MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Politisk følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg :00

Relaterede dokumenter
6 nye pavilloner i landskabet

De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Rigshospitalet, Ester Møllersvej 1, opgang 11 - mødelokale 4.125

Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt. Rensningsanlæg. Ombygning.

Bilag til dagsordenspunkt: DNU: Godkendelse af Omprioriterings- og spareplan for DNU-projektet samt status på økonomiske reserver

Revideret ved faseovergang 1, dispositionsforsla g. Heraf. kvalitetsfo ndsstøttet. ombygning

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Konvertering af et almenpsykiatrisk afsnit til et retspsykiatrisk afsnit Resumé af byggeprogram

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Politisk følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre :00

Heraf. nybyggeri. ombygning

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri

Nøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år

Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning

Opfølgning på effektivisering

MODERNISERING AF NYKØBING FALSTER AKUTSYGEHUS IDEOPLÆG 22 AUGUST Region Sjælland - Sygehus Syd

18. juni På vej mod ny psykiatriplan Kapacitet og organisering

Nyt OUH Region Syddanmarks nye universitetshospital

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri

Bilag. Region Midtjylland

Status på anlægsprojekter Nybyggeri i Vejle OPP-projekt Ansøgning til pulje vedr. nedbringelse af tvang via bedre fysiske rammer

Nyt OUH Torben Kyed

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Dagsorden

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt

Regionernes investeringsplaner. Bygherreforeningens jubilæumskonference 17. juni 2009 Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00

UDKAST - tænkt eksempel udarbejdet af KØK/KBS med udgangspunkt i Rigshospitalet

RKB 12 Nordfløjen Change request

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt

Bilag 5 Notat om bevaringsværdige bygninger. Hospitalsplanen

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Sparekatalog. Sundhedsstyregruppen 6. maj 2015 Konst. koncerndirektør Christian Boel

Faseskiftrapport for Aabenraa, 2016

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :30

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Udvalget for værdibaseret styring :00. Regionsgården, mødelokale H6 og H7

Resumé af byggeprogram

Forslag om etablering af 14 midlertidige særlige pladser i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, eller Regionspsykiatrien Midt, Viborg

Idéoplæg. Parkeringspladser, garderober og uniformsautomat i Aabenraa. Sygehus Sønderjylland

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Psykiatriens Hus i Silkeborg Analyse af placeringsmulighed

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Til: Regionsrådet. Hospitalsbyggeriernes arbejde med tilgængelighed

Forslag til besparelser i psykiatrien. Generelle plancher

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

RYK takker for muligheden for at kommentere sagen inden direktionsmødet. Og vi vil gerne kvittere for, at I holder ord.

Idéoplæg. Etablering af Fremtidens Patientstue på eksisterende OUH

Ansøgning til låne- og deponeringsfritagelsespuljen Udbygning af akutafdelingen på Regionshospitalet Randers

Amager og Hvidovre Hospital Patientforløb Patientforløb i FAM

aarhus arkitekterne a/s december KØGE SYGEHUS Køge Sygehus frem mod 2020 KØGE SYGEHUS

aarhus arkitekterne a/s 17. april 2009 HOLBÆK SYGEHUS AKUTAFDELING IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM ombygning af akutafdeling.

3.01 Byggeriet blev opstartet d og afleveret d

Referat 04/ Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato kl

Nyt Aalborg Universitetshospital. Oplæg Netværksdagene 2016 Brugerproces

Regionshospitalet Viborg

Hvad er et byggeprogram? Fase, proces og resultat

Resumé af byggeprogram

Notat om overvejelser vedrørende change request og likvide reserver

aarhus arkitekterne a/s december KØGE SYGEHUS Udvidelse af Akutafdelingen KØGE SYGEHUS

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL

Etablering af retspsykiatriske pladser.

Byggeprogram. Etablering af Lokalpsykiatrisk center, Vendersgade 49, Fredericia

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER

STATUS PÅ PSYKIATRIBYGGERIERNE Psykiatri- og Socialudvalgsmøde, den 1. april 2014

Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. 1. Indledning

Punkt nr. 7 - Ansøgning til regeringens ekspertpanel om endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny

Center for Høretab. resumé af byggeprogram vedr. etablering af auditorium. samt bæredygtighedsvurdering

Psykiatrien Region Sjælland

Spørgsmål: Jeg ønsker en status på Region Hovedstadens brug af regeringens satspulje på 2.2 mia. til psykiatrien i perioden

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Sparekatalog. DKS 12. maj 2015 Konst. koncerndirektør Christian Boel og vicedirektør Kjeld Martinussen

Projekt Sjællands Universitetshospital. 23. Oktober 2018

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Generalplaner Fokus fra nybyg til eksisterende bygninger. Center for Ejendomme - Planlægningssektion

Brandvagtsaftale på Aalborg Universitetshospital

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN. Kl til på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Bakke 23, bygning 52, 2400 København NV

Sygehus Sønderjylland AABENRAA AKUTSYGEHUS // KONTORKONCEPT REVIDERET Kontorkoncept

Faseskiftrapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa

POLITISK FØLGEGRUPPEMØDE VEDR. NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND. Fredag den 20. maj Kl Nordsjællands Hospital Lokale: Innovation Garden

I den anledning har forvaltningen den 29. januar 2015 udsendt en redegørelse til regionsrådets

VITAL HORSENS. December 2015

Hospitalsenheden Horsens. Ansøgning til låne- og deponeringsfritagelsespuljen Udbygning af akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens

DATA I DIMENSIONERINGEN NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL NETVÆRKSDAGENE 2019

Baggrundsnotat. Etablering af nyt sengeafsnit i Psykiatrien

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

På vegne af P/S Ejby Industrivej 125, Glostrup anmoder vi hermed Glostrup Kommune om at udarbejde en ny lokalplan til matr. nr. 6g Ejby by, Glostrup.

Bilag 2: Projektoplysninger

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt

Samlet effektiviseringsgevinst

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Nyt markant byggeri i Randers midtby

12.8: AJOURFØRING AF GENERALPLAN : PROSPEKT PARAPLEGIFUNKTIONEN 12.11: PROSPEKT PATOLOGISK INSTITUT 12.7: REALISERINGSSTUDIER 2010

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus"

Transkript:

DAGSORDEN Politisk følgegruppe Politisk følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg MØDETIDSPUNKT 17-11-2016 12:00 MØDESTED Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København, Bygning 20D i mødelokale 1.7. (1.sal) MEDLEMMER Annie Hagel Medlem Deltog Hanne Andersen Medlem Deltog Lars Gaardhøj Formand Deltog Lise Müller Medlem Afbud Marianne Frederik Medlem Deltog Annette Birgitte Reimers Medlem Afbud Side 1 af 12

INDHOLDSLISTE 1. Dispositionsforslaget for Nyt Hospital Bispebjerg - Akuthuset 2. Dispositionsforslag Ny Psykiatri Bispebjerg 3. Status for øvrige delprojekter 4. Status for projektets økonomi (fortrolig) 5. Indledende overvejelser omkring optimering af byggetakten (fortrolig) 6. Kommende møder/aktiviter for følgegruppen Side 2 af 12

