"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
|
|
|
- Gudrun Bendtsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1
2 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse og positiv dialog med landbruget og øvrige eksterne interessenter t omkring mål og formål med det åbne lands planlægning Indled en tidlig dialog og samarbejde med jordbrugserhvervet, om dets fremtidige struktur, udviklingsmuligheder og arealønsker Inddragelse af de politiske niveau i kommunen og i landbrugsorganisationer Intern dialog og vidensdeling på tværs af forvaltningen om ønsker og mål for planlæg- ningen, således jordbrugstemaet t indgår på lige fod med øvrige kommunale plantemaer Tværkommunalt samarbejde 2
3 Jordbrugsanalyse 1) arealgrundlaget, 2) jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger, 3) ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4) investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg, biogasanlæg mv., 5) jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv., og 6) andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser = analyse af jordbrugserhvervenes lokale (kommunale) betydning og variation Datagrundlag: kommunale tilsyns- og administrationsdata m.m. Det svære: Fra jordbrugsanalyse til jordbrugsplan! 3
4 Særligt værdifulde landbrugsområder - SVL Revision af amternes tidligere udpegninger Overraskende stor usikkerhed definitioner af SVL i forhold til "Jordbrugsområder", "Landbrugsområder", "Primære jordbrugsområder" osv. Primært en sikring af de gode dyrkningsjorder i forhold til andre arealinteresser, der er uforenelig med fortsat jordbrugsmæssig udnyttelse byudvikling, golfbaner osv. Krav om at der skal foreligge en jordbrugsanalyse ved revision af de særligt værdifulde landbrugsområder, jf. "Oversigten over statslige t interesser i kommuneplanlægningen 2013" 4
5 Områder til lokalisering af fælles biogasanlæg 5
6 Positivområder til lokalisering af store husdyrbrug Planlægningen skal sikre: en hensigtsmæssig placering i forhold til infrastruktur, en hensigtsmæssig placering i forhold til fælles biogasanlæg, som vil skulle aftage gylle fra husdyrbrugere, hensynet til landskabet og natur- og miljøinteresserne, hensynet til byvækst, samt husdyrbrugserhvervets udviklingsmuligheder og investeringer. Områdeudpegningen skal afspejle planlægningsniveauet og kommunens geografi (landskab, infrastruktur, byer osv.) Forskellige udgangspunkter / metoder; Eksisterende forhold, eks. landbrugets investeringer, eller Strategisk udgangspunkt, eks. ift. robuste landskaber, robust natur mv., eller synergimuligheder ifht. klima, energiproduktion etc. 6
7 Eksempel: Svendborg Kommunes foreløbige jordbrugsplanlægning Udgangspunkt for udpegning af områder til store husdyrbrug er baseret på "rummeligheds"- analyse (ud fra lugtgeneafstand for svinebrug > 500 DE) - herefter foretaget strategisk valg af enkelt område og udvidelse af dette 7
8 1. Udpegning / zonering: Jordbrugsanalyse Kortlægning af jordbrugserhvervets geografiske og lokale betydning og variation Planlægningsanalyse Arealinteresser, der er uforenelige med jordbrugsinteresser (byudvikling osv.) Afvejning "positiv" udpegning / zonering Sammenfattende vurdering - SVL + områder til store husdyrbrug 8
9 1. Udpegning / zonering: Eksempel på planlægningsanalyse: 1. Udpegning / zonering: Behov for at udvikle det kartografiske k udtryk af jordbrugsplanlægning? Vigtigt at jordbrugsplanlægningen signalerer det rette niveau af præcision i og konsekvens! 9
10 2. Retningslinjer: Beskriv hvorledes jordbrugsinteresser prioriteres og sikres i forhold til øvrige arealinteresser eks. byudvikling Beskriv hvorledes kommunen vil understøtte udviklingen 3. Redegørelse: e Beskriv kommunens jordbrugspolitiske mål Beskriv jordbrugsplanlægningens formål og rækkevidde; - særligt værdifulde landbrugsområder (PL 11a, stk. 1, nr. 10) - områder til store husdyrbrug (PL 11a, stk. 1, nr. 11) - områder til fælles biogasanlæg (PL 11a, stk. 1, nr. 5), og - evt. områder til landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg (PL 11b, stk. 2) Beskriv anvendelse af jordbrugsanalyse som grundlag for jordbrugsplanlægningen Beskriv planlægningsmetoden, -processen og inddragelse af interessenter 10
