Hillerød Hospital - sammenligningsstudie Byggeri på eksisterende matrikel eller nybyggeri på bar mark 18.05.2009
2 Indholdsfortegnelse 0. Generelle forudsætninger 0.1 Baggrund 3 0.2 Vision - de fysiske rammer 5 1. Sammenfatning sammenligningsstudier 1.1 Planlægningsgrundlag 8 1.2 Udbygningsmuligheder 9 1.3 Investeringsbehov i de to byggeprojekter 11 1.4 Effektiviseringsmuligheder og driftsrationaler 12 1.5 Tidsmæssige aspekter 13 1.6 Infrastruktur 14 1.7 Arbejdsforhold og patientforhold i byggeperioden 15 1.8 Fremtidssikring 16 1.9 Opsummering af fordele/ulemper ved et bar mark scenarie i forhold til udbygning af eksisterende matrikel 17 2. Planlægningsgrundlag 2.1 Dimensioneringsforudsætninger (Region H) 19 2.2 Kapacitetsbehov (Region H) 21 2.3 Arealbehov (Region H) 22 2.4 Arealbehov (Ekspertpanelet) 24 3. Udbygningsmuligheder 3.1 Nuværende forhold på eksisterende matrikel 26 3.2 Udbygningsplan på eksisterende matrikel 27 3.3 Etaper for realisering på eksisterende matrikel 28 3.4 Udbygning ved realisering på bar mark 31 4. Investeringsbehov i de to byggeprojekter 4.1 Anlægsøkonomi 34 4.2 Køb og salg af grund 37 4.3 Investeringsbehov ved benyttelse af Ekspertpanelets forudsætninger 38 5. Effektiviseringsmuligheder og driftsrationaler 5.1 Sammenligning af investerings- og driftseffekter 39 5.2 Erfaringer fra tilsvarende projekter 46 6. Tidsmæssige aspekter 6.1 Tidsplan for eksisterende matrikel 48 6.2 Tidsplan for bar mark 49 7. Infrastruktur 7.1 Myndighedsforhold 50 7.2 Trafikale forhold - eksisterende matrikel 51 7.3 Trafikale forhold - bar mark 55 8. Arbejdsforhold og patientforhold 8.1 Under byggeperioden 56 9. Fremtidssikring 9.1 Udbygningsmuligheder - eksisterende matrikel 58 9.2 Udbygningsmuligheder - bar mark 59 INDHOLDSFORTEGNELSE
3 0.1 Baggrund Der er d. 30. marts 2009 indgået politisk aftale mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten vedrørende hospitals- og psykiatriplanen. Af denne aftale fremgår det blandt andet, at der skal foretages en belysning af: Fordele og ulemper ved bar mark scenarie i Hillerød som alternativ placering til den nuværende matrikel Alternative effektiviseringsmuligheder med samme investering Denne analyse omfatter kun det første punkt med vurdering af rationalet (fordele og ulemper) ved udbygning på nuværende matrikel kontra nybyggeri på bar mark. Luftfoto af eksisterende matrikel, Hillerød Hospital 0. GENERELLE FORUDSÆTNINGER
4 Hillerød Hospital blev opført under 2. verdenskrig, hvorfra de karakteristiske gule bygninger fortsat består. Hospitalet blev på da-værende tidspunkt bygget på en bar mark udenfor byen. Hospitalet blev opført som Frederiksborg Amts Centralsygehus i perioden 1939-1943. I dag er Hillerød Hospital beliggende midt i et byområde. Hospitalet er delt i en somatisk del nord for Dyrehavevej og en psykiatrisk del syd for Dyrehavevej. Den somatiske del af Hillerød Hospital, som er beliggende nord for Dyrehavevej, har et grundareal på ca. 98.000 m² med en bebyggelsesprocent på ca. 100. Grundarealet for matriklen syd for Dyrehavevej, som huser psykiatri og et større P-anlæg udgør ca. 50.000 m² i grundareal. Den nødvendige udbygning af den somatiske del af hospitalet vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan i overensstemmelse med gældende rammer i kommuneplanen, herunder behov for udvidelse af bebyggelsesprocent. Hillerød Hospital, eksisterende matrikel, 1942 0. GENERELLE FORUDSÆTNINGER
5 0.2 Vision for de fremtidige fysiske rammer Ny akutmodtagelse og ambulatorier Nyere forskning viser sammenhæng mellem hospitalers fysiske rammer og patienters restitution, og det indgår i generalplanen for Hillerød Hospital som en central del af det fremtidige planlægningsgrundlag. I visionen for de fysiske rammer på Hillerød Hospital er der derfor udarbejdet nogle overordnede grundprincipper, som skal indgå og konkretiseres i udformning af det nye Hillerød Hospital. Ny sengefløj Eksisterende senge og ambulatoriebygning s Ny sengefløj Eksisterende bygninger Ambulatorier og kontorer Patientforløbstankegangen skal være i særligt fokus og kunne genfindes i den fysiske udformning Kendte standarder og rutiner for funktionsplanlægningen skal udfordres og løsninger tænkes på tværs Logistiske forhold skal være driftsmæssigt rationelle og opfylde hele hospitalets servicebehov Bygninger skal tænkes fleksibelt på alle niveauer Nærhedsprincipper skal være grundlag for placering af funktioner, hvor det skaber sammenhæng for patienten og skaber rationel drift Hillerød Hospital skal være en sikker og attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling og gode faciliteter Hillerød Hospital skal være nemt fysisk tilgængeligt med en åben, overskuelig og indbydende struktur i aktiv kontakt med det omkringliggende lokalområde Bygningerne skal stimulere sanser og livsglæde med lys, luft og liv Eksisterende bygninger Hillerød Hospital, eksisterende matrikel - visualisering af udbygning (etape 4) 0. GENERELLE FORUDSÆTNINGER
6 Hillerød Hospital skal i fremtiden bygges op omkring en række operationelle enheder, som tilgodeser gode driftsmæssige løsninger såvel som sammenhængende forløb for patienter. For etablering af et succesfuldt sammenhængende patientforløb af høj kvalitet skal de opstillede grundprincipper have en konkret relation til den bygningsmæssige udformning. Med udgangspunkt i de overordnede grundprincipper er der udarbejdet forslag til fremtidens struktur bestående af afdelinger som har tætte faglige relationer og samtidigt skaber et optimalt internt flow for patienter, personale og pårørende. Omdrejningspunktet er visionen om at blive det bedste akuthospital i Danmark og derfor en særlig fokus på etablering af en ny fælles akutmodtagelse, samt en række tværgående funktioner i tæt relation hertil. For at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er det vigtigt, at mulighederne for dette kan genfindes i strukturering af den bygningsmæssige udformning. Generelt vil sammenhængende patientforløb blive faciliteret ved en hensigtsmæssig fremkomst af overskuelige enheder, som giver mulighed for et tæt, tværfagligt samarbejde og velindrettede patientflow. Hillerød Hospital, eksisterende matrikel De nuværende fysiske rammer er utidssvarende og ulogiske i opbygningen, hvilket ikke uden større ny- og ombyggeri kan understøtte visionen om sammenhængende patientforløb. Visionen for de fysiske rammer skal være gældende uanset om det nye Hillerød Hospital skal etableres på eksisterende matrikel eller på en bar mark. 0. GENERELLE FORUDSÆTNINGER