1. DISPOSITIONSFORSLAGET FOR NYT HOSPITAL BISPEBJERG - AKUTHUSET SAGSFREMSTILLING Dispositionsforslaget forelægges for den politiske følgegruppe inden godkendelse i FU/RR den 6.12.2016/13.12.2016. Dispositionsforslaget og byggeprogrammet er udarbejdet på baggrund af det vindende projekt og er udarbejdet parallelt i en omfattende brugerproces. Byggeprogrammet indgår som et bilag til dispositionsforslaget. Projektet gennemgår på mødet Dispositionsforslaget - herunder ændringer foretaget siden vinderforslaget i projektkonkurrencen, nuværende løsninger for disponering, indretning og dimensionering samt økonomi. Dispositionsforslaget for Nyt Hospital Bispebjerg Akuthuset: Den funktionelle struktur fra konkurrenceprojektet er fastholdt, med en underliggende base med et hævet indgangsparti og beletage på 1. sal og med Akutmodtagelse, røntgen og operationsafdeling i stueetagen. Oven på basen er lagt 6 sengebygninger. Projektet rummer i alt 576 ensengsstuer med eget bad og toilet samt 17 intensivsenge. Genoptræning er tænkt ind i hele huset, såvel på sengestuerne som i gangforløb. Der er i forbindelse med brugerprocessen blevet foretaget mindre justeringer i forhold til konkurrenceprojektet de væsentligste er: - Akutmodtagelsen (AKM) er blevet øget i kvadratmeter som følge af ændringen af lægevagten/1813 og udvidet til i alt 52 pladser, hvoraf 25 er senge med eget toilet/bad - til patientophold mindre end 24 timer - til understøttelse af konceptet "48 timers senge, der nu indgår som en integreret del af akutmodtagelsen. - Det store auditorium med 150 pladser udgår, og erstattes af to mindre mødefaciliteter, der hver kan have op til 80 pladser. Dette er for at øge fleksibiliteten, da rummene yderligere kan underopdeles i flere mindre mødefaciliteter. - Der er udtaget bygningsmasse fra midten af niveau 1 (beletage) for at forbedre dagslysforhold i stueetagen og sikre bedre wayfinding i loopet. - Ambulatorier er udgået midlertidigt i dispositionsforslaget, men ønskes genindsat i efterfølgende fase jf. næste afsnit. Samlet betyder ovenstående ændringer, at arealet i dispositionsforslaget i Akuthuset udgør ca. 68.500 m2. Det foreliggende dispositionsforslag opfylder det oprindelige krav fra ekspertpanelet i forhold til fremtidig sengekapacitet. Projektet har i programmeringsfasen gjort sig overvejelser omkring kommende fase og fremtidige dimensionering af senge- og ambulatoriekapacitet. Projektets overvejelser omkring næste fase - projektforslagsfasen: I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget har hospitalet opdateret fremtidsestimaterne for kapacitet. Direktionen har i samarbejde med hospitalets brugere arbejdet med fremtidens funktionelle rammer, således at disse tilpasses hospitalets fremtidige behov for den bedste og mest optimale patientbehandling. Hospitalet ser, at der er sket en udvikling i det fremtidige behov i forhold til den oprindelige, endelige ansøgning til ekspertpanelet i 2013. Udviklingen - i hovedtræk, er som følger: - Det fremtidige sengekapacitetsbehov vurderes at udgøre 501 senge med nuværende specialesammensætning i Akuthuset - set forhold til de oprindelige planlagte 593 senge i Akuthuset. Dette er baseret på hospitalets faktiske nuværende sengeantal, samt en herfra estimeret fremtidig udvikling. Side 3 af 12

