Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8

Transkript

1 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA IVIOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ

2 VANDLØB OG PISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA MOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ Gudenåkomiteen. Rapport nr. 8. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen - Århus

3 Gudenåkomiteen er en fælles organisation for Århus, Viborg og Vejle Amtskommuner, som hver deltager med følgende medlemmer: En af amtsrådet udvalgt politiker. En af Kommuneforeningen udvalgt politiker. En tekniker fra amtskommunen. Gudenåkomiteens opgaver er via rådgivning at koordinere amtskommunale og kommunale myndigheders samarbejde i Gudenåens opland. Desuden kan komiteen efter aftale med de pågældende myndigheder gennemføre udredninger, undersøgelser og beregninger til støtte for rådgivningsopgaverne. Gudenåkomiteen har hjemsted i Århus Amtskommune og har tidligere udgivet følgende rapporter: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 (1982): Søer i Gudenåens vandsystem. (1982): Søer i Gudenåens vandsystem. Kviksølv i fisk fra Ring Sø, Tange Sø og Silkeborg Langsø (1985): Havørreden i Gudenåen. (1986): Laksefiskene og fiskeriet i Randers Fjord. I serien "Vandløb og fisk..." er udgivet: Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 (1987): Vandløb og fisk i Gudenåen og øvrige tilløb til Randers Fjord. Samlerapport. (1987): Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra udspringet til Mossø. (1987): Vandløb og fisk i tilløbene til Skanderborg Søerne og Mossø. Nr. 8 (1987): Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra Mossø til Silkeborg Langsø. Nr. 9 (1987): Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra Silkeborg Langsø til Tange. Nr. 1 (1987): Vandløb og fisk i de mindre tilløb til Gudenåen mellem Tange og Randers. Nr. 11 (1987): Vandløb og fisk i Hadsten Lilleå's vandsystem Nr. 12 (1987): Vandløb og fisk i Nørreåens vandsystem. Nr. 13 (1987): Vandløb og fisk i tilløbene til Randers Fjord.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION SAMMENDRAG ØSTLIGE TILLØB TIL GUDENÅEN (lok ) Hulbæk (lok. 26) Skær Å (lok. 27) Knud Å (lok ) Bæk ved Birkhede (lok. 228) Skeldal Bæk (Laven Bæk, lok ) Bæk ved Svejbæk Odde (lok. 231) Bæk ved Høgholt (lok. 232) Bæk øst for ejd. "Katrinelund" (lok. 233) Rødsti Dal Bæk (lok. 234) Bæk i Svejbæk (lok. 235) Bæk øst for Hattenæs (lok. 236) VESTLIGE TILLØB TIL GUDENÅEN (lok ) Salten Å (lok ) Tilløb til Birksø (lok. 279) Smedebæk (lok. 28) Tilløb til Rosvig (lok. 281) Svejbæk (lok ) Foldbæk (lok. 285) Sugebæk (lok. 286) Gravbæk (lok ) Odderbæk (lok. 295) Skadebæk (lok. 296) Funder Å (lok ) Tilløb til Silkeborg Langsø (lok ) Tabeller

5 - 1 - INTRODUKTION Gudenåkomiteen gennemførte i efteråret 1985 en undersøgelse af vandløb og fisk i Gudenåen og de øvrige tilløb til Randers Fjord. Det undersøgte område dækker 8% af Danmarks areal, og resultaterne er for o- verskuelighedens skyld udgivet i 8 delrapporter. Desuden er der udgivet en samlerapport, hvor metoder og samlede resultater er beskrevet (rapport nr. 5). Det anbefales at læse samlerapportens metodebeskrivelse, inden de enkelte rapporter studeres, idet læseren da vil få det største udbytte af denne rapports indhold.

6 - 2 - SAMMENDRAG Denne rapport beskriver forholdene for vandløbene fra Mossø til og med Silkeborg Langsø (fig. 1). Her blev i alt 114 lokaliteter undersøgt i perioden ,9, af de undersøgte vandløbsstrækninger havde en så stor vandføring, at de var egnede for fisk. I alt 44 lokaliteter blev fundet egnede for ørred, resten var uegnede på grund af regulering, uddybning, rørlægning, forurening o.a. Undersøgelsernes formål var bl.a. at finde ørredens gydevandløb. Derfor var de udsætninger af ørredyngel og halvårsørred, som normalt finder sted, blevet stoppet forud for undersøgelserne. Forekomsten af ørredyngel fra foråret 1985 viser derfor, at der foregår gydning i vandløbet. Ørredens gydevandløb er som regel vandløb med gennemsnitsdybder op til 15 cm. I dette område blev i alt 26 vandløbsstrækninger med dybder op til 15 cm undersøgt og elektrobefiskede. Der blev fundet yngel på V lokaliteter på (27%), men kun 3 lokaliteter ( 12 %) var yngeltætheden tilfredsstillende. Der er derfor behov for vandløbsrestaurering med udlægning af gydebanker og etablering af fisketrapper samt (indtil der er tilfredsstillende gydning overalt på egnede ørredlokaliteter) årlige udsætninger af yngel og større ørred.

7 - 3 - I Oeslgligel \-DEIfith«t. Ingen rorekamsl at ørr«d -aforekofn*! af ørrtdyrgel l-cforekoinst at &T.rre aried - Forekomst B1 yngel A st.rre ørred Undersøgelser i gudenåsysle mel og avfige Fig - I lilløb til Randers Fjord I 1985 Vejle Århus og Viborg amlskommuiier IMOOOOO

8 - 4 - ØSTLIGE TILLØB TIL GUDENÅEN (lok ) Hulbæk (lok^_2g6)_ (26) Hulbæk, som løber til Gudensø, er,6 m bred og 5 cm dyb ved vejen Ry - Emborg med god strøm og sandet bund. Bækken har et varieret forløb med mange små naturlige stem og skjul ved sten, brinker, høller, trærødder og nedfaldne grene. Der er mange tanglopper, men ingen fisk, hvilket kan skyldes manglende gydemuligheder. Yngellokalitet 3. ls^ :_-^_ll9lsi_27)_ (27) Skær Å, som er afløbet fra Vessø mod Rye Mølle Sø, er ca, 4 m bred og 3 cm dyb ved vejen Ry - Emborg, Bunden er sandet, og åen er halvt tilgroet med båndblade. Der er en ret lille vandføring i forhold til åens størrelse, så vandløbet er meget roligtflydende og er ikke egnet for ørred. ISi}y^_å_Il2^i_283227)_ (28) Knud Å's øvre løb ved Pittersbro er udgravet og kanalagtigt med svag strøm og manglende skjul for ørred (bredde 2 m, dybde 2 cm). Bunden er sandet, og åen er uegnet for ørred. (29) Ved hovedvejen Låsby - Skanderborg nær "Sophiendal" er Knud Å 3,6 m bred og 15 cm dyb med jævn strøm og hovedsagelig sandet bund. Åen er uddybet, og skjul for ørred findes stort set kun ved trærødder. Her blev fanget enkelte større ørred, som evt. kan stamme fra udsætninger af halvårsørred længere opstrøms (ved station 22). Der er dog gydebund på lokaliteten. Desuden blev der fanget grundling, gedde og knude. Etårslokalitet 1. Knud Å mellem Ravnsø og Knudsø er kun befisket et enkelt sted. Åen er dog velegnet for 2 års ørred over