7 1. Sammenfatning Denne vurdering af rationalet (fordele og ulemper) ved udbygning på nuværende matrikel kontra nybyggeri på bar mark har generelt taget udgangspunkt i Generalplan Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden, april 2009 og specielt Generalplanen for Hillerød Hospital, marts 2009, som blandt andet beskriver planlægningsgrundlaget for hospitalets fremtid (2015) og et bud på et mulighedsstudie på den nuværende matrikel. I dette kapitel sammenfattes resultatet af vurderingen af rationalet (fordele og ulemper) ved udbygning på nuværende matrikel kontra nybyggeri på bar mark kort. Sammenfatningen følger kapitelinddelingen i nærværende rapport: Planlægningsgrundlag Udbygningsmuligheder Økonomi i de to byggeprojekter Effektiviseringsmuligheder og driftsrationale Tidsmæssige aspekter Infrastruktur Arbejdsforhold og patientforhold Fremtidssikring De to scenarier; udbygning på eksisterende matrikel og udbygning på bar mark opstilles i analysen i yderligere to modeller. En model, som er baseret på Region Hovedstadens forudsætning, der omfatter arealbehov, arealstandarder og enhedspriser for de somatiske hospitaler efter egen generalplan og udmelding. Bruttoarealet anføres i det efterfølgende materiale som 141.300 m². Og en model, der er baseret på ekspertpanelets forudsætning, som omfatter arealbehov, arealstandarder og enhedspriser for de somatiske hospitaler. Bruttoarealet anføres i det efterfølgende materiale som 124.100 m². Modellerne er efterfølgende opstillet med og uden udflytning af Psykiatrisk Center Hillerød på 27.200 m². 1. SAMMENFATNING
8 1.1 Planlægningsgrundlag Generalplanen for Hillerød Hospital (marts 2009) beskriver planlægningsgrundlaget for hospitalets fremtid (2015). Heri indgår blandt andet en beskrivelse af forudsætningerne for dimensioneringen af kapacitets- og arealbehov, som bygger på dimensioneringsretningslinjerne i Region hovedstadens kapacitets- og arealberegningsmodel. Hovedresultaterne er gengivet sammen med en alternativ beregning med dimensioneringsforudsætninger fra Ekspertpanelet. De anvendte arealstandarder er gældende for nybyggeri og tager derfor ikke højde for lokale kompleksiteter i det eksisterende byggeri, hvilket kan påvirke effektiviteten af arealudnyttelsen. Dette skyldes, at det erfaringsmæssigt ikke er muligt at udnytte de eksisterende bygningers nettoareal ligeså effektivt som ved nybyggeri. Det vurderes, at Hillerød Hospitals komplekse bygnings- og matrikelforhold kan øge det teoretisk fastsatte arealbehov, hvis samme arbejdsmiljømæssige standard skal opnås ved etablering på eksisterende matrikel som ved nybygning på bar mark. Beregningen baseret på Ekspertpanelets dimensioneringsforudsætninger og anvendelse af en brutto/netto faktor på 2,0 frem for 2,1 medfører en samlet teoretisk arealreduktion på i alt ca. 17.200 m² brutto: Bruttoareal ved brug af Region Hovedstadens forudsætninger 141.300 m² brutto Bruttoareal ved brug af Ekspertpanelets forudsætninger 124.100 m² brutto 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
9 1.2 Udbygningsmuligheder Der er som en del af generalplanen for Hillerød Hospital udarbejdet et mulighedsstudie for udbygning på eksisterende matrikel. Studiet viser, at der er gode muligheder for at skabe de nødvendige rammer til fremtidens patienter på den nuværende matrikel. Med det fremlagte forslag til arealdisponering vurderes det i generalplanen, at der kan opnås en bygningsstruktur, som understøtter en daglig drift og patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet. En forudsætning for gennemførelsen af udbygningen af matriklen i dette mulighedsstudie er, at der forud for igangsætningen af det 10 år lange byggeforløb er etableret erstatningsarealer for de bygninger, der skal nedrives og de funktioner som midlertidigt skal genplaceres for at skabe plads til funktioner, der indflyttes på matriklen i byggeperioden eller skal ombygges. Visualisering fra Hillerød Hospitals generalplan - kvinde/barn center I generalplanen er antaget, at der skal etableres bufferkapacitet til at kunne huse diverse midlertidige flytninger. Samt at der kan gennemføres en nedrivning af nuværende boliger forud for opstart af 1. etape. Den samlede periode for realiseringen af hospitalsplanen og den langsigtede vision for Hillerød Hospital på den nuværende matrikel vil således strække sig over 10 år. 1. SAMMENFATNING
10 Til sammenligning er der beskrevet to internationale bar mark scenarier. Det ene er Sygehuset Minden i Tyskland og det andet er Akers-hus i Oslo. Begge hospitalsprojekter er taget i brug i 2008 og blev gennemført over en periode på 7-9 år. Mens Sygehuset i Minden er et 100% bar mark scenarie, så er A-hus i Oslo en stor nybygning ved/på eksisterende matrikel. Derudover er der som eksempler på nye bar marks scenarier vist to andre hospitaler i Norge - Østfold Sygehus (Oslo) og Molde Sygehus (Trondheim). Det vurderes på baggrund af erfaringerne fra disse projekter, at den fulde effekt ved nybyggeri opnås ved et samlet nybyggeriprojekt. Der vil derfor alt andet lige være en større effekt (driftsrationale) ved et bar mark scenarie for Hillerød Hospital end ved en udbygning på eksisterende matrikel, også selvom nybyggeriets andel på eksisterende matrikel er meget høj. Bar mark scenarie - eksempel på nybyggeri 1. SAMMENFATNING
11 1.3 Investeringsbehov i de to udbygningsprojekter Vores udgangspunkt for de økonomiske beregninger af investeringsbehovet er to hovedscenarier: A/ Forbliven af det somatiske hospital på den eksisterende matrikel i Hillerød. B/ Udflytning af det somatiske hospital på en ikke nærmere angivet ny matrikel, bar mark, i Nordsjælland. Disse to scenarier er under opdelt i to modeller: 1/ Arealbehov, arealstandarder og enhedspriser for det somatiske hospital i henhold til Region Hovedstadens egen udmelding og generalplan svarende til bruttoareal på 141.300 m². 2/ Arealbehov og arealstandarder og enhedspriser for det somatiske hospital i henhold til regeringens ekspertpanels udmelding svarende til bruttoareal på 124.100 m². De to modeller varieres efter: 1/ Det eksisterende nærliggende Psykiatrisk Center Hillerød forbliver på sin nuværende matrikel. 2/ Psykiatrisk Center Hillerød flytter med ud på den nye matrikel, bar mark. Investeringsbehovet er beregnet ud fra skønnede anlægsomkostninger for alle scenarier samt udgifter til køb grund og indtægter fra salg af matrikler i bar marks scenarierne. Mio. kr. ved indeks 121,1 A. Eksisterende B. Bar mark Forskel matrikel 1.1 141.300 m2 ekskl. psykiatri 3.270 4.545 1.275 1.2 141.300 m2 og psykiatri (27.200 m²) 3.290 5.015 1.725 2.1 124.100 m2 ekskl. psykiatri 2.640 4.080 1.440 2.2 124.100 m2 og psykiatri (27.200 m²) 2.660 4.550 1.890 Den forventede merinvestering ved udflytning til bar mark i forhold til at forblive på eksisterende matrikel er således mellem 1,3 mia. kr. og 1,9 mia. kr. alt efter om Psykiatrisk Center Hillerød flytter med ud på den nye matrikel eller forbliver på sin nuværende matrikel. 1. SAMMENFATNING
