Af Freja Gry Børsting



Relaterede dokumenter
Til Amerika. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Barbara fra Gadekærshuset. Af Freja Gry Børsting

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

/

Den Internationale lærernes dag

Spørgsmål til Karen Blixen

Kapitel 1. Noget om årets gang

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Gale streger. Furesø Museer Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Min bog om Baunegård 1

Den syge søster. Furesø Museer. Den syge søster. Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

En fortælling om drengen Didrik

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

Denne dagbog tilhører Max

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

en drøm om udviklingssamarbejde

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

Eksempler på historier:

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

Læsetræning 1A - læs og forstå

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Emne: De gode gamle dage

Den gamle kone, der ville have en nisse

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Ny skolegård efter påskeferien.

MiniThai - En rejse tilbage

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

historien om Jonas og hvalen.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Light Island! Skovtur!

Besøget på Arbejdermuseet

Københavnerdrengen 1

Opgaver til:»tak for turen!«

Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Hvad ved jeg om H.C. Andersen?

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring Skagen By-og Egnsmuseum

Sebastian og Skytsånden

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

PROGRESS IN INTERNATIONAL READING LITERACY STUDY

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Børnenes bog. skolestart på. Mellervangskolen. Skrevet af børn til børn.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Born i ghana 4. hvad med dig

k o r t æ l l i n g e r

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Emilies sommerferieeventyr 2006

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Balletastronauten og huskelisten

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Overnatning i Buerup d august 2013

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Thies Wilke biografi 8. klasse

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer

Side 3.. Håret. historien om Samson.

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Naturprojekt for rød stue.

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019

Vi flytter til Ringe

Havenisserne flytter ind

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Enøje, Toøje og Treøje

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

1. DECEMBER NYTÅRSAFTEN 1958

Modige Magnus En uge vendt på hovedet

Hjælp dit barn med at lære

Transkript:

Af Freja Gry Børsting

Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015

Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-26-9

Oplysninger til lærere og forældre I forbindelse med Verdens Bogdag d. 23. april forærer Furesø Kommune hvert år alle børn i kommunens 2. klasser en bog, der tager udgangspunkt i lokale sagn eller begivenheder. Ønsket er at være med til at skabe læselyst og samtidig øge tilhørsforholdet til lokalområdet. Bogen bliver til i samarbejde mellem Furesø Museer og Skoleforvaltningen. Årets bog handler om flygtningelejren i Jonstrup, der efter krigen var hjem for flygtninge fra bl.a. Tyskland og de baltiske stater. Lejren lå på Jonstrupvangvej imellem det, der i dag er Jonstrup Vænge og Walgerholm, og lejren grænsede op til skovområdet Jonstrup Vang. Bogen er bygget på værkerne Ubudne Gæster Stemmer fra Værløseegnen om besættelsestiden 1940-1945, udgivet af Værløseegnens historiske forening samt Flygtninge i Danmark 1945-1949, udgivet af Flygtningeadministrationen ved Forlaget Fremad. Herudover er der indhentet information fra forskningscentret Latvians Abroad samt fra interviews med familien Uppernicks, der boede i Jonstruplejren efter 2. verdenskrig og fra beretninger fra vognmand Ole Nielsen, der var borger i Værløse under og efter krigen. Bogen kan give anledning til samtaler om, hvad det vil sige at skulle forlade sit hjemland og flytte et andet sted hen og om venskab på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. Bogen er beregnet for børn i 2. klasse, men afhængig af børnenes læsekompetencer kan den anvendes fra sidste halvdel af 1. klasse til begyndelsen af 3. klasse. Den vil desuden kunne bruges i forbindelse med specialundervisning. Endelig vil hvert skolebibliotek få et klassesæt, således at kommende 2. kl. børn også vil kunne få glæde

af bogen. Der er lavet orddeling ikke ud fra et bestemt princip, men ud fra erfaringer med, hvor begynderlæsere ofte går i stå. 2. klasse børnene opfordres til sammen med deres familie at besøge Immigrantmuseet i Farum, hvor de kan lære mere om hvad det vil sige at være flygtning, og om hvilke grupper af flygtninge, der er kommet til Danmark gennem tiden. Bagerst i bogen findes forslag til, hvordan bogen kan bruges i undervisningen. Freja Gry Børsting April 2015

Flygtningelejren i Jonstrup På Jonstrup-vangvej i Jonstrup lå der engang en flygtninge-lejr. Ved du, hvad en flygtninge-lejr er? En flygtninge-lejr er et sted, hvor folk, der er på flugt, kan bo i sikkerhed, mens de venter på at kunne komme tilbage til deres hjem-land. Denne historie er sket i virkelig-heden. Den handler om 3 børn. De boede i Danmark for 70 år siden. Dengang var der krig i mange lande i verden på samme tid. Krigen blev kaldt for Anden Verdens-krig. Ved slutningen af krigen kom flygtninge fra Letland til Danmark.

