Regnskabsmæssig behandling af leasing

HD 1. del Afsluttende projekt Forfatter: Henriette Kjeldbjerg Rank HR84707 Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Regnskabsmæssig behandling af leasing - efter årsregnskabsloven/regnskabsvejledningerne og IFRS Århus Universitet Handelshøjskolen i Århus Maj 2010

Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 1.1 Indledning...2 1.2 Problemformulering...2 1.3 Afgrænsning...3 1.4 Struktur...4 1.5 Metodeovervejelser...5 1.6 Forkortelser...6 2 Regnskabsmæssig behandling af leasing...7 2.1 Virksomheder der er omfattet af bestemmelserne omkring regnskabsmæssig behandling af leasing...7 2.2 Klassifikation...9 2.2.1 Finansiel contra operationel...9 2.2.2 Særligt om leasing af bygninger og grunde...14 2.3 Indregning og måling...15 2.3.1 Finansiel leasing...16 2.3.1.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager...16 2.3.1.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver...19 2.3.1.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing for producenter og forhandlere...21 2.3.2 Operationel leasing...22 2.3.2.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager...22 2.3.2.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver...23 2.3.2.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing for producenter og forhandlere...25 2.4 Salg og tilbageleasing...25 2.5 Præsentation...29 2.6 Oplysning...29 3 Regnskabsmæssig behandling af leasing efter ÅRL 33, stk. 1, 2. pkt...32 3.1 Baggrunden for bestemmelsen...32 3.2 Betydningen af bestemmelsen...34 4 Regnskabsmæssig behandling af leasing i fremtiden...37 4.1 Baggrunden for ændringen af den regnskabsmæssige behandling af leasing...37 4.2 IAS 17 sammenholdt med det nye diskussionsoplæg...39 4.3 Opgaveløsers vurdering...42 5 Konklusion...44 6 Litteraturliste...46 Side 1 af 47

1 Introduktion 1.1 Indledning Leasingaftaler er anvendt af rigtig mange virksomheder både i Danmark og i udlandet. Dette kan skyldes, at der i disse krisetider er store udfordringer med kapitalfremskaffelse, hvorfor mange virksomheder benytter leasing som en alternativ finansieringsform. For disse virksomheder er leasing en ideel måde til enten at frigøre likviditet eller på kort sigt at nedsætte behovet for likviditet. Frigørelse af likviditet kan gøres ved at anvende salg og tilbageleasing, mens nedsættelse af behovet for likviditet begrundes med, at leasing af et aktiv er en finansieringsform, der skal sammenlignes med optagelse af lån i bank. Idet rigtig mange virksomheder benytter sig af leasingaftaler i enten den ene eller den anden form, er det af stor betydning for regnskabsaflægger, revisor og øvrige regnskabsbrugere at have det fornødne kendskab til lovgivningen om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Særlig vigtigt kan kendskabet til lovgivningen siges at være blevet efter, at skandalen med IT-Factory har vist, hvor store økonomiske konsekvenser ukorrekt brug af leasingaftaler kan medføre. Leasing kan foruden ovenstående siges at være et interessant emne, idet der af og til foretages betydelige ændringer i bestemmelserne. Her kan eksempelvis nævnes ændringen i årsregnskabsloven pr. 27. marts 2006, hvor virksomheder i regnskabsklasse B fik valgfriheden mellem at udgiftsføre og aktivere finansielle leasingaftaler. Højaktuelt bliver emnet tillige med det af IASB og FASB fornyeligt udsendte diskussionsoplæg om den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. 1.2 Problemformulering Med baggrund i årsregnskabslovens bestemmelser samt regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard nr. 17, har nærværende projekt til hensigt at undersøge, hvorledes leasing regnskabsmæssigt skal behandles. Nedenstående spørgsmål besvares i projektets første del. Hvorledes skal operationel og finansiel leasing regnskabsmæssigt behandles hos leasingtager og leasinggiver, ifølge årsregnskabsloven, regnskabsvejledning nr. 21 samt den internationale regnskabsstandard nr. 17? Side 2 af 47

Herunder vil opgaveløser forholde sig til de særlige regnskabsmæssige problemer, der er forbundet med leasing, samt redegøre for muligheden for anvendelse af salg og tilbageleasing. Af ÅRL 33, stk. 1, 2. pkt. fremgår det, at virksomheder i regnskabsklasse B har valgfrihed mellem at udgiftsføre og aktivere leasingaftaler, der klassificeres som finansielle. Denne del af projektet vil blandt andet undersøge baggrunden for bestemmelsen. Dertil vil der blive foretaget en vurdering af, hvorvidt denne kan stride mod regnskabets grundlæggende krav. Til besvarelse af dette, kan nedenstående spørgsmål med fordel opstilles. Kan valgfriheden for virksomheder i regnskabsklasse B mellem at udgiftsføre og aktivere finansielle leasingaftaler medføre en svækkelse af de grundlæggende krav til regnskabet? IASB og FASB har fornyeligt udsendt et diskussionsoplæg om den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. Heri lægge de blandt andet op til, at sondringen mellem finansiel leasing og operationel leasing skal ophæves. Som en afrundende del af projektet ønskes, der med udgangspunkt i det nye diskussionsoplæg, undersøgt, hvilke tanker der bliver gjort om den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. Derudover ønskes det vurderet, hvorvidt projektet anses for hensigtsmæssigt. Nedenstående spørgsmål opstilles til besvarelsen af projektets 3. del. Hvorledes er den af IASB og FASB forslåede fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing, sammenholdt med den nuværende IAS 17, og vurderes projektet hensigtsmæssigt? 1.3 Afgrænsning Dette projekt vil hovedsagligt have fokus på den regnskabsmæssige behandling af leasing efter årsregnskabsloven, regnskabsvejledning nr. 21 og IAS 17. Der afgrænses derfor for andre bestemmelser i regnskabsvejledningerne og de internationale regnskabsstandarder, medmindre inddragelsen af disse vurderes nødvendig for besvarelsen af problemstillingen. Der vil i projektet ligeledes blive afgrænses fra, øvrige regelsæt, der behandler leasingaftaler. Denne afgrænsning vurderes hensigtsmæssig, da danske virksomheder kun i få tilfælde aflægger regnskab efter andre bestemmelser end de ovenfor nævnte. Øvrige regelsæt Side 3 af 47

inddrages dog såfremt de bidrager positivt til fortolkningen af årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne nr. 21 eller IAS 17. I projektet vil der alene være fokus på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler for virksomheder, hvorfor der afgrænses fra personlig leasing. Denne afgrænsning findes hensigtsmæssig, da personlig leasing er et emne der lovgivningsmæssigt ligger langt fra leasing for virksomheder. Yderligere afgrænses der fra den skattemæssige behandling af leasing, medmindre inddragelse af denne vil kunne bidrager positivt til forståelsen. Herunder afgrænses der tillige for den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat samt momsbehandling vedrørende leasingaftaler. Projektet vil alene tage udgangspunkt i eksisterende teori og nuværende samt kommende lovgivning, hvorfor der ikke vil blive inddraget problemstillinger fra konkrete hændelser i erhvervslivet. 1.4 Struktur Med ca. 50 % vægtning, vil hovedvægten af dette projekt, bliver lagt på del to, der er den primære del af projektet. Heri redegøres der for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Del fire vægtes med ca. 20 % og omhandler konvergensprojektet. Dette er udarbejdet af IASB og FASB og omhandler den fremtidige behandling af blandt andet leasing. Del tre, som omhandler valgfriheden for virksomheder i regnskabsklasse B, vægtes med ca. 15 %. Første del er den indledende del til projektet, og denne bliver vægtet med ca. 10 %, mens del fem, som er den afsluttende del vil blive vægtet med ca. 5 %. Denne vægtning af projektet finder opgaveløser særlig hensigtsmæssig, da det er af stor betydning at der er redegjort grundigt for de eksisterende regler for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, før undtagelsesregler kan inddrages og ikke mindst for at kunne vurdere på den fremtidige behandling af leasing. Vægtningen kan for overskuelighedens skyld illustreres i nedenstående figur 1.1. Side 4 af 47

Figur 1.1 Projektets struktur Kilde: Egen tilvirkning 1.5 Metodeovervejelser Da der i dette projekt er skrevet om bestemmelserne i årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne og de internationale regnskabsstandarder, vil opgave uundgåeligt bære præg af, at være udarbejdet ud fra en retsdogmatisk metode. Projektet er udarbejdet efter at have studeret årsregnskabsloven, vejledninger samt artikler og anden relevant faglitteratur. Kilderne vurderes pålidelige, da der i høj grad er tale om lovgivning samt materiale i form af bøger og artikler, som bliver anvendt til undervisning i faget regnskab på videregående uddannelser. Artikler hentet direkte fra IASB s hjemmeside vurderes ligeledes for såvel pålidelige som aktuelle. Indsamlingen af materiale er ophørt med udgangen af april. Som det fremgår af ovenstående figur 1.1 er projektet inddelt i 5 dele, hvor af de 3 midterste dele udgør selve besvarelsen af problemformuleringen. Det kundskabsmæssige i dette projekt ligger i 1. del samt starten af del 2 og del 3 på det forklarende/forstående niveau. Gennem Side 5 af 47

analyse og vurdering opererer både del 2 og del 3 endvidere på det problemløsende/normative niveau 1. 1.6 Forkortelser ÅRL Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj af årsregnskabsloven, som er ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009. RVL Regnskabsvejledningerne, som er udgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Der er ikke længere nogen virksomheder, som er underlagt krav om at anvende regnskabsvejledningerne. Der er dog en del virksomheder, der frivilligt aflægger regnskab efter disse. Vælger en virksomhed at anvende regnskabsvejledningerne skal virksomheden dog anvende samtlige bestemmelse i regnskabsvejledningen. IAS / IFRS De internationale regnskabsstandarder, udgivet af IASB. IASB International Accounting Standards Board. SIC Standing Interpretations Committee, som er en underkomite til IASB, der udarbejder fortolkningsbidrag til de internationale regnskabsstandarder. FASB Financial Accounting Standard Board, udgiver af US GAAP. 1 Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskab side 24. Side 6 af 47

2 Regnskabsmæssig behandling af leasing 2.1 Virksomheder der er omfattet af bestemmelserne omkring regnskabsmæssig behandling af leasing Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i 4 regnskabsklasser, benævnt klasse A, B, C og D. Hvilken af disse regnskabsklasser en virksomhed tilhører, er ifølge ÅRL 7 afhængigt af 3 parametre. Således skal der ved vurderingen tages hensyn til virksomhedens balancesum, nettoomsætning og gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede på balancetidspunktet. I nedenstående figur 2.1 er der oplistet en oversigt over parametrenes grænser, som er gældende for de 4 regnskabsklasser for regnskabsåret 2009. Grænserne for klasse A og B skal anvendes således, at en virksomhed tilhører regnskabsklassen, når denne ikke i to på hinanden følgende år overskrider to ud af de tre grænser oplistet i figuren. For regnskabsklasse C anvendes grænserne dog således, at en virksomhed tilhører denne, når virksomheden i to på hinanden følgende år overskriver to ud af de tre grænser. Det vil med andre ord sige, at en virksomhed i regnskabsklasse B eksempelvis ikke skal klassificeres som en klasse C virksomhed, hvis denne alene overskrider 2 af grænserne i 1 år. Side 7 af 47