12 1.4 Effektiviseringsmuligheder og driftsrationale Der er foretaget en økonomisk analyse af investerings- og produktivitetseffekter for de alternative realiseringsmuligheder for Hillerød Hospital. Sammenligningen af realisering på bar mark og realisering på eksisterende matrikel er både foretaget ved anvendelse af Region Hovedstadens forudsætninger og Ekspertpanelets forudsætninger. Den samlede økonomiske effekt (i mio. kr.) sammenlignes for nybygning på bar mark og udbygning på eksisterende matrikel. Analysen viste at bar marks vil være mest fordelagtig på lang sigt. Med Region Hovedstadens forudsætninger viser beregningen at bar mark alternativet er mest fordelagtigt, hvis tidshorisonten er 29 år eller længere. Med Ekspertpanelets forudsætninger giver beregningen det samme billede. Bar mark alternativet er mest fordelagtigt, hvis tidshorisonten er 28 år eller længere. Beregningsforudsætninger er af central betydning for resultatet af analysen. Der er foretaget eksempler på følsomhedsanalyse for kalkulationsrente og produktivitetsgevinster. Visualisering fra Hillerød Hospitals generalplan - interiør Tilsvarende beregninger er eksempelvis udført for Aalborg Sygehus og Salzburg Sygehus. I begge tilfælde drejer beregningerne sig om en vurdering af et bar mark projekt som alternativ til en udbygning på eksisterende matrikel. I Aalborg vurderes bar markprojektet mest fordelagtigt, mens det i Salzburg er udbygning på eksisterende matrikel. De 2 eksempler anvender samme beregningsmodel, men forudsætningerne er forskellige, bl.a. tidshorisont (Aalborg 40 år, Salzburg 30 år). 1. SAMMENFATNING
13 1.5 Tidsmæssige aspekter Udgangspunktet for vurderingen af tidsforløbet i de to hovedscenarier har været det korteste mulige, men samtidige realistiske forløb, som kan opstilles, derfor er de opstillet tidsforløb meget stramme. Tidsplanen for udbygningen og ombygningen af Hillerød Hospital på den eksisterende matrikel viser, at der vil gå minimum 10 år fra igangsættelse til alle arbejder er gennemført. Tidsplanen er i henhold til hospitalets generalplan. Tidsplanen er opdelt i fire hovedetaper, som medfører at hospitalet kan ibrugtages successivt, blandt andet forventes det, at akutmodtagelse og kvinde/barn fællesskabet er klar til ibrugtagning efter 4 år, hvormed hospitalsplanens forudsætninger er opfyldt inden for 5 år. Med udgangspunkt i hurtigst mulig gennemførelse af etableringen af et nyt hospital på bar mark fra igangsættelse til ibrugtagning er det vurderet, at der vil gå minimum 8 år fra igangsættelse. Med en forudsætning, at der vil ske en samlet udflytning fra den eksisterende matrikel, når hele nybyggeriet står klar, opnås hospitalsplanens forudsætninger om ibrugtagning af ny akutmodtagelse og kvinde/barn fællesskab indenfor en 5 årig periode ikke. Det vurderes ikke, at de to tidsforløb kan reduceres nævneværdigt, såfremt man benytter ekspertpanelets forudsætninger og alene etablerer et hospital på 124.100 m². 1. SAMMENFATNING
14 1.6 Infrastruktur Myndighedsmæssige forhold Da der er tale om en stor infrastrukturel funktion, skal der i begge scenarier påregnes en helhedsbaseret myndighedsmæssig behandling, der blandt andet som minimum indbefatter en VVM-screening, samt den almindelige kommuneplan-, lokalplan- og øvrig myndighedsmæssig behandling. Trafikale forhold Der er for den eksisterende matrikel planlagt etablering af ny vejforbindelse fra Københavnsvej til krydset Dyrehavevej/ Helsevej, samt etablering af en rundkørsel. Etableringen af ny vejforbindelse har været en generalplanforudsætning. En ny hospitalsgrund bør placeres med gode forbindelser til det overordnede vejnet motorvej og øvrige trafikveje. Ved at få adgang til hospitalets område fra en trafikvej sikres, at der opnås god fremkommelighed og tilgængelighed for blandt andet udrykningskørsel. Desuden bør der være tog- og busforbindelser i tilknytning til matriklen. Forøgelsen af det eksisterende hospitals areal betyder en forøgelse af parkeringsbehovet til 2.400 parkeringspladser i 2015, hvilket er en forøgelse på ca. 1.000 p-pladser. Etablering af to nye parkeringshuse (et parkeringshus og et parkeringsdæk) sker på bekostning af eksisterende parkeringsplader, derfor skal de nye parkeringshuse kunne rumme kapacitet til 1.500 p-pladser. Dette svarer til 1 p-plads pr. 60 m² bebygget areal. Ved yderligere udbygning på den eksisterende matrikel med ca. 60.000 m² skal påregnes en øget aktivitet, og dermed skal foretages en fornyet vurdering af de trafikale og parkeringsmæssige forhold. Parkering bar mark Ved byggeri på ny matrikel forventes der udlagt arealer til tilsvarende ca. 2.400 parkeringspladser. Parkeringspladserne forventes alle etableret på terræn Det udlagte antal svarer til, at der etableres ca. 1 p-plads pr. 60 m² bebygget areal. 1. SAMMENFATNING
15 1.7 Arbejdsforhold og patientforhold under byggeperioden På den eksistende matrikel er der udfordringer, som skal håndteres, da generalplanen skal implementeres, mens hospitalet er i drift. Det kan have konsekvenser for personalet og patienternes trivsel under byggeperioden. Gener i byggeperioden kan for eksempel være længere gangafstande blandt andet som følge af midlertidig inddragelse af p-pladser, forringende adgangsforhold og arbejdsforhold, støjgener, logistiske udfordringer på baggrund af midlertidig placering af funktioner. Det er væsentligt, at man imødeser disse forhold på forhånd, så der dels gennem planlægning af byggeprocessen, ved valg af udbudsform, og endelig gennem de tekniske løsninger, der vælges opnås en byggeperiode med færrest mulige gener. Et eksempel på en proces kunne være være trimmet byggeri, hvor man løbende planlægger, evaluerer og skræddersyr processen til de forhold, der skal håndteres, helt ned i detailløsningen og valg af teknik og de udførelsesmetoder der anvendes, og med fokus på tværgåede inddragelse af alle relevante kompetencer. Bar mark scenarie - eksempel på interiør i nybyggeri Som udbygningen igennem realiseringsstudiet er tænkt, vil det være muligt at afgrænse etape 1 af byggeriet i den ene del af grunden. Når etape 1 er færdigbygget til ibrugtagning frigøres arealer, der efterfølgende kan ombygges i den efterfølgende etape 2. Det er ligeledes en forudsætning, at der etableres en bufferkapacitet, som muliggør en nødvendig flexibilitet til håndtering af det, der opstår undervejs i byggeprocessen. 1. SAMMENFATNING
