Udsætningsplan for vandløb til Isefjorden Distrikt 3 - vandsystem 27-42 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til Isefjorden. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 12. september til den 22. september 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Tuse Å Ørredsammenslutning, Jernløse Kommune og Limno Consult. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra 1998. Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Roskilde Amt har været behjælpelig med oplysninger vedrørende vandløbsbedømmelser og vandløbsnavne m.m. Endvidere har Bramsnæs Kommune og Tuse Å Ørredsammenslutning været behjælpelige med oplysninger om bl.a. vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger. Eventuelle udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Tuse Å Ørredsammenslutning. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred, vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 69 stationer. På 26 stationer er der alene foretaget besigtigelser, 7 stationer var udtørrede, mens der på 36 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der 1
tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store 5 300 75 30 10 4 240 60 24 8 3 180 45 18 6 2 120 30 12 4 1 60 15 6 2 Resultater: Elverdamsåen Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % N/100m² På antal st. % N/100m² 1997 7 6 86 79 6 86 9 2005 8 8 100 133 5 63 15 I Elverdamsåen var antallet af ½-års ørred 133/100m² mod 79/100m² i 1997. Denne forbedring samt at der er konstateret yngel på alle stationer skyldes dels etableringen af zig-zag passagen ved Tadre Mølle, dels meget høje tætheder på to stationer. Antallet af ældre ørred var 15/100m², også en forbedring i forhold til 1997, hvor bestanden var 9/100m². Det vurderes at Elverdamsåen i dag rummer en god, selvreproducerende ørredbestand, som der ikke er behov for at supplere ved udsætninger. Tuse Å systemet År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % N/100m² På antal st. % N/100m² 1997 18 5 28 2 10 56 3 2005 21 17 81 83 15 71 12 I Tuse Å systemet er fremgangen endnu mere markant. Den gennemsnitlige ½-års bestand var på 83/100m² mod 2/100m² i 1997, og den procentvise andel af stationer med yngel er næsten fordoblet. Selv Kobbel Å, som var ørredtom i 1997, huser visse steder en god bestand. I både Regstrup og Kalvemose Å fandtes selvreproduktion på alle befiskede stationer. Nogle steder med høje tætheder. Disse positive registreringer viser at Tuse Å systemet i dag indeholder en god og tilstrækkelig ½-års ørredbestand. Årsagen til dette er det betydelige restaureringsarbejde som Tuse Å Sammenslutningen, i samarbejde med de involverede kommuner, har udført. Ligeledes er den mere miljøvenlige 2
vedligeholdelse et medvirkende forhold. Kun i Kobbel Å kunne der eventuelt være behov for bestandsophjælpning. Men her gælder det at restaureringen først blev startet i år 2000 og endnu ikke er afsluttet. Det vurderes at bestanden naturligt vil øges i takt med forbedringer af de fysiske forhold. Bestanden af 1-års og ældre ørreder var tilfredsstillende i Regstrup Å. Men i de øvrige vandløb forholdsvis lav. En af årsagerne til dette er at vandløbene generelt er vandlidende med deraf følgende lav vandstand. En anden faktor er mangel på årstidsstabile skjul. Når grøde og bredvegetation visner ned i efteråret forsvinder mange skjul og standpladser, hvilket medfører at ørrederne bliver eksponerede for fiskehejrer, og på de nederste dele også for skarv. Underskårne brinker er i mange vandløb med til at sikre stabile skjul, men sådanne findes