- Hospitalet vurderer, at den ambulante aktivitet er steget med ca 16 % indenfor de seneste 2 år. For at fremtidssikre Nyt Hospital Bispebjerg har projektet gjort sig overvejelser over, hvordan dette kunne løses overvejelser der også blev nævnt på temamødet i følgegruppen den 3. oktober 2016 ved besøget på Frederiksberg Hospital. Projektets overvejelser er som følger: - At fastholde antallet af senge i akuthusprojektet jvf. ansøgning til ekspertpanelet og med en beregning frem til 2024. Her blev der ansøgt om 576 senge ekskl. 17 intensiv senge dvs. 593 senge i akuthuset og 42 senge i eksisterende bygninger samlet 635 somatiske senge på matriklen. - At udvide projektet med 4 ambulatorieafsnit (fra næste fase) - hovedsagligt ved en omfordeling af budget fra renovering til nybyggeri - for at kunne imødekomme den stigende tendens i ambulatorieaktiviteten, samt understøtte samling af aktiviteterne rettet mod den akutte patient ved en udvidelse af akutmodtagelsen. Ved at etablere både senge- og ambulatorieafsnit i Akuhuset, vil behandlingsforløbet og arbejdsgange blivet optimeret, afstande vil blive reduceret for såvel patienter som personalet. Det er projektets vurdering, at det øgede ambulatoriebehov ikke vil kunne etableres indenfor den afsatte økonomi i de fredede bygninger. De fredede bygninger tænkes i stedet anvendt til kontor- og forskningsaktiviteter. Ved omdisponeringen vil hospitalet kunne efterkomme den stigende aktivitet på det ambulante område og samtidig bevare den planlagte sengekapacitet. På nuværende tidspunkt, i projektets stade, vil det kunne lade sig gøre, at udvide projektet - en opgave der vil være langt sværere senere i forløbet, da det kan koste ekstraudgifter til omprojektering. I og med, at regionen ikke har resultaterne af den fremtidige sengekapacitetsfremskrivning, vil det ifølge administrationen være svært at reducere i sengekapaciteten på nuværende tidspunkt. Et eventuelt overskud af senge på Bispebjerg Hospital, vil kunne afhjælpe presset på sengekapacitet i regionen i øvrigt. De økonomiske konsekvenser: Nærværende dispositionsforslag forelægges med en nettooverskridelse på 150 mio.kr. i forhold til projektets budgetterede entreprisebudget. Netto overskridelsen er efter en reduktion på 110 mio. kr. i microbesparelser som totalrådgiver har redegjort for at kunne finde. Overskridelsen på 150 mio. kr. skyldes dels udvidelsen af arealet i Akutmodtagelsen - dels, at disse arealer er "tungere" teknisk og derved dyrere end oprindeligt planlagte arealer med akutsenge i sengeafsnit. Herudover er der en forventning om, at der vil være stigende byggepriser ved udbud. Ved en selvstændig vedtagelse af dispositionsforslaget kan denne manko finansieres via midler fra renoveringspuljen. Ved en vedtagelse - og derved accept af projektets overvejelser for næste fase, med en udvidelse af nybyggeri af 4 ambulatorieafsnit i Akuthuset, vil der skulle overføres yderligere 110 mio. kr. fra projektets renoveringspulje samt 40 mio. kr. fra 5% reserven til Akuthusprojektet. Ved selvstændig godkendelse af dispositionsforslaget vil renoveringspuljen være reduceret fra nuværende 301 mio. kr. til 151 mio. kr. Ved godkendelse af såvel dispositionsforslaget og udvidelse af projektet med 4 ambulatorie afsnit, reduceres renoveringspuljen med yderligere 110 mio. kr. og udgør herefter 40 mio. kr. - heraf er 10 mio. kr. disponeret til godkendt renovering og udvidelse af personalekantine i Lersø komplekset. 5% reserven vil blive reduceret med 40 mio. kr. fra nuværende 166,6 mio. kr. til 126,6 mio. kr. Heraf forventer projektet at disponere 45 mio.kr. til forskellen mellem PL og BOI i udførselsfasen. Den planlagte efterfølgende renovering af de eksisterende pavilloner vil have et stærkt reduceret omfang, idet bygningsmassen skal anvendes til administrative og forskningsmæssige formål. Administrationen har undersøgt, om der skulle være ulemper forbundet med denne forelagte løsningsmodel, og særligt i forhold til, om der er ulemper ved at anvende midler fra renoveringspuljen til nybyggeri - hvilket ikke har Side 4 af 12

