Klimaprojekter og natur

Transkript

1 Klimaprojekter og natur

2 Typer af projekter Forskellig skala Klimasikring af hele byer, dele af byer, centrale typer af infrastruktur (veje, renseanlæg osv.) men alle af økonomisk karakter Forskellige problemstillinger og løsninger Klimasikring i byer, landskabelige udfordringer, forskelle i succeskriterier, 2

3 Problemstilling i forhold til natur og biodiversitet På naturens bekostning? Hensyn Naturbeskyttelsesloven Hensyn til Natura2000 VVM Habitatdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag IV Biodiversitet, som ikke er beskyttet rødlistede arter mm. Afvejninger Natur vs. hydrologiske hensyn Natur vs. økonomiske hensyn Natur vs. rekreative hensyn Tidshorisont 3

4 Aktuelle projekter Erritsø bæk, Fredericia Kommune Grejs Å, Vejle Kommune Storkeengen, Randers Kommune Nyt regulativ for Gudenåen 4

5 Erritsø bæk, Fredericia Kommune Sikre infrastruktur, specifikt kystvej og rensningsanlæg. Stort hydraulisk slid på vandløbet Store dele af ådalen 3 natur 5

6 Erritsø bæk, Fredericia Kommune Oprindeligt projektområde Endeligt projektområde 6

7 Erritsø bæk, Fredericia Kommune Oprindelig projektområde muliggjorde anlæg af opstuvningsområder og anlæg af bassiner. Anlæg af disse projekteret i 3-natur, hvoraf noget med høj værdi. Endeligt projektområde efter ændringsanmodning hos forsyningssekretariatet Anlæg af bassin med faunapassabel vandbremse øverst i vandløbet (ca. 200 m. frit løb opstrøms) Restaurering af længere vandløbsstrækning Ingen væsentlig 3 påvirkning, dog dispensation 7

8 Grejs Å, Vejle Kommune Behov! Hornstrup Bæk 25. juni 2016

9 Grejs Å, Vejle Kommune Oprindelsen var vandet fra landet. Store bassiner midt i ådalene var det foreløbige planlægningsgrundlag. Mest muligt volumen på færrest bassiner. Altså stor effekt. 9

10 Grejs Å, Vejle Kommune Virkemidler til forsinkelse af vand i det åbne land Vest A max : 11.2 ha h max : 4.5 m V max : m 3 Nord A max : 5.2 ha h max : 2.1 m V max : m 3 GREJS Å Vejle By: 42 cm vandstandsforskel

11 Grejs Å, Vejle Kommune 11

12 Grejs Å, Vejle Kommune Hydrologiske forudsætninger Samlet mængde stuvet vand! Subsidiært Stort nok afstrømningsområde? Praktisk og økonomisk muligt Stort nok bassin? Sedimenttransporten? Hensyn Landskabelige hensyn Dæmningsanlæg 12

13 Grejs Å, Vejle Kommune Begrænsninger Naturgivne forhold i ådalen. Stort fald, smal ådal Fredet område i ådalen Hvad med anlæg i habitatområde? 13

14 14

15 Storkeengen, Randers Kommune Klimasikring i Randers, bydelen Vorup Vandmiljø Randers, projektejer, bygherre Randers Kommune, myndighed - BaneDK, Kystdir. Orbicon, rådgiver CF Møller, underrådgiver 15

16 Projektets formål Udmøntning af projektet Byen til Vandet (Klimabåndet) Klimasikring af bydelen Vorup Styre regnvandet ved ekstremregnhændelser (5-100) Hindre oversvømmelser i Vorup by Stoppe overløb af opspædet spildevand til Storkeengen Sikre Storkeengen mod oversvømmende åvand (mere nedbør + stigende havvandstand) Forbedre rekreative forhold, stier mv. ( klimapark )

17

18 Projektelementer Separatkloakering i Vorup by Skybrudsveje i Vorup by Dige mod Gudenåen Forbassiner ved Vorup Konstruerede vådområder i Storkeengen Grøfter, pumper Højvandslukker Rekreative elementer Fortsat græsning

19 Beskyttet natur eng og mose

20 Indledende naturundersøgelse 2016 Kilde: Orbicons naturnotat 2016

21 Projektelementer / delområder natur 28. august

22 Myndighedsgodkendelser Myndighed Randers Kommune Kystdirektoratet Øvrige Lovområde Tillæg til Spildevandsplan Naturbeskyttelseslovens 3 og 16 Planlovens 35 Dispensation fra lokalplan VVM-ansøgning, bassiner og grundvandssænkning Udledningstilladelse Regulering af vandløb Vandforsyningslovens 26, grundvandssænkning N2000 og bilag IV væsentlighedsvurdering Kystbeskyttelsesloven BaneDanmark, museumsloven, jordflytningsbekendtgørelsen, vejloven, Politiet 22

23 Status myndighed De fleste tilladelser og godkendelser foreligger 3-dispensationen er påklaget fortsættelse følger i MFKN (ps. tjek vores poster )

24 Nyt regulativ for Gudenåen Ikke et klimaprojekt, men. Politiks opdrag øget grødeskæring 1 gang årligt 2 gange årligt 7. meters bredde 10 meters bredde Årsag øget vandstand Klima, vandremusling 28. august

25 Nyt regulativ for Gudenåen -Silkeborg Kommune Rådgivers opdrag Habitatkonsekvensvurdering Notat vedr. evt. dispensation jf. 3 Notat vedr. anvendelsen af artikel

26 Nyt regulativ for Gudenåen 26

27 Nyt regulativ for Gudenåen 27

28 Nyt regulativ for Gudenåen Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 29. september 2017 truffet afgørelse i sag om dispensation til ændret vedligeholdelse af Simested Å i Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Dispensationen blev omgjort til et afslag af Miljø- og Fødevareklagenævnet. 28

29 Nyt regulativ for Gudenåen 29

30 Best practise Sikre tidlig og kontinuert inddragelse af natur- og planfolk. Sikre en god arbejdsgruppe inkl. referat Gennemføre risikoanalyse ift. gennemførlighed og tidshorisont. Vurdere alle alternativer Kan der skabes en samlet naturforbedring? Skøn under regel altid vurdering Sikre god projektledelse, kommunikation og koordinering. Involvere interessenter Vurdere risikoen for at projektet skal gennem klagenævn og evt. EU-domstol? 30

31 Faldgruber Det gør de andre nok Der er jo lavet en screening Det er jo ikke økonomisk muligt Det er jo meget sjældent, der sker en påvirkning Joh, men er det en væsentlig påvirkning? det kan da også godt være vi skal screene for VVM 31

32 Spørgsmålet er.. Behov for afklaring i Miljø- og Fødevareklagenævnet Hvornår er der samfundsmæssig nødvendighed? Kan klimasikring begrunde tiltag i 3? Kan økonomi være en væsentlig samfundsinteresse? Kan det rekreative løft begrunde? Kan langsigtet beskyttelse af rigkær mod åvand begrunde dispensation? Kan forventet klimabetinget negativ ændring i rigkær begrunde en dispensation? Hvor god skal naturtilstanden være, før man ikke kan dispensere? Kan erstatningsnatur hjælpe på gennemførligheden? 32

33 Posters Tjek vores posters ud og få en snak Om Storkeengen Om natur i klimaprojekter Om habitatkonsekvensvurdering Om, hvad der nu falder dig ind TAK FOR NU 33