OM Foreninger: Kan foreningens bestyrelse gå af midt i valgperioden? Hvordan er reglerne for en forenings bestyrelse, som ønsker at gå af midt i en periode? Kan man overhovedet det? Hvad skal der til for at formanden eller andre bestyrelsesmedlemmer kan trække sig? SVAR: En bestyrelse er valgt på generalforsamlingen og er foreningens daglige ledelse. Den fungerer, indtil den træder tilbage, hvilket KUN kan ske i forbindelse med en generalforsamling. Bestyrelsen vil således ikke "bare" kunne træde tilbage. Den må aktivt tage et initiativ med henblik på indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling. Her vil den så kunne træde tilbage, således at der kan foretages nyvalg på den samme generalforsamling. I det foregående har jeg forudsat, at bestyrelsen samlet (kollektivt) ønsker at trække sig af "særlige årsager". Er der blot tale om, at et enkelt medlem ønsker at trække sig f. eks. i forbindelse med fraflytning eller sygdom, vil vedkommende blot kunne meddele det til den øvrige bestyrelse. Hvis der er en suppleant, vil denne så skulle træde ind i stedet. Må grundejerforeningens revisor deltage i bestyrelsesmøderne? I en grundejerforenings bestyrelsesmøder deltager også foreningens revisor, som også er medlem af grundejerforeningen. Der er på møderne ingen punkter, der kræver oplysninger fra revisoren. I bestyrelsens vedtægter er intet nævnt om muligheden for at revisoren kan deltage. Må han deltage??
Bestyrelsen kan frit vælge, om revisoren må deltage eller ej. Erik Frodelund JuraEksperten.dk Kan grundejerforeningen pålægge mig at klippe hækken? Kan en grundejerforening, selv om det er besluttet på en generalforsamling, vedtage følgende: Såfremt grundejeren ikke inden 14 dage efter grundejerforeningens henvendelse, har klippet hækken, vil grundejerforeningen foranledige dette for grundejerens regning. Så vidt jeg er orienteret, har grundejerforeningen påtaleret, men er ikke en offentlig myndighed. Hvis grundejeren ikke vil betale og det derved fører til civil retssag, og det skulle ske, at grundejerforeningen taber sagen, hvem skal så betale? Jeg er tvangsmedlem af en grundejerforening, som behandler sager, som burde vedrøre kommune og amt. I vedtægterne for grundejerforeningen står der, at medlemmerne skal betale, hvis grundejerforeningen klipper hæk og slår græsrabat, når ejeren ikke efter en påmindelse med 14 dages frist, har udført denne vedligeholdelse. Det er private veje. Håber at få lidt hjælp til dette dilemma, da bestyrelsen ikke vil lytte, men mener, at alt, hvad de beslutter er lovligt. Men man skal vel stadigvæk holde alle andre love, uanset, hvad en grundejerforening beslutter? Lad det være sagt straks: Der er mange grundejerforeninger, som har beslutninger, der ligner den, du beskriver. Baggrunden er typisk, at der er pligt til medlemskab af en grundejerforening, og at der i vedtægterne er nogle bestemmelser om, hvordan der skal "se ud" i området. Nogle foreninger har også bestemmelser om, at man skal deltage i en arbejdsweek-end eller lignende. Deltager man ikke, skal man betale et forhøjet kontingent eller en ""strafafgift". Ideen er f. eks. i Jeres forening, at man vil have, at der skal se pænt ud f. eks. med klippede hække. Lyder det ikke nogenlunde rimeligt? Og lyder det ikke nogenlunde rimeligt, at man skal deltage i det fællesskab, man nu engang har valgt at være en del af. Det vælger man jo, når man køber huset og kan se vedtægterne om grundejerforeningen. Personligt har jeg meget, meget svært ved at forstå den vægring, som dine spørgsmål er udtryk for. Der er pligtmæssigt medlemskab af grundejerforeningen. Det betyder, at man skal følge