været tilfældet. Udover ovenstående vil projektet kunne anvende elementer på Change Request listen - ved behov på licitationstidspunktet. KONKLUSION Forelæggelse af dispositionsforslag: Projektet gennemgik dispositionsforslaget som det fremgår af vedlagte PowerPoint-oplæg. Inspirationen til de nye seks sengebygninger tager udgangspunkt i den oprindelige helhedsplan og er en videreførelsen af bygningsdelene fra de eksisterende pavillonbygninger med landsskabsbåndene liggende i mellem samt etablering af udeområder uden hegn. Facaderne på bygningerne er i gule og røde tegl, der fader ud og bliver lysere i højden. Der er i projektet tænkt optimal wayfinding ind fra begyndelsen med en effektiv udnyttelse af det logistiske tunnelsystem. I basen ligger de tunge kliniske funktioner med Akutmodtagelse (AKM), røntgen, operation samt p-hus i stueniveau. Sengetårne ligger ovenpå basen, med forpladsen i front og havearealer i midten af bygningens gårdhave. Der er ved ankomsten til Akuthuset et bredt indgangsparti, hvor man møder hovedreceptionen, hvorfra der er god oversigt over alle 1. salens (bel etage) funktioner. Her finder man nemt rundt i loopet med god oversigt over passagen langs den indre gårdhave, som også kan benyttes til transport. Bel etagen er indrettet med gode opholdsarealer med forskellige zoner for ophold herunder områder med arbejds- og familiezoner. På nuværende tidspunkt overvejes der flere løsningsmuligheder for bl.a. ophold for patienter i kørestol og svagtseende/blinde patienter, hvortil der overvejes gulvbelægninger, anvendelse af klinker mv. Fra hovedreceptionen er der adgang til p-kælder og AKM nedenunder og via loopet er der adgang til sengeafsnit. Herfra vil der også være exit-zone, når patienter skal udskrives fra hospitalet. Der vil i Akuthuset være én samlet indgang for den akutte patient til AKM. Patienter der kommer i ambulance, via ambulanceforhallen, vil kunne komme direkte ind i to akutrum (der er fire i alt) med nem adgang til en satellit med konventionel røntgen, CT- og MR-scanning. Den af lukkede (uopvarmede) ambulanceforhal kan bruges til opmarch af tilskadekomne patienter ved større katastrofer eller større planlagte begivenheder såsom maraton og Distortion. Ved studiebesøg er fundet inspiration til drunk tanks der er særlige rum til afrusning hvor let rengøring er mulig, projektet overvejer at indarbejde sådanne, hvor der er fokus på mulig overvågning af denne patientgruppe. Satellitten med konventionel røntgen, CT- og MR-scanningsrum bliver opretholdt åbne i døgnets 24 timer og derved kan den større og fælles røntgenafdeling lukkes i vagten. Patienter der kommer via 1813 samt selvhenvendere, vil via hovedindgangen komme til AKM og her blive triageret. Der er i dette område kun en indgang, og der er således hurtig mulighed for at sikre området ved akut opstået behov. Patienter med f.eks. lettere brud, forstuvet håndled mv., vil bringes til fast track som har behandlingsrum og egen konventionel røntgensatellit, laboratorieprøver mv. - tæt ved ankomsten til AKM. Patienter der behandles i fast track vil have et kort og effektivt behandlingsforløb uden behov for at komme længere ind i Akutmodtagelsens mere intensive behandlingsområder. AKM er udvidet i areal og antal pladser. Udover 4 akutrum, 6 undersøgelses- og behandlingsrum i fast track, er der 20 undersøgelses- og behandlingsrum til patienter, der opholder sig fra 0-8 timer i AKM. Her er senge/lejer med adgang til toilet på gangen. Her er rummene uden vindue til udendørsarealer, men der kommer lys ind udefra som brugt lys fra tilknyttede gangarealer, der støder mod gårdhaven. Der er 15 observations- og vurderingspladser i et åbent område samt 12 observations- og vurderingspladser med 3 pladser i hvert rum (f.eks. til patienter til afrusning). Endeligt har AKM 25 pladser på ensengsstuer med eget toilet og bad til behandling af patienter, der forventes at have en indlæggelsestid på under 24 timer. Side 5 af 12

