressource der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Som hovedregel vil de leasingaktiver, der opfylder denne definition være de samme, som de leasingaktiver der i de øvrige bestemmelser klassificeres som værende finansielle. Opfylder et leaset aktiv aktivdefinitionen, foreskriver årsregnskabslovens 33, stk. 1 samt 83 a endvidere, at dette skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og værdien af aktivet kan måles pålideligt. Efter årsregnskabslovens 36 skal aktivet både indregnes og efterfølgende måles til kostpris. For at sikre, at der altid vil være symmetri mellem aktiver og passiver i en virksomheds regnskab, er der i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 1 en tilsvarende definition af forpligtelser. Definitionen siger, at en forpligtelse er en eksisterende pligt for virksomheden opstået som et resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Således vil en leasingaftale om et aktiv der opfylder aktivdefinitionen, ligeledes medfører en forpligtelse, der opfylder definitionen for forpligtelser. Denne forpligtelse skal jf. årsregnskabslovens 33, stk. 2, på samme vis som aktivet, indregnes i balancen når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan opgøres pålideligt. Efter 36 i ÅRL skal forpligtelsen ved første indregning måles til kostpris. De efterfølgende målinger skal ske til forpligtelsens nettorealisationsværdi, der jf. bilag 1, D, nr. 7 i ÅRL er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Der er dog i årsregnskabslovens 33, stk. 1, 2. pkt. indført en særlig mulighed, der alene er gældende for virksomheder i regnskabsklasse B 16. Denne bestemmelse siger, at en virksomhed i regnskabsklasse B kan undlade at indregne leasede aktiver i balancen, til trods 16 Bestemmelsen er tilsvarende for virksomheder i regnskabsklasse A, der frivilligt vælger at aflægge regnskab efter reglerne for en højere regnskabsklasse. Side 16 af 47

for, at disse opfylder aktivdefinitionen. Konsekvensen af at anvende denne bestemmelse bliver således, at en virksomhed udgiftsfører aktiver i driften, hvorved balancen kan siges at være undervurderet. I nedenstående afsnit 3, vil der blive foretaget en nærmere gennemgang af netop denne bestemmelse. Den efterfølgende måling af disse indregnede aktiver skal ske efter årsregnskabslovens 43, der foreskriver, at anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal afskrives systematisk over deres brugstid. Jf. ÅRL 43, stk. 2 skal afskrivningerne beregnes således, at der tages hensyn til den restværdi som aktivet forventes at have efter den afsluttede brugstid. Ifølge den danske regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard nr. 17, skal leasingtager ved første indregning, indregne det finansielt leasede aktiv i sin balance til et beløb, der er svarende til dagsværdien på det leasede aktiv, eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, såfremt denne er lavere opgjort på tidspunktet for leasingkontraktens indgåelse. Som det blev nævnt tidligere, er det ved beregningen af disse minimumsleasingydelser leasingkontraktens interne rente, der skal anvendes. Hvis ikke denne er oplyst, skal selskabets marginale lånerente for finansiering på lignende vilkår alternativt anvendes 17. Foruden dette skal der ved opgørelsen at leasingaktivets værdi, tages højde for eventuelle omkostninger som leasingtager har afholdt i forbindelse med indgåelsen af leasingkontrakten. Dette skyldes, at disse eventuelle omkostninger skal aktiveres som en del af leasingaktivet 18. Efter at have beregnet den værdi, til hvilken aktivet skal indregnes i aktiverne, indregnes der en leasingforpligtelse på samme beløb i virksomhedens passiver 19. De leasingydelser som leasingtager betaler leasinggiver, består både af en rentedel og en afdragsdel. Både RVL 21 og IAS 17 kræver derfor at leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger og afdrag på den udestående forpligtelse. Finansieringsomkostningerne skal dog fordeles ud på hvert regnskabsår i leasingperioden, således at der i hvert regnskabsår udgiftsføres en konstant periodiseret rentesats på den 17 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307 samt regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 38. 18 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 25 19 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307. Side 17 af 47