9 - 5 - (21) hele forløbet. En befiskning ved broen før udløbet i Knudsø, hvor åen er 7,3 m bred og 64 cm dyb gav fangst af skalle, hundestejle, ål, knude og aborre, men ikke af ørred. Åen er dog også her noget roligtf lydende, og gydebund mangler (sandbund). Ørred findes formentlig kun, når udsætninger har fundet sted, 2-årslokalitet 2, (211) Tilløbet Hylte Bæk er 1,5 m bred og 2 cm dyb ved vejen Nr. Vissing - Veng. Bækken er uddybet, stillestående og kanalagtig med blød bund, brunt vand og tilgroning af bredvegetationen. Uegnet for fisk. (212) Fladskov Bæk er 1 m bred og 5 cm dyb ved grusvejen før udløbet i Ravnsø, Der er god strøm og sandbund, og skjul findes ved sten, trærødder, høller og nedfaldne grene. Der er ingen fisk, da gydemuligheder mangler, og da vejunderføringen ikke er passabel for opstrøms vandrende laksefisk (drænrør ca. 15 cm i diameter). Yngellokalitet 2. (213) Javngyde Bæk er udtørret i Javngyde Dal (ved vejen (214) Låsby - Javngyde) og er 1,4 m bred og 7 cm dyb ved markvejen (spang) i den nordlige del af Javngyde. Her er der frisk strøm og grusbund, som kan benyttes til gydning, og skjul findes ved brinker, sten, høller og trærødder. På trods af årlige yngeludsætninger på 1. stk. er der ingen fisk, men ingen lamiddelbare tegn på forurening bortset fra manglende tanglopper. Derimod findes der larver af kvægmyg og døgnfluer. Yngellokalitet 4. (215) Ved markvejen mod Bovns i den sydlige del af Javngyde ligger en ejendom umiddelbart opstrøms broen, som har en uheldigt placeret mødding nær bækken. Bunden er dækket af grønalger nedstrøms møddingen, men så fin ud opstrøms møddingen. Bækken er 1,5 m bred og

10 - 6-1 cm dyb med frisk strøm og gode gydemuligheder i den grusede bund. Normalt udsættes der 1. stk. halvårsørred hvert efterår lidt længere opstrøms. Der blev fanget et enkelt stk. ørredyngel og 5 større ørred opstrøms møddingen, men ingenting nedstrøms møddingen. Bækken er en egnet halvårslokalitet 4 opstrøms møddingen, men er uegnet nedstrøms på grund af forureningen. (216) Tilløbet Holmsbæk er ganske lille og ubetydeligt ved vej en Javngyde - Tulstrup. Uegnet for fisk. (217) Tørring Bæk er,8 m bred og 5 cm dyb ved vejen Låsby - Ry og har en ret lille vandføring i forhold til bæklejets størrelse. Der er svag strøm og blød bund, og bækken er uegnet for fisk. (218) Længere nedstrøms ved vejen Javngyde - Tulstrup er bækken,9 m bred og 4 cm dyb med frisk strøm og sandet, stedvist gruset bund, Skjul findes ved sten, trærødder, høller og brinker, og der er spredte gydemuligheder. Bækken er stærkt præget af sandvandring, men på trods af dette blev der fundet en tilfredsstillende naturlig bestand af såvel ørredyngel som større ørred. Yngellokalitet 3. (219) Stabel Bæk ved Ryvads Bro har et bredt bækleje på 2 m og en dybde på 6 cm, men en ringe vandføring og svag strøm. Bækken er meget flot med mange skjul i den grusede og stenede bund, ved høller og trærødder, men der er kun jævn strøm. Der blev konstateret mange tanglopper, men ingen fisk. Yngellokalitet 4. (22) Skærbæk er ved vejen Veng - Søballe et meget flot ørredvandløb med frisk strøm og grusbund og mange skjul for ørred ved udhængende bredvegetation, høller, sten

11 - 7 - og brinker (bredde 1,9 m, dybde 7 cm). Der er meget flot grusbund overalt, som burde være gydebund, men en del grønalger tyder på en næringsberigelse, som bør bringes til ophør. Her udsættes normalt 2. stk. halvårsørred, men der blev kun konstateret en lille og utilfredsstillende bestand af større ørred (intet yngel). Bækken er på trods af grønalgerne en egnet yngellokalitet 5. (221) Mosbæk, som løber til Skærbæk, er,5 m bred og 5 cm dyb ved vejen mellem Ryvads Bro og Langballekær. Strømmen er jævn, og bunden blød, skjul findes kun ved nedfaldne grene. Bækken er forurenet med forekomst af mange lammehaler og er uegnet for fisk. (222) Det sydlige tilløb til Ravnsø fra Kirkeskov er ubetydeligt, stillestående og grøftagtigt ved branddammen øst for Kirkeskov (ved vejen Veng - Skanderborg). Uegnet for fisk. (223) Længere nedstrøms (ved Skibskær) blev bækken fundet udtørret. (224) Tilløbet fra Tingkrog i den østlige del af Nygårde (225) Skov er ganske lille og betydeligt på hele forløbet. Uegnet for fisk. (226) Marskendal Bæk er stillestående, tilgroet og grøftagtig ved vejen Firgårde - Nygårde og blev fundet (227) udtørret ved skovvejen nordøst for Firgårde Skov. Uegnet for fisk. ]S_Y ^_Birkhede (lok^_228)_ (228) Bækken er 1 m bred og 2 cm dyb ved vejen Alling - Ry med svag strøm, blød bund og manglende skjul. Den er stillestående og kanalagtig og derfor uegnet for ørred.

