Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015



Relaterede dokumenter
KREDSBLADET #19 KREDSBLAD FOR MEDLEMMER AF NÆSTVED LÆRERKREDS I NÆSTVED 7. ÅRGANG 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ/ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER

Før du søger job i Vejen kommune

Skriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

ValgNyt. Valg. d. 12. marts kl Marievangsskolen. Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Kandidaterne. Marts 2018

Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.

Nyhedsbrev Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl Kontingentnedsættelse!

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Allerød Lærerforening

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

TR rolle og forventninger

Danmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune.

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april marts 2016

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave

Guide til en god trivselsundersøgelse

Bilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune

Guide til en god trivselsundersøgelse

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Arbejdsmiljørepræsentant

Økonomien i folkeskolereformen.

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Guide til en god trivselsundersøgelse

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse

HK HANDELs målprogram

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Valg til kredsstyrelsen

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Eleverne Skoler og elevtal i Allerød kommune Leder Børn fra Allerød kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Transkript:

Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling. Beretningen er skrevet af den samlede kredsstyrelse. Beretningen skal ses i sammenhæng med den mundtlige beretning. På generalforsamlingen fredag d. 13. marts 2015 vil de vigtigste fokuspunkter blive yderligere uddybet. Redaktionen afsluttet den 5. februar 2015 Skoleåret 2014 2015 Skoleåret 2014/2015 er og vil formentlig i mange år, være et af de mest omtalte skoleår. Aldrig har et skoleår været drøftet så meget og så alligevel kommet så usikkert fra start. I forberedelserne til skoleåret, har der været nedsat utallige arbejdsgrupper, både kommunalt og ude på den enkelte skole. Drøftelserne har været mange, og ønsket om at komme godt i gang har været til stede hos alle interessenter. Alligevel er der stor forskel på, hvordan skolerne er kommet fra start. I hele implementeringsfasen har repræsentanter fra Næstved Lærerkreds deltaget i faglige klubmøder på stort set alle skoler. Som udgangspunkt er det naturligvis de nye arbejdstidsregler og skolereformen, der har været omdrejningspunktet. Det er meget vigtigt for kredsstyrelsen, at blive inviteret ud på de enkelte skoler. Det giver kredsstyrelsen de bedste muligheder for at arbejde med lærernes vilkår, når vi er i direkte dialog med medlemmerne og har et godt kendskab til lærernes hverdag. Arbejdstid - Anbefalingerne: Næstved Lærerkreds havde i foråret 2014 et mål om en lokal arbejdstidsaftale, der kunne sikre ordentlige arbejdsvilkår for medlemmerne på alle skoler. Et afgørende mål med en aftale er at sikre mulighederne for at forberede undervisningen. Et andet vigtigt mål er at sikre en ordentlig og gennemskuelig planlægning på den enkelte skole. Forudsætningen for en aftale er, at også arbejdsgiverne - altså Næstved Kommune ønsker at indgå en aftale. Desværre ønskede et flertal af politikerne i byrådet ikke en aftale. I stedet besluttede byrådet, at repræsentanter fra Næstved Kommune skulle indgå i dialog med de faglige organisationer med henblik på at drøfte de nye arbejdstidsregler. Det resulterede i et samarbejde mellem Center for Uddannelse, Skolederforeningen og Næstved Lærerkreds. I fællesskab blev der udarbejdet et dokument, de såkaldte Anbefalinger. Anbefalingerne omhandler afgørende fokusområder i forhold til god planlægning på en skole, 1