resterende restgæld 20. Til tider forekommer det dog, at en leasingkontrakt indeholder en aftalt variabel forrentning, og i disse tilfælde, er det den variable rente, der skal indregnes i regnskabet 21. Aktivet skal efterfølgende afskrives på samme vis som efter årsregnskabslovens bestemmelser, således at der tages højde for restværdien på aktiver ved leasingperiodens udløb. RVL 21 og IAS 17 foreskriver dog at afskrivningen i de tilfælde, hvor det på forhånd ikke vurderes sandsynligt, at leasingtager får overdraget ejendomsretten over aktivet ved leasingperiodens udløb, skal foretages fuldt ud over den korteste periode af enten leasingperioden eller det leasede aktivs forventede økonomiske levetid 22. Leasingforpligtelsen skal ifølge de internationale regnskabsstandarder anses som en finansiel forpligtelse, der er defineret i IAS 32. Dette har den betydning, at denne skal behandles efter IAS 39, der foreskriver, at forpligtelsen efter første indregning skal måles til amortiseret kostpris. Hvis rentedelen i leasingaftalen er variabel, skal der i opgørelsen af den amortiserede kostpris tages hensyn til efterfølgende forventninger til reguleringer i renteniveauet. I tilfælde af, at leasingaftalen er indgået i en anden valuta end danske kroner, skal der derudover foretages en kursregulering af restgælden, der jf. IAS 21 skal omregnes til balancedagens kurs 23. Leasingaftaler kan formuleres således, at leasingtager enten i løbet af leasingperioden eller ved leasingperiodens udløb har en ret til at købe det leasede aktiv til markedsprisen på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes. Som det tidligere blev beskrevet, skal en købsoption indregnes i minimumsleasingydelserne, hvis optionen på indgåelsestidspunktet er så fordelagtig, at denne forventes at blive udnyttet. En ret til at købe det leasede aktiv til markedsværdien anses dog ikke for at være en gunstig købsoption på indgåelsestidspunktet, hvorfor denne ikke er indregnet som en del af minimumsleasingydelserne. Hvis leasingtager vælger at indfri leasinggælden ved at erhverve aktivet til dets markedsværdi, vil der normalt 20 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307 samt regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 43. 21 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 43 22 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307-308 samt regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 45. 23 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 308 Side 18 af 47

ske det, at leasingtager opnår et tab. Dette begrundes med, at et aktiv, hvilket eksempelvis kunne være en ejendom, normalt ikke vil undergå negative værdiændringer, der er tilsvarende afdragsdelen af leasingtagers leasingbetalinger. Tabet der således opstår ved at leasingtager erhverver et aktiv til dets markedsværdi, skal anses som et ændret skøn over aktivets kostpris 24. Dette får derved den konsekvens, at aktivet i leasingtagers balance skal opskrives til den nye kostpris 25. I en leasingperiode forekommer det til tider, at der i en kontrakt sker ændringer i nogle af de faktorer, der kan ændre sig efter begyndelsen af leasingaftalen. Disse ændringer kan medføre ændringer for de fremtidige forpligtelser, og benævnes betingede leasingydelser. Ifølge IAS 17 skal disse betingede leasingydelser omkostningsføres i resultatopgørelsen efterhånden som de forfalder 26. Til forskel til IAS 17, beskriver den danske regnskabsvejledning ikke dette forhold. 2.3.1.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver Den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaktiver skal i leasinggiveres regnskab ifølge såvel årsregnskabsloven som regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard IAS 17, behandles parallelt med den regnskabsmæssige behandling af det finansielle leasingaktiv i leasingtagers regnskab. Ifølge årsregnskabsloven er det således ikke muligt for leasinggiver at indregne et finansielt leaset aktiv, idet det for leasinggiver ikke længere opfylder definitionen på et aktiv. Dette skyldes, at definitionen på et aktiv er så specifikt, at alene et aktiv kan opfylde samtlige kriterier i én virksomhed. Særligt vil kriteriet om at virksomheden skal have aktivet under kontrol ikke være opfyldt af leasinggiver, da denne netop er overdraget til leasingtager i kontrakter med finansiel karakter. Leasinggiver kan således ikke aktivere et leaset aktiv, der indregnes i leasingtagers balance. Ved en finansiel leasingaftale opnår leasinggiver derimod et tilgodehavende svarende til nutidsværdien af de minimumsleasingydelser, som parterne er blevet enige om i 24 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 308 25 Jan Fedders og Henrik Steffensen nævner i deres bog Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, et fint illustrerende regneeksempel, hvor en leasingtager har leaset en ejendom, der er indregnet med en værdi på 250 i aktiverne, mens forpligtelsen udgør 300 i passiverne. Leasingtager indfrier herefter forpligtelsen på de 300 ved, at erhverve ejendommen til dens markedsværdi på 600. De overskydende 300, som leasingtager har givet for aktivet, skal således tillægges aktivets kostpris, hvorefter aktivet står indregnet med en værdi på 250. 26 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 19 Side 19 af 47

