AMU kursus TEKO/Vera Friis 1. Mærkning af tekstiler. Produktansvarslov. Produktansvarslov

Transkript

1 Mærkning af tekstiler Mærkning af tekstiler Hvad er lovgivning/frivillig? Kvalitetsmærker Miljømærker Renholdelses Mærkningen skal være tilgængelig i købsøjeblikket, dette kan for varer som leveres i ubrudt detailemballage betyde at en også skal fremgå af emballagen. Etiketten skal være let at finde, læse og forstå! 1 Produktansvarslov Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade). Erstatning og godtgørelse for personskade Erstatning for tab af forsørger Skade på ting i tilfælde af den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Loven omfatter ikke skade på selve det defekte produkt 2 Produktansvarslov Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til: Produktets markedsføring Den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning. Et produkt anses ikke for at være defekt, alene fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning. 3 AMU kursus TEKO/Vera Friis 1

2 Mærkningskrav i forskellige lande Land Oprindelse Renholdelse Størrelse Fiberindhold Sprog Danmark Estland Forenede Emirater Grækenland Italien Skal mærkes Skal mærkes Dansk Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Estisk Skal mærkes Skal mærkes Arabisk Græsk Italiensk Kina Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Kinesisk Kuwait Skal mærkes Arabisk 4 Mærkningskrav i forskellige lande Land Oprindelse Renholdelse Størrelse Fiberindhold Sprog Letland Skal mærkes Skal mærkes Lettisk Litauen Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Litauisk+ Navn og adresse på producent Norge Skal mærkes Norsk Polen Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Polsk+ Navn og adresse på producent Portugal Skal mærkes Portugisisk Rusland Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Skal mærkes Russisk 5 Mærkning med supplerende tekster Mærkningen og evt. supplerende tekster skal omfatte hele varen med fx besætning, pynt, forstof, lukketøj og overfladebelægninger. Suppl. tekster anvendes i tilfælde, hvor symbol kombinationen giver utilstrækkelig information om renholdelsesmetoden, eller hvor den anbefalede renholdelse medfører varige og mærkbare ændringer af tekstilvarens dimension, udseende eller funktion. Mærkningen, skal være lige så bestandig over for den tilrådede renholdelsesbehandling, som varen selv. Mærkningen må ikke forringe varens udseende ved at krympe, eller smitte af. Dette gælder, uanset om en er trykt på en etiket eller trykt på selve varen eller er indvævet. 6 AMU kursus TEKO/Vera Friis 2

3 Mærkningens karakteristika Mærkningen være permanent tilstede i varen og være læsbar i hele varens levetid. Dette opnås med fastsyet etiket eller påtrykt eks. set på herreskjorter, på indersiden af kraven. Symboler og eventuel tekst skal være tydelig. Det tilrådes, at der anvendes sort eller meget mørk skrift på hvid bund, eller omvendt. Trykte symboler bør kun undtagelsesvis være mindre end 5 mm høje og vævede symboler kun undtagelsesvis være mindre end 7 mm høje. Trykt tekst bør være mindst 2 mm høj og kun være store bogstaver. Indvævet tekst bør være mindst 3 mm høj 7 Påbudt ifølge gældende lovgivning Fiber Reglerne for fiber er angivet i Europa-Parlementet og Rådets forordning 6095/1/09 om betegnelse og for tekstilprodukter og tilknyttet heraf Tekstiler herunder; beklædning, metervarer, strikkegarn m.m. der sælges i detail i Danmark skal tydeligt mærkes med fibertypens genetiske navn. Det genetiske navn ex. bomuld, uld, polyester e.l. skal fremgå tydeligt af etiketten på dansk. 8 Påbudt Forordningen gælder produkter hvori tekstilfibre udgør mindst 80% Består en vare af kun et enkelt materiale kan der tilføjes ren, hel eller 100 %. Fibre, der udgør mindre end 10 % af varen, kan betegnes som øvrige fibre. Består varen af flere dele med forskellig fibersammensætning skal sammensætningen af de enkelte fibre angives på samme etiket. Det er ikke nødvendigt at mærke dele der udgør mindre end 30 % af varens vægt, med mindre der er tale om hovedfor i produktet En lang række lande forlanger at en skal være på landets eget sprog. De forskellige regler fremgår af de enkelte landes lovgivning. 9 AMU kursus TEKO/Vera Friis 3

4 Oprindelses Der er ikke lovkrav om tvungen oprindelses af tekstilvarer i Danmark. Oprindelseslandet er det land hvori den største værditilvækst er sket. For beklædning vil oprindelseslandet være det land hvori konfektioneringen (syningen) er foretaget. Ifølge markedsføringsloven må man i Danmark ikke mærke tekstiler således at forbrugeren vildledes m.h.t. oprindelsesland, eks. tøj solgt under et kendt dansk varemærke, typisk dansk navn, det danske kongehus eller Dannebrog og er produceret i udlandet. 10 Oprindelses Danish Design er i orden så længe varen er et, men ikke nødvendigvis produceret i DK, men samtidig anbefales at der mærkes med import. Made in Denmark vildleder forbrugeren hvis kun et er foretaget i Danmark og produktionen er foregået uden for DK Made in EC må ikke anvendes da en lang række lande ikke anerkender EU som et land (hvad det heller ikke er). Man risikerer varen stoppes af de lokale toldmyndigheder. 11 Eksempel på ukorrekt care label Valg af renholdelse er bl.a. afhængig af fiberindhold, farvestof og hygiejne. I produkter med blandingsmaterialer er det den sarteste fiber, der ligger til grund for en. Carelabels taget fra en uldjakke med et ikke aftageligt for 12 AMU kursus TEKO/Vera Friis 4

5 Mærkning Varemærker/Brands Registrerede varemærker Brands for fibre og virksomhedsnavne kan placeres efter fiberen, men dog klart adskilt. Eksempler: Beklædning: Hugo Boss Fiber og garn: Trevira, Lycra 13 Benyttelse af kongekronen som varemærke brug af kongekronen er forbeholdt kongehuset og statslige myndigheder. Kongekronen, hvis karakteristiske træk består af 5 synlige lukkede bøjler og et rigsæble med et kors øverst, kan derfor ikke indgå i varemærker uden særlig hjemmel. Det fremgår af varemærkelovens 14, nr.3. Heller ikke kroner, som ligner kongekronen, må anvendes i varemærker. Styrelsen lægger særlig her en ganske streng vurdering til grund. Det betyder, at kongekroner, der kun har enkelte lighedspunkter med kongekronen, også bliver afvist fra regeringen. 14 Sikkerheds Det kan være nødvendigt at mærke for at undgå en evt. risiko for at forbrugeren kommer til skade ved at bruge tøjet. Eksempel: Tøjet er brandfarligt og må ikke komme i nærheden af åben ild. I enkelte lande er der lovgivning til brandbarhed på beklædning eks. Hollands krav om brandbarhed indebærer at metervaren ikke må have en flammespredningstid på under fire sekunder for en flammespredning på 127 mm. Dette gælder dog ikke undertøj, strømper, tights, badetøj, og babytøj under str. 80. Visse metervarer forventes at kunne opfylde kravet uden videre tests, dette gælder metervarer, som udelukkende er fremstillet af en eller flere akryl-, modakryl-, olefin-, 15 polyester-, eller uldfibre samt glatte metervarer med en vægt på over 88 g/m² AMU kursus TEKO/Vera Friis 5