vedtægterne og de lovlige beslutninger, der træffes på generalforsamlingerne. Som du beskriver vedtægterne er der ikke meget tvivl om, at foreningen har fat i den lange ende. Det er min vurdering, at sådanne bestemmelser, som du omtaler, lovligt kan vedtages. Det følger deraf, at jeg mener, at foreningen vil kunne gennemføre en civil retssag med succes og dermed tvinge de "genstridige" til at betale. Dog er jeg ikke bekendt med sager, hvor det virkelig har været sat på spidsen. Men det kunne da være spændende at få det afprøvet. At dømme efter de mange spørgsmål MÅ en sådan sag komme på et eller andet tidspunkt. Må man holde fest for grundejerforeningens penge? I forbindelse med generalforsamlingen i vores grundejerforening blev det vedtaget at afholde en sommer fest, hvor en del af festen bliver betalt via foreningens kasse. Der var i den forbindelse et par af de fremmødte, der påstod at det er ulovligt at bruge af foreningen midler til dette. Da vi i bestyrelsen ikke ønsker at gøre noget, der er ulovligt, vil vi gerne høre om dette er rigtigt. Det skal nævnes sommerfesten var et punkt på dagsordenen til generalforsamlingen, og at man via lokalplanen er forpligtiget til at være medlem af foreningen. Det er foreningens formålsbestemmelse, der afgør, hvad man må bruge foreningens penge til. Jeg tror ikke, at det er helt usædvanligt at gøre sådan, men det er nok på grænsen af det juridisk forsvarlige. Det må under alle omstændigheder være en ufravigelig betingelse, at alle har mulighed for at deltage. Erfaringsmæssigt ønsker sjældent alle at deltage i sådan noget, og man kan derfor bestemt godt anfægte det betimelige i at gøre det. Det er jo et udtryk for, at der er opkrævet flere penge i kontingenter, end der reelt skal bruges til foreningens naturlige drift. Men som sagt: det er formålet, der bestemmer det. Deri KUNNE godt stå, at "foreningens formål er at vedligeholde grønne fællesarealer og arrangere en årlig fest for medlemmerne". Som bestyrelsesmedlem ville jeg kun gøre det, hvis jeg er nogenlunde sikker på, at det har meget bred opbakning i medlemskredsen.
Hvordan opsiger jeg min plads i bestyrelsen, når jeg ikke længere kan acceptere dens arbejde? På nuværende tidspunkt bestrider jeg en bestyrelsespost (på 5. år) i en mindre andelsforening og ønsker at opsige denne tillidspost udenfor den ordinær generalforsamling, da jeg ikke længere vil tage medansvaret for bestyrelsens arbejde. Mine spørgsmål er følgende: 1) Hvordan er proceduren for opsigelse af en bestyrelsespost? 2) Er der nogen form for opsigelsesperiode? 3) Er en skriftlig opsigelse til administrator og bestyrelse tilstrækkelig? Man skal huske på, at en bestyrelsespost ikke er et ansættelsesforhold. Bestyrelsesmedlemmer vælges på en generalforsamling for en bestemt periode, og man træder fra i forbindelse med en generalforsamling. Når man er bestyrelsesmedlem, har man selvfølgelig et medansvar for bestyrelsens arbejde. Ansvaret består i virkeligheden i at være med til at påvirke de andre bestyrelsesmedlemmer til at "gøre det rigtige". De medlemmer, som har valgt dig, har på en måde krav på, at du bliver på din post for at forsvare de synspunkter og holdninger, som du nu engang repræsenterer. Sådan er det i al fald teoretisk. Hvis du konkret ikke kan forsvare en beslutning, som der er flertal for, må du stille krav om, at dit særstandpunkt føres til protokols som en mindretalsindstilling. I så fald risikerer du ikke at blive ansvarlig for beslutningen. Er det "helt galt", kan du eventuelt kontakte en advokat, der kan fortælle dig, om der direkte foretages noget ulovligt, som du af andre grunde end rent foreningsretlige måtte have pligt til at reagere på. Husk også, at du som medlem af bestyrelsen har krav på at få optaget et punkt på dagsordenen for bestyrelsesmødet.
Her kan du eventuelt fremprovokere en generel diskussion om det, du "ikke vil tage ansvar for". Foreningsretligt er der således ingen regler for proceduren ved fratræden i utide, hverken for så vidt angår form, overgang eller indhold. Det sker ind imellem, at et bestyrelsesmedlem ønsker at fratræde i utide. Det sker f. eks. typisk, hvis pågældende melder sig ud af foreningen, fraflytter lokalområdet, bliver syg eller lignende. I så fald sker det ved en meddelelse til bestyrelsen ved formanden om, at man udtræder, og i så fald sker det oftest straks. I den situation vil en eventuelt suppleant indtræde i stedet. Hvis du alligevel fastholder ønsket om at udtræde, må du altså "bare" give besked herom. Skulle flere bestyrelsesmedlemmer være i samme situation, og vurderer I sammen, at det er "alvorligt", kunne man undersøge muligheden for direkte at få indkaldt en ekstraordinær generalforsamling Har jeg grund til at være nervøs for vedtægtsbestemmelse om bestyrelsesansvar? Jeg har i mange år været med i bestyrelsen i en af vores lokale idrætsforeninger. Nu er jeg blevet opfordret til at træde ind i bestyrelsen for vores sportshaller, som er en selvejende institution. De er ved at ændre deres vedtægter, og som noget nyt kommer et afsnit som lyder: "Såfremt bestyrelsen handler i modstrid med gældende lovgivning og/eller vedtægter, kan de bestyrelsesmedlemmer som har stemt for en sådan beslutning eller undladt at reagere hvor dette er foreskrevet blive personligt ansvarlig for eventuelle tab foranlediget af beslutningen eller den manglende reaktion". Denne paragraf er jeg lidt nervøs for. Så vidt jeg kan se, vil det betyde, at bestyrelsesmedlemmerne skal kunne al lovgivning for ikke at kunne falde i en "fælde", og vil det så betyde at jeg hæfter med hus og hjem.
Der er virkelig langt imellem vedtægtsbestemmelser, som også jeg anser for SÅ "dumme". Jeg ville råbe og skrige for at undgå en sådan formulering af en vedtægtsparagraf. Når det er sagt, vil jeg dog sige, at bestemmelsen i og for sig ikke siger så forfærdelig meget andet, end hvad der formentlig alligevel er gældende ret. For man må som bestyrelsesmedlem selvfølgelig ikke handle (BEVIDST) i modstrid med gældende lovgivning. Det er logik for enhver. Det, som er problematisk med bestemmelsen er, at den måske skærper ansvaret unødigt og dermed gør det endnu sværere at få frivillige til at indtræde i bestyrelser. Reglen for bestyrelsesansvar er nemlig, at man til enhver tid skal handle fornuftigt og professionelt, men det er ikke hovedreglen, at man bliver personligt ansvarlige for fejldispositioner af mere forretningsmæssig karakter. Nu kan jeg forstå, at de er ved at ændre vedtægterne, og at det ikke er gjort endnu. Jeg vil råde dig til at tage diskussionen med forslagsstillerne. Mit gæt er, at man i den pågældende forening har haft nogle dårlige erfaringer, som man lige vil præcisere. Men det er efter min bedømmelse ikke klogt. Må jeg lige minde om, at der efterhånden findes en del udmærkede bestyrelsesansvarsforsikringsordninger, som man kan tegne kollektivt, og som ikke koster så meget. Mig bekendt findes de også inden for idrættens verden. Almindelige vedtægter kombineret med en sådan forsikring, vil sikre de fleste bestyrelsesmedlemmer mod at blive "jaget fra hus og hjem". Alvorligere tilfælde, hvor man helt bevidst træffer ULOVLIGE beslutninger, som man VIDSTE eller BURDE vide var ulovligt, kan man næppe forsikre sig ud af. Men så er vi jo næsten også derovre, hvor man må tage skade for hjemgæld. Må bestyrelsen anvende en stor del af grundejerforeningens midler til et bowling-arrangement? Jeg har efter bedste evne rådgivet en bekendt i forbindelse med en konflikt mellem hende og beboerkompleksets beboerlaug. Ifølge skødet er hun pligtigt medlem af foreningen, hvis formål er at vedligeholde områdets fællesarealer. I vedtægterne står der, at kontingentet fastsættes af generalforsamlingen på grundlag af budget for det kommende år. Der har imidlertid ikke i den tid, hvor hun har boet der, været forelagt noget budget; man har blot vedtaget på generalforsamlingen, at årskontingentet ( kr. 400) fortsatte uændret.
