Foders klimapåvirkning

Transkript

1 Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Disposition Svinekøds klimapåvirkning og foderets andel Klimapåvirkning fra dyrkning af foderafgrøder Hvad bidrager mest til afgrøders klimapåvirkning? Forskellige foderblandingers klimapåvirkning Hvordan kan foderets klimapåvirkning reduceres?

3 Klimapåvirkning Klimapåvirkning = drivhuseffekt Udtrykkes i CO 2 -ækvivalenter (CO 2 e) 3 vigtige drivhusgasser: Lattergas (N 2 O) 296 x CO 2 Metan (CH 4 ) 23 x CO 2 Kuldioxid (CO 2 ) Klimapåvirkning er beregnet efter LCA-principper Hjælpestoffers klimapåvirkning er medregnet Forskelligt fra det nationale klimaregnskab

4 Svinekøds klimapåvirkning Foderets andel af klimapåvirkningen International sammenligning

5 Klimapåvirkning for svinekød ab slagteri Danmark Foder 61-66% 3,5 kg CO 2 e pr. kg kød Tyskland 3,7 kg CO 2 e pr. kg kød England 3,5 kg CO 2 e pr. kg kød Holland 3,6 kg CO 2 e pr. kg kød Kilde: Carbon footprints of conventional and organic pork, 2010

6 Dansk analyse af klimapåvirkning ved svineproduktion 55% I alt 3,6 kg CO 2 e pr. kg kød 26% 11% 4% 5% -5% 1% DJF Animal Science No. 82, 2007

7 Klimapåvirkning, % Fordeling af klimapåvirkning på 120 drivhusgasser % 28 % 48 % Kuldioxid Metan Lattergas 0 Efter SIK rapport 793, 2009

8 kg CO 2 e/kg kød 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Udvikling i klimapåvirkning ved svineproduktion i DK Biogas Efter DJF Animal Science No. 82, 2007

9 Konventionel kontra økologisk svinekød Danmark Tyskland England Økologisk Konventionel Holland Kilde: Carbon footprints of conventional and organic pork, 2010

10 Konventionel kontra økologisk svinekød Klimapåvirkningen fra økologisk foder er lavere end fra konventionel Højere foderforbrug i økologisk svineproduktion (20-30% mere foder pr. kg produceret) Søer på græs og lavere N-udnyttelse Kilde: Carbon footprints of conventional and organic pork, 2010

11 Klimapåvirkning fra dyrkning af foderafgrøder til svin i Danmark

12 Klimapåvirkning fra dansk producerede foderafgrøder til svin (JB 6), g CO 2 e Gødn. Udbytte FEsv Klimapåvirkning kg N/ha kg/ha pr. kg CO 2 e/ kg CO 2 e/fesv Vårbyg , Vinterbyg , Havre , Vinterhvede , Vinterrug , Kernemajs* , *) Dyrket på egnede arealer og vådkonserveret Egne beregninger

13 g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning fra dansk producerede afgrøder til svinefoder, g CO 2 e pr. FEsv % Egne beregninger

14 Klimapåvirkning fra dansk producerede proteinafgrøder (JB 6), g CO 2 e pr. kg Gødning Udbytte Klimapåvirkning kg N/ha kg/ha g CO 2 e/kg Markært Vinterraps Rapsolie 1260 Rapskage 420 Sojaskrå (Argentina) 746 Egne beregninger

15 Hvad bidrager mest til foderafgrøders klimapåvirkning i Danmark?

16 kg CO2-eq pr. ha Klimapåvirkning ved dyrkning af vinterhvede i DK (JB 6), kg CO 2 e pr. ha Lattergas Hjælpestoffer Kulstof i jord I alt Egne beregninger

17 kg CO2-eq pr. ha Klimapåvirkning fra hjælpestoffer ved dyrkning af vinterhvede, kg CO 2 e pr. ha Egne beregninger

18 g CO 2 e pr. kg Udbyttet afgørende for klimapåvirkningen pr. kg kerne, g CO 2 e pr. kg Hkg pr. ha Egne beregninger

19 Når kvælstofgødning betyder så meget for klimapåvirkningen, skal vi så ikke bare nedsætte gødningsforbruget?

20 hkg pr. ha Udbytter i landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg 2009, hkg pr. ha Kerne Halm N 40 N 80 N 120 N 160 N 200 N Kvælstof i gødning Egne beregninger

21 kg CO2-eq pr. ha Klimapåvirkning i landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg, kg CO 2 e/ha CO2 fra jord Lattergas Hjælpestoffer N 40 N 80 N 120 N 160 N 200 N Kvælstof i gødning Egne beregninger

22 kg CO2-eq pr. kg Klimaeffektivitet i landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg, kg CO 2 e/ha 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 CO2 fra jord Lattergas Hjælpestoffer 0,2 0,1 0,0 0 N 40 N 80 N 120 N 160 N 200 N Kvælstof i gødning Egne beregninger

23 Klimapåvirkning fra foderblandinger til slagtesvin

24 5 foderblandinger til slagtesvin Råvarer, pct. Sojaskrå/ korn Hvede ,3 Vårbyg ,0 Vådkonserveret majs (basis 15 pct.) Havre Afskallet sojaskrå 17,7 Rapskage 9 pct. Markærter Vegetabilsk fedt Min.-vit.-blanding 3,0 Raps 10% Havre 10% Majs 40% Ærter 20% 54,1 69,2 17,3 44,3 20,0 20,0 20,0 10,0 40,0 12,7 17,8 19,7 12,4 10,0 20,0 0,2 0,3 3,0 3,0 3,0 3,0 Videncenter for svineproduktion

25 g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning for 5 foderblandinger til slagtesvin, g CO 2 e/fesv - afgrøder på JB % Egne beregninger

26 g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning ved dyrkning af afgrøder til svinefoder afhængig af jordtype, g CO 2 e/fesv JB 6 JB 1+3 vandet Egne beregninger

27 g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning for 2 foderblandinger til slagtesvin, g CO 2 e/fesv - afgrøder på JB 1+3 v % 0 Sojaskrå/korn Kernemajs 40% Egne beregninger

28 Hvordan kan klimapåvirkningen fra svinefoder reduceres? Højere fodereffektivitet (mindre foderforbrug) Højere udbytter i foderafgrøder uden ekstra N Kernemajs i stedet for vårbyg især på sandjord med mildt klima Hvis kernemajs giver et højt og stabilt udbytte Markært/hestebønne i stedet for sojaskrå Hvis der kan opnås stabile og rentable udbytter