Figur 2.1 Inddeling af regnskabsklasser Kilde: Egen tilvirkning Hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører er altid af stor betydning at få fastlagt, inden virksomheden skal aflægge et årsregnskab. Dette skyldes, at der i årsregnskabsloven er forskellige bestemmelser for de forskellige regnskabsklasser. Årsregnskabslovens afsnit 1 indholder blandt andet nogle grundlæggende krav, som alle virksomheder skal opfylde. Derefter er loven, med den store ændring i 2002, opbygget således, at afsnit 2 omhandler klasse A virksomheder, afsnit 3 omhandler klasse B virksomheder, afsnit 4 omhandler klasse C virksomheder og afsnit 5 omhandler klasse D virksomheder. Loven skal fortolkes således, at en regnskabsklasse både skal opfylde de regler, der står oplistet i afsnittet for den pågældende regnskabsklasse samt de regler, der står angivet i afsnittene før dette afsnit. Eksempelvis skal en klasse C virksomhed aflægge regnskab efter reglerne i lovens afsnit 1, 2, 3 og 4, mens afsnit 5 ikke er påkrævet. I tilfælde, Side 8 af 47

hvor der er modstridende regler i regnskabsklassens afsnit og i de tidligere afsnit skal virksomheden til enhver tid anvende reglerne i den pågældende regnskabsklasses eget afsnit. Der er i ÅRL afsnit 2 ingen krav til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, hvorfor virksomheder i regnskabsklasse A alene skal tage hensyn til regulering af leasingaftaler i tilfælde, hvor de frivilligt vælger at aflægge regnskab efter kravene i afsnittet for en højere regnskabsklasse. Foruden ovenstående skal det dog bemærkes, at børsnoterede selskaber jf. ÅRL 137, stk. 2 ikke skal anvende reglerne i årsregnskabsloven. Disse selskaber skal i stedet anvende bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder. Den regnskabsmæssige behandling af leasing skal for disse selskaber således reguleres ifølge IAS 17. Hertil skal nævnes, at alle andre virksomheder end klasse D virksomheder, har mulighed for individuelt at vælge at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Vælger en virksomhed frivilligt at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, er denne forpligtet til, at efterleve samtlige krav i alle standarder, hvorved også disse selskaber regnskabsmæssigt skal behandle leasingkontrakter efter IAS 17. 2.2 Klassifikation Såvel den danske regnskabsvejledning nr. 21 som den internationale regnskabsstandard IAS 17 definerer leasing som en aftale, hvor leasinggiver, undertiden benævnt lessor, overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager, undertiden benævnt lessee, i en på forhånd aftalt periode, mod til gengæld at modtage betaling i form af én eller flere leasingydelser. 2.2.1 Finansiel contra operationel Både den danske regnskabsvejledning og den internationale regnskabsstandard opdeler leasingaftaler i to typer, der benævnes enten finansiel eller operationel leasing. Denne opdeling foretager årsregnskabsloven alene indirekte, idet denne ikke opererer med helt samme benævnelser. Dette skyldes, at årsregnskabsloven alene definerer finansielt leasede aktiver som aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selvom virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet 2. 2 Årsregnskabsloven 33, stk. 1, 2. pkt. Side 9 af 47

Opdelingen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler er særlig interessant, da disse to typer af leasing ikke regnskabsmæssigt skal behandles ens. Af denne grund foreskriver bestemmelserne, at klassifikationen af alle leasingaftaler skal fastlægges allerede ved aftalens indgåelse. Dertil fremgår det af den danske regnskabsvejlednings afsnit 10, at aftalens indgåelse er det tidligste tidspunkt af følgende tre tidspunkter 3 : 1. Tidspunktet for parternes forpligtelse til leasingkontraktens hovedvilkår 2. Tidspunktet for parternes underskrivning af kontrakten 3. Tidspunktet for leasingkontraktens ikrafttræden Såvel den danske regnskabsvejledning som den internationale regnskabsstandard, definerer operationel leasing, som værende alle leasingaftaler, der ikke klassificeres som finansiel leasing 4. I forhold til årsregnskabsloven samt den korte definition af operationel leasing har såvel regnskabsvejledningen som regnskabsstandarden dog en mere dybdegående definition af finansiel leasing. Finansiel leasing defineres således som en leasingaftale, hvor leasinggiver overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til leasingtager, uanset om ejendomsretten forbliver leasinggivers eller overdrages til leasingstager ved leasingperiodens afslutning. Aftaler om leasing kan udfærdiges på mange forskellige måder og med forskellige betingelser til blandt andet leasingydelser, serviceaftaler, periodens længde eller ejerforhold. Af denne grund, kan det på trods af ovenstående definition af finansiel leasing, til tider være vanskeligt at foretage klassifikationen. Som et supplement til definitionen, er der således i såvel regnskabsvejledning nr. 21 som i IAS 17, oplistet en række indikatorer som separat eller kombineret normalt vil medføre, at en aftale må anses for værende af finansiel karakter. Indikatorerne for finansiel leasing fremgår af nedenstående punkter 5 : 3 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 16 4 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 13 5 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 298 Side 10 af 47

1. Ved afslutningen af leasingperioden, overdrages ejendomsretten fra leasinggiver til leasingtager. 2. Leasingtager har en ret til at købe aktivet til en pris, der forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor leasingperioden ophører, således det ved leasingaftalens indgåelse er sandsynligt at retten vil blive udnyttet 3. Til trods for at ejendomsretten ikke efterfølgende overdrages, omfattet leasingperioden størstedelen af det leasede aktivs økonomiske levetid 4. Ved leasingaftalens indgåelse skal nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser udgøre en væsentlig del af dagsværdien på aktivet. 5. Aktivet er fremstillet så specielt til leasingtager, at det ikke kan anvendes af andre, uden der foretages væsentlige ombygninger. Der forefindes ikke i bestemmelserne nogle klare retningslinjer for, hvor stor en andel størstedelen af et leaset aktivs økonomiske levetid udgør. Ligeledes forefindes der i bestemmelserne ikke klare retningsliner for, hvornår nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser udgør en væsentlig del af dagsværdien på et aktiv. Dette må anses for værende uhensigtsmæssigt, da det således må bero på en konkret vurdering ved hver enkelt aftale. Det er imidlertid en mulighed at søge inspiration i US GAAP, hvor såvel størstedelen af et aktivs økonomiske levetid som den væsentligste del af aktivets dagsværdi er nærmere defineret. US CAAP foreskriver at størstedelen af et aktivs økonomiske levetid udgør 75 % eller derover. US GAAP foreskriver endvidere at nutidsværdien af de fremtidige minimumsydelser skal udgøre mindst 90 % af dagsværdien for at kunne betragtes som værende væsentlig. Der vil således være mulighed for, at anvende disse numeriske grænser ved vurderingen af ovenstående to indikatorer, men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at klassifikationen af en leasingaftale altid beror på en helhedsbetragtning 6. Hvor det, som ovenfor nævnt, i hverken regnskabsvejledningen eller i den internationale regnskabsstandard er defineret, hvor stor en del minimumsleasingydelserne skal udgøre af dagsværdien for at være væsentlig, er opgørelsen af nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser derimod beskrevet. Efter begge bestemmelser defineres minimumsydelserne som de betalinger leasingtager er eller kan blive forpligtet til at betale i 6 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 300 Side 11 af 47

løbet af leasingperioden. Dette er dog med undtagelse af betingede lejeydelser samt serviceomkostninger og skatter, som skal afholdes af leasinggiver og refunderes til denne 7. Derforuden skal beløbet for leasingtagers vedkommende tillægges ethvert beløb, som er garanteret af leasingtager eller en nærtstående part til denne, samt for leasinggivers vedkommende enhver restværdi som er garanteret leasinggiver af leasingtager, en nærtstående part til denne eller en uafhængig tredjemand, som økonomisk er i stand til at opfylde garantien 8. Hvis leasingtager ved leasingperiodens ophør har en gunstig købsoption, jævnfør ovenstående punkt 2, indgår denne tillige i opgørelsen af nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Det bemærkes dog, at det her er underordnet, om det er leasingtager selv der udnytter købsoptionen, eller om denne videresælges til tredjemand. Er det ved leasingkontraktens indgåelse overvejende sandsynligt, at leasingtager ønsker at forlænge perioden, skal leasingydelserne, der opstår som følge heraf, ligeledes medregnes i opgørelsen af minimumsleasingydelserne. Det må dog oftest anses for værende sandsynligt, at leasingtager ønsker at forlænge perioden, i tilfælde hvor leasingydelserne i den forlængede periode vil være væsentlig lavere end i den oprindelige periode 9. Ved opgørelsen af minimumsleasingydelserne, skal den interne rente i leasingkontrakten anvendes. Denne rente er dog som oftest ikke oplyst, hvilket gør at leasingtager selv skal beregne den interne rentefod. For at kunne beregne den interne rentefod kræver det kendskab til anskaffelsesprisen på aktivet samt restværdien på aktivet når leasingkontrakten ophører. Som udgangspunkt er leasinggiver ikke interesseret i at oplyse anskaffelsesprisen på et aktiv, da de derved afslører deres indkøbspriser, som kan være særdeles fordelagtige. Ligeledes kan det være svært at have et kendskab til restværdien på et aktiv, hvilket særligt gør sig gældende i de leasingaftaler, hvor der ikke allerede ved aftalens indgåelse er fastsat en pris, til hvilken leasingtager ved leasingperiodens ophør kan købe det leasede aktiv 10. 7 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 12 8 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 383 9 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 300 10 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 304 Side 12 af 47

Såfremt leasingtager ikke kan få oplyst aktivets anskaffelses pris eller den forventede restværdi, skal leasingtager i stedet anvende rentesatsen på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Vigtigt er det her at være opmærksom på, at der ved anvendelse af renten fra en tilsvarende leasingkontrakt eller et tilsvarende lån skal tages udgangspunkt i samme beløb, løbetid og sikkerhed. Denne alternative lånerente skal ifølge IAS 17 altid opgøres ud fra en 100 % finansiering, idet opgørelsen skal anses som en tilnærmelse til den interne rente i aftalen 11. Foruden tidligere nævnte fem primære kriterier indeholder såvel den danske regnskabsvejledning som den internationale regnskabsstandard yderligere tre hjælpekriterier. Disse tre indikatorer er i forhold til de fem tidligere omtalte mere specifikke. Det gælder dog også her, at opfyldelsen af disse enten enkeltvis eller kombineret kan indikerer, at en leasingkontrakt skal klassificeres som en finansiel leasingaftale. De tre hjælpekriterier for finansiel leasing fremgår af nedenstående tre punkter 12 : 1. Såfremt det er muligt for leasingtager at ophæve leasingkontrakten, er det leasingtager der skal bære det eventuelle tab, som leasinggiver måtte få. 2. Ved leasingperiodens ophør er det leasingtager, der bærer gevinsten eller tabet på det leasede aktivs restværdi. 3. Leasingtager har ved leasingperiodens ophør mulighed for, at forlænge leasingperioden til en væsentlig lavere leasingydelse end markedslejen. Efter at have gennemgået de i bestemmelserne beskrevne indikatorer for, hvornår der er tale om finansiel leasing, skal det dog endnu en gang bemærkes, at klassifikationen altid skal baseres på en helhedsvurdering af leasingkontrakten. For at gøre klassifikationsprocessen mere overskuelig, kan ovenstående bestemmelser med fordel illustreres i et beslutningsdiagram. Et sådant beslutningsdiagram er vist i nedenstående figur 2.2. 11 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 304 12 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 301 Side 13 af 47

