Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39

Forfatter: Casper Sloth Vejleder: Frank Thinggaard Hedge accounting: IFRS 9 kontra IAS 39 Øget nytteværdi af regnskabsinformation? 20-06-2015

Abstract The following thesis will demonstrate how IFRS 9 s hedge accounting requirements are different from the corresponding requirements in IAS 39. This is accomplished with the use of descriptions and illustrations of the differences between the two standards requirements relating to hedge accounting. Going of these descriptions and illustrations it will be hypothesized, that it is probable IFRS 9 will contribute to accounting information becoming a better reflection of entities actual hedging relationships and risk management. It will further be hypothesized that IFRS 9 s hedge accounting requirements will likely result in entities having to determine additional fair values compared to IAS 39. This is a consequence of IFRS 9 likely leading to additional designations of hedging relationships by reporting entities. Furthermore it will be analyzed, how the changes in the hedge accounting requirement will impact the usefulness of accounting information in terms of the Conceptual Framework for Financial Reporting s (the Conceptual Framework) qualitative characteristics of useful information. Those analyses will be based of decisions made by capital providers regarding the provision of capital. The results of the analyses shows that it is probable, that the changes in hedge accounting requirement will lead to accounting information being more relevant for capital providers. This is mainly due to the aforementioned greater alignment for accounting information and entities actual hedging relationships and risk management. Regarding the other qualitative characteristics the analyses demonstrates that it is more up for discussion whether the changes impact the accounting information in a positive or negative way. The faithful representation of accounting information is particularly influenced by the level of inputs that entities will uses in determining the additional fair values, which are probable to be determined. Moreover it is very probable that the potential adverse effect of the changes in the comparability of accounting information will decelerate as time passes. This is duo to the use of the hedge accounting requirement in IFRS 9 becoming mandatory and accounting information based on the hedge accounting requirement in IAS 39 getting less relevant with age. Based on the importance of information being relevant to be useful (relevance is a fundamental qualitative characteristic) it is hypothesized, that it is likely that IFRS 9 will result in information that is more useful to capital provider. This is further backed by comment letters and result of other outreach activities, which shows a general support by respondents and participants for the changes in IFRS 9. 2

Indhold 1 Indledning... 6 1.1 Formål... 6 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Informationer og litteratur... 7 1.4 Teori og metode... 7 1.5 Afgrænsning... 8 1.6 Strukturopbygning... 10 1.7 Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler og analyse... 11 1.7.1 Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler... 11 1.7.2 Fremgangsmåde og udgangspunkt for analyse... 12 2 Instrumenter der kan klassificeres som sikringsinstrumenter... 17 2.1 Beskrivelse og illustration... 17 2.2 Analyse... 19 3 Klassifikation af sikringsinstrumenter... 27 3.1 Indre værdi og tidsværdi... 27 3.1.1 Beskrivelse og illustration... 27 3.1.2 Analyse... 33 3.2 Forwardelementet og foreign currency basis spread kontra renteelementet... 35 3.2.1 Beskrivelse... 35 3.2.2 Analyse... 37 4 Poster der kan klassificeres som sikrede poster... 39 4.1 Beskrivelse og illustration... 39 4.2 Analyse... 42 5 Klassifikation af sikrede poster... 43 5.1 Klassifikation af risikokomponenter af ikke-finansielle poster... 43 5.1.1 Beskrivelse og illustration... 43 5.1.2 Analyse... 46 5.2 Klassifikationen af inflationsrisiko... 47 5.2.1 Beskrivelse... 47 5.2.2 Analyse... 47 5.3 Klassifikation af komponenter af en nominel mængde... 48 5.3.1 Beskrivelse og illustration... 48 3

5.3.2 Analyse... 50 6 En gruppe af poster som sikret post... 52 6.1 Beskrivelse og illustration... 52 6.1.1 Overordnet... 52 6.1.2 Sikring af nettoposition... 53 6.2 Analyse... 58 6.3 Sikring af en komponent af en gruppe af poster... 60 7 Kvalificerende kriterier... 61 7.1 Effektivitetskravene... 61 7.1.1 Beskrivelse og illustration... 61 7.1.2 Analyse... 63 7.2 Genbalancering(Rebalancing)... 65 7.2.1 Beskrivelse... 65 7.2.2 Analyse... 66 8 Hedge accounting mekanismerne... 67 8.1 Krav om basis adjustment... 67 8.1.1 Beskrivelse... 67 8.1.2 Analyse... 67 8.2 Basis adjustment udenom anden totalindkomst... 69 8.2.1 Beskrivelse... 69 8.2.2 Analyse... 70 9 Ophør med benyttelse af hedge accounting... 71 9.1 Ophør pga. manglende opfyldelse af de kvalitative kriterier... 71 9.1.1 Beskrivelse... 71 9.2 Delvist ophør med benyttelse af hedge accounting... 71 9.2.1 Beskrivelse... 71 9.2.2 Analyse... 71 9.3 Tilbagekaldelse af klassifikation af sikringsforhold... 72 9.3.1 Beskrivelse... 72 9.3.2 Analyse... 72 10 Oplysninger... 74 10.1 Beskrivelse... 74 10.2 Analyse... 74 4

