Ren besked Nr. 6 december 2002 Tekstiler
Forord Forbrugerinformationens rådgivere ligger inde med enorme mængder viden også om tekstiler og hvordan de skal behandles. Meget af denne viden finder du i denne lille håndbog. Kontant, systematisk og kort forklaret. Til dig der vil vide mere om, hvad det er, du køber og vil spare både penge og ærgrelser. Fx vidste du sikkert ikke, at du kan redde din elskede råsilke-skjorte, som har en grim lugt. Lugten stammer fra et konserveringsmiddel og fjernes ved rensning. Her finder du beskrivelsen af alle de typer tekstiler, du har hørt navnene på, men som du ikke kan skelne fra hinanden og hvor du ikke nøjagtigt kender deres fordele og ulemper. Fx viskose, acetat og lyocell. Her kan du læse, hvad stofferne egner sig til, om de er slidstærke, og hvilken behandling de kan tåle. Du kan også læse om, hvordan forskellige fibre supplerer hinandens egenskaber, fx uld og syntetiske fibre. Til sidst får du et leksikon med alle de begreber, du mest støder på, når du går i forretninger og kigger på tøj, gardiner, garn eller metervarer. Så tag Ren besked om tekstiler med næste gang, du skal på tøj-shopping. Og få tjek på hvad det er, du køber. Det betaler sig. Christine Antorini Sekretariatschef i Forbrugerinformationen
Indhold Inden køb 3 Bytte og klage 6 Handel på internettet 7 Mærkning af tekstiler 8 Fibermærkning 8 Miljømærkning 8 Sundhedsmærkning 9 Kvalitetsmærkning 9 Renholdelsesmærkning 10 Størrelsesmærkning 12 Vegetabilske naturfibre 14 Bomuld 14 Hør 15 Animalske naturfibre 16 Silke 16 Uld 18 Kunstfibre 20 Regenererede fibre 20 Syntetiske fibre 22 Metal 24 Fiberblandinger 25 Tekstilleksikon 26 Tekst og redaktion: Ernærings- og husholdningsøkonom Lissi Kraybørre. 2
Føl, kig og prøv inden købet Udover at tøjet skal passe og være rart at have på, skal du sikre dig, at brugsgenskaberne også er i orden. Pris og mærke er ingen garanti for kvalitet, og omvendt kan billigt tøj sagtens være af en udmærket kvalitet. For at bedømme om tøjet er egnet til formålet, er der nogle ting, som det vil være klogt at kontrollere inden købet. Hvilket materiale er tøjet lavet af? Det skal fremgå af en etiket i tøjet. Krøller tøjet i brug? Det kan prøves ved at knuge stoffet i hånden og se, hvor meget det krøller. Strikkede varer krøller normalt mindre end vævede. Er tøjet syet godt og pænt? Det er nemmest at se på vrangen. Hvis sømmene er syet meget yderligt, kan de nemt skride, og sømme, der trækker, ser ikke pæne ud og strammer ofte endnu mere efter vask. 3
Vender stoffet rigtigt? Luven på fx fløjl er pænest, når den vender opad. Luven vender rigtigt, når man kan mærke, at man stryger mod luven, når hånden føres ned over stoffet. Er stoffet løst eller fast? Løse stoffer holder ikke faconen så godt og er heller ikke så slidstærke som de tilsvarende mere faste stoffer. Spænder, armbånd, ringe o.l. kan desuden nemt hænge i, så der trækkes tråde ud.til gengæld falder de løse stoffer som regel pænt og er behagelige at have på. Hvordan er tøjet skåret? Lange bukser, T-shirts o.l. skal være skåret trådlige og maskelige på langs af trådene så tøjet ikke bliver skævt efter vask. Nederdele, der er skåret på skrå, kan komme til at dryppe efter vask. Særligt hvis det er løst stof. Tåler tøjet vask, eller skal det renses? Det fremgår som regel af et isyet vedligeholdelsesmærke. Hvis det ikke er angivet, skal du spørge i forretningen og få det noteret på notaen. 4
Krymper tøjet? Især tøj af ren bomuld som T-shirts, undertøj og joggingtøj kan krympe meget i vask. Hvis der ikke står noget om krympning i tøjet så spørg i forretningen. Ved tørring i tumbler kan tøjet krympe yderligere, men det er ikke en permanent krympning.ved vask kan tøjet trækkes i facon og få samme størrelse som ved hængetørring. Er størrelsen tilpas? Det sikrer man sig bedst ved at prøve tøjet i forretningen. Husk at tage højde for evt. krympning. Hvor er tøjet produceret? Undlad at købe tøj, som er produceret i et land, der fx krænker menneskerettighederne bl.a. Burma som også benævnes Myanmar. Oprindelseslandet er angivet på mærkaten i tøjet 5
Bytte og klage Det er en god idé at undersøge tøjet for fejl og mangler inden købet, så man kan undgå ærgrelser senere hen. Der er ingen fortrydelsesret, når man køber tøjet i en forretning. Man har altså ikke krav på at få tøjet byttet, hvis størrelsen eller farven er forkert. En del forretninger giver den service, at de bytter eller tager tøjet retur inden for 8 eller 14 dage, hvis man medbringer notaen. Man kan sikre sig returretten ved at få det skrevet på notaen. Hvis tøjet er mangelfuldt i købelovens forstand, skal man klage lige så snart, man har opdaget fejlen og senest to år efter købet. Hvis der er en mangel ved varen, har man ret til at få manglen afhjulpet eller varen byttet. Sælgeren kan dog afvise at ombytte eller afhjælpe, hvis han godtgør, at det vil påføre ham uforholdsmæssige omkostninger. Hvis sælgeren ikke afhjælper eller ombytter inden rimelig tid, kan køberen hæve købet eller kræve et afslag i prisen. Køber du 2. sortering og frasorterede varer, kan du ikke klage over fejl, der var synlige ved købet. Fejl, der først viser sig senere, kan der derimod klages over. Tøj, der krymper uforholdsmæssigt meget i vask, regnes for mangelfuldt, medmindre krympeprocenten fremgår af deklarationen eller er oplyst på anden måde ved købet. For undertøj, nattøj, tørklæder og slips regnes en krympning på op til 8 % for normalt. For sokker, huer, vanter, striktrøjer og sportstøj accepteres normalt en krympning op til 5 %. På andet tøj kun op til 2 %. Hvis man forgæves har klaget i forretningen over en mangel ved tøjet, kan man - hvis tøjet har kostet over 500 kr. - få sagen behandlet i Forbrugerklagenævnet,Amagerfælledvej 56, 2300 København S.Tlf. 70131330 tirsdag til torsdag kl. 9 til 12, eller på www.fs.dk/forbrugerklager. 6
Handel på internettet Ved handel på nettet skal du sikre dig, at firmaets navn, adresse, telefonnummer, e-mail osv. er oplyst. På virksomhedens hjemmeside skal du desuden også altid kunne finde firmaets registreringsnummer og indehaverens navn. Hvis du ikke kan finde disse oplysninger, vil det være klogt at handle et andet sted. Særligt hvis firmaet er ukendt. Det er et godt signal, hvis du kan komme i kontakt med en servicemedarbejder via hjemmesiden. Hvis handlen foregår via en dansk hjemmeside, gælder den danske købelov med 2 års reklamationsret. Der kan være andre regler i andre lande. Ved handel på internettet er der normalt 2 ugers fortrydelsesret, som der tydeligt skal gøres opmærksom på både før og efter købet. I visse tilfælde kan fortrydelsesretten være endnu længere. Hvis der er fejl eller mangler, skal man henvende sig til købsstedet, og det kan blive kompliceret, hvis det er et fremmed land. En eventuel klagesag skal også føres i købslandet. www.fs.dk giver informationer om den rette klageinstans i udlandet. Når du handler over internettet, skal du også være opmærksom på, at størrelsesbetegnelserne kan være anderledes end de danske. Se side 12. 7
Mærkning af tekstiler Fibermærkning Tøj, der består af mindst 85 % af én fiber, skal enten mærkes med angivelse af fibernavn og procentdelen af denne fiber eller med navnene på de forskellige fibre med den procentvise sammensætning. Reglerne for mærkning findes i Bekendtgørelse om betegnelse og mærkning af tekstilvarer: Bekendtgørelse nr. 516 af 3. juli 1998. Bekendtgørelsens fibernavne er brugt i denne pjece, men foruden disse navne kan tøjet være mærket med fibrenes handelsnavn. Fiberproducenterne har som regel hver deres navn for samme type fiber. Miljømærkning Både beklædning, strikkegarn og metervarer skal være tydeligt mærket med navnet på fiberen som fx bomuld, uld, acryl og polyester. Hvis en tekstilvare i sin helhed består af den samme fiber, kan der tilføjes 100 %, ren eller hel. Fibre, der indgår i en vare med mindre end 10% kan betegnes andre fibre eller øvrige fibre. Består tekstilvaren af flere dele med forskellig fibersammensætning fx yderstof og for skal sammensætningen af fibre for hver af disse dele angives på den samme etiket. Det er ikke nødvendigt at mærke dele, der udgør mindre end 30 % af varens vægt. Fx kan en bluse godt have en krave af et andet materiale end resten af blusen, uden at det fremgår af mærkningen. Hovedforets fibersammensætning skal dog altid oplyses. Både tekstilvarer af naturlige fibre og kemofibre kan blive miljømærket med EU Blomsten eller det nordiske Svanen. Der er faste krav til, hvad der må bruges af pesticider (bekæmpelsesmidler) både ved 8
dyrkningen af plantefibre som fx bomuld og ved behandlingen af dyr og dyrehår, som resulterer i fx produktion af uld. Også ved den videre forarbejdning, hvor der spindes, væves, strikkes, bleges, farves og trykkes, er der sat grænser for, hvad der må udledes af forurening via luft og spildevand. Det er kun i den nordiske Svane-mærkning, at det er et krav, at naturfibre skal være af økologisk oprindelse. Kravene er ikke ens i de to miljømærkninger. Det nordiske Svane-mærke stiller de strengeste krav både til produktionen og produkterne. ikke krav til eventuel udledning af forureninger under produktionen. Mærket går udelukkende på bestanddele i tekstilvaren. Der er derfor ikke tale om et miljømærke, men om et produktmærke med sundhedsbeskyttelse for øje. Øko-Tex Standard 100 har skærpede krav til produkter som undertøj og sengelinned, som er i tæt kontakt med huden. De strengeste krav stilles der til tøj, dyner, puder og madrasser til babyer og småbørn. Kvalitetsmærkning Sundhedsmærkning Enkelte tekstilvarer som fx termotøj kan være mærket med Dansk Varefakta Nævns varefakta.varefakta giver udførlige oplysninger om bl.a. materialernes egenskaber og vedligeholdelse. Øko-Tex Standard 100 er en produktmærkning, der sikrer, at varerne er kontrolleret for sundhedsskadelige stoffer. I mærket TILTRO TIL TEXTILER kontrolleres indholdet af sundhedsskadelige stoffer efter Øko-Tex Standard 100, men der stilles 9
Vask Renholdelsesmærkning Hvordan tøjet skal vaskes og renses afhænger ikke kun af fibertypen også konstruktionen af garnet og stoffet har betydning. Desuden spiller farvning og en eventuel imprægnering en rolle. Det meste tøj er mærket med symboler, der viser, hvordan tøjet skal holdes rent, men mærkningen er ikke lovpligtig. De viste symboler er både international, europæisk og dansk standard. Vask Symbol Vaskebehandling Symbol Vaskebehandling - højeste vasketemperatur 95 C - normal tromlebevægelse - normal skylning - normal centrifugering - højeste vasketemperatur 40 C - normal tromlebevægelse - normal skylning - normal centrifugering - højeste vasketemperatur 95 C - nedsat tromlebevægelse - skylning med langsom afkøling - skånecentrifugering - højeste vasketemperatur 40 C - nedsat tromlebevægelse - skylning med langsom afkøling - skånecentrifugering - højeste vasketemperatur 70 C - normal tromlebevægelse - normal skylning - normal centrifugering - højeste vasketemperatur 60 C - normal tromlebevægelse - normal skylning - normal centrifugering - højeste vasketemperatur 60 C - nedsat tromlebevægelse - skylning med langsam afkøling - skånecentrifugering - højeste vasketemperatur 50 C - nedsat tromlebevægelse - skylning med langsom afkøling - skånecentrifugering - højeste vasketemperatur 40 C - ekstra nedsat tromlebevægelse - normal skylning - normal centrifugering - må ikke vrides i hånden - højeste vasketemperatur 30 C - ekstra nedsat tromlebevægelse - normal skylning - skånecentrifugering - kun håndvask - må ikke maskinvaskes - højeste vasketemperatur 40 C - skal behandles med forsigtighed - undgå vask - tøjet skal behandles med forsigtighed, når det er vådt Symbolet for vask er en balje med et tal, der angiver den højeste vasketemperatur, som tøjet kan tåle. En streg under symbolet betyder, at tøjet skal behandles skånsomt. En brudt streg betyder, at tøjet skal behandles ekstra skånsomt. 10