Da der efterhånden er opsparet et rimeligt beløb på foreningens bankkonto, har bestyrelsen besluttet at bruge penge på socialt samvær. Man brugte således ca. 3000 kr. på bowling, som alle foreningens medlemmer med familie blev inviteret til. Kun ganske få familier mødte talstærkt op og havde efter sigende en fornøjelig aften. Vi klagede over, at bestyrelsen anvendte mere end halvdelen af det samlede årskontingent til formål, der ikke var nævnt i foreningens vedtægter. Desværre er der tilsyneladende ingen interesse for et socialt samvær blandt foreningens medlemmer, idet bl.a. fremmødet ved generalforsamlingerne er meget ringe. Ved sidste generalforsamling, som jeg ikke kunne deltage i, da jeg ikke er medlem, anførte bestyrelsen, at vedtægterne ikke havde nogen gyldighed, da de ikke var tinglyste. Endvidere pålagde generalforsamlingen min bekendt, at dokumentere berettigelsen af sin klage. Spørgsmål: 1. Hvor forpligtende er en forenings vedtægter for bestyrelsen, når de ikke er tinglyst? (skal de overhovedet tinglyses?) 2. Hvad gør min bekendt, hvis hun har ret; men bestyrelsen ignorerer dette? Ps. det drejer sig selvfølgelig kun om småpenge; men det er mere et spørgsmål om principper! SVAR: Den bestyrelse er ikke sin opgave voksen. Så enkelt kan det siges. Enhver bestyrelse i enhver forening er forpligtet af vedtægterne. Det er helt forkert at tro, at det har noget med tinglysning at gøre. Vedtægter i en grundejerforening behøver ikke at blive tinglyst. Formålet er at sikre, at grundejeren rent faktisk er FORPLIGTET til at være medlem og dermed betale til fællesskabet. Du skriver, at hun ifølge skødet er pligtig medlem. HVIS nu hendes sælger havde "glemt" at fortælle hende det, ville hun jo ikke vide, at hun var pligtig dertil, og hun ville så kunne nægte det. Med disse bemærkninger har jeg ikke taget stilling til, om hun så konkret ER pligtig medlem, eller om hun rent faktisk kan melde sig ud. Det må bero på en mere konkret vurdering på basis af langt flere oplysninger. Bestyrelsen skal selvfølgelig anvende foreningens formue efter vedtægternes formål. Andet kan være ansvarspådragende for foreningen. Din bekendt har to muligheder. Den ene er at rejse et mistillidsvotum til bestyrelsen på generalforsamlingen. Det kræver selvfølgelig, at der er flertal for det. Hvis ikke der er et sådant flertal, kan man sige, at bestyrelsen får dispositionerne godkendt af generalforsamlingen. Den anden mulighed er at anlægge en retssag mod foreningen (reelt mod bestyrelsen), under hvilken sag man kan gøre gældende, at beslutningerne om anvendelse af foreningens midler har været ulovlig ifølge vedtægterne. Jeg må dog sige, at en sådan retssag vil være dyr og risikabel.
Der vil nemlig være et vist spillerum for bestyrelsens skøn over dispositionerne. Her vil det også kunne spille en rolle, hvilke traditioner, der må siges at være etableret i den pågældende forening. Men kort og godt: Bestyrelsen synes set ud fra en juridisk synsvinkel at være lige lovlig frisk. Skal forslag til generalforsamling være underskrevet? Vi har generalforsamling i motorcykelklubben på næste søndag. I denne forbindelse er der indkommet et forslag rettidigt, men underskrevet "aktivitetsudvalget" uden navne i øvrigt. Dette aktivitetsudvalg er imidlertid gået af og eksisterer ikke længere. De tre, der dengang udgjorde udvalget er blevet bedt om at underskrive forslaget med deres navne. Dette har de nægtet og påstår, at forslaget er juridisk korrekt. Er det det? Kan et sådant forslag behandles lovligt? Vi kunne jo i bestyrelsen have nedsat et nyt aktivitetsudvalg i mellemtiden. I vedtægterne står der ikke noget om, at forslag til generalforsamling skal underskrives med navns nævnelse. Det faldt os ikke ind, da vi udarbejdedevedtægterne. Derfor må der findes en generel regel. Hvad siger den? SVAR. Der gælder ikke lovregler om generalforsamlinger i foreninger. Det rejste spørgsmål må derfor afgøres af dirigenten på generalforsamlingen. Hvis der som i dette tilfælde ikke hersker den mindste tvivl om, hvem der er forslagsstillere, må disse efter min opfattelse kunne kræve, at forslagene bliver behandlet på generalforsamlingen. Der er ikke noget krav om, at forslagene skal være underskrevet af forslagsstillerne. Jørgen U. Grønborg Kan man stemme i foreninger via fuldmagt? I en forening, hvis love intet nævner om fuldmagt, kan man da ikke lade sig repræsentere ved en fuldmægtig. Jeg mener, at hvis det ikke udtrykkeligt er nævnt, at man ikke kan stemme ved fuldmagt, så kan man. SVAR. Jeg er enig, i hvert fald, hvor foreningen har en ikke uvæsentlig økonomisk betydning for medlemmerne, jfr. Erik Werlauff i Håndbog for foreningsdirigenter, 1989, p. 52.
Derimod er der mange foreninger, som har regler, som begrænser det antal fuldmagter, som en enkelt person kan møde med på en generalforsamling. Formålet hermed er typisk at sikre, at man ikke foretager organiserede indsamlinger af fuldmagter. Det vil ofte være tilfældet i grundejerforeninger og lignende og er meget anvendt også i foreninger, hvor det personlige medlemskab er det centrale. Efter min mening er sådanne begrænsninger gyldige. Jørgen U. Grønborg Betaling for grundejerforeningsarbejde? Må en grundejerforening på en ordinær generalforsamling hæve kontingentet ca. 200 kr.for alle grundejere, for senere at indkalde alle til firvillig arbejde, såsom oprydning, for derefter, efter udfuldført arbejde udbetale 200 kr.til de enkelte deltagende aktive, som en slags honorar eller løn. SVAR. Jeg kender naturligvis ikke vedtægterne for den pågældende grundejerforening, men i formålsparagraffen er det gerne udtrykt, at foreningen skal varetage medlemmernes fælles interesser. Beslutningen om at hæve kontingentet med kr. 200,- er i sig selv gyldig forudsat at vedtagelsen var i overensstemmelse med vedtægterne. Derimod mener jeg ikke at der kan være tvivl om, at en indkaldelse fra grundejerfoeningens bestyrelse til at deltage i arbejde for derefter at udbetale honorar til de fremmødte er en uretmæssig disposition, som utvivlsomt er i strid med vedtægterne og almindelige regler indenfor foreningsret. Du må derfor protestere overfor foreningens bestyrelse og også sørge for at emnet tages op på næste generalforsamling. Bjørn Lund Hansen RET&RÅD, Søborg Bestyrelsesmedlems juridiske ansvar. Kære Advokat! Jeg er i forbindelse med bestyrelsesarbejde i en mindre forening, blev stillet over for et juridisk ansvar, men ikke økonomisk fra en bank, hvori foreningen har en mindre kassekredit, under 50.000 kr.
