Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen chha@vd.dk
Vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning hvem er vi Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand Civilingeniør Mogens Winkler, Winkler Engineering, sekretær Ingeniør David Skovbjerg Johnsen, Vejdirektoratet Civilingeniør Finn Thøgersen, Vejdirektoratet Ingeniør Jette Bork, Sønderborg Kommune Specialkonsulent Torben Overgaard, Boes Consulting Teknisk chef Lars Møller Nielsen, NCC Råstoffer A/S Ingeniør John Skalshøi, Per Aarsleff A/S Civilingeniør Morten Vanggaard, Banedanmark
Forberedende arbejder Rydning: Bevoksning, rødder, affald, eksisterende vejudstyr osv. Nedrivning: Bygninger, bygværker, fundamenter, trapper, mure, betonstøbninger, underjordiske tanke, brønde, ledninger, kabler m.v. Opbrydning og optagning af belægninger: Aasfalt, beton, HBB, ubundne materialer, kantsten, brosten, fliser osv. Genanvendes i entreprisen eller afleveres til en godkendt modtageplads.
Muldjord Afrømmes i takt med jordarbejdet Må ikke afgraves for våd Depoter: vand skal løber af overfladen væk fra depoterne maks.1,5 meters højde Genudlægning, fri for rødder, træstød,sten større end 150 mm
Blødbund Blødbund er tørv og gytje. udskifte blødbunden, indbygge friktionsfyld (naturlige materialer med et fillerindhold på maks. 16%) forbelastning/dræning fortrængning lastkompenserende materiale pælefundering
Tørholdelse Almindelig tørholdelse omfatter håndtering af nedbør, smelte- og overfladevand. I SAB-P kan der tilføjes grundvandssænkning ved: sugespidsanlæg vandrette dræn filterboringer.
Jordarbejder Størst mulige mængde jord skal genindbygges Depoter udføres så der er vandafledning og med stort anlæg, så skred undgås. Våd jord, skal tørre eller stabiliseres Afgravning skal udføres fra lavere mod højere liggende områder Ved risiko for opblødning udføres planum efter afvandingen er etableret
Jordarbejder I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt Afgravede materialer skal sorteres så, de bedst egnede materialer anvendes til indbygning. Planum skal være som det projekterede ±40 mm
Forbrændingsslagge og flyveaske Ved jordunderskud kan anvendes forbrændingsslagge eller kulflyveaske Ved indbygning skal der opbygges af beskyttelseslag i begge sider af dæmningen Alt arbejde med flyveaske/forbrændingsslagge skal foregå iht. gældende miljøbestemmelser
Forbrændingsslagge Gradering: Ingen korn større end 45 mm Højest 15 % større end 31,5 mm Højest 9 % mindre end 0,063 mm TOC (Total Organic Content): Mindre end 3 % Renhed: Mindre end 15 cm 3 /kg materiale med en densitet mindre end vands.
Gennemfald [%] Forbrændingsslagge Grænser for forbrændingsslagge 100 SILT SAND GRUS 80 60 40 20 0 0,01 0,1 1 10 100 Maskevidde [mm]
Komprimering Hvert lag og hver dagsproduk- tion, dog maks. 1500 m 3, udgør et kontrolafsnit, som nummereres Målingerne i marken identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer Komprimeringen i marken isotopmetoden for råjord, (ler, sand og grus) sandefterfyldning for flyveaske og forbrændingsslagge
Komprimering Referenceværdien for tørdensiteten bestemmes ved: proctorindstampning for kohæsionsjord og flyveaske vibrationsindstampning for friktionsjord og forbrændingsslagge En referenceværdi kan være gældende for flere kontrolafsnit: pr. begyndt 6000 m 3 for ler, sand og grus. for hvert kraftværk/produktionssted, for hver 3000 m 3 for kulflyveaske og forbrændingsslagge
Naturlig kohæsionsjord (ler) Naturlig friktionsjord (friktionsfyld, sand, grus) Kulflyveaske Naturlig kohæsions-ord (ler) Naturlig friktionsjord (friktionsfyld, sand, grus) Kulflyveaske Forbrændingsslagge Forbrændingsslagge Komprimeringskrav Lodret afstand under færdig vejoverflade > 2 m 2 m og omkring konstruktioner Materiale % af proctor 92,0 94,0 96,0 97,0 % af vibration 92,0 94,0 95,0 97,0 For forbrændingsslagge og kulflyveaske kan der anvendes metodebeskrivelse
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN