Navnlig gælder dette Strækningen langs Anneberghaven, hvor Udsigten er særlig smuk. forskaanet for lang Sygdom. Alderen gjorde sin Ret gældende, saa Kræfterne lidt efter lidt ebbede ud, og egentlig syg var hun kun nogle faa Dage. Omtale 25/7 (fuldt gengivet) Bliver Kysten fra Strandhusene til Nykøbing fredet? Spørgsmaalet indbringes for Naturfredningnævnet. Odsherred har mange smukke Strandpartier. Et af de smukkeste er Kysten fra Strandhusene til Nykøbing. Tusinder af Mennesker, der passerer Hovedvejen til Egebjærg, fryder sig over den herlige Udsigt her over Isefjorden med Ringholm og Nakke i Forgrunden og Hornsherred i Baggrunden. Denne Idyl staar imidlertid i Fare for at forsvinde. De kære Københavnere har ogsaa fundet Vej hertil, og i de senere Aar er opført en Del Sommervillaer mellem Vejen og Stranden. Ved denne Bebyggelse og deraf følgende Beplantning spærres Offentligheden fra Udsigten over Vandet. Danmarks Nationalfredningsforening har Opmærksomheden henvendt herpaa, og et Medlem af Bestyrelsen var i Gaar i Nykøbing for at drøfte Problemet med et Udvalg fra den lokale Naturfredningsforening, idet det er Meningen gennem Fredningsnævnet at faa de paagældende Arealer fredet og fritaget for Bebyggelse. Omtale 25/7 (fuldt gengivet) Nykøbing fra Luften. Illustreret Familie-Journals næste Numer, som kommer paa Tirsdag bringer et meget smukt og stort Luftfotografi af Nykøbing. Omtale 29/7 (fuldt gengivet) Stine Vaagekone død. Murer Peter Jensens Hustru, Lindealle i Nykøbing, er i Nat død, 82 Aar gl. Hendes almindelige Kendingsnavn var Stine Vaagekone. Det havde hun faaet ved i en lille Menneskealder at have været Vaagekone paa Amtssygehuset. Navnlig vaagede hun over Operationspatienter, og det lange Spand af Aar, hvori hun virkede, er Vidnesbyrd om, at hun røgtede sin Gerning med Trofasthed. Ikke alene forstod hun med nænsom Haand at hjælpe de Syge tilrette, men hele hendes Færd var præget af hendes store Medfølelse med dem. Et Trøstens Ord havde hun altid paa Læberne. Nu er det adskillige Aar siden Stine opgav sin Gerning paa Sygehuset, men mange gamle Patienter vil med Taknemlighed endnu mindes hende. Selv blev hun Omtale 11/8 (fuldt gengivet) De genfundne Ringholmsmarker. Efter Dæmningsbruddet og Oversvømmelserne i Vinteren 1935 laa alle Markerne under Ringholm oversvømmet af Saltvandet i Maaneder, og da Vandet endelig blev pumpet ud, var det haabløst at forsøge paa at dyrke den saltholdige Jord, hvor al Vegetation var svedet af som ved en Præriebrand. Det eneste, man forsøgte, var lidt Kartoffeldyrkning, men ogsaa dette gav yderst kummerligt Resultat. Den almindelige Mening var den Gang, at det vilde tage 3-4 Aar, før disse Arealer atter kunde bære Kornafgrøder. Slet saa galt synes det dog ikke at blive. Den voldsomme Nedbør, vi havde i Vintertiden i Aar, var en god Kur, idet den bidrog til at udvaske Saltholdigheden af Jorden. Den nye Ejer af Gaarden, Proprietær H. Nielsen, vovede sig da ogsaa i Foraaret ud med at ofre Saasæd paa de ca. 250 Tdr. Land, der havde været oversvømmet, og Resultatet foreligger nu. Havren er den Sædart, der ifølge de Sagkyndiges Mening bedst kan døje Saltet. Og derfor er det udelukkende Havre, man har benyttet til Udsæd. Nogen stor Høst bliver der ikke i Aar, snarere maa man vel kalde det en meget sparsom Høst. Men Sæd er der dog, og mere, end ret mange havde ventet.