16 1.8 Fremtidssikring Eksisterende matrikel: Hillerød Hospital vil i fremtiden kunne udbygges, så man har et funktionelt nyt hospital med god logistik. Ved gennemførelsen af generalplanen vil man med de fremtidige udbygningsmuligheder stå med et om- og nybygget hospital med en struktur, der fuldt ud lever op til fremtidige krav til behandlingskvalitet, sikkerhed og fleksibilitet. Bar mark scenarie: De fire viste hospitalskoncepter, Akershus (A-hus), Minden, Østfold og Molde, er alle forberedt til udbygning. I alle forslagene er fleksibilitet et krav, og de er alle udarbejdet med henblik på at blive udbygget på sigt. Bar mark scenarie - eksempel på hovedindgang i nybyggeri 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
17 1.9 Opsummering af fordele/ulemper ved et bar mark scenarie i forhold til udbygning af eksisterende matrikel Det økonomiske rationale ved gennemførelse på bar mark som alternativ til udbygning på nuværende matrikel kan sammenfattes til: Bar mark er anlægsøkonomisk dyrere Bar mark er driftsøkonomisk en fordel på lang sigt Herudover er der en lang række af vanskeligt kvantificerbare fordele/ulemper forbundet med bar mark scenarie som alternativ til udbygning på eksisterende matrikel. Hertil hører blandt andet ulemper ved interimsløsninger og udfordringer i byggeperioden ved udbygning på eksisterende matrikel. Behov for vedligeholdelsesudgifter og bufferkapacitet i den periode, hvor hospitalet nybygges eller ombygges, kan påvirke såvel et bar mark scenarie som udbygning på eksisterende matrikel. En del vedligeholdelsesudgifter kan på eksisterende matrikel indgå i renovering/ombygning, mens de ved udbygning på bar mark scenariet kan være tabte. Dog vil byggeperioden på bar mark scenariet typisk være kortere end ny- og ombygning på eksisterende matrikel, hvorved der også på eksisterende matrikel vil være behov for løbende vedligeholdelse. Hillerød Hospital, eksisterende matrikel Hillerød Hospital, eksisterende matrikel Bar mark scenariet forventes gennemført på én gang, dvs. der vil gå erfaringsmæssigt 8 år fra beslutning til ibrugtagning af det nye hospital. Det vil derfor evt. være nødvendigt at etablere en midlertidig akutmodtagelse uanset om hospitalet etableres på bar mark eller udbygges på nuværende matrikel. 1. SAMMENFATNING
18 Overordnet konklusion Det kan således konkluderes, at der er en række fordele og ulemper ved valg af bar mark som alternativ til udbygning på eksisterende matrikel. De to udbygningsmuligheder adskiller sig i al væsentlighed ved, at anlægsudgiften vil være højere ved udbygning på bar mark end på eksisterende matrikel, men at der desuden vil være knyttet en lang række ulemper ved udbygning på eksisterende matrikel både i byggeperioden og i den efterfølgende drift. En kvantificering af disse ulemper er vanskelig, og en nøje afvejning af disse hensyn er derfor nødvendig. Med udgangspunkt i lignende studier kan det konkluderes at Bar mark Der vil forekomme en række udfordringer i selve byggeperioden, herunder etablering af byggeplads, tilkørselsforhold mv. ved udbygning på eksisterende matrikel. Ligeledes bør der opføres et P-hus i etape 1 for at løse parkeringsforhold under og efter byggeperioden. Herunder også udfordringen med matriklens placering i et boligkvarter. Samme udfordring vurderes ikke at være ved byggeri på bar mark. Det må forventes, at det vil være lettere at skabe infrastruktur og tilkørsel til bar mark scenariet end til udbygning af den eksisterende matrikel. det forventede driftspotentiale er højest ved bar mark, og vurderingen af det økonomisk mest fordelagtige projekt afhænger af en lang række faktorer, herunder blandt andet den valgte levetid for bygningerne. Hospitalsplanen kan gennemføres på eksisterende matrikel, og dermed sikre et kvalitetsløft indenfor en femårig horisont. Dette kan ikke gennemføres så hurtigt på bar mark. Herudover er der, som nævnt, en lang række objektive og subjektive forhold, der knytter sig til placering, fremtidige udbygningsmuligheder, traditioner, organisation o.lign., som har betydning for den enkelte patients, personalets eller pårørendes vurdering af fordele og ulemper ved et fuldt nybygget hospital på en bar mark. 1. SAMMENFATNING
19 2. Planlægningsgrundlag Generalplanen for Hillerød Hospital (marts 2009) beskriver planlægningsgrundlaget for hospitalets fremtid (2015). Heri indgår blandt andet en beskrivelse af: Dimensioneringsforudsætninger Kapacitets- og arealbehov Disse væsentlige elementer resumeres kortfattet i dette kapitel. For en uddybning af planlægningsgrundlaget henvises til selve generalplanen. Herudover er en tilsvarende beregning af kapacitets- og arealbehovet ved brug af Ekspertspanelets forslag til dimensioneringsforudsætninger gennemført. 2.1 Dimensioneringsforudsætninger (Region Hovedstaden) Hillerød Hospital er områdehospital for planlægningsområde Nord og skal blandt andet dermed varetage den altovervejende del af den akutte behandling for områdets ca. 310.000 borgere. Hospitalets fremtidige profil og dermed speciale- og opgavefordeling er fastlagt i Hospitalsplan 2007 og lagt til grund for dimensioneringen af det fremtidige kapacitets- og arealbehov. Det fremtidige kapacitets- og arealbehov for Hillerød Hospital (2015) er estimeret ud fra den af Region Hovedstaden udarbejdede kapacitetsberegningsmodel samt fra udarbejdede retningslinjer for fælles akutmodtagelse, kvinde/barn-området og anvendelsen af patienthotel. Visualisering fra Hillerød Hospitals generalplan - ny hovedindgang Kapacitetsberegningsmodellen er baseret på de overordnede forslag til standarder for fælles fremskrivningsmodeller og de overordnede aktivitetstal og er fremskrevet på følgende måde: Antal indlæggelser og operationer øges med 0,8 % pr. år Gennemsnitlig liggetid falder med 3,3 % pr. år Antal sengedage falder med 2,5 % pr. år Antal ambulante besøg stiger med 5 % pr. år Skadestuebesøg falder med 0,6 % pr.år Til estimering af antal senge benyttes følgende belægningsgrader: 85 % belægning af senge 70 % belægning til patienthotelsenge 66 % belægning af senge i den fælles akutmodtagelse 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