herunder hvilke informationer den enkelte kan forvente at få i forhold til sit arbejde. I presseskrivelsen fra CUD stod der, at Anbefalingerne skulle vægtes højt på skolerne, da det var af stor værdi, at de var indgået mellem de 3 parter. På trods af de gode intentioner er det meget forskelligt, hvordan den enkelte skole har anvendt Anbefalingerne. I skrivende stund er CUD, Skolelederforeningen og Næstved Lærerkreds i gang med at evaluere Anbefalingerne. Samtidig drøftes hvilke forbedringer, der bør foretages i forhold til planlægningen af kommende skoleår. Det er kredsstyrelsens målsætning at Anbefalingerne kan blive mere præcise og dermed være med til at skabe konkrete forbedringer i forhold til indeværende år. En bedre planlægning vil forhåbentlig resultere i en bedre arbejdssituation for den enkelte. Lokale skoleaftaler: På trods af, at det politiske niveau afviste at udarbejde aftaler, er der skoler, som har ønsket at lave lokale skoleaftaler. Der er for skoleåret 2014/2015 udarbejdet skoleaftaler på: Susålandets skole, Kildemarkskolen, og Krummerup Højskole. Medlemmerne på det private opholdssted Skovgården har også en arbejdstidsaftale. Det samme har Herlufholm Kostskole. Disse skoleaftaler er forskellige, men de har det tilfælles, at der er enighed om, at en arbejdstidsaftale er en god ramme om planlægningen på skolen, og at den bidrager til at skabe klarhed over arbejdsforholdene for den enkelte. Lov 409 Med Lov 409 skete der en markant ændring i måden at organisere arbejdet på. Samtidig med indførelsen af arbejdstidsloven og folkeskolereformen besluttede Næstved Kommune at alle lærere også skulle undervise mere. Helt præcist 2,7 lektion mere om ugen i gennemsnit. Øget undervisning giver mindre tid til forberedelse og dermed forringet kvalitet i undervisningen. Den høje undervisningsforpligtigelse kan få store konsekvenser i forhold til skolereformens målsætning, og det er en af Næstved skolevæsens allerstørste udfordringer. Lærerne i Næstved Kommune er blandt de lærere i landet, der underviser allermest. På trods af den store undervisningsforpligtigelse, er andre opgaver ikke bortfaldet. Det er store opgaver som fx vejledning, klasselærerfunktion, tilsyn m.m. Lærernes mange undervisningslektioner er et tilbagevendende punkt på kredsstyrelsens møder med Næstved Kommune og i drøftelserne med de lokale politikere. Løn Med indførelsen af de nye arbejdsregler og den øgede undervisningsforpligtelse skete der også ændringer af lærernes og børnehaveklasseledernes løn. Forskellige løntillæg er blevet ændret, da en 2

række lønaftaler blev opsagt i forbindelse med folketingets vedtagelse af Lov 409. Heldigvis lykkedes det for kredsstyrelsen at indgå en fornuftig lønaftale med Næstved Kommune som erstatning for den gamle lønaftale. Det har betydet, at ingen medlemmer har lidt lønnedgang som følge af de ændrede arbejdstidsregler, hvilket er sket i andre kommuner. De ændrede lønaftaler har betydet, at lærerkredsen i samarbejde med tillidsrepræsentanterne har gennemført et omfattende løntjek henover efteråret. De fejl, der blev konstateret, er i samarbejdet med skolerne og kommunen blevet rettet. Der har heldigvis ikke været uenighed om forståelsen af de nye lønaftaler. Desværre tager det ofte forholdsmæssigt lang tid af få rettet de enkelte fejl. De medlemsgrupper (fx konsulenter og psykologer), der ikke har været berørt af de ændrede arbejdsregler, har heller ingen ændringer i lønaftalerne. Økonomi i Næstved Kommune Næstved Kommune har en af landets dårligste økonomier. Det har igennem de seneste år resulteret i besparelser overalt i kommunen herunder også på de områder, hvor medlemmerne af Næstved Lærerkreds arbejder. Det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i Næstved er steget med mere end 25 % de seneste år og er fortsat blandt de højeste i Danmark. Det er nu tydeligt for de fleste i skoleverdenen, at undervisningsmængden for lærerne er kommet alt for højt op. Det koster på kvaliteten og vanskeliggør Næstved Kommunes muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft i skolevæsenet. Skolestruktur I forbindelse med budgetforliget for 2015 i Næstved Kommunes besluttede partierne bag forliget, at der skulle spares på skoleområdet ved at gennemføre en skolestrukturændring. Kredsstyrelsen blandede sig i debatten, og det skabte en del opmærksomhed. Budskabet fra kredsstyrelsen var, at der ikke kan spares yderligere på skoleområdet uden det ville få konsekvenser for antallet af skoler. Senere valgte partierne bag budgetforliget at droppe planerne om en skolestrukturændring, men desværre har de samme partier fastholdt besparelsen. Det vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten i folkeskolerne, hvis besparelsen gennemføres. Kredsstyrelsen arbejder for at få besparelsen droppet. Senest har kommunalpolitikerne i Næstved besluttet, at Skole-Børneudvalget skal igangsætte en proces under navnet Kvalitet og økonomi. Alle er inviteret til at bidrage med ideer, der skal løse den økonomiske udfordring. Det kan tyde på, at det politiske niveau har erkendt, at der ikke kan spares yderlige på skoleområdet. 3