Under Tørkeperioden i Forsommeren saa det ud til, at det hele skulde kvæles. Saltet satte sine hvide Mærker op ad Straaet. Men den senere Tids Nedbør har atter givet nyt Liv i Vegetationen, saa nogen Høst bliver der dog, selv om Propr. Nielsen kommer til at regne med et beskedent Foldudbytte. Til Gengæld er Jorden blevet fuldstændig renset for Ukrudt. Heller ikke dette har kunnet staa for Saltvandets Indvirkning, saa alt hvad der var af Tidsel, Følfod og andre skadelige Ukrudtsplanter er sporløst forsvundet. Paa de omliggende Arealer, der slap med et Par Dages Oversvømmelse, viser Afgrøderne i Aar, at disse Jorder fuldstændig har forvundet Overlasten. Omtale 14/8 (fuldt gengivet) Moseby gør atter Oprør. Men Sogneraadet slog det ned med haard Haand. Beboerne i Moseby Allé er ikke tro Undersaatter i Højby Kommune. De har tidligere gjort sig Anstrengelser for at løsrive sig fra det undersaatlige Forhold til Højby og søge ind under Nykøbings Vinger. I Sogneraadets Møde i Aftes forelaa atter et af alle Beboerne underskrevet Andragende om Tilladelse til at lade sig indlemme i Nykøbing. Sogneraadet slog imidlertid Oprøret ned med haard Haand. Formanden erindrede om, at Højby Kommune havde Autoriteternes Ord for, at der ikke vilde blive foretaget anden Indlemmelse end den, der eventuelt kan ske, hvis Sindssygehospitalet skal bruge et Areal til Udvidelse, og fraraadede kraftigt at imødekomme Andragerne. Der er kun fire Børn fra Moseby Allé, der søger Skolen i Staarup, saa Hensynet til den længere Skolevej vejer ikke ret stærk til i Øjeblikket. Ved pure at nægte Andragendet fulgte Sogneraadet enstemmig Formanden i hans Bestræbelser for at kvæle Oprøret i Fødselen. Omtale 17/8 (fuldt gengivet) Ministermøde i Nykøbing. Valgkampen I Odsherred kredsen vil blive indviet med Fynd og Klem. Der er nemlig truffen Aftale mellem de forskellige Partier om tre eller maaske fire Fællesmøder. Det første vil blive afholdt her i Nykøbing Søndag den 30. August, og det vil faa sin særlige Karakter derved, at ikke mindre end to Ministre, nemlig Finansminister H. P. Hansen og Indenrigsminister Bertel Dahlgaard vil give Valgkampens Tone an. I dette Møde deltager der kun de fire gamle Partier. Det konservative Folkeparti vil blive repræsenteret ved Folketingsmand Viktor Larsen. Hvem Venstres Ordfører bliver er endnu ikke afgjort; muligt det bliver Folketingsmand Clausager, men det kan ogsaa være, at det bliver Forfatteren af alle de Uhyrligheder i Venstres Fælleskorrespondance, Redaktør Harald Petersen, ved Venstres Pressebureau i København. Endvidere er der planlagt Møder den 7. og 8. September i den mere sydlige Del af Valgkredsen, og her vil ogsaa deltage Ordførere for baade Retspartiet og det frie Folkeparti. Ved disse Møder vil Folketingsmand N. P. Andreasen deltage for det radikale Venstre. Omtale 19/8 (fuldt gengivet) Personskifte i Politiet. Den 1. September træder en af Nykøbings Politimænd, Kriminalbetjent Bygballe efter Ansøgning uden for Nummer foreløbigt i et Aar. Hr. Bygballe tog som det vil huskes dansk juridisk Eksamen i Foraaret, og han vil nu søge at oparbejde en Sagfører- og Privatdetektiv Virksomhed i København. Som Afløser er antaget Kriminalbetjent Halberg, Horsens. Omtale 22/8 (fuldt gengivet) De tre Nykøbinger. Dagsordenen til Byraadets ordinære Møde paa Tirsdag er meget kort. Blandt de forskellige Efterretningssager er en Skrivelse fra Trafikassistent Poulsen, København,
om Forandring af Navnet paa de 3 Nykøbinger. Dette Forslag vakte for nogle Maaneder siden Diskussion i Hovedstadspressen og i vore Nabobyer, hvor Forslaget ikke vandt særlig Tilslutning. Vi citerer af en Artikel i Politiken" derom: De tre Nykøbinger vil hellere beholde deres besværlige Navne end antage smukke Særnavne som Nordkøbing og Sydkøbing". Det er en Selvfølge, at Nykøbing Sj., der har Nymaanen i sit skønne Byvaaben, dermed har Eneret paa Navnet Nykøbing. En Lovbestemmelse burde forbyde enslydende Navne paa Poststationer. H. L. Poulsen. Efterskrift: Hvilket herved meddeles i den private og praktiske Fornufts Navn. Murermester K. Th. Nielsen) og Frk. Else Madvig (Datter af Representant I. N., Madvig. Nyk.) I Forvejen befinder der sig 3-4 unge Nykøbingpiger i England. at køre uden Lygte betalt 6 Kr. i Bøde, og 3 Cyklister har maattet bøde for at køre 2 paa een Cykle. Til en række Motorejere er faldet bøder paa i Almindelighed 20-30 Kr. for Mangler ved Køretøjerne, Salg uden Anmeldelse, for ikke at holde Ansvarsforsikring i Kraft og for at benytte ikkegodkendte Vogne til Kreaturtransport. Omtale 22/8 (fuldt gengivet) Nykøbing-Piger til England. Medens Provinsens unge Piger stadigt i ret stort Tal søger til København, er det værd at notere, at en Del ogsaa søger til England. I Efteraarets Løb rejser saaledes tre unge Piger fra Nykøbing til England for at tjene i Huset og udvide deres Kundskaber i Engelsk. Det er Frk. Kamma Kragh (Datter af Maskinmester Kragh. S. N. S.), Frk. Grethe Nielsen (Datter af Omtale 22/8 (fuldt gengivet) Politiets Bødeliste. For Ikke at melde Flytning og ikke at møde paa Session har nogle Værnepligtige bødet fra 4-10 Kr. Paamindelse om at holde Folkeregisteret a jour med Bopælen har kostet 3 Bøder paa 5-20 Kr. Ejeren af en bidsk Hund har betalt en Bøde paa 20 Kr., mens hans Ansvarsforsikring betalte for Tøj, Svie og Smerte m. v. til en forbicyklende Dame, der blev bidt. En halv Snes unge Mennesker, der ved forskellige Lejligheder har opført sig mindre passende paa Veje og Gader eller paa Restaurationer, har betalt Bøder paa 10-30 Kr. For ulovligt Fiskeri i Isefjordens Nykøbing Bugt har et Par Hundested fiskere betalt Bøder paa 50 Kr. For generende Parkering paa Algade i Nykøbing har en Bilejer bødet 10 Kr. Et halvt Hundrede Cyklister har for Omtale 25/8 (fuldt gengivet) En tro Tjener fylder 80 Aar. Gamle Steffen Jensen hos Dyrlæge Vinding, Nykøbing, fejrer i Dag sin 80-Aars Fødselsdag. Steffen Jensen har mange Venner, som den faar, der gennem et langt Liv stræber efter at være en baade støt og nidkær Medhjælper i de Hjem, hvor han færdes, og hvis hele Færd og Livsvirke er præget af en sjælden Samvittighedsfuldhed og Sagtmodighed. Hans Vugge stod i et fattigt Hjem paa Ellinge Lyng, saa det var i en tidlig Alder, han maatte ud at tjene for sit Brød, og hans Lod blev alle Dage at indtage en tjenende Stilling. Men til Trods for, at Steffen har været Tyende i over halvfjerdsindstyve Aar, har han dog kun haft meget faa Pladser. Det var nemlig saaledes, at naar en Mand først fik Steffen i sin Tjeneste, saa vilde han meget nødig af med ham igen.
