Fremtidens almene bolig og beboer frem mod 2030 Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker HAVNEHUSENE, AARHUS Ø
Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867 1874 1881 1888 1895 1902 1909 1923 1930 1937 1944 1951 1958 1965 1972 1979 1986 1993 2000 2007 2014 Kilde: Danmarks Statistik
Glokalisering Globalisering og lokalisering Fra geografiske fællesskaber til næsten helt globale fællesskaber Tænk globalt, handl lokalt! Tømmer lokalområder for naturlige fællesskaber Der opstår et tomrum der er vi i dag Behov for nye fællesskaber i lokalområdet når vi ikke skal gøre os umage for at være med! Strukturen for disse frivillige fællesskaber skal ofte skabes udefra kommune, boligforening
Boligen til de nye nomader Dagen som en fraktal rute gennem samfundet Det flydende i arbejdstid, fritid og familietid Boligen i centrum af byen de unges første valg Boligen med sociale samværsformer indbygget i bebyggelsen: Småbørnsfamilier og seniorer Hvad skal der ellers være i eller ved bebyggelsen? Børnehave, fælles spisehus, delebiler, arbejdspladser, butikker, rekreative områder. Man kan ikke bygge sociale relationer! Men man kan skabe strukturer
Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80
Flyttefrekvens i Danmark efter alder 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år
De unge i 20erne bor typisk i etagebolig
Vi bor mest til leje som unge og seniorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Beboet af lejer Beboet af ejer 30% 20% 10% 0% 0-5 år 6-11 år 12-17 år 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90+ år 2014
Husstandstørrelse Kvm. pr. person Husstandsstørrelsen og kvm. forbrug 3,2 3 2,8 53 51 49 47 2,6 2,4 2,2 2 Husstandsstørrelse Kvm pr. person 1960 1970 1980 1990 1995 2005 2012 45 43 41 39 37 35
2 voksne og to børn = 144 kvm.
Befolkningsudviklingen Danmark 2016-2026 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2016
Demografi Danmark Absolutte tal 2017-2027 2017, pers 2027, pers. Ændring 0-9 625110 695802 70692 10-19 684875 649069-35806 20-29 768937 756866-12071 30-39 676721 791977 115256 40-49 782457 681543-100914 50-59 781554 766618-14936 60-69 672558 735849 63291 70-79 513248 579694 66446 80-89 205327 332444 127117 90 + 43116 53583 10467 I alt 5753903 6043445 289542 Kilde: Danmarks Statistik, 2017
Befolkningsudviklingen 2015-2030 (Prog 2015)
Hvad er der ved at ske? Et rækkehus på amager på 120-130 kvm koster som nyt i dag over 4 mio. kr. Aarhus er på vej mod samme prisniveau (pt 3,5 mio. kr.) De unge børnefamilier er nødt til at flytte ud af byen for at realisere deres boligdrøm Derfor flytter de nu ud på ny de kan også sælge deres ejerlejlighed til en ok pris i dag Det samme skete i 2006-07 inden boligkrisen og i årene inden Befolkningstilvæksten vil i de kommende år blive større rundt om og i længere afstand fra de store byer
Indkomstfordelingen for familier, 2016 (3,51 mio. familier) 30,00% 25,00% 26,1% 23,0% 20,00% 15,00% 12,5% 12,9% 11,4% 10,00% 8,1% 5,00% 3,7% 2,3% 0,00% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2016
Prisen på boligen Der er brug for relativt billige boliger også i fremtiden Prisen er afgørende for den nye beboersammensætning Det kan godt blive så dyrt, at kun mennesker, der modtager meget støtte fra det offentlige har råd til boligen Det kan også blive de velhavende, der tager over
De 5 vigtigste faciliteter ved valg af boligen!
Danskernes boligdrømme er konstante - også om 20 år Uændret ønsker langt størstedelen af danskere over de seneste 15 år at have en ejerbolig. De fleste ønsker et parcelhus eller rækkehus Færre unge bor i eget hus end tidligere og drømmer om eget hus, men vil ikke gå på kompromis for at eje et hus. Ældre enlige over 60 år ønsker ikke at eje egen bolig. Kilde: Center for Bolig og Velfærd sociolog Hans Kristensen og Civilingeniør og Økonom Hans Skifter Andersen.