Figur 2.2 Beslutningsdiagram ved klassifikation af leasingkontrakter Kilde: Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 15 2.2.2 Særligt om leasing af bygninger og grunde Klassifikationen af leasingaftaler, der vedrører bygninger og grunde, bliver som udgangspunkt foretaget ud fra de samme kriterier som andre leasingaftaler. Der er i IAS 17 dog enkelte særlige forhold, der tillige skal tages i betragtning, når netop grunde og bygninger klassificeres. Side 14 af 47

Tidligere skulle en leasingkontrakt, der omfattede både en grund og en bygning, som udgangspunkt betragtes under et, når klassifikationen skulle foretages. Dette udgangspunkt er dog ændret med den seneste ændring af IAS 17, således at en leasingkontrakt, der omfatter både en bygning og en grund, nu skal anses som en leasingaftale, der omfatter to forskellige aktiver, som skal klassificeres hver for sig. I de tilfælde, hvor grundens andel af den samlede leasingkontrakt anses for værende uvæsentlig, er det imidlertid ikke påkrævet at foretage en opdeling, hvorved klassifikationen kan foretages samlet 13. Argumentet for at adskille disse to aktiver er, at de regnskabsmæssigt anses for værende fundamentalt forskellige. Hermed hentydes der i høj grad til, at en bygning forventes at falde i værdi over tid, hvilket ikke må forventes at gøre sig gældende for en grund. Dette får imidlertid den betydning, at IAS 17.15 kræver, at en grund som hovedregel skal klassificeres som operationel leasing. Undtagelsen til at klassificere en grund som operationel leasing er dog, hvis det af leasingaftalen fremgår, at ejendomsretten overdrages til leasingtager efter leasingperiodens udløb 14. Derudover kan en grund blive klassificeret som finansiel leasing, hvis leasingperioden er meget lang. Dette vil tilmed være gældende i de tilfælde, hvor ejendomsretten ikke overgår til leasingtager ved leasingperiodens udløb 15. 2.3 Indregning og måling Som det blev nævnt tidligere er den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler ikke ens for operationelle og finansielle leasingkontrakter. Efter at have foretaget gennemgangen af, hvorledes leasingaftaler skal klassificeres, er det efterfølgende interessant at få fastlagt, hvorledes disse regnskabsmæssigt skal indregnes og måles. De efterfølgende afsnit vil således behandle indregningen og den efterfølgende måling af såvel finansielle som operationelle leasingkontrakter. Indledningsvist vil bestemmelserne for finansiel leasing i såvel leasingtagers som leasinggivers regnskab blive behandlet, hvorefter tilsvarende gennemgang vil blive foretaget for operationelle leasingaftaler. 13 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 302 14 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 302 15 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 384 Side 15 af 47

2.3.1 Finansiel leasing 2.3.1.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager Som det blev beskrevet ovenfor under afsnit 2.2.1 opdeler årsregnskabsloven ikke leasingaftaler i finansielle og operationelle på helt samme vis, som den danske regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard nr. 17 gør det. Årsregnskabsloven tager derimod udgangspunkt i aktivdefinitionen i bilag 1, c, nr.1, der defineres som en ressource der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Som hovedregel vil de leasingaktiver, der opfylder denne definition være de samme, som de leasingaktiver der i de øvrige bestemmelser klassificeres som værende finansielle. Opfylder et leaset aktiv aktivdefinitionen, foreskriver årsregnskabslovens 33, stk. 1 samt 83 a endvidere, at dette skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og værdien af aktivet kan måles pålideligt. Efter årsregnskabslovens 36 skal aktivet både indregnes og efterfølgende måles til kostpris. For at sikre, at der altid vil være symmetri mellem aktiver og passiver i en virksomheds regnskab, er der i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 1 en tilsvarende definition af forpligtelser. Definitionen siger, at en forpligtelse er en eksisterende pligt for virksomheden opstået som et resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Således vil en leasingaftale om et aktiv der opfylder aktivdefinitionen, ligeledes medfører en forpligtelse, der opfylder definitionen for forpligtelser. Denne forpligtelse skal jf. årsregnskabslovens 33, stk. 2, på samme vis som aktivet, indregnes i balancen når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan opgøres pålideligt. Efter 36 i ÅRL skal forpligtelsen ved første indregning måles til kostpris. De efterfølgende målinger skal ske til forpligtelsens nettorealisationsværdi, der jf. bilag 1, D, nr. 7 i ÅRL er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Der er dog i årsregnskabslovens 33, stk. 1, 2. pkt. indført en særlig mulighed, der alene er gældende for virksomheder i regnskabsklasse B 16. Denne bestemmelse siger, at en virksomhed i regnskabsklasse B kan undlade at indregne leasede aktiver i balancen, til trods 16 Bestemmelsen er tilsvarende for virksomheder i regnskabsklasse A, der frivilligt vælger at aflægge regnskab efter reglerne for en højere regnskabsklasse. Side 16 af 47

for, at disse opfylder aktivdefinitionen. Konsekvensen af at anvende denne bestemmelse bliver således, at en virksomhed udgiftsfører aktiver i driften, hvorved balancen kan siges at være undervurderet. I nedenstående afsnit 3, vil der blive foretaget en nærmere gennemgang af netop denne bestemmelse. Den efterfølgende måling af disse indregnede aktiver skal ske efter årsregnskabslovens 43, der foreskriver, at anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal afskrives systematisk over deres brugstid. Jf. ÅRL 43, stk. 2 skal afskrivningerne beregnes således, at der tages hensyn til den restværdi som aktivet forventes at have efter den afsluttede brugstid. Ifølge den danske regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard nr. 17, skal leasingtager ved første indregning, indregne det finansielt leasede aktiv i sin balance til et beløb, der er svarende til dagsværdien på det leasede aktiv, eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, såfremt denne er lavere opgjort på tidspunktet for leasingkontraktens indgåelse. Som det blev nævnt tidligere, er det ved beregningen af disse minimumsleasingydelser leasingkontraktens interne rente, der skal anvendes. Hvis ikke denne er oplyst, skal selskabets marginale lånerente for finansiering på lignende vilkår alternativt anvendes 17. Foruden dette skal der ved opgørelsen at leasingaktivets værdi, tages højde for eventuelle omkostninger som leasingtager har afholdt i forbindelse med indgåelsen af leasingkontrakten. Dette skyldes, at disse eventuelle omkostninger skal aktiveres som en del af leasingaktivet 18. Efter at have beregnet den værdi, til hvilken aktivet skal indregnes i aktiverne, indregnes der en leasingforpligtelse på samme beløb i virksomhedens passiver 19. De leasingydelser som leasingtager betaler leasinggiver, består både af en rentedel og en afdragsdel. Både RVL 21 og IAS 17 kræver derfor at leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger og afdrag på den udestående forpligtelse. Finansieringsomkostningerne skal dog fordeles ud på hvert regnskabsår i leasingperioden, således at der i hvert regnskabsår udgiftsføres en konstant periodiseret rentesats på den 17 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307 samt regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 38. 18 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 25 19 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307. Side 17 af 47

resterende restgæld 20. Til tider forekommer det dog, at en leasingkontrakt indeholder en aftalt variabel forrentning, og i disse tilfælde, er det den variable rente, der skal indregnes i regnskabet 21. Aktivet skal efterfølgende afskrives på samme vis som efter årsregnskabslovens bestemmelser, således at der tages højde for restværdien på aktiver ved leasingperiodens udløb. RVL 21 og IAS 17 foreskriver dog at afskrivningen i de tilfælde, hvor det på forhånd ikke vurderes sandsynligt, at leasingtager får overdraget ejendomsretten over aktivet ved leasingperiodens udløb, skal foretages fuldt ud over den korteste periode af enten leasingperioden eller det leasede aktivs forventede økonomiske levetid 22. Leasingforpligtelsen skal ifølge de internationale regnskabsstandarder anses som en finansiel forpligtelse, der er defineret i IAS 32. Dette har den betydning, at denne skal behandles efter IAS 39, der foreskriver, at forpligtelsen efter første indregning skal måles til amortiseret kostpris. Hvis rentedelen i leasingaftalen er variabel, skal der i opgørelsen af den amortiserede kostpris tages hensyn til efterfølgende forventninger til reguleringer i renteniveauet. I tilfælde af, at leasingaftalen er indgået i en anden valuta end danske kroner, skal der derudover foretages en kursregulering af restgælden, der jf. IAS 21 skal omregnes til balancedagens kurs 23. Leasingaftaler kan formuleres således, at leasingtager enten i løbet af leasingperioden eller ved leasingperiodens udløb har en ret til at købe det leasede aktiv til markedsprisen på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes. Som det tidligere blev beskrevet, skal en købsoption indregnes i minimumsleasingydelserne, hvis optionen på indgåelsestidspunktet er så fordelagtig, at denne forventes at blive udnyttet. En ret til at købe det leasede aktiv til markedsværdien anses dog ikke for at være en gunstig købsoption på indgåelsestidspunktet, hvorfor denne ikke er indregnet som en del af minimumsleasingydelserne. Hvis leasingtager vælger at indfri leasinggælden ved at erhverve aktivet til dets markedsværdi, vil der normalt 20 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307 samt regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 43. 21 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 43 22 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 307-308 samt regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 45. 23 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 308 Side 18 af 47

ske det, at leasingtager opnår et tab. Dette begrundes med, at et aktiv, hvilket eksempelvis kunne være en ejendom, normalt ikke vil undergå negative værdiændringer, der er tilsvarende afdragsdelen af leasingtagers leasingbetalinger. Tabet der således opstår ved at leasingtager erhverver et aktiv til dets markedsværdi, skal anses som et ændret skøn over aktivets kostpris 24. Dette får derved den konsekvens, at aktivet i leasingtagers balance skal opskrives til den nye kostpris 25. I en leasingperiode forekommer det til tider, at der i en kontrakt sker ændringer i nogle af de faktorer, der kan ændre sig efter begyndelsen af leasingaftalen. Disse ændringer kan medføre ændringer for de fremtidige forpligtelser, og benævnes betingede leasingydelser. Ifølge IAS 17 skal disse betingede leasingydelser omkostningsføres i resultatopgørelsen efterhånden som de forfalder 26. Til forskel til IAS 17, beskriver den danske regnskabsvejledning ikke dette forhold. 2.3.1.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver Den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaktiver skal i leasinggiveres regnskab ifølge såvel årsregnskabsloven som regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard IAS 17, behandles parallelt med den regnskabsmæssige behandling af det finansielle leasingaktiv i leasingtagers regnskab. Ifølge årsregnskabsloven er det således ikke muligt for leasinggiver at indregne et finansielt leaset aktiv, idet det for leasinggiver ikke længere opfylder definitionen på et aktiv. Dette skyldes, at definitionen på et aktiv er så specifikt, at alene et aktiv kan opfylde samtlige kriterier i én virksomhed. Særligt vil kriteriet om at virksomheden skal have aktivet under kontrol ikke være opfyldt af leasinggiver, da denne netop er overdraget til leasingtager i kontrakter med finansiel karakter. Leasinggiver kan således ikke aktivere et leaset aktiv, der indregnes i leasingtagers balance. Ved en finansiel leasingaftale opnår leasinggiver derimod et tilgodehavende svarende til nutidsværdien af de minimumsleasingydelser, som parterne er blevet enige om i 24 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 308 25 Jan Fedders og Henrik Steffensen nævner i deres bog Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, et fint illustrerende regneeksempel, hvor en leasingtager har leaset en ejendom, der er indregnet med en værdi på 250 i aktiverne, mens forpligtelsen udgør 300 i passiverne. Leasingtager indfrier herefter forpligtelsen på de 300 ved, at erhverve ejendommen til dens markedsværdi på 600. De overskydende 300, som leasingtager har givet for aktivet, skal således tillægges aktivets kostpris, hvorefter aktivet står indregnet med en værdi på 250. 26 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 19 Side 19 af 47

