GALLERI SLUGEN Nr. 3-2009 Du danske, friske strand Klima-topmøde København 2009 VIOLET SOL - EN REPRISE
Forord Finn Hjortskov Jensen og Bestyrelsen for Fanø Kunstmuseum har fundet det spændende og inspirerende at samle gruppen Violet Sol igen efter 20 år. Kunstnergruppen Violet Sol (1971-1988) bestod af kammerater fra Kunstakademiet, som blev uddannet fra sidst i 60 erne til midt i 70 erne med lærere som bl.a. Ejler Bille, Wilh. Freddie, Egill Jacobsen og Palle Nielsen. Det var en af landets stærkeste grupper i 70 erne og op i 80 erne, og gruppen udstillede både på Charlottenborg og Den Frie. Udstillingerne blev rost i i dagpressen og kunstlitteraturen for den ekspressive kraft, farveglæden og det typisk nordiske udtryk, som malerierne viste. Gruppen dyrkede det ekspressive formsprog flere år før det såkaldte vilde maleri blev en international strømning, og deres billeder viser et opgør med intellektualiseringen og en tro på maleriet og dets politiske indhold. De syv kunstnere, som vi har rettet henvendelse til, og som alle har sagt ja til at udstille, er ud over Finn Hjortskov Jensen: Per Baagøe, Niels Reumert, Jens Haugen-Johansen, Jørgen Teik Hansen, Uffe Christoffersen og Ole Prip Hansen. Skabelsen Og Gud sagde Der blive lys og det blev lyst. Gud skabte menneskene. Menneskene byggede fabrikker, biler, flyvemaskiner Og det blev gråt. Permafrosten smeltede, huse og veje sank i jorden. Liberalismen hævede prisen på kollektiv trafik, skabte skattelettelser, antallet af biler voksede, flere veje og broer blev bygget. Storm og orkaner, voksede i antal, isen i Ishavet smeltede, isbjørnen sultede. Klima-ændringerne voksede, en statsminister udtalte? Ikke en frø, ikke en fugl lider Der er ikke noget at komme efter. Finn Hjortskov Jensen Forside malet af Finn Hjortskov Jensen
Rørvig marine, oliemaleri, 100 x 135 cm. Foto: Gunnar Vosgerau Dengang i ungdommen betød Violet Sol for mig et fast holdepunkt både i udstillingslivet, men også menneskeligt, da vi alle var kammerater fra samme årgang på Kunstakademiet. Vi var netop meget sammen og støttede hinanden i at male i en tid, hvor man sagde, at maleriet var dødt! Vi udstillede ikke bare i København, men også rundt om i landet og i de nordiske lande. Rejserne sammen til disse steder, sammenholdet, at bo sammen og tale sammen var spændende og givende for mig. Umiddelbart efter Violet Sols ophør blev jeg medlem af Corner det faldt mig helt naturligt at videreføre den landskabstradition fra Odsherredsmalerne, da jeg er fra Rørvig og kender landskabet deroppe. Fanø har helt fra barn af betydet meget for mig, da jeg mange år regelmæssigt holdt ferie med mine forældre på øen. Min Farmor og Farfar drev et af de store badehoteller ude i klitterne ved Vesterhavet. Nu er det revet ned. Det var i 20 erne og 30 erne. Senere har jeg mange gange boet i Billedkunstnernes Forbunds Hus i Sønderho Fanø-Huset. For mig minder naturen i Rørvig om Fanø med dens brede strand brændingens hvide buldren mod det lysende sand klitternes marehalm. Herovre på øen ved Vesterhavet er det hele bare meget større klitterne går langt ind i landet som bjerge, og strandens uendelige vidder er som en ørken. Derfor har Violet Sol En Reprise dobbelt betydning for mig, dels det at udstille med kammeraterne fra Violet Sol, men også det at gense Fanø. Per Baagøe