stort set ikke i Tuse Å systemet. For at afhjælpe dette vil udlægning af store sten skabe gode skjul i vinklen mellem sten og vandløbsbund uanset årstiden. Dette arbejde er allerede udført en del steder. Men endnu flere sten er en nødvendighed for at øge antallet af ældre ørreder. Ejby Å er efter 1997 blevet restaureret på den nederste del af Bramsnæs Kommune. Ligeledes er vandføringen sikret via et grundvandudpumpningsanlæg. Men trods dette er ørredbestanden lille og med næsten manglende selvreproduktion. Tilgroning er et stort problem på de ikke restaurerede dele. En bedre miljøvenlig vedligeholdelse, flere tiltag for at forbedre de fysiske forhold er, sammen med udsætninger, nødvendige for at genskabe den tidligere gode ørredbestand. Også i Ellerenden er tilgroning et problem. Ørredbestanden på den nederste del er dog langt større, og med god selvreproduktion. Men også her vil en miljøvenlig vedligeholdelse skabe grundlag for et øget antal af ørreder i hele vandløbet. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage og restaureringer m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 3 er følgende: Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord, vandsystem 1 26, 2006. 3
II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn 03-27 Vandløb til Over Dråby Strand Rørlagt en stor del af forløbet. Opstrøms rørlægningen er vandet stillestående og dækket af andemad. Nedstrøms er vandløbet svagtstrømmende og bunden er blød. En del sommerhuse pumper vand op til havevanding. Ikke ørredvand. Lgd.: 1,1 km brd.: 0,8 m. 03-28 Orebjerg Bæk Beskygget af skov. Bunden er blød med få skjul for ørred. Lille vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: 1,4 km, brd.: 1,3 m. 03-29 Skarndalsgrøften Tørlagt. Kun enkelte høller med vand. De fysiske forhold er gode med mange sten. Med større vandføring ville det være et glimrende ørredvandløb. Lgd.: 2,6 km. 03-30 Vejlemølle Å (1 2) Fra udløbet i Vellerup Vig til Egholm Slotspark er vandløbet kanaliseret og dybtliggende med blød bund, med ingen eller få skjul. Vandføringen lille. Opstrøms parken er det helt tilgroet. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,8 km brd.: 2,1 m. 03-31 Ejby Å (1 3) Ved undersøgelsen i det meget tørre år 1997 var en stor del af vandløbet udtørret. Roskilde Amt har siden (2002) etableret en grundvandsudpumpning i åens øvre del med henblik på at øge sommervandføringen. Som følge af dette blev der ved denne undersøgelse konstateret vand på alle stationer. Desværre var strækningen fra 4
Ejby Å (1 3) fortsat Troldebro til 300 meter nedstrøms landevejen ved Ejby stærkt tilgroet med opstuvning og svag eller ingen vandstrøm til følge. Desuden var det meget vanskeligt at vurdere bundforholdene. Limno Consult angiver dog i en rapport fra 2002, udgivet af de sjællandske amter, at mængden af gydesubstrat er tilfredsstillende på strækningen. Ligeledes oplyser Bramsnæs Kommune at man vil sørge for en tilstrækkelig, miljøvenlig vedligeholdelse i fremtiden. På baggrund heraf fortsat udsætning. Lgd.: ca. 3,7 km, brd.: 1,2 m, dybde: 5-15 cm. Her udsættes: 5.500 stk. yngel (4 6) Bramsnæs Kommune har siden undersøgelsen i 1997 udført restaureringsarbejde på en stor del af denne strækning. Der er udlagt sten samt etableret stryg bestående af gydegrus. Sammen med et let slynget forløb er der skabt et glimrende gyde- og opvækstvand. Desværre er den naturlige produktion ikke tilfredsstillende. På station 4 og 5 blev der ikke registreret ørredyngel, mens der ved station 6 kun var tale om 1,2/100 m². Restaureringen ved station 