Pædagogisk udvalg På det pædagogiske område har kredsstyrelsen ud over inklusion valgt at sætte fokus på klasselærerrollen, pædagoger i den faglige undervisning, lærer- og pædagogsamarbejdet, pædagogisk råd samt kompetenceudviklingen. Inklusion Pædagogisk og økonomisk er der stadig store udfordringer med inklusion på mange skoler. Med skolereformens forlængede skoledag er udfordringen ikke blevet mindre, eftersom udvidelsen af skoledagen på knap 15 % - både på almen- og specialundervisningen - ikke har øget budgettet. Ca. 11 % af den udvidede skoledag er betalt af lærernes øgede undervisningsforpligtelse. De sidste 4 % ved en reduktion af niveauet for specialundervisning. Det presser naturligvis den enkelte lærer, som i forvejen er hårdt spændt for med manglende tid til forberedelse. Samtidig skal der inkluderes flere børn med færre eller ingen støttetimer. Det presser undervisningsmiljøet i den enkelte klasse. Desværre er der yderligere besparelser på vej i de kommende år. Pædagogisk Råd Allerede tidligt på foråret startede de første udfordringer, da Næstved Kommune valgte at lade Pædagogisk Råd udgå af styrelsesvedtægten, selvom skolereformen lægger op til et endnu større samarbejde mellem lærere og pædagoger. Mange høringssvar gav udtryk for, at man ønskede Pædagogisk Råd skulle fortsætte som et vigtigt organ, alligevel forblev det slettet. Politikerne besluttede i stedet, at den enkelte skoleleder skal sikre, at der i passende omfang afholdes møder for alle skolens medarbejdere, hvor den pædagogiske udvikling drøftes. Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler har taget den beslutning til sig. Pædagoger i den faglige undervisning I ca. 100 lektioner om ugen undervises elever i Næstved Kommune af pædagoger i den faglige undervisning med en nogenlunde lige fordeling mellem almen- og specialklasser. Folkeskolelovens 28 stk.1 fastslår, at man skal være læreruddannet for at undervise i Folkeskolen. Dog åbner 29a en mulighed for at f.eks. en pædagog med særlige kvalifikationer kan undervise i et fag i et helt år, men så skal den pågældende ansættes som faglærer. Desuden er der stadig mulighed for, at en pædagog kan undervise i et fag i afgrænsede perioder. Forhåbentlig vil denne klare udmelding fra undervisningsministeriet begrænse skolerne i at gøre brug af andet personale i den faglige undervisning, hvis kompetencerne ikke er at sammenligne med lærernes linjefag/undervisningsfag. Dette er et fokuspunkt, kredsstyrelsen følger igennem samarbejdet med vores tillidsrepræsentanter. 4

Samarbejdet mellem lærer/pædagog Den øgede undervisningsforpligtelse for lærerne samt øget brug af pædagoger i skolen har vist sig at give store udfordringer på skolerne. I nogle teams er det umuligt at finde et tidspunkt på ugen, hvor parterne kan mødes. Skolerne er nødt til at tage højde for dette samarbejde i skemalægningsfasen. Klasselæreren I reformen tales om mere fleksible rammer i forhold til klasselærerrollen. Folkeskolelovens 18 stk.5 slår dog stadig fast, at hver klasse fortsat skal have en klasselærer. Desværre er bestemmelsen om et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen udgået af loven. Det har givet et stort pres på de lærere, som varetager klasselærerfunktionen. Det er forskelligt på skolerne i Næstved, om der fortsat er 1 klasselærer tilknyttet klassen, eller funktionen er delt på flere personer. Kompetenceudvikling For at leve op til reformens mål om, at alle elever i alle fag og på alle klassetrin skal undervises af en lærer med undervisningskompetence svarende til linjefag, har Næstved Kommune iværksat en kompetenceafdækning af alle lærere i kommunen. Målet i Næstved Kommune for 2014/15 er 80 %. Lærerne afventer nu, hvem der får uddannelse, hvordan det skal foregå og ikke mindst, om den fornødne tid gives til at løse opgaven. I kommende skoleår er ressourcen 12 årsværk, og inden for den ramme regner man med at kunne videre- og efteruddanne 50 lærere i kommunen. Kommunikation og kurser Næstved Lærerkreds arbejder for at fastholde, styrke og udvikle kommunikationen mellem medlemmerne, tillidsrepræsentanter og Kredsstyrelsen. Kommunikationen og kontakten til medlemmer foregår på flere måder. Skriftlig, trykt og digital kommunikation Kredsstyrelsen kommunikerer med medlemmerne ad forskellige kanaler: Nyhedsbreve sendes direkte til medlemmerne via TR. Brevene indeholder aktuelle informationer og nyheder og udsendes, når der er behov for det, typisk 5-6 gange om året. Kredsblad udkommer 2 gange om året med vægt på artikler og informationer med længerevarende relevans. Bladets målgruppe er primært lærere, men læses også af andre; politikere, embedsfolk m.fl. 5

