? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ MLLLLWLV > >>» ItW.IeAer L Insb.
^ m tre n t 2'/» M il nord nordvest for Svendborg og 2>/r M il nordost for Faaborg ligger i Svendborg Amt. Salling Herred og Herringe Sogn. Herregaarden Fjellebro. der Hörer til Danmarks gamle Scrdegaarde. Dens Historie er nogenlunde bekjendt fra M idien af det 15de Hundredaar. Ved et Mageflifte imod noget andet Gods blev ncrmlig 1462 Oluf Bonde Ejer af Fjellebro. Tre Aar derefter fik Han paa Salling Herredsting et Tingsvidne af otte Dannemcrnd i Dantinge. Espe og Gunnerstorp. at de Kamine Dag horte to Sognevidner. som hin havde med fig af Herringe og Espe Sogne, paa Tro og Helgens Ed vidne, at Humleborg paa Herringe Mark havde vcrret et frit Enemcrrke til Fjellebro indtil for henimod tre Aar siden, da O luf Bonde fik Gaarden. Dette Tingsvidne blev udstcrdt af Herredsfogeden tillige med Johan Schinkel, Knud Joakimsen (Reventlov) paa Sobo samt nogle Bonder. I Aaret I486 var Johan Schinkel og 1481 Otte Schinkel til Egejkov Ejer af Fjellebro. De havde begge S trid med Klavs Bryske til Logismose, som gjorde Krav paa en Del af Gaardens Jorder. Johan Schinkel fik i Avgust I486 et Tingsvidne, at Han som en Dannemand og med ti Riddermcrndsmcend og to jordegne Bonder havde godtgjort sin Ret til de omtvistede Marker. Aaret efter fik Otte Schinkel et Tingsvidne om, at Han havde E M a lt J e s Persen i Bjcrrte og Sim on Byte m. fl., fordi de havde vidnet, at den Jord paa Herringe M ark, som laa imellem Dive Gab og Dillesse Bro, sonden for Dejen fluide vcere pantsat til Herringt Kirke for et hvidt Hors og en halv Soest Rüg. I Aaret 1489 fik Fru Kirsten Schinkel, Enke efter J e p B i l (Bild?), Stadfoestelsesbrev udstoedt af Köngens Retterting paa Fjellebro med alt Tilliggende, som hendes Fader Johan Schinkel havde gjort Paastand paa. Fire Aar feuere var Klavs Olsen Tegemad, hvis Vaaben er en Hjoelm med 2 Desselhorn, Ejer af Fjellebro. Han fik i April 1493 et Herredsvidne af otte Dannemcrnd om. at tolv andre Mcrnd, efter at have vcrret paa det omtvistede Sied, set og fluet, nu vidnede, at Otte Schinkel i Egeflov havde ladet indgrave noget af Stiftets Ejendomsjord, som horte til Bjcrrte Grund, hvilket Hans Fader aldrig havde gjort Krav paa. Klavs Olsen og tolv af Herringe Sognemcrnd gjorde 1498 paa sin Kirkes Begne Lavhcrvd paa Herringe Kirkeflov, og de bade fig Gud saaledes hjcelpe, at ingen havde Lod eller Del i den Jord og Skov»den Gud og Herringe Kirke*; Hr. Markvard Ronnov, Maje BilleS og hendes crldste Son og deres Med- arvinge vare da indstcrvnede til at mode med sine Modbeviser. I ovrigt blev Ejendomsretten til en Del af Gaardens Tilliggende öftere gjort Klavs Olsen
findig; thi Han maatte hyppig paa Tinge godtgjore sin Adkomst dertil. Saaledes havde Han 1523 Tvist med Bonderne i Snarnp (i Krarup Sogn) om Bonkels Mose og Eng samt den Jord i Frette M ark, som Hans to Tjenere i Bjcrrte brngte til sine Gaarde. D a Han Aaret ester gjorde sin Lavhcevd derpaa, kom Snarnp Bonder med Kong Christiern den andens Brev om, at ottesandemcend fluide gjore Markefljel imellem dem. T il at domme i denne Sag valgte Frederik den forste Biflop Jens Andersen og nogle Adelsmcrnd. Bifloppen paalagde da i Slutningen af September Sogneprcrsten i Herringe Hr. Jver, at Han nfortovet og under Tab af sit Embede flulde sare til Snarnp Bonder og indstcrvne dem til at mode for