11 Overordnede analyser... 77 12 Konklusion... 79 13 Tabel... 82 14 Kilde- og litteraturliste... 86 15 Bilag... 88 5

1 Indledning 1.1 Formål Et af formålene med afhandlingen er at øge læserens forståelse af hedge accounting reglerne i henholdsvis IFRS 9 og IAS 39, hvilket er et yderst komplekst område indenfor regnskabslæren. Samtidig er det et område, hvor den regnskabsmæssige behandling netop har ændret sig og vil ændre sig yderligere, i takt med flere enheder tager hedge accounting reglerne i IFRS 9 i brug. Dette gør hedge accounting til yderst relevant område at bearbejde. Fokusset vil være på at skabe forståelse af, hvordan IFRS 9 og IAS 39 adskiller sig fra hinanden. At gennemgå regler hvor der er overensstemmelse mellem IFRS 9 og IAS 39 anses for mindre fagligt relevant, da dette vil blive en gennemgang af regler, som har været kendt længere tid. Endvidere er det et formål med afhandlingen, at give en vurdering af om disse forskelle fra IAS 39 til IFRS 9 fremmer nytteværdien for kapitalydere. Relevansen af dette formål understøttes, dels af at hedge accounting reglerne i IAS 39, som det fremgår af problemformuleringen, har været genstand for kritik, 1 og dels af at målsætning med regnskaber med et generelt formål, i henhold til IASB s begrebsramme, er at yde information, der er nyttig for kapitalydere. 2 1.2 Problemformulering I denne kandidatafhandling vil der blive fortaget en beskrivelse og eksemplificering af forskelle mellem reglerne for hedge accounting i IFRS 9 og de tilsvarende regler i IAS 39. Med afsæt heri vil der blive foretaget en analyse med henblik på at vurdere om ændringerne fra IAS 39 til IFRS 9 øger nytteværdien af regnskabsinformationen for kapitalydere. Emnet er yderst relevant bl.a. pga. færdiggørelsen af IFRS 9 s tredje fase for lidt over halvandet år siden (november 2013 3 ) og ikrafttrædelse af den obligatoriske brug i 1. januar 2018. 4 Samtidig er det en fase af IFRS 9, der har været meget imødeset. Denne fase af erstatningen af IAS 39 med IFRS 9 har f.eks. medført et større antal ønsker om møder med IASB medlemmer og ansatte fra constituents end de andre faser. 5 De tidligere regler er endvidere blevet kritiseret for at være for 1 User Outreach Feedback to Discussion Paper 19 og Comment Letter Analysis for IASB and FASB Discussion Paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments 22 og Appendix A 13 2 IASB s begrebsramme OB2 3 IFRS 9 Indledning 4 IFRS 9 7.1.2 5 User Outreach Feedback to Discussion Paper 4 6

komplekse, for regelbaseret og måske vigtigst som ikke reflekterende enheder risikostyringsaktiviteter. 6 Denne afhandling vil på baggrund heraf søge at afdække følgende spørgsmål: 1. Hvordan ændrer IFRS 9 reglerne for brug af hedge accounting? 2. Vil IFRS 9 medfører større overensstemmelse mellem brugen hedge accounting og enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring? 3. Vil erstatning af IAS 39 s hedge accounting regler med IFRS 9 s øge nytteværdien af regnskabsinformationen? Afhandlingen vil dermed søge at klarlægge, hvad IFRS 9 vil betyde for regnskabers reflektering af faktiske sikringsforhold og risikostyring og for nytteværdien af regnskabsinformationen. 1.3 Informationer og litteratur Informationer til den beskrivende og illustrerende del af denne afhandling vil overvejende blive fundet i primære kilder. Disse inkluderer internationale regnskabsstandarter inklusiv disses appendikser, Illustrative Examples, Implementation Guidance, Basis for Conclusions. Dertil vil information fra sekundære kilder i form af materiale fra revisionsvirksomheder f.eks. KPMG s First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition, PwC s Manual of Accounting og EY s Hedge Accounting under IFRS 9 blive inddraget. Den analyserende del af denne afhandling vil tage sit udgangspunkt i IASB s Conceptual Framework. Derudover vil analyserne blive suppleret med inputs fra artikler, Guidelines, udgivelser fra andre standardsættere, commet letters analyser og resultater af outreach programmer. 1.4 Teori og metode For at kunne svare på det, der i henhold til proformuleringen ønskes konklusioner på, vil der blive benyttet en beskrivende/forklarende, illustrativ og analyserende tilgang. Den beskrivende del skal forklare og beskrive de ændrede regler og muligheder, der ligger i IFRS 9 i forhold til IAS 39, angående hedge accounting. Den illustrative del vil ved hjælp af eksempler illustrere, hvordan de ændrede regler og nye muligheder skal eller kan benyttes, samt hvordan forskellene mellem IFRS 9 6 User Outreach Feedback to Discussion Paper 19, Comment Letter Analysis for IASB and FASB Discussion Paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments 22 og Appendix A 13 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 5 7

og IAS 39 kan påvirke regnskabet. Eksemplerne vil være selvkonstrueret. Disse eksempler skal konkretisere hedge accounting reglerne og lette forståelse af komplekse regler for en. Derudover vil disse sammen med de beskrivende dele danne udgangspunktet for analyserne. En del af forskellen mellem hedge accounting reglerne i IAS 39 og IFRS 9 består i, at der er indført nye regler og muligheder i IFRS 9 frem for en decideret ændring af IAS 39 s regler. I disse tilfælde vil beskrivelsen og eksemplificeringen centreres omkring IFRS 9 s regler. De analyserende afsnit vil blive foretaget ud fra de kvalitative karakteristika for nyttig information i IASB s begrebsrammes. For at skabe en mere dybdegående indsigt i disse kvalitative karakteristika end hvad opnås gennem IASB s begrebsramme vil følgende udgivelser blive inddraget: - Guideline for Financial Reporting Standards - Statement of Financial Accounting Concepts No. 2 Qualitative Characteristics of Accounting Information - Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition Who Uses Financial Report and for What Purpose? Evidence from Capital Providers vil sammen med IASB s begrebsramme blive brugt til at skabe forståelse af, hvilken regnskabsinformation kapitalydere ønsker og benytter, og hvordan denne benyttes i forbindelse med beslutninger om ydelse af kapital. Hertil vil Commet letters analyser og resultater af outreach programmer desuden blive benyttet. Disse vil endvidere blive benyttet til at understøtte vurderinger fortaget i analyserende dele. Metoden for den illustrative og analyserende del vil blive uddybet yderligt i afsnit 1.7. 1.5 Afgrænsning Fokusset i afhandlingen vil som udgangspunkt blive lagt på substantielle forskelle mellem IFRS 9 s og IAS 39 s hedge accounting regler. Som et resultat heraf vil reglerne i IFRS 9 for hedge accounting ikke blive gennemgået slavisk. I stedet vil der blive gået i dybden med regler, hvori der er sket substantielle ændringer fra IAS 39. Derfor vil der ikke være fokus på regler, hvori der ikke er substantielle forskelle mellem IFRS 9 og IAS 39. Dette inkluderer forskelle i form af at to eller flere paragrafer er slået sammen, en paragraf er blevet adskilt, præciseringer eller lignende. Desuden er gennemgangen af to centrale præciseringer blevet vedlagt som bilag 2 for interesserede læsere. 8

