Helhedsorienteret vandplanlægning
|
|
|
- Signe Andersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsorienteret vandplanlægning DANVA & DMT Konference om anvendelse af LAR 27. marts, 2014, Roskilde Forretningschef, Jens Brandt Bering,
2 Disposition 1. Tilgang til opgaven: LAR, LUR eller LIR eller hva? 2. Projekteksempler 3. Hvornår går det godt? Director Meeting
3 Tilgang til opgaven #1: LAR, LUR eller LIR? Tilgang til opgaven: LAR, LUR eller LIR? Mange begreber med uklart indhold og som ikke kan løse både øget hverdagsregn og skybrud Derfor, NIRAS anbefaler en helhedsorienteret tilgang - HELhedsorienteret VAndplanlægning (HELVA) Vandet løber stadig nedad, der er blot lidt mere af det Så, tænk i helheder! Og vær pragmatisk! HELVA betyder at Tænke som vand = opland (og ikke kommunegrænser) Få styr på vandbalancen (hele kredsløbet) og terræn (før der laves lokale løsninger) Arbejde tværfagligt og tværorganisatorisk interessentinddragelse og dialog! Der kan skabes ny natur og bymiljø kinder æg og ofte samfundsøkonomiske fordele HELVA kræver Win-win løsninger Klare målsætninger Tværgående samarbejde Og nej, det er selvfølgelig ikke en NIRAS-opfindelse at tænke i helheder! Inspiration fra Integrated Water Ressource Management (IWRM) Men det er ikke så nemt som det lyder, og derfor er NIRAS nu organiseret efter vandkredsløbet Og det kræver mod at gennemføre en helhedsorienteret tilgang: Benyt chancen magten tilbage til teknikerne! Spørg ikke juristen om man kan men hvordan! Ledelse og organisering kræv af jeres ledelse at der tænkes og organiseres tværfagligt! Director Meeting
4 Tilgang til opgaven #2: Sværhedsgraden og pris øges mod centrum - men altid besparelser - Vådområder og vandløb - Øget vandløbskapacitet Byens rand % % Parcelhusområde - Grønne områder bynatur Tæt by - Veje som vandveje - Alternative og rekreative løsninger 4
5 Disposition 1. Tilgang til opgaven: Separat, LAR, LUR eller LIR? HELhedsorienteret VAndplanlægning (HELVA) Vandet løber stadig nedad, der er blot lidt mere af det. Så, tænk i helheder! 2. Projekteksempler hvor en helhedsorienteret tilgang har resulteret i kinderæg 1. Damhusåen urban skybrudsløsning 2. Sillebro Å bynær natur 3. Karlstrup Mose bynær natur 4. Græse Å vådområder og vandløb 5. Lindevangsparken bynatur 6. Novo Nordisk lokal sikring af industri 7. Hillerød veje som vandveje 8. Lejerbo sikring af store boligområder 9. Vand i haverne lokalt medejerskab 10. Godsbanen i Ålborg - byrum 3. Hvornår går det godt? Director Meeting
6 Projekteksempel #1 Damhusledningen København DK s største afløbsprojekt Baggrund for projektet: Miljøforhold Beskyttelse af Harrestrup Å (Damhusåen) Reducering af overløb til Damhusåen Politisk ønske om: 1. Badevandskvalitet i Kalveboderne (Valby Strand.) 2. Rekreative forhold i parken med adgang til åen. Skybrud
7 Damhusledningen København Indledende undersøgelser Følgende forhold har været undersøgt tidligere 1) LAR / Tagvand 2) LAR / Vejvand 3) LAR / Tag og vej 4) LAR m. bassin 5) Bassin lokalt v. udløb 6) Bassinledning langs Å Følgende valgt til videre projektering m 3 lokal bassin m 3 bassinledning 7
8 Damhusledningen København Endelig koncept og design Forskellige løsningsmodeller er undersøgt for placering af bassinledning i parken: 1) Langs åen 2) Under åen 3) I parken 4) Tunnelering Renseanlæg st st st st st. 300 st. 0.0 st S-tog Motorvej S-tog Gl. Køge landevej Kør Ø1200 vand ø1600 A 4000x x2550 B Forslag med tunnelering til Kalveboderne giver: 4000x x2550 C D Beskyttelse af åen Minimal indgriben i parken Skybrudssikring (kapacitet 15 m 3 /s) Behov for mindre bassin (6.000 m 3 ) 320 mio. E F-H 8