Voldgiftsmcendene et Par Dage senere. Aar 1526' fik Klavs Olsen af Bifloppen og Odense Kapittel 3 Gaarde i Bjcrrte. Endnu i Aaret 1530 tilkjendte Han sig paa Tinget Ret til Fjellebro med alt hvad dertil horte, hvoriblandt det for omtalte Humleborg Enemcrrke; derimod svor Han intet om den Mark, der tilhorte Fru Else Pedersdatter Thott til Lojtved, Enke ester Hr. Thomas Nielsen Lange. Samtidig med Klavs Olsen har Fjellebro imidlertid Haft Ejere af den M Mnnk, hvis Vaaben var en Bjornefod. Den forste Ejer af denne W var Mikkel Mnnk, hvis Hustru var Fru Karen Lavridsdatter. Hans Son Ebbe Mjkkelsen Munk, der ogsaa ejede Fjellebro, var i nogen Tid Hovedsmand paa Varberg S lot i Holland. Han var gift med Fru Else Tinhns, Datier af Morten Tinhus til Julflov og Fru Berete Trolle. Deres Son Ebbe Munk arvede ved Faderens Dod Hans Del af Fjellebro, af hvilken Gaard Han siden blev Eneejer. Ham tilhorte Fjellebro i Aaret 1534, og da stillede Han 2 Hefte til den udvalgte Konges Tjeneste; 1539 flulde Han atter stille 2 Heste med Glavind. Aaret i Forvejen blev Han af Fru Else og Ejler Ronnov stcrvnet til at mode i Odense, fordi Han med Urette imod Kong Frederiks Dom havde frataget dem nogen Jord, Skov og Eng paa Herringe Mark. S. A. fik Han et Vidne paa Salling Herredsting angaaende sin Grcrsningsret i Ege«og Bogefloven paa Herringe og Bjcrrte Grund. I Aaret 1559 fik P e r Staffensen i Horne paa Hans Vegne et Tingsvidne af Baag Herredsting om en Jndstening, som tolv jordegne Bonder ester Hans Dnfle havde foretaget i Bering i Barlose Sogn. Ebbe' Munk synes ikke at have Haft nogen Forlening, men at have levet i Stilhed paa sin fcrderne Gaard. Hans Hustru var Fru Kirsten Viffert, Datier af Tonne Visfert til Brolykke og Fru Kirsten Reventlov af Sobo. Han dode i Avgust 1560 og Hans Enke 1563. Fjellebros nceste Ejer var deres S o n, der ogsaa hed Ebbe Munk. Han blev fodt i Avgust 1551 og fik indtil sin Faders Dod Undervisning i Hjemmet, hvorpaa den siden saa navnkundige Frans Brokkenhus til Brangstrup tog Ham til sig og lod Ham undervise med sin Son Lavrids. Da den unge Ebbe Munk ogsaa var bleven moderlos, tog Hans Morbroder Korfits Viffert Hans Gaard og Gods under sit Vcrrgemaal, og nu maatte Soster- sonnen forlade Brangstrup. Med sin Morbroder fulgte Han trods sin unge Alder i den paa samme Tid udbrudte nordifle Syvaarskrig. Ester selv at have overtaget sin Arv drog Han 1574 ndenlands og tjente 3 Aar som Hof- sinde hos Kurfyrst Avgust af Taxen. Siden boede Han paa Fjellebro indtil 1587, da Han blev Hofsinde hos Frederik den anden. Ved dennes Dod, gik Han over i den unge Konges Tjeneste. blev 1591 Hoffljenk og fik da et norfl Len, Frolands Skibsrede, hvilket Han havde indtil 1597. I Statens Wrende var Han tillige med Henrik Rommel i Aaret 1596 i England. Strax ester Christian den fjerdes Kroning blev Han Embedsmand paa Andvordflov S lo t og fik siden tillige Scrbygaard og Korsor S lo t i Forlening. Han var allerede en temmelig gammel Mand, da Han i Aaret 1604 crgtede den unge Jomfru Sidsel Hog, Datier af Stygge Hog til Vang og Fru Anne Ulfstand. Deres LEgteflab var barnlost. S ym Lensmand fik Han 1605 Be- faling til at fcrngsle og sende til Kjobenhavn Studenten Lavrids Pedersen, der flulde vcrre Jesuit og ved et Konvent af Provster og menige Prcrster havde vist en kaad Adfcerd. Under Herredagen i Slagelse i M aj 1619 fik Ebbe Munk et Anfald af Rorelse og var fra den Tid af saa svag, at Han Aaret ester fratraadte sine Len. I J u li 1622 forlod Han denne Verden. I Lig-