20 Til beregning af den fremtidige kapacitetsudnyttelse af undersøgelse/ behandlingsrum forudsættes en 6 timers effektiv udnyttelse pr. dag, 220 dage om året (ambulatorier, operationsstuer, billeddiagnostik, endoskopi). Det antages, at den gennemsnitlige undersøgelsestid er på 45 minutter for medicinske patienter og 30 minutter for kirurgiske patienter i ambulatorier. Arealstandarder Til vurdering af det fremtidige arealbehov har Danske Regioner udarbejdet Fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri i danske regioner (18.09.2008). Rapporten indeholder anbefalinger til fælles arealstandarder for de væsentligste funktionsområder i hospitalsafdelinger (jf. tabel 1). Arealstandarderne er udarbejdet med henblik på generalplanlægningen og i nettoarealet indgår alle primærrum samt relevante birum. Arealstandarderne og brutto-/nettofaktorforholdene er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra nyere sygehusbyggerier. Derfor tager den model ikke fuldt ud højde for lokale kompleksiteter i eksisterende byggerier, som kan påvirke effektiviteten af arealudnyttelsen. Bar mark scenarie - eksempel på nybyggeri 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
21 2.2 Kapacitetsbehov (Region Hovedstaden) Til beregning af det fremtidige kapacitetsbehov for Hillerød Hospital er der taget udgangspunkt i aktivitetsdata fra 2006, hvor fremskrivningen til 2015 er baseret på de beskrevne dimensioneringsforudsætninger. I 2015 vil der være behov for en sengekapacitet på 384 stationære senge (85 % belægning), 59 patienthotelsenge (70 % belægning), 72 akutmodtagersenge (66 % belægning) samt 20 intensivsenge, hvilket udgør i alt 535 senge. Kapacitetsberegningen med fremskrivning af ambulante besøg viser et behov for 140 ambulatorierum (ekskl. jordemoderkonsultation, fysioterapi/ergoterapi). Kapacitetsbehovet for operation er vurderet til 23 stuer til stationær kirurgi samt 4 stuer til dagkirurgi. Hertil kommer en lang række tværgående og øvrige funktioner som ligeledes indgår i kapacitetsbehovet. Arealstandarder Danske Regioner 18.09.2008 Netto m² standard Sengepladser Senge 40 Senge (børn) 40 Senge (observation i akutmodtagelse) 30 Senge (psykiatri) 40 Senge (intensiv) 50 Undersøgelse/behandling Standardundersøgelsesrum 30 Specialundersøgelsesrum 50 Dagplads (ikke-kirurgisk) 15 Dagplads (selvstændigt ikke-kirurgisk dagafsnit) 20 Dialyse 23 Operation, opvågning Operationsstue 120 Tillæg præ-/postoperativ enhed (observationssenge) 40 Dagkirurgi Operationsstue 110 Dagkirurgisk plads (præ-/postoperative, hvilepladser) 16 Billeddiagnostik og fødeafdeling Billeddiagnostikrum 90 Fødestue 70 Laboratorier Laboratoriearbejdsplads 15 Kontorer og møderum Kontorarbejdsplads (personale m. adm. arb. hele dagen/det meste af dagen) 10 Kontorarbejdsplads (personale m. adm. arbejde en mindre del af dagen ) 7 Konference-/møderum 40-80 Tekniske arealer Teknikareal pr. 100 m² nettoareal (indgår i b/n faktor) 30 Arealstandarder Danske Regioner 18.09.2008 Brutto/nettofaktor Hospitals-brutto/netto-faktor 2,1 Afdelings-brutto/netto-faktor 1,7 28.04.2009 &L AS 1125_32.22.C41.CP Tabel 1: Anbefalinger til fælles arealstandarder (Danske Regioner) 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
22 Hillerød Hospital 2015 Arealbehov Senge- Ambula- Tvær- m² Funktioner/afdelinger afsnit torium gående i alt ------------------------ Nettoarealer ------------------------ 2.3 Arealbehov (Region Hovedstaden) Kirurgiske afdelinger Kirurgisk afdeling (inkl. med.gastro) 2.840 360 3.200 Ortopædkir. afd. (håndkir./traume/sk.st.) 2.200 320 2.520 Øre-næse-halsafd. (inkl. høreklinik) 280 560 840 Gynækologisk-obstetrisk afd., gyn. 400 240 640 Gynækologisk-obstetrisk afd., obstetrik 920 840 1.760 - Fødeafsnit og sectio-stue 420 420 Medicinske afdelinger Børneafdelingen 1.000 240 1.240 Kardiol. & Endokrinol. afd. (inkl hæmat.) 3.400 600 4.000 Nefrologisk afdeling 480 920 1.400 Neurologisk afd. (inkl. apopleksi) 1.280 160 1.440 Onkologi & Palliativ afdeling 1.040 360 1.400 Lungemed. afd. (inkl. Infekt.med. fra Hels.) 1.160 200 1.360 Tværfaglige funktioner Anæstesiologisk afdeling 1.000 1.000 Operation 3.680 3.680 Dagkirurgi 664 664 Endoskopi 350 350 Billeddiagnostik, Klin. Fys og nuklearmed. 2.700 2.700 Klin. Immun./Klin. Biokemi/Klin. Mikrobio./Patologi 3.724 3.724 Fysio- og ergoterapi 941 941 Udefunktioner 0 Kirurgisk afdeling (Urologi) 360 320 680 Øjenafdelingen 400 400 Arbejdsmedicin 40 40 "Andre"(diætistafd.) 40 40 Fælles akutmodtagelse 3.537 3.537 Logistik, forsyning og servicefunktioner 15.335 15.335 Patienthotel 2.065 2.065 Forskning og undervisning 2.500 2.500 Kontorer og administration 9.436 9.436 I alt, m² netto 16.780 5.600 44.932 67.312 28.04.2009 L&L AS 1125_37.4.E39.CP Baseret på det beregnede kapacitetsbehov og de beskrevne arealstandarder er et teoretisk nettoarealbehov estimeret til samlet at udgøre ca. 67.300 m² (jf. tabel 2). Nettoarealbehovet er ekskl. teknik, trafik og konstruktionsarealer. Ved anvendelse af en brutto-/nettofaktor som på hospitalsniveau er sat til 2,1 (Danske Regioner) er det samlede fremtidige teoretisk estimerede bruttoarealbehov ca. 141.300 m² (jf. tabel 3). Hillerød Hospital 2015 Senge- Ambula- Tvær- m² Arealbehov afsnit torium gående i alt Nettoarealer (100%) 16.780 5.600 44.932 67.312 Teknikarealer (+30%) 20.194 Trafikarealer, konstruktionsarealer (+80%) 53.850 I alt, m² brutto (b/n-faktor 2,1) 141.356 28.04.2009 L&L AS 1125_37.4.E49.CP Tabel 3: Det teoretiske brutto-arealbehov ved b/n-faktor 2,1 (brutto m²) Tabel 2: Det teoretiske netto-arealbehov (Region Hovedstaden) 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
