Årsberetning 2011 Bestyrelsen havde til GF 2010 stillet et vedtægtsændringsforslag, som satte en tidsbegrænsning på otte år for en bestyrelsespost i TDLT. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen måtte derfor sige farvel til Susanne B. Kristensen, som havde siddet 15 år i Tryghedsordningernes bestyrelse. Susanne blev behørigt takket for sin store indsats gennem årene. Anders Boel Pedersen blev valgt til den ledige bestyrelsespost. Marianne Clemensen og Bo Werner Linderup blev genvalgt. Bestyrelsen består derudover af Niels Bruun, Palle Skjødt og Kirsten Melchior, som beklæder formandsposten. Jan Frederiksen blev efterfølgende genudpeget til HB s observatørpost. Bestyrelsen konstituerede sig med Palle Skjødt som næstformand og fortsætter med skiftende bestyrelsesmedlemmer til forretningsudvalgsmøder, således at alle bestyrelsesmedlemmer kommer i spil i løbet af året sammen med formand og næstformand, der er faste medlemmer af FU. En ordning, vi påbegyndte sidste år, og som alle synes fungerer fint. Ifølge overenskomsten med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgået mellem Tandlægeforeningen (TF) og RLTN er regionerne berettiget til en bestyrelsespost i TDLT, hvilket ikke er i overensstemmelse med TDLT's vedtægter, som alene berettiger RLTN til en observatørpost. TF og RLTN har på et møde i foråret afklaret dette forhold, så TDLT s vedtægter fremadrettet følges. Vi indledte bestyrelsesåret med et internatmøde, hvor vi havde særlig fokus på dagpengesystemet. Alt blev gennemgået og analyseret grundigt, og vi kom frem til, at vedtægterne stadig var bæredygtige i forhold til tandlægernes arbejdssituation. Bestyrelsen er dog opmærksom på, at vi kontinuerligt skal følge udviklingen i klinikkernes struktur, idet flere og flere hjælpekræfter bidrager til sygesikringsomsætningen, og fremadrettet skal vi måske finde en anden beregningsmetode i forhold til ind- og udbetaling. Indtil videre er det dog, ifølge vores analyser, i langt de fleste tilfælde tandlægerne, der står for den største del af omsætningen. Det eneste vedtægtsændringsforslag, der stilles fra bestyrelsen vedrører tandlæger ældre end 65 år, der i forbindelse med ophør med at arbejde melder sig syge. Hidtil har man kunnet oppebære dagpenge i 12 måneder. Denne periode foreslås nedbragt til tre måneder, idet vi ikke mener, at dagpengene skal bidrage til pensionsordninger. Tandlæger ældre end 65, der fortsætter med arbejdslivet, kan få dagpenge i op til 12 mdr. på normale vilkår. EU-forsikringens obligatoriske element fik meget stor opbakning ved TF s HGF 2010. Bestyrelsen var undervejs i debatten om forsikringen blevet spurgt om mulighed for at ændre eller helt ophæve de helbredsmæssige klausuler i forsikringen, der hindrer, at alle kan tegne forsikringen. Vores samarbejdspartner omkring EU-forsikringen - PFA- har lavet beregninger på mulige ændringer og de økonomiske konsekvenser deraf. Bestyrelsen har præsenteret kredsene for forslagene, så vi kan få en tilkendegivelse fra repræsentantskabet, om vi skal foreslå ændrede vilkår lagt ud til afstemning ved GF 2011. Tilbagemeldingen fra kredsene har været, at den nuværende ordning skal bibeholdes, så vi fastholder de nuværende optagelseskriterier. Der har været tvivl om lovligheden i at tegne forsikringer til de færøske tandlæger, og vi har derfor fået en færøsk advokat til at lave et responsum om mulighederne. Med den status Tryghedsordningerne har p.t., er det ikke muligt, dog vil EU-forsikring tegnet under tandlægestudiet eller ved arbejde og bopæl i Danmark kunne fortsættes ved virke på Færøerne. Tryghedsordningerne har fået en henvendelse fra Dyrlægeforeningen, der ønsker et samarbejde om forsikringsordninger, dels ved at Tryghedsordningerne administrerer to obligatoriske ordninger, dels ved samarbejde om frivilligt tegnede forsikringsordninger. Bestyrelsen finder et muligt samarbejde interessant, idet vi mener, at det vil kunne styrke vores private forsikringsordninger, da der er mange berøringspunkter mellem dyrlæger og tandlægers arbejdsliv. En
administration af dyrlægernes obligatoriske ordninger skønnes at ville kunne bibringe et omsætningsbidrag til gavn for såvel tandlæger som dyrlæger. Det vil være nødvendigt med vedtægtsændringer, der beskytter TDLT's formue, som tilhører tandlæger beskæftiget i privat praksis. Formuen skal derfor udskilles fra den almindelige drift. Det er naturligvis et spørgsmål af stor politisk betydning, og bestyrelsen har derfor bedt repræsentantskabet i de forskellige kredse se på forslaget og tilkendegive, om vi skal gå videre med forhandlinger med dyrlægerne. Kredsene har stillet sig positivt til forslaget, og hen over sommer og efterår vil vi arbejde med et forslag til fremtidig struktur, som kan fremlægges på GF 2011. Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Kirsten Melchior, Niels Bruun og Palle Skjødt med særligt fokus på denne opgave. Fakta og økonomi vedr. de enkelte ordninger Tidslinje over muligheder for økonomisk hjælp ved sygdom Rød = obligatorisk Grøn = frivillig Dagpengesikring Dagpengeordningen er obligatorisk og erstatter i forbindelse med sygdom de privatpraktiserende tandlægers sygesikringsomsætning med 130 % i op til 253 dage efter 20 hverdages karenstid. Varer sygdomsperioden mere end 40 hverdage, efterbetales karensen. Erhvervsudygtighedsforsikring - grundmodul/tillægsmoduler Ved længerevarende sygdom dækker den obligatoriske erhvervsudygtighedsforsikring i et vist omfang det økonomiske tab, der kan opstå som følge af den manglende evne til at arbejde som hidtil. Forsikringen dækker efter tre måneders erhvervsudygtighed. Grundmodulet udgør 300.000 kr. obligatorisk, og der kan tegnes yderligere syv tillægsmoduler af hver 100.000 kr. Op til det 55. år vil der ske udbetaling i fem år vurderet på evnen til at arbejde som tandlæge, faginvaliditet. Efter fem år vil det være den generelle erhvervsevne, der vil være afgørende for en eventuel fortsat udbetaling. Efter det 55. år vil erhvervsevnen kun blive vurderet på baggrund af faginvaliditet. Forsikringen løber til det 65. år. Sygedriftstabsforsikring
Sygedriftstabsforsikringen er en virksomhedsforsikring, der dækker, hvis en tandlæge eller tandplejer, der er omfattet af forsikringen, bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Sygedriftstabsforsikringen dækker det første år ved uarbejdsdygtighed ud over fire uger. Ved sygdom i mere end otte uger ophæves og efterbetales karensen. 5 A I 2010 steg de samlede udbetalinger igen kraftigt med ca. 5,5 mio. kr. i forhold til 2009. Det højeste udbetalingsbeløb nogensinde fra 2008 er dog endnu ikke nået. Der blev udbetalt i alt 31 mio. kr. i 2010. Det er udbetalingerne i forbindelse med sygdom, der igen er steget mest. Ydelserne til de barslende er steget med godt og vel 650.000 kr. ud af en udbetaling på i alt 6,7 mio. kr. Herudover er udbetaling i forbindelse med vikarer steget væsentligt, uden at der helt er belæg for at sige, om det kan være udtryk for, at det har været lidt lettere at finde og ansætte vikarer end tidligere. Selve sagsantallet på både sygdoms- og barselssager er forøget i takt med stigningen på selve udbetalingerne. Det har ikke været muligt at finde en enkelt forklaring, men der er en del ældre tandlæger, der rammes af sygdom, og i tandlægestanden som andre steder i det omgivende samfund er den ældre del af standen væsentligt større end den yngre del. Ud fra de første fire måneders udbetaling i 2011 ser det ud til, at både sagsantal og udbetalingsbeløb fortsat er stigende. Til gengæld kan årsagen til den forøgede mængde barselssager måske være, at andelen af kvindelige tandlæger i den fødedygtige alder procentvis bliver større og større. Det har vist sig, at en del tandlæger stadig ikke kender til deres muligheder for ydelser fra Tryghedsordningerne i forbindelse med sygdom og barsel. En artikel i Tandlægebladet i foråret 2011 om ordningen har bevirket, at flere tandlæger har anmeldt sager og fået udbetaling. Det kan betyde, at sagsantal og udbetalinger stiger yderligere i 2011. Krisehjælp Det ser ud som om, at antallet af medlemmer, der benytter sig af muligheden for psykologhjælp, har fundet sit leje. Der har været ganske få udsving de seneste tre år, hvor 35-45 medlemmer årligt har modtaget støtte. Antallet af personer, der generelt søger psykologhjælp, er svagt stigende, men det formodes, at nogle medlemmer i en vis udstrækning søger hjælpen gennem sundhedsforsikringer, som er tegnet enten privat, via arbejdsgiver eller gennem pensionsordninger. Til gengæld er det glædeligt, at en artikel i Tandlægebladet i foråret 2010 bevirkede, at syv medlemmer i løbet af året fik hjælp til at komme ud af deres misbrugsproblem. Tallet er dog stadig meget beskedent set i forhold til det antal medlemmer, der statistisk set burde have et behov for hjælp. Erhvervsudygtighed PFA År Præmie Forsikrede 2005 51.396.756 2.948 2006 53.931.386 2.818 2007 67.928.200 2.745 2008 68.866.538 2.760 2009 68.935.161 2.746 2010 70.200.000 2.711 Skema over tilkendelsesårsager: Tilkendelsesårsager 2010 TF s EU-forsikring PFA bestand Diverse 9 % 10 % Tumorer 14 % 14 % Bevægeapparat 47 % 34 % Psykiske lidelser 15 % 20 % Nervesystemet 11 % 17 % Hjerte-kar-sygdomme 3 % 5 %
Lungesygdomme 1 % 2 % Ordningen havde i 2010 en skadesprocent på 85, hvilket må betegnes som tilfredsstillende. En stor del af tilkendelserne (47 %) skyldes skader i bevægeapparatet, der primært må tillægges uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, der medfører komplicerede skader i bevægeapparatet. Sygeperioden skal strække sig ud over den tre måneders karensperiode, som ordningen indeholder. Dette skal sammenlignes med PFA s generelle bestand for lignende skader, der ligger på 34 %. Tandlægernes skadeprocent i disse sager ligger således meget højt. Tilkendelser på grundlag af tumorer ligger på samme niveau som PFA s øvrige bestand, mens tilkendelser, der skyldes psykiske lidelser, nervesystemet, hjerte-kar-sygdomme eller lungesygdomme, er en del lavere. I PFA generelt tilkendes to-tre personer pension efter tab af erhvervsevne pr. 1000 forsikrede. I 2010 blev der foretaget 36 tilkendelser på tandlægernes erhvervsudygtighedsforsikring, hvilket svarer til 13 skader pr. 1.000 tandlæger. Gennemsnit pr. 1.000 tandlæger siden 2002 udgør ca. 11 skader årligt. Det blev pr. 1. januar 2011 muligt at tegne yderligere tilvalgsdækninger, således at den samlede forsikringsdækning bliver på 1 mio. kr. mod tidligere 800.000 kr. Sekretariatet har i 2010 og 2011 haft et stort arbejde i forbindelse med afklaring af indtægtsgrænserne ved udbetaling af erhvervsudygtighedsforsikring. Den økonomiske erhvervsevne bliver vurderet ud fra den indtægt, den enkelte tandlæge oppebærer, efter at han/hun er blevet sygemeldt. Ny procedure/materiale til brug ved udbetaling fra erhvervsudygtighedsforsikringen er udarbejdet af PFA Pension. Materialet blev første gang sendt til de forsikrede i januar 2011 og har givet mange henvendelser og spørgsmål til sekretariatet. PFA s materiale er tilgængeligt på Tryghedsordningernes hjemmeside. Sekretariatet har i 2010 fulgt op på kampagnen, der blev startet i 2008, om at få alle, der arbejder mere end 15 timer om ugen i privat praksis og er under 60 år, til at tegne forsikringens grundmodul. Af oprindelig 253 tandlæger, der ikke havde forsikringens grundmodul, resterer der i skrivende stund kun to. Disse er overgivet til Tandlægeforeningen til eksklusion. Sygedriftstabsforsikring Codan År Præmie kr. Antal policer 2007 6.300.000 274 2008 7.779.934 301 2009 8.308.621 347 2010 8.533.307 350 Der har i 2010 været en stor stigning i skadesprocenten på ordningen. De fleste skader skyldes cancer, psykiske lidelser, skader i bevægeapparatet og slidgigt. Codan mener ikke, at der er grund til umiddelbar bekymring, men holder øje med udviklingen på forsikringen. Klinikforsikring (specialforsikring) Forsikringen, som er tegnet i Codan Forsikring, er pr. 1. januar 2011 kun steget med almindelig indeks, dvs. årlig præmie pr. unit er steget fra kr. 3.950 til kr. 4.053. Der er ikke sket ændring på forsikringen siden sidste årsberetning. Regnskabet for 2010 så meget fornuftigt ud og var nede på en skadesprocent på 54,7, hvilket er på det niveau, den bør være i forhold til forsikringsbetingelserne. Tryghedsordningerne vil i samarbejde med Codan lave en kampagne i 2011 for at få flere tilmeldt BetalingsService på forsikringen. Klinikforsikringen (også kaldet Specialforsikring) opkræves medio december og gælder for ét år.
Pension PFA År Løbende præmie Indskud CPR-numre 2004 51.958.618 1.013 2005 49.875.071 957 2006 50.383.131 815 2007 52.019.147 24.729.893 785 2008 52.206.456 35.808.000 776 2009 52.276.535 43.120.368 761 2010 47.100.000 30.300.000 711 Efter meget store pensionsindbetalinger i 2009 har der i forbindelse med skattereformens indførelse den 1. januar 2010 været en del pensionsordninger, der skulle ændres, dels pga. af den maksimale indbetaling til ratepension med skattefradrag på 100.000 kr. og dels pga. at fradragsprocenten i topskatten er nedsat fra 59 % til 51,5 %. Ved pensionsindbetalinger, der overstiger 100.000 kr., er ordningerne ændret til livsvarige livrenter for det beløb, der overstiger 100.000 kr. Ratepensionsloftet på 100.000 kr. er dog først gældende for klinikejere i personlig virksomhed fra udgangen af 2014. En del tandlæger har valgt at stoppe indbetalingen og holde hel eller delvis pause i pensionsindbetalingerne som følge af skattereformen. Gruppeliv Forenede Gruppeliv År Antal forsikrede Samlet præmie Skadeprocent 2006 2.922 4.616.760 30,37 2007 2.804 4.430.320 25,95 2008 2.706 4.275.480 41,24 2009 2.770 4.376.600 31,23 2010 2.732 4.316.560 35,54 Skadesprocenten i 2010 på 35,54 er inden for normalområdet. Der blev i 2010 udbetalt dækning i 22 kritisk sygdoms sager, hvoraf de 12 af dem kunne henføres til diagnosen kræft Fra den 1. januar 2011 er dækningen blevet forbedret. Dækningen ved dødsfald for tandlæger under 50 år er forhøjet til 840.000 kr., mellem 50 og 60 år til 420.000 kr. og fra 60 år til 210.000 kr. Dækningen for visse kritiske sygdomme er ligeledes hævet til 157.500 kr. Samtidig er det nu muligt at tegne forsikringen indtil det 70. år mod tidligere til det 67. år. I forbindelse med udvidelsen af ordningen er præmien blevet hævet for det enkelte medlem fra 399 kr. til 480 kr. pr. kvartal. Medlemmet betaler kun ca. en tredjedel af den faktiske præmie. De resterende to tredjedele skal betales via den opsparede bonus i ordningen. Et stigende skadesforløb i kombination med at præmierne ikke løbende er blevet reguleret har dog gjort, at den samlede økonomi i ordningen i løbet af nogle år vil blive negativ. Det bliver derfor nødvendigt at hæve præmierne for at få en stabil økonomi i ordningen. Begunstigelsesbetingelserne i ordningen er også blevet ændret. Dette har ligeledes været begrundet i et ønske om at gøre ordningen mere tidssvarende. Begrebet nærmeste pårørende som standardbegunstigelse på gruppelivsforsikringen er ændret. Dette får betydning i relation til samlevende for ordninger etableret før 1. januar 2008. Hvis der ikke er valgt individuel begunstigelse på gruppelivsforsikringen, vil