leasingkontrakten. Dette tilgodehavende opfylder, modsat det leasede aktiv, aktivdefinitionen, hvorfor dette indregnes i leasinggivers regnskab. Leasingydelserne som leasinggiver modtager indregnes, jf. ÅRL 49, stk. 1, i resultatopgørelsen i takt med at de modtages. Tilgodehavendet skal reguleres tilsvarende med de modtagende leasingydelser. Den danske regnskabsvejledning nr. 21 og den internationale regnskabsstandard IAS 17 har, i forhold til årsregnskabsloven, mere specifikke bestemmelser, der alene omfatter indregning af finansielle leasingaktiver i leasinggivers regnskab. Princippet med at indregne et tilgodehavende i balancen er det samme som ifølge årsregnskabsloven, men såvel regnskabsvejledningen som regnskabsstandarden beskriver mere detaljeret, hvorledes tilgodehavendet skal opgøres. Således skal tilgodehavendet i leasinggivers balance beregnes som nutidsværdien af minimumsleasingydelserne tillagt en eventuel ikke-garanteret restværdi 27, der er opgjort på baggrund af leasingkontraktens interne rente. Det vil sige, at der, i forhold til forpligtelsen, som er indregnet i leasingtagers regnskab, er en forskel i det tilgodehavende som leasinggiver skal indregne i sit regnskab på den ikke-garanterede restværdi. Da den ikke-garanterede restværdi er et udtryk for leasinggivers investering og risiko, virker denne forskel mellem det der indregnes hos leasingtager og leasinggiver hensigtsmæssig. Har leasinggiver derudover afholdt omkostninger der er direkte forbundet med forhandling og udarbejdelse af en leasingkontrakt, skal disse omkostninger indregnes ved opgørelsen af tilgodehavendet og modregnes i de modtagne leasingydelser over leasingkontraktens løbetid 28. De leasingydelser leasinggiver modtager fra leasingtager, skal, på samme vis som i leasingtagers regnskab, opdeles i en rentedel og en afdragsdel. Hvor afdragsdelen nedsætter tilgodehavendet i balancen, skal renteindtægterne fordeles ud til de enkelte regnskabsår i leasingperioden, således at tilgodehavendet forrentes med et konstant periodisk afkast. I tilfælde af, at den aftalte leasingkontrakt er variabelt forrentet, skal der, som det var tilfældet i leasingtagers regnskab, justeres for renteændringer 29. 27 Den andel af restværdien der ikke for leasinggiver er sikker eller garanteret. Den garanteret restværdi er modsat den del af restværdien, som er garanteret af enten leasingtager eller en tredjepart, der økonomisk er i stand til at opfylde forpligtelsen. 28 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 309 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 53-57 29 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 309 Side 20 af 47

Leasingtilgodehavendet skal i leasinggivers regnskab anses som et finansielt aktiv jf. IAS 32. Således skal tilgodehavendet, som der var tilfældet med forpligtelsen i leasingtagers regnskab, efterfølgende måles til amortiseret kostpris. Dertil kræver såvel regnskabsvejledningen som regnskabsstandarden, at den ikke-garanterede restværdi skal vurderes løbende. Vurderes der at være et fald i denne, skal tilgodehavendet nedskrives på samme vis, som det vil være tilfældet ved betalingsudygtighed hos debitor 30. 2.3.1.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing for producenter og forhandlere Der er ifølge regnskabsvejledningen og den internationale regnskabsstandard nogle særlige bestemmelser, til den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing for producenter og forhandlere. Bestemmelserne er dog alene gældende i de tilfælde, hvor producenten eller forhandleren af det leasede aktiv er leasinggiver. Hvis en producent eller en forhandler selv producerer et aktiv, og efterfølgende finansielt leaser det til en anden virksomhed, skal leasingkontrakten sidestilles med et salg. Hvor leasinggiver normalt skal indregne en fortjeneste i takt med at leasingydelserne modtages, skal producenter eller forhandlere, der leaser et aktiv til en anden virksomhed, således indregne fortjenesten af salget i overensstemmelse med virksomhedens normale regnskabspraksis. Dette får derved den betydning, at leasinggiver, under forudsætning af, at salget opfylder kriterierne for at indtægtsføre et salg, indregner hele fortjenesten på det tidspunkt, hvor leasingaktivet leveres. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at indtægten ikke allerede må indregnes på tidspunktet for aftalens indgåelse, hvis dette ligger før leveringstidspunktet 31. Som det blev nævnt ovenfor, skal eventuelle omkostninger, der er afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af en leasingkontrakt, normalt periodiseres over kontraktens løbetid. Dette er imidlertid ikke gældende i de tilfælde, hvor det er en producent eller en forhandler af et aktiv der er leasinggiver. Dette skyldes, at en producent eller en forhandler skal omkostningsfører denne type af omkostninger i resultatopgørelsen straks efter at de er afholdt. Det må formodes at denne bestemmelse begrundes med, at disse omkostninger i højere grad skal ses som 30 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 309 31 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 310 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 58 Side 21 af 47

omkostninger i forbindelse med et salg, end som omkostninger der afholdes i forbindelse med indgåelse af en finansiel leasingkontrakt 32. 2.3.2 Operationel leasing 2.3.2.1 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager Leasingkontrakter der ikke opfylder betingelserne for at være finansielle, klassificeres som tidligere nævnt som operationelle. Operationelle leasingaftaler opfylder ikke aktivdefinitionen i årsregnskabsloven, hvorfor de ikke kan aktiveres i leasingtagers regnskab. At det leasede aktiv ikke opfylder aktivdefinitionen skyldes i høj grad, at en operationel leasingaftale anses for at være et lejeforhold i stedet for et ejerforhold. Konsekvensen af den manglende opfyldelse af aktivdefinitionen bevirker således, at årsregnskabsloven påkræver af de betalte leasingydelser skal udgiftsføres i leasingtagers regnskab. Den danske regnskabsvejledning og den internationale regnskabsstandard kræver dertil, at omkostningerne til operationel leasing indregnes lineært i leasingtagers regnskab, medmindre en anden systematisk metode bedre afspejler de fordele leasingtager opnår ved at anvende det leasede aktiv. Til tider forekommer der, blandt andet på grund af leasingtagers økonomiske situation, leasingaftaler, der er formuleret med et betalingsmønster, hvor leasingydelserne eksempelvis i de første perioder er meget lave, for derefter senere i leasingperioden at blive meget høje. Denne type af leasingaftaler bliver dog ramt af en yderligere bestemmelse i både RVL 21 og IAS 17, der siger, at indregningsmetoden skal fastlægges uafhængigt af betalingsmønstret. Dette scenarie er illustreret i nedenstående figur 2.3, hvor der er indgået en leasingaftale, der løber over 10 år. Som det fremgår af figuren har leasingaftalen en årlig leasingydelse på 100 de første 5 år, mens ydelsen de sidste 5 år er på 200. Der skal som følge af bestemmelsen foretages en periodisering af leasingydelserne, således at leasingtager hvert regnskabsår i leasingperioden udgiftsfører omkostninger på 150 33. 32 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 310 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 58 33 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 36 Side 22 af 47

Figur 2.3 Oversigt over leasingbetalinger Kilde: Inspiration til figuren er hentet fra Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 36 I tilfælde af at leasinggiver har givet leasingtager et økonomiske incitament til at indgå en leasingaftale, skal leasingtager tage højde herfor i sit regnskab. Leasingtager skal således opgøre nytteværdien af det økonomiske incitament og modregne dette i de afholdte leasingydelser i leasingperioden. Modregningen i leasingydelserne skal periodiseres efter samme systematiske princip, som beskrevet ovenfor 34. Afholder leasingtager serviceomkostninger, der eksempelvis kan være i form af omkostninger til forsikring eller vedligeholdelse, skal disse indregnes i takt med at de bliver afholdt 35. Disse omkostninger skal således ikke fordeles efter ovennævnte praksis. 2.3.2.2 Regnskabsmæssig behandling hos leasinggiver I modsætning til den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing i leasingtagers regnskab, opfylder en operationel leasingaftale definitionen på at aktiv for leasinggiver. Dette skyldes blandt andet, at ejendomsretten samt risici og fordele ved det leasede aktiv forbliver hos leasinggiver. Leasinggiver skal således indregne det leasede aktiv i balancen under hensynstagen til aktivets art. Efterfølgende skal der foretages afskrivninger af aktivet efter virksomhedens normale regnskabspraksis for den pågældende type af aktiver 36. 34 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 36 35 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 387 36 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 388 Side 23 af 47

Ifølge regnskabsvejledningen og regnskabsstandarden skal leasinggiver indregne de modtagne leasingydelser, med undtagelse af betalinger for ydelser som forsikring og vedligeholdelse, i resultatopgørelsen. Indregningen skal ske lineært over leasingperioden, medmindre en anden systematisk afskrivningsmetode bidrager til et mere retvisende billede af den afgivne fordel, der kan opstå som følge af anvendelsen af aktivet 37. Omkostninger som leasinggiver efterfølgende afholder i forbindelse med leasingindtægterne skal omkostningsføres 38. Regnskabsvejledningen nævner afskrivninger som et eksempel på, hvilke omkostninger bestemmelsen refererer til. Har leasinggiver afholdt etableringsomkostninger til specifikt at frembringe indtægter fra en operationel leasingaftale, skal disse omkostninger ifølge regnskabsvejledningen indregnes i resultatopgørelsen efter en af følgende to metoder: 1. Etableringsomkostningerne periodiseres ud over leasingperioden, og indregnes derved som en korrektion til leasingindtægterne 2. De samlede etableringsomkostninger omkostningsføres i det regnskabsår de er pådraget 39 Denne valgmulighed gives imidlertid ikke i den internationale regnskabsstandard, der foreskriver, at omkostninger til indgåelse af en operationel leasingkontrakt skal periodiseres ud på hver periode leasingkontrakten løber. Derimod præciserer den internationale regnskabsstandard, at leasinggivers mulighed for at aktivere omkostninger til etablering af en operationel leasingaftale skal fortolkes snævert. Således kan alene de marginale omkostninger, der direkte kan henføres til forhandling og indgåelse af leasingkontrakten, aktiveres i leasinggivers balance 40. Fortolkningsbidraget SIC 15 anfører endvidere, at såfremt en leasinggiver har ydet leasingtager et særligt incitament til at indgå aftalen, skal leasinggiver omkostningsfører de omkostninger, der er afholdt hertil i takt med indregningen af de modtagne leasingydelser. I praksis gøres dette ved, at leasingindtægten for en periode reduceres med de i perioden 37 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 310 og regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 63 38 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 64 39 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 65 40 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 311 og 315 Side 24 af 47