Blegning Symbol Tørring Symbol Strygning Symbol Behandling - kan bleges med klor - kun kold og fortyndet opløsning - undgå blegning med klor Behandling - tåler tumblertørring - normal tørretemperatur - tåler tumblertørring - nedsat tørretemperatur - undgå tumblertørring Behandling - strygning ved temperatur på højst 200 C - strygning ved temperatur på højst 150 C - strygning ved temperatur på højst 110 C - undgå strygning - undgå behandling med damp Rensning Symbol Behandling - normal rensemetode med alle opløsningsmidler, der normalt anvendes til kemisk rensning. De omfatter alle opløsningsmidler nævnt ud for symbolet P samt trichlorethylen og 1,1 trichlorethan - normal rensebehandling i tetrachlorethylen og alle opløsningsmidler nævnt ud for symbolet F - rensebehandling med opløsningsmidler som anført ud for symbolet P - begrænset tilsætning af vand og/eller begrænset mekanisk renseintensitet og/ eller reduceret temperatur ved rensning og/eller tørring - undgå møntrens - normal rensebehandling med mineralsk terpentin og tilsvarende kulbrinter* - rensebehandling med opløsningsmidler som anført ud for symbolet F - begrænset tilsætning af vand og/eller begrænset mekanisk renseintensitet og/eller temperatur ved rensning og/eller tørring - undgå møntrens - undgå rensning - undgå brug af opløsningsmidler til pletfjerning Om vask og pletfjerning se Forbrugerinformationens pjecer Vask og Pletter. * Rensning i kulbrinter er forholdsvis nyt og er endnu ikke officielt vedtaget til rensning af tøj mærket med F. Kulbrinterne erstatter fluorcarbon, som er forbudt af hensyn til miljøet. Rensning med mineralsk terpentin forekommer kun yderst sjældent på grund af brændbarhed og giftighed. Det kan derfor være problematisk at få renset F mærket tøj. Der er dog en del renserier, der tilbyder rensning med kulbrinter, og enkelte der tilbyder andre alternative rensevæsker. 11
Størrelsesmærkning Tøjet skal helst prøves inden købet, fordi pasformen er meget forskellig, størrelserne varierer meget, og angivelserne af størrelser kan være forvirrende. Størrelserne kan angives i numre eller som lille, middel og stor eller i koder som S, M, L og XL. Koderne er de sværeste at finde ud af, da S både kan betyde small (lille) og stor, mens L kan betyde large (stor) og lille. Lange bukser mærkes ofte fx 30-34. Det første tal er taljevidden i tommer, det andet tal er buksernes indvendige benlængde. En tomme er 2,54 cm. Omregnet i cm er tallene altså 76,2 og 86,4 cm. Det internationale størrelsessystem bygger på personmål. Målene angives i cm på etiketten som vist på tegningen, men importeret tøj kan også være mærket efter forskellige udenlandske størrelsessystemer. En kjole i dansk størrelse 42 svarer til størrelse 44 i Frankrig, 46 i Italien og 16 i England og USA. 12
Der findes en dansk standard for herretøj baseret på figurtyper A - B - C - D - E og højdegruppen 1-2 - 3-4. Bogstaverne fra A til E angiver slankheden. A betyder ekstra slank, og E betyder mave. Tallene fra 1 til 4 angiver højden, hvor 4 er ekstra høj. En jakke med betegnelsen 96 B2 passer en slank person med normal højde og en brystvidde på 96 cm. Børnetøj har traditionelt været mærket efter aldersgruppe fx str. 8 år selv om børn med samme alder kan være meget forskellig i størrelse. Det er derfor meget bedre at størrelsesmærke børnetøjet efter højde (kropslængde), som det ofte bliver nu. I nogle tilfælde er der også oplyst alder i størrelsesmærkningen, ligesom der også i nogle forretninger skiltes med sammenhængen mellem alder og de mest almindelige kropslængder/ højder for babyer og småbørn. 13
Naturfibre vegetabilske Man skelner mellem naturlige fibre og kunstfibre. Naturfibre deles igen op i vegetabilske og animalske fibre. De vegetabilske fibre er lange, tynde og bøjelige plantefibre hovedsagelig af cellulose. De animalske fibre er hår fra dyr eller kirtelsekret fra silkesommerfugle. De animalske fibre består af protein. Vegetabilske fibre Bomuld Bomuldsfibre er frøhår fra bomuldsbusken. Lange bomuldsfibre giver en tyndere, stærkere, mere smidig og jævn vare end korte fibre. Men de er også dyrest. Imprægnering Under fabrikationen kan der være brugt et eller flere imprægneringsmidler, så bomulden bliver vandafvisende, vanskeligere at antænde eller mindre modtagelig for snavs og jordslåethed. Imprægneringen kan være mere eller mindre bestandig i vask og rens. Krympefri bomuld Krympning ved vask kan mindskes til én procent, hvis trådene i stoffet skubbes sammen ved en såkaldt Sanfor behandling. Krympningen kan også til en vis grad nedsættes ved en imprægnering med kunstharpiks - en form for plast. Ægyptisk bomuld anses for at være den bedste på grund af fibrenes længde og finhed. Amerikansk bomuld har lidt kortere, mens indisk og kinesisk bomuld har de korteste og groveste fibre. Bomuld er robust, slidstærk og behagelig som beklædning, fordi den kan optage fugt fra kroppen. Den er en smule stærkere i våd end i tør tilstand og tåler derfor en kraftig vaskebehandling. Ubehandlet bomuld krymper ca. 10 % i længden og 5 % i bredden, og så krøller den meget. Bomuld er modtagelig for smuds, som bindes ret fast til stoffet. Bomuld antændes nemt og brænder hurtigt. Bomuld bliver normalt ikke statisk elektrisk. Bomuldsplante 14
Strygelet bomuld I strygelet bomuld har fibrene større spændstighed, så de krøller mindre og lettere retter sig efter vask. Strygeletheden kan fx opnås ved at lade kunstharpiks trænge ind i fibrene. Stoffets slidstyrke bliver ganske vist nedsat, og evnen til at optage fugt fra kroppen bliver mindre, men til gengæld tørrer strygelet bomuld hurtigere efter vask end ubehandlet bomuld. En anden strygelet behandling foretages med ammoniak og kaldes Sanforset. Behandlingen gør bomulden stærkere. Strygelet bomuld benævnes også strygefri, krølægte, non-iron og meget andet. Merceriseret bomuld Ved mercerisering behandling med natronlud bliver bomuld glat og glansfuld. Den bliver samtidig stærkere og kan optage mere fugt end ubehandlet bomuld. Hør Hør er fibre fra hørplantens stængel. Udvindingen af hør er meget omstændelig, og derfor er hørvarer ret dyre. Hør krymper som bomuld og krøller meget, men bliver sjældent strygeletbehandlet. Hørstoffer i mørke farver kan blive hvidslidte i brug og især ved vask. Hør antændes nemt og brænder hurtigt, men bliver ikke statisk elektrisk. Ramie Ramie er en stængelfiber fra en nældeart. Ramie ligner hør, og skal behandles som hør. Til beklædning bruges hør mest i blandinger med andre fibre. Evnen til at optage fugt er stor. Hør er mere stiv, glansfuld og glat end bomuld. På grund af glatheden er hør ikke særlig modtagelig for tør smuds, mens fugtig smuds nemt opsuges i stoffet. Hør bliver blød ved tørretumbling, men stiv og glansfuld ved koldrulning. Hørplante 15