6 Sikkerhedsregler DS/EN 14682:2007 Til børnebeklædning er der sikkerheds regler vedr. snore, bændler o.l. Der er specielle regler for børn op til 7 år, (højde 134 cm) Der er andre regler for børn fra 7 til 14 år, (højde større end 134 cm op til 176 cm) Ny og revideret standard DS/EN 14682:2007 Børnetøj Sikkerhedskrav Snore og bændler på børnetøj Specifikationer Standarden har praktiske anvisninger til, hvordan snore og bændler skal placeres for at opfylde kravene i produktsikkerhedsdirektivet. Standarden indeholder flere illustrationer med specifikke mål. Derudover indeholder standarden definitioner og begrebsafklaringer, der prøver at tage forbehold for, at tøj er individuelt. 16 Størrelses Der er ingen fælles betegnelse for størrelsesangivelse, og der kan angives med numre eller med lille, middel, stor, osv. eller small, medium, large osv. Der kan også anvendes koder som S, M, L, XL osv. her kan koderne angive en størrelse i hver ende af størrelsesregistret, eksempelvis kan S betyde både Small (lille) eller Stor, og L kan betyde Large (stor) eller Lille Der arbejdes i øjeblikket på en standard for et fælles størrelsessystem gældende for Europa, denne bygger på angivelse af kropsmål. 17 Miljø/Blomsten Produkter mærket med EU Blomsten (ECO Label) er forbrugerens garanti for, at produktet hører til blandt de mindst miljø- og sundhedsbelastende inden for produktgruppen. Blomsten bygger på Livs Cyklus Analyse Minimumskrav til indhold af en række forskellige kemikalier herunder formaldehyd samt direkte forbud mod bl.a. blødgørere, specifikke flammehæmmere og farvestoffer. Der er ligeledes minimumskrav krav til forskellige brugsegenskaber for de mærkede produkter. - dimensionsændring - diverse farveægtheder (vaske-, gnide-, svedægthed m.f.) 18 AMU kursus TEKO/Vera Friis 6

7 Miljø/Svanemærket Produkter mærket med svanen er forbrugerens garanti for, at produktet hører til blandt de mindst miljø- og sundhedsbelastende inden for produktgruppen. Svaneen bygger på Livs Cyklus Analyse Der er krav til fibermaterialerne samt min. krav til indhold af en række forskellige kemikalier herunder formaldehyd samt direkte forbud mod bl.a. blødgørere, specifikke flammehæmmere og farvestoffer. Svanemærkede tekstiler efterlever en lang række krav til miljø, sundhed og kvalitet. 19 Sundheds Øko-Tex mærket er en garanti for, at varen er kontrolleret for indhold af sundhedsskadelige kemikalier. Der er i ØKO-Tex en række grænseværdier til indhold af forskellige ekstraherbare tungmetaller. Grænseværdierne er afhængig af hvilken produktklasse de indplaceres i eks.: Babyer, direkte hudkontakt, uden hudkontakt og bolig Der er desuden direkte forbud mod forskellige farve- og pigmenter samt min. krav til forskellige farveægtheder ex.: vask, vand-, gnideægthed m.m. 20 Kvalitets Det internationale Uldsekretariats garanti for, at varen er af 100% ren ny uld, samt et min. krav til bl.a. farveægtheder, vaskbarhed, mølbehandling m.m. Det internationale Uldsekretariats garanti for, at varen indeholder minimum 50% ren ny uld med. Procentfordelingen af de øvrige fibre skal angives. 21 AMU kursus TEKO/Vera Friis 7

8 Kvalitets Det internationale Uldsekretariats garanti for, at varen indeholder ren ny uld fra 30% til 49%. Procentfordelingen af de øvrige fibre skal angives. Uld behandlet så det tåler vask i almindelig husholdningsvaskemaskine på et almindeligt program med efterfølgende tumblertørring 22 Renholdelses I Danmark er det frivilligt at oplyse om renholdelse/vedligeholdelse af tekstilerne. Renholdelsesanvisningen er producentens anvisning på hvordan tøjet skal behandles for at varens egenskaber ikke forringes eller at varen tager skade ved vask, rens, tørring m.m. Mærkningen skal oplyse om vaske- og rensebehandlinger, som er tilstrækkelige til at gøre en snavset vare ren. Mærkningen illustreres med min. 5 symboler, samt evt. undertekster i henhold til ISO Renholdelses For at kunne vurdere om en vare tåler renholdelse i overensstemmelse med den påtænkte, er det nødvendigt at have kendskab varens egenskaber, det vil sige: Dimensionsstabilitet (krympning, udvidelse) Formstabilitet Farveægtheder (krøltendens, sømrynkning, bevarelse af læg, pressefolder og lign.) (Modstandsdygtighed over for eks. vask, gnidning m.m.) Bevarelse af særlige øvrige egenskaber (vandtæthed, antistat, o.s.v) 24 AMU kursus TEKO/Vera Friis 8

9 Renholdelses Hvis en vare ændres mærkbart ved den tilrådede renholdelse, skal dette oplyses sammen med en og som hovedregel med en eller flere af de supplerende tekster De supplerende tekster kan ikke anvendes når ændringerne er så store, at de er uacceptable. Den omhandlede behandling skal i disse tilfælde frarådes med et overkrydset symbol Farveafsmitning efter vask 25 Renholdelses 26 Renholdelses Farveafsmitning / vaskeægthed - vask ved høj/lav temperatur - vaskemidlet - udblødning For at undgå farveafsmitning fra mørke farver over på lyse, bør tøjet deles op i lyse farver og mørke farver hver for sig. 27 AMU kursus TEKO/Vera Friis 9

10 Vask Temperatur: Fiberindhold, farver, tilsmudsning Hygiejne: Undertøj bør vaskes ved relativ høj temperatur Vaskeeffektivitet: Fjernelse af synligt snavs kræver enten temperatur, kraftige kemikalier eller mekanisk bearbejdning Fyldning: Man skal kunne vende en hånd på højkant over det tørre tøj. Overfyldning medfører vaskestriber og slidstreger på mørke varer. 28 Renholdelse Vaskemidler har forskellig effektivitet og miljøbelastning Nogle vaskemidler har en god effektivitet samtidig med at de er miljøvenlige, mens andre er mindre effektive samtidig med at de er meget miljøbelastende. Renholdelse Skyllemiddel Fedtstof der lægger sig som en hinde udenpå materialet, der gør tekstilerne vandafvisende og antistatisk som skyldes at materialet tiltrækker vanddampe fra luften Duft /parfume som kan forårsage allergi eller allergiske reaktioner Blødgøring: Korrekt brug af tørretumbler kan til en vis grad erstatte skyllemidlernes effekt på blødheden i tekstilerne. AMU kursus TEKO/Vera Friis 10

11 Renholdelse Dosering: Overhold doseringen efter vandets hårdhedsgrad Følg anbefaling på emballagen Undgå forvask Klarvask: Brug 2/3 af den mængde vaskemiddel der anbefales Meget kalkholdig vand kræver mere sæbe end blødt vand. Meget snavset tøj kræver mere vaskemiddel end mindre snavset tøj. Renholdelse Hvilket vaskemiddel skal man vælge? Vaskemiddel til hvidt tøj bør indeholde: Blegemiddel og Enzymer Vaskemiddel til kulørt tøj bør indeholde: Enzymer men ikke blegemidler og optisk hvidt. Vaskemiddel til uld og silke tøj bør ikke indeholde: Enzymer, blegemidler eller optisk hvidt bør have neutral til sur ph værdi. Dimensionsstabilitet/ændring Mange varer er tilstrækkelige dimensionsstabile til, at forbrugeren må og kan affinde sig med de ændringer, som vil forekomme, uden at disse ændringer oplyses, med supplerende tekst. Har man derimod viden om at varen ændres mærkbart efter renholdelse, skal dette oplyses på vedligeholdelsesanvisningen med en supplerende tekst. I praksis vil det være uacceptabelt at markedsfører varer med urimelige store ændringer, selv om der gøres opmærksom på dette med en supplerende tekst. 33 AMU kursus TEKO/Vera Friis 11

12 Vaske- og tørreprocessens indflydelse på udseende og egenskaber Dimensionsændring Vaske- og tørreprocessens mekaniske bearbejdning. - hård mekanisk bearbejdning (stor fyldning) udløser hurtigere en evt. dimensionsændring - forsøg har vist at 10 x vask med efterfølgende hængetørring giver samme dimensionsændring som 3 x vask og tumblertørring. - temperaturens indflydelse er lig med vaskeprocessens tid Der kan være god grund til at vaske på skånevask (½ fyldning med høj vandstand) 34 Formstabilitet og krølningstendens For mange varers vedkommende er en efterbehandling nødvendig, hvis eks. krøl, krympning eller facon skal afhjælpes efter renholdelse. Markedsføres en vare som værende strygefri eller strygelet (non-iron) skal disse varer have væsentligt mindre tendens til at krølle, både ved brug og ved renholdelse end tilsvarende øvrige varer. Krølningstendens Nogle tekstiler bliver meget krøllet hvis de vaskes på et almindeligt program og hvis det er syntetisk kan disse være fixeret efter vask 35 Renholdelse Håndvask Undgå iblødlægning af tøj da der er stor risiko for at tøjets farver ødelægges, idet tøj der ligger stille i stillestående vand har tendens til at farverne bløder ud i hinanden Med børnetøj kan det være nødvendigt med iblødlægning for, at det kan blive ordentligt rent. Kan tøjet ikke tåle iblødlægning, skal det forbydes i renholdelsesanvisningen 36 AMU kursus TEKO/Vera Friis 12