leasingkontrakten. Dette tilgodehavende opfylder, modsat det leasede aktiv, aktivdefinitionen, hvorfor dette indregnes i leasinggivers regnskab. Leasingydelserne som leasinggiver modtager indregnes, jf. ÅRL 49, stk. 1, i resultatopgørelsen i takt med at de modtages. Tilgodehavendet skal reguleres tilsvarende med de modtagende leasingydelser. Den danske regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard IAS 17 har, i forhold til årsregnskabsloven, mere specifikke bestemmelser, der alene omfatter indregning af finansielle leasingaktiver i leasinggivers regnskab. Princippet med at indregne et tilgodehavende i balancen er det samme som ifølge årsregnskabsloven, men såvel regnskabsvejledningen som regnskabsstandarden beskriver mere detaljeret, hvorledes tilgodehavendet skal opgøres. Således skal tilgodehavendet i leasinggivers balance beregnes som nutidsværdien af minimumsleasingydelserne tillagt en eventuel ikke-garanteret restværdi 27, der er opgjort på baggrund af leasingkontraktens interne rente. Det vil sige, at der, i forhold til forpligtelsen, som er indregnet i leasingtagers regnskab, er en forskel i det tilgodehavende som leasinggiver skal indregne i sit regnskab på den ikke-garanterede restværdi. Da den ikke-garanterede restværdi er et udtryk for leasinggivers investering og risiko, virker denne forskel mellem det der indregnes hos leasingtager og leasinggiver hensigtsmæssig. Har leasinggiver derudover afholdt omkostninger der er direkte forbundet med forhandling og udarbejdelse af en leasingkontrakt, skal disse omkostninger indregnes ved opgørelsen af tilgodehavendet og modregnes i de modtagne leasingydelser over leasingkontraktens løbetid 28. De leasingydelser leasinggiver modtager fra leasingtager, skal, på samme vis som i leasingtagers regnskab, opdeles i en rentedel og en afdragsdel. Hvor afdragsdelen nedsætter tilgodehavendet i balancen, skal renteindtægterne fordeles ud til de enkelte regnskabsår i leasingperioden, således at tilgodehavendet forrentes med et konstant periodisk afkast. I tilfælde af, at den aftalte leasingkontrakt er variabelt forrentet, skal der, som det var tilfældet i leasingtagers regnskab, justeres for renteændringer 29. 27 Den andel af restværdien der ikke for leasinggiver er sikker eller garanteret. Den garanteret restværdi er modsat den del af restværdien, som er garanteret af enten leasingtager eller en tredjepart, der økonomisk er i stand til at opfylde forpligtelsen. 28 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 309 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 53-57 29 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 309 Side 20 af 47

Leasingtilgodehavendet skal i leasinggivers regnskab anses som et finansielt aktiv jf. IAS 32. Således skal tilgodehavendet, som der var tilfældet med forpligtelsen i leasingtagers regnskab, efterfølgende måles til amortiseret kostpris. Dertil kræver såvel regnskabsvejledningen som regnskabsstandarden, at den ikke-garanterede restværdi skal vurderes løbende. Vurderes der at være et fald i denne, skal tilgodehavendet nedskrives på samme vis, som det vil være tilfældet ved betalingsudygtighed hos debitor 30. 2.3.1.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing for producenter og forhandlere Der er ifølge regnskabsvejledningen og den internationale regnskabsstandard nogle særlige bestemmelser, til den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing for producenter og forhandlere. Bestemmelserne er dog alene gældende i de tilfælde, hvor producenten eller forhandleren af det leasede aktiv er leasinggiver. Hvis en producent eller en forhandler selv producerer et aktiv, og efterfølgende finansielt leaser det til en anden virksomhed, skal leasingkontrakten sidestilles med et salg. Hvor leasinggiver normalt skal indregne en fortjeneste i takt med at leasingydelserne modtages, skal producenter eller forhandlere, der leaser et aktiv til en anden virksomhed, således indregne fortjenesten af salget i overensstemmelse med virksomhedens normale regnskabspraksis. Dette får derved den betydning, at leasinggiver, under forudsætning af, at salget opfylder kriterierne for at indtægtsføre et salg, indregner hele fortjenesten på det tidspunkt, hvor leasingaktivet leveres. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at indtægten ikke allerede må indregnes på tidspunktet for aftalens indgåelse, hvis dette ligger før leveringstidspunktet 31. Som det blev nævnt ovenfor, skal eventuelle omkostninger, der er afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af en leasingkontrakt, normalt periodiseres over kontraktens løbetid. Dette er imidlertid ikke gældende i de tilfælde, hvor det er en producent eller en forhandler af et aktiv der er leasinggiver. Dette skyldes, at en producent eller en forhandler skal omkostningsfører denne type af omkostninger i resultatopgørelsen straks efter at de er afholdt. Det må formodes at denne bestemmelse begrundes med, at disse omkostninger i højere grad skal ses som 30 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 309 31 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 310 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 58 Side 21 af 47