I sine unge Dage tjente han i mange Aar hos den i sin Tid kendte Hesteopdrætter Jacob Larsen i Højby, hvor han udviste en betydelig Evne til at omgaas og betvinge de fyrige Hingste. Han var en rask og haandfast Gut, men han havde tillige den gode Egenskab, at han ligefrem elskede sine Dyr, en mere samvittighedsfuld Mand paa det Felt har ingen haft. I Midten af Firserne rystede Steffen Fødesognets Støv af sine Fødder og drog til Nykøbing, hvor han først tog Plads som Gaardskarl hos Konsul Schmidt og senere hos Slagter Bunchmann. I 1911 flyttede han over hos daværende Dyrlæge P. Vinding. Denne døde dog kort Tid efter. Sønnen, Dyrlæge St. Vinding, overtog Faderens Praksis og Ejendom med Inventar, og heri indbefattet Steffen Jensen. Med en ligefrem rørende Omhu har Steffen i alle disse Aar røgtet sin Gerning som Altmuligmand i dette Hjem, hvor hans ordnende Haand satte Spor baade ude og inde, saa længe Kræfterne slog til. I de senere Aar har han flere Gange været alvorligt syg. Det har taget paa Kræfterne, og det er med oprigtig Sorg, at Steffen nu har maattet lægge det egentlige Arbejde paa Hylden. Han flytter nu til Efteraaret ind paa det nye Alderdomshjem, hvor han forhaabentlig kan nyde den fredfyldte Livsaften, som denne hæderlige og retskafne Slider saa ærlig har fortjent. Omtale 26/8 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad. Livlig Diskussion om en Stikvej. Nykøbing Byraad holdt i Aftes Møde. Borgmesteren var fraværende, og i hans Sted ledede Tømrer Olsen Mødet. Dagsordenen var ikke særlig indholdsrig, men gav dog Anledning til nogen Diskussion. En Skrivelse fra Trafikassistent H. L. Poulsen, København, om Forandring af Navnene for de tre Nykøbinger henlagdes. Nogle Smaasager saasom Udstykninger toges til Efterretning. Et Andragende fra Ingeniør S. Durup om Adgangsvej til sin Grund paa Flyvesandet fra Skærbyvej gennem Skærby Plantage gav Anledning til Diskussion. Gdr. Hansen, Nordgaarden, anbefalede at give Tilladelsen paa de af Vejudvalget foreslaaede Betingelser, hvori der netop anførtes, at Tilladelsen gaves indtil videre. Dette støttedes af Plantageudvalgets Flertal. Fr. Petersen, Vangen, tog til Orde for ikke at give Tilladelsen, da man ikke var interesseret i at give Særrettigheder. Dette støttedes af Red. C. V. Christensen, der ønskede det motiveret, hvorfor man i dette Tilfælde vilde give en Særstilling. Savværksejer Poulsen svarede, at der her ikke var Tale om stor Udstykning, men kun en Vej ned til 2 Sommerhuse og anbefalede at give Tilladelsen. Gdr. Hansen, Nordgaard, motiverede derefter. Udvalgets Flertal gik med til at støtte Andragendet, da der ikke kunde ske ret meget ved at give Tilladelsen paa de fastsatte Betingelser og der ikke var Anledning for andre end Ejeren til at benytte Vejen. Efter yderligere Diskussion gik Sagen til Afstemning, og det vedtoges at nægte Andragendet med 6 Stemmer mod 3. Udenfor Dagsordenen toges Kongens aabne Brev om Valgmandsvalget den 15. September og Valget til Landstinget den 22. September og Indenrigsministeriets Cirkulære desangaaende til Efterretning. Til Medlemmer af Kredsens Valgbestyrelse valgtes Borgmester, Sagfører Jakob Jensen og Tømrer Johs. Olsen. Til Valgstyrere for Nykøbing By valgtes Byraadet med Red. C. V. Christensen som Formand og som Tilforordnede Boghandler Gunnar Rasmussen (Konsv.), Avlsbruger Vald. Andersen (Venstre), Fru Johanne Hansen (Rad.) og Tømrer Johs. Rasmussen (Soc.). Dermed sluttede det offentlige Møde. Omtale 26/8 (delvis gengivet) Amtssygehuset i Nykøbing i Aaret 1935-36. En Række Oplysninger og Tal fra Virksomheden. Sygehuset rummer Plads til 69 Patienter - foruden ekstra Senge -, nemlig 44 paa medicinskkirurgisk Afdeling, 20 paa Epidemiafdelingen og 5 Senge til Kønssygdomme og Fnat. Ved Aarets Begyndelse henlaa paa Sygehuset 38 Patienter, og der er i Aarets Løb indlagt 658, saaledes at det samlede Antal behandlede Patienter var 696.