Jeg vil gerne vide hvad et juridisk ansvar består i; samt det økonomiske. Hvad siger loven? MVH Mads Ole Svar Som bestyrelsesmedlem har du et juridisk ansvar for, at foreningen ledes forsvarligt og eksempelvis ikke stifter gæld, som foreningen ikke kan tilbagebetale. Overtræder du dine forpligtelser som bestyrelsesmedlem, kan du blive erstatningsansvarlig over for foreningens kreditorer. Dette er det juridiske ansvar, som du har påtaget dig som bestyrelsesmedlem. Der er ikke lovregler om det juridiske ansvar for bestyrelsesmedlemmer i foreninger. Da banken synes at have udtrykt sig noget uklart, bedes du anmode banken om at præcisere sit standpunkt. Banken er jo tilsyneladende enig i, at du ikke hæfter for kassekreditten. Jørgen U. Grønborg Revisor og bilagskontrollants juridiske ansvar. Hvad er det juridiske ansvar, hvis man i en forening enten er revisor eller bilagskontrollant? SVAR. Hvis du sjusker med dine opgaver som revisor eller "bilagskontrollant" i en forening, risikerer du at blive ansvarlig - både i relation til offentlige myndigheder og til foreningen. Men sker der fejl, som man ikke ved almindelig omhu med sit arbejde kan forventes at blive opmærksom på, pådrager du dig intet selvstændigt ansvar. Erik Frodelund Findes der en lov om foreninger? Findes der regler/love for driften af en forening og om, hvorledes en generalforsamling afvikles. Jeg mener at have hørt om "dansk foreningsrets alm. bestemmelser", men jeg har ikke kunnet finde noget. Kan I hjælpe?
SVAR: Nej, der findes ingen lov om foreninger. Dansk foreningsret er således et af de få ulovregulerede områder. Til gengæld er der i virkeligheden meget faste sædvanebestemte "afviklingsnormer" for generalforsamlinger. Men først og sidst er det vedtægterne i den enkelte forening, der bestemmer "farten". I handelen kan man købe adskillige udmærkede håndbøger og mere juridisk anlagte bøger om foreningsret. Endvidere findes der en del udgivelser om emnet inden for den politiske verden og f. eks. inden for fagforbundene. Kan man som foreningsmedlem kræve udlevering af oversigt over medlemmerne? Kan et foreningsmedlem ved lov kræve en oversigt af de øvrige medlemmer udleveret til brug for indsamling af underskrifter? Da der ikke findes nogen egentlig lovgivning for foreninger, har jeg prøvet at finde et svar i registerlovgivningen - dog uden resultat. I mange foreningers vedtægter er der bestemmelser om, at et bestemt antal medlemmer eller en bestemt andel af foreningens medlemmer kan kræve for eksempel en ekstraordinær generalforsamling indkaldt. Sådanne bestemmelser giver selvfølgelig kun mening, hvis man også i praksis har mulighed for at finde eventuelle medlemmer med det samme ønske som en selv i den retning. Du spørger, om et medlem kan kræve en sådan oversigt. Efter min opfattelse vil et medlem, som måtte have en sådan retlig interesse i en medlemsoversigt som ovenfor nævnt, også have et krav på de relevante oplysninger. Det er naturligvis relevant, om en sådan udlevering vil være i strid med registerlovgivningen for eksempel. Det vil det efter min vurdering ikke være. I den forbindelse kan jeg benytte lejligheden til at reklamere for vores elektroniske lovorientering på internettet, der egentlig er et tidsskrift for erhvervsrelateret juridisk stof. Men for nylig har vi bragt en artikel, som illustrerer dit spørgsmål ganske glimrende.