Analyser viser, at 65 % af de akutte patienter udskrives fra AKM indenfor de første 24 timer. På forespørgsel oplyste projektet, at samarbejdet med rådgiver har fungeret godt og faktisk har det, ifølge projektet, været en fordel, at dialogen i brugergrupperne har været foregået på engelsk. Som bruger har man skulle formulere sig enkelt, og deltagerne har været meget opmærksomme på at lytte godt efter hinandens udsagn. Brugernes bidrag og aktive deltagelse er blevet rost meget i processen. Der blev spurgt ind til hvorledes hensynet til blinde og svagtseende var håndteret. Projektet oplyste, at brugergruppen har været repræsenteret ved en svagtseende, til stor gavn for projektet, eksempelvis har været drøftelser om kontrasterne i knapperne i elevatorer. Dertil bemærkede projektet, at blinde ofte vil blive ledsaget ind i bygningen. Der blev forespurgt, om der var plads til patienter og pårørende der bevægede sig med handicap elknallerter. Der blev oplyst, at patienter vil skulle hjælpes over i kørestole ved færden på sengestue etagerne. Der har været enkelte tilfælde, hvor udenlandsk rådgiver har haft mindre kendskab til dansk lovgivning f.eks. i forhold til danske brandmyndighedskrav. Der er her blevet trukket på projektets danske byggefaglige kompetencer. Endvidere oplyste projektet på forespørgsel, at brugerprocessen - udover personalet, med såvel klinikere som teknisk personale, også har omfattet inddragelse af patienter fra hospitalets Borgerråd, hvilket følgegruppen udtrykte stor tilfredshed med. Generelt har brugerprocesserne afdækket, at projektet er meget fleksibelt, dog med den begrænsning, at der ikke kan etableres to-sengsstuer i fremtiden. På sengestuerne er det alene væggene ved baderummene, der er bærende. Endelig oplyste projektet, på forespørgsel, at der fortsat mangler afgørelse i klagesagen. Følgegruppen udtrykte stor tilfreds med dispositionsforslaget og gav følgende bidrag til en udtalelse til indgåelse i selve mødesagen: - At følgegruppen er meget positive omkring dispositionsforslaget med optimale funktionelle rammer og god wayfinding. - At følgegruppen støtter helt op omkring udvidelsen af ambulatoriekapaciteten og støtter i særdeleshed at sengekapaciteten opretholdes i Akuthuset. - At følgegruppen er tilfreds med at patienter også indgår i brugerprocessen og har været inddraget tæt i processen. Projektets overvejelser omkring næste fase: Projektet redegjorde for hvordan det kan lade sig gøre, at udvide projektet med flere ambulatorier ved at lægge fire etageafsnit oven på. Den oprindelige plan var at placere ambulatorierum i de eksisterende pavilloner. Idet kapacitetsbehovet er steget og fortsat forventes at stige fremover, vil der blive behov for at dele de nuværende store rum op i tre, hvilket stort set vil være umuligt, og i givet fald, meget dyrere. Så i stedet for at en gennemgribende renovering af de eksisterende bygninger foreslås det af projektet, at samle hovedparten af ambulatorierumene i nybyggeri. Fordelene er endvidere at der skabes mere sammenhængende patientforløb med kortere afstande for personalet. Endelig kan denne løsning resultere i, at projektet kan færdiggøres tidligere end forventet med en tidligere ibrugtagning som følge. Rummene i de eksisterende pavilloner tænkes anvendt til administration og forskning, og vil med den ændrede anvendelse primært skulle males, hvorved renoveringen kan ske inden for det resterende budget til renovering. Økonomi ift. Akuthuset og overvejelser omkring udvidelse med ambulatorier: Projektet redegjorde for økonomien i Akuthuset samt budgettet for den ønskede udvidelse med Side 6 af 12

ambulatorier. Som det fremgår af vedlagte PowerPoint, er AKM blevet udvidet med ca. 2.000 m2 herunder øget operation- og røntgenfaciliteter, som er dyrere arealer. Endvidere er der forventning om fortsat stigende byggepriser, hvorfor projektet samlet set vurderer, at der er behov for at styrke budgettet med 150 mio. kr. Herudover beløber finansieringen af udvidelsen af nybyggeriet med fire ambulatorieetager sig til 150 mio. kr. Dermed udgør det samlede behov for budgetomlægning 300 mio. kr. Projektet foreslår dette finansieret ved frigivelse af en del af 5 % reserven på 40 mio. kr., samt en overførsel af midler fra renovering (af de eksisterende pavilloner) til nybyggeri med 260 mio. kr. i alt 300 mio. kr. Ovenstående overvejelser har været forelagt for Center for Ejendomme (CEJ). JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Politisk Følgegruppemøde - 17-11-2016 (inkl.fortrolige sider) Side 7 af 12

2. DISPOSITIONSFORSLAG NY PSYKIATRI BISPEBJERG SAGSFREMSTILLING Dispositionsforslaget er udarbejdet på baggrund af konkurrenceprojektet og byggeprogrammet fra august 2014, som blev udarbejdet forud for projektkonkurrencen i 2014/2015 der blev godkendt af regionsrådet den 19. august 2014. Projektet gennemgår på mødet Dispositionsforslaget - herunder ændringer foretaget siden byggeprogrammet og vinderforslaget i projektkonkurrencen, nuværende løsninger for disponering, indretning og dimensionering samt økonomi. Dispositionsforslaget er blevet udarbejdet parallelt med gennemførelse af en grundig og omfattende brugerproces. Undervejs i forløbet viste et økonomisk overslag, at projektet var under økonomisk pres og der blev foretaget mindre justeringer for at balancere det styrende budget. Etagearealet er reduceret med 1000 m2. I justeringsprocessen er der ikke reduceret i patientrelaterede funktioner. Projektet indeholder fortsat 200 psykiatriske sengepladser i enestuer med eget bad og toilet med tilhørende aktivitets-, personale-, og servicefaciliteter. Overordnet er projektet disponeret og placeret som tidligere med en akutmodtagelse, 12 sengeafsnit, ECT klinik, tandlægeklinik og et uddannelsescenter. Det har været en høj prioritering at placere alle aktivitetsfaciliteter i hvert enkelt afsnit, således at alle patienter sikres uledsaget adgang til disse faciliteter, som fx sanserum, multisal og træningsrum. Hver afsnit omkranser ligeledes en indre gårdhave, så alle patienter får mulighed for uledsaget udendørs ophold i døgnets 24 timer. Følgende justeringer er indeholdt i arealreduktionen: - 1 akutrum er udgået i hvert sengeafsnit - Birum er optimeret - f.eks. er linned-/kolonialrum blevet konverteret til lined-/kolonialskabe og serveringskøkken i hvert afsnit er udgået. - 6 personalerum er udgået idet frokostlokale deles mellem to afsnit. - 12 flexrum udgår og mødeaktivitet skal afholdes i personale-, samtale- eller besøgsrum. Kontrakttidsplanen følges og totalrådgiver arbejder pt med arbejdstidsplaner for projektforslagsfasen. Der er planlagt brugermøder i ugerne 50, 4 og 8. For at sikre et robust reserveniveau indeholder Change Request listen - udover flere mindre elementer - større elementer også med tilsvarende større beløb, som ved et utilfredsstillende licitationsresulatet, kan tages i anvendelse. KONKLUSION Projektet gennemgik dispositionsforslaget som det fremgår af vedlagte PowerPoint-oplæg. Erfaringer fra de øvrige psykiatriske projekter f.eks. byggeprojektet på PC Ballerup er blevet brugt i projektet på Bispebjerg. Projektet er placeret i det Psykiatriske Kvarter på Bispebjerg, som det oprindelig er skitseret i helhedsplanen. Der er foretaget mindre justeringer i forhold til det oprindelige vinderprojekt. Projektet indeholder bygningsmoduler der ligger langs en glasgang, som på Louisiana, med en forbindelsesgang mellem bygningerne. Konceptet med en effektiv passage mellem modulerne og mellem sengeafsnit, såvel vertikalt som horisontalt, holder stadig. Projektet oplyste, at der historisk er foretaget en reduktion på 17 % i forhold til konkurrenceprogramfasen (inkl. byggeprogram) og derved det oprindelige projekt (fra 26.900 m2 til 23.753 m2 jf. rettelsesblad 8), hvilket er gennemført ved at komprimere bygningsdelene, reducere i areal på patientstuen. Der et i alt 200 senge som er fordelt på en akutmodtagelse og 12 afsnit, heraf 2 lukkede og 1 Side 8 af 12