5 er dog først foretaget i maj 2005, så resultatet af dette arbejde kan først konstateres i 2006. Bestanden af ældre ørred er nær tilfredsstillende. Det vurderes at disse fisk stammer fra udsætninger. Lgd.: 1,9 km, brd.: 1,4 m, dybde 5 70 cm Her udsættes: 4.600 stk. yngel 03-32 Ellerenden (Garverrenden) (1-4) Ifølge oplysninger fra Roskilde Amt er vandløbet restaureret på en 300 meter strækning, nedstrøms station 2, siden sidste undersøgelse. Desværre var det pga. stærk tilgroning, forårsaget af manglende vedligeholdelse, ikke muligt at vurdere effekten af dette arbejde. Også ved station 1 var vandløbet tilgroet og stillestående. Ikke ørredvand. Længere nedstrøms ved Langtved og Færgekroen er forholdene meget bedre. Vandløbet er 5
Ellerenden (Garverrenden) (1-4) fortsat ikke groet til, da strækningen er beskygget af skov. Gode faldforhold samt sten og trærødder skaber en fortrinlig ørredbiotop. Her blev der konstateret en god selvreproducerende bestand. Der blev ved sidste undersøgelse anbefalet yngeludsætning. Denne kan ophøre da ørredbestanden vurderes som tilfredsstillende. Lgd.: ca. 4,5 km, brd.: 1,4 m, dybde 5-30 cm. 03-32a Hulrenden Størstedelen af vandløbet er rørlagt, men den nederste strækning gennem Strandskoven er åben. Her er der glimrende fald og bundforhold, men ligesom ved undersøgelsen i 1997 er der kun en sparsom, sivende vandføring. En høj strandvold som tidligere hindrede havørredopgang er fjernet. Dette burde måske ikke have været foretaget, da en eventuel gydning i nedbørrige perioder er spildte kræfter under de nuværende forhold. En grundvandsudpumpning vil her være påkrævet for etablering af en ørredbestand. Lgd.: ca. 0,7 km, brd.: 1,5 m, dybde 0-5 cm. 03-33 Vintre Møllebæk (1 2) Ved Vintre Møller er vandløbet ikke passabelt på grund af en 2 meter høj opstemning. Desuden kraftigt okkerbelastet. Ved station 2 er okkerbelastningen aftaget. Der er gode fald- og bundforhold med sten og grus, samt en frisk vandstrøm. Her blev der konstateret en meget god og tilstrækkelig ørredproduktion. Længere nedstrøms er vandløbet kanaliseret og tilgroet. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,9 km, brd.: 1,2 m, dybde: 5-40 cm. 03-34 Elverdamsåen Ved Kildevang er vandløbet lige og bunden består af grus og sten. På gruset er aflejret et lag af fint slam forårsaget af en meget lille vand- 6
Elverdamsåen fortsat strøm. En flom vil hurtigt skabe fine forhold. Nedhængende bredvækster skaber mange gode skjul for ørred. Her fandtes 586,5 stk. ½-års ørred/100 m², det højeste antal i hele vandsystemet. (2) Denne strækning øst for Soderup har et godt fald og en gruset og stenet bund. Men stadig med en meget lille vandføring. Vandløbet er delt op i pytter med en smal strømrende imellem. Antallet af ½-års ørred er stadig højt, men væksten er lavere end ved station 1. Formentlig forårsaget af utilstrækkeligt fødegrundlag på grund af overbefolkning i pytterne. (3) Ved Skyttebro er vandløbet blevet bredere med en god vandføring. Her er der stryg med grus og stenbund samt dybere områder blød bund. Mange skjul i form af trærødder og underskårne brinker. Men ingen nedhængende bredvækster, da får har adgang direkte til vandløbet. Her er der en god bestand af både ½-års og ældre ørred. Lgd.: 6,5 km, brd.: 1,5 m, dybde: 5-70 cm. (4 5) Denne del af vandløbet er afvekslende. Områder med gydebund afløser områder med større vanddybde med sandet bund. Vedligeholdelsen er skånsomt udført, hvilket har medført at der, selv på strækninger med et kanaliseret forløb, er dannet en let slynget strømrende