Som du vil kunne se, vil en offentliggørelse af en medlemsliste i f. eks. et medlemsblad efter datatilsynets opfattelse være lovlig. Som det mindre i det mere vil en udlevering af oplysninger som, du omtaler, være lovlig. Du finder lovorientering på www.lovorientering.dk. Du finder artiklen ved i søgerubrikken simpelthen at søge på ordet "medlemsliste". Men benyt lejligheden til en lille rundtur. Er generalforsamling i vor forening lovligt varslet, når indkaldelsen til et medlem er nået frem for sent? Af vore vedtægter fremgår det at "Den ordinære generalforsamling indkaldesmed mindst 14 dages varsel ved brev til hvert enkelt medlem" Indkaldelser er afsendt fra postterminalen 18 dage før generalforsamlingen. Et medlem har meddelt at have modtaget indkaldelsen 11 dage før generalforsamlingen. Hvornår er en generalforsamling lovlig varslet - ved rettidig fremsendelse eller modtagelse af indkaldelse? først ved modtagelsen. Når det er formuleret sådan, skal indkaldelsen være kommet frem til medlemmerne "til tiden". D.v.s. det skal være MODTAGET. Det er jo helt åbenbart ikke sket til det pågældende medlem. Imidlertid betyder det næppe, at generalforsamlingen af den grund bliver ugyldig. Det kommer an på de nærmere omstændigheder. Hvis indkaldelserne helt utvivlsomt ER sendt 18 dage før, har bestyrelsen med sædvanlig postgang her i landet måttet kunne regne med, at indkaldelserne er rettidig. Hvis JEG var dirigent på generalforsamlingen, og spørgsmålet blev rejst, ville jeg ret sikkert erklære generalforsamlingen lovligt indvarslet, såfremt det kun er en enkelt eller ganske, ganske få, som har været udsat for postvæsenets langsommelighed. Hvis det derimod forekommer sandsynligt, at "mange" ikke har fået indkaldelsen til tiden, vil jeg erklære generalforsamlingen som ikke lovligt indvarslet. Og du får ikke et bud på, hvad der ligger i "mange". Det afhænger af foreningens karakter, medlemsantallet og omstændighederne samlet bedømt. Et medlem, som ikke har været mødt, og som nu "beklager sig", vil sandsynligvis heller ikke kunne få generalforsamlingen erklæret ugyldig af den grund. Men det er de samme elementer som ovenfor, der indgår i bedømmelsen. Hvis det drejer sig om et enkelt medlem, som rent
faktisk giver møde, er der efter min bedømmelse slet ikke tvivl om, at generalforsamlingen kan gennemføres. Kan jeg gøre ejerforeningens bestyrelse ansvarlig for tab på 67.000 kr. ved investering i investeringsbeviser? Jeg er ejer/beboer af en lejlighed i ejerlejlighedsforening, hvor det af regnskabet, der skal godkendes om 1 uge på generalforsamlingen fremgår af revisorens forbehold at: 1.. Bestyrelsen har i år 2000 investeret og tabt 67.000 kr. ved at investere i investeringsbeviser. 2. I vort tillæg til normalvedtægterne står det klart, som revisor også bemærker, at egenkapitalen kun må anbringes i børsnoterede obligationer. 3. Bestyrelsen vil ikke følge revisors anvisning og opfører investeringsbevisernes værdi til anskaffelsesværdien, i stedet for, som regnskabsloven, til kursværdien pr. 31.12.00. Hermed vises tabet på 67.000 kr. ikke direkte. Spørgsmål, kan det virkelig passe at pkt. 2 og 3. er lovlige og har jeg ingen indsigelsesmuligheder som alm. ejer. Jeg mener desuden der bør være mulighed for at stille bestyrelsen ansvarlig, idet jeg og andre har lidt et konstateret økonomisk tab, min andel er selvfølgelig kun ca. 1000 kr. men!!. Det er jo klart, at vedtægterne skal følges. Bestyrelsen har et ret kraftigt problem, som endda kan udvikle sig til et egentligt bestyrelsesansvar. Du kan indstille regnskabet til forkastelse. Men det vil formentlig betyde, at bestyrelsen må gå af, og I skal finde nye bestyrelsesmedlemmer. Alternativt kan du meddele, at du personligt agter at stemme imod regnskabet, og at du ønsker protokolført et forbehold om at stille bestyrelsen til personligt ansvar for "dristige investeringer".