12 - 8 - ls^ldal_bæk (I;aven_Bæk^_lok_;^_229323)_ (229) Bækken er,9 m bred og 3 cm dyb ved vejen Linå - Tørring. Den har god strøm og sandet, stedvis gruset bund med gode skjul for ørred ved sten, høller, brinker og nedfaldende grene. På trods af årlige yngeludsætninger på 4. stk. blev der ikke fanget ørred. Årsagen er måske landbrugsforurening. Det østlige tilløb her er meget lille og ubetydeligt. Yngellokalitet 4. (23) Bækken er 1 m bred og 6 cm dyb ved gartneriet i Laven. Der er god strøm og sandetgruset bund med spredt forekomst af gydegrus. Skjul for ørred findes ved udhængende bredvegetation, sten, brinker og høller. Ved gartneriet blev der fundet en bræddeopstemning, som spærrede for opgang, og der blev fundet en del grønne alger og slam i bækken. På trods af dette blev der (nedstrøms bræddeopstemningen) fundet en tilfredsstillende yngeltæthed, og der blev fanget knude og gedde. Der blev kun fanget en enkelt større ørred. Yngellokalitet 2^. Bæ]S_Y^^_ Y i^?is_9 Ég_ilok^_231)_ (231) Bækken er ganske lille og ubetydelig og har en stærk sandvandring. Uegnet for fisk. Bæk_ved_Hø2holt (lok_^_232)_ (232) Bækken er stillestående og grøftagtig med en meget lille vandføring. Uegnet for fisk. ^]$_^st_for_eid^_;^katrinelund;^ (lok^_233)_ (233) Bækken blev fundet udtørret. B^^ ti_dal_bæk (lok^_234)_ (234) Udtørret.

13 - 9 - IS_i_ Yeibæk (lok_^_235)_ (235) Udtørret. (236) Udtørret. VESTLIGE TILLØB TIL GUDENÅEN (lok ) Salten_Å (lok^_ )_ (237) Salten Å udspringer syd for Christianshede og kaldes Skærbæk på det øverste forløb. Ved Favrholt Bro (vejen Hjøllund - Sepstrup) er bækken 1,3 m bred og 2 cm dyb med god strøm og sandbund. Skjul findes stort set kun i høller og ved brinker og bredvegetation, som dækker halvdelen af vandspejlet. Der er ingen gydemuligheder omkring broen på grund af en kolossal sandvandring, men på trods af dette blev der fundet en mindre bestand af såvel yngel som større ørred. Derfor må der stedvist være gydemuligheder, idet der ikke finder udsætning sted. Der blev konstateret en ganske let forekomst. Etårslokalitet 3. (238) Ved ejendommen "Lykkensprøve" i Skærbæk Plantage er vandløbet 2,4 m bredt og 13 cm dybt med frisk strøm og sandbund. Skjul findes ved sten, høller, trærødder og brinker, og der er ikke fundet gydebund. Der blev fanget 2 stk. ørredyngel og fundet en rimelig bestand af større ørred. Dette på trods af, at vandløbet på grund af forurening og næringspåvirkning (mange grønalger) ikke er egnet for ørred (uden og grønalger en egnet halvårslokalitet 2).

14 - 1 - (239) Ved vejen Vrads - Fogstrup er åen 4,3 m bred og 36 cm dyb med frisk strøm og blød sandbund. Der blev fundet en lille bestand af større ørred, som fandt skjul ved vandranunkel, udhængende bredvegetation og brinker, grene og høller. Men åen er uegnet for ørred på grund af en stærk forurening (uden en toårslokalitet 2), (24) Ved markvejen mellem ejendommen "Nedergård" og Svinsbjerg (syd for Fogstrup) er Salten Å 5 m bred og 56 cm cyb med frisk strøm og sandbund, som er halvt dækket af båndblade. Der er mange alger, og skjul findes stort set kun i grødevæksten. Der er ingen gydemuligheder og ingen ørred, derimod blev der fanget 9 regnbueørred på en 5 m lang strækning. Toårslokalitet 3. Salten Å's hovedløb er ikke undersøgt længere nedstrøms, da den er for mægtig til elfiskeri, Den er dog egnet for toårsørred på store dele af det resterende forløb indtil udløbet i Salten Langsø, (241) Tilløbet Lystrup Å kaldes Dalbæk (senere Nimdrup Bæk) på det øverste forløb og er,8 m bred og 1 cm dyb ved markvejen fra Davding til Ring. Bækken er stærkt uddybet og tilgroet med blød bund og jævn strøm og er derfor uegnet for ørred. (242) Ved vejen Grædstrup - Davding er Nimdrup Bæk 1,2 m bred og 13 cm dyb med god strøm og sandbund. Der er et ringe antal skjul i grødevækst og brinker, men mange fødedyr. Der er ingen gydemuligheder eller ørred, men der blev fanget en enkelt knude. Halvårslokalitet Ik. (243) Ved Stokbro (vejen Slagballe - Grædstrup) er Nimdrup Bæk rørlagt på et forløb af ca. 5 m på begge sider af vejen, hvilket er usædvanligt for så stort et vand-

15 løb. Umiddelbart nedstrøms rørlægningen er bækken roligtflydende med sandbund og er uegnet for ørred. (244) Opstrøms ejendommen "Pja1tenborg" er bækken 2,2 m og 23 m dyb med god strøm og sandet, stedvis gruset, bund. Der er en del skjul i grødevækst og ved brinkerne, og vandet er let farvet. Her blev fundet en tilfredsstillende naturlig tæthed af ørredyngel samt en mindre bestand af større ørred. Etårslokalitet 2^, (245) Ved ejendommen "Kænpesmølle" er vandløbet 2,7 m bredt og 27 cm dybt med frisk strøm og sandet, stedvis gruset, bund. Der er mange skjul for ørred i en kraftig grødevækst og i enkelte høller, og der blev fundet en utilfredsstillende tæthed af såvel yngel som større ørred. Desuden blev der fanget knude og bæklampret. Etårslokalitet 4. (246) Vandløbsstrækningen mellem Bryrup Langsø og Kvindsø kaldes Bryrup Å og er ca. 3 m bred og 3 cm dyb med frisk strøm og grusbund. Skjul findes ved sten, høller, trærødder, faskiner og brinker, men åen er stærkt påvirket af alger fra Bryrup Langsø og uegnet for ørred (uden alger en etårslokalitet 4). (247) Åen fra Kulsø og nedstrøms kaldet Lystrup Å og er fysisk set et flot vandløb, blot er det uegnet for ørred på grund af en stærk algepåvirkning fra søerne omkring Bryrup. Ved Lystruphave Hotel er åen ca. 6 m bred og 25 cm dyb med god strøm og sandet, stedvis gruset, bund. Skjul findes ved sten, trærødder, høller og brinker, og åen ville uden alger være en etårslokalitet 4. Nu uegnet for ørred. (248) Ved markvejen vest for Vesterhåb er Lystrup Å 5,1 m bred og 23 cm dyb med god strøm og sandbund. Skjul