De unges boliger: Farvel til kollegieværelset for småt Centralitet afgørende midt i hjertet af en stor by Størrelsen er ikke afgørende, hvis det ligger i centrum Ellers er vi på vej mod 2 værelses bolig til unge enlige og 3-4 værelser for unge par Ungdomsboliger i periferien af større byer og i små samfund skal omdannes Forældrekøb får en renaissance men
Seniorer prioriteter Ikke flytte for langt mange bliver i huset Ny tendens er at flytte til midtbyen ultimo 50erne 120kvm eller 90 for den enlige er dyrt Vil hellere bo i andel eller til leje end tidligere i livet Mere optaget af at bruge penge på oplevelser og tøj end på boligen Service i boligen, fælleshus med overnatning, ingen vedligeholdelse
Kvalitet og lejeboliger Apteringen er kvaliteten derfor er det vigtigt at holde en høj standard, hvis I ønsker at leje ud i den dyre ende Terrasse/stor altan er vigtig 20-30 kvm De vil have noget nemt, hvis de bor til leje Seniorer har ikke brug for meget plads, men god plads Familieboligen og ejerboligen er toppen I skal finde en rolle for de mere flyvske af dem
Bestående byggeri - omgivelser De smukke græsplæner og det friserede budskab Erstattes med arealer, der kan bruges til noget Skab sociale miljøer omkring boligerne Giv mulighed for det moderne byliv og udendørs udfoldelse fitness, parcour etc. Kolonihaver i forbindelse med boligen Husk på, at det kun er gårdmændene og det øvrige personale, der synes det letteste er at slå græs Det der betyder noget for os, passer vi bedre på
Pause
De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2001 -
Nære relationer Generation Baby Boomers Generation Jones Forskel på venner og bekendtskaber Venner stammer fra uddannelsestid og arbejde. Bekendtskaber stammer fra fritidsaktiviteter. Tid med venner er lejlighedsvis. Venskab er bygget på fælleskår og livssituation Familie er det vigtigste i deres liv. Tid med familien er lejlighedsvis (har voksne børn og børnebørn). Tid med familien prioriteres højere end tid med vennerne. De nære venskaber er de vigtigste. Venskaber er opstået igennem uddannelse og arbejde. Venskab er bygget på fælleskår og livssituation. Familie er det vigtigste i deres liv. Familien fylder meget
Nære relationer Generation X Venne-par Forskellig vennegrupper, der ikke kender hinanden, og som ofte er meget forskellige. Tilbyder dermed noget forskelligt til individet Mindre netværk Cafélatte venner skåret fra Familien overtaget tid og behov for stort netværk Generation Y Venner betyder alt den familie man selv vælger 4-8 meget tætte venner Forskellig vennegrupper, der ikke kender hinanden, og som ofte er meget forskellige. Tilbyder dermed noget forskelligt til individet. Stort netværk: 100-500 på tværs af ind og udland Jo større socialt netværk, jo større social status
BE GOOD Tidsånden Gøre noget godt Gøre en forskel Hjælpe verden, bygge en skole, redde nogen Redde dyrene, kloden, regnskoven eller de oprindelige folk Se dig selv som en mulig belastning
Gen. Z: Venner = at lykkes Venner er det vigtigste Uden venner så vil man føle sig ensom og ikke have noget at lave Bindeleddet for venskabet er ofte en fælles historie, dele oplevelser, og dermed fortiden og fremtiden Venner og venskab bliver hermed en aktiv proces i informanternes socialiseringsproces og identitetsdannelse, De spejler sig i hinandens øjne. Dette betyder at venner og venskaber konstant skal bekræftes og vedligeholdelse.
Fremtidens digitale medier De sociale medier udvikler sig hurtigt goddag og farvel til facebook twitter Instagram, Linkedin, snapchat og det næste De håndholdte medier i lommen er fremtidens platform Der er utroligt stor forskel på generationerne Det er være med på det digitale er en adgangsbillet til de unge og efterhånden også de yngre Beboermøder, lokale fora og opgangsfællesskaber på digitale medier Tillid digitalt!
Fællesskabet og beboerdemokratiet Boligområder skal være steder, der er skabt til det tilfældige møde vi løb lige ind i hinanden De steder skal vi genskabe og udvikle også udendørs Det gamle beboerdemokrati risikere at uddø relativt snart der er brug for nye former og organisationer Lad beboerorganisationen være rygraden og giv mulighed for spontane og lejlighedsvise aktiviteter Opgangs-fællesskaber og klynge-fællesskaber frem for den store boligorganisation
Dilemma: Hvordan kan vi ændre de nuværende boliger, så de passer til fremtidens boligefterspørgsel?
Dilemma: Hvordan skal fremtidens boligorganisation se ud?
Evt. 3. dilemma: Hvordan skal fremtidens almene nybyggeri se ud og hvor skal det ligge?
TILBAGEMELDING
www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk @JesperBoJensen Facebook: Fremforsk LinkedIn: Fremforsk Jesper Bo Jensen Fremforsk Kannikegade 18 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00