omkostninger i forbindelse med et salg, end som omkostninger der afholdes i forbindelse med indgåelse af en finansiel leasingkontrakt 32. 2.3.2 Operationel leasing 2.3.2.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager Leasingkontrakter der ikke opfylder betingelserne for at være finansielle, klassificeres som tidligere nævnt som operationelle. Operationelle leasingaftaler opfylder ikke aktivdefinitionen i årsregnskabsloven, hvorfor de ikke kan aktiveres i leasingtagers regnskab. At det leasede aktiv ikke opfylder aktivdefinitionen skyldes i høj grad, at en operationel leasingaftale anses for at være et lejeforhold i stedet for et ejerforhold. Konsekvensen af den manglende opfyldelse af aktivdefinitionen bevirker således, at årsregnskabsloven påkræver af de betalte leasingydelser skal udgiftsføres i leasingtagers regnskab. Den danske regnskabsvejledning og den internationale regnskabsstandard kræver dertil, at omkostningerne til operationel leasing indregnes lineært i leasingtagers regnskab, medmindre en anden systematisk metode bedre afspejler de fordele leasingtager opnår ved at anvende det leasede aktiv. Til tider forekommer der, blandt andet på grund af leasingtagers økonomiske situation, leasingaftaler, der er formuleret med et betalingsmønster, hvor leasingydelserne eksempelvis i de første perioder er meget lave, for derefter senere i leasingperioden at blive meget høje. Denne type af leasingaftaler bliver dog ramt af en yderligere bestemmelse i både RVL 21 og IAS 17, der siger, at indregningsmetoden skal fastlægges uafhængigt af betalingsmønstret. Dette scenarie er illustreret i nedenstående figur 2.3, hvor der er indgået en leasingaftale, der løber over 10 år. Som det fremgår af figuren har leasingaftalen en årlig leasingydelse på 100 de første 5 år, mens ydelsen de sidste 5 år er på 200. Der skal som følge af bestemmelsen foretages en periodisering af leasingydelserne, således at leasingtager hvert regnskabsår i leasingperioden udgiftsfører omkostninger på 150 33. 32 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 310 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 58 33 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 36 Side 22 af 47

Figur 2.3 Oversigt over leasingbetalinger Kilde: Inspiration til figuren er hentet fra Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 36 I tilfælde af at leasinggiver har givet leasingtager et økonomiske incitament til at indgå en leasingaftale, skal leasingtager tage højde herfor i sit regnskab. Leasingtager skal således opgøre nytteværdien af det økonomiske incitament og modregne dette i de afholdte leasingydelser i leasingperioden. Modregningen i leasingydelserne skal periodiseres efter samme systematiske princip, som beskrevet ovenfor 34. Afholder leasingtager serviceomkostninger, der eksempelvis kan være i form af omkostninger til forsikring eller vedligeholdelse, skal disse indregnes i takt med at de bliver afholdt 35. Disse omkostninger skal således ikke fordeles efter ovennævnte praksis. 2.3.2.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver I modsætning til den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing i leasingtagers regnskab, opfylder en operationel leasingaftale definitionen på at aktiv for leasinggiver. Dette skyldes blandt andet, at ejendomsretten samt risici og fordele ved det leasede aktiv forbliver hos leasinggiver. Leasinggiver skal således indregne det leasede aktiv i balancen under hensynstagen til aktivets art. Efterfølgende skal der foretages afskrivninger af aktivet efter virksomhedens normale regnskabspraksis for den pågældende type af aktiver 36. 34 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 36 35 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 387 36 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 388 Side 23 af 47