indregnede incitamentsudgifter. Eksempler på incitamenter kunne være, hvis leasinggiver har afholdt omkostninger til indretning af lokaler, installation eller andre forberedende handlinger hos leasingtager, før et aktiv kan installeres 41. 2.3.2.3 Særligt ved den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing for producenter og forhandlere I modsætning til situationen ovenfor i afsnit 2.3.1.3, skal en leasinggiver, der er forhandler eller producent af det leasede aktiv, ifølge regnskabsvejledningen ikke indregne noget salgsoverskud ved indgåelsen af en operationel leasingaftale. Dette skyldes, at en leasingaftale, der klassificeres som værende operationel, ikke kan sidestilles med et salg 42. 2.4 Salg og tilbageleasing Det forekommer ofte, at virksomheder vælger at benytte sig af en særlig type af leasing, der benævnes salg og tilbageleasing. Begrebet salg og tilbageleasing dækker over, at en virksomhed sælger et af sine aktiver til en anden virksomhed, for derefter at tilbagelease aktivet af den købende virksomhed. Således opstår der ved denne transaktion mellem to virksomheder en leasingaftale, hvor den sælgende virksomhed bliver leasingtager, og den købende virksomhed bliver leasinggiver 43. Der kan være forskellige argumenter for at anvende denne type af leasing, men den største fordel ved salg og tilbageleasing må dog anses for at være det økonomiske aspekt. Således kan denne type af leasing anses for at være en finansieringsform, hvor den sælgende virksomhed, som herefter bliver leasingtager, får frigjort likviditet til brug i virksomheden. Har en virksomhed eksempelvis ikke mulighed for at optage yderligere lån hos bank eller realkreditinstitut, vil virksomheden ved anvendelse af salg og tilbageleasing i højere grad få mulighed for, at foretage strategiske investeringer, i form af blandt andet investering i produktionsapparat eller udvidelser af virksomheden, hvis tidspunktet vurderes fordelagtig. Særligt interessant kan salg og tilbageleasing dog være i økonomisk vanskelige tider som denne, hvor det tilmed er muligt at forestille sig, at det for enkelte virksomheder kan udgøre forskellen på om virksomheden er i stand til at fortsætte sin drift. 41 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 311 42 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 67 43 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 39 Side 25 af 47

På helt samme vis som for andre leasingaftaler afhænger den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing af, hvorledes disse leasingaftaler skal klassificeres. Klassifikation skal foretages som for andre leasingaftaler, hvilket vil sige, at også salg og tilbageleasing aftaler skal klassificeres som enten operationelle eller finansielle efter de i afsnit 2.2 beskrevne retningslinjer 44. Der findes hverken i årsregnskabsloven eller i forarbejderne til denne, specifikke regler for hvorledes salg og tilbageleasing regnskabsmæssigt skal behandles. Ved aflæggelse af regnskab efter årsregnskabsloven, skal der således i forbindelse med behandlingen af aftaler om salg og tilbageleasing tages hensyn til nogle af de mere generelle bestemmelser i lovens afsnit 1. Eksempler på nogle af de vigtigste bestemmelser i årsregnskabsloven må i denne forbindelse anses for at være 45 : 1. ÅRL 11, der foreskriver, at regnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. 2. ÅRL 13, stk. 1, nr. 2, der foreskriver at årsregnskabet skal udarbejdes således der tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. 3. ÅRL 13, stk. 1, nr. 7, der foreskriver, at årsregnskabsloven skal udarbejdes således, at indregningsmetoder og målegrundlag bliver anvendt konsistent på samme kategori af forhold. 4. ÅRL 13, stk. 1, nr. 8, der foreskriver, at årsregnskabet skal udarbejdes således at transaktioner, begivenheder og værdireguleringer periodiseres til de regnskabsperioder de vedrører. Foruden ovenstående generelle kriterier til et regnskab, skal der i den regnskabsmæssige behandling af aftaler om salg og tilbageleasing tages hensyn til årsregnskabslovens definitioner på såvel et aktiv som på en forpligtelse. Klassificeres en leasingaftale om et salg og en tilbageleasing af et aktiv som en finansiel aftale, skal en eventuel forskel mellem salgsprisen og den regnskabsmæssige værdi ifølge den 44 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 39 45 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 40 Side 26 af 47

danske regnskabsvejledning udskydes og periodiseres ud over leasingperioden 46. Til forskel for den danske regnskabsvejledning, foreskriver den internationale regnskabsstandard alene, at den eventuelle fortjeneste, der må opstå som følge af salget, skal periodiseres over leasingperioden. Således er situationen, hvor der sælges et aktiv med et tab, ikke direkte behandlet i den internationale regnskabsstandard. Sælges et aktiv til en lavere værdi end den regnskabsmæssige værdi, kan der ud fra formuleringen i den internationale regnskabsstandard dog argumenteres for, at aktivet under alle omstændigheder ville være underlagt behov for nedskrivning i henhold til IAS 36. I denne situation skal tabet således indregnes i resultatopgørelsen i perioden hvor aktivet sælges 47. Som en undtagelse til straks at indregne tabet af et solgt aktiv i resultatopgørelsen, er det PricewaterhouseCoopers opfattelse, at hensigten med IAS 17 må være, at et eventuelt tab skal indregnes over leasingperioden i takt med den fortsatte afskrivning, hvis det klart kan påvises, at salgsprisen er lavere end dagsværdien 48. Den internationale regnskabsstandard begrunder udskydelsen af indregningen af en fortjeneste i forbindelse med salg af et aktiv med, at denne fortjeneste skal ses i sammenhæng med den låneoptagelse, der reelt er foretaget ved leasingaftalen. Således vil fortjenesten få den samme driftsmæssige virkning, som hvis aktivet var belånt efter tilsvarende vilkår, som der er aftalt i leasingkontrakten. IAS 17 beskriver ikke tydeligt, hvorledes fortjenesten skal behandles i balancen, men logisk vil det være, at denne indregnes som en periodeafgrænsningspost i passiverne, som efterfølgende reduceres i takt med at fortjenesten indtægtsføres over leasingperioden 49. I tilfælde hvor et salg af et aktiv og efterfølgende tilbageleasing af dette resulterer i en leasingkontrakt, der skal klassificeres som operationel, vil transaktionen, ifølge såvel den danske regnskabsvejledning nr. 21 som den internationale regnskabsstandard 17, skulle anses som en normal salgstransaktion 50. IAS 17 kræver hertil, at et aktiv, hvis regnskabsmæssige 46 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 71 47 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 312-313 48 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 389 49 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 312-313 50 Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 388 Side 27 af 47

værdi ligger over dagsværdien på tidspunktet for salget, indledningsvist skal nedskrives til dagsværdien. Herefter er det muligt at opgøre, om der ved transaktionen opstår en fortjeneste eller et tab, hvilket beregnes ved at fratrække den regnskabsmæssige værdi i salgsprisen 51. Sælges aktivet til leasinggiver til dets dagsværdi, skal den eventuelle fortjeneste eller tab, som leasingtager opnår herved, indregnes straks i resultatopgørelsen. Hvis aktivet er overdraget til leasinggiver til en værdi over den regnskabsmæssige værdi, skal fortjenesten indregnes i resultatopgørelsen over den forventede leasingperiode. Dette begrundes med en forudsætning om, at en højere salgspris end dagsværdien, vil medfører en højere leasingydelse i leasingperioden. Sælges aktivet derimod til en lavere værdi end dagsværdien, skal tabet, på samme vis som hvis der havde været en fortjeneste, indregnes i resultatopgørelsen over den forventede leasingperiode. Begrundelsen for denne behandling er næsten enslydende med begrundelsen for fortjenesten, da en lavere overdragelsessum formentligt vil medfører en lavere leasingydelse i løbet af leasingperioden 52. Ovenstående kan for overskuelighedens skyld med fordel illustreres i nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1: Regnskabsmæssig behandling af salg og tilbageleasing som operationel leasing. Tilbageleasing som Hvis der ved et salg af et aktiv, der tilbageleases, konstateres: operationel leasing Fortjeneste Tab Salgspris = dagsværdi Indregnes i resultatopgørelsen Indregnes i resultatopgørelsen Salgspris > dagsværdi Indregnes som en periodeafgrænsningspost i passiverne og indtægtsføres over leasingperioden Intet tab (eftersom der forlods er foretaget nedskrivning over resultatopgørelsen ned til dagsværdien af aktivet) Salgspris < dagsværdi Indregnes i resultatopgørelsen Indregnes i resultatopgørelsen. Hvis tabet kompenseres ved, at den fremtidige leje ligger under markedsprisen, indregnes tabet dog som en periodeafgrænsningspost under aktiverne og omkostningsføres over leasingperioden Kilde: Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, side 389 I tilfælde af at en virksomhed leaser et aktiv til en anden virksomhed, for derved at tilbagelease dette, benævnes dette ifølge fortolkningsbidraget SIC 27 for lease og 51 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, PricewaterhouseCoopers, side 42 52 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 313 Side 28 af 47

tilbageleasing. Idet en virksomhed skattemæssigt har fradrag for udgifter til leasingydelser, kan denne type af transaktioner indgås mellem to virksomheder af skattemæssige årsager. Hvorvidt en sådan transaktion skal anses for at være en transaktion, der regnskabsmæssigt skal behandles efter IAS 17, er beskrevet i SIC 27. Ifølge denne skal sådan en transaktion anses for ikke at have nogen substans, hvis leasingaftalerne er fuldstændig parallelle, og hvis den virksomhed, der leaser et aktiv, for blot at lease det tilbage, reelt hverken har kontrol over eller nogle risici forbundet med de aktiver, som leasingaftalen omhandler 53. 2.5 Præsentation Det er hverken i den danske regnskabsvejledning eller den internationale regnskabsstandard specifikt beskrevet, hvorledes leasingkontrakter skal præsenteres i regnskabet. Som tidligere nævnt opfylder finansielt leasede aktiver som udgangspunkt aktivdefinitionen, og skal derfor præsenteres i anlægsnoten sammen med de øvrige materielle anlægsaktiver. I henhold til IAS 1 skal finansielt leasede aktiver således præsenteres som en særskilt post i balancen 54. 2.6 Oplysning Såvel den danske regnskabsvejledning som de internationale regnskabsstandarder indeholder en række specifikke bestemmelser for, hvorledes både leasingtager og leasinggiver skal oplyse leasingaftaler i regnskabet. De internationale regnskabsstandarder er struktureret således, at IAS 17 indeholder en række specifikke oplysningskrav til aktivet, mens de påkrævede oplysningerne til leasingforpligtelsen er beskrevet i IAS 32. Efter bestemmelserne skal leasingtager eksempelvis oplyse følgende om finansielle leasingaftaler: 1. Den regnskabsmæssige nettoværdi på balancedagen af de finansielt leasede aktiver, opgjort for hver hovedkategori af aktiver. 2. En opgørelse af de udiskonterede minimumsleasingbetalinger samt nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne. Derudover skal der oplyses, hvorledes disse to opgørelser af minimumsleasingbetalinger forfalder indenfor et år, mellem et og fem år, samt mere end fem år efter balancedagen. 3. Betingede lejeydelser indregnet i resultatopgørelsen. 53 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 313-314 54 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 293 og 314 Side 29 af 47

