GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver
UDFASNING AF UNDERGØDSKNING
RÅPROTEIN I KORN 1998-2015
MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr. pr. Hkg 105 145 185 250 3,10 2,10 1,20 300 4,50 3,50 2,60 350 5,90 4,90 4,00 Slagtesvin:1 % mere protein a 3,50 kr. pr. hkg = 5-6 kr. pr. slagtesvin
FORVENTET OG REALISERET EFFEKT AF MERE KVÆLSTOF PÅ PROTEININDHOLD I HVEDE År 2015 2016 2017 Sædvanlig gødningsfordeling + 0,6 % +1,0 % Større andel sengødet + 1,0% + 1,5 % Beregnet + 0,5 % 2006-2015 215 FS. 9,7 % + 0,5 % +2,5 hkg 2016 31 FS. 9,8 % +0,4 % +2,8 hkg Moniteret 2016 (VfS) + 1,3 % Konklusion: Gødningsforsøg og monitering fra Videncenter for Svineproduktion viser at den øgede N-kvote i 2016 har bidraget med ca. 0,5 % mere protein og de lavere udbytter med andre 0,5 %
STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF TIL VINTERHVEDE
STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF TIL VÅRBYG
STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF TIL VINTERBYG
STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF TIL VINTERRUG
STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF TIL VINTERRAPS 2016 IKKE REPRÆSENTATIVT FOR ET NORMALT ÅR
GØDNINGSTILDELING TIL HYBRIDRUG
MERE KVÆLSTOF > MERE FAGLIGHED
MERVÆRDI MED OMTANKE Korrektion for afvigende udbytte (1,5 kg N/hkg) Korrektion for protein? 3,50 kr. pr. pct. = +7 kg N. 0,00 kr. = -23 kg N) Forfrugtseffekt Dyrkningshistorie: Tænk langsigtet! Kvælstofoptagelse efterår Jordtype Afstem sidste tildeling efter afgrødens tilstand og udseende
NY KVÆLSTOF STRATEGI TIL VINTERRAPS DK-strategi: Marts 50% primo og 50% ultimo Problemer: Raps er modsat korn dårlig til N-omfordeling Kraftig vækst (= for lidt N til frøsætning) Lejesædsrisiko =skygge, reduceret fotosyntese og høstbesvær Opdel kvoten mellem efterår og forår Tilpas forårsfordelingen i forhold til efterårsudviklingen
STRATEGI FOR FORÅRSGØDSKNING AF VINTERRAPS Vinterraps uden husdyrgødning Udvikling efterår 1. tilførsel 2. tilførsel 3. tilførsel Svag: F.eks. sensået eller gødningsmangel 80 kg N ved beg. vækst Medio april restkvoten Kvoten er brugt Kraftig: F.eks. tidlig sået eller meget gødning Vinterraps med husdyrgødning Svag: F.eks. sen sået ell. gødningsmangel 50 kg N ved beg. vækst 40 kg N ved beg. vækst Primo april restkvote 40 kg N Ultimo marts restkvote i gylle 40 kg N Ligefør eller ved beg. blomstring 40 kg N/ha Lige før eller ved beg. blomstring 40 kg N/ha Kraftig: F.eks. tidlig sået eller meget gødning 40 kg N ved beg. vækst. eller evt. kun svovl via patentkali Ultimo marts restkvote i gylle 40 kg N Lige før eller ved beg. blomstring 40 kg N/ha
UDBYTTEFORSØG RAPS N-STRATEGI FORÅR 2016 Led Primo marts Primoapril Ultimo april Blomstring Udbytte og merudbytte, hkg frø std. kval. 1 26,5 5 50 150 7,5 8 100 100 6,6 9 50 150 6,3 10 50 50 80 20 7,9 LSD 3,0 N-optimum i 2016 = 146 kg/ha Lavt udbytteniveau Øvrige faktorer: Klima, svampe og skadedyr
MIKRONÆRINGSSTOFFER Mikronæringsstoffer debatten raser og markedsføringen er intens. Glitrende brochurer og farvestrålende fotos med udtalelser om visuelle effekter og pæne merudbytter frister. Målbarhed og forsøgsdokumentation i større skala efterlyses!