Hænder der rækker, 2008 Olie på lærred, 110 x 95 cm. Sidder Til en kop kaffe her søndag eftermiddag og tænker på billeder til Violet Sol på Fanø Kunstmuseum og tiden langt tilbage 1971! De første møder hos nu afdøde Bjarne Esbensen i Trørød. Et fælles ønske om at vise billeder, der var koloristisk fortællende, var nok et hovedønske. Det sete billede og det mere indre ud af hovedet billede. Vi gik alle endnu på Akademiet, undtagen Bjarne. Det var en tid med happenings, Exskolen og Røde Mors politiske udtryk. Trykkerbandens mange grafiske udtryk var også til stede. Vi syntes, vi havde et udtryk, vi ville vise frem, vores udtryk! Billeder havde vi og et navn skulle bruges. Jeg kom til at tænke på gruppen Den Blå Citron Filosofgangen i Odense. Sanseligt navn! Mange af os malede ofte noget med en sol. Sol og farve! I al beskedenhed fik jeg idé til navnet: Violet Sol. Gulorange og violet kontrast i farve. Alt det vi arbejdede med i maleriet. Farveudtryk! Udstillingsstedet blev hurtigt fundet. Køjerne på det gamle Charlottenborg. Vi fik dem uden problemer! Lübecker fra Politiken anmeldte os fint. En enkelt anden avis skrev: Dette er ikke Violet Sol det er Violet Karklud! Men udstillingen var i gang. Nogle år gik. Lidt uorden i synspunkter opstod. Nogle af os forlod gruppen, nye kom til. Violet Sol levede videre! Stoppede så til sidst. Vi gik alle ind i nye sammenhænge. Jeg kom ind i grafikgruppen Zebra og er nu endt i Corner. I Corner kan jeg stadig arbejde i Violet Sols maleriske ånd. Ole Prip Hansen
Sørens Jessens Sand, 2007 Billedet er den ulærdes skrift Udsagnet har optaget mig, siden jeg stødte på det i Umberto Ecos roman Rosens navn i 1986. I 1998 valgte jeg at indføre nævnte tekst som en del af et billede (et kystlandskab) som en personlig protest og et forsøg på at bearbejde den i halvfemserne stadig stigende intellektualisering af det kunstneriske udtryk, på bekostning af det sansede udtryk. Ikke sådan forstået, at jeg oplever billedkunstneren som et ulærd menneske, men ud fra egen erfaring om, at jeg ikke magter at beskrive et landskabs storslåede særegenhed i lys, farve, rum og komposition med ord eller matematik. Og ud fra den betragtning, at om end vi er på vej ind i et nyt digitaliseret årtusinde så håber jeg at et sanseligt malerisk udsagn, fortsat må have gyldighed som virkelighedsbeskrivelse. Finn Hjortskov Jensen
Gunnar Møller var en af de vilde, som med en farvepragt og livskraft var med til at føre gruppen VIO- LET SOL frem i første række. Og hans særlige fortjeneste var at turde gå op imod strømmen ved - uden betænkeligheder men med stor risiko, fagligt og personligt - at bekende sig til oliemaleriet og en farvekunst, der var sanselig, vildtvoksende og begejstret; farven var ganske enkelt hans udtryksmiddel. For hvad var han oppe i mod? Maleriet var kort og godt erklæret dødt og uegnet til at formidle 68- generationens holdninger til og løsninger på samtidens mange problemer. Nutidskunsten skulle vise sin egentlige værdi ved at opstå spontant i et samspil mellem mennesker, og alle som en havde en kunstnerisk kreativitet, der blot skulle forløses; et oliebillede på en væg var passé. Maleriets revival Men sammen med kollegerne i VIOLET SOL mestrede Gunnar Møller maleriets revival i en sådan grad, at de gødede grunden for en række af de store kunstnere, som vi