Hovedfokusset vil være på hedge accounting reglerne fra kapitalyderes perspektiv(se afsnit 1.7). I hvilket omfang de nye hedge accounting regler mindske eller øger byrden for regnskabsaflæggende enheder ved benyttelse af disse vil derfor have en mindre fremtrædende rolle. Ændringer i byrden for regnskabsaflæggende enheder vil primært indgå i analyserne af nytteværdien af regnskabsinformation for kapitalydere, da sådanne ændringer kan have afledt betydning for nytteværdien. Fokusset i analyserne vil endvidere være på om ændringerne i hedge accounting reglerne resulterer i information, som er mere nyttigt for kapitalydere i forbindelse med beslutninger om ydelse af kapital. Derved vil der i mindre grad blive fokuseret på ændringernes betydning for regnskabsinformationens stewardship rolle. Når ledelsens forvaltning af aktiver og risikostyringens effektivitet behandles, gøres det med henblik på, hvorledes dette har beslutningsnytte i forbindelse med kapitalydelsesbeslutninger. Dette er i overensstemmelse med Begrebsrammen af 2010, hvor regnskabsinformations stewardship rolle er mindre fremtrædende og regnskabsinformations stewardship målsætningen er indbefattet i regnskabsinformations beslutningsnytte målsætningen. 7 Det skal pointeres, at IASB s beslutning herom ikke har været uden kontroverser. Kritikere har fremhævet, at information, der er relevant i henhold til stewardship målsætningen har ligheder med information, der er relevant i henhold til beslutningsnytte målsætningen, men er ikke identisk hermed. F.eks. vil information, der fortæller noget om en enheds finansielle præstation, uden at dette skyldes ledelsen, være relevant i henhold til beslutningsnytte formålet, men i henhold til stewardship formålet. 8 Der er desuden udsigt til, at stewardship rollen kan blive mere fremtrædende i den revurderede begrebsramme, som IASB på nuværende tidspunkt arbejder på. 9 Endvidere er illustrationer generelt udeladt i afsnittet Oplysninger omhandlende forskelle i oplysningskrav efter IFRS 7 og beskrivelsen er kun foretaget overordnet. Det har baggrund i to overvejelser: - Fokus er i afhandlingen er på forskelle i IAS 39 og IFRS 9. - Der er sket så store ændringer i oplysningskravene, at det ikke er muligt specifikt at udpege forskelle. Beskrivelsen kommer derfor tættere på oversættelse af reglerne end en udpegning og illustration af forskelle. 7 IASB s begrebsramme OB2 8 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit 1 og 2.2 9 Effect of Board redeliberations on DP A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting(March 2015) Section 9: Other Issues 9

En beskrivelse af IFRS 7 s regler, der er relevante i henhold til hedge accounting, for enheder, som benytter henholdsvis IFRS 9 og IAS 39 vedlægges dog som bilag til den interesserede læser. Med IFRS 9 er der indført to nye fair value optioner, som kan benyttes som alternativer til hedge accounting. Efter IFRS 9 er det muligt at klassificere kontrakter, der ellers vil være omfattet er own use scope undtagelsen i IFRS 9 2.4 og IAS 39 5, til måling til fair value gennem resultatopgørelsen. Endvidere giver IFRS 9 mulighed for(under visse betingelser) at finansielle instrumenter, hvis kreditrisiko styres vha. kreditderivater, som måles til fair value gennem resultatopgørelsen, klassificeres til måling til fair value gennem resultatopgørelsen. 10 Disse to alternativer vil der ikke blive gået yderligere i dybden med, da fokus vil være på de egentlige hedge accounting regler. 1.6 Strukturopbygning Denne afhandling udgøres primært af afsnit, som stemmer overens med hovedpunkter i hedge accounting reglerne i henholdsvis IFRS 9 og IAS 39. Endvidere er der et afsnit, hvor der specifikt fokuseres på ændringer i IFRS 7(Finansielle instrumenter: Oplysninger), som er blevet foretaget i forbindelse med ændringerne af hedning reglerne og et afsnit omhandlende ophør med brug af hedge accounting. Disse afsnit vil indledes med et beskrivende og illustrerende underafsnit. Visse ændringer kan beskrives forholdsvis kort. I disse tilfælde kan en illustration være overflødig. Hvor dette er vurderet, er eksempler udeladt. Beskrivelserne og illustrationerne fortages med det formål at skabe en dybere forståelse af ændringerne i hedge accounting reglerne samt disses potentielle betydning for brugen af hedge accounting. Dette danner samtidigt et bedre udgangspunkt for de analyserende underafsnit, som følger efter disse beskrivende og illustrerende underafsnit. Visse af hovedafsnittene inddeles i underafsnit med egne beskrivelser, illustration og analyse. De enkelte ændringer i hedge accounting reglerne kan have en regnskabsmæssig betydning, som påvirker de enkelte kvalitative karakteristika i forskellige og modsatte retninger, hvad angår nytteværdien af informationen. Af denne grund vil der i de analyserende underafsnit blive analyseret og vurderet på enkelte kvalitative karakteristika. Kun kvalitative karakteristika som vurderes at blive påvirket af ændring vil blive omtalt. Vurderinger i de enkelte underafsnit skal anses som vurderinger af de i det pågældende afsnit omtalte ændringer(isoleret fra andre ændringer ved mindre andet fremgår). Det er de kvalitative karakteristika, som samlet skaber nytten af information. En samlet vurdering, af hvilken betydning ændringerne i hedge accounting reglerne 10 IFRS 9 6.7.1 10

kan have for nytteværdien af regnskabsinformation, vil derfor blive foretaget som afslutning på afhandlingen. Efter de ovennævnte afsnit vil der komme et overordnet analyseafsnit. Dette vil indeholde en af ændringerne i hedge accounting reglernes mulige betydning for sammenligneligheden af den finansielle information i regnskaberne. Det har baggrund i to overvejelser: - Selve det at ændre regler kan svække sammenlignelighed - At hedge accounting er en valgmulighed og ikke et krav kan svække sammenligneligheden Derudover vil der blive analyserer på, hvad IFRS 9 s mulige forøgelse af hedge accounting reglernes attraktivitet for regnskabsaflæggende enheder kan betyde for af nytten af regnskabsinformation. Da disse overvejelser ikke vil knytte sig til de enkelte ændringer specifikt, anses de som bedst behandlet i et overordnet afsnit. Øvrig påvirkning af sammenligneligheden af regnskabsinformation vil dog blive behandlet i de enkelte afsnit. Ligesom nogle af de mest centrale påvirkninger af hedge accounting reglernes attraktivitet vil blive behandlet i de enkelte afsnit. Forskellige ændringer af regler vil afkaste lignende effekter. F.eks. vil flere ændringer resultere i at flere faktiske sikringsforhold vil kvalificere sig til brug af hedge accounting. Når en regelændring har en effekt, som er blevet analyseret tidligere, vil der blive henvist til afsnittet for den relevante analyse. Formålet hermed er at undgå gentagelser af analyser, som ikke bidrager med noget nyt. En tabel fremgår umiddelbart efter den overordnede konklusion. Denne er lavet med det formål at give et opsummerende overblik over centrale forskelle og ligheder på IFRS 9 og IAS 39. Afhandlingens længde er efter aftale med vejleder blevet forøget fra 132.000 anslag eksklusiv mellemrum til 154.000 anslag eksklusiv mellemrum. Baggrunden herfor er omfang af forskelle på IFRS 9 s og IAS 39 s hedge accounting regler, der som udgangspunkt både skal beskrives, illustreres og analyseres. 1.7 Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler og analyse 1.7.1 Fremgangsmåde og udgangspunkt for eksempler I denne afhandling vil der i eksemplerne tages udgangspunkt i IFRS 9 s regler for indregning, klassifikation og måling. Dette vil sige, at når der gives et eksempel til belysning af hedge 11

accounting reglerne i IAS 39, vil eksemplet blive udformet så ledes at instrumenterne måles, klassificeres og indregnes efter IFRS 9 s regler. Baggrunden for dette er primært at isolere effekten af ændringerne af hedge accounting reglerne, således at eksemplerne ikke forvrænges af forskellig måling af finansielle instrumenter. Samtidig har det også en vis praksis relevans, i og med at IFRS 9 tillader brug af IFRS 9 eksklusiv dennes reglerne for hedge accounting kombineret med IAS 39 s regler for hedge accounting. Dette skal vælges for samtlige sikringsforhold og er muligt indtil IASB s project omhandlende hedge accounting for macro hedging er færdiggjort. 11 Det skal dog pointeres, at en EU s godkendelse i overensstemmelse hermed er påkrævet, for at dette bliver muligt for danske virksomheder. EU s godkendelse forventes i andet halvår af 2015. 12 Når der i eksemplerne henvises til IAS 39, menes der derfor IAS 39 s hedging regler kombineret med IFRS 9 s regler for indregning, klassifikation og måling. Længere og mere komplicerede eksempler vil blive placeret i eksempelbokse, mens kortere eksempler vil indgå som en del af brødteksten. Ikke omtalte krav for at kunne benytte hegde accounting anses i eksemplerne for opfyldte. 1.7.2 Fremgangsmåde og udgangspunkt for analyse Udgangspunktet for analyserne af hvad de pågældende ændringer kan betyde for regnskabsinformations nytteværdi for kapitalydere tages i IASB s begrebsramme. Derved vil der blive analyseret på, hvorvidt ændringerne af hedge accounting reglerne kan fremme nytten af regnskabsinformationen i henhold til Begrebsrammens fundamentale(relevans og troværdig repræsentation) og forstærkende(sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed) kvalitative karakteristika for nyttig information. 13 I henhold til relevans vil der blive analyseret på om de nye regler skaber finansielle information, som har større forudsigelig og/eller bekræftende værdi. Dette vil blive gjort for at kunne vurdere, om ændringerne vil resultere i information, som højere grad vil være i stand til at påvirke brugers beslutninger, uanset om informationen benyttes eller ej. I henhold til troværdig præsentation vil der blive analyseret på i hvilket omfang IFRS 9 øger fuldstændigheden og neutraliteten af den finansielle information og reducerer væsentlig fejl. I forlængelse heraf vil IFRS 9 s effekt på de forstærkende kvalitative karakteristika, sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed, af regnskabsinformation blive analyseret. 11 IFRS 9-7.2.21 og Basis for conclusions IFRS 9 - BC6.102-BC6.104 12 The EU endorsement status report - side 1 13 IASB s begrebsramme QC4 12

Regnskabsbrugergruppen, som analysen vil tage udgangspunkt i, er kapitalydere. Heri ligger nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer. Brugergruppen er valgt, da det er denne gruppe, regnskaber med generelt formål i henhold til Begrebsrammen søger at yde nyttig finansiel information. 14 Kapitalydere træffer sådanne beslutninger om ydelse af kapital ud fra det forventede afkast herfra. Disse forventninger dannes ud fra vurderinger af fremtidige cash flows til og fra enheden, som ydes kapital. 15 Til sådanne vurderinger kan kapitalydere benytte information om enhedens ressourcer, krav mod enheden(forpligtelser og egenkapital) og enhedens finansielle præstation. Sidstnævnte yder information om, hvilket afkast enheden har opnået fra dennes ressourcer, og hvordan ledelse har forvaltet disse. Information herom er brugbare inputs i kapitalyderes processer til estimering af den fremtidige finansielle præstation og afkast fra enhedens ressourcer og dermed for fremtidige netto cash flow. 16 Disse kan herefter bl.a. benyttes i værdiansættelsesmodeller. 17 Herudover er bl.a. information om, hvordan ledelsen sikrer sig mod risici, som enheden er udsat for af interesse for kapitalydere. 18 Kapitalydere vil som udgangspunkt blive anset som en homogen gruppe. Dette vil reelt ikke være tilfældet. Investorer i egenkapitalandele vil f.eks. være interesseret i hvor store overskud og netto cash flows, enheder kan generere. Disse vil være afgørende for hvilket afkast egenkapitalandele vil give i form af udbytte, kursgevinst eller lignende. Långivere og andre kreditorer vil derimod være interesseret i, hvorvidt enheden kan genere tilstrækkelig cash flow til at dække deres afdrags- og rentebetalinger til de pågældende långivere og kreditorer. Hvor store netto cash flow enheder kan genere derudover har mindre interesse, da långivere og kreditorer almindeligvis ikke får del i disse. Dette er et resultat af, at långivere og andre kreditorers mulige upside normalt vil være begrænset. 19 Der vil derfor være forskel på hvilken information forskellige typer af kapitalydere ønsker. Det vurderes dog, at disse forskelle har begrænset betydning, hvad angår hedge accounting reglers betydning for nyttig information. 14 IASB s begrebsramme OB2 15 IASB s begrebsramme OB3 16 IASB s begrebsramme OB16-OB18 og OB20 og Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 53 17 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit 3.1.1 18 IASB s begrebsramme OB4 19 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit 2.1 13

Analytikeres input i comment letters og outreach programmer vil desuden blive inddraget. Dette på trods af at disse ikke direkte yder kapital. Analytikere påvirker derimod kapitalyderes beslutninger gennem deres analyser. Information som er nyttig for analytikere vil derfor indirekte være nyttig for kapitalydere. Endvidere fremgår det af IASB s outreach aktiviteter at analytikere er vigtige regnskabsbrugere. 20 I det følgende vil de kvalitative karakteristika for nyttig finansiel information kort blive gennemgået. Relevans(Relevance) Relevans er et kvalitativ karakteristikum, som beskriver hvorvidt regnskabsinformation er i stand til at påvirke regnskabsbrugernes beslutninger. At nogle brugere ikke benytter informationen betyder ikke nødvendigvis, at informationen ikke er relevant. 21 Information kan påvirke brugers beslutninger, hvis denne har forudsigende og/eller bekræftende værdi. 22 Information anses for at have forudsigende værdi, hvis denne kan benyttes som input i processer til at forudsige fremtidige resultater. Derved er det ikke en nødvendighed, at informationen skal være budgetter, prognoser eller lignende, for at denne kan have forudsigende værdi. 23 Information har bekræftende værdi hvis denne bekræfter eller ændrer tidligere evalueringer. 24 Troværdig repræsentation(faithful representation) En troværdig repræsentation er en afbildning, som stemmer overens med hvad denne foregiver at afbilde. F.eks. vil en regnskabsværdi, som foregiver at afbilde et aktivs fair value være troværdigt repræsenteret, hvis denne stemmer overens med hvad, der ville blive modtaget ved et salg af aktivet i en transaktion, som foregår i god ro og orden(orderly transaction) mellem markedsdeltagere på målingsdagen. 25 En perfekt troværdig repræsentation opnås hvis en afbildning af et økonomisk fænomen(ressourcer og krav mod enheden samt transaktioner og andre hændelser og omstændigheder, som ændrer disse ressourcer og krav) 26 er fuldstændig, neutral og uden fejl. En 20 User Outreach Feedback to Discussion Paper 21 IASB s begrebsramme QC6 og Basis for conclusions Begrebsrammen BC3.11-BC3.12 22 IASB s begrebsramme QC7 23 IASB s begrebsramme QC8 24 IASB s begrebsramme QC9 25 IFRS 13 9 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 88 26 IASB s begrebsramme QC2 14

perfekt afbildning vil dog sjældent være mulig. 27 Fuldstændig vil sige at afbildningen af det økonomiske fænomen inkluderer alle informationer, som er nødvendige for at forstå fænomenet. 28 En neutral afbildning er uden bevidste bias i udvælgelsen og/eller præsentationen af information og er derfor ikke vægtet, fremhævet, underfremhævet eller på anden vis er manipuleret for at opnå en bestemt modtagelse af den finansielle information. 29 Uden fejl betyder at en afbildning er uden fejl og udeladelser, samt at processen for at skabe informationen er valgt og udført uden fejl. Uden fejl betyder derimod ikke at information er fuldstændig nøjagtig. 30 En stor del af informationerne i regnskaber er estimater, hvor fuldstændig nøjagtighed ikke er muligt at opnå eller ikke er omkostningseffektivt. 31 I sagen natur må information både være relevant og troværdig repræsenteret for at være nyttig. 32 Sammenlignelighed(Comparability) Sammenlignelighed vil sige, at brugere af information er i stand til at identificere ligheder og forskelle på tværs af enheder og på tværs af tidsperioder eller datoer. 33 Da regnskabsbrugers beslutninger går på valg mellem alternativer f.eks. mellem investering i alternative enheder, vil information, som er sammenlignelig på tværs af enheder være mere nyttig. 34 Sammenligning på tværs af perioder eller datoer kan benyttes til at vurdere en enheds udvikling. Sammenlignelighed betyder ikke uniformitet. Økonomiske fænomener som er forskellige skal afbildes forskelligt. 35 Verificerbarhed(Verifiability) At information er verificerbar, vil sige at forskellige, velinformerede og uafhængige observatører kan nå til den konsensus at informationen er troværdig repræsenteret. Derved øger verificerbarhed brugernes tiltro til at information er en troværdig repræsentation. 36 27 IASB s begrebsramme QC12 28 IASB s begrebsramme QC13 29 IASB s begrebsramme QC14 og Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information Glossary of Terms 30 IASB s begrebsramme QC15 31 IASB s begrebsramme QC35 og QC38 32 IASB s begrebsramme QC17 33 IASB s begrebsramme QC21 34 IASB s begrebsramme QC20 35 IASB s begrebsramme QC23 36 IASB s begrebsramme QC26 15