23 Det er erfaringsmæssigt ikke muligt at udnytte de eksisterende bygningers nettoareal ligeså effektivt som ved nybyggeri. Der er i generalplanen for Hillerød Hospital (marts 2009) blandt andet en forudsætning om fortsat anvendelse af bygning 06 (1975) og bygning 08 (1980), som udgør den nyeste bygningsmasse, men med dobbeltkorridor og dermed manglende dagslys i de indre bygningsdele. Endvidere er der en del bygningsmæssige bindinger som har betydning for rumstørrelser, arealer over- og under jorden mv. og dermed for en effektiv arealudnyttelse. Det vurderes, at Hillerød Hospitals komplekse bygnings- og matrikelforhold kan øge arealbehovet, hvis samme standard skal opnås ved etablering på eksisterende matrikel som ved nybygning på bar mark. Interiør i bygning 06/08 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
24 2.4 Arealbehov (Ekspertpanelets beregningsforudsætninger) Beregning af de kapacitets- og arealmæssige konsekvenser tager udgangspunkt i følgende dimensioneringsforudsætninger fra Ekspertpanelet: Antal ambulante besøg stiger med 3 % pr. år (frem for 5 % pr. år) Arealstandard på 34 m² pr. senge (frem for 40 m² pr. seng) Kapacitetsudnyttelse på 245 dage á 7 timer (frem for 220 dage á 6 timer) Brutto/netto faktor på 2,0 (frem for brutto/netto faktor på 2,1) På baggrund af ovenstående dimensioneringsforudsætninger er der foretaget en ny kapacitets- og arealdimensionering. Alle andre forudsætninger indgår uforandret i beregningen som angivet i Hillerød Hospital, Generalplan, marts 2009. Kapacitets- og arealmæssige konsekvenser Ved nedsættelse af fremskrivningsfaktoren til 3 % pr. år beregnes aktiviteten 2015 til ca. 246.000 ambulante besøg, hvilket udgør en forskel på 16 %. Hvis der herudover indregnes en kapacitetsudnyttelse på 245 dage om året i 7 timer om dagen frem for en udnyttelse 220 dage om året 6 timer dagligt, falder kapacitetsbehovet samlet ca. 34 % (fra 140 til 92 standardrum) og giver en reduktion af nettoarealet på ca. 1.900 m². En nedsættelse af arealstandarden fra 40 til 34 m² pr. seng bevirker en arealreduktion på 15 %. For Hillerød Hospital svarer dette til en reduktion på ca. 2.300 m² netto. En ændring i kapacitetsudnyttelse af operationsstuer fra 220 dage om året 6 timer dagligt til 245 dage om året 7 timer dagligt, reducerer behovet med 6 operationsstuer svarende til en arealreduktion på ca. 1.000 m² netto (inkl. opvågning). Beregningen baseret på Ekspertpanelets dimensioneringsforudsætninger ved anvendelse af en brutto/netto faktor på 2,0 frem for 2,1 er der en samlet teoretisk arealreduktion på i alt ca. 17.200 m² brutto: Bruttoareal ved brug af Region Hovedstadens forudsætninger 141.300 m² brutto Bruttoareal ved brug af Ekspertpanelets forudsætninger 124.100 m² brutto Region Hovedstaden har fastholdt de dimensionerings- og beregningsforudsætninger, som regionen har anvendt i det hidtidige arbejde. I forbindelse med den videre planlægning og projektering af de fire projekter, som allerede har fået foreløbigt tilsagn, og i forhold til de projekter, som får tilsagn i anden runde, vil der ske en nærmere konkretisering af projektet. Der vil i den forbindelse også ske en afklaring af hvilke forudsætninger, der skal anvendes fremadrettet. Det vil ske med udgangspunkt i de mest moderne og efterviste principper, og under hensyn til patientsikkerhed, arbejdsmiljø og driftsoptimeringer. 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
25 Arealbehov til psykiatri I Generalplan Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden, april 2009 er der vurderet et behov for renovering og vedligeholdelse af psykiatrien i Hillerød til en udgift på ca. 20 mio. kr. Hvis der sker en udflytning af den somatiske del af Hillerød Hospital til en bar mark vil der skulle tages stilling til om: hele psykiatrien i Hillerød skal forblive på matriklen (syd for Dyrehavevej) hele psykiatrien skal udflyttes (27.200 m² brutto) I denne analyse er der ikke foretaget en ny beregning af arealbehovet for psykiatrien eller dele af denne. Der er ikke i generalplanen lagt op til en bygningsmæssig udvidelse af arealet. Derfor tages der udgangspunkt i det nuværende arealbehov på matriklen, som udgør i alt ca. 27.200 m² brutto, i vurderingen af arealbehovet der skal være til rådighed på en byggegrund, hvis både den somatiske og psykiatriske funktion udflyttes. Denne antagelse er i tråd med den forventede udmelding fra Sundhedsstyrelsen om behov for tæt (bygningsmæssig) relation mellem somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse og mellem den psykiatriske akutmodtagelse og den øvrige del af psykiatrien. 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
26 3.1 Nuværende forhold på eksisterende matrikel Den nuværende matrikel er kendetegnet ved en oprindelig bygningsmasse fra 1940 erne blandt andet med bygningerne 01 og 50-53, en successiv udbygning gennem 1960-80 blandt andet med bygningerne 04, 15 og bygning 06/08. I generalplanen vurderes det, at bygningen 06/08 (med ca. 30.000 03 04.2 05 m² brutto) er bedst egnet til genanvendelse. Der var derfor i generalplanen 02 04.1 lagt op til at et mulighedsstudie for realiseringen af 00 01.1 01.2 15 udbygningen for at kunne rumme det samlede arealbehov på ca. 16 141.300 m² brutto skal tage udgangspunkt i en bevarelse af denne bygning. Det forventes dog, at der også i denne bygning vil være behov for større ombygning/renovering, idet bygningen er 30-40 år gammel. Oversigtsplan for eksisterende forhold (ekskl. psykiatri ) HELSEVEJ HELSEVEJ 50 C 50 B 50A BAKKEDRAGET 51A 51B 54 52A 53 Dyrehavevej 52B 55 56 57 58 59 08 08 06 06 BAKKEDRAGET 60A 60B 60C 07 09 Stubbevang DYREHAVEVEJ 63 L&L AS 1125_45.1.TB 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
27 3.2 Udbygningsplan på eksisterende matrikel Det nuværende hospitals somatiske bruttoareal udgør ca. 114.000 m², inkl. kældre, hvoraf arealet udgør ca. 91.400 m² ekskl. kældre. Der er dermed afhængig af udnyttelsesmuligheden af arealet under jorden behov for en udvidelse på mellem 27.000 og 50.000 m² brutto. Herudover skal det vurderes hvilke bygninger der skal genanvendes og hvilke der bør nedrives. Somatisk område I sommeren 2008 blev der udarbejdet et mulighedsstudie for udbygning af den somatiske del. Studiet viser, at der er gode muligheder for at skabe de nødvendige rammer til fremtidens patienter på den nuværende matrikel. Med det fremlagte forslag til arealdisponering vurderes det i generalplanen, at der kan opnås en bygningsstruktur, som understøtter den daglige drift og patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet. Psykiatrisk område Arealbalance Antal m2 % fordeling Nuværende areal 114.000 m2 Heraf nedrives -13,700 m2 Nybygning 41.000 m2 Brutto areal i alt 141.300 m2 100 % Ombygning 45,900 m2 33 % Urørt, men med renoveret teknik 54,400 m2 38 % Nybygning 41.000 m2 29 % Oversigtsplan for udbygningen, etape 1-4 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