j kyn. prcrdikenen faar Han det hcrderlige Skndsmaal, at Han var klog og forstandig i at söge og ndfore Retten; imod Gejstligheden mild og rnndhaandet; i Kjobmandskab og i andre Forhold oprigtig og redelig; imod sine undergivne i Lenet forsynlig og snild til Lov og Retvished at holde ved Lige, og det som uret og syndigt var at afflaffe saa meget som muligt; imod sine Folk og daglige Tjenere meget from og rnnd med Lon og Klcrder samt med andet crrligt Ophold og Befordring; imod sättige gavmild, baade ved Andvordflov, hvor Han 24 Aar holdt Hus, og ved sin Gaard Fjellebro". I Aaret 1619 gav ban saaledes en Sum af >.000 Rigsdaler. der skulde udscrttes hos paalidelige Folk, og Renten 60 Rdlr. uddeles af Fjellebros Ejere til sex faltige, til hvilke Han ogsaa lod bygge et Hospital i Herringe med 3 Stuer. T il sin Sognekirke gav Han Landgilden af en god Gaard i Dester-Hcesinge, som aarlig skyldte Vs Pd. Rüg, Vs Pd. Byg, 1 Otting Sm or, 2 Daler i Steden for Vs Bolgalt, 2 ß. Erridspenge, 1 Gaas, 2 Hons og 1 Foderoxe. Kirkevcrrgerne flulde oppebcrre denne Landgilde og anvende den til Gavn for Kirken og for det Kapel, Ebbe Munk havde opfort til sin og sin Hustrus Begravelse. Herligheden over denne Gaard flulde altid btive ved Fjellebro. Han blev dog ikke begrasen i sin Sognekirke, men i S t. Knuds Kirke i Odense, hvor der findes et Mindesmcrrke over Ham. Som Herremand var Ebbe Munk virksom for at samle sit Bondergods. Saaledes magefliftede Han 1578 med Köngen, hvorved denne fik 7 Gaarde og 1 B o l i Hads Herred og 1 Gaard i Sonderlyng Herred. T il Gjengcrld for dette jyffe Gods fik Ebbe Munk Herligheden i 3 jordegne Bondergaarde i Herringe B y og i en Gaard i Bjcerte B y i Herringe Sogn, i Pilegaarden samt i en Gaard i Rudme i samme Sogn og i adflillige andre jordegne Gaarde i Salling Herred samt 3 af Kroyens Fcrstegaarde i Espe Sogn og B y og 3 Fcrstegaarde i Gcrstelev Sogn. Med en Gaardmand i Nybolle ti Hillerslev Sogn) havde Han 1584 en Retssag for Köngens Retterting, esterdi Bonden havde brugt al den Jord, der horte til Hans Fcrstegaard,»den at vcrre bleven enig med Ham om, hvad der flulde ydes af den Part, Ebbe M u n k ved Kjob og Pant havde faset i Gaarden med dens Tilliggende. Med Erik Bille til KcrrSgaard havde Ebbe Munk nogen S trid om Jagten paa Bogde Mark og lod i den Anledning Aar 1598 en kongelig Stcrvning udtage imod Landsdommeren i Fyn Gabriel KnudsenAkeleje til Norflov for en af denne fceldet Dom. E b b e M u n k var den sidste af sin M, som ejede Fjellebro. Denne Gaard tilhorte i mange Aar Hans Enke Fru S id s e l H o g, som 1625 ved et Mage- flifte fik Del i en Gaard i Espe Sogn og By. Hun folgte dog 1633 Halvdelen af Fjellebro til Rigsraaden Hr. Jorgen Brahe til Hvedholm, der var gift med Fru Anne Gyldenstjerne; den anden Halvdel tilhorte hende endnu i Aaret 1655. Ikke lcrnge efter blev Hr. Jorgen Brahe Eneejer af Gaarden, der ved Hans Dod 1661 tilfaldt Sonnen Overste Sten Brahe, hvis Hnstru var Fru Sofie Rosenkrands, Datier af den lcrrde Holger Rosenkrands til Rosenholm og Fru Sofie Brahe. Efter Ham ejede Kort Henrik Mercher, Kjobmand i Kjobenhavn, Fjellebro; Hans Hnstru var Magdalene Rhode, og dem tilhorte Gaarden 1669. Peder Luxdorph dens Ejer. Otte Aar derefter blev Han var fodt 1650 og en Son af