med gode skjul for ørred. På begge stationer blev der registreret en tilfredsstillende bestand, specielt af ældre ørreder. Nedstrøms Kragemosen og til udløbet i Tempelkrogen er vandløbet en reguleret kanal, kun egnet som gennemgangsvand. Lgd.: 5,0 km, brd.: 2,5 m, dybde: 10-100 cm. Taderød Bæk, Bygrøften Ved Tadre Mølle fandtes ved undersøgelsen i 1997 en opstemning som umuliggjorde opgang af havørred. Denne har Roskilde Amt nu forsøgt sikret i form af en såkaldt zig-zag passage. Der har været sået tvivl om effektiviteten af passagen, da der kun er konstateret begrænset gyde- 7
Taderød Bæk, Bygrøften fortsat aktivitet opstrøms herfor. Ved denne undersøgelse blev der dog, i modsætning til tidligere, konstateret en bestand af ½-års ørred, som ikke var væsentlig lavere end bestanden nedstrøms passagen. En forbedring af forholdene kunne dog være en manuel luftning af potentielle gydebanker, idet disse er meget hårdt sammenkittede. (6-9) Den øverste del af Taderød Bæk er indtil sammenløbet med Bygrøften tørlagt. Kirke-Hvalsø Rensningsanlæg leverer vand til Bygrøften, som derved får en tilført en jævn til god vandstrøm. Bunden er gruset-stenet og der en del nedhængende bredvegetation. Gode forhold for ørred. Efter sammenløbet ned gennem skoven er der tale om et glimrende ørredvandløb med områder med sand og sten, afløst af strækninger med stryg og høller. Ved Tadre Mølle er der udover opstemningen ved zig-zag passagen en gammel betonopstemning, som er fyldt op med sten for at sikre passageforholdene. Opgang af havørred vurderes som uhindret ved større vandføringer. På baggrund af ovennævnte forhold bringes de tidligere udsætninger til ophør. Lgd.: 2,8 km, brd.: 1,5 m, dybde 5-80 cm. Fristrup Bæk (10) Kanaliseret lille vandløb med næsten stillestående vand. Hårdhændet vedligeholdt og blød bund. Uden interesse som ørredvand. Lgd.: 0,8 km brd.: 1,0 m. 03-34a Truelsbæk (1 4) Her blev der sidst konstateret ørred i 1990. Men både i 1997 og ved denne undersøgelse var vandløbet ørredtomt på trods af udsætninger. Fra Hjortholmshuse og ned til motorvejen er der stenet bund og gode faldforhold. Men med meget lille vandføring på undersøgelsestidspunktet. I forbindelse med anlægget af motorvejen er der etableret en kammertrappe som skal muliggøre passage op til den hævede vandløbshøjde under vejen. Trappen er sandsynligvis ikke funktionsdygtig selv ved større vandføringer. 8
Truelsbæk (1 4) fortsat Nedstrøms trappen fungerer vandløbet som afvandingskanal for det tilstødende engområde. På baggrund af den udeblevne overlevelse af de udsatte ørreder, ophører udsætning. Lgd.: 4,4 km, brd.: 1,0 m, dybde:5-20 cm. 03-35 Tuse Å (1 2) Ved Knabstrup er Tuse Å tørlagt. Efter Abildhave er der kommet stillestående vand i vandløbet. Et sandfang er etableret siden sidste undersøgelse. Bunden er blød. Uden interesse som ørredvand. Lgd.: 4,0 km, brd.: 0,9 m, dybde: 0-10 cm (3 4) Efter sammenløbet med Regstrup Å og Kobbel Å bliver vandløbet bredere, med forholdsvis stor vanddybde på grund af opstuvning forårsaget af grøde. Gode forhold for ældre ørred. Desværre blev der på den befiskede strækning ved Nybro kun registreret 0,6 stk./100m². Lgd.: 6,0 km, brd.: 3,9 m, dybde: 20 70 cm Mundingsudsætning: 3.000 stk. Ådalsbækken (5a) Regstrup Å (5 7) Dette tilløb leverer hovedparten af vandet til den øvre Regstrup Å. Har tidligere været hårdhændet oprenset, men er nu restaureret med gydegrusudlægninger. Ørredbestanden var dog her for lille i forhold til biotopen. Lgd.: 0,7 km, brd.:1,0 m, dybde 5-15 cm. Ved Ll. Knabstrup er vandløbet tørlagt. Ved kirken i Sdr. Jernløse er der stillestående vand, men ellers en pæn stenet bund. Ikke ørredvand på undersøgelsestidspunktet. Ca. 750 meter længere nedstrøms ved Ådalen er forholdene, på grund af sammenløbet med Ådalsbækken, blevet bedre. Her er der en svag vandstrøm og skjul i form af sten og trærødder. Bestanden af yngel såvel som ældre var meget tilfredsstillende. 9