Heraf er udskrevet 609, døde 40 og henlaa ved Aarets Slutning 47. Det samlede Antal Sygedage var 19,002 eller en Gennemsnitsbelægning paa 52,03. Af større Operationer er der i Aarets Løb udført 385. Omtale september (delvis gengivet) Smaanyt. - En kvindelig Næringsdrivende i Egebjerg Sogn havde en Aften efter Lukketid solgt en halv Flaske Brændevin til to Kunder paa henholdsvis 15 og 16 Aar. Hun fik i Gaar en Bøde paa 60 Kr. De to unge Mænd slap paa Grund af deres Alder med en Advarsel. - Oda Jensens Danseskole begynder Undervisningen i Nykøbing d. 8. Oktbr. paa Hotel Phønix. Omtale 26/9 (fuldt gengivet) Gasværksbestyrer Eriksen jubilerer. Den 1. Oktober er det 25 Aar siden at Driftsbestyrer V. Eriksen, tiltraadte Stillingen som Leder af Nykøbing Gasog Vandværk, en Plads han siden har udfyldt til almindelig Tilfredshed. Ved Eriksens Ansættelse viste Nykøbing Byraad, at det ikke nærede Frygt for at give sig Ungdommen i Vold - Eriksen var lige netop fyldt 25 Aar, da han overtog Stillingen. Men trods de unge Aar var han ikke et ubeskrevet Blad. Viggo Eriksen er født i København. Straks efter sin Konfirmation kom han i Mekanikerlære, og som Mekaniker blev han knyttet til Gasværket i Sorø, der den Gang var i privat Mands Eje. Længe varede det ikke, før Ejeren saa, at det var en saa brugbar Kraft, han havde erhvervet sig, at han turde forfremme ham til Bestyrer. Eriksen ønskede dog hellere at komme til at arbejde ved et kommunalt Værk, og da Driftslederpladsen i Nykøbing i 1911 blev ledig, søgte han denne og blev den foretrukne, en Ansættelse, der aldrig har været Grund til at bebrejde det daværende Byraad. Eriksen viste nemlig fra den første Dag en overordentlig Interesse for sin Gerning, og denne Interesse har præget ham gennem alle 25 Aar. Værkerne er hans Kælebørn, som han omfatter med en Omhu, der ikke kunde være større, om det var hans egen Virksomhed. Han er et af de mest ordensprægede Mennesker, man kan se. Var han Landmand, vilde han være af dem, om hvem man siger, at de ikke taaler at to Halmstraa ligger paa tværs. Hans Ordenssans udstrækkes til de mindste Smaating, og han vaager nøje over, at intet gaar til Spilde noget Steds. Det har medført, at Vedligeholdelsesudgifterne paa de tekniske Værker i Nykøbing altid har været minimale og tillige, at det Materiale, han har at arbejde med, altid slides op til sidste Stump. Og hænder det, at der ved et eller andet uafvendeligt Uheld sker Skade paa et eller andet af det, der hører ind under Eriksen, da er det ham en stor Sorg. Den værste Malør, han har været ude for var, da Bruddet paa Ringholmsdæmningen forleden Aar foraarsagede, at Vandet trængte ind paa Gasværket og satte Værket ud af Drift. Den Dag var Eriksen en yderst modfalden Mand. At hans egne Egendele flød omkring i det snavsede Vand, ænsede han knap nok, men at han i nogle faa Dage var afskaaret fra at levere Varmeelementer til Byens Middagsgryder, var for ham en Hjertesorg. Værkerne har i Eriksens Regeringsperiode været Genstand for stærk Udvikling. Ikke alene har Byen, og dermed Gas- og Vandforbruget været Genstand for en normal Udvikling, men Sindssygehospitalets Tilkomst og dets Tilslutning til Byens tekniske Værker gav jo Stødet til meget betydelige Udvidelser. Paa samme Tid var det ogsaa, at Elektriciteten holdt sit Indtog, og selv om dette ikke gav sig Udslag i Anlæg af lokalt Elektricitetsværk, saa lagde dog Distributionen, og hvad dertil hører, i betydelig Grad Beslag paa Eriksens Indsigt og Arbejdskraft. Han tog imidlertid Begivenhederne i kronologisk Orden og har stedse modtaget Arbejdsfeltets Udvidelse med stor Tilfredshed. Ja, kunde han faaet udvidet Virksomheden yderligere, saa han det gerne. Det er saaledes ikke hans Skyld, at Nykøbing Gasværks Rørledninger ikke rækker helt ud til Rørvig og Højby. Ud over sin store Interesse og Agtpaagivenhed har Eriksen endnu to Egenskaber, der gør ham velskikket til Driftslederstillingen. Den ene er hans store