i dag - nationalt og internationalt - sætter højt. Tænk, hvis han havde fået lov til at udfordre kunstnere som Per Kirkeby og Kehnet Nielsen! Men hans karriere blev desværre alt for kort, for som kun 45 årig blev hans liv i 1991 afbrudt. Alligevel har hans produktion sat sig varige spor med en verden af farvekraft og tolkning af de menneskelige og universelle kræfter, som træder frem i naturen. Der er opbrud, der er sitrende lys, der er stærke farveudladninger, og der er brudte linier i hans billeder. En næsten panteistisk tilgang som i Jakob Knudsens flotte strofe: Hvilken salig jubel, skønt alt er tyst. I de sidste år nærmede han sig en løsrivelse fra motivet for at søge den rene abstraktion, på Kystlandskab, 81 x 65 cm. Gunner Møller Farven var hans udtryksmiddel Sig VIOLET SOL og Gunnar Møller dukker op. Sig Gunnar Møller og VIOLET SOL kommer frem. mange måder en genoptagelse af de allertidligste værkers udtryk kun to årtier før. Kuratoren har bedt mig vælge et billede til illustration af hans kunst,og valget har ikke været let, for hans oeuvre dækker vidt, lige fra tegninger over cobra-inspirationer til sindets landskabsbilleder eller måske landskabets sindbilleder. Skulle det være et tidligt, hvor inspiratorer som Egill Jacobsen og Palle Nielsen var hans forbilleder? Eller et senere værk, hvor hans personlighed markerer sig i det universelle rum? Kysten og kunstneren Jeg har gjort mit valg, andre havde måske valgt anderledes, men værket Kystlandskab fra 1988/89 er det værk, som tydeligt demonstrerer hans ekspressionistiske farvebehandling. Det er malet ved Agger Tange, hvor han ofte søgte hen til familiens fritidshus -vel sagtens kunne motivet være hentet en vinterdag ved Fanø. Ved Vestkysten fandt han det lys og den natur, som bedre end noget andet sted afspejlede hans sind og liv, og i værket finder vi det farverige, det voldsomme og på samme tid det blide og søgende forenet i et fornemt udtryk af skønhed og dramatik. Præcis som livet var for ham, og som det er for os alle. Derfor har det den dag i dag et budskab til os, hvis vi vil. Hvis vi går til det - værket som livet - med sanserne åbne og viljen til indlevelse. Gunnar Møller var en formidabel kunstner, der sammen med kollegerne i VIOLET SOL satte en ny dagsorden -præcis som gode kunstnere altid gør det ved at udfordre, forarge og finde nye veje. Ove Bjørn kunsthistoriker ovebjoernp@mail.dk
Fra Violet Sol til den sydfranske sol For mig står kunstnergruppen Violet Sol for en periode der var en forlængelse af min uddannelse på Kunstakademiet i København. Vi var en gruppe af nyudannede akademielever, en studentergruppe, der prøvede kræfter med sig selv inden de enkelte blev lukket ud i kunstverdenen på egen hånd. Da skulle man først begynde at manifestere sig som personlig kunstner. For mit eget vedkommende flyttede jeg for 20 år siden til Sydfrankrig for på egen hånd at kæmpe mig frem som professionel aktiv kunstner. Det er absolut en helt anden verden, udelukkende at leve af sit maleri gennem separatudstillinger i gallerier, museer og messer både her og i Danmark. I den periode jeg udstillede på Violet Sol arbejdede jeg samtidig på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium i 8 år. Det bestod i farveforskning og materialeundervisning. Det var også en af grundene til at jeg bosatte mig i Sydfrankrig da der her i naturen eksisterer naturlige farvepigmenter, fra okkerbrud som man kan bruge i sit maleri på mange forskellige måder. Dette var noget af det jeg havde forsket i, den årrække jeg havde arbejdet på Farveteknisk Laboratorium og nu ville jeg realisere min viden i maleriet ved at studere de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig. Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, så det næsten ophæver Tiger og æselt på jagt, 85 x 70 cm. Uffe Christoffersen vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri Okkerfarverne kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen. Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter. For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker. Uffe Christoffersen
Uden titel, 97 x 130 cm. Jørgen Teik Hansen f. 1947 i København Uddannelse: Det Kgl. Danske Kunstakademi 1969-75 Separatudstillinger: Galleri Clemens, Århus Ringstedgalleriet Galleri Bork, Kbh. 1987 Sammenslutningen af danske kunst-foreninger (med Vibeke Glarbo)1994 Galleri Trap, Kbh. 1996 Galleri Lars Borella, Kbh, 2004 og 2007 Vigtigste gruppeudstillinger: Medlem af Violet Sol 1975-88 Violet Sol, Holstebro Kunstmuseum 1981 Kulturhuset, Stockholm 1984 Kunstmuseet Trapholt (Violet Sol) 1985 Angis Group, Kaunas Stok Museum, Litauen 1995 Koloristerne (gæst) 2003, 2005 Koloristerne (medlem) 2007 Den Kgl. Kobberstiksamling. Vejle Officielle salg: Kunstmuseum. Henie Onstads Kunstcenter, Høvikodden, Norge Statens Kunstfond Kunstmuseet Trapholt Ny Carlsbergfondet Legater: Statens Kunstfond 1988. Silkeborg Legatet 199 Kofoeds Legat 1996 Leo Estvads fond 2003 Svend Holsts legat 2007 Udsmykninger: Valby Medborgerhus Universitets-biblioteket Dronningens ferieby Scleroseforeningen
Jens Haugen-Johansen f. 1949 Uddannelse: Erling Frederiksens Tegneskole 1968-69. Det Kgl.Danske Kunstakademi 1969-74. Kunstakademiet i Venedig 1971-72. Studieophold i New York, Italien, Frankrig, Indien, Sri Lanka, Nepal, Tyskland, Græken land, Mexico. Medlem af Malersammenslutningen Violet Sol 1971-88 Medl. af styrelsen for Nordisk Konstcentrum, Sveaborg, Helsingfors og Kunstnersamfundet Medlem af Koloristerne Separatudstillinger: 2007 Reumert vs Elmer, Galleri Christoffer Egelund, København 2003 Galerie Egelund, København 2002 Galerie Trap 2000 Galerie Egelund, København 1999 Galerie Trap 1998 Galerie Birch Udsmykninger: Foreningen af Yngre Læger, Sportshallen i Kokkedal, Skejby Sygehus, Københavns Domshus Socialcentret - Nørrebro, Universitetsbiblioteket - København, Handelshøjskolen - Århus, August Krogh Instituttet, Dronningens Feriecenter, Ebletoft Repræsenteret: The Americas Collection, Nicaragua Statens Museum for Kunst Nordjyllands Kunstmuseum Den Kgl. Kobberstiksamling Kunstmuseet Trapholt Vejle Kunstmuseum Vestsjællands Kunstmuseum Museet for Dansk Kunst Kunstmuseet på Malmåhus Oster Gåtlands Låns Landsting Kongresbiblioteket, Washington D.C. Ruth and Marvin Sackner Archive, Miami Hafnarborg, Island Kunsthalle Emden Sammlung H. Nannen, Tyskland Deutsche Bibliotek, Frankfurt am Main Museum fur Buch und Schriftkunst, Laipzig Schiller- Nationalmuseum, Marbach Bayrische Staatsbibliotek, München Anhaltische Landesbucherei, Dessau Universitåtsbibliotek, Halle Solgt til: Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet Uden titel, 97 x 130 cm.