Hvor lang tid kan jeg kræve til at gennemgå fagforeningens regnskab før generalforsamling? Til fagforeningens generalforsamling udleveres et meget mangelfuld regnskab kun til fremmødte ca. ½ time før godkendelse, og godkendes på mellem 3 og 11 min. af vennerne. Skal det ikke udleveres X antal uger før så man i fred og ro kan gennemgå det? Har fagforeningen ikke pligt til at fremlægge budget til godkendelse? Det gør de ikke, hvilket medfører et kæmpe penge forbrug og en meget stor administration. Er alt det lovlig? I al foreningsret er det helt afgørende, hvad der står i foreningens vedtægter. Nogle foreninger har en tradition for, at regnskabet ligger fremme f. eks. på foreningens kontor, forud for generalforsamlingen. Det er dog næppe så almindeligt, at man kan sige, at det skal være sådan. Selskabsretten har for aktieselskabers vedkommende en regel som den, du efterlyser. Her er det dog kun 8 dage forud for generalforsamlingen, at materialet skal være tilgængeligt. Også med hensyn til budgettet er det vedtægterne, der er afgørende for, hvad man har pligt til. Mange foreninger har forudgående kontrol i den forstand, at generalforsamlingen fastsætter budgettet. Andre har den mellemform, at det fremlægges "til orientering" men altså ikke til beslutning, og atter andre har kun den efterfølgende kontrol, der består i at godkende eller forkaste selve regnskabet. Du har under alle omstændigheder som medlem ret til at se foreningens vedtægter, som du så kan forholde dig til.
Kassereren vil ikke kontaktes! Jeg er med i en forening, hvor vi har følgende problem med kassereren: Årsregnskabet for 1999 skulle have været færdigt til marts 2000, han fik dog udsættelse til april 2000. Herefter har vi fået den ene undskyldning efter den anden. Den sidste måned har vi slet ikke kunnet få kontakt med ham, hverken pr. brev, telefon, mobil, e-mail eller besøg på adressen. Senest har vi sendt et anbefalet brev, hvor alle øvrige medlemmer af bestyrelsen har underskrevet et dokument, hvor vi beder kassereren overdrage foreningens 2 konti til et andet medlem af bestyrelsen. Ifølge de 2 banker, hvor kontiene er oprettet, er det svært/umuligt for dem at gøre noget angående vores konti. Den ene konto har jeg dog også kort til, men der står kun en meget lille del af vores penge. Hvad kan/skal vi nu gøre??? I skal have afsat kassereren formelt. Hvis bestyrelsen ifølge vedtægterne konstituerer sig selv, skal bestyrelsen på et bestyrelsesmøde beslutte at afsætte kassereren og vælge en anden. Endvidere skal I have ændret diverse prokura og fuldmagter, hvis I har sådanne. Derefter kan I med bestyrelsesprotokollen henvende Jer til banken, der skal tage beslutningen til efterretning. Banken skal derefter acceptere, at den tidligere kasserer ikke har dispositionsbeføjelser, og I andre vil kunne hæve på diverse konti. Der er et særligt problem, hvis der er tale om konti med bankbøger. De skal evt. mortificeres. Også det taler I med banken om i praksis. Endelig er der den mulighed, at I kontakter en advokat, der vil kunne hjælpe Jer med at gennemføre en fogedforretning hos den tidligere kasserer med henblik på udlevering af tingene. Men det ser jo ud til, at han ikke engang BOR der, hvor I tror, han bor. Og selv om I kommer ind med fogeden, og han bor der, men ikke er hjemme, er det jo ikke ligetil at finde tingene fysisk i huset.
Fogeden vil dog også kunne tvinge ham til at møde i fogedretten med trusler om "fængsling", hvis ikke han fortæller, hvor tingene er. Men prøv, om I ikke kan klare Jer på den anden måde først.