Forekommenhed overfor sin Kundekreds. Til ham kan Kunderne trygt henvende sig med alle mulige Besværinger og være sikker paa at faa et venligt Svar og et godt Raad. Ja, om saa en utaalmodig Lysforbruger ringer Eriksen op og skælder ud, fordi Lyset blaffer eller gaar ud, noget, som han i hvert Fald er ganske uskyldig i, saa hører han med englelig Taalmodighed paa Klagemaalet og søger med Anvendelse af et Trøstens Ord at bortvende Vreden. Den anden gode Egenskab, vi i denne Forbindelse tænker paa, er hans sjældne Evne til at omgaas sine Medarbejdere. Gasværksarbejderne er hans gode Kammerater baade i godt og ondt. Som saadan omgaas han dem og som saadan ærer de ham, og hans store Interesse for Virksomhedens Trivsel forplanter sig automatisk til hele Personalet. Og dette hører ikke til Eriksens mindste Fortjenester. Omtale 30/9 (fuldt gengivet) Destruktionsanstalten i ny Skikkelse. Kapaciteten udvides til 14 Tons i Døgnet. - Der anvendes 6 kbm Vand i Timen, hvilket skulde gøre Fabriken lugtfri. I Dag toges Destruktionsanstalten i Nygaard atter i Brug efter Genrejsningen. En helt ny 2-Etages Bygning er opført af de flammede Mursten, som efterhaanden er blevet Asnæs Teglværks Speciale. Fabriken er genopført efter de mest moderne Principper for at tilfredsstille de store Krav, Myndighederne sætter. At drive en Destruktionsanstalt er et Privilegium og næsten lige saa vanskelig at faa som et Apotek. Problemet at gøre Anstalten saa lugtefri, som det overhovedet er muligt, løses ved Anvendelse af Vand, der skal afkøle Dampene fra Tørsmeltningsanlæget. Dette virker saaledes, at Suppen og Fedtet bliver i Kødet, medens Dampene føres ind i en Kondensator til Afkøling. Denne anvender 6 kbm Vand i Timen mod forhen 1 kbm. Det anvendte Vand føres i en speciel Kloakledning ud i Nordstrand. Bygningens øverste Etage anvendes som Slagtehus. Her tages Skindene af Dyrene og disse parteres. Ved en Elektromotor suges Luften fra Slagtehuset ned til Dampmaskinen, hvor det anvendes som kunstigt Træk. Foruden Tørsmeltningsanlæget, der tørsmelter 3 Tons paa 3 Timer, findes en hydraulisk Presse, der med 350 Atmosfærers Tryk presser den tørsmeltede Masse sammen til Kødkager. Disse sendes enten til Slagmøllen i Grevinge, hvor de formales til Kød- og Benmel eller sælges i den pressede Form. Destruktionsanstalten har saaledes eksporteret en Del til England, Tyskland og Amerika. Yderligere er der installeret en Fiskepresser, saa at man kan producere Fiskemel af Fisk og Fiskeaffald. Fiskemelet anvendes til Hønse- og Svinefoder. Det nye Maskinanlæg er leveret fra Christulas Maskinfabriker i Esbjerg og repræsenterer en Værdi af 60,000 Kr. Selve Virksomheden i dens nye Skikkelse giver Arbejde til en halv Snes Mand. Kapaciteten er ca. 14 Tons om Dagen, d. v. s. en Kapacitetsforøgelse paa 5-6 Tons. Kulforbruget er saa stort som 1 Tons i Døgnet. I sin nye, forhaabentlig lugtefri Skikkelse fremtræder Destruktionsanstalten som et industrielt Foretagede ved Nykøbing, der jo ellers er fattigt paa saadanne Anlæg.