9 Damhusledningen København Endelig koncept og design 3,4 km Ø3000 tunnelering i 15 m dybde m 3 bassinvolumen 5 sekantpælegruber, Ø12m - Ø20m Alle tilslutninger kan afspærres Skyllesystem etableres med 1500 m 3 Alle store nedgange udføres med tør nedgang til bund af ledning Udførelsesperiode: Juni 2013 sept
10 Damhusledningen København Startskakt under udførelse og klargøring til tunnellering (Ø20 m) 10
11 Damhusledningen København Er tunnelering den rigtige løsning mod skybrud? Flere funktioner samtidig.kinderæg: Målopfyldelse for recipient Mindre samlet bassinvolumen Transport af skybrudsvand Skånsom i anlægsfasen (Natur og byer) Nem krydsning af veje og jernbaner.. Og stort set uden meromkostning Altså den rigtige løsning til skybrudssikring, specielt i byen 11
12 Sillebro Ådal Projekteksempel #2 Danmarks største klimatilpasningsprojekt
13 Baggrunden for Sillebro Ådal projektet Frederikssund Kommune ønskede at genoprette Sillebro Å som ikke levede op til målsætningen Frederikssund Forsyning var forpligtiget til at dæmpe 10 regnvandstilløb til Sillebro Å Frederikssund er særlig klimaudsat Byen Vinge skal snart udvikles
14 Beton bassin Regnvandet skjules under jorden, ufleksibelt, når der nu er plads til
15 andre muligheder!
16 Sillebro Ådal Win-win ved samarbejde Startede som et lille vandløbsprojekt hos kommunen og endte som Danmarks arealmæssigt største natur- og klimatilpasningsprojekt i smukt samarbejde mellem kommune og forsyning Ådalsløsningen Betonløsningen 1. Klimasikring 2. Naturgenopretning 3. Rekreative interesser
17 Sillebro Ådal Synergier Forsyningen sparer MANGE penge og kommunen får merværdier uden udgift. Kinderæg-eksempler: Trykledning Hovedsti med stor bæreevne Bassinvolde Nye rekreative stier med mulighed for at komme meget tæt på naturen Forsinkelsesbassiner Skøjtesø, smukke vandflader, plejede eng/mose-arealer, mere 3 natur, mere divers flora og fauna Vandløbet flyttes for at skabe plads til bassiner Genslynget og genoprettet vandløb, gydebanker, målopfyldelse Forurenet jord bortskaffet for at skabe plads til bassiner Deloprensning af losseplads Genopretning af bynær natur Øgede grundværdier (og øget beskatningsgrundlag)
18 Karlstrup Mose Projekteksempel #3 Danmarks største klimatilpasningsprojekt når det indvies i maj! Oversvømmelsestruede boligområder: Karlslunde Strand, Engstrup og Solrød Strand Oversvømmelsesrisici forbundet med: Kraftig afstrømning fra oplandet Havvandstandsstigninger Afstrømning ifm. afsmeltning af sne Høj grundvandsstand Mål og ønsker indhentes fra ALLE interessenter: Målopfyldelse for 5 vandløb, naturlig hydrologi Øget naturværdi og diversitet, bilag 4 arter, stork Øgede rekreative faciliteter (ridestier, regional sti) Respekt for/bevarelse af 3 fredninger Reduceret udledning af klimagasser Klimasikring af boligområder Reduceret udledning af næringssalte til Køge Bugt Besparelse på kommuners/forsyningers budgetter? Er det muligt at indfri alles ønsker? Berlingske Fremtidens klimatilpasning JA, MED HELVA-tilgang! Projektet står færdigt om 2 mdr. 19
19 Græse å, Slangerup Projekteksempel #4
20 Lindevangskvarteret Projekteksempel #5
21 Grønne områder - bynatur Vådområder og vandløb Øget vandløbskapacitet Afværge på ejendomsniveau Veje som vandveje HELVA - i parcelhusområder Hillerød Østby Projekteksempel #6
22 Stort industri klimasikre alle sites i DK Projekteksempel #7
23 Klimasikring af ejendomme Lejerbo, København, Projekteksempel #8
24 Borgerinddragelse og regnvand i haverne Projekteksempel #9
25 Godsbanen Klimasikring i Ålborg af ejendomme, Projekteksempel Lejerbo, København #10 Projekteksempel #8
26
27 GODSBANEN ÅLBORG FRA TRADITIONEL LØSNING TIL BÆREDYGTIG VANDHÅNDTERING igen, et kinderæg, hvor én løsning indfrier mange formål Lessons learned : - Integrer vandforvaltning tidligt i processen - Undersøg mulighed for klimatilpasning (internt / eksternt) - Opstil visioner og forfølg dem. - Identitet for området og byen stærk fælles drivende parameter. - Faglighed og organisation går på tværs.vis stor åbenhed for andre fagligheder - Hold mange projektmøder med alle aktører koordinering er vanskelig - Overvej meget tidlig inddragelse af en leverandør/entreprenør i processen - Pas på koterne, når vandet styres på terræn (kontrol i anlægsfasen) - Løbende projektkontrol ved projektændringer (fast procedure) - Drøft den efterfølgende drift af systemet tidligt i processen
28 Disposition 1. Tilgang til opgaven: Separat, LAR, LUR eller LIR? HELhedsorienteret VAndplanlægning (HELVA) Vandet løber stadig nedad, der er blot lidt mere af det. Så, tænk i helheder! 2. Projekteksempler 1. Damhusåen urban skybrudsløsning 2. Sillebro Å bynær natur 3. Karlstrup Mose bynær natur 4. Græse Å vådområder og vandløb 5. Lindevangsparken bynatur 6. Novo Nordisk lokal sikring af industri 7. Hillerød veje som vandveje 8. Lejerbo sikring af store boligområder 9. Vand i haverne lokalt medejerskab 10. Godsbanen i Ålborg - byrum 3. Hvornår går det godt? Director Meeting
29 Det går godt når der er fokus på interessent-inddragelse og respekt for processens kompleksitet Kommuner, forsyningsselskaber, Naturstyrelsen, private ejere, naturfredningsforeninger Interessenter Vandtakster, skat, vejbidrag, anlæg og drift Økonomi Betalingsloven, Vandsektorloven, miljømålslov naturbeskyttelseslov, planlov, Lovgivning Forsinkelsesbassiner, vådområder, Infiltration, kloakering, udledningstilladelser, Teknik og miljø
30 Behov for Tværgående klimatilpasningsplan og overblik over nuværende lovgivning og planer i kasser Lovene Planerne mål Ansvar Miljømålslov, jf Vandrammedirektivet Vandplaner miljømål K Planloven Kommuneplaner, lokalplaner, klimalokalplaner, klimatilpasningsplaner K Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsplan servicemål K Vandsektorloven Plan for investeringer og miljø og takstfinansiering servicemål F Lov om betalingsregler Plan for investeringer og takstfinansiering miljø og servicemål Vandforsyningsloven Vandforsyningsplan miljø- og sevicemål K Vandløbsloven K Lov om oversvømmelser, jf. Oversvømmelsesdirektivet Risikostyringsplan F F Habitatdirektivet - Natura 2000 Natura 2000 plan Naturbeskyttelsesloven K K K: Kommuner, F: Forsynings/Vandselskaber
31 og man har evnen til at gå fra vanetænkning til Helhedsorienteret Vandplanlægning = HELVA H E L V A Indsats planlægges STOP OP! Tænk HELVA på tværs Identificer alle berørte parter Tænk ud af Kortlæg boxen - Normaler ALLE weise.. som behov og vandet ønsker løber Identificer win-winløsninger Indsats iværksættes Hvorfor samarbejde og hvorfor ændre på vores normale praksis? Klimatilpasning kræver engagement og accept fra mange aktører på tværs af geografi, organisationer og fag. Og uden win-win s er det ikke muligt at opnå enighed.