16 findes kun ved udhængende bredvegetation, og åen er stærkt algepåvirket. Her blev fanget et stort antal aborrer og skaller, men ingen ørred. Uden alger ville åen være en egnet etårslokalitet 3, nu er den uegnet for ørred, (249) Nedstrøms det nedlagte savværk, hvor der findes en impassabel opstemning, er åen undersøgt ca. 4 m før udløbet i Salten Å (vest for Svinsbjerg). Åen er fysisk set meget flot med rivende strøm og gruset, stedvis stenet bund, som kan anvendes til gydning (bredde 4,5 m, dybde 18 cm). Skjul findes ved sten, høller, brinker, trærødder og nedfaldne grene. Åen er stadig påvirket af alger fra søerne ved Bryrup, men ørred kan formentlig klare sig her i rimeligt omfang, i alt fald blev der fanget 2 større ørred og 1 regnbueørred. Fysisk set bedømmes åen til en etårslokalitet 5. (25) Tilløbet til Nimdrup Bæk fra Rødvigsballe er ved vejen Slagballe - Davding,8 m bred og 16 cm dyb med god strøm og sandbund. Der er skjul ved grødevækst og brinker, og der fandtes mange tanglopper, men ingen gydemuligheder. Der blev fanget en lille gedde på 13 cm, men ingen andre fisk. Etårslokalitet 3. (251) Længere nedstrøms ved vejen fra Davding til Stokbro er bækken ca. 1 m bred og 1 cm dyb med frisk strøm og grusbund, som giver gode gydemuligheder.- Bækken er rørlagt fra ca, 2 m opstrøms vejen og til udløbet i Nimdrup Bæk og blev ikke befisket opstrøms rørlægningen på grund af en fuldstændig tilgroning af brændenælder, Bækken er ikke tidligere undersøgt, og det er derfor ukendt, om der findes ørred på dette nederste forløb. Det er dog ikke sandsynligt, selvom vandløbet har gode gydemuligheder og bedømmes til en yngellokalitet 4.

17 (252) Tilløbet syd for Slagballe er udtørret ved vejen fra Slagballe mod Stokbro. (253) Kringelbæk, som løber til Karlsø, er,9 m bred og 1 cm dyb kort før udløbet i søen. Strømmen er friskrivende, og bunden består af grus og sten, som er meget velegnet til gydning. Skjul findes ved sten og en kraftig dækning af bredvegetation og brinker. På trods af de fine gydemuligheder og en årlig udsætning af 2. stk. ørredyngel blev der kun fundet en lille tæthed af større ørred og intet yngel. Bækkens øvre løb er ikke undersøgt på grund af vanskelige tilkørselsforhold, men er bedømt til en halvårslokalitet 5 før udløbet i Karlsø. (254) Kaidal Bæk, som løber til Bryrup Langsø, er,5 m bred og 1 cm dyb ved vejbroen nordøst for ejendommen "Bryrupgård". Bækken har god strøm og sandbund, men er næsten tilgroet af grøde. Uegnet for ørred. (255) Afløbet fra Igelsø er 1,5 m bredt og 8 cm dybt efter sammenløbet med tilløbet fra Velling Skov med god strøm og sandbund, forårsaget af en kraftig sandvandring. Der er kun få skjul ved trærødder, brinker, høller og nedfaldne grene, og vejunderføringen ved sammenløbet af de to løb er ikke passabel for opstrøms vandrende ørred. Begge vandløb opstrøms vejen er ubetydelige og uegnede for ørred, men efter sammenløbet blev der fanget et lille antal naturligt produceret yngel og større ørred. Gydeområderne blev dog ikke fundet. Yngellokalitet 1. (256) Løndal Bæk er,7 m bred og 5 cm dyb ved vejen og skovgrænsen, ca. 5 m nord for Løndal. Der er frisk strøm og sandet, stedvis gruset, bund med gode gydemuligheder. Skjul findes ved brinker, trærødder, sten

18 og nedfaldne grene, og der blev fundet en lille naturlig ørredbestand. Antallet af større ørred var tilfredsstillende, mens antallet af yngel var ret lille. Bestanden må dog formodes at være i balance, da der ikke foretages udsætninger i bækken. Yngellokalitet 2\, (257) Åsbæk ved ejendommen "Åslund" er stærkt uddybet med svag strøm og kraftig tilgroning af grødevækst (bredde 2 m, dybde 1 m). Uegnet for ørred. (258) Længere nedstrøms, ved vejen Kærlund - Svinesø, er Åsbæk også stillestående og kanalagtig med blød bund og halvvejs tilgroning af grøde (bredde 5 m, dybde 75 cm), Uegnet for ørred, (259) Tilløbet til Åsbæk er stærkt forurenet ved vejen 6 m stik vest for Åslund, Bortset herfra er vandløbet meget flot med rivende strøm og grusbund (bredde 1 m, dybde 1 cm), Der ligger en lille klarvandet sø opstrøms vejen, som er fyldt med drypstenslignende bakteriekulturer. Bækken er uegnet for fisk på grund af forureningen. De nordlige tilløb til Salten Å, som beskrives her- (26) efter, starter med afløbet fra Kolsø. Bækken er,8 m bred og 4 cm dyb med frisk strøm og gruset bund. Skjul findes ved brinker, bredvegetation og i høller, og vandet er stærkt rødt. Uden ville beekken være en egnet etårslokalitet 4, men bækken er uegnet for fisk i sin nuværende tilstand. (261) Tilløbet til Salten Å ca. 5 m opstrøms vejen Them - Bryrup er 1,5 m bredt og 8 cm dybt ved vejen langs Salten Å. Strømmen er god, men bunden er blød med manglende skjul og gydemuligheder. Skjul findes ved

19 en sparsom grødevækst, i udhængende bredvegetation og ved trærødder, høller og nedfaldne grene. Der er etableret en opstemning (sø) ca. 75 m opstrøms vejen, som kun kan passeres af nedstrøms trækkende fisk. Der blev fanget 2 regnbueørred og mange hundestejler, men ingen ørred. Yngellokalitet Ik (262) Det nordlige tilløb til Salten Å (ved vejen 5 m øst for Katrinedal Dambrug) er 1,7 m bredt og 22 cm dybt med god strøm og sandet bund. Der er kun få skjul ved trærødder og høller og ingen gydemuligheder. Der blev fanget en enkelt større ørred, Bækken ville normalt være en etårslokalitet 1, men er nu uegnet for fisk på grund af en stærk aflejring på planterne. (263) Tilløbet til Engetved Sø fra ejendommen "Dronningholm" er,9 m bredt opstrøms vejen før udløbet og 1,3 m bredt nedstrøms vejen. Vanddybden er 6-7 cm, og der er frisk strøm og brinker. Der blev konstateret en lille bestand af større ørred. Succesfuld gydning finder formentlig ikke sted på grund af en kraftig forurening, og ørrederne kan stamme fra gydning længere opstrøms. Uden er bækken en yngellokalitet 3, men er uegnet i sin nuværende tilstand, (264) Det østligste tilløb til Engetved Sø ved grusvejen Engetved - Tolstruplund er ganske lille og ubetydeligt med stærkt forurenet vand. Uegnet for fisk. (265) Det nordlige tilløb til Salten Å, øst for. Engetved Sø, er,5 m bredt og 1 cm dybt ved vejen Engetved - Tolstruplund. Der er frisk strøm og sandbund, og skjul findes ved brinker, trærødder, høller og nedfaldne grene. Normalt ville baekken blive bedømt som en halvårslokalitet 3, men den er nu uegnet på grund af en stærk forurening.

20 (266) Bækken fra Frøsø er,4 m bred og 5 cm dyb ved vejen Tolstruplund - Næsgård med god strøm og sandbund. Der er kun ganske få skjul, og der blev kun fanget hundestejler. Yngellokalitet 1. (267) Salten Bæk, som løber til Kajesø (en del af Salten Langsø) er,4 m bred og 3 cm dyb ved vejen Salten - Pårup med jævn strøm og sandbund. Bækken er o- vergroet af bredvegetation og har en ret ringe vandføring - derfor uegnet for fisk. (268) Bækken er også uegnet for fisk længere nedstrøms langs hovedvejen vest for Balleskov (syd for Salten), her på grund af en kolossal sandvandring forårsaget af, at bækken fungerer som grøft (bredde,3 m, dybde 2 cm), Uegnet for fisk. (269) Nedstrøms hovedvejen er vandføringen i Salten Bæk rimelig god, og bækken har et noget varieret forløb med frisk strøm og sandet, stedvis gruset, bund, (bredde,4 m, dybde 5 cm). Bækken er dog uegnet for fisk på grund af kraftige aflejringer (uden yngellokalitet 2^). (27) Tilløbet til Kajesø vest for Møllebækgård er,8 m bredt og 5 cm dybt nedstrøms sammenløbet af de to løb. Strømmen er frisk, bunden gruset, og der er gode skjul ved sten, nedfaldne grene, trærødder og brinker. Bækken er dog uegnet for fisk på grund af en kraftig belægning (uden yngellokalitet 4). (271) Ildal Bæk ved vejen øst for ejendommen "Plejlvad" er 1,1 m bred og 7 cm dyb med frisk strøm og grusbund, som kan anvendes til gydning. Opstrøms vejen er bækken helt tilgroet af bredvegetation, og der er aflejret en del sand og slam. Nedstrøms vejen er der en del skjul ved sten, brinker og bredve-

21 getation, og bækken ville i uforurenet tilstand være en yngellokalitet 3k. Der blev fundet et forurenende rørudløb ca. 1 m nedstrøms vejen, og mange døgnflue- og vårfluelarver opstrøms udløbet, men ikke nedstrøms. Der er dog også trådformede grønalger på begge sider af rørudløbet, og der blev kun fanget hundestejler. Der er et lille fald ved vejunderføringen, som således kan være vanskeligt passabel for opstrøms vandrende fisk. Bækken er på grund af forureningen uegnet for fisk i sin nuværende tilstand. (272) Ildal Bæk ved Ildal Bro (vejen Salten - Rye - Glarbo) er,8 m bred og 8 cm dyb opstrøms sammenløbet med tilløbet fra øst. Strømmen er frisk, bunden stenet, og der er gode skjul ved brinker, bredvegetation, sten og høller. Der er mange tanglopper, men stadig en del trådformede grønalger som følge af næringsberigelse. Dette er måske årsagen til, at der kun blev fanget en enkelt ørred på trods af årlige yngeludsætninger på 3. stk. i årene forud for undersøgelsen. Yngellokalitet 3^. (273) Længere nedstrøms ved vejen Salten - Gi. Rye er Ildal Bæk,9 m bred og 14 cm dyb med stillestående vand og blød bund. Bækken er halvt tilgroet af grødevækst, og der blev ikke fanget fisk på trods af årlige yngeludsætninger på 3. stk. Derimod blev der observeret en del tanglopper. Der er ingen tegn på forurening, men bækken er på grund af uddybningen uegnet for ørred, og de tidligere udsætninger er således forfejlede, måske på grund af en ringe sommervandføring. (274) Ved broen kort før udløbet i Salten Langsø er Ildal Bæk 2,7 m bred og 8 cm dyb med frisk strøm og stenet bund. Der er usædvanlig mange skjul for yngel ved sten, trærødder, høller, brinker og nedfaldne grene, men også en kraftig belægning

22 på sten m.m. Der blev fundet tanglopper, men kun få insektlarver foruden fangst af 23 større ørred (ingen yngel). Ørrederne stammer formentlig fra udsætninger længere opstrøms, da den kraftige belægning formentlig giver dårlige iltforhold i evt. gydebanker, Ørred kan dog formentlig overleve udsætning i bækken (klart vand), og den bedømmes derfor til en yngellokalitet 5. Okkerforureningen burde dog bekeempes. (275) Det østlige tilløb til Ildal Bæk ved vejen syd for Salten Skov er,6 m bredt og 1 cm dybt med god strøm og grusbund. Bækken blev fundet tilgroet af grødevækst, hvilket gjorde elektrofiskeri vanskeligt og ineffektivt. På trods af dette blev der fanget et usædvanligt stort antal større ørred 2 (145 stk. pr. 1 m ), men dog ikke yngel. Ørrederne stammer derfor fra årlige udsætninger af 2. stk. yngel og har tilsyneladende fundet usædvanlig gode livsbetingelser i bækken, men ikke gydemuligheder (formentlig på grund af den kraftige tilgroning af grøde). Ved nænsom grødeskæring ville vandløbet være en yngellokalitet 5, men er nu "kun" en yngellokalitet 3. (276) Tilløbet til Mørksø ved vejen i Højkol Skov er,8 m bredt og 5 cm dybt med god strøm, sandbund og skjul ved trærødder, nedfaldne grene og små høller, På trods af en del sand og en let farve i vandet bedømmes vandløbet til en egnet yngellokalitet 2^. (277) Længere nedstrøms mellem Mørksø og den opstrøms beliggende vej er bredden,6 m og dybden 3 cm, og der er rivende strøm og stenet bund. Opstrøms vejen er der en del sand, og bækken er en egnet yngellokalitet 3. Mellem vejen og Mørksø er bækken en yngellokalitet 5 på trods af forekomster. Der blev

23 fanget en regnbueørred på 38 cm her, som må stamme fra ulovlige udsætninger i Mørksø. Desuden blev der ved besigtigelsen fundet en nyligt etableret fangstkasse ved afløbet fra søen, hvorigennem alt vandet blev ledt. Denne fangstkasse er formentlig ulovligt etableret. (278) Tilløbet fra Spånbakke ved vejen Salten - GI. Rye har en ret lille vandføring, kraftig sandvandring og er rørlagt nedstrøms vejen. Uegnet for fisk. Tilløb_til_Birksø (lok_^_279)_ (279) Bækken mellem Brændstens Bakker og Alfadersbakke er udtørret, Smedebæk (lok^_28p)_ (28) Bækken er,5 m bred og 4 cm dyb ved skovvejen før udløbet, og der er god strøm og sandet, stedvis gruset, bund. Skjul findes ved sten, høller og brinker. Vejunderføringen er ikke passabel for opstrøms vandrende fisk, og bækken er fisketom. Yngellokalitet 2k. Tilløb_til_Rosvi2 (lok^_281)_ (281) Bækken er ganske lille og ubetydelig ved skovvejen ca. 3 m nord for ejendommen "Hedegård". Uegnet for fisk- SYeibæk (lok_^_ )_ (282) Svejbæk er 1 m bred og 1 cm dyb ved vejen Gi. Rye - Silkeborg. Bækken er uddybet og kanalagtig med blød bund og rødt vand. Den er derfor uegnet for fisk.

24 - 2 - (283) Svejbæk er,8 m bred og 1 cm dyb ved skovvejen ca. 5 m før udløbet i Julsø. Vandet er stillestående og rødt, bunden er blød, og skjulesteder mangler. Uegnet for fisk. (284) De sidste ca. 15 m af Svejbæk før udløbet i Julsø (nedstrøms broen) giver gode betingelser for ørred. Der er frisk strøm og grusbund (gydebund) og mange skjul ved trærødder, brinker, sten og høller (bredde 1 m, dybde 5 cm). Der er en ganske let sandvandring, og vandet er let farvet. Der er en fin naturlig bestand af ørredyngel og større ørred, som gør de hidtidige yngeludsætninger (3. stk.) overflødige. Opstrøms vejen er bækken uddybet og stillestående og dermed uegnet for ørred. Ved vejen løber et lille tilløb til fra vest, som dog er for ubetydeligt til at være velegnet for ørred. Det sidste forløb fra vejen og nedstrøms er en yngellokalitet 4. Foldbæk_l2^i_285)_ (285) Bækken er uddybet, stillestående og kanalagtig ved skovvejen, ca. 5 m før udløbet i Borre Sø (bredde 1,3 m, dybde 1 cm). Bunden er blød, vandet brunt, og bækken er således uegnet for fisk. S^gebæk_l9ki_286)_ (286) Bækken er 2 m bred og 2 cm dyb ved vejen Virklund - Sønderskov med frisk strøm og sandbund. Skjul findes ved sten, brinker og høller, og bækken ville uden være en etårslokalitet 2. Nu er den uegnet for fisk på grund af en meget kraftig forurening. Gravbæk_lelSi_ )_ (287) Bækken udspringer i et moseområde ved Jenskær nord

25 for Gjessø Skov. Den er meget diffus her, og bæklejet kunne ikke findes. (288) Øst for Jenskær er der etableret en kunstig sø ved hjælp af en opstemning (stenbunke). Opstemningen er ikke passabel for opstrøms vandrende fisk. Nedstrøms søen er bækken,8 m bred og 15 cm dyb med frisk strøm og sandet, stedvis gruset bund. Bækken er overgroet af bredvegetaion og er uegnet for ørred på grund af manglende skjul. (289) Opstrøms udløbet af Gjessø Bæk er bækken 1,5 m bred og 2 cm dyb med god strøm og blød bund. Bækken er kanalagtig med manglende skjul, og bunden er dækket af en stærk belægning. Uegnet for fisk. (29) Nedstrøms Thorsø er Gravbækken undersøgt ved den gamle hovedvej i Virklund. Bredden er her 3,1 m, dybden 15 cm, og der er frisk strøm og grusbund, som stedvist kan benyttes til gydning. Der er mange skjul ved sten, brinker, høller, trærødder og nedfaldne grene, og der blev fanget et lille antal ørredyngel og større ørred. Normalt udsættes der her 1. stk. halvårsørred. Udover ørred blev der fanget gedde, grundling, knude, aborre, ål og store stimer af små skaller (ca. 5 cm). Bækken bedømmes som helhed til en halvårslokalitet 4. (291) Ved skovvejsbroen ca. 7 m før udløbet i Borre Sø er Gravbæk 3,7 m bred og 4 3 cm dyb med god strøm og sandbund. Skjul findes ved trærødder, høller og brinker, Her blev der fanget aborre, knude og ål. Der er stærk sandvandring, og bækken bedømmes som en toårslokalitet 1. (292) Tilløbet til Gravbæk fra Gjessø er rørlagt fra vejen Gjessø - Them og ca, 1 m nedstrøms. Nedstrøms

26 rørlægningen er bredden,4 m og dybden 5 cm med jævn strøm og sandbund. Vandføringen er ret lille, og skjul mangler. Desuden er der en del trådformede grønalger, og bækken er uegnet for ørred. (293) Der findes en opstemning i Gjessø Bæk ved savværket før udløbet i Gravbæk, og bunden er dækket af en stærk belægning. Bredden er 1 m, dybden 5 cm, og der er frisk strøm og grusbund. Uden ville bækken være en egnet yngellokalitet 4, nu er den uegnet for fisk. (294) Hulbæk, som løber til Gravbæk kort før udløbet i Borre Sø, er ubetydelig opstrøms sammenløbet med vandløbet fra moserne mod vest. Bækken, som afvander moseområdet, er 1,5 m bred, 14 cm dyb og har frisk strøm og grusbund. Bækken er forurenet med uklart vand og belægninger på bunden, og der blev fundet mange røde myggelarver og larver af kvægmyg samt fanget 2 skaller. I uforurenet tilstand er bækken en yngellokalitet 4, nu er den u- egnet for fisk. gdderbæk (lok^_295)_ (295) Odderbæk, som løber til Almind Sø, er 1,5 m bred og 15 cm dyb ved skovvejen kort før udløbet i søen. Der er jævn strøm og blød bund, og bækken er stærkt forurenet. Uegnet for fisk. ^ ^É^ ls_ll2!s.i_296)_ (296) Skadebæk, som også løber til Almind Sø, er lille og ubetydelig og derfor uegnet for fisk. -der_å (lok_^_ )_ (297) ;r Å har sit udspring ved Østermose sydøst for i svang og er 1,3 m bred og 27 m dyb ved vejen

27 Engesvang - Funder Kirkeby. Der er jævn strøm, blød bund og skjul ved trærødder og høller, men bækken er stærkt forurenet (ingen fisk). I uforurenet tilstand ville bækken være en etårslokalitet 3, nu er den uegnet for fisk. (298) Ved vejen Pårup - Funder er åen 2,6 m bred og 4 cm dyb med jævn strøm og blød bund. Skjul findes ved trærødder, træer og høller, og der blev fanget 1 ørred og 1 regnbueørred. Der er aflejringer på bunden, men åen bedømmes alligevel til en toårslokalitet 2. (299) Efter sammenløbet med Kalkensbæk er Funder Å undersøgt nord for ejendommen "Vesterskovgård". Bredden er 6,8 m, dybden 3 cm, og der er frisk, stedvis rivende strøm og hovedsagelig gruset bund. Skjul findes ved en kraftig grødevækst, brinker, sten, høller og trærødder, og åen har et flot cg varieret forløb med et stort fald og godt gydegrus. Der er en ganske let forekomst af grønalger og en del larver af kvægmyg. På trods af de gode gydemuligheder blev der kun fanget et enkelt stk. ørredyngel, derimod blev der fanget en del større ørred over 18 cm. Hvor disse stammer fra, vides ikke. Etårslokalitet 5. (3) Ved Løgager Bro er Funder Å ca. 4 m bred og 5 cm dyb med frisk, stedvis rivende, strøm og sandet gruset bund. Åen har et flot forløb med mange skjul ved grøde, sten, høller, brinker og trærødder. Toårslokalitet 4. (31) Tilløbet Kalkensbæk er undersøgt ved vejen mellem ejendommene "Egehus" og "Vanddamhus". Bredden er 1 m, dybden 12 cm, og der er god strøm og sandet, stedvis gruset bund. Skjul findes ved trærødder.

28 brinker og høller. Der blev fanget et tilfredsstillende antal større ørred og større kildeørred, men kun et enkelt stk. yngel af kildeørred (ingen ørredyngel). Gydning finder formentlig kun sted i begrænset omfang, og såvel ørred som kildeørred er sandsynligvis udsat eller undsluppet fra det opstrøms beliggende dambrug. Halvårslokalitet 3. (32) Øst for Sepstrup Krat og efter sammenløbet med Løgager Bæk er Kalkensbæk 1,2 m bred og 15 cm dyb med god strøm og sandet, stedvis gruset, bund. Skjul findes ved brinker, høller og trærødder, og der er en stor bestand af større ørred og kildeørred (66 ørred pr. 1 m, 24 kildeørred pr. 1 2 m ). Et dambrug i nærheden producerer mange kildeørred, og de fundne ørreder og kildeørreder stammer formentlig herfra. Halvårslokalitet 3. (33) Opstrøms dambruget og ca. 1 km før udløbet i Funder Å blev Kalkensbæk undersøgt ved ejendommen opstrøms dambruget. Det oprindelige vandløb er uddybet og stillestående med mange trådformede grønalger og lammehaler (bredde 1,5 m, dybde 25 cm), Fødekanalen øst for ejendommen er 1,3 m bred og 19 cm dyb med god strøm og blød, belagt bund. Her blev fanget yngel af kildeørred samt enkelte større ørred og kildeørred. Også disse fisk stammer formentlig fra dambrug. Kalkensbæk og den vestlige fødekanal er uegnet på denne lokalitet, omend den østlige fødekanal fysisk set bedømmes som en etårslokalitet Ik. (34) Løgager Bæk er ganske lille og ubetydelig ved markvejen sydøst for ejendommen "Grethelund". Bækken er rørlagt opstrøms vejen og fra vejen og 1 m nedstrøms. Uegnet for fisk,

29 (35) Ca, 1 km længere nedstrøms, ved markvejen sydøst for ejendommen "Hedehus", er bækken,4 m bred og 8 cm dyb med jævn strøm og sandbund. Bækken er uddybet og tilgroet af grødevækst opstrøms vejen og er uegnet for fisk. Nedstrøms vejen er bækken reguleret og har et begrænset antal skjul ved udhængende bredvegetation og brinker. Her blev fanget en ørred og en kildeørred. Yngellokalitet 2. (36) Tilløbet til Funder Å fra Byllekol er ved vejen sydvest for ejendommen "Bøskovlund",5 m bredt og 5 cm dybt med god strøm og grusbund. Der er gode skjul for ørred ved sten, høller og brinker, men bækken er stærkt belastet. Uden ville bækken være en yngellokalitet 4, nu er den uegnet. (37) Det nordlige tilløb til Funder Å fra Abildskov Dal er,5 m bredt og 1 cm dybt ved dammen før udløbet i Funder Å. Bækken er uddybet og stillestående med blød bund og er tilsyneladende ikke stemmet op til vandforsyning af dammen. Uegnet for ørred. (38) Tilløbet til Ørnsø vest for Nørskov og nedstrøms dambruget er 2 m bredt og 5 cm dybt med jævn strøm og blød bund. Bækken er uddybet, og skjul findes kun i høller, Opstemningen ved dambruget er ikke passabel i opstrøms retning. Bækken er uegnet for ørred. (39) Ved ringvejen nordvest for teglværket er bækken 1,4 m bred og 15 cm dyb med frisk strøm og sandet, stedvis gruset, bund. Skjul findes ved brinker, trærødder, sten og nedfaldne grene. Her blev fanget et mindre antal større ørred, regnbueørred og kildeørred, som formentlig alle stammer fra dambrug. Halvårslokalitet 3.

30 (31) Ved vejen fra Funderholme mod Silkeborg er bækken 2 m bred og 2 cm dyb med jævn strøm og en ekstremt blød bund. Her blev fanget ganske få større ørred og kildeørred, og bækken bedømmes som en etårslokalitet 2, (311) Det sydlige tilløb til bækken er uddybet, kanalagtigt og uegnet for ørred. Tilløb_til_Sil3^eborg_Langsø (l2]si_ ), (312) Møllebæk syd for Hvinningdal er delvis uddybet og stærkt forurenet ved vejen Hvinningdal - Nørskov (bredde 1,5 m, dybde 13 cm). Der er jævn strøm, hovedsagelig gruset bund og skjul ved sten og høller. Uden ville lokaliteten være en halvårslokalitet 2, nu er bækken uegnet for ørred. (313) Ved ringvejen nord for Silkeborg er bækken ca, 2 m bred og 12 cm dyb med frisk strøm og hovedsagelig gruset bund. Der er en del skjul ved sten, trærødder og høller, men bækken er noget belastet. Tidligere befiskninger har vist, at der som regel er en del ørred i bækken, og den bedømmes som en halvårslokalitet 3. (314) Det næst-sydligste tilløb til Silkeborg Langsø er 1,5 m bredt og 5 cm dybt ved ringvejen. Strømmen er jævn og bunden blød, vandet er rødt, og der mangler skjul. Uegnet for ørred. (315) Bækken er,6 m bred og 5 cm dyb med jævn strøm og sandbund. Den er reguleret med stor sandvandring og et begrænset antal skjul ved brinker og nedfaldne grene. Uegnet for ørred. (316) Det nordligste tilløb til Silkeborg Langsø, vest

31 for Kærsgård Bro, er uddybet og mangler skjul ved ringvejen (bredde 1 m, dybde 1 cm). Bunden er blød, vandet rødt og med svag strøm. Uegnet for ørred. (317) Frøbæk umiddelbart vest for Viborg Bro er 1,5 m bred og 1 cm dyb med jævn strøm og rødt vand. Bækken er rørlagt opstrøms villavejen langs søen og løber i enconenteret kanal nedstrøms villavejen. Uegnet for fisk. (318) Søholt Bæk ca. 6 m øst for Viborg Bro er 2 m bred og 2 cm dyb med frisk strøm og gruset bund. Skjul findes ved sten i bunden, men bækken er stærkt forurenet og uegnet for fisk. (319) Kejlstrupgrøften sydvest for Silkeborg Højskole er 1 m bred og 1 cm dyb. Bækken er uddybet og har en lille vandføring med svag strøm og sandbund. Der er ingen skjul for ørred, og bækken er uegnet for ørred.

32 Station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 26 -JL_s_ø. J SØ ,61 _, ii2_. _,3 O J_NØ ^_,2 O 29 J_SØ ^56, I SØ I NØ ZiL,64 5 1^5,2 O 212 I_SØ 52419,97 ^ _ I_NØ_ 572 O 214 _I_SØ_ ,38, I_SØ ^5_,1 5 1 Tæthed pr. 1 m^ Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs 4,4 _,_6 2.3,6 Tilfredsstillende tæthed.,8,6 1,6.9^1.

33 station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds I SØ I SØ ,75, I SØ I SØ I NØ I SØ I SØ I SØ I SØ I Sø r,88, ,1, ,87, ,5, r r Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs 9,4* 33,2 123,6 * Tilfredsstillende tæthed. 9,6 9,6. _

34 station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret 226 I SØ I SØ I SØ I NØ, I NØ ,,92 1,4,3 5, Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet 4 2^ 1 Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. 4 Årlig halvårsuds. 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed. r 51,5* ,4 5,8 1,9

35 Station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs IV SØ IV SØ, , 21,8^^ 29,4 31,8 L r, ,1 31, IV SØ I SV IINV IINV I I I ^ ,29 2,36 4,3 4,99,75 1,17 2,22 2,72, ,7 3,7 r, ,3,1,13 5 1,5 1.7,23 5 2,5 5 34,3 15,5^ 49,8, ,1 5,8 12,9 1,5 * Tilfredsstillende tæthed.

36 Station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (ra) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig 246 I SV U99 3,,3 247 I SØ ,, I SV I SV ,14,23 5 4,54, I,78, I 1,,1 252 I I SV 33981,94, I SV 33387,5,1 255 I SV ,48,8 25 Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 2 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt,9,9 9,6 9,6 6,5 15,2 21,7 Søørred Havørred Regnbueørred,5 Kildeørred Stalling Skalle mange Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre mange Hork Ål Gedde 2,6 Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

37 Station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (ra) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds I SV ,66,5 4 2,5 I SV 39612S 2, 1, I SV ,,75 I SV ,,1 IVSV ,75,4 1 I SV ,54,8 5 1,5 I SV ,71,22 5 I SV ,8,6 25 I SV I SV ,5,1 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred 4,6 26, J 1,3 8,3 Ørred generelt 3,6 1,3 8,3 Søørred Havørred Regnbueørred 3,1 Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire L Smerling Elritse Grundling r Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

38 station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 266 I SV ,4, I SV 35215^,4, I SV I SV I SV I SV C3' ,25,2,4,5,75,5 1,1, I SV 37416E,78,8 5 3, I SV ,88, I SV I SV ,72,8 5 5,62, Tæthed pr. 1 m^ Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred 2,9 2,9 24,4 24,4 145, 145, Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude ' Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs Tilfredsstillende tæthed.

39 station nr. Kortblad UTM-koordinat _I_SV I SV I SV 4 I_-SØ_ J SØ_ I SV ,?85_ Bredde (m) _^75,59,5,46 1,,75 1,2 1,25 Dybde (m) Befisk.stræk.(m) ^5 O ^3 5 ^2 O _qj_q4 4 _q^iq o q^iq O _L5, 3._1, O Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet 2,5 4 2,5 Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. 3 Årlig halvårsuds. 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt 117,8 59,5 177,3 Søørred Havørred Regnbueørred 4, Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

40 station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) , I SV ,75,15 1,5,2 3,12,15 5 3,68,43 5,4, ,, ,48, ,5,15 Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet 4 Toårslokalitet 1 Gydemuligheder Årlig yngeluds. 3 Årlig halvårsuds. 1 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel 3,1 Større ørred 2,9 Ørred generelt 6, Søørred Havørred Regnbueørred 1 Kildeørred Stalling Skalle mange 2,7 Brasen Flire Smerling Elritse Grundling,6 Knude,6 2,1 Aborre,6 1,1 Hork Ål 4,7 4,8 Gedde,6 Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

41 station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret IV NØ 24323C 1,3, ,55, IV NØ IV NØ IV NØ ,8,3 5 4,,5 31 IV NØ ,98, IV NØ ,18, IV NØ IV N^ IV SØ 2719,43,8 25 Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet 2 Halvårslokalitet 3 3 Etårslokalitet 5 1,5 Toårslokalitet 2 4 Gyderauligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel,3 Større ørred J 1,8 4,8 53,5 66,2 5,2 1,5 Ørred generelt 1,8 5,1 53,5 66,2 5,2 1j5 Søørred Havørred Regnbueørred 1,9 J Kildeørred 154,4 24,2 36,9 9^8 Stalling Skalle Brasen Flire Smerling r r Elritse Grundling Knude r Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

42 station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret ,5,5 37 IV N^ ,5, ,, ,42, ,, ,5, ,, ,5, ,6,5 Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet 3 2 Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt J 6,8 6,8 5,6 5,6 Søørred Havørred Regnbueørred 4,8 Kildeørred 6, 1, Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs Tilfredsstillende tæthed.

43 Station nr. Kortblad UTM-koordinat Bredde (m) 1, 1,5 2, 1, Dybde (m),1,1,2,1 Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 2 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle " Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude TUDorre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

44