78 x 48 cm. Niels Reumert Violet Sol Violet Sol var sammen med Kunstakademiet mit kunstneriske udgangspunkt i de betydningsfulde ungdomsår. Jeg er den eneste kunstner, der var medlem i samtlige 17 år. Den første udstilling deltog jeg i, men den så jeg aldrig, da jeg i vinteren 1971-72 gik på Akademiet i Venedig. Den første udstilling på Charlottenborg vakte en vis opmærksomhed, og den etablerede sammenslutning Corner tilbød os alle undtagen mig en bloc medlemskab. Det grinede vi meget af den sommer. Fra starten og også gennem årene fik vi god presse og solgte meget til beskedne priser, dog mest til private samlere. Efter nogle år gav Akademirådet os papir på, at det ikke var ordentlig kunst, det vi lavede, hvilket resulterede i, at Violet Sol ikke kunne få Tipsmidlerne (datidens økonomiske støtte til udstillingsvirksomhed). Det var stærkt irriterende, og Akademirådet fortrød da også hurtigt og troppede op på den næste udstilling, som vi jo ikke fik støtte til. Og som et plaster på såret tildelte de et lillebitte legat Carlsons Præmie til mig, det var en stor hæder, sagdes der. Jeg eksploderede, skældte og smældte. I de unge år er man ofte mere sårbar på det kollektives vegne end på egne. Splittelse på et tidspunkt udvandrede alle de gamle Erling Frederiksen-elever altså anden generation Aksel Jørgensen-elever. Af denne oprindelige gruppe var jeg så den eneste tilbage. Den blødende ruin blev samlet med nye medlemmer og nu mere end doblet op. Udtrykket blev mere frit og spontant, og vi udstillede vitalt videre, og da Charlottenborg skulle ombygges efter vores sidste udstilling der, fik vi tilladelse til at bemale trapperummets kæmpe endevæg til et stort fællesmaleri. Derefter udstillede Violet Sol resten af tiden på Den Frie Udstillingsbygning. Der var også bud efter os udefra, idet Nordiske Kunstcentrum i Helsinki arrangerede en udstilling, der turnerede til 15 forskellige museer og kunsthaller i Norden. I 80 erne deltog Violet Sol med Nyabstraktion, De Unge Vilde og alt, hvad der havde rørt sig i dansk kunst i enorm satsningen De Danske i Stockholm. Noget program havde Violet Sol slet ikke, mig forekommer det, at vi som en korrektion til den forrige generation bestræbte os på at få virkeligheden tilbage til kunsten, derved opstod der et krydsfelt mellem fantasi, tradition, fremmede kulturer, drøm, virkelighed, hvor en stærk oplevelse blev det bærende. Alt udtrykt i respekt for maleriets eviggyldige krav om, hvordan maleren organiserer fladen med linjer, figur, mellemrum, farveflade, formens totalitet, kolde og varme farver. Det var en kamp. Vi blev da også bakket op af mange gode mennesker, særlig mindes jeg Ejler Bille, der skaffede os legater og kom med klog og sej kritik og opmuntring. Niels Reumert
Violet sol - af Sven Jørn Andersen VIOLET SOL er en gruppe af yngre kunstere, gode kammerater fra kunstakademiet i København. Her er de alle uddannet i perioden fra sidst i 1960 erne til midt i 1970 erne. Blandt deres lærere har været kendte danske kunstere som Mogens Andersen, Ejler Bille, Wilhelm Freddie, Egill Jacobsen, Palle Nielsen og Søren Hjorth Nielsen. Nu er de selv trådt frem som en ny generation af professionelle kunstere. Med den sædvanlige tendens til at sætte etiketter på kunstneriske udtryk er VIOLET SOL blevet betegnet som»ny-ekspressionister«. Men gruppens medlemmer er alle markante individualister, og derfor er der mere tale om et arbejdsfællesskab end om en fælles kunstretning. Dog er der i gruppen en særlig interesse for staffelimaleriet og en åbenbar glæde ved at bruge løs af farvens uendeligt mange muligheder. VIOLET SOL har ikke udarbejdet et program, som mange andre grupper har det. For gruppen