13 Udseendeændring De fleste varer er tilstrækkeligt farveægte til, at forbrugeren må og kan affinde sig med de farveændringer eller farveafsmitninger, som vil forekomme. En evt. farveændring eller afsmitning er dog ikke nødvendigvis udløst efter første gangs renholdelse. For enkelte varer vil supplerende oplysning om farvebestandighed være nødvendig (denim) 37 Bevarelse af særlige egenskaber Hvis varer med specielle egenskaber som eks. regntæthed, duntæthed og lign. ikke kan bevare disse egenskaber efter renholdelsen, skal der supplerende oplysning om dette samt oplysning om eventuelle muligheder for at genopnåelse af tilnærmelsesvis samme egenskabsniveau som før renholdelsen. Be om anvendelse af imprægnering og lign. kan tilføjes 38 Renholdelse Håndvask Undgå iblødlægning af tøj da der er stor risiko for at tøjets farver ødelægges, idet tøj der ligger stille i stillestående vand har tendens til at farverne bløder ud i hinanden Med børnetøj kan det være nødvendigt med iblødlægning for at det kan blive ordentligt rent og kan tøjet ikke tåle iblødlægning, skal det forbydes i renholdelsesanvisningen AMU kursus TEKO/Vera Friis 13

14 Renholdelse Filtning af uld Ubehandlet uld tåler ikke bevægelse i vand der indeholder et basiskvaskemiddel så vil det filte Superwashbehandlet uld tåler almindelig maskinvask Total Easy Care tåler almindelig Maskinvask efterfulgt af tumblertørring Renholdelse Tørremetoder: Tumblertørring med høj temperatur Tumblertørring med lav temperatur Hængetørring i skyggen Liggetørring Renholdelse Indhold i vaskemidler Hvidvask (blegemidler) Kulørt vask (uden blegemidler, farvebindere) Skyllemiddel (antistatisk, evt. med duft) Blegemiddel (klor, brintoverilte, pereddikesyre, percarbonat/taed) Pletfjernelse (kuglepen, fedt, rust, protein) Uld og silke vask Stivelse (til stivning af duge, kokketøj) Specialmidler og hjælpekemikalier (ekstra af et eller andet! enzymer, kompleksdannere, alkali eller tensider) AMU kursus TEKO/Vera Friis 14

15 Renholdelse Indhold i vaskemidler Alkalier og silikater Kalkbindere / kompleksdannere Dispergeringsmidler (holder smudspartikler i svæv) Tensider (an-, non-, kat- og amphotære) Blegemidler Enzymer Opløsningsmidler Farve og optisk hvidt Parfume Fillere AMU kursus TEKO/Vera Friis 15

16 AMU kursus TEKO/Vera Friis 16

17 Mærkningsopgave Navn: Hvad er lovgivning og hvad er frivillig oplysning omkring af tekstiler? 1. Er det frivilligt at give oplysning om fiberindholdet i tekstiler? 2. Er det tilladt at skrive eks. ren bomuld i en? 3. Skal en evt. fiberoplysning stå på dansk eller er det nok at skrive den på engelsk? 4. Er det lovligt at skrive eks. 10% Spandex i en? 5. Må man benytte forkortelserne 50% pes / 50% cot i en? 6. Hvad betyder følgende symboler? 7. Hvor mange renholdelsessymboler er det nødvendigt at have med i en? 8. Er der lovgivning vedr. oplysning af renholdelses af tekstiler der sælges i Danmark? 9. Skal der oplysning om hvor beklædningen er fremstillet? 10. Skal der være oplysning om størrelsen på beklædningen? AMU kursus TEKO/Vera Friis