Kredsen har fra december 2014 fået ny hjemmeside næstvedlærerkreds.dk, som er bygget op og er koblet op på DLF s centrale hjemmeside dlf.org. Siden opdateres løbende med informationer både fra centralt og lokalt hold. På siden findes vigtige informationer og de sidste nyheder. Facebookside, hvor der bl.a. er mulighed for debat. Direkte, personlig kommunikation En væsentlig del af Næstved Lærerkreds kommunikation med medlemmerne foregår i direkte dialog. Her er tillidsrepræsentanterne centrale, da de står for den daglige kommunikation med den enkelte lærer i hverdagen på skolerne. Desuden afholdes møder i Faglig Klub, hvor informationer videreformidles og aktuelle, lokale problemstillinger drøftes. TR erne er centrale i forhold til at sikre god og flydende kommunikation imellem medlemmerne, kredsstyrelsen og Danmarks Lærerforening centralt. Desuden har lærerkredsen styrket muligheden for direkte dialog med det enkelte medlem bl.a. som en konsekvens af lærernes nye arbejdssituation og arbejdstid. Således er åbningstiden udvidet, så kontoret har åbent hver torsdag helt frem til 18.00. Kurser for medlemmer og tillidsvalgte Kredsstyrelsen gennemfører flere forskellige kurser, møder og temadage i løbet af året. Det er dels kurser for foreningens tillidsvalgte. En gang om året arrangeres TR/AMR- internat, hvor der er tid til drøftelse af aktuelle problemstillinger og det fremtidige arbejde. Desuden arrangerer kredsen årligt et åbent kursus for medlemmer. På kurset er inviteret relevante, aktuelle oplægsholdere. Desuden er der er informationer og mulighed for drøftelser med kredsstyrelsen. Sidst men ikke mindst er der tid til socialt samvær med kolleger fra egen og andre af kommunens skoler. Det er et populært kursus, hvor der hvert år er omkring 70 deltagere. Arbejdsmiljø År 2014 blev året hvor Danmarks - og hermed også Næstveds - lærere for første gang skulle arbejde under en arbejdstidslov, som blandt andet betyder, at lærerne skal have fuld tilstedeværelse på deres arbejdsplads. Det blev derfor også et efterår, hvor der blev indrettet personalearbejdspladser rundt omkring på skolerne. Mange steder er arbejdspladserne faldet rigtig positivt ud. Alle arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) har i efteråret svaret på en undersøgelse om bl.a. det fysiske arbejdsmiljø på skolerne. Undersøgelsen viser klart, at der, hvor den enkelte medarbejder har sin egen personlige arbejdsplads, fungerer det absolut bedst. 6

For det psykiske arbejdsmiljø, har det været, og er stadig en kæmpe belastning, at mængden af andre opgaver og antallet af undervisningslektioner for den enkelte lærer til tider har gjort det umuligt at udføre arbejdet på en ordentligt, saglig og forsvarlig måde. I vinteren 2014/2015 har folkeskolerne i Næstved Kommune gennemført nye arbejdspladsvurderinger (APV). Billedet er helt entydigt. Lærerne vil rigtig gerne udføre deres arbejde ordentligt, men alt for mange er hårdt presset pga. manglende tid til udførelsen af opgaverne, og alt for mange lærere oplever et ekstraordinært pres i koblingen mellem arbejdsliv og privatliv. Det er i løbet af skoleåret også blevet mere og mere synligt, at sygefraværet, desværre, generelt stiger på Næstved Kommunes folkeskoler. Næstved har brug for attraktive arbejdspladser. Det gælder ikke mindst på folkeskoleområdet, men i høj grad også for de mindre faggrupper som Næstved Lærerkreds repræsenterer. Det er både for at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. En attraktiv arbejdsplads kræver, at der er både et sundt psykisk men også fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljølovens 1 lyder således: Det er hensigten at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der til en enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt er grundlag for, at arbejdsmiljøgrupperne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Dette kræver en vis gennemsigtighed - den tydelige røde tråd - igennem kommunens arbejdsmiljøarbejde. Det har kredsstyrelsen løbende forsøgt at få italesat ved de møder, der jævnligt holdes imellem forvaltning og kreds. Næstved Lærerkreds er med i et forpligtende kredssamarbejde med vores nabokommuners lærerkredse. I dette skoleår har fokus på arbejdsmiljøområdet bl.a. været på registrering og håndtering af voldelige hændelser, styrkelse af samarbejdet mellem TR og AMR, inklusionsdagsordenen samt sygefraværets udvikling i de aktuelle kommuner og kredse. Som afslutning på denne skriftlige beretning vedr. arbejdsmiljøet, følger her et citat taget fra Næstved Kommunes personalepolitik. Alle ansatte skal opleve og medvirke til et fagligt, sundt og socialt udviklende arbejdsliv. Dette citat er i fin overensstemmelse med de forord, som står i kommunens lokale MED-aftale. MED-aftalen bruger Næstved Lærerkreds jævnligt som opfordring til den gode dialog og det gode samarbejde imellem skoleledere og tillidsvalgte for at fremme lærernes arbejdsmiljø. Kredsstyrelsen 7