den som Forstander for Herlufsholm sortjente Bolle Luxdorph, blev adlet 1679 og var i nogle Aar Vicelandsdommer over Laaland og Falster. Dette Embede beklcedte Han 1683, da Han henvendte stg til Köngen angaaende Hospitalet i Hverringe, hvilket Ebbe Munk havde ladet opfore, men til hvis Dedlige- holdelse dog ingen Sum var bleven udsat; derfor var det nu aldeles forfaldet og maatte paa ny opfores. Köngen paalagde derfor Jorgen Kaas, Otte Risbrich og Mester Ludvig Stud at tage sig af denne Sag og indstoevne de Ejere af Fjellebro og deres Arvinge, som efter Fru Sidsel Hogs dodelige Afgang havde Haft at raade over dette Hospital, for sig. og naar de havde efterset deres Regnflaber, flulde de domme i Sagen. Aar 1693 gave Peder Luxdorph og Hans Hnstru 200 Rdlr., af hvis Renter endnu en sättig flulde underholdes i Hospitalet; det künde de, heder det i Stiftelsesbrevet, nok Have Lov til, da de havde anvendt nogle Hundrede Rigsdaler til at opfore Hospitalet af Grundmur. Peder Luxdorph blev siden Landsdommer i Fyn, hvilket
j kyn. Embede Han havde 1686; Han havde da Kancelliraads Tittel og blev noget senere Justitsraad, men fik 1690 Afffed, ikke uden Mistanke om at have ladet sig bestikke, hvilket isvrigt var noget hojst almindeligt med den Tids Embedsm<rnd. Han dode 1702, hvorpaa Gaarden i nogle Aar tilhorte Hans Enke Frn Anne Margrete Helverskov, der var fodt 1651 og blev adlet 1683. Paa egne og alle sine Borns Vegne fik hun 1709 kongelig Tilladelse til at scrlge denne sin Hovedgaard med Bondergods og Tiender, hvormed de hensade i Fcrllesskab. For Bornene skulde Pengene anbringes paa Rente imod nojagtig Forsikring. Hun dode 1713, ester Aaret i Forvejen at have folgt Fjellebro til Generalmajor og Kammerherre P h ilip Ditlev Trampe, der 1743 blev dansk Greve. Men den Gang havde Han ikke lcenger Fjellebro. som Han 1738 folgte til Etatsraad, senere Konferentsraad Frederik Christian Ludvig v. Pentz til Skovsgaard. Han var gift med Fru Anne Margrete v. Holsten. Datter af Overste Godske Ditlev v. Holsten og Fru Elisabeth Sofie v. Knuth. De dode begge 1770, og Aaret ester blev Sonnen Kammerjunker Ditlev v. Pentz til Rantzausgave. senere Gehejmekonferensraad. Stistamtmand og Stk. af Dbr.. der var gift med Dllegaard Rodsteen Sehested. ved offenligt S alg Gaardens Ejer, og Han havde den indtil henimod Slutningen af forrige Hundredaar. Derpaa kom Fjellebro i den M s Besiddelse, som Gaarden cndnu tilhorer. Kammerherre Grev Frederik Christian Holck fik forst ved Bevilling af 6te Februar 1801 Fjellebro sat i Steden for det Ham da til hörende Baroni Vintersborg paa Laaland og endelig ved en ny Bevilling af 28de Avgust 1818 oprettet til etstamhus for Slagten Holck-Winterfeldt. HansLEgteskab med Christiane Wind var barnlost, hvorpaa Hans Broderson. den nuvcrrende Besidder Kammerherre Grev G. C. Holck-Winterfeldt, der tillige ejer Herregaarden Rosendal i Prcesto Amt. arvede Fjellebro. Den anseelige toetages grundmurede Hovedbygning er opfort 1622 af Ebbe Munk, men noget ombygget og forstjonnet af Generalmajor Trampe i Aaret 1728. Gaarden havde tidligere et Kapel. i hvilket der fra 1712 i en lang Aarrcrkke blev holdt Gudstjeneste. Hovedgaardens Ager og Engs Hartkorn er 61 Tdr. 4 Skpr.. Skovflylden I4Tdr. og Bondergodset 22 Tdr. Ager og Engs Hartkorn, i alt 97 Tdr. 4 Skpr. Desudenejer Stamhuset 500 Rdlr. i Bankaktier og 97,138 Rdlr. i Fideikommiskapitaler.