NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning

Relaterede dokumenter
Job- og personprofil. Vicedirektør Kunder & Produktion NaturErhvervstyrelsen

Jordbrugsanalyserne. Temadag for Jordbrugsanalyserne Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Planlovens nye regler for landzone Fagligt møde DdL

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Mittarfeqarfiit. Organisation. struktur & ansvarsforhold

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Cecilie Trine Rikke

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Landskab og energiplaner

Bæredygtige lokalplaner

Mini- og husstandsmøller i Danmark

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

SUS Det faglige udvalg for Ejendomsservice

Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

Kommuneplan Projektnavn Kommuneplan Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Miljøvurdering af Aalborg Kommunes kommuneplan har medført ændringer og har haft betydning for processen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen

Danmark er et dejligt land

Status på udflytning af statslige arbejdspladser, april 2017

Godkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

Landskabskaraktermetoden lokalt

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Transkript:

NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning Temadag for jordbrugsanalyserne, Odense Mikkel Overvad

Den korte version det ved jeg faktisk ikke Det er der en god grund til, og det er, at vi endnu ikke kender den nye planlov og den danner rammerne for vores administration, sammen med landbrugsloven Regeringen har indgået en aftale, Et Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet, og det ser ud til aftalen kommer til at betyde: At planloven går fra primært at være en rammelov som samler op på andre regelsæt og målsætninger for det åbne land til en mere traditionel lov, der har en direkte virkning overfor forskellige brugere. I relation til NEAR s administration betyder det: Borgere og virksomheder får flere umiddelbare rettigheder Kommunerne får flere muligheder i det åbne land (multifunktionelt landskab) Der skal være færre (statslige) indsigelser 2 / NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning

Hvad ændrer sig ikke Her har vi så førsteudgaven af landbrugs og planloven. (Mesopotamien) Lertavle omhandlende ejerskab af jord. Fra Shuruppak, Sumer, ca. 2600 fvt. http://mennesketsoprindelse.dk/temaer/skriftsprogets-oprindelse-og-udvikling Det sumeriske skriftsprog opstod af nødvendighed og havde uden tvivl sin rod i ønsket om at føre regnskab med handlen med de meget store mængder landbrugsprodukter ca. 3000 fvt. Var der nogen der sagde SDH-system og jordbrugsanalyse? Effektivt landbrug dannede grundlag for skatter, økonomi, love, ledelse, storbyer nudansk civilisation og bureaukrati https://da.wikipedia.org/wiki/mesopotamien 3 / NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning

I Danmark kan vi også; 4000 år senere Jordens ejere I 1680'erne havde den danske enevælde gjort en kraftanstrengelse. Målet var skatter. Midlet havde været en omhyggelig opmåling af det samlede landbrugsareal af ager og eng samt en vurdering af de enkelte ager- og engstykkers ydeevne. Resultatet blev Christian 5.s store matrikel fra 1688, hvor kombinationen af arealopmåling og bonitetsvurdering blev udtrykt i det tekniske begreb: tønder hartkorn. http://denstoredanske.dk/danmarkshistorien/den_lange_fred/det_gamle_samfund/samfundet/jordens_ejer 4 / NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning

Hvad ændrer sig Vi omorganiserer en hel del, og jeg taler ikke kun om udflytningen. Jeg kan tage mig selv som udgangspunkt. Jeg har på mange punkter siddet stille i 10 år, men alle mine kollegaer er stort set skiftet ud 2-3 gange. Jeg har haft 6-7 chefer. Direktion og ministre er udskiftet flere gange. Fysisk er jeg flyttet 5-6 gange. Mine arbejdsopgaver og - metoder er faktisk det, som har ændret sig mest. Regelsæt, især plan- og landlov ændres stort set hvert år, og det gør mange underliggende regler, der har stor betydning for brug og ejerskab af arealer også. Jordbrugsanalyserne: 5000 år fra lertavler til ikke systematiserede rapporter 10 år fra ikke systematiserede rapporter til detaljeret og opdateret GIS-analyser Og det er sket meget billigt og helt uden lovændringer 5 / NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning

Hvorfor er det så god en ide med geodata analyser, herunder jordbrugsanalyser? Udviklingen sker hurtigere på mange måder. Og der er et politisk ønske om, at der skal tages hensyn til flere elementer og interessenter. Det gør det mere komplekst og omfattende at være planlægger og anledning til flere konflikter. Her er der så 2 ting, som er faste ved plan- og landbrugsloven. Den regulerer noget med hvordan mennesker bruger jorden Og det er noget, som kan tegnes på et kort. Grundlaget, jorden, er meget robust over for ændringer! 6 / NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning

Det multifunktionelle landskab Fra: Landbrugslov og jordbrugsanalyser Til: Planlov og landskabskaraktermetode Mere landskab, mere natur, mere produktion, flere veje, mere ferie, flere boliger på det samme areal! Vigtigt at beskrive og værdisætte elementerne i landskabet; landbrug, natur, fast ejendom, virksomheder og boliger. Hvorfor er de forskellige elementer, hvor de er? Hvad giver dem værdi? Hvad sker der, når vi foretager ændringer? Hvordan skal vi beskytte nogle værdifulde områder og ikke andre? Et af formålene med analyserne er at hjælpe politikere med at udarbejde scenarier og vurdere konsekvenserne af deres beslutninger, og i øvrigt at skabe en bedre dialog med interessenter i det åbne land Hvad betyder det rent administrativt, og hvad skal vi have fokus på? 7 / NaturErhvervstyrelsen / NaturErhvervstyrelsens fokus på den kommunale planlægning