Naturfibre animalske et hylster en kokon til forpupning. Den yderste silke kan afhaspes, dvs. den trævles op i længder på op til 900 m, og kaldes afhaspet silke.tråden består af to fibre omsluttet af silkelim (protein). Når limen fjernes ved afkogning, fremkommer de fine glansfulde, smidige og bløde silkefibre. De korte fibre, der bliver tilbage efter afhaspningen, spindes sammen og bruges bl.a. som råsilke og sysilke. Råsilke er ubehandlet, så silkelimen er bevaret. Råsilken er derfor mere mat og mere robust end afkogt silke. Råsilke er ofte behandlet med et konserveringsmiddel, som kan lugte stærkt. Rensning er Silke Silke (morbærsilke) er finfibret, blød, særdeles glansfuld, krøller kun lidt og har en god isolerende evne. Ligesom de øvrige naturlige fibre kan den optage megen fugt og er derfor behagelig at have på. Den bliver ikke statisk elektrisk. Silke er ikke særlig let antændelig og brænder langsomt. Blegning med klor samt vask med stærkt alkaliske og enzymholdige vaskemidler skader silke. Farvede silkestoffer tåler ikke pletbehandling heller ikke at gnides med vand. Særlig betynget silke (se senere) mørnes af sollys og sved. Morbærsilke, også kaldet opdrætsilke, stammer fra morbærsommerfuglen, som opdrættes i fangenskab. Silkesommerfuglens larve spinder en flere kilometer lang tråd, hvoraf der dannes Silkekokoner 16
den mest effektive metode til at fjerne lugten. Thaisilke er håndvævet silke af ujævnt garn. Betyngning For at få lette silkestoffer til at blive tunge og dermed syne kraftigere og falde bedre, kan de være betynget, dvs. imprægneret med metalsalte af kobber eller tin. Kraftig betyngning kan give indtryk af en svær kvalitet, men stoffet bliver mere følsomt over for lys og sved, det mørner nemt og kan være ret stift. Betyngningen forsvinder ikke ved vask og rens. Vild silke Vild silke som fx tussahsilke stammer fra vildtlevende silkesommerfuglearter. Silken er mere ujævn, mat og grovere end morbærsilken. Den er også mere modstandsdygtig over for sollys og er mere slidstærk, men ellers har de to typer silke samme egenskaber.vild silke bliver ikke betynget. Ægte shantung er vild silke. Vævning af silke 17
Uld Uld findes i mange kvaliteter. Uld med fine, tynde fibre som fx merino er blød og sart. Grovere uld som crossbred er billigere, har større slidstyrke og er mere robust i vask. Shetlandsuld er fin og blød, og lammeuld lambs-wool er som regel blød, Uld er særdeles velegnet til beklædning. På grund af fiberens opbygning indeholder uldent tøj altid meget luft, som virker isolerende uld er varmt. Desuden kan uld opsuge særdeles megen fugt uden at virke våd, men modsat kan den blive så tør, at den bliver statisk elektrisk. Snavs ses ikke så meget på uld og kan ret nemt vaskes ud. Uld er vanskelig at antænde og brænder langsomt. Uld er meget elastisk, så krøllet tøj retter sig normalt hurtigt ud igen, hvis det får lov til at hænge bedst i fugtig luft som i fx badeværelset. Krølfolderne kan blive fikserede, hvis tøjet er fugtigt af fx sved eller en regnbyge, mens det bliver brugt. Sådanne folder kræver dampning og presning for at forsvinde. Bruges uldtøjet dag efter dag, vil fx knæ i bukseben være vanskelige at presse ud, fordi fibrene forskubber sig. Uld skades af stærkt alkaliske og af enzymholdige vaskemidler samt ved blegning med klor. Tørring i tumbler, på radiator og i solen skader også ulden. Uld kan filte. En egenskab man undertiden benytter til at gøre stoffet filtet, så det bliver mere isolerende og mere slidstærkt fx lodenfrakker. Uønsket filtning og deraf krympning kan opstå ved for kraftig vask. Uld må aldrig gnides, vrides eller på anden måde bearbejdes hårdt. Evnen til at filte skyldes, at uldfibrenes overflade har skæl. Når fibrene gnides mod hinanden, virker skællene som modhager og griber ind i hinanden. Skaden kan ikke genoprettes. Uld kan angribes af møl, hvis den ikke er fabriksimprægneret. Uldne stoffer til beklædning er normalt ikke mølimprægnerede, da midlerne kan have skadelige virkninger på miljøet og brugerne. Uldfår 18
Antifilte behandling Filtning kan modvirkes ved at skællene på uldfibrene nedbrydes med fx klor, og/eller fibrene belægges med et tyndt lag plast, så de bliver glatte.antifiltbehandlet uld tåler skånsom maskinvask på uldprogram, og er som regel mærket super wash og kan maskinvaskes på uldprogram. Samme effekt kan i mindre grad opnås ved at blande fx acrylfibre i garnet. Det giver færre vedhæftningspunkter for uldskællene. Andre typer uld Alpaca fra alpacaen (en lama) er blød og glansfuld. Angora fra angorakaninen er finfibret og blød. Kameluld er meget finfibret og blød, har svagt udviklede fiberskæl og er derfor ikke så tilbøjelig til at filte og krympe. Kashmir fra kashmirgeden er finfibret og blød. Mohair fra angorageden er langfibret, ret grov men blød og glansfuld. Pashmina er betegnelsen for nogle ekstra fine, tynde og bløde kashmiruldfibre fra kashmirgedens bugside. Foruden ovennævnte bruges uld fra en række andre dyr. 19
Kunstfibre Kunstfibre, som også kaldes kemofibre, kan opdeles i: Regenererede fibre der som regel er lavet af cellulose fra fx bomuldsaffald eller træ. Syntetiske fibre er ligesom plast fremstillet af bl.a. olie, luft og vand. Metalfibre anvendes ikke særligt meget. Regnererede fibre De regenererede fibre har egenskaber meget lig bomuld: De kan opsuge fugt og er derfor behagelige at have på. Fibrene kan krølle og krympe i vask. Modsat bomuld er de svagere i våd eller fugtig tilstand. Regenererede fibre antændes nemt og brænder hurtigt. De bliver ikke statisk elektriske. Acetat Fx Dicel, Rhodia Acetat har en smuk glans, et blødt fald og minder om silke.anvendes til fx for og til selskabskjoler, bluser og tørklæder. Acetat er temmelig sart, har ringe styrke og svækkes efterhånden af sol og kemiske påvirkninger. Den opløses af acetone, neglelakfjerner og cellulosefortynder.acetat krøller meget i vask. Cupro Fx Bemberg, Cupresa Cupro anvendes mest til for og undertøj. Det minder om viskose men har større styrke og er dyrere. 20