kan ethvert livstegn blive et nyt billede: mennesket og dets færden, landskab og natur, de nære ting, eventyret, myten. Der skal ikke sættes grænser for de kunstneriske udfoldelser, men fællesskabet giver mulighed for gensidig inspiration. VIOLET SOL er gruppens varemærke. Det siger noget om farver. Men det siger lige så meget om livskraft og om modsætninger, som kan vække forundring. På den måde er varemærket også blevet et ideal. For det er jo netop et af kravene til den gode kunst: at den skal kunne forundre, - at den skal kunne give os et skub, så vi taber fatningen og engang imellem SER, at virkeligheden har mange flere facetter, end vi kan opfatte gennem vort slørede hverdagssyn. Som kunsthistorisk fænomen er VIOLET SOL interessant, idet gruppen førte sig frem med et ekspressivt formsprog flere år før, det såkaldte»vilde«eller»heftige«maleri fik karakter af international strømning. Med betegnelsen»ekspressionisme«forestiller mange sig nok en bestemt periode i kunsthistorien (o. 1890-1920), men ekspressionismen er ikke kun et fænomen i en bestemt tid. Den er først og fremmest en tidsløs proces, en del af det menneskelige liv hvor følelser og lidenskab må kæmpe mod fornuftens gustne overlæg og derfor nødvendigvis må finde udtryk i billeder. derimod om en næsten forudsigelig venden sig mod efterkrigstidens materielt prægede udvikling og den deraf følgende åndelige tomhed og mangel på menneskelig følelse. Vor tids ekspressionisme er ikke reaktion, men i højeste grad aktion. Det er i denne kampzone, vi finder VIOLET SOL. Den kunstneriske udvikling, gruppen opponerede mod, var modernismens nonfigurative udtryk, som i løbet af 1960 erne ofte udartede i en jagt på fikse ideer og i mondæn smartness. Gruppens medlemmer har ikke alene vist at være i besiddelse af kampmod, men også viden og erfaring om, hvordan menneskelige følelser finder billedlige udtryk af kvalitet. Det var i 1971, VIOLET SOL holdt sin første udstilling. Herefter har gruppen holdt sammen i 15 år med en lang række af spændende og frodige udstillinger bag sig - og under større og større opmærksomhed. Man kan nu fastslå, at VIOLET SOL på grundlag af sine individuelle talenter og kollektivets sammenhold har manifesteret sig som en af landets stærkeste grupper, kunstnerisk set. Denne position blev understreget af gruppens deltagelse i»de Danske«, udstillingen, hvor toneangivende svenske kunsthistorikere holdt status over det 20. århundredes danske billedkunst (Liljevalchs og kulturhuset, Stockholm 1984-85). Skønt en dækkende generel beskrivelse af VIOLET SOL ikke er mulig, tegner der sig dog et tydeligt slægtskab med den nordiske ekspressionisme, den tradition, der også omfatter markante skikkelser som Edvard Munch, Emil Nolde, den svenske maler C.F. Hill og Asger Jorn. Men der er også en linie, som peger fremad, fordi gruppen med sit vitale engagement også har betydet reel fornyelse. Frem med pensler, tuber og lærred. Ekspressionismen her og nu, bevægelsen, som altid vil være der, hvor der er levende mennesker. Sven Jørn Andersen (afdød 1998) Tidiligere museumsdirekrør, Mag. Art. Trapholt Kunstmmuseum 10. februar 1986. Når ekspressionismen pludselig skyder frem i 1970 erne, er der således ikke tale om nostalgi, men
FERNISERING Fredag den 18. september 2009 kl. 16.00 18.00 Kunstneren vil være til stede under ferniseringen. Galleriet byder på en forfriskning. Udstillingen varer til fredag den 30. oktober 2009 Udstillingen kan ses på www.slugen.dk GALLERI SLUGEN.dk v/ Leif Kronberg Christensen Grundtvigs Allé 42 6700 Esbjerg Tlf. 7545 6755 Mobil 4018 7845 Åben ons., tors. og fredag kl. 16-18 og lørdag kl. 10-12. Eller efter aftale PORS TRYK ApS 7513 0674