4. Summen af de eventuelle fremtidige minimumslejeydelser, som leasingtager forventer at modtage, hvis denne på balancedagen har indgået uopsigelige fremlejekontrakter. 5. En generel beskrivelse af indgåede finansielle leasingaftaler. Herunder skal der blandt andet oplyses om grundlaget for opgørelsen af de betingede lejeydelser, fornyelsesklausuler og købsoptioner, op eller nedjusteringer i leasingydelsen eller eventuelle begrænsninger i leasingtagers dispositionsret over aktivet. Foruden ovenstående skal leasinggiver ifølge regnskabsvejledningen give samme oplysninger i regnskabet for finansielt leasede aktiver, som for øvrige aktiver, der er under virksomhedens kontrol 55. Leasingforpligtelserne der er tilknyttet et finansielt leaset aktiv må i årsregnskabet ikke modregnes i værdien af det leasede aktiv. De skal derimod præsenteres i balancen, hvor en opdeling i kortsigtet og langfristet gæld er påkrævet 56. Leasinggiver skal i sit regnskab oplyse tilsvarende oplysninger, som er påkrævet leasingtager. Foruden ovenstående skal leasinggiver af et finansielt leasingaktiv tillige oplyse om størrelsen af den ikke-garanterede restværdi, akkumulerede nedskrivninger på tilgodehavende minimumsleasingydelser, som leasinggiver ikke forventer at modtager, betingede lejeydelser der er indregnet i resultatopgørelsen samt en generel beskrivelse af samtlige leasinggivers væsentlige leasingaftaler 57. Med undtagelse af enkelte tilretninger, skal leasingtager af et operationelt leasingaktiv ifølge såvel regnskabsvejledningen som den internationale regnskabsstandard, give tilsvarende oplysninger i sit regnskab, som hvis leasingaftalen havde været klassificeret som værende finansiel. Leasingtager skal således for så vidt angår operationelle leasingaftaler oplyse følgende i regnskabet 58 : 55 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 49 56 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 50 57 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 61 58 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders og Henrik Steffensen, 2. udgave, side 313-314 og regnskabsvejledning nr. 21 afsnit 52 Side 30 af 47

1. Hvorledes de fremtidige minimumsleasingydelser på uopsigelige operationelle leasingaftaler forfalder indenfor et år, mellem et og fem år, samt mere end fem år efter balancedagen. 2. Summen af de eventuelle fremtidige minimumslejeydelser, som leasingtager forventer at modtage, hvis denne på balancedagen har indgået uopsigelige fremlejekontrakter. 3. De leasing- og fremlejeydelser der er indregnet i resultatopgørelsen med angivelse af separate beløb for henholdsvis minimumsleasingydelser, betingede lejeydelser og fremlejeydelser. 4. En generel beskrivelse af de indgåede operationelle leasingkontrakter. Herunder skal oplyses om tilsvarende forhold, som hvis leasingaftalen havde været klassificeret som finansiel. Ud over at give samme oplysninger for operationelt leasede aktiver, som øvrige aktiver der ejes af virksomheden, skal leasinggiver i regnskabet oplyse følgende: 1. Den regnskabsmæssige bruttoværdi, akkumulerede afskrivninger og akkumulerede tab ved værdiforringelse på balancetidspunktet for hver kategori af aktiver. Derudover skal leasinggiver oplyse om de i resultatopgørelsen indregnede afskrivninger, nedskrivninger samt tilbageførte nedskrivninger. 2. De fremtidige minimumsleasingydelser i henhold til uopsigelige operationelle leasingkontrakter som et samlet beløb for perioderne indtil et år, mellem et og fem år og mere end fem år efter balancedagen. Foruden de to ovennævnte punkter skal leasinggiver i sit regnskab oplyse om de betingede leasingydelser, der er indregnet i resultatopgørelsen, samt give en generel beskrivelse af væsentlige leasingaftaler 59. 59 Regnskabsvejledning nr. 21, afsnit 68 Side 31 af 47

3 Regnskabsmæssig behandling af leasing efter ÅRL 33, stk. 1, 2. pkt. Som tidligere nævnt, er der i årsregnskabslovens 33, stk. 1, 2. pkt. indført en bestemmelse, der giver virksomheder i regnskabsklasse B en valgfrihed mellem, at indregne finansielle leasingaftaler som et aktiv, eller udgiftsfører leasingomkostningerne for hver periode i resultatopgørelsen. 3.1 Baggrunden for bestemmelsen Det kan synes uhensigtsmæssigt, at virksomheder i regnskabsklasse B kan have denne valgfrihed, da der kan argumenteres for, at omkostningsføring af finansielle leasingaftaler medfører brud på enkelte af de generelle bestemmelser i begrebsrammen. Særligt kravet i årsregnskabslovens 11 om, at et regnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat, kan siges ikke at være opfyldt, hvis aktiver der er leaset på en finansiel leasingaftale udgiftsføres over leasingperioden. At regnskabet kan siges ikke at udvise et retvisende billede begrundes med, at såvel aktiverne som passiverne vil være undervurderet, hvis enkelte eller flere finansielt leasede aktiver og forpligtelser der, jf. årsregnskabslovens bilag 1 C, opfylder definitionen på et aktiv eller en forpligtelse, omkostningsføres i resultatopgørelsen. Foruden kravet om det retvisende billede, kan en omkostningsføring af finansielt leasede aktiver tillige siges ikke at opfylde den grundlæggende forudsætning om konsistens i årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 7. Som tidligere nævnt foreskriver denne bestemmelse, at indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold. Argumentet for, at dette forhold kan siges ikke at blive opfyldt er, at det ikke er samtlige aktiver eller passiver som opfylder henholdsvis aktiv- eller passivdefinitionen, der indregnes i balancen. Med ovenstående argumenter kan det synes mærkværdigt at valgfriheden mellem at aktivere og omkostningsfører finansielle leasingkontrakter er blevet indført for virksomheder i regnskabsklasse B. Bestemmelsen er imidlertid indført med et ønske om, at lette den administrative byrde for mindre virksomheder. Dette ønske er begrundet i regeringens målsætning om, at Danmark skal være et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden, og at virksomheder i regnskabsklasse B har valgmuligheden mellem at aktivere og omkostningsfører finansielle leasingaftaler, er blot et blandt mange tiltag for at nå denne Side 32 af 47

målsætning. Foruden valgfriheden ved behandlingen af finansielle leasingaftaler, kan det tillige nævnes at revisionspligten og kravet om en ledelsesberetning er lempet med samme begrundelse 60. Det er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget estimeret, at regeringens forskellige tiltag til sammen vil lette den administrative byrde for virksomheder i regnskabsklasse B for 830 mio. kr. Af nedenstående tabel 3.1 ses regeringens forskellige tiltag samt hvor store besparelser virksomhederne tilsammen forventes at have ved dem. Som det fremgår af tabellen, forventes alene indførelsen af valgfriheden i den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingaftaler, at give en årlig besparelse til de danske virksomheder i regnskabsklasse B på 10 mio. kr. De øvrige tiltag vil ikke blive yderligere behandlet. Tabel 3.1 Oversigt over besparelser i den administrative byrde Revisionspligt 674 mio. kr. Ledelsesberetning 88 mio. kr. Anlægsnote 37 mio. kr. Egenkapitalopgørelse 7 mio. kr. Finansiel leasing m.v. 10 mio. kr. Produktionsmetoden 4 mio. kr. Nærtstående parter 10 mio. kr. Sum af reduktion af byrder 830 mio. kr. Kilde: Egen tilvirkning Ved at reducere ovenstående administrative byrder, har virksomheder i regnskabsklasse B i stedet mulighed for at anvende de sparede ressourcer til formål, der kan skabe såvel øget vækst som øget beskæftigelse i virksomheden. At særligt iværksættere og mindre virksomheder bliver tilgodeset ved dette tiltag, hænger således godt sammen med regeringens ønske om, at Danmark skal være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund 61. Konsekvensen af at have givet virksomheder i regnskabsklasse B denne valgfrihed, kan som det tidligere blev nævnt eksempelvis medfører, at disse virksomheders regnskaber ikke udviser et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, eller at regnskabets grundlæggende krav til konsistens ikke er opfyldt. Disse negative 60 http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20051/lovforslag/l50/som_fremsat.htm 61 http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20051/lovforslag/l50/som_fremsat.htm Side 33 af 47

konsekvenser er der dog taget stilling til inden bestemmelsen blev indført. Således er der i lovforslaget redegjort for, at små virksomheders regnskabsbrugere i meget begrænset omfang udarbejder analyser og sammenligninger på baggrund af regnskabet. Herunder er det vurderet at forretningsforbindelser, som eksempelvis bankforbindelser og leverandører, i meget lav grad træffer deres beslutninger ud fra det seneste offentliggjorte regnskab. Dette skyldes at disse interessenter, i deres beslutningstagen i højere grad lægger vægt på det direkte kendskab til den enkelte virksomhed, tilliden til ejere og ledelse samt øvrige forhold 62. 3.2 Betydningen af bestemmelsen Efter at have gennemgået bestemmelsen og baggrunden for at den er blevet indført, vil et nærliggende spørgsmål være, om anvendelsen af valgfriheden har den store betydning i regnskabet for en virksomhed i regnskabsklasse B. For at kunne vurdere betydningen af denne valgfrihed, vil der, på baggrund af fiktive regnskabstal, i indeværende afsnit blive foretaget enkelte beregninger af betydningsfulde nøgletal, for derigennem at undersøge om valgfriheden mellem at aktivere og udgiftsføre finansielle leasingaktiver, har påvirkning på disse. Ved opstillingen af de fiktive regnskabstal, er der dog søgt inspiration i regnskabstallene for en dansk virksomhed i regnskabsklasse B, således den følgende nøgletalsberegning kan vurderes realistisk. De fiktive tal, der vil blive anvendt til denne undersøgelse, ses opstillet nedenfor. De finansielt leasede aktiver skal i nedenstående regnskabstal anses for at være aktiveret i balancen. Resultat før renter 1.000.000 Afskrivninger 500.000 Finansielt leasede aktiver 1.500.000 Egenkapital 3.000.000 Leasingforpligtelsen for indeværende år 400.000 Balancesum ved indregning af finansielt leasede aktiver 7.000.000 En virksomheds afkastningsgrad viser regnskabsbruger virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. Afkastningsgraden tager dog ikke hensyn til, hvorledes kapitalgrundlaget er sammensat 63. Afkastningsgraden beregnes efter følgende formel: 62 http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20051/lovforslag/l50/som_fremsat.htm 63 Årsrapport og virksomhedsanalyse, Jørgen Ravn Elkjær og Kristian Hjulsager, 4. udgave, side 242-243. Side 34 af 47

ݎ ݏ ݐݏ ܣ Resultat føϐ ͳͳͳ Balancesum På baggrund af ovenstående formel er den fiktive virksomhedens afkastningsgrad nedenfor beregnet, hvor regnskabspraksis er, at finansielle leasingaftaler aktiveres i balancen. ݎ ݏ ݐݏ ܣ 1.000.000 x 100 7.000.000 = 14,29 % Nedenfor er tilsvarende beregning foretaget, hvor leasingtager i stedet omkostningsfører finansielle leasingaftaler. ݎ ݏ ݐݏ ܣ (1.000.000 + 500.000 400.000) x 100 (7.000.000 1.500.000) = 20 % Soliditetsgraden udtrykker en virksomheds evne til at bære tab. Med andre ord viser soliditetsgraden, hvor stor en andel af aktiverne en virksomhed kan tåle at tabe, før tabet påvirker virksomhedens fremmedkapital. Soliditetsgraden udregnes efter nedenstående formel 64 : ݎ ݏݐ ݐ Egenkapital x 100 Samlet kapitalfremskaffelse På baggrund af ovenstående formel er den fiktive virksomhedens soliditetsgrad nedenfor beregnet, hvor regnskabspraksis er, at finansielle leasingaftaler aktiveres i balancen. ݎ ݏݐ ݐ 3.000.000 x 100 7.000.000 = 42,86 % Tilsvarende beregning er nedenfor foretaget, hvor leasingtager i stedet omkostningsfører finansielle leasingaftaler. 64 Årsrapport og virksomhedsanalyse, Jørgen Ravn Elkjær og Kristian Hjulsager, 4. udgave, side 276-277. Side 35 af 47