MIKRONÆRINGSSTOFFER TIL VINTERBYG 2016 Led Behandling Udbytteog merudbytte Hkg 1 Ingen mikronæringsstoffer 66,4-2 6 x BioNutria produkter. 407-2,4-647 3 6 x BioNutria produkter. 165-0,3-195 4 2 x NitraMan + 4 x Entire 262-0,6-322 5 2 x MantracPro + 4 x Gramitrel 175 +1,6-15 6 3 x 2 kg Mangansulfat 42-1,2-162 7 3 x Mantrac Pro 75-0,8-155 8 3 x NitraMan 45-0,9-135 LSD 2 forsøg på Fyn (JB 4 og Sønderjylland (JB5). ns Omkostninger til mikronæringsstoffer Nettomerudbytte kr. pr. ha
MIKRONÆRINGSSTOFFER TIL VINTERHVEDE 2016 Led Behandling Udbytteog merudbytte Hkg 1 Ingen mikronæringsstoffer - 94,9-2 2 l YaraVita Gramitrel 100-2,7-370 3 2+1 l YaraVita Gramitrel 150-1,4-290 7 2 x 1 kg mangansulfat 14-0,4-54 8 0,2+0,1 kg kobberoxychlorid 40 11-1,4-151 9 0,4+0,2 kg zinksulfat 7 +1,3 123 10 3+3 l Biocrop Opti XL 72-0,7-142 11 5+5 l Biocrop Opti XL 120-0,6-180 LSD 2 forsøg på Sjælland og Lolland. ns Omkostninger til mikronæringsstoffer Nettomerudbytte kr. pr. ha
MIKRONÆRINGSSTOFFER -MERUDBYTTEKRAV Mikronæringsstoffer for 150 kr./ha anvendt på 100 ha Pris i alt 15.000 Krav til merudbytte ved en kornpris på 100 kr./hkg 1,50 hkg/ha Merudbytte ved en effekt på 50% af arealet 3,00 hkg/ha Merudbytte ved en effekt på 25% af arealet 6,00 hkg/ha Merudbytte ved en effekt på 10% af arealet 15,00hkg/ha Merudbytte ved en effekt på 5% af arealet 30,00 hkg/ha
SEGES KONKLUDERER
LYT TIL VORES LANDSFORSØG. DIN GARENTI FOR UVILDIG AFPRØVNING OG PÅLIDELIGE RESULTATER Erhvervets egnes forsøg via SEGES har igennem en lang årrække vist at kun få forsøg med mikronæringsstoffer resulterede i dokumenterede (signifikante) merudbytter. Samtidig har der været eksempler på forsøg hvor merudbytterne har været signifikante, men hvor effekten kan have beroet på en svampeeffekt. Her vil dertil egnede svampemidler i sagens natur være mere velegnede. Planteprøver i disse forsøg tydede ikke på mangel af mikronæringsstoffer Med baggrund i ovenstående er det vanskeligt at finde belæg for at man ukritisk skal anvende mikronæringsstoffer som led i en general strategi. Modsat skal produkterne naturligvis anvendes hvor der er begrundet mistanke om et behov eller ved konstateret mangel. Prøver du produkterne i forsikringsøjemed, så lav nogle sprøjtespor uden tilførsel og følg udviklingen hen over sæsonen og gerne med udbyttemåling ved høst. Udebliver både den visuelle effekt og høstudbyttet i forsøget er det ikke dig der har tjent på anvendelsen. Tænk dig derfor godt om inden du evt. investerer 100-200 kr./ha i mikronæringsstoffer. Kun sælger har udbyttegaranti.
ALTERNATIVER?
REAKTIONSTAL OG TILGÆNGELIGHED AF NÆRINGSSTOFFER JORDPRØVER Kendskab til markernes reaktionstal er et nødvendig redskab til at optimere næringsstofforsyningen. Udtages jordprøver hvert 5. år på hvert 5. ha har man for kun 10 kr./ha/år et rigtig godt overblik over sine markers Rt, Pt, Kt, Mgt. Hvad er der ved mere kvælstof hvis markerne trænger mere til kalk og det fulde udbyttepotentiale dermed ikke kan sikres?
PLACERET OG IBLANDET GØDNING TIL VÅRBYG
PLACERING OG SAMMENBLANDING AF GØDNING TIL VÅRBYG Gødningen bør placeres eller sammenblandes med udsæden Ved placering bør gødningsmængden placeres Ved iblanding praktisk vanskelig med mere end ca. 60 kg N Urea frarådes grundet risiko for svidningsskader ved fremspiring. Ved risiko for kraftig manganmangel foretrækkes svovlsurammoniak Forsøgsdata fra 9 forsøg 2014-2016 Der har i gennemsnit være et merudbytte på ca. 2 hkg Størst og signifikant effekt ved anvendelse af en NPK-gødning Ingen forskel på placering eller iblanding
ULTANGGÅRD STORSKALAFORSØG
LEJESÆD VURDERING AF UDBYTTETAB
BEREGNINGER VEDR. LEJESÆD I VINTERHVEDE
VÆKSTREGULERINGSMIDLER TIL KORN
VÆKSTREGULERING I VINTERHVEDE
VÆKSTREGULERING I VÅRBYG
VÆKSTREGULERING I VINTERRAPS
VÆKSTREGULERING I VINTERRAPS