11 Forhold til øvrige kommuneplan-temaer for det åbne land Tilpasning af retningslinjer for øvrige plantemaer, eks. landskabsudpegninger, kulturhistoriske værdier, natur og skovrejsning Behov for at "gøre plads" til de nye jordbrugsudpegninger i retningslinjerne for de øvrige plantemaer Afvejning af landbrugets interesser på lige fod med øvrige arealinteresser i det åbne land 11
12 Landbruget og landskabet i kommuneplanen perspektiver for projektets resultater Mulighed for at "vise vejen" for investeringer i jordbrugserhvervet og koordinere disse med offentlige og private investeringer i infrastruktur (veje, fælles biogasanlæg osv.) - eneste "påvirkning" af landbrugets strukturudvikling efter ophævelse af strukturregulerende bestemmelser i landbrugsloven Mulighed for at lette sagsbehandlingen g og administrationen af jordbruget kræver dog tillige vedvarende dialog eksternt og internt i kommunen Jordbrugserhvervets udvikling sættes på dagsordenen lokalt "hvad kan kommunen gøre for jordbruget"! Mulighed for at inddrage og koordinere jordbrugserhvervets interesser på lige fod med øvrige arealinteresser i det åbne land (landskab, natur, miljø, vand, skov, kulturmiljø, rekreation, osv.) 12
Jordbrugsanalyserne. Temadag for Jordbrugsanalyserne Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe
Jordbrugsanalyserne Temadag for Jordbrugsanalyserne 2016 Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe Disposition Rammen for arbejdet med jordbrugsanalyserne Jordbrugsanalysernes
Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Landbruget og landskabet i kommuneplanen
Landbruget og landskabet i kommuneplanen Erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet Landbruget og landskabet
PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri
PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri - perspektiver for planlægning Disposition: PIG CITY koncept - anlægskarakteristik PIG CITY perspektiver for (lokal-)planlægning PIG CITY perspektiver for
Revision af kommuneplan
Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011
Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science
Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set Helle Tegner Anker KU/Science Oversigt Retningslinjer for landbrugsbygninger Positivområder for store husdyrbrug Hvad, hvordan og hvorfor? Kommuneplan
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Varetagelsen
Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
Kommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,
Landskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen
Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - [email protected] Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Landbruget og kommuneplanlægningen. Helle Tegner Anker Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Landbruget og kommuneplanlægningen Helle Tegner Anker Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Oversigt landbruget og landskabet Planlægning - kommuneplaner Generelt om kommuneplaner Særlige retningslinjer
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning
Borgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Planordbog Kommuneplan for Holbæk Kommune
Planordbog 0-9 3-zoneinddelingen Tidligere opdeling af det åbne land i beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder. Denne udpegning er blevet erstattet af andre udpegninger værdifulde naturområder,
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Det åbne land. Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025
Det åbne land Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Odense Kommune juni 2013 Indhold 1 Landskabsplanlægning side 4 2 Jordbrugsplanlægning side 22 3 1 Landskab De landskabelige beskyttelsesinteresser
Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse
NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg
Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Helhedsorienteret planlægning i det åbne land
Helhedsorienteret planlægning i det åbne land Særlig fokus: Landbrugsbygninger og landskab - nye planredskaber for konsulenter og kommuneplanlæggere Vibeke Nellemann Skov & Landskab, KU Københavns Universitet
Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold
Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.
Landskabskaraktermetoden lokalt
Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen
Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune
Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige
Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling
Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen
