Landskabskaraktermetoden lokalt
|
|
|
- Karla Bendtsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen 2010 Natur, Miljø & Byg Gitte Kisbye
2 Lidt om Vejen Kommune Areal: 814 km2 Indbyggere: Kongeåen Motorvejen Israndslinien Åben land konferencen 2010 Natur, Miljø & Byg Gitte Kisbye
3 Kommuneplan To dele Kommuneplan Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejle og Vejen Hovedstruktur Retningslinjer det åbne land, kultur, turisme friluftsliv, trafik, tekniske anlæg, støj og klima Det vil vi Vejen Kommuneplan Visioner, mål, principper og lokale emner Rammer
4 Hvorfor en landskabskortlægning? Kommuneplanen: Vi vil gennemføre en landskabskortlægning og -vurdering som grundlag for det fremtidige arbejde med varetagelsen af landskabsinteresserne Revision af udpegninger Værdifulde landskaber Større uforstyrrede landskaber Værdifulde geologiske beskyttelsesområder Kulturhistoriske bevaringsinteresser Sagsbehandling Placering af større gårdanlæg Placering af møller og master Placering af andre større tekniske anlæg
5 Husdyrbrug ved Kongeåen - Tobøl
6 Hvordan kommer vi i gang? Vejledning om landskabet Meget inspirerende og grundig, men ikke nem at overskue Trekantsamarbejdet Mange involverede partere Der mangler koordinerede ressourcer Projekt om brug og videreudvikling af landskabskaraktermetoden KL, KU, BLST Workshops Kongeådalen som caseområde
7 Case: Kongeådalen Kriterier for valg af caseområde: Velafgrænset Ensartet Markant for Vejen Modstridende interesser Landbrug Natur, friluftsliv Fakta: Smeltevandsdal, 80 km2
8 Case: Kongeådalen - øst Fase 1 - Kortlægning Naturgeografisk undersøgelse Kulturgeografisk undersøgelse Geomorfologi Højdemodel
9 Case: Kongeådalen - øst
10 Vi har set på Fase 1 - Kortlægning Trin 2 - Naturgeografisk Trin 3 - Kulturgeografisk Trin 4 - Rumlig visuel - mentor Trin 5 - Udpegning af karakterområder delområder eller ej Fase 2 - Vurdering Styrker Oplevelsesmuligheder Tilstand Sårbarhed Case: Kongeådalen - øst Vi har ikke set på Fase 3 - Strategi Fase 4 - Implementering
11 Erfaringer Vælg centrale kort i GIS Naturgeografisk analyse Højdemodel, geomorfologisk kort, jordartskort, lavbundsarealer, flyfoto Kulturgeografisk analyse Kort10, historiske kort ( ), flyfoto Brug skema som styringsredskab Her samles alle oplysninger om det enkelte område Man ved hele tiden, hvor man er i processen Mere robust overfor afbrydelser Saml bilag + faktabokse til en lynvejledning Nemt at slå op, især i felten og især som nybegynder Glem ikke papir, blyant og tykke tusser Tidsforbrug: 1 uge pr km2 til kortlægning og vurdering? Vejen 30 uger
12 Gode råd 1. Sid ikke alene med opgave Sparring er vigtig 2. Afsæt sammenhængende tid Afbrydelser gør det svært at holde de forskellige trin og begreber adskilt 3. Inddel kommunen i grove naturgeografiske områder Det er en forholdsvis let opgave og det giver et godt overblik 4. Find og hold fast i nogle centrale grundkort Ensartet Der er mange typer kort og opsætninger at vælge imellem 5. Brug papir, blyant og tykke tusser De første indledende faser 6. Find en mentor Især til de første visuelle analyser 7. Samarbejd med nabokommunerne Svært Ideer: Fælles mentor, workshops om konkrete områder, rådgiver
13 Hvordan kommer vi videre? 1. Opdele kommunen i 6-8 grove naturgeografiske områder 2. Orientere politikkerne om opgaves indhold og formål 3. Forsøge at afsætte ressourcer til fase 1 og 2 i Derefter kommer den mere politiske del med strategi og implementering En prioritering og afvejning kan reelt først foretages, når hele kommunen er kortlagt og de enkelt områders styrker og sårbarhed er vurderet Prioritering i forhold til nabokommuner bliver også en udfordring 5. Endelige udpegninger til kommuneplanen 6. Administrationspraksis
14 8 naturgeografiske områder i Vejen Kommune
15 Landskabskaraktermetoden lokalt Tak for opmærksomheden DLG ved Brørup Åben land konferencen 2010 Natur, Miljø & Byg Gitte Kisbye
Metoder og planer i Landskabet
Metoder og planer i Landskabet Lisbet Mærsk-Møller Kommuneplan Hvad I får fornøjelse af de næste 45 min Planloven Landskab og metode Landskabskaraktermetoden (LKM) Udpegning med LKM Værdifulde landskaber
Hjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder
Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder Udarbejdet af Esbjerg og Vejen Kommuner Dette hæfte er udarbejdet på initiativ af Gitte Kisbye, Vejen Kommune
Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden
Kværs landsby - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Hæfte udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps. Primo 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Landskabsanalysen KARAKTEROMRÅDER...
Landskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen
d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - [email protected] Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Landbruget og kommuneplanlægningen. Helle Tegner Anker Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Landbruget og kommuneplanlægningen Helle Tegner Anker Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Oversigt landbruget og landskabet Planlægning - kommuneplaner Generelt om kommuneplaner Særlige retningslinjer
Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune
I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER
KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Fremtidens boligbehov og boligformer Præsentation - Forslag til Kommuneplan
2. Maj Program Borgermøde 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Ejner Christensen, Borgmester 19.10-19.40 Fremtidens boligbehov og boligformer v/claus Bech-Danielsen, centerleder, Aalborg Universitet 19.40-20.00
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Behov for nytænkning af åben land planlægning
Behov for nytænkning af åben land planlægning Sammenlignet med regionplanlægningens overordnede karakter giver strukturreformen mulighed for at planlægge helhedsorienteret på en kommunal skala, og få by-og
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton
LANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Landskabskarakter i praksis. Ole Hjorth Caspersen
Landskabskarakter i praksis Ole Hjorth Caspersen Indholdet i præsentationen Hvordan bliver den brugt, vores første erfaringer Kommuner VVM Lokal anvendelse undervisning Eksempler fra forskellig skala Plus
Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune
Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige
Beskrivelse af projekt for landskabsatlas. Forudsætninger og formål
Det åbne land j.nr Ref. srs Den 11. oktober 2012 Beskrivelse af projekt for landskabsatlas Forudsætninger og formål Cirka halvdelen af landets kommuner har eller er ved at kortlægge deres landskaber efter
Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Revision af kommuneplan
Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011
Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev
Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev VVM-undersøgelse Borgermøde d. 8 juni 2017 Christiansfeld Dagsorden for borgermødet Velkomst Borgmester Jørn Pedersen, Kolding Kommune Borgmester Hans Peter Geil,
Kommuneplan 2009 - Introduktion
Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver
Landskabsanalysen som planlægningsredskab
Landskabsanalysen som planlægningsredskab Haraldsholm Landskabsanalyse som planlægningsredskab Vejen Kommunes metode til landskabsvurdering ved etablering af nye husdyrbrug eller udvidelser af eksisterende.
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