28 3.3 Etaper for realisering på eksisterende matrikel Det fremgår af generalplanen, at mulighedsstudiet kun er at betragte som en analyse af realiseringsmulighederne på matriklen. Der forventes udskrevet en projektkonkurrence baseret på dybdegående analyser med henblik på en sammenhængende og gennemarbejdet masterplan for matriklen. Mulighedsstudiet anviser et eksempel på realiseringen af hospitalsplanen på matriklen. Denne udbygning falder i en række etaper: Etape 1 (år 1-4): Ny akutmodtagelse og kvinde/barn Etape 2 (år 3-7): Ny hovedindgang, medicinsk sengefløj, amb. og forsyning Etape 3 (år 7-8): Ny medicinsk sengefløj (del 2) Etape 4 (år 8-10) Ombygning eksisterende bygninger (01, 15 og 06/08) En forudsætning for gennemførelsen af udbygningen af matriklen i dette mulighedsstudie er, at der forud for igangsætningen af det ca. 10 år lange byggeforløb er etableret erstatningsarealer for de bygninger, der skal nedrives og de funktioner, som midlertidigt skal genplaceres for at skabe plads til funktioner, der indflyttes på matriklen i byggeperioden eller skal ombygges. Det antages således, at der etableres en bufferkapacitet til at kunne huse dette. Samt at der kan gennemføres en nedrivning af nuværende boliger forud for opstart af 1. etape. Etapeplan, eksisterende matrikel Den samlede periode for realiseringen af hospitalsplanen og den langsigtede vision for Hillerød Hospital på den nuværende matrikel vil således strække sig over ca. 10 år. 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
29 Realisering af hospitalsplan 2007 I etape 1 nedrives i 1. fase eksisterende bygninger herunder blandt andet boliger, dialysepavillon samt centrallager og fysioterapi. I 2. fase kan en ny akutmodtagelse så opføres og tages ibrug efter ca. 4 år sammen med sengefløje til kvinde/barn. P-hus etableres. Etape 1 P-hus Når etape 1 og 2 er gennemført forventes det, at den nye akutmodtagelse og kvinde/barn center er klar til ibrugtagning efter 4 år, og dermed er hospitalsplanen gennemført og et kvalitetsløft implementeret indenfor en 5-årig periode. Etape Fase 1 Fase 2 I etape 2 ombygges i 1. fase eksisterende bygninger, som skal bevares, og i 2. fase nedrives bygninger, som ikke bevares. Herefter nybygges i 3. fase ambulatorier og ny centralforsyning, samt P-dæk etableres, hvorefter der i 4. fase ombygges og etableres ny hovedindgang og en ny medicinsk sengefløj. 2 P-hus Fase 1 P-hus Fase 2 P-hus P P-hus P Fase 3 Fase 4 Opførelse af nye bygninger Eksisterende bygning om- eller udbygges Eksisterende byggeri fjernes Udbygningsplan eksisterende matrikel, etape 1 og 2 (ekskl. psykiatri), år 1-7 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
30 I etape 3 nedrives i 1. fase midlertidigt byggeri opført før etape 1, forud for nybygning i 2. fase af endnu en medicinsk sengefløj. I etape 4 ombygges eksisterende bygninger (herunder blandt andet bygning 01, 15 og 06/08) og der bygges en ekstra etage på bygning 15. Etape 3 P-hus Fase 1 P P-hus Fase 2 P Herudover er der peget på muligheden for en senere udbygning på matriklen (yderligere udbygningsmuligheder), som dog vil kræve yderlige nedrivning af eksisterende bygninger. Se i øvrigt afsnit 9.1. Etape 4 P-hus P Fase 1 Opførelse af nye bygninger Eksisterende bygning om- eller udbygges Eksisterende byggeri fjernes Opførelse af nye bygninger Eksisterende bygning om- eller udbygges Eksisterende byggeri fjernes Udbygningsplan eksisterende matrikel, etape 3 og 4 (ekskl. psykiatri), år 7-10 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
31 3.4 Udbygning ved realisering på bar mark Der er i denne analyse ikke nogen konkret byggegrund lagt til grund for vurderingen af bar mark scenariet. På den baggrund er det besluttet at benytte eksempler fra nyere internationale hospitalsbyggerier på bar mark. De valgte referenceprojekter er: Sygehuset Minden ved Hannover Akershus (A-Hus), Oslo Østfold Sygehus, syd for Oslo Molde Sygehus, syd for Trondheim Projektet Sygehuset Minden ved Hannover er et 100 % bar mark scenarie, mens nybyggeriet af A-Hus i Oslo er en udbygning ved et eksisterende hospital. Udbygningen af A-Hus er dog så omfattende, at det dels kan sidestilles med et bar mark scenarie og dels kan vurderes som en stor udbygning på eksisterende matrikel. Arealstandarden for tyske projekter er (blandt andet som følge af andre arbejdsmiljømæssige krav) en del lavere end arealstandarden for nordiske projekter. Arealet udgør for Sygehuset Minden ca. 100.000 m² brutto, mens det for A-Hus udgør ca. 137.000 m² brutto. Andelen af den ambulante virksomhed er i tyske projekter ikke af samme omfang som ved nordiske projekter. Dette kombineret med den lavere arealstandard ved tysk nybyggeri gør, at sengetallet i Sygehuset Minden er ca. 850 sengepladser, mens det i A-hus er ca. 600 sengepladser. Byggegrunden, der var til rådighed for nybyggeriet af Sygehuset Minden, havde en størrelse, som har givet mulighed for valg af tæt lavt byggeri med 3 etager. Byggeriet af A-Hus i Oslo er et 5 etagers Minden Akershus byggeri og noget begrænset af byggegrundens størrelse, hvor hospitalet skulle realiseres. Fælles for begge projekter er, at behandling og sengefunktioner bindes sammen af en glasgade, som skærer sig igennem hele hospitalsbyggeriet. Der er stor lighed i tidsplanerne for begge projekters realisering. Projektet i Tyskland blev påbegyndt med udarbejdelse af generalplan ultimo 2000 og modtagelse af første patient primo 2008, hvorved det samlede forløb udgjorde godt 7 år. Projektet i Akershus blev påbegyndt med en arkitektkonkurrence i 1999 og ca. 9 år efter ultimo 2008 blev hospitalet taget i brug. For begge projekter udgjorde selve byggeperioden 3-4 år og dermed ca. halvdelen af den samlede tidsplan. Begge projekter er kendetegnet ved, at der i forløbet inden første spadestik har været behov for omplanlægning med henblik på arealbesparelse og som konsekvens øget udnyttelsesgrad af behandlingsrum. Begge projekter er kendetegnet ved en indbygget fleksibilitet i rum og byggestruktur, som muliggør en løbende tilpasning, herunder eksempelvis et faldende sengetal samtidig med stigende ambulant aktivitet. 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