Regstrup Å (8 10) Ved Vommevad Bro er vandløbet bredt og beskygget af skov. Gydegrus er udlagt på hele strækningen. På station 9, ved Holløsevej, er der dybere med stenet bund. Nedstrøms Nr. Jernløse er der gode fysiske forhold med mange skjul i form af sten og nedhængende bredvækster. (11) Dette er også tilfældet på strækningen i Regstrup, hvor der er skabt et nydeligt vandløb ved hjælp af udlagte sten. (12) Ved rensningsanlægget er restaureringen udført i form af massive gydegrusudlægninger. Her er der korte stryg afløst af høller. Sammen med bredvæksterne er der etableret mange gode skjul for ørred, ligesom strækningen er et stort potentielt gydeområde. For alle stationer gælder det at der blev registreret en stor bestand af ½-års ørreder. I Regstrup by endog meget stor. Bestanden af ældre fisk var også tilfredsstillende. Lgd.: 7,2 km, brd: 1,6 m, dybde: 5-35 cm (13 14) Strækningen fra Kobbelhuse forbi Løvenborg til udløbet i Tuse Å, er et glimrende opvækstvand. Her er mange steder en god dybde og også mange skjul. Ved Løvenborg er et betonstemmeværk blevet fyldt op med marksten for at forbedre passageforholdende, og samtidig skabe et stryg med gode forhold for ørred. Her kunne bestanden dog godt være større. Lgd.: 2,7 km, brd.: 2,0 m, dybde:10-60 cm. Kalvemose Å (15) (16) Fra Kalvemosen til et stykke forbi underføringen af motorvejen, er vandløbet tilgroet, med blød bund og stillestående vand. Her blev der da heller ikke registreret en ørredbestand. Ved Strade Bro er de fysiske forhold bedre, med en gruset-stenet bund og en jævn vandstrøm. Her fandtes en god bestand af ½-års ørred. 10
Kalvemose Å (17) På strækningen ved Stradebrogård blev vandløbet kun besigtiget. Vandstrømmen var svag på grund af stærk tilgroning, og bunden blød. (18-21) Fra Søstrup og til nedstrøms Butterup Bro har dele af vandløbet gennemgået en omfattende restaurering. Ved hjælp af massive mængder af gydegrus er der skabt mange gode stryg afløst af høller med store sten. Desuden er der etableret sandfang på udvalgte lokaliteter. Dette indebærer at de gode fysiske forhold også vil gælde i fremtiden. På samtlige befiskede stationer var bestanden af ½-års ørreder tilfredsstillende, men desværre var der for få ældre fisk. Lgd.: 9,5 km, brd,: 1,7 m, dybde: 5-35 cm Kobbel Å (22) (23) (24) Vandløbet er ved Lovleds Huse næsten stillestående, med en sandet-gruset bund. Få skjul i form af nedfaldne grene. På trods af disse forhold blev der registreret mange ½-års ørreder. Her er bredden stor med en meget svag vandstrøm. Bunden er sandet og blød, og vedligeholdelsen er hårdhændet. Ingen ørreder fandtes på strækningen. Langs haven ved det gamle mejeri er brinken stensat. Også ude i vandløbet er der mange sten. Sammen med nedfaldne grene er der skabt mange gode skjul. God, tilstrækkelig ørredbestand. Opstrøms haven var vandløbet for bredt og vandstanden derfor lav. For at modvirke dette er der foretaget restaurering i form af udlægning af marksten, på en ca. 600 meter lang strækning. Dette arbejde var først udført få dage før denne undersøgelse. Forbedringen af habitaten er derfor på nuværende tidspunkt begrænset, men en god vinterflom vil skabe årstidsstabile skjul og en god fysisk variation af vandløbet. 11