alle forsikringer i gruppelivsordningen fra 1. januar 2011 være begunstiget i nævnte rækkefølge: 1. ægtefælle, 2. samlever (hvis man bor sammen og har, venter eller har haft barn sammen i ægteskabslignende forhold de sidste to år før dødsfaldet), 3. livsarvinger, 4. arvinger ifølge testamente, 5. øvrige arvinger. Sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til livserfarne Pr. 1. januar 2011 er det via Tryghedsordningerne nu muligt at etablere en individuel sundhedsforsikring til tandlæger, der er fyldt 67 år Sundhedsforsikring til livserfarne. Det kræves blot, at der allerede er tegnet én forsikring i Tryg. Dette krav gælder dog ikke tandlæger, der ønsker at videreføre en allerede eksisterende sundhedsforsikring i Tryg efter det fyldte 67. år. Der skal ikke afleveres helbredsoplysninger ved oprettelsen af forsikringen. Da der er tale om en nytegning og ikke en fortsættelse af en eksisterende ordning i Tryg eller andet selskab, er der en karens på to år på lidelser, der er opstået før tegning af forsikringen. Sundhedsforsikring - Gruppeordning Der er ikke sket ændringer på forsikringen siden sidste årsberetning. Der er fortsat stor efterspørgsel på forsikringen, og flere og flere klinikker tilbyder den til de ansatte. Forsikringen steg pr. 1. januar 2011 fra kr. 2.058 til kr. 2.570 og for børn fra kr. 644 til kr. 759. En skadesprocent pr. 31.12.2010 på 129 er for højt, men med præmiestigningen pr. 01.01.2011 skulle det gerne kunne udlignes lidt for 2011. Gældende for alle sundhedsforsikringerne er, at de opkræves og reguleres én gang om året hvilket sker medio december. Det betyder, at har man til- eller afmeldt personer i løbet af det foregående år, vil reguleringen herfor ske i forbindelse med den årlige fornyelse. Privatforsikringer Tryg År Præmie (kr.) Antal policer Skadesprocent 2002 4.475.590 1.721 155,99 2003 5.925.430 2.198 76,46 2004 7.625.090 2.766 112,62 2005 9.301.240 3.430 77,65 2006 11.142.330 4.409 71,83 2007 12.548.250 4.831 96,08 2008 13.291.500 5.546 78,25 2009 14.108.110 6.040 85,52 2010 15.958.660 6.744 107,38 Der er fortsat stigende vækst på stort set alle privatforsikringerne. Flere tandlæger er blevet opmærksomme på de konkurrencedygtige priser hos Tryg, primært på bilforsikringen. Som resten af markedet er tandlægerne desværre også ramt af, at stadig flere og dyrere skader anmeldes. De øgede udbetalinger har resulteret i, at Tryg har måttet hæve priserne på familieforsikringen med 10 %, mens villaforsikringen er steget med 15 %. Flere af de øvrige selskaber har ligeledes foretaget præmiestigninger på et endnu højere niveau end hos Tryg. Det er dog muligt at nedsætte forsikringspræmien ved at ændre i sin selvrisiko på de forskellige forsikringer, og dette har ganske mange tandlæger valgt at gøre. Mulighed for tilvalgsdækninger på indboforsikringen Det er nu muligt at tilkøbe to nye dækninger til indboforsikringen - Fejlforsikring og/eller Uheldsforsikring. Fejlforsikringen dækker funktionsgaranti i elektriske apparater, f.eks. hvis et tre år gammelt TV får sort skærm. Uheldsforsikringen dækker pludselige skader på almindeligt og særligt indbo samt hårde hvidevarer, f.eks. hvis støvsugeren rammer din fladskærm, som vælter og går i stykker.
Tryghedsordningerne sørger hele tiden for at være orienteret om nye produkter og udviklingen i de eksisterende forsikringer, således at vi til stadighed kan sikre, at det er de bedste forsikringer, tandlægerne kan tegne via os. Der foretages derfor også relevante markedsundersøgelser med sammenligning af produkt, pris og service. Kriminalitetsforsikring Siden den 1. juli 2010 har Tryghedsordningerne kunnet tilbyde en kriminalitetsforsikring til klinikejere. Forsikringen dækker mod økonomisk kriminalitet, computerkriminalitet (indbrud i internetbank), underslæb mm. Præmien bliver beregnet ud fra hvor mange ansatte, hvor stor en sum man ønsker at være dækket for, og hvor stor en selvrisiko man vælger. Der er ikke den store efterspørgsel på forsikringen, men det er vigtigt, at vi kan tilbyde den. Regnskab Regnskabet for 2010 udviser et overskud på 4,9 mio. kr. Det må anses som at være tilfredsstillende, selvom det er noget mindre end sidste års overskud på 12,2 mio. kr. Dagpengeudbetalingerne er steget meget i forhold til sidste år, men sidste års udbetalinger var også meget lave. Der er fin balance mellem ind- og udbetalingerne. Formuen har givet et nettoafkast på 5,3 mio. kr. (5,2 %), som også må anses som tilfredsstillende set i lyset af finansmarkedernes situation. Egenkapitalen er nu på 102,3 mio. kr., og det svarer fint til de tre års dagpenge, vi mener er den rigtige buffer. Aktiviteter Vi har i 2010 haft pensionskampagner rettet mod alle tandlæger. Både mod dem der tidligere har indbetalt til private pensionsordninger, mod dem der har indbetalt via arbejdsgiver og mod klinikejere i eget anpartsselskab og i personlig virksomhed. Vores annoncer er blevet mere målrettede. Vi har fået udfærdiget små blokke til uddeling, og vi har sendt flyers som kuvertfyld de sidste tre måneder af 2010 sammen med alle pensions - og forsikringstilbud. Vi har indgået sponsoraftale med Tandsundhed uden grænser. De unge I efteråret 2010 er alle færdige tandlæger fra årgang 2010 kontaktet om deres studenterforsikringer. Deres forsikringer er gennemgået og ændret til den nye status som færdige tandlæger. Vi har i foråret 2011 kontaktet kandidaterne årgang 2009 om tegning af pension. Vores henvendelse er blevet meget positivt modtaget af de unge, og der har været stor interesse for tegning. Der har i maj 2011 været afholdt møde med Odontologisk Forenings bestyrelser i København og Århus med indlæg om Tryghedsordningerne. Muligheden for at gøre Tryghedsordningerne generelt mere synlige på deres hjemmeside blev drøftet, og indgåede sponsoraftaler blev gennemgået. Tryghedsordningerne har deltaget på Københavner- og Aarhus RUS-turen med et indlæg om Tryghedsordningerne. Kurser i samarbejde med Tandlægeforeningen Tryghedsordningerne deltog i 2010 på Tandlægeforeningens nye kursus Hjælp, jeg overvejer at købe klinik. Kurserne blev afholdt i december 2010 i hhv. København og Horsens. Tryghedsordningerne planlægger også fremover at være med på dette kursus. Desuden er det også hensigten, at Tryghedsordningerne skal deltage på kurset Hjælp, jeg har købt klinik.
Tryghedsordningerne var også med på Kurset Kandidataften, som blev afholdt to gange i 2010, i Tandlægeforeningen for kandidaterne fra København og på Radisson i Aarhus for kandidaterne fra Aarhus. Der har i april 2011 været afholdt 4. semester kandidatorientering i København og Aarhus med deltagelse fra Tryghedsordningerne. Dental Fair Tryghedsordningerne deltog i 2010 på Dental Fair i Vejle med en stand inde i selve udstillerhallen, hvilket gav stor synlighed og dialog med mange medlemmer. Årskursus Tryghedsordningernes stand var igen i 2011 placeret helt perfekt, og vores navn over standen og nye plakater gav stor synlighed. Der var rigtig mange henvendelser, og det gav mange gode og spændende dialoger om vores forsikringer og ligeledes mange nytegninger. Som noget nyt havde Tryghedsordningerne torsdag og fredag eftermiddag et tilbud om et glas vin til medlemmerne af Tandlægeforeningen. Dette blev en stor succes, der trak mange til og gav god mulighed for at få en snak om forsikringer og pension med medlemmerne. Om lørdagen afholdt Tryghedsordningerne i samarbejde med PFA Pension et indlæg for tandlæger fra 50 år og opefter om pension. Temaet var Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner - og hvad der skal tages højde for når man nærmer sig pensionsalderen. Stor ros fra de ca. 80 deltagende tandlæger. Sekretariatet er glade for på denne måde, at få mulighed for at få en god dialog med tandlægerne. Symposium Tryghedsordningerne havde i 2011 en stand ved symposium i Bella Centret, hvor mange spørgsmål og henvendelser blev klaret i pauserne. Bestyrelsen har formuleret en målsætning om at få en mere aktiv sparring med det politiske bagland i form af HB, kredsene og udvalg som KEU og PATU. Vi var derfor meget glade for, at vi fik mulighed for at deltage i mødet med HB og kredsformændene i forbindelse med Årskursus, således at vi kunne præsentere de forslag, som vi ønskede drøftet i kredsene. Tak til bestyrelsen, sekretariatet, samarbejdspartnere og ikke mindst det politiske bagland i TF for et godt og inspirerende samarbejde i år.