32 Projektet i Sygehuset Minden er et 100 % bar marks scenarie, hvor lukning af to eksisterende hospitaler blev foretaget på én gang og det nye hospital blev taget i brug over en weekend i april 2008. Erfaringen fra denne proces viser, at der på den ene side er udfordringer med en samtidig ibrugtagning af hele hospitalet, men omvendt er en fordel ved at kunne lukke de eksisterende matrikler uden paralleldrift på flere matrikler. Endvidere har vigtigheden vedrørende logistik og forsyning vist sig at være rigtigt prioriteret i projektet således, at denne del var igangsat og driftsklar, før den første patient ankom. Akershus i Oslo bygges ved siden af eksisterende hospital. Derfor er en del af den gamle bygningsmasse fortsat i brug og den egentlige effekt ved nybyggeriet forventes først at slå fuldt igennem et par år efter ibrugtagning af hele det nye hospital. Det vurderes på den baggrund, at den fulde effekt ved nybyggeri opnås ved et samlet nybyggeri. Der vil derfor alt andet lige være en større effekt (driftsrationale) ved et bar mark scenarie for Hillerød Hospital end ved en udbygning på eksisterende matrikel, også selvom nybyggeriets andel på eksisterende matrikel er meget høj. Minden Akershus (A-hus) Minden Akershus (A-hus) 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
33 De følgende principdiagrammer beskriver yderligere to hospitalskoncepter på bar mark, Molde Sygehus og Østfold Sygehus. Molde Sygehus - kompakt base Molde Sygehus er organiseret i en base indeholdende behandlingsog fællesfunktioner og med sengefløje, psykiatri og patienthotel i mere åbne volumener placeret ovenpå basen. Den interne bevægelse sker via et offentligt strøg, som knytter hospitalets funktioner sammen på tværs af de grønne gårdrum. Østfold Sygehus - spredt struktur med kompakt sengetårn Østfold Sygehus enkelte funktionsgrupper er organiseret i selvstændige volumener, der knyttes sammen af et gennemgående offentligt hovedstrøg. Behandlingsfunktionerne samles i en række bygninger, for at optimere den daglige drift og for at skabe fleksibilitet mellem de enkelte behandlingsområder. Sengeafsnittene samles som et vertikalt landmark ved hospitalets hovedindgang. Fællesog servicefunktioner samles ligeledes i et selvstændigt volumen. Psykiatrien kobler sig på hospitalets offentlige strøg, men fungerer som en selvstændig enhed. Molde Østfold 3. UDBYGNINGSMULIGHEDER
34 4.1 Anlægsøkonomi For at estimere den forventede investering, så præcist som muligt, er delprojekterne i de to hovedscenarier opdelt efter funktionkategorier og byggeri typer, hvor efter delprojekterne er prissat med erfarede enhedspriser for nybyggeri og ombygning opdelt i tilsvarende kategorier. Der er benyttet erfarede enhedspriser for gennemførte nybyggerier og ombygning af hospitaler i Danmark efter år 2000. Enhedspriserne indeholder udgifter til projektering og byggestyring, fast inventar og medicoteknisk udstyr, byggeomkostninger og interimsforanstaltninger samt parkeringsarealer og veje. Enhedspriserne indeholder ikke udgifter til IT og AGV er. Disse udgifter er vurderet særskilt og tillagt efterfølgende. Alle priserne er eksklusive moms og er ved byggeindeks 121,2 svarende til 4. kvartal 2008. Enhedspriserne er opdelt i fire funktionskategorier: A/ Sekundære arealer som kældre, teknikrum, depoter, arkiver og tilsvarende. B/ Ikke kliniske arealer, som kontorer, undervisningslokaler, foyer og tilsvarende. C/ Kliniske arealer, som sengestuer, ambulatorier, klinikker og tilsvarende. D/ Kliniske arealer med højt installationsniveau, som OP rum, laboratorier, billeddiagnostik og tilsvarende. Kompleksiteten af byggeriet og dermed de økonomiske udgifter er mindst for kategori A og størst for kategori D. Derudover er typen af byggeri og dermed dets omfang overordnet vurderet og enhedspriser for de forskellige typer er vurderet. Byggerierne er opdelt i fem typer: 4. INVESTERINGSBEHOV I DE TO BYGGEPROJEKTER
35 Type 1/ Nybyggeri Type 2/ Total ombygning, svarende at alt, på nær bærende konstruktioner og klimaskærm, ændres Type 3/ Nogen ombygning, svarende til at funktion, indretning og installationer ændres Type 4/ Delvis ombygning, svarende til at installationer og overflader ændres Type 5/ Minimal ombygning, svarende til at overflader (loft, gulv og vægge) ændres Disse overvejelser medfører, at enhedspriserne opdelt efter funktionskategori og byggeri type bliver som anført i matricen som tabel 1. Kat. A Kat. B Kat. C Kat. D Type 1 12.800 20.000 28.100 36.300 Type 2 11.500 16.000 21.200 29.800 Type 3 10.300 13.000 17.200 24.600 Type 4 8.500 10.000 13.200 19.300 Type 5 5.200 6.000 8.000 10.500 Den estimerede samlede udgift til realisering af de to hovedscenarier fremkommer, når arealopgørelsen for delprojekterne sammenholdes med ovenstående matrice med enhedspriser. Denne fremgangsmåde resulterer i, at investeringsbehovet for ombygning og udbygning af hospitalet til i alt 141.300 m² på den eksisterende matrikel i den langsigtet visionsplan forventes at blive 2.670 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med Hillerød Hospitals generalplan. Dette beløb tillægges 280 mio. kr. som skal dække de bygningsmæssige udgifter til midlertidigt samling af specialerne og etablering af en midlertidig fælles akutmodtagelse i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt for at få skabt den nødvendige buffer kapacitet for interne rokader under ombygningsprocessen. Der tillægges 200 mio. kr. til dækning af udgifter til forventede vanskeligheder ved bygning på eksisterende matrikel udover allerede indregnede interimsudgifter. Derudover tillægges et skønnet beløb på 30 mio. kr. for ombygning af eksisterende urørte bygninger for implementering af AGV er, 25 mio. kr. for indkøb af ca. 25 styk AGV er samt 65 mio. kr. for IT udstyr til ca. 3500 ansatte. Således, at det samlede investeringsbehov for 141.300 m² hospital på den eksisterende matrikel bliver i alt 3.270 mio. kr. Investeringsbehovet for bygning af et nyt hospital på en bar mark med i alt 141.300 m² forventes at blive 3.830 mio. kr. når enhedspriserne for nybyggeri i matricen benyttes. Dette beløb tillægges et skønnet beløb på 200 mio. kr. for nødvendigt vedligehold af det eksisterende hospital i den 8 årige periode under opførelsen af det nye hospital på bar mark. Beløbet er skønnet udfra renoveringsbehovet på 575 mio. kr. hvis hospitalet bevares på nuværende matrikel. 4. INVESTERINGSBEHOV I DE TO BYGGEPROJEKTER