ݎ ݏݐ ݐ (3.000.000 1.000.000 + 1.100.000) x 100 (7.000.000 1.500.000) = 56,36 % Efter at have beregnet afkastningsgraden og soliditetsgraden for den fiktive virksomhed, må det konstateres, at det for nøgletallene ikke er uden betydning om virksomheden vælger at indregne de finansielle leasingaftaler som et aktiv eller om disse blot omkostningsføres. Af ovenstående beregninger fremgår det, at begge nøgletal forbedres, hvis leasingtager vælger at omkostningsfører de finansielle leasingaftaler. For afkastningsgraden virker det måske også logisk, at denne forbedres hvis leasingaftalerne omkostningsføres, da virksomheden i dette tilfælde opnår afkast af aktiver, som ikke fremgår af balancen. Hvor meget nøgletallene påvirkes afhænger af andelen af finansielt leasede aktiver i forhold til de samlede aktiver. I ovenstående eksempel udgør de finansielt leasede aktiver 21 % af den samlede balancesum. Hvis virksomheden havde en mindre andel finansielt leasede aktiver, ville påvirkningen af nøgletallene således have været mindre. For at styrke sammenligneligheden med øvrige virksomheders regnskaber er det med denne begrundelse opgaveløsers holdning, at der i bestemmelsen kunne indføres et skærpet krav om, at alene virksomheder med finansielt leasede aktiver under eksempelvis 10 % af den samlede balancesum, skal kunne anvende bestemmelsen. Side 36 af 47

4 Regnskabsmæssig behandling af leasing i fremtiden 4.1 Baggrunden for ændringen af den regnskabsmæssige behandling af leasing Idet der, fra investorernes side, i disse tider er stor fokus på virksomheders performance og finansielle stilling, kan det tænkes, at regnskabsaflæggere i høj grad har incitament til at anvende forskellige økonomiske parametre for derved at få virksomheden til at fremstå mest mulig attraktiv for kapitalindskydere. Som det blev nævnt i forrige afsnit, medfører operationelle leasingaftaler eksempelvis, at leasingtager opnår en bedre afkastningsgrad, da denne får afkast fra aktiver, som ikke fremgår af balancen. Således må indgåelsen af operationelle leasingaftaler anses for at være et af de parametre som virksomheden kan anvende for at tiltrække investorer. At virksomheden på denne måde kan påvirke sine nøgletal, kan imidlertid anses for uhensigtsmæssig, da virksomheder med forskellig regnskabspraksis derved bliver mindre sammenlignelige 65. Blandt andet derfor, er International Accounting Standard Board (IASB), der udarbejder de internationale regnskabsstandarder, og Financial Accounting Standard Board (FASB), der udarbejder US GAAB, gået sammen om at udarbejde et konvergensprojekt, der har til formål at gøre regnskabsregulering efter IFRS og US GAAB ensartet 66. Konvergensprojektet har indtil nu resulteret i udgivelsen af flere diskussionspapirer, som indeholder væsentlige ændringer til flere områder indenfor regnskabsregulering. I marts 2009 blev der således også udgivet et diskussionspapir, der indeholder væsentlige ændringer til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler 67. Det er på nuværende tidspunkt planen, at der i 2010 skal udsendes et udkast til en standard, og at der allerede i andet kvartal 2011 skal udgives en endelig standard 68. Foruden ovenstående argument om, at en virksomhed i sin regnskabsaflæggelse har mulighed for at præge sine nøgletal i en positiv retning, er baggrunden for at ændre den regnskabsmæssige behandling af leasing tillige, at begrebsrammens grundlæggende forudsætning om konsistens, hvilket også blev berørt ovenfor under afsnit 3.1, ikke anses for 65 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 14 66 http://www.deloitte.com/view/da_dk/dk/udgivelser/nyheder/ifrsregnskab/nyhederafaeldredato/7802c90b0d1fb 110VgnVCM100000ba42f00aRCRD.htm 67 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 14 68 http://www.iasb.org/current+projects/iasb+projects/leases/leases.htm Side 37 af 47

opfyldt. Her tænkes i høj grad på den regnskabsmæssige behandling af operationelle leasingaftaler, idet der kan argumenteres for, at disse leasingaftaler, til trods for deres klassifikation, kan anses for at opfylde aktivdefinitionen. Begrundelsen herfor skal findes i, at leasingtager også ved operationelle leasingaftaler har kontrollen over det leasede aktiv, som er et resultat at tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Kravet til konsistens bliver således brudt, idet alle aktiver, der må anses for at opfylde aktivdefinitionen, ikke indregnes efter samme praksis 69. Foruden ovenstående to begrundelser, har diskussionspapiret til formål, at reducere kompleksiteten ved klassifikationen af om en leasingaftale er operationel eller finansiel. I diskussionspapiret forslås det således, at i tilfælde hvor leasingtager har rettigheden til at bruge et leaset aktiv, skal denne indregnes med en tilhørende forpligtelse 70. Den nye standard benævner sådan et aktiv for rigth-of-use-asset, mens den tilhørende forpligtelse benævnes oblgation to pay rentals. Diskussionspapiret lægger derved op til, at sondringen mellem finansiel og operationel leasing ophæves 71. Ved vurderingen af, om det i det hele taget har relevans at udarbejde en ny standard om den regnskabsmæssige behandling af leasing, understreger IASB, at der ifølge World Leasing Yearbook 2009, på verdensplan var indgået leasingaftaler for 760 milliarder USD i 2007. Hertil understreger IASB, at en stor del af leasingaftalerne i dette beløb, på baggrund af de nuværende bestemmelser, ikke fremgår af en leasingtagers balance 72. I diskussionspapiret er der indtil nu hovedsageligt fokuseret på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers regnskab. Ved de fremtidige møder mellem det nedsatte udvalg af personer fra IASB og FASB, vil den fremtidige regnskabsmæssige behandling hos leasinggiver dog også blive drøftet 73. 69 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 16 70 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 14 71 http://www.pwc.com/da_dk/dk/publikationer/assets/fagligt-fokus-2009-05.pdf, side 4 72 http://www.iasb.org/news/press+releases/iasb+and+fasb+launch+public+consultation+on+a+future+stand ard+on+lease+accounting.htm 73 http://www.iasb.org/current+projects/iasb+projects/leases/leases.htm Side 38 af 47

4.2 IAS 17 sammenholdt med det nye diskussionsoplæg Det forslås i diskussionspapiret, at den nye standard om regnskabsmæssige behandling af leasing skal baseres på bestemmelserne i IAS 17 og til dels i SFAS 13 74. Derfor vil den nye standard, blandt mange andre sammenfald, have et lignende anvendelsesområde som den nuværende IAS 17. Foreløbigt overvejes det dog i den nye standards anvendelsesområde, at undlade korte leasingaftaler med en løbetid på under 12 måneder, og leasingaftaler der vedrører aktiver, som ikke relaterer sig til leasingtagers primære forretningsområder. Som et eksempel hertil kan nævnes en shippingvirksomhed, der leaser en bil til direktionen. Christian Bagi Nordsten og Aleksandar Nikic konkluderer i deres artikel i INSPI, at det må anses for uhensigtsmæssigt at hverken den nye standard eller andre standarder omfatter regulering af disse to typer af leasingkontrakter. Dette skyldes at korte leasingaftaler ofte er beløbsmæssig meget store, samt en forventning om, at leasingaftaler altid indgås med økonomiske fordele for virksomheden, hvorved disse i mere eller mindre omfang relaterer sig til virksomhedens primære forretningsområde. Forfatterne til artiklen fremkommer imidlertid med et forslag om, at der i standarden ikke skal etableres principper for, hvornår leasingaftaler falder udenfor standardens anvendelsesområde. I stedet skal det være væsentligheden, der er det afgørende for, om en leasingaftale falder uden for standardens anvendelsesområde. 75 Opgaveløser er enig i denne betragtning, men er dog af den overbevisning, at der i så fald skal opsættes klare retningslinjer for, hvornår en leasingaftale anses for værende væsentlig. Som det tidligere blev beskrevet, kræver IAS 17 at leasingtager ved indregningen måler finansielt leasede aktiver til den laveste værdi af dagsværdien på aktivet eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne diskonteret med aftalens interne rentefod. Kunne denne ikke opgøres, skulle leasingtagers marginale lånerente alternativt anvendes. Denne praksis vil formentligt blive ændret i fremtiden, da diskussionspapiret i sin nuværende form kræver, at målingen af såvel aktivet som forpligtelsen ved første indregning skal ske til nutidsværdien af leasingydelserne, optioner som sandsynligvis udnyttes, betingede leasingydelser og restværdigarantien. Indregningen til dagsværdi vil således ikke være en mulighed i den nye standard. Efter den nye standard vil det ligeledes ikke være muligt, at anvende den interne rentefod ved beregningen af nutidsværdien. Derimod skal den marginale lånerente anvendes, hvilket tillige må forventes at styrke sammenligneligheden og konsistensen i regnskaber, da 74 Statements of Financial Accounting Standards 75 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 16 Side 39 af 47

den interne rentefod formentligt alene er anvendt i et begrænsede antal tilfælde, hvor denne er oplyst af leasinggiver 76. Ifølge IAS 17 skal fordelagtige købsoptioner, som ovenfor nævnt, indregnes sammen med minimumsleasingydelserne, hvis disse forventes at blive udnyttet. Diskussionspapiret foreskriver derimod, at sådanne købsoptioner skal indregnes under hensynstagen til diskonterede cash flows for det antal år, der er mellem første indregning og året, som det vurderes mest sandsynligt at optionen udnyttes. I forbindelse med regnskabsafslutning skal leasingtager hvert år overveje, om forholdene har ændret sig således, at udnyttelsen af optionen ikke længere vurderes mest sandsynlig på det fremtidige tidspunkt, som optionen er indregnet på baggrund af. Har forholdene ændret sig, skal såvel aktivet som forpligtelsen efterfølgende justeres tilsvarende 77. Hvor IAS 17 kræver, at betingede leasingydelser skal omkostningsføres, konkluderer IASB og FASB at forpligtelsen til at betale betingede leasingydelser opfylder begrebsrammens definition på forpligtelser. Hvorledes forpligtelsen skal måles, er indtil videre ikke endeligt besluttet. Dette skyldes, at IASB er af den overbevisning at forpligtelsen skal måles på baggrund af et vægtet gennemsnit af tænkelige senarier, mens FASB mener at forpligtelsen, som det var tilfældet med målingen af optioner, skal måles på baggrund af det mest sandsynlige scenarie. Hvis der ved den efterfølgende måling sker ændring i de ved første indregning estimerede cash flows, skal der ske en tilsvarende regulering af den bogførte værdi. Her er der ligeledes uenighed mellem IASB og FASB, idet IASB mener, at denne ændring skal regulere det indregnede aktiv tilsvarende, mens FASB mener, at reguleringen skal omkostningsføres i resultatopgørelsen 78. Hvor restværdigarantien efter IAS 17 skal indregnes sammen med minimumsleasingydelserne, skal denne ifølge det nye diskussionspapir behandles på samme 76 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 17 77 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 19 78 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 19 Side 40 af 47

måde som betingede leasingydelser. Således er IASB og FASB, med samme begrundelse som ovenfor, uenige om målingen af restværdigarantien 79. Som det tidligere blev omtalt, skal den efterfølgende måling af leasingaftalen ifølge IAS 17 foretages ved, at aktivet afskrives efter samme praksis som øvrige aktiver leasingtager ejer. Er der usikkerhed om leasingtager overtager aktivet ved leasingperiodens ophør, skal afskrivningsperioden være den korteste af brugstiden eller leasingaftalens løbetid. Dertil skal forpligtelsen reduceres med det beregnede afdrag. Ifølge diskussionspapiret skal aktivet og forpligtelsen måles til amortiseret kostpris, der er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning, med fradrag af afdrag og nedskrivninger samt tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb. Forskellene mellem IAS 17 og diskussionspapiret om den nye standard kan for overskuelighedens skyld sammenfattes i nedenstående tabel 4.1. 79 Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 19-20 Side 41 af 47