gerontopsykiatrisk og 9 åbne. Et sengeafsnit indeholder 15 eller 16 senge og indrettes fleksibelt, således at afsnittets funktion kan ændres fra et intensivt lukket afsnit med et højt sikkerhedsniveau til et åbent afsnit. Afsnit for ældrepsykiatrien indrettes specifikt med eksempelvis større badeværelser og rum til hjælpemidler. Akutmodtagelsen indeholder 10 senge. Ved indgangen til afsnittet, er der en sluse for at højne sikkerheden. Personalebasen er gjort åben og der arbejdes med at undgå glasbure til personalet. Afsnittet er indrettet, så det er muligt at skærme patienterne. Der er flere adgangsmuligheder til benyttelse af gårdhaverne og der anvendes ikke hegn da bygningen omkranses af gårdhaven. I selve dispositionsforslagsfasen er der yderligere blevet reduceret med ca. 1.000 m2., således udgør arealet nu ca. 22.500 m2. Årsagen hertil er, at der i løbet af dispositionsforslagsfasen kunne konstateres et økonomisk pres på projektet. Projektet redegjorde for de, i dispositionsforslaget, foretagne ændringer med udgåelse af akutrum, birum, personale- og flexrum og præciserede, at der ikke er fjernet funktioner. Der har i processen været meget fokus på at etablere multifunktionsmuligheder i rummene. Der har endvidere været fokus på at fastholde sluser til afsnittene. Der arbejdes med at skabe skjulte sikkerhedsforanstaltninger i lighed med lufthavne, hvor passagerer ikke oplever nødvendige sikkerhedsfunktioner som skæmmende. Der indrettes ikke rum til visitation af patienter og pårørende. Projektet forklarede, at om-disponering af enkelte områder i sengeafsnittene fortsat er under drøftelse f.eks. placering af et køkken og hvorvidt en væg skal være med glas eller ej. Ændringerne vil have minimal indvirkning på det forelagte dispositionsforslag, og vil alene være for at sikre bedst mulig åbenhed i afsnittene. Der er endvidere arbejdet meget med at sikre bedst muligt dagslys i projektet, eksempelvis gennem lysgårde og lysskakte. Ændringerne har været drøftet indgående i brugerprocessen. Brugerne udgør udover repræsentanter fra medarbejderne også patienter (og pårørende). Der blev redegjort overordnet for budget og de anvendte sammenlignelige priser, hvortil det blev oplyst, at projektet vurderes at ligge på et tilfredsstillende niveau. Change Requests listen blev ikke gennemgået på mødet. Change Requests listens indhold vil blive taget i anvendelse på licitationstidspunktet, hvis behovet herfor opstår. Følgegruppe kunne godkende dispositionsforslaget. Det blev aftalt, at der udarbejdes en udtalelse til indgåelse i mødesagen til FU/RR bestående af følgende punkter: - At følgegruppen er positive overfor projektets fastholdelse af de oprindelige fine intentioner, om skabelse af gode fysiske rammer til den psykiatriske patientbehandling. - At reduktionen af projektet på ca. 17 % i areal er gennemført på en fornuftig måde, hvor der ikke reduceres i funktioner og derved ikke foretages forringelser i kvaliteten af patientbehandlingen. - At følgegruppen er tilfreds med, at brugergrupper har været inddraget så tæt i processen og at repræsentanter for patienter, ud over personalet, også har deltaget. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. NPB_Dispositionsforslag_Fasebog 2. NPB Politisk Følgegruppemøde 20161117 (inkl. fortrolige sider) Side 9 af 12

3. STATUS FOR ØVRIGE DELPROJEKTER SAGSFREMSTILLING Status - salg af byggeret i P-hus til dagligvarebutik: Byggeretten i parkeringshuset har været udbudt i offentligt med budfrist den 2. september 2016. Udgangspunkt for udbuddet har været et salg til højestbydende, og det har været en forudsætning for salget, at salgsindtægten kan finansiere reetablering af 40 parkeringspladser på Bispebjergmatriklen samt frasalgsomkostninger. Der har været vist stor interesse for udbuddet fra såvel supermarkedskæder som developere. Der indkom 5 bud - 4 fra etablerede dagligvareaktører, samt 1 fra en investor. De fire højeste bud lå inden for et spænd på ca. 3 mio. kr. ekskl. moms. Det var dog alene det højeste bud, der var givet uden forbehold. FU blev den 4. oktober 2016 på lukket dagsorden orienteret om, at der ville blive indgået aftale med højestbydende, Dansk Supermarked Ejendomme A/S. Dansk Supermarked har efterfølgende meddelt, at de i løbet af 2017 vil åbne en Netto i parkeringshuset. Den formelle overdragelse af arealet i parkeringshuset er sket den 1. november 2016. Status vedrørende Laboratorie- og Logistikbygningen: Der blev underskrevet kontrakt med Per Aarsleff A/S den 19. august 2016 som påbegyndte byggeriet i september. Der afholdes løbende projektgennemgangsmøde mellem Hovedentreprenør (PAA) og TR (Mikkelsen Ark og ALECTIA). Bygningen forventes ibrugtaget sommer 2018. Byggepladsen er blevet overdækket af et byggetelt og siderne er blevet påsat. Fundamentarbejdet er i gangsat. KONKLUSION Status taget til efterretning af følgegruppen. JOURNALNUMMER Side 10 af 12

4. PUNKT UDTAGET - FORTROLIG SAG 5. PUNKT UDTAGET - FORTROLIG SAG Side 11 af 12

6. KOMMENDE MØDER/AKTIVITER FOR FØLGEGRUPPEN SAGSFREMSTILLING Næste møder i følgegruppen forventes afholdt i foråret og efteråret 2017. I foråret forventes aktuelle emner omkring udbudsformer mv., at kunne forelægges og i efteråret, vil der være faseskifte med forelæggelse af projektforeslag for såvel Akuthuset som Ny Projektet-projektet. KONKLUSION Taget til efterretning. JOURNALNUMMER Side 12 af 12