32 og husker fokus på organisering Projektorganisationen skal i hele forløbet struktureres, så der både er en beslutningstager med overordnet ansvar hos forsyningen og hos kommunen. Der bør samles en større projektgruppe i kommunen som indbyrdes informerer og koordinerer på tværs af fag Vigtigt i projektets første fase at afklare hvad projektet kræver af tilladelser og dispensationer og planer Mange forskellige myndigheder og lovgivninger i spil, bl.a.: Naturbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Forvaltningsloven Planloven Mange forskellige interessenter, der skal tages hensyn til: Foreninger Beboere og brugere Lodsejere
33 og naturligvis en finansieringsmodel I Sillebro Ådal har kommunen betalt ca. 10 % af de 26 mio. Nyere bkg. om medfinansiering betyder at kommunerne fra 2015 skal betale 25 % Ingen projekter i landet pt. der rummer incitament til at en kommune vil betale 25% Bkg. gør det stik imod hensigten sværere at udarbejde samarbejdsprojekter Ida Auken sagde sidste år på Vintermødet, at hun ønskede at se flere af denne type projekter Løsningen er, at projektet skal være forankret i forsyningen med kommunen som projektpartner En udfordring fordi natur og klima ikke er forsyningens fagområde Alle opnår det de gerne vil for mindst halv pris Argumentet for samarbejde er, at det koster det halve eller mindre Fordelingsnøglen bør være projektafhængig
34 Konklusion: Helhedsorienteret vandplanlægning kan være nøgle til optimale KTP-løsninger Men det kræver at der tænkes i helheder, er respekt for processen og den rette organisering Benyt anledningen til at tage initiativ og beslutning tilbage til teknikerne! MEN HUSK: A. Lad jer ikke begrænse af om det er hedder LAR, LUR eller LIR. Kun en helhedsorienteret tilgang på hele oplandet Naturskønt nærmiljø, og alle interessenter løser både øget hverdagsregn og skybrud og skaber rekreative, økonomiske og miljømæssige synergier samtidig. rekreative og Tunnelering landskabelige værdier B. Anlæg en helhedsorienteret tilgang så Kinder finder I æg helt i sikkert det urbane den bedste samfundsmæssige løsning. C. Det er bare vand, og det løber nedad. Vi kan allerede regne på det hele. Så lad os nu komme fra plan til projekt det er faktisk ikke kompliceret, hvis blot der er respekt for processen! Naturskønt nærmiljø, øget ejendomsværdi Bedre vandmiljø, fuld faunapassage og målopfyldelse Intelligente, smukke, billigere og langtidsholdbare løsninger kan opnås, men: KUN gennem tværgående samarbejde! Tak for opmærksomheden!
Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier
Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier 17/06/2015 Sillebro Ådal meget mere end klimatilpasning 1 Naturpark
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering
Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt
Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt Agenda Sillebro Ådal Danmarks største klimatilpasningsprojekt Klimaforandring i det positive lys Projektområdet Baggrund for projektet Klimaudfordringer
Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS
Rørcenterdage 2013 Klimasikring ved tunnelering ved Henrik Jensen ( [email protected] ), NIRAS Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS 13. juni 2013 Damhusledningen
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø [email protected]
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø [email protected] Berlingske Fremtidens klimatilpasning 28-08-13 1 Vandets veje Berlingske Fremtidens klimatilpasning
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning [email protected] IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning
Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal
Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal Anna Tauby, NIRAS Agenda Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal Klimaforandring i det positive lys Baggrund for projektet Klimaudfordringer
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Kommunikation og borgerinddragelse i forbindelse med afvikling af større anlægsprojekter
Kommunikation og borgerinddragelse i forbindelse med afvikling af større anlægsprojekter Markedschef og Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Dagsorden Hvorfor kommunikation og inddragelse? Hvordan
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, [email protected] - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel [email protected] LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN [email protected] Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å
Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø
NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
LAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN [email protected] LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Strategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune
Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune Frederikssund Forsyning ledelsen 17-09-2012 2 Fælles kloak bassin i Slangerup bymidte 3 Bassin bag biografen Nøgletal
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND
METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND FREMTIDENS REGNVANDSHÅNDTERING MED MERVÆRDI U F F E G A N G E L H O F, S W E C O DK AGENDA Historisk tilbageblik på regnvandshåndtering Nuværende praksis
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan
ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)
ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Karlstrup Mose-projektet Nuværende forhold
Karlstrup Mose-projektet Nuværende forhold Karlstrup Mose Karlslunde Syd Karlslunde Mose Engstrup Mose Karlstrup Strand 1 Omfattende oversvømmelser i Karlstrup Strand og i Karlslunde Syd i2007 og 2011
KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015
KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen
Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
IDA-miljø Vandet på landet
IDA-miljø Vandet på landet X Robuste løsninger for klimatilpasning af byer i det åbne land med eksempler fra Greve og Solrød 27. november 2014 Indhold Baggrund 2 x nedbør Målinger vandføring nedbør og
BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN
VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel [email protected] I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså
Klimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Skybrudsikring af bygninger
Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.
SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING
SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning
FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Masterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel [email protected] LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
KRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 13.08.2013 Sagsnr. 2013-0165378 Dokumentnr. 2013-0165378-2 KRAVSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af de enkelte ydelser 5