Tabel 4.1 Område IAS 17 Leases Diskussionspapiret Klassifikation Der skelnes mellem operationel og finansiel Leasingaftalen klassificeres ikke leasing Indregning Finansielle leasingaftaler indregnes Operationelle leasingaftaler indregnes ikke Alle leasingaftaler indregnes Måling Måling: Diskonteringsrenten Efterfølgende måling Ved indregning måles aktiver til den laveste værdi af følgende: 1. dagsværdien eller 2. nutidsværdien af minimumsleasingydelserne Leasingaftalernes interne rentefod skal benyttes til beregning af nutidsværdien. Kan denne ikke bestemmes, bruges leasingtagers marginale lånerente Leasingydelserne skal opdeles i en renteomkostning og et afdrag på forpligtelsen. Aktivet afskrives efter IAS 16 Property, Plant and Equipment Ved indregning måles right-of-use aktivet til nutidsværdi af leasingydelserne tillagt nutidsværdien af optioner, betingede leasingydelser og restværdigarantier Leasingtagers marginale lånerente skal benyttes til beregning af nutidsværdien Amortiseret kostpris; i simpel praksis ender det med samme resultat Optioner Meget sandsynlige købsoptioner skal indregnes Købs - og forlængelsesoptioner skal indregnes enten på baggrund af det mest sandsynlige udfald, medførende at optioner med en sandsynlighed over 50 % skal indregnes Betingede leasingydelser Restværdi - garanti Skal ikke indregnes, men omkostningsføres efterhånden som de bliver aktuelle Indgår i minimumsleasingydelserne og måles som det maksimale beløb, leasingtager kan risikere at blive afkrævet Betingede leasingydelser skal indregnes ved brug af sandsynlighedsvægtede scenarier Indregnes og måles som betingede leasingydelser Kilde: Leasing i henhold til IASB/FASB s konvergensprojekt (Del 1), Christian Bagi Nordsten og Aleksander Nikic, INSPI, nr. 2, 2009, side 16 4.3 Opgaveløsers vurdering Opgaveløser vurderer konvergensprojektet hensigtsmæssig, da resultatet vil blive et ensartet regelsæt, som vil styrke sammenligneligheden af større virksomheder på internationalt plan. Det kan ligeledes tænkes, at det vil være en fordel for regnskabsbruger, at denne alene skal have overblikket over et regelsæt. Omvendt formodes det, at udarbejdelsen og implementeringen af de nye standarder medfører store omkostninger for såvel standardudgivere som for berørte virksomheder. Særligt virksomhederne vil blive underlagt omkostninger i forbindelse med implementeringen, da disse derved skal ændre deres regnskabspraksis. Da regelsættet, der udarbejdes under konvergensprojektet, hovedsageligt henvender sig til mellemstore og store virksomheder, vil det i fremtiden ikke være utænkeligt, at der tillige udgives et ensartet men mindre omfangsrigt regelsæt, der henvender sig til øvrige Side 42 af 47

virksomheder. Således vil regnskabsaflæggelsen også her blive sammenligneligt på tværs af landegrænser. Side 43 af 47

5 Konklusion Leasingaftalers regnskabsmæssige behandling afhænger af, hvorledes disse klassificeres på baggrund af aftalens indhold. Hvor årsregnskabsloven tager udgangspunkt i aktivdefinitionen, inddeler den danske regnskabsvejledning og den internationale regnskabsstandard alle leasingaftaler i enten operationelle eller finansielle leasingaftaler. Hvor operationelle leasingaftaler defineres som alle leasingaftaler, der ikke er finansielle, er der i bestemmelserne en mere dybdegående definition af finansielle leasingaftaler. Finansielle leasingaftaler er ofte karakteriseret ved, at alle fordele og ulemper forbundet med besiddelsen af aktivet er overgået til leasingtager ved leasingperiodens start. Hertil kan nævnes at overdragelsen af ejendomsretten af aktiver til leasingtager efter leasingperiodens ophør ligeledes indikerer, at kontrakten skal klassificeres som finansiel. Finansielle leasingaftaler indregnes i leasingtagers regnskab som et aktiv. Ved første indregning skal aktivet indregnes til kostpris, mens det efterfølgende skal afskrives efter samme regnskabspraksis som virksomhedens øvrige aktiver. Da et aktiv alene kan opfylde aktivdefinitionen i én virksomhed, kan leasinggiver ikke indregne et finansielt leaset aktiv i balancen. Ved finansielle leasingaftaler opnår leasinggiver derimod et tilgodehavende svarende til nutidsværdien af de samlede minimumsleasingydelser, der skal indregnes som et aktiv i balancen. Operationelle leasingaftaler opfylder ikke aktivdefinitionen for leasingtager, hvorfor denne ikke kan indregne et aktiv, men i stedet løbende skal omkostningsfører leasingydelserne. Er det aftalt, at leasingydelsen ikke skal være samme beløb hele leasingperioden, omkostningsføres i hver periode et gennemsnit af leasingbetalingerne. I modsætning til leasingtager, opfylder aktivet aktivdefinitionen hos leasinggiver, hvorfor denne skal indregne aktivet i balancen. Efterfølgende skal leasinggiver foretage afskrivninger af aktivet efter virksomhedens normale regnskabspraksis. Salg og tilbageleasing er en ofte anvendt metode til at frigøre likviditet. Salg og tilbageleasing skal som hovedregel klassificeres, indregnes, måles og præsenteres efter samme bestemmelser som andre leasingaftaler. Opstår der ved salget en fortjeneste, skal denne som udgangspunkt indtægtsføres i resultatopgørelsen. Klassificeres leasingaftalen som værende operationel skal Side 44 af 47

en fortjeneste ved salget dog indregnes som en periodeafgrænsningspost der indtægtsføres over leasingperioden, hvis salgsprisen overstiger dagsværdien på aktivet. Foruden oplysningskravene til de øvrige aktiver, skal leasingtager og leasinggiver ifølge regnskabsvejledning nr. 21 og IAS 17 give en række specifikke oplysninger om leasingaftaler. Leasingforpligtelsen skal præsenteres i balancen, hvor en opdeling i kortsigtet og langfristet gæld er påkrævet. Ifølge årsregnskabslovens 33, stk. 1, 2. pkt. kan virksomheder i regnskabsklasse B vælge mellem at aktivere og udgiftsføre finansielle leasingaftaler. Udnyttes denne valgfrihed, hvorved finansielle leasingaftaler bliver udgiftsført, kan dette anses for at være stridende med de grundlæggende krav til såvel det retvisende billede som til konsistens i regnskabet. Dette skyldes, at aktiver der opfylder aktivdefinitionen ikke aktiveres i balancen. Ved indførelsen af bestemmelsen er dette dog vurderet acceptabelt, idet det vurderes at regnskabsbrugere til virksomheder i klasse B, i højere grad lægger vægt på kendskabet til virksomheden end regnskabet, når økonomiske beslutninger skal træffes. Efter at have foretaget beregninger af såvel afkastningsgraden som soliditetsgraden, er det konstateret, at disse forbedres når en virksomhed vælger at udgiftsføre deres finansielle leasingaftaler. Ud fra en væsentlighedsbetragtning og en betragtning af det retvisende billede er det opgaveløseres opfattelse, at alene virksomheder med en andel af finansielt leasede aktiver under 10 % af den samlede balancesum, bør have adgang til at udgiftsføre finansielle leasingaftaler. IASB og FASB er påbegyndt et konvergensprojekt, der har til formål at gøre regnskabsaflæggelse efter IFRS og US GAAB ensartet. I denne forbindelse er der ligeledes udgivet et diskussionspapir, det omtaler tankerne med den fremtidige regnskabsmæssige behandling af leasing. Essensen af dette diskussionsoplæg er, at sondringen mellem operationel og finansiel leasing skal ophæves. Opgaveløser vurdere dette projekt hensigtsmæssig, da det med kapitalindskyderes øjne i høj grad vil styrke sammenligneligheden af internationale virksomheder. Side 45 af 47

6 Litteraturliste Bøger: - Jan Fedders & Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, Forlaget Thomson, 2. udgave, 3. oplag, ISBN 87-619-0968-8 - Kim Füchsel, Jan Fedders, Henrik Jensen, Henrik Steffensen, Vibeke Bruun Haurum, Steff Fløe Pedersen, Rikke Høgh Jensen og Thomas Ryttersgaard, Regnskabshåndbogen 2010, PricewaterhouseCoopers, ISBN 87-91837-18-9 - Leif Heiselberg og Ole Gram Mortensen, Lovsamling i Erhvervsret 2009, Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2009, ISBN 978-87-7674-439-7 - Jørgen Ravn Elkjær og Kristian Hjulsager, Årsrapport og virksomhedsanalyse, Forlaget Thomson, 4. udgave, 1. oplag, ISBN 87-619-0938-6 Publikationer: - PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport - årsregnskabsloven og IAS 17 - Christian Bagi Nordsten og Aleksandar Nikic, Leasing - i henhold til IASB/FASB S konvergensprojekt (del 1) Internetadresser: - http://www.iasb.org/news/press+releases/iasb+and+fasb+launch+public+consult ation+on+a+future+standard+on+lease+accounting.htm - http://www.pwc.com/da_dk/dk/publikationer/assets/fagligt-fokus-2009-05.pdf - http://www.iasb.org/current+projects/iasb+projects/leases/leases.htm - http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20051/lovforslag/l50/som_frem sat.htm - http://www.deloitte.com/view/da_dk/dk/udgivelser/nyheder/ifrsregnskab/nyhederafae ldredato/7802c90b0d1fb110vgnvcm100000ba42f00arcrd.htm Sekunder litteratur: - Henrik Steffensen, Jens Otto Damgaard, Lykke Jensen og Jan-Christian Nielsen, Årsrapporten kommentarer til årsregnskabsloven, Forlaget Thomson, 5. udgave, ISBN 978-87-619-1669-3 - Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Forlaget Samfundslitteratur, 4. udgave, 2. oplag 2009 Side 46 af 47

- Sumit Sudan, IAS 17 Regnskabsmæssig behandling af leasing, INSPI nr. 4, 2009 Side 47 af 47