Lyocell Fx Tencel Lyocell er regnereret cellulose ligesom viskose og modal men har bedre styrke i både tør og våd tilstand. Stoffer af lyocell er bløde og giver en god komfort på grund af sin blødhed og evne til at optage fugt. Lyocell kan have tilbøjelighed til at fibrillere, dvs. at overfladen slides, og stoffet kan få et hvidligt, støvet udseende. For at forebygge denne tendens fremstilles lyocellstoffer ofte med en let opruet overflade. Det kaldes ferskenskinds effekt, og er med til at give stoffet en ekstra blød overflade. Modal Fx Avril, Polynosic Modal er en viskosetype med stort set samme egenskaber som viskose men er stærkere især i våd tilstand. Specielt for stoffer af tynde fibre er der risiko for, at de enkelte fibre slides og brister, så stoffet kan få et støvet eller hvidligt udseende. Triacetat Fx Arnel,Tricel Triacetat har bedre brugsegenskaber end acetat. Den krøller mindre i vask, tåler bedre sollys og er stærkere men ikke så stærk som syntetiske fibre. Læg og pressefolder er holdbare i vask. Viskose Fx Sarille, Swelan Viskose, der tidligere blev kaldt rayon, er den mest anvendte af de regenererede fibre.tøj af viskose kan være blankt og af uendeligt lange fibre, så det ligner silke eller være mat af kortere fibre, så det ser ud som bomuld eller uld. Viskoses egenskaber minder om bomuld. Viskose er behagelig som beklædning, fordi den kan optage fugt fra kroppen, den er smidig og behagelig mod huden. Desuden har den et blødt fald (draperingsevne). Viskose er stærkest, når den er tør styrken halveres næsten i våd tilstand. Den krøller nemt og kan krympe, hvis den ikke er strygeletbehandlet og antikrympebehandlet.viskose antændes nemt og brænder hurtigt. Den bliver ikke statisk elektrisk. 21
Kunstfibre Syntetiske fibre Syntetiske fibre er stærke i både våd og tør tilstand, de krøller næsten ikke, optager ikke så megen fugt som andre tekstiler og tørrer derfor hurtigt efter vask. Smudset forbliver desuden på overfladen, fordi det ikke kan komme ind i de glatte fibre. Især på tøj af løstspundne garner kan de glatte fiberender glide ud på overfladen af stoffet og nulre sammen til små klumper den såkaldte pilling. De slides ikke af, fordi fibrene er stærke, men de kan eventuelt fjernes med en tekstil-shaver. Tætte syntetiske stoffer kan være ubehagelige at have på, fordi de ikke kan optage kroppens fugt. Den manglende evne til at optage fugt bevirker også, at syntetiske stoffer nemt bliver statisk elektriske. Og det gør tøjet tilbøjelig til at tiltrække smuds. Statisk elektricitet kan dog modvirkes ved at bruge skyllemiddel, der samtidig gør tøjet mindre modtageligt for smuds. Syntetiske fibre bliver bløde eller smelter ved høj temperatur, så man skal være påpasselig med temperaturen ved strygning. De fleste syntetiske tekstiler smelter, men antændes ikke, når de fx udsættes for et stearinlys. Hvis de udsættes for voldsom ild, vil de brænde. Acryl eller polyacryl Fx Acrilon, Courtelle, Dralon og Orlon Acryl er let, blød, tåler sollys og de fleste kemikalier. Slidstyrken er knap så god som for nylon og polyester. Acrylvarer er meget varmefølsomme og kan gå fuldstændig ud af facon, hvis de vaskes, tumblertørres eller stryges ved for høj temperatur. Strikvarer med garner af krusede acrylfibre er fyldige og rummer megen luft, så isoleringsevnen er god.acryl hører til de mest brændbare af de syntetiske fibre. Aramid Fx Nomex Aramid er en særlig type polyamid. Det er et fibermateriale, som er varmebestandigt og ikke antændes så let. Det anvendes derfor til bl.a. visse typer arbejdstøj og beskyttelsesbeklædning. 22
Chlorofibre eller polychlorid Fx Rhovyl,Thermovyl,Vinyon Chlorofibre har god varmeisolerende evne, tåler sollys og er vanskelige at antænde. De er varmefølsomme og skal derfor vaskes ved lav temperatur og bør ikke stryges, da de kan krympe. De er modstandsdygtige over for syrer og baser og bruges derfor bl.a. til syrefast arbejdstøj, men de kan ødelægges af visse organiske opløsningsmidler. Chlorofibre bliver meget nemt statisk elektriske. Elasthan Fx Dorlastan, Lycra,Vyrene Elasthan er lige så elastisk som gummi, men er stærkere og mere modstandsdygtig over for sol, hudplejemidler og sved. Elasthan bruges til bl.a. badedragter, bh er, gymnastiktøj og som blandingsfiber til lange bukser og undertøj.tøj med elasthan har en behagelig elasticitet. Modacryl Fx Creslan, Kanekalon,Teklan Modacryl minder om acryl, men er ikke så brændbar. Nogle modacrylfibre er flammehæmmende. Den kemiske sammensætning varierer, og egenskaberne kan derfor variere. Nylon eller polyamid Fx Antron, Bri-Nylon, Perlon og Rilsan Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer både i riv- og slidstyrke. Den er ret lysfølsom og gulner og mørner i sollys. Der kan dog fremstilles nylon, som er modstandsdygtig over for lys. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Nylon bruges til bl.a. crepegarner, der bruges i strømper, undertøj og som stretch varer. Desuden bruges nylon i blanding med bomuld, uld og andre fibre. Fx Tactel og Meryl er mikrofibre af nylon. 23
Polyacryl og polychlorid Se acryl og chlorofibre. Polyester Fx Dacron, Diolen,Terylene og Tetoron Polyester er slidstærk, tåler sollys og er mindre varmefølsom end mange andre syntetiske fibre. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Polyester bruges til kjoler og tørklæder og som fibre som fyld i fx dynetøj. Blandet med fx bomuld, uld eller viskose bruges den til skjorter, bluser, overtøj og meget andet. Se også mikrofibre side 31. Metal Metaltråd Ganske tynde metaltråde anvendes i visse nye modestoffer til selskabsbrug. De forholdsvis stive metaltråde er vævet sammen med tynde tekstilgarner. Stofferne er ømfindtlige over for brug og rensning, da de let får et hullet og bulet udseende, fordi metaltrådene nemt forskubbes og deformeres. Metalgarn Fx Lurex Metalgarn og Lurex kan være et tyndt bånd af aluminium belagt med gennemsigtigt eventuelt farvet plast. Polypropylen Fx Herculon, Meraklon og Ulstron Polypropylen er lettere end andre tekstilfibre. Den er stærk, strækbar, har god bestandighed over for kemikalier, men er lys- og varmefølsom. Fiberen optager næsten ikke fugt og er billig at fremstille. Polypropylens evne til at forblive tør, mens fugten transporteres til yderliggende lag, udnyttes i bleer og undertøj til sportsbrug samt i gulvtæpper, som derfor ikke opsuger spild. En stærkere og mere smidig type metaltråd består af polyester betrukket med aluminium og yderst belagt med et lag polyester. Metalgarn bruges som effektgarn og løber ikke an. Metalfibre Metalfibre kan blandes i tekstilfibre i minimale mængder. Det giver en vare, som bedre kan lede statisk elektricitet væk, så gnistdannelse undgås. Metalfibre bruges til arbejdstøj, hvor der er eksplosionsfare samt i gulvtæpper. 24
Fiberblandinger Når kunstfibre og naturfibre blandes, supplerer de forskellige fibres brugsegenskaber hinanden, og deres ulemper mindskes. Bomuld og syntetiske fibre De syntetiske fibre øger slidstyrken, gør tøjet lettere, nemt at vaske samt billigere. Tøjet krøller mindre end ren bomuld. Bomuld gør tøjet behageligt at have på, fordi det kan optage fugt fra kroppen. Elasthan og bomuld, uld eller syntetiske fibre Strikkede eller vævede stoffer med 1-5% elasthan er noget elastiske og bruges derfor til beklædning i kropsnært design. Uld og syntetiske fibre Tøjet er lettere, stærkere og er nemmere og mindre sart at vaske end ren uld. Ulden giver tøjet evnen til at optage fugt og gør det varmt. Uld og viskose Et stort indhold af uld gør tøjet mere krølfrit og som regel også varmere.viskose gør tøjet billigt og mindsker tendensen til filtning. Viskose og syntetiske fibre Tøjet er stærkt og det er nemt at vaske. Viskosen øger tøjets evne til at optage fugt, og de syntetiske fibre øger slidstyrken samtidig med, at det gør tøjet mere krølfrit. Mærkninger: side 28 Nyttige internetadresser: side 30 25
Lille leksikon A Alcantarea. Ruskindslignende stof af polyester. Se også side 24. B Batik. Farvnings- og mønsterteknik samt navn på den færdige vare. Bruges især på bomuld og silke. Batist. Fintrådet, tyndt og tætvævet stof ofte af bomuld. Alpaca. Blød og glansfuld uld fra alpacaen (en lama). Antifiltebehandling. Behandling som modvirker filtning af uld ved at skællene nedbrydes og/eller overtrækkes med et mikrotyndt plastlag. Se side 19. Antistatbehandling. Fabriksimprægnering mod statisk elektricitet bruges mest ved gulvtæpper af syntetiske fibre. Man kan selv gøre tøj antistatisk ved at bruge tekstilskyllemiddel til sidste hold skyllevand. Skyllemidler virker ved at binde fugt til tøjet, så det bliver mere elektrisk ledende, og den statiske elektricitet undgås. Betyngning. Imprægnering med metalsalte for at få silkestoffer til at virke kraftigere. Se side 17. Binding. Måden trådene krydser hinanden på i et vævet stof. Bonded stof. Består af to lag stof, som er sammenføjet. Det ene lag kan være yderstof og det andet for. Bouclé. Effektgarn med løkker som giver tøjet et nopret udseende. Brokade. Jacquardvævet fintrådet vare. Appretur. Appretur bruges til at give varen stivhed, glans og øget smidighed.appretur af stivelse og/eller voks kan få stoffet til at virke mere tæt og fyldigt. Megen appretur kan skjule, at stoffet er tyndt. Nogle typer appretur forsvinder ved vask. 26
Bæk og bølge. Stof med crepeeffekt på grund af skiftevis stramme og slappe tråde, hvor de slappe tråde har trukket stoffet sammen i bølgeeffekt. Bævernylon. Et twillvævet, stærkt stof af en blanding af nylon (der danner stoffets yderside) og af bomuld (stoffets inderside). Bævernylon bruges især til børneovertøj som flyverdragter, overalls m.v. Beavernylon er et varemærke, men bruges ofte som en generel betegnelse for varetypen. Chenille. Fløjlsagtigt garn eller stof med luv. Det er dyrt at fremstille. Badekåber, som kaldes chenille, er oftest kun tuftede. Se side 34. Chiffon. Meget tyndt, fintrådet stof af silke eller syntetiske fibre i lærredsvævning. Se side 31. Chintz. Fintrådet, meget tæt, glat og blank lærredsvævet bomuld. Coating [kouting]. Engelsk ord for at et stof har fået en belægning som regel af plast på overfladen. Coatet stof. Stof med en plastbelægning på enten retsiden eller vrangsiden. Plastbelægningen kan være af PU (polyurethan) eller PVC (polyvinylchlorid). Bruges til regntøj, jakker, frakker og sportstøj. C Cambric. Fintrådet, tæt og tyndt lærredsvævet stof ofte af bomuld. Canvas. Ret kraftigt lærredsvævet stof, som bl.a. bruges som indlægsstof i jakker og frakker. Fremstilles som regel af hør eller bomuld. Charmeuse [sjarmøz]. Strikket stof der kendetegnes på, at retsiden har ribber i længderetningen, mens vrangsiden virker tværstribet. Cotton [kåtn]. Engelsk ord for bomuld. Cowboystof. Kraftigt kipervævet stof af bomuld eller bomuld/polyester. Kaldes også denim se dette. Crepe. Stof med kruset overflade. Crepeeffekten kan fremkomme ved vævningen fx ved at der skiftevis er slappe og stramme tråde, så stoffet trækkes sammen i bølgeeffekt ved varme- eller kemisk behandling. Crepegarn. Spiral-, bølgede- eller zigzagformede fibre. Se også texturering side 34. 27
D Denier [dæn je]. Fransk ord for garns finhed. Denier-tallet er det antal gram, som 9000 m af garnet vejer. Jo mindre tal desto finere garn. Bruges kun til filamentgarn (uendeligt lange fibre) som fx silke og nylon til strømper, der oftest er 15-40 den. Denim (cowboystof). Kraftigt kipervævet stof af bomuld eller bomuld/polyester evt. med elasthan. Kraftig denim kan være meget slidstærk og stiv, men stivheden kan også skyldes appretur, som forsvinder ved vask. Blød denim er behagelig at have på men kan virke sjasket, og slidstyrken kan være dårlig. Lodden denim er som regel opkradset på overfladen, og slidstyrken kan derfor være nedsat. Mange denimstoffer bleges, så de bliver skjoldede og får det eftertragtede slidte udseende. Det gul/brun blegede denimtøj fremstiller man ved først at blege tøjet og derefter give det en let farvning. Se desuden stone- og snow washed, side 33. Noget denim indeholder overskudsfarve og skal derfor vaskes separat de første par gange. Dry clean [drai kli:n]. Engelsk udtryk for kemisk rensning. Duchesse [dysjæs]. Satinvævet stof ofte af acetat eller silke med blank retside. Duntøj/dynetøj. Flerlagstekstil med fyld af fjer eller dun eller polyesterfibre.ved at gnide tøjet mellem to fingre kan man mærke, hvad fyldet er af, og til en vis grad hvor grove/fine dunene er. Duvetine. Fløjlsagtigt stof med tæt, kort luv på den ene side fremkommet ved opkradsning. Fremstilles hovedsagelig af bomuld. E Effektgarn. Garn som giver en særlig effekt p.g.a. udseendet. Fx blankt garn og ujævnt garn som bouclé eller flamé. F Filamentfibre. Uendeligt lange fibre af silke eller kunstfibre. Garn af syntetisk filamentgarn kan være glat og meget kompakt, så den varmeisolerende evne er dårlig. Egenskaberne kan ændres ved texturering (snoning og varmebehandling). Se side 34. 28
Filt. Uldfibre, der griber ind i hinanden, og danner en sammenhængende flade.anvendes til bl.a. hatte. Flamé. Garn som skiftevis er tykt og tyndt. Kan også være garn/stof med varierende farve. Flannel. Stof som er opkradset på overfladen, så det er blødt, loddent og varmeisolerende. Flannel er som regel kiper- eller lærredsvævet uld ofte blandet med polyester, bomuld eller viskose. Fleece [fli:s]. Et loddent og blødt stof med en opruet, kort og tæt luv. Er ofte et strikket stof af syntetiske mikrofibre især polyester. Flonel. Fremstilles som flannel, men er for det meste af bomuld. Fløjl. Stof med luv på den ene side. Luven dannes af en ekstra tråd, som er vævet eller strikket med og skåret op. Jævn luv giver velourfløjl (glat fløjl). Luv i rækker giver jernbanefløjl. Når luvtråden er fæstnet i stoffet i W-form er tøjet mere luvfast end ved V-form det kan ses ved at rykke en enkelt luvtråd ud. Fremstilles af bomuld ofte iblandet polyester. Formaldehyd/formalin. Kemikalie der findes i mange af de imprægneringer, der gør bomuld og viskose mere krølfrit, krympefrit og farveægte. Får luven på fløjl og velour til at holde sig pæn. For at fjerne formaldehyd, der er meget sundhedsskadelig, må det tilrådes at vaske bl.a. strygefri bomuld, cowboytøj og fløjl, før det tages i brug ikke mindst tøj til småbørn og allergikere. Frotté. Stof hvor den ene eller begge sider er dækket af løkker. Løkkerne dannes af en ekstra tråd, der væves eller strikkes ind i stoffet. Stretchfrotté er strikket stof. Løkkerne rives ikke så let ud, når de er korte, og når grundvævet er fast. En udtrukket løkke skal helst klippes af, ellers trækkes der nemt en hel række løkker ud. Frottévelour. Løkkerne er skåret op på den ene side og danner et lag plys. Stoffet bliver derved varmere og bruges til bl.a. badekåber. Flockvare. Stof med luv af ganske små fiberstumper, der er fæstnet med et limlag. Flock bruges som mønstereffekt på bl.a. kjoler og til imiteret ruskind. Fully fashioned [fuli fæsjønd]. Strikvarer hvor hver del er faconstrikket ærmer, forstykker osv. Forarbejdningen virker pænere end i tilskåret tøj. 29
G Gabardine. Kipervævet stof oftest af uld eller uld/polyester. Goretex. Indregistreret varenavn for en mikroporøs membran af Polytetrafluorethylen (PTFE).Tåler tørring i varmeskab ved fx 50 C. Se også mikroporøs side 31. Glatstrikning. Strik med retmasker på den ene side og vrangmasker på den anden. Giver en glat og jævn vare. I Imprægnering. Behandling til at gøre bomuld bl.a. mindre modtagelig for smuds. Se også side 14. Indigo. Blåt farvestof der ikke altid er farveægte på bomuld. Anvendes til denim. Bomuld farvet med indigo kan undertiden smitte af ved tør gnidning med en hvid klud. Interlock. Speciel ribstrikning, der er lavet, så kun retmaskerne er synlige på begge sider. Varen er jævn men ikke så elastisk som almindelige ribstrikkede varer. Isoli. Strikket vare med et ekstra istrikket garn. Garnet ligger synligt over flere masker på vrangen og er ofte tykt og undertiden opkradset.anvendes til joggingtøj. H Halvlinned. Blandingsvare af bomuld og hør. High bulk [hai bulk ]. Luftigt garn som har stor fylde i forhold til vægten. Kan fremstilles af fx acryl. Se også texturering side 34. Hulfibre. Fibre der er hule og som regel af polyester. Hulheden øger isoleringsevnen. Bruges som fiberfyld i bl.a. overtøj. Handelsnavnet kan fx være Hollofil. 30
J Jacquard [sjakard]. En strikke- eller vævemetode der bruges til komplicerede evt. flerfarvede mønstre. L Laine [læn]. Fransk betegnelse for uld. Lamé. Stof med metaltråde. Laminering. Sammenklæbning af flere lag (tekstil, plastmembran og/eller skum) ved hjælp af lim, der binder ved varmesmeltning. Lin/linned. Betegnelse for hør. Loden. Lærredsvævet stof af loddent garn med opkradset og filtet luv ofte uld. Jersey [djøzi]. Betegnelse for strikket stof af tyndt garn. Joggingstof. Se isoli. K Kamgarn. Jævnt, glat garn som regel af uld. Fibrene er ret lange og ligger parallelt. Korte fibre er kæmmet af. Lærredsvævning. Den mest anvendte og stærkeste vævning.trådene går skiftevis over og under hinanden. M Mercerisering. Ludbehandling af bomuld så den bliver glansfuld. Se også side 15. Kartegarn. Loddent, luftigt garn af fibre med varierende længde som ikke ligger helt parallelle. Kipervævning. Karakteriseres ved at der dannes ribber på skrå i stoffet fx blå denim og gabardine. Mikrofibre. Særdeles tynde fibre af fx polyester og nylon.tekstiler af mikrofibre kan fremstilles, så de er vind- og bygetætte. Sved kan nemt fordampe igennem. De er lette, smidige og har et blødt fald (draperingsevne). Udseendet kan være fx bomulds-, silke- eller ruskindsagtigt. Mikroporøs. Membraner som fx Gore-Tex kan kombineres med tekstiler, så tøjet bliver vind- og vandtæt men gennemtrængeligt for damp/sved.vandmolekyler er mange gange større end dampmolekyler. 31
Pilling. Engelsk betegnelse for at overfladen på en tekstilvare nulrer. Se også side 22. Piqué [piké]. Strikkemetode der anvendes til fx polobluser. Også vævemetode der danner længdestriber (ribber). N Non-woven [nån wouvn]. Engelsk udtryk for varer, der hverken er vævet eller strikket som fx ruskindslignende stof af polyester (Alcantarea ) og indlægsstof af fiberdug (Vliseline). O Oilskin. Tekstiler af som regel bomuld, der er gjort vandtætte med en voksblanding.tøjet må ikke vaskes eller renses, da det vil ødelægge vokslaget.tøjet kan tørres af med en fugtig klud eller spules. Skal vedligeholdes med voks. P Pashmina. Ekstra fine, tynde og bløde fibre fra kashmirgeden. Poplin. Tæt lærredsvævet vare med dobbelt så mange tråde på langs som på tværs af stoffet. Ofte af bomuld eller bomuld/polyester. R Ribstrikning. Strikning hvor hver anden maske er ret og hver anden vrang.varen er ens på ret- og vrangsiden og meget elastisk. Rideelastik. Kraftigt, elastisk stof i en speciel kipervævning oftest uld eller uld/polyester. 32
S Sanfor. Betegnelse for anti-krympebehandling af bomuldsstof. Sanforset. Strygelet behandling af bomuldsvarer. Sanitized. Navn for imprægnering mod bakterier og andre mikroorganismer.tåler vask og rensning. Snowwash eller snevask. Kombineret klorblegning og slibebehandling med pimpsten, som giver tøjet et meget hvidt udseende i de slidte områder. Stonewash eller stenvask. Vandbehandling, hvor stoffet bliver slebet og slidt i overfladen af tilsatte pimpsten. I nogle tilfælde foretages der også en kemisk blegning samtidig. Satin. Vævning der giver en forholdsvis smidig vare med mere eller mindre glansfuld overflade.trådene går over flere tråde i det modsatte trådsystem, før de bliver bundet ned. Stoffet er derfor ikke så stærkt som lærredsvævet stof. Seersucker. Stof med crepeeffekt som bæk og bølge. Shantung. Uregelmæssigt, halvblankt stof af vild silke eller efterligning i syntetiske fibre. Silicone. Imprægnering der gør tøjet vandafvisende. Fabriksimprægnering kan som regel tåle vask. Strikvare. Strikvarer er ofte mere smidige, porøse og fleksible i størrelse og form end vævede varer. Superwash. Engelsk betegnelse for uld der er behandlet, så den tåler vask i maskine på uldvaskeprogram. 33
T Termotøj. Flerlagstekstil med fyld som regel af polyesterfibre. Tvundet garn. To eller flere tråde der er snoet sammen. Det giver et stærkere og mere jævnt garn. Tweed [twi:d]. Engelsk betegnelse for ret grov uldvare der ofte er vævet, så det bliver meleret eller småmønstret. Twill. Engelsk navn for et kipervævet også kaldet køpervævet stof. V Velour. Stof med luv på den ene side. Se også side 29. Tex. Internationalt garnnummer.tex-tallet angiver vægten i gram af 1000 m garn. Fx 30 tex = 1000 m vejer 30 gram.anvendes bl.a. på strikkegarn. Texturering. Snoning og varmebehandling af syntetiske fibre som bevirker, at garnet bliver elastisk (crepe/stretch) og/eller fyldigt (high bulk). Fibrene er spiral-, bølgede- eller zigzagformede. Handelsnavne som fx Helanca og Spinlon. Trikotage. Betegnelse for strikket stof af tyndt garn. Tuftet. En tuftet vare består af et bundvæv, hvorpå der er fæstnet et garn, der danner luv på retsiden. Luven er gjort fast på bagsiden. Viyella. Blandingsvare af uld og bomuld. Vævet vare. Vævede varer kan fremstilles meget slidstærke og er som regel mere tætte og faste end strikvarer. W Wool [wul]. Engelsk betegnelse for uld. 34
Forbrugerinformationens håndbøger i serien Ren besked Ren besked er små håndbøger, der sætter fokus på en lang række emner, som har betydning i hverdagen. Her kan du finde nyttig information og et væld af gode råd, som er lige til at omsætte i praksis. Der findes mere end 40 forskellige håndbøger. Du kan bestille dem på tlf.: 70 13 13 40 hele døgnet eller via vores hjemmeside /publikationer. Her finder du også en oversigt over alle håndbøgerne. Du kan også tegne et abonnement. Årsabonnement 2003: kr. 95,- for 6 stk. frit tilsendt. Eksempler på Ren besked Pletfjerning Når uheldet er ude, og den brune sovs ender på nederdelen, gælder det om at handle hurtigt. Men spørgsmålet er, hvad der er det rigtige at gøre. Med håndbogen På pletten er man i bogstaveligste forstand på forkant, når pletterne skal fjernes, så man kan handle hurtigt og korrekt og dermed forhindre at skaden bliver større. Håndbogen giver simple og effektive anvisninger på at fjerne de mest forekommende pletter, hvor der samtidig tages hensyn til farven, og hvad tøjet er lavet af. Pris 20 kr. + porto. Hårde hvidevarer til vask og rengøring Når der fx skal købes vaskemaskine, skal der mere end et almindeligt greb i lommen, så derfor er det godt at være rustet til at møde lokkende løfter og fine reklamer med saglighed. Håndbogen om køb og brug af hårde hvidevarer klæder dig godt på både ved købet, og når maskinen skal bruges derhjemme.ved anskaffelsen skal familiens størrelse, behov og brugsvaner tages med i overvejelserne, når valget af maskine skal træffes. Pengepung og kvalitet skal selvfølgelig også tages i betragtning. Pris 20 kr. + porto. Vask og vaskemidler Vi vasker mere og mere. Hos familier på fire bliver der vasket 4-5 gange hver eneste uge så det er ikke lige meget, hvordan vi gør. Hverken for vasketøjet, pengepungen eller miljøet. Håndbogen giver dig en grundig inføring i, hvordan du vasker de forskellige typer tøj, hvilken temperatur tøjet kan tåle, valg af vaskemiddel, sortering af tøjet, forbehandling af pletter og endelig en guide til, hvordan du løser forskellige vaskeproblemer, når det er gået galt. Pris: kr. 15,- plus porto 35
Tegn et abonnement på ldkflasjdf Forbrugerinformationens håndbøger Du får 6 stk. for 95 kr. i 2003 Næste års håndbøger er: Børnesikkerhed Forbrugerrettigheder Indkøb i hverdagen Køb af brugt bil Overvægtige børn Indeklima Abonnementet følger kalenderåret. Så snart vi har modtaget din bestilling, får du tilsendt de håndbøger, der er udkommet tidligere på året. Bestilling af abonnement kan ske enten ved indsendelse af kuponen på fax 70 13 13 50, via e-post bestilling@fi.dk, på /publikationer eller på telefon 70 13 13 40 hele døgnet. Ja tak! Jeg vil gerne bestille et abonnement. Navn Adresse Postnr. By Forbrugerinformationen Amagerfælledvej 56 +++1041+++ 2300 København S 36
Postbesørget blad (0900 KHC) Forbrugerinformationen Amagerfælledvej 56 2300 København S Bestilling af materialer: Tlf 70 13 13 40 hele døgnet /publikationer Rådgivning: Tlf 70 13 13 30 tirs.-tors. kl. 9-12 Hjemmeside:. E-post: fi@fi.dk Bestillingsnummer: 330 Pjece 6/2002 ISBN 87-7408-6685 ISSN 1399-2112 Besøg Forbrugernes internetportal Forbrugerinformationen har opbygget en omfattende database med informationer om: priser, varetest, e-handel, rettigheder som forbruger, husholdningstips, etik, miljøadfærd og meget andet. Bedst i test tjek På portalen har du gratis adgang til de test, der gennemføres i vores laboratorier. Vi tester alt fra rengøringsmidler og støvsugere til barnesenge, mobiltelefoner, køleskabe og børnetøj. Her finder du også internationale forbrugertest af fx fjernsyn og digitalkameraer. Ren besked Forbrugerhåndbøger Forbrugerinformationen udgiver hvert år 6 håndbøger i serien "Ren besked" skrevet af fagfolk. Håndbøgerne kan købes i løssalg eller abonnement. Se oversigten på /publikationer. Tekstiler Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s. Layout: Punch Design Productions. Foto: Lars Kaslov Emner i 2003: børnesikkerhed, forbrugerrettigheder, indkøb i hverdagen, køb af brugt bil, overvægtige børn, indeklima. Pris: kr. 30,-