Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal Anna Tauby, NIRAS
Agenda Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal Klimaforandring i det positive lys Baggrund for projektet Klimaudfordringer i Frederikssund Sillebro Ådal før projektet Projektforløb Projektets løsning Klimatilpasningen Naturgenopretningen Rekreative gevinster Win-win og synergier ved samarbejde Åbningen af ådalen Anna Tauby Cand.scient i Landskabsforvaltning, Hovedopgaver på Sillebro Ådalsprojektet: Projektledelse, Projektering, Byggeledelse Reguleringsprojekt på Sillebro Å Planlægning af stiforløb og rekreative interesser Botaniske screeninger og 3 dispensation Planlægning af træfældning, nyplantning og plejeplan
Mere vand
Mere glæde I Sillebro Ådal bruger vi ekstremregnen til noget positivt!!
Projektområdet Grøn kile til Frederikssund midtby Projektområde 90 ha 3 km ådal fra Vinge til Frederikssund
Baggrunden for Sillebro Ådal projektet Frederikssund Kommune ønskede at genoprette Sillebro Å som ikke levede op til målsætningen Frederikssund Forsyning var forpligtiget til at dæmpe 10 regnvandstilløb til Sillebro Å jævnfør Vandplanerne Frederikssund er særlig klimaudsat Byen Vinge er under udvikling
Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder med et samlet areal på 350 ha. Når byen er fuldt udbygget vil den rumme ca. 4.000 boliger med 10.000 indbyggere
Bluespots ved 100 mm regn i Frederikssund
Klimaproblemer i Frederikssund Sillebro Å har gang på gang oversvømmet midtbyen
Sillebro Ådal før Natur- og Klimaprojektet Tilgroet Ådal med skjult ådals topografi Helt lige å Utilstrækkeligt stinet uden udsyn til vand Store ufremkommelige arealer Få unaturlige regnvandsbassiner
Projektforløb - En proces på 4 år 1:3 Skitseprojekt for Frederikssund Kommune på Sillebro Å, 2009 Aftale med Frederikssund Kommune om Reguleringsprojekt på Sillebro Å, 2010 Idéen om et helhedsorienteret vandprojekt opstår med både Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning, 2010 Projekteringen igangsættes, 2010, med planer om at realisere projektet i forår/sommer 2011 Der udarbejdes tillæg til Spildevandsplanen, 2010 Der udarbejdes VVM screening og SMV, 2010 Der foretages botaniske registreringer samt fauna registreringer (elfiskning, pader, flagermus), 2010 Der udarbejdes Reguleringsprojekt for Sillebro Å, 2010 Løbende borgerindragelse 11
Projektforløb - En proces på 4 år 2:3 Det viser sig i starten af 2011 at projektet kræver et tillæg til lokalplanen. Tidsplanen skrider Kommunen udpeger 3 beskyttet natur i ådalen, 2011 Bassinerne må om projekteres Projektområdet er forurenet pga. en gammel losseplads og der kræves 8 og 19 tilladelser, 2011 Der anlægges trykledning gennem projektområdet samt ny sti der forbinder ådalen med den nye by Vinge, 2011 Naturprojektet venter på lokalplantillæg, endeligt vedtaget sept. 2012 Reguleringsprojektet samt bassinerne kræver en dispensation fra 3, udarbejdes 2012, kræver mange ændringer og godkendes marts 2013 12
Projektforløb - En proces på 4 år 3:3 Detailprojektering, 2012 Udbud, jan. 2013 Udledningstilladelser, 2013 Anlægsfasen, HedeDanmark A/S, jan.-sept. 2013 Nye jordprøver og 8 og 19 tilladelse, godkendt juli 2013 Projektet indvies, september 2013 Og nu på 5. år. Plejeplan 2014 21/05/2014 Sillebro Ådal meget mere end klimatilpasning 13
Projektløsningen Genslyngning, bassiner, nyt stisystem Frederikssund centrum Roskilde Fjord 1 km Ny sti med trykledning til Vinge
Naturgenopretningen Ådals topografien Naturpleje ved træfældning for at genskabe ådalsskrænternes synlighed Sillebro Å Genslynget vandløb med optimerede faldforhold Nye gydebanker, fiskeskjul, høl Flere gydende ørreder (efterår 2013) Neddroslede tilløb På sigt målopfyldelse I vandløbet og renere vand til fjorden som er NATURA2000 område Engene Slåes og materiale bortkøres for en mere næringsfattig engvegetation Invasive arter bekæmpes Græsning
Naturgenopretningen Moserne Naturpleje ved trætynding i de mest værdifulde moser Genskabelse af lav lysåben mosevegatation med potentiale for stor artsdiversitet Ny ellesump Nye padehabitater, sjapvandsarealer ved bassiner Overdrevet Naturpleje ved kratrydning fremmer den fredede edderkopurt Generelt Vi får skabt mere 3 natur end der var og eksisterende 3 natur plejes Lodsepladsen Delvis oprensning
Klimatilpasningen - Forsyningstekniske anlæg Anlagt i naturen med stor respekt for naturen 10 regnvandstilløb til Sillebro Å, største tilløb 360 l/s 8 forbassiner med dykket afløb, olieudskiller og sandfang 7 regnvandsbassiner; 1 vådbassin, 6 tørbassiner med kokosdræn Opland 30 ha befæstet areal 60 mio. m 3 /år Afløbstal 2 l/s Samlet bassinvolumen 10.000 m 3 Ekstra volumen i ådals topografien Overløb fra hovedbassin til å, 1 gang hvert 5. år
Beton bassin Regnvandet skjules under jorden, ufleksibelt
Naturligt bassin?!? Firkantet, hegn, lige anlæg
Naturligt bassin?!? Nyanlagt i Frederikssund 2012
Er der andre muligheder?
Er der andre muligheder?
Er der andre muligheder?
Er der andre muligheder?
Rekreative gevinster
Rekreative gevinster
Rekreative gevinster
Rekreative gevinster
Win-win ved samarbejde Startede som et lille vandløbsprojekt hos kommunen og endte som Danmarks arealmæssigt største natur- og klimatilpasningsprojekt i smukt samarbejde mellem kommune og forsyning Ådalsløsningen Betonløsningen 1. Klimasikring 2. Naturgenopretning 3. Rekreative interesser
Synergier ved samarbejde Forsyningen sparer MANGE penge og kommunen får merværdier uden udgift. Eksempler: Trykledning Hovedsti med stor bæreevne Bassinvolde Nye rekreative stier med mulighed for at komme meget tæt på naturen Forsinkelsesbassiner Skøjtesø, smukke vandflader, plejede eng/mose-arealer, mere 3 natur, mere divers flora og fauna Vandløbet flyttes for at skabe plads til bassiner Genslynget og genoprettet vandløb, gydebanker, målopfyldelse, flere fisk Forurenet jord bortskaffet for at skabe plads til bassiner Deloprensning af losseplads Genopretning af bynær natur Øgede grundværdier (og øget beskatningsgrundlag)
Et forbilledligt klimatilpasningsprojekt Et kinderæg af allerbedste slags Sillebro Ådal, er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan løse nogle af klimaudfordringerne samtidig med, at vi får skabt et rekreativt naturområde, hvor både dyr og mennesker trives
Spørgsmål