Kobbel Å (25) Ved Toftholm er forholdene for ørred søgt forbedret ved etablering af kunstige gydebanker og et sandfang opstrøms. Der er en god dybde mellem bankerne, men vandet er næsten stillestående og bunden blød. Vedligeholdelsen af kanterne hårdhændet. En for høj sommervandtemperatur kan være årsagen til den næsten manglende ørredbestand. (26) Denne strækning ved Langevang er for nylig blevet hårdhændet vedligeholdt. Al vegetation i og langs vandløbet er fjernet. Bunden er mest sandet, enkelte områder med grus. Gode skjul ved enkelte store sten, men heller ikke her fandtes ørred. En mere skånsom vedligeholdelse vil her være nødvendig for etablering af en bestand. (27) På den nedre del i Vognserup Enge er Kobbel Å kanaliseret, med blød bund og svag vandstrøm. Mere miljøvenligt vedligeholdt, men uden interesse som ørredvand. Lgd.: 10,5 km, brd.: 1,4 m, dybde: 5-40 cm. 03 36 Hørby Sørende (1 2) På station 1 ved Kastrupvej er vandløbet tilgroet og udtørret. Længere nedstrøms er der svagt strømmende vand. Men der er tilgroet og bunden er blød. Ikke ørredvand. 03-37 Svinninge-Avdebo kanalen Søkanalen (2) Lammefjordens sydlige afvandingskanal. Ved Gislingebro er vandet uklart og vandstrømmen svag. Ikke ørredvand. Lgd.: 18,3 km, brd.: 12 m. Kanal med pumpestation til ovennævnte. Ikke ørredvand. Lgd.: 12,7 km, brd.: 5 12
03-38 Nordkanalen Lammefjordens nordlige afvandingskanal. Ikke ørredvand. Lgd.: 19,6 km, brd.: 10 m 03-39 Sidinge Fjords sydkanal I modsætning til besigtigelsen i 1997, var vandet klart. Ikke ørredvand. Lgd.: 6,2 km, brd.: 5 m 03-40 Sidinge Fjords nordkanal Også her var vandet klart. Men, som ved alle de øvrige afvandingskanaler, er der ikke tale om ørredvand. Kanalerne er dog velegnede til mundingsudsætninger. Lgd.: 6,4 km, brd.: 5 m 03-41 Møllesørenden Et lille meget svagtstrømmende skovvandløb med blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: 1,1 km brd.: 0,5 m 03-42 Annebjerg Sørende (2) Udtørret ved besigtigelsen. Med en god vandføring ville der være tale om et godt ørredvandløb med gruset-stenet bund, og skjul i form af sten og trærødder. Lgd.: 1,9 km 13
III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for tilløbene til Isefjorden kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning Put & Take 10.100 3.000 Put & Take er efter egen økonomi. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode, som er april for yngel. Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. 14
Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: 79 43 22 00, telefax 79 43 23 41, e-mail: vejle@fvst.dk. Silkeborg, januar 2006 Morten Carøe 15
IV. Udsætningsskema I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 1 Ejby Å 200 Troldebro 450 1200 2 Ejby Å 500 Rye Jenslev, Ryevej 1200 3100 3 Ejby Å 1200 Ejby K. Hyllinge, Elverdamsvej 250 2600 4 Ejby Å 200 Ejendom ved Åhuse 400 1100 5 Ejby Å 350 Ved Åvej 150 800 6 Ejby Å 150 Ved Troldbyvej 500 1300 Dist.+ Vl. nr Vandløbsnavn St. nr Udsætningslokalitet Antal Mundingsfisk 1 Tuse Å 4 Tuse Bro 3000 16
Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater. Vandsystemer: Tilløb til Isefjorden Distr/ Stat- Kort UTM-koordinat EUR 50 Gns Are- Ørred Yngel Ældre Ål Andre arter vands. nr. blad. East North brd. al. biotob antal/100m2 0327 1 1514III 685315 6192515 0.8 0 ikke befisket 0328 1 1514lll 685546 6190618 1.3 0 ikke befisket 0329 1 1514lll 681420 6188178 0.0 udtørret ikke befisket 0330 1 1515lV 683043 6180732 2.1 0 ikke befisket 0330 2 1513lV 680967 6180689 2.5 0 ikke befisket 0331 1 1513lV 681663 6173244 1.2 0 ikke befisket 0331 2 1513lV 681232 6173968 1.5 0 ikke befisket 0331 3 1513lV 680264 6175842 1.2 0 ikke befisket 0331 4 1513lV 679963 6176170 1.4 70 y:2 0.0 1.5 21.4 3pigh 0331 5 1513lV 679174 6176508 0.7 35 y:4 0.0 11.9 100.0 3pigh 0331 6 1513IV 679026 6176787 1.8 90 y:4 1.2 13.9 27.8 3pigh 0332 1 1513lV 679705 6172112 1.4 0 ikke befisket 0332 2 1513lV 678602 6172736 1.0 0 ikke befisket 0332 3 1513lV 677883 6173200 1.5 37 y:4,0 114.8 2.8 27.0 0332 4 1513lV 677119 6173553 1.4 70 y:4,0 48.3 14.1 0.0 3pigh 0332a 1 1513lV 677236 6172360 0.0 udtørret ikke befisket 0333 1 1513lV 676930 6170871 1.0 0 ikke befisket 0333 2 1513lV 676735 6171205 1.2 60 y:4 167.2 59.0 0.0 0334 1 1513lll 677843 6164520 1.0 5 y:3 586.5 0.0 0.0 0334 2 1513lV 677203 6166048 1.5 15 y:5 314.5 0.0 0.0 0334 3 1513lV 676995 6166998 2.0 100 y-½:4 57.1 16.6 5.0 3pigh 0334 4 1513lV 676524 6167509 2.0 110 y:3 17.6 14.2 3.6 0334 5 1513lV 675926 6169322 2.6 130 y-½:4 15.7 30.9 7.7 0334 6 1513lV 679395 6166823 0.0 0 udtørret ikke befisket 0334 7 1513lV 677211 6167289 1.8 90 y:4 22.7 5.8 0.0 0334 8 1513lV 677108 6167031 2.2 110 y-½:4 31.3 6.6 0.0 0334 9 1513lV 678229 6166608 1.1 55 y:3 18.0 0.0 0.0 0334 10 1513lV 676176 6169249 1.0 0 0 ikke befisket 0334a 1 1513lV 673118 6169376 0 0 ikke befisket 0334a 2 1513lV 673509 6170361 0.8 0 y:3 ikke befisket 0334a 3 1513lV 674152 6171094 1.2 60 y:3 0.0 0.0 0.0 9pigh 0334a 4 1513lV 674363 6171236 1.1 0 0 ikke befisket 0335 1 1413l 661190 6171739 0.0 0 udtørret ikke befisket 0335 2 1413l 661715 6172444 0.0 0 0 ikke befisket 0335 3 1413l 662629 6175914 3.5 175 1-2:3 1.3 0.6 0.0 aborre, gedde 0335 4 1413l 664251 6177801 4.0 0 1-2:3 ikke befisket 0335 5 1413l 665254 6169644 0.0 0 udtørret ikke befisket 0335 6 1413I 666363 6170513 1.2 0 0 ikke befisket 0335 7 1413I 666713 6171071 1.3 22 y:3 176.4 23.6 9.1 aborre 0335 5a 1413I 666702 6170693 1.0 50 y:3 24.3 4.2 0.0 aborre 0335 8 1413I 666732 6171455 2.1 52 y:3 105.3 4.0 5.8 0335 9 1413I 665486 6172145 1.9 38 ½:3 21.8 30.1 13.2 aborre 0335 10 1413I 665042 6172228 1.5 30 ½:3 76.8 24.3 33.3 0335 11 1413I 664474 6172908 1.4 14 ½:3 326.3 29.7 71.4 0335 12 1431I 663995 6172800 1.4 28 y:4 206.6 0.0 7.1 0335 13 1413I 663473 6173542 2.5 0 ½:2 ikke befisket 0335 14 1413I 662778 6174293 1.4 70 ½:4 29.2 10.4 50.0 0335 15 1413I 669633 6174454 1.6 80 y-½:1 0.0 0.0 0.0 aborre 0335 16 1413I 669428 6174348 1.4 70 y:3 63.1 5.9 14.3 3pigh 0335 17 1413I 668669 6174439 0 0 ikke befisket 0335 18 1413I 666696 6174815 1.5 75 y-½:3 72.8 4.2 13.3 3pigh 0335 19 1413I 665624 6175281 1.5 45 y-½:3 123.2 5.8 0.0 0335 20 1413I 665236 6176015 1.8 90 ½:3 27.5 5.8 5.6 3pigh 0335 21 1413I 665054 6176368 2.0 100 y-½:3 58.5 16.1 0.0 3pigh, gedde 0335 22 1413I 656227 6169716 1.0 50 y:2 49.7 2.1 0.0 0335 23 1413I 656291 6170667 1.1 50 0 0.0 0.0 0.0 9pigh 0335 24 1413I 656983 6171629 1.5 75 y-½:3 43.4 15.3 0.0 aborre 0335 25 1413I 658084 6172782 1.8 90 ½:1 1.2 0.0 0.0 9pigh 0335 26 1413I 658229 6173120 1.2 60 y:1 0.0 0.0 0.0 9pigh 0335 27 1413I 661103 6175090 1.8 90 1:2 0.0 0.0 5.6 gedde, 9pigh 0336 1 1413I 668107 6183364 0 udtørret ikke befisket 0336 2 1413I 667849 6184304 0.8 0 0 ikke befisket 0337 1 1413I 659250 6181458 12.0 0 0 ikke befisket 0337 2 1413I 660197 6183946 6.0 0 0 ikke befisket 0338 1 1413I 660513 6185600 10.0 0 0 ikke befisket 0339 1 1414II 665952 6188051 5,0 0 0 ikke befisket 0340 1 1414II 669629 6192982 5,0 0 0 ikke befisket 0341 1 1414II 666956 6189308 0.5 0 0 ikke befisket 0342 1 1414II 666896 6196468 udtørret ikke befisket