Ifølge regnskabsvejledningen og regnskabsstandarden skal leasinggiver indregne de modtagne leasingydelser, med undtagelse af betalinger for ydelser som forsikring og vedligeholdelse, i resultatopgørelsen. Indregningen skal ske lineært over leasingperioden, medmindre en anden systematisk afskrivningsmetode bidrager til et mere retvisende billede af den afgivne fordel, der kan opstå som følge af anvendelsen af aktivet 37. Omkostninger som leasinggiver efterfølgende afholder i forbindelse med leasingindtægterne skal omkostningsføres 38. Regnskabsvejledningen nævner afskrivninger som et eksempel på, hvilke omkostninger bestemmelsen refererer til. Har leasinggiver afholdt etableringsomkostninger til specifikt at frembringe indtægter fra en operationel leasingaftale, skal disse omkostninger ifølge regnskabsvejledningen indregnes i resultatopgørelsen efter en af følgende to metoder: 1. Etableringsomkostningerne periodiseres ud over leasingperioden, og indregnes derved som en korrektion til leasingindtægterne 2. De samlede etableringsomkostninger omkostningsføres i det regnskabsår de er pådraget 39 Denne valgmulighed gives imidlertid ikke i den internationale regnskabsstandard, der foreskriver, at omkostninger til indgåelse af en operationel leasingkontrakt skal periodiseres ud på hver periode leasingkontrakten løber. Derimod præciserer den internationale regnskabsstandard, at leasinggivers mulighed for at aktivere omkostninger til etablering af en operationel leasingaftale skal fortolkes snævert. Således kan alene de marginale omkostninger, der direkte kan henføres til forhandling og indgåelse af leasingkontrakten, aktiveres i leasinggivers balance 40. Fortolkningsbidraget SIC 15 anfører endvidere, at såfremt en leasinggiver har ydet leasingtager et særligt incitament til at indgå aftalen, skal leasinggiver omkostningsfører de omkostninger, der er afholdt hertil i takt med indregningen af de modtagne leasingydelser. I praksis gøres dette ved, at leasingindtægten for en periode reduceres med de i perioden 37 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 310 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 63 38 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 64 39 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 65 40 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 311 og 315 Side 24 af 47

indregnede incitamentsudgifter. Eksempler på incitamenter kunne være, hvis leasinggiver har afholdt omkostninger til indretning af lokaler, installation eller andre forberedende handlinger hos leasingtager, før et aktiv kan installeres 41. 2.3.2.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing for producenter og forhandlere I modsætning til situationen ovenfor i afsnit 2.3.1.3, skal en leasinggiver, der er forhandler eller producent af det leasede aktiv, ifølge regnskabsvejledningen ikke indregne noget salgsoverskud ved indgåelsen af en operationel leasingaftale. Dette skyldes, at en leasingaftale, der klassificeres som værende operationel, ikke kan sidestilles med et salg 42. 2.4 Salg og tilbageleasing Det forekommer ofte, at virksomheder vælger at benytte sig af en særlig type af leasing, der benævnes salg og tilbageleasing. Begrebet salg og tilbageleasing dækker over, at en virksomhed sælger et af sine aktiver til en anden virksomhed, for derefter at tilbagelease aktivet af den købende virksomhed. Således opstår der ved denne transaktion mellem to virksomheder en leasingaftale, hvor den sælgende virksomhed bliver leasingtager, og den købende virksomhed bliver leasinggiver 43. Der kan være forskellige argumenter for at anvende denne type af leasing, men den største fordel ved salg og tilbageleasing må dog anses for at være det økonomiske aspekt. Således kan denne type af leasing anses for at være en finansieringsform, hvor den sælgende virksomhed, som herefter bliver leasingtager, får frigjort likviditet til brug i virksomheden. Har en virksomhed eksempelvis ikke mulighed for at optage yderligere lån hos bank eller realkreditinstitut, vil virksomheden ved anvendelse af salg og tilbageleasing i højere grad få mulighed for, at foretage strategiske investeringer, i form af blandt andet investering i produktionsapparat eller udvidelser af virksomheden, hvis tidspunktet vurderes fordelagtig. Særligt interessant kan salg og tilbageleasing dog være i økonomisk vanskelige tider som denne, hvor det tilmed er muligt at forestille sig, at det for enkelte virksomheder kan udgøre forskellen på om virksomheden er i stand til at fortsætte sin drift. 41 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 311 42 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 67 43 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 39 Side 25 af 47