De var på flugt fra krig i Letland. I Danmark boede de i flygtninge-lejre. Nogle af dem boede i lejren i Jonstrup. De kom til Danmark for at være i sikkerhed. På dette kort kan du se, hvor Letland ligger i forhold til Danmark. Letland ligger 500 kilometer fra Furesø. Der bor mere end 2 millioner mennesker i Letland. De kaldes letter og de taler lettisk.

Vesta og Nora Mange af de lettiske flygtninge i Jonstrup var børn. To af børnene hed Vesta og Nora. De kom til Danmark i år 1945. De var 5 og 7 år gamle, da de kom til Danmark. Vesta og Nora kom til Danmark med deres forældre. De boede i en ba-rak i Jonstrup-lejren. En ba-rak er et lille hus. I lejren var der i alt 7 barakker. Lejren var omgivet af et hegn lavet af pig-tråd. Lejren blev bevogtet af vagter, som havde uni-former på. De passede på flygtningene.

De voksne flygtninge måtte godt gå ud af lejren, hvis de skulle på arbejde, men de skulle komme tilbage til lejren om aftenen. De lettiske børn måtte ikke gå ud. De skulle blive i lejren. Der måtte heller ikke komme nogen udefra på besøg.

I barakkerne i Jonstrup boede der mange flygtninge flere end 1000 mennesker. Flygtningene kom fra flere forskellige lande. I hvert rum var der flere end 15 mennesker. Der var et bord, 2 stole og 2 små skabe i hvert rum. Dem skulle flygtningene deles om. De sov i køje-senge. De havde ikke dyner, men de sov med tæpper i stedet. Der var koldt i lejren om vinteren. Flygtningene fik kartofler, kål og brød-suppe at spise.

Brød-suppe er lavet af kogt brød med citron og kanel. Synes du, det lyder som om, det smager godt? Nye legekammerater Ved siden af lejren i Jonstrup lå en gård. På gården boede en dreng, der hed Mads. Mads var 6 år gammel. En dag gik Mads langs det hegn, der var rundt om lejren. Han ville se, hvordan flygtningene så ud. På den anden side af hegnet kunne han se en masse børn. Han så også Vesta og Nora.

De to piger legede med en bold lavet af gammelt tøj. Mads ville gerne lege med dem. Han kunne høre, at Vesta og Nora ikke talte dansk. De talte lettisk. Mads kunne ikke forstå, hvad de sagde. Kender du nogen der taler et andet sprog end dansk? Kan du forstå hvad de siger?

Nora og Vesta vinkede til Mads. Han vinkede igen. Mads kom tilbage 4 dage i træk og stod og kiggede på børnene. Han vidste, at det var for-budt at gå ind i lejren. Og han vidste, at børnene ikke måtte gå ud af lejren. Et hul i hegnet En dag så Mads, at der var et hul i hegnet. Han kiggede sig omkring. Der var ikke nogen voksne at se, så Mads kravlede ind igennem hegnet.

Han gik hen til Nora og Vesta. De to piger kiggede på ham. Så rakte Vesta Mads bolden. De spillede med bolden i flere timer.

De kunne ikke forstå hinandens sprog, men de kunne godt lege sammen alligevel. Mads besøgte Nora og Vesta hver eneste dag, når han havde hjulpet sin mor med at give hønsene mad. De voksne lettiske flygtninge syntes, det var hyggeligt, at Mads kom på besøg. Selvom han ikke måtte være i lejren, sagde vagterne ikke noget. Legetøj Mads, Vesta og Nora legede med Mads glas-kugler. De delte kuglerne i tre bunker, så de fik 10 kugler hver. De skulle prøve at ramme hinandens kugler

ved at trille dem mod hinanden. Mads havde også et par stylter, som han lærte Nora og Vesta at gå på. En dag viste Mads de to piger, hvordan man laver en hvæse-gase.

En hvæse-gase er et lille stykke legetøj lavet ud af en knap og noget garn. Når man trækker i garnet, snurrer knappen rundt og laver en susende lyd. Har du nogensinde prøvet selv at lave noget legetøj? Mads hjælper til De lettiske flygtninge vidste ikke, om de kunne komme hjem til Letland igen. De ventede på at finde ud af, hvad der skulle ske med dem. Mens de ventede, skrev de breve til deres familier i Letland. De lettiske flygtninge kunne godt lide at synge og danse.

De lærte Mads en lettisk sang. Selvom Mads ikke kunne forstå ordene, syntes han, det var en god sang. Engang imellem spillede de også teater. Mads, Nora og Vesta syntes, det var sjovt at klæde sig ud. En dag fik Nora og Vesta en lillebror. Mads fik lov til at vælge, hvad han skulle hedde. Mads valgte, at han skulle hedde Martin. Nogle gange hjalp Mads flygtningene med at lave mad. Han skrællede kartofler sammen med Vesta og Nora.

Der skulle skrælles rigtigt mange kartofler hver eneste dag. De blev kogt i nogle store gryder. Til Sankt Hans lavede flygtningene et stort bål i lejren. Alle flygtningene og Mads lavede kranse af blomster og små grene,

som de kunne have på hovedet. Om aftenen tændte de det store bål og sang sange. Da bålet var brændt næsten helt ned, hoppede de lettiske flygtninge hen over bålet. Det betød held og lykke. Mads hoppede også hen over bålet.

Flygtningene skal rejse Mads lærte Nora og Vesta at sige nogle danske ord. De kunne sige goddag og brød. Mads lærte at sige dziesma. Det er lettisk og betyder sang. En dag hørte Mads en af lejrens vagter sige, at flygtningene skulle rejse væk. De skulle ikke være i Danmark længere. De skulle heller ikke rejse hjem til Letland. De skulle rejse helt til Australien. Mads blev meget ked af det. Han ville ikke have, at Nora og Vesta skulle rejse. De var hans bedste lege-kammerater. Mads ville også rejse til Australien.

På dette kort kan du se hvor Australien ligger. Mads pakker sin taske Mads var ikke sikker på, at hans mor ville lade ham rejse til Australien. Derfor pakkede han sin taske midt om natten. Tidligt om morgenen gik han over til flygtninge-lejren og ventede ved porten.

Mads ville prøve at komme med den bus, der skulle køre flygtningene til det tog, der skulle transportere dem til Italien. Fra Italien skulle de sejle til Australien med skib. Mads ventede i lang tid. Endelig kom bussen. Den kørte ind i lejren for at hente flygtningene.

Mads sneg sig efter bussen. Han kunne se, at de lettiske flygtninge stod klar til at stige ombord. Nora og Vesta var der også. Mads gik ind i bussen sammen med Vesta og Nora. Lige inden bussen skulle køre, steg en vagt ombord. Vagten skulle se, om alle flygtningene var med bussen. Han skulle også køre med til tog-stationen og sørge for at flygtningene kom med toget. Mads gemte sig under sædet, så vagten kunne ikke se ham.

Mads siger farvel til flygtningene Da bussen stoppede ved tog-stationen, steg alle letterne og Mads ud. Lige da Mads skulle til at gå op i toget sammen med Vesta og Nora, stoppede vagten ham og sagde Du må hellere blive her i Danmark, lille ven

Mads var ked af, at han ikke kunne tage med Nora og Vesta til Australien. Men han var også glad for, at han skulle hjem til sin mor igen. Han gav hvæse-gasen til Nora, så hende og Vesta kunne tage den med til Australien.

Nora og Vesta vinkede til Mads fra toget. Han var ikke sikker på, at han nogensinde ville komme til at se dem igen. I bøger og på nettet kan du læse mere om lettiske flygtninge og om flygtninge-lejren i Jonstrup.

Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den - Tag ud og se, hvor lejren lå på Jonstrupvangvej (GPS punkter: N 55 76,120 Ø 12 34,500). - Forestil dig, hvor børnene legede/hvordan de fik tiden til at gå i lejren og i det omkringliggende område, der i dag er industriområde. - Lav brødsuppe - Lav dit eget legetøj: En bold ud af gammelt tøj/klude En hvæsegase Spil kuglespil med glaskugler. Lav eksempelvis et lille mål som kuglerne skal trilles ind i. - Lav regnestykker: Hvor mange kartofler skulle der skrælles, hvis der boede 1000 flygtninge i lejren, og de hver især spiste 2,5 kartoffel? Hvis der var 1000 flygtninge i lejren og der boede 15 mennesker i hvert rum, hvor mange rum var der så ca. i hver af de 7 barakker? - Da Nora og Vesta rejste til Australien, fløj de ikke i flyvemaskine. Se på et verdenskort og prøv at gætte, hvilken vej de to piger sejlede fra Italien til Australien. - Forestil dig, at du skal rejse til et andet land for at bo dér. Hvilke ting vil du tage med dig?

- Forestil dig, at du selv bor i en flygtningelejr. Skriv et postkort til din bedste ven i dit hjemland og fortæl om dine oplevelser i lejren. - Både i Letland og i Danmark fejrer man Sankt Hans aften med bål. Se om du kan komme i tanke om andre specielle dage og traditioner der fejres i flere forskellige lande. - Besøg Immigrantmuseet i Farum og lær om andre grupper af flygtninge der har boet i Danmark. På Furesø Museers hjemmeside (www.furesoemuseer.dk) kan der hentes arbejdsark, billeder samt vejvisning.