Rettidighed(Timeliness) Information er rettidig, hvis den er tilgængelig tids nok til at have mulighed for at påvirke beslutningstageres beslutninger. Information kan vedblive med at påvirke beslutninger længe efter den oprindelige ydelse af denne. F.eks. i forbindelse med trendanalyser. 37 Forståelighed(Understandability) Information er forståelig, hvis den er klassificeret, karakteriseret og præsenteret klart og kortfattet. 38 Dermed menes ikke at information af økonomiske fænomener som i deres natur er meget komplekse skal udelades. 39 Forstærkende kvalitative karakteristika kan forstærke nyttigværdien af information, som er relevant og troværdigt repræsenteret. Endvidere kan disse benyttes til at vurdere hvordan et økonomisk fænomen skal afbildes, hvis to eller flere måder anses for ligeværdig, hvad de fundamentale kvalitative karakteristika angår. 40 Heraf fremgår, at de forstærkende kvalitative karakteristika ikke er tilstrækkelige til at skabe nyttig information, hvis informationen ikke er relevant og/eller troværdig repræsenteret. 41 Ovenstående beskrivelse af de kvalitative karakteristika for nyttig information er overvejende fortaget ud fra IASB s begrebsramme, da det er dennes kvalitative karakteristikas, som danner udgangspunktet for analysen. Analyserne, som vil blive foretaget i afhandlingen, vil herudover blive suppleret med inputs fra de i afsnit 1.4 omtalte udgivelser omhandlende kvalitative karakteristika for nyttig regnskabsinformation. 37 IASB s begrebsramme QC29 38 IASB s begrebsramme QC30 39 IASB s begrebsramme QC31-32 40 IASB s begrebsramme QC19 41 IASB s begrebsramme QC33 16

2 Instrumenter der kan klassificeres som sikringsinstrumenter 2.1 Beskrivelse og illustration IFRS 9 tillader at ikke-derivat finansielle instrumenter(primære finansielle instrumenter) bruges som sikringsinstrumenter i videre udstræk end IAS 39. Efter IFRS 9 kan primære finansielle instrumenter, der måles til fair value gennem resultatopgørelsen benyttes til at sikre alle typer af risiko. For primære finansielle forpligtelser er det dog en betingelse, at forpligtelsen ikke er blevet klassificeret til måling til fair value gennem resultatopgørelsen(dagsværdioptionen) 42 således at ændringen i fair value(dagsværdi), der skyldes en ændring i kreditrisikoen, indregnes i anden totalindkomst jf. IFRS 9-5.7.7. Endvidere kan primære finansielle instrumenters valutakursrisikokomponent klassificeres som sikringsinstrument. Det er en forudsætning herfor, at det ikke er en investering i egenkapitalinstrumenter, hvis ændring i fair value indregnes i anden totalindkomst i henhold til 5.7.5. 43 Ved sikring af andre risici end valutakursrisikoen kan et primært finansielt instrument kun klassificeres i sin helhed eller en andel heraf. 44 IAS 39 tillader kun at primære finansielle instrumenter benyttes til sikring af valutakursrisikoen. 45 Primære finansielle instrumenter, der ikke måles til fair value gennem resultatopgørelsen kan under både IFRS 9 og IAS 39 benyttes som sikringsinstrumenter i en sikring af valutarisiko. 46 Eksempel 1 Klassifikation af købt obligation som sikringsinstrument Virksomhed A har et lån på 2 mio. DKK med en fast rente på 5 % og en restløbetid på ti år. Virksomheden har DKK som funktionel valuta. Det antages, at lånet ikke kan anses som held for trading i henhold til appendix A i IFRS 9. Endvidere er der ikke mulighed for at klassificere lånet til at blive målt til fair value gennem resultatopgørelsen, da det antages at: - dette ikke væsentlig vil reducere inkonsistens, 47 - lånet ikke er en del af en portefølje af finansielle forpligtelser eller af finansielle forpligtelser og aktiver der styres på baggrund af deres fair value 48 eller - lånet ikke indeholder et indbygget derivat. 49 42 IFRS 9 4.2.2 og 4.3.5 43 IFRS 9 6.2.2 44 IFRS 9 B6.2.5 45 IAS 39 72 46 PwC Manual of Accounting 6.8.92 og 6.8A.197 47 IFRS 9 4.2.2(a) 48 IFRS 9 4.2.2(b) 17

Under disse betingelser skal lånet måles til amortiseret kostpris. 50 Virksomhed A køber på et senere tidspunkt end lånets optagelse obligationer på 1 mio. DKK med en fast rente på 5 % og løbetid på 5 år. Det antages at obligationerne ikke besiddes som en del af en forretningsmodel, hvis formål er at indkassere de kontraktlige pengestrømme eller en forretningsmodel, hvis formål opnås både ved indkassering af kontraktlige pengestrømme og salg af finansielle aktiver. 51 Obligationen skal derfor måles til fair value gennem resultatopgørelsen. 52 Obligationerne benyttes i Virksomhed A s risikostyring til at sikre 50 % af ændringerne i fair value på lånet de første 5 år. Der er derfor et faktisk sikringsforhold(en økonomisk modvirkende effekt mellem to økonomiske fænomener, som enheden anser for et sikringsforhold i dennes risikostyring) mellem obligationerne og lånet. Da der ikke er tale om en valutakursrisikosikring, er hedge accounting ikke en mulighed på det pågældende sikringsforhold efter IAS 39. 53 Fair value optionen skal benyttes ved forpligtelsers(og aktivers) oprindelige indregning og er derfor fortsat ikke muligt at benytte. 54 Obligationen vil derimod kunne klassificeres som sikringsinstrument i fair value sikring efter IFRS 9. Konsekvensen heraf bliver at obligationen måles til fair value gennem resultatopgørelsen uanset om hedging reglerne i IAS 39 og IFRS 9 benyttes. Lånet måles derimod til amortiseret kostpris. Gennem brug af hedge accounting ved benyttelse af IFRS 9 regulerer gevinst/tab på lånet den bogførte værdi af dette, og gevinst/tab indregnes i resultatopgørelsen. 55 Efter IFRS 9 vil det derfor være muligt at afbilde den modvirkning, der er i det faktiske sikringsforhold mellem lånet og obligationerne. Selvom lånet(50 %) og obligationerne potentielt perfekt kan modvirke hinandens ændringer i fair value, vil de to skulle behandles forskelligt efter IAS 39. Det kan føre til volatilitet, der ikke afspejler substansen i det faktiske sikringsforhold. 49 IFRS 9 4.3.5 50 IFRS 9 4.2.1 51 IFRS 9 4.1.2 og 4.1.2(A) 52 IFRS 9 4.1.4 53 IAS 39 72 54 IFRS 9 4.1.5 og 4.2.2 55 IFRS 9 6.5.8(b) 18

Hvis et primært finansielt instrument måles til fair value gennem resultatopgørelsen pga. benyttelse af dagsværdioptionen 56, bør klassifikationen ikke ske, hvis dette modvirker baggrunden for klassifikationen som måling til fair value gennemresultatopgørelsen. 57 2.2 Analyse Ovenstående gennemgang og eksempel illustrerer, at indførslen af en udvidet mulighed i IFRS 9 for at benytte primære finansielle instrumenter som sikringsinstrumenter giver mulighed for at reducere volatilitet i resultatopgørelsen, som ikke afspejler en enheds risikostyring og substansen i faktiske sikringsforhold. Ved at reducerer volatilitet i resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens med enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring, ydes der information, som bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation(hvad enheden reelt økonomisk har præsteret en periode, uagtet hvordan dette præsenteres i regnskabet) og dermed enhedens opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Som det fremgår af afsnit 1.7, er sådan information er brugbart som input i forbindelse med estimering af fremtidige finansielle præstationer og afkast fra enhedens ressourcer og dermed genereringen af netto cash flows. Ændringen vil derved kunne resultere i information, som vil udgøre et mere brugbart input i forbindelse med estimering af fremtidige faktiske finansielle præstationer og afkast fra enhedens ressourcer. Af denne grund er det sandsynligt, at den omtalte udvidelse i IFRS 9 vil bedrage til information som er mere relevant for kapitalydere. 58 Information, som udgør et mere brugbart input til estimering af fremtidige faktiske finansielle præstationer og afkast vil i sagens natur have en større forudsigende værdi. 59 Information, der bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation, enhedens opnåede afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse vil i sagens natur samtidig være bedre egnet til at bekræfte tidligere evalueringer og forventninger i relation hertil. På baggrund heraf vil forventninger til fremtiden derefter kunne tilpasses. 60 Derved er det sandsynlig at den bekræftende værdi af informationen øges ligeså. En resultatopgørelse, der i højere grad reflekterer den faktiske finansielle præstation, som ændringen kan resultere i, vil derfor alt andet lige øge informationens relevans. 56 IFRS 9 4.1.5 og 4.2.2 57 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.136-BC6.139 58 IASB s begrebsramme QC6-QC10 59 Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 53 60 Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 52 og Guidelines for Financial Reporting Standards side 31 19

Stort set alle analytikere i IASB s outreach aktiviteter har givet udtryk for, at de eliminerer derivaters fair value ændringers påvirkning af resultatopgørelsen, når disse derivater benyttes i passende faktiske sikringsforhold, men ikke kvalificerer, at enheder bruger hedge accounting. Dette gøres, da disse påvirkninger af resultatopgørelse anses som støj(noise), som skal fjernes for at normalisere resultatet. 61 Selvom denne analyse omhandler primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument, understøtter dette alligevel ræsonnementet, at en resultatopgørelse, der stemmer bedre overens med faktiske sikringsforhold og derved i højere grad reflekterer faktisk finansiel præstation er mere relevant. For påvirkning af resultatopgørelsen fra primære finansielle instrumenter, som indgår i faktiske sikringsforholds, må ligeledes betragtes som støj. Hedge accounting reducerer denne støj ved enten at sikringsinstrumenters påvirkning af resultatopgørelsen udskydes 62 eller modvirkes af påvirkning fra den sikrede post. 63 En resultatopgørelse, som stemmer bedre overens med faktiske sikringsforhold, ved at hedge accounting benyttes på flere af disse, skaber derved større overensstemmelse mellem det normaliserede resultat, som analytikere ynder at arbejde ud fra, og enheders rapporterede resultat. Dette er et logisk resultat af, at analytikere tager højde for flere faktiske sikringsforhold end dem, der kvalificerer sig til hedge accounting. Relateret hertil tillægger regnskabsbrugere regnskabsinformation, som viser et varigt resultat større værdi end regnskabsinformation, som viser et forbigående resultat. 64 Dette understøtter yderligere ovenstående ræsonnement, da påvirkningen af resultatopgørelsen fra primære finansielle instrumenter, der benyttes som sikringsinstrumenter i faktiske sikringsforhold, men som ikke kvalificerer sig til benyttelse af hedge accounting, ikke kan anses som varig. Hedge accounting kan reducere denne forbigående påvirkning af resultatopgørelsen. 65 Den sandsynlige brug af hedge accounting på flere faktiske sikringsforhold, som følge ændringen, kan derfor skabe regnskabsinformation, som brugerne af denne tillægger større værdi. Ud fra ovenstående analyse og illustration er det sandsynligt, at IFRS 9 s udvidet mulighed for at benytte primære finansielle instrumenter som sikringsinstrumenter vil reducere volatilitet i 61 User Outreach Feedback to Discussion Paper 10 62 IFRS 9 6.5.11(a) og (b) og IAS 39 95 63 IFRS 9 6.5.8 og IAS 39 89 64 Who Uses Financial Report and for What Purpose? Evidense from Capital Providers Afsnit 3.1 65 IFRS 9 6.5.8 og 6.5.11(a) og (b) og IAS 39 89 og 95 20

resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens med enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring og at dette isoleret set vil føre til information, der er mere relevant for kapitalydere. 66 Som nævnt vil flere faktiske sikringsforhold med primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument kvalificere sig til benyttelse af hedge accounting. Dette vil formentlig resultere i, at flere fair value ændringer for faktiske sikrede poster skal bestemmes og at der dermed skal bestemme flere fair values. 67 Fair values vil ofte være mere relevante end f.eks. kostpriser og amortiseret kostpriser for kapitalydere i forbindelse med beslutninger om ydelse af kapital, 68 da denne informerer om, hvilken værdi økonomiske fænomener har i en handel og reflekterer derved en nutidig værdiansættelse af fremtidige cash flows størrelse, timing og risiko. 69 Derved vil fair value ofte være en bedre indikator for fremtidige cash flows til og fra enheden. 70 Endvidere vil kostpriser og amortiseret kostpriser ofte være enhedsspecifikke målinger, hvorimod fair values er en måling fra markedsdeltagers perspektiv. 71 En måling fra markedsdeltagers perspektiv vil ofte være den mere relevante af de to. 72 Dog ikke alle poster, hvis fair value ændringer justerer den regnskabsmæssige værdi, vil have en regnskabsværdi lig dennes fair value, da regnskabsværdien kan være en hedge værdi, der hverken er en fair value eller kostpris. I henhold til ovenstående vil ændringen sandsynligvis resultere i flere tilfælde, hvor enheders faktiske sikringsforhold med et primært finansielt instrument som sikringsinstrument også reflekteres som et sikringsforhold regnskabsmæssigt. Derved kan fuldstændigheden af informationerne styrkes, ved at der efter IFRS 9 i regnskabet tages højde for nogle faktiske sikringsforhold, som der ikke tages højde for efter IAS 39. Som gennemgået vil den øgede mulighed for at benytte primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument sandsynligvis resultere i, at flere fair values skal bestemmes. I det omfang fair value for disse yderligere klassificerede sikrede poster bestemmes udelukkende ud fra level 1 inputs(priser/kurser i aktiver markeder for identiske aktiver eller forpligtelser), 73 er dette ikke noget som påvirker den troværdig repræsentation negativt. Dog vil det i sagens natur ikke altid være 66 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit 3.1.2 67 IFRS 9 6.5.8(b) og 6.5.11(b)(ii) 68 Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers Afsnit 2.2 69 IFRS 13 9 70 Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 126 71 IFRS 13 9 og 22 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 122 72 Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 60 73 IFRS 13 76 21

muligt udelukkende at benytte level 1 inputs. Især fair value bestemt ud fra level 3 inputs(ikke observerbare inputs), kan skade troværdigheden af repræsentationen. 74 Fair values estimeret på baggrund af level 3 inputs vil resultere i større sandsynlighed for bevidste bias end fair values estimeret ud fra level 1 og 2 inputs. Da disse inputs ikke vil være observerbare, er der risiko for, at enheder og disses ledelser udvælger og genererer input med det formål at opnå en bestemt modtagelse hos regnskabsbrugerne. Desuden kan den mulige forøgelse af fair value estimeringer resultere i bevidste bias i udvælgelsen af enheders metoder til at estimere økonomiske fænomeners fair values og/eller i benyttelsen af disse metoder. 75 Som følge heraf kan den omtalte ændring føre til mindre neutral regnskabsinformation. Endvidere involverer benyttelse af især level 3 inputs muligheder for, at der sker fejl i ansættelsen af en fair value. Inputs kan f.eks. være fejlagtigt udvalgt eller genereret eller benyttet forkert i en fair value ansættelsesmetoden. Desuden kan disse metoder indeholde utilsigtet fejl eller bias. Derved vil ændringen kunne øge risikoen for fejl i den finansielle information. Fejl samt utilsigtet og bevidste bias kan f.eks. forekomme, hvis en enhed bevidst eller ubevidst benytter inputs, som er specifikt for den pågældende enhed frem for inputs, som er generelle for markedsdeltagere. 76 Det skal pointeres at regnskabsværdier baseret på kostpriser ikke er en garanti for troværdig repræsentation. Følgende er eksempler herpå. Løbende anskaffelse og forbrug af identiske aktiver vil f.eks. betyde, at den opgivne kostpris i regnskabet for aktiver ikke nødvendigvis svarer til den faktiske kostpris for de tilbageværende aktiver. Som et resultat heraf vil de kostpriser, som påvirker resultatopgørelsen heller ikke nødvendigvis svare til kostpriserne på de brugte/solgte aktiver. 77 Ligeledes kan inkluderingen af indirekte produktionsomkostninger i kostpriser påvirke den troværdige repræsentation negativt, da denne allokering ofte er arbitrær. Lignende gælder for andre arbitrære allokeringer af omkostninger. 78 Nedskrivningstest kan desuden skabe bias og fejl lignende dem for fair values i forbindelse med opgørelse af genindvindingsværdien. Det fremgår således, at ændringens mulige forøgelse af behovet for at estimere fair values kan påvirke neutraliteten og fejlfriheden af regnskabsinformationen positivt for nogle økonomiske fænomener og negativt for andre. Hvorvidt et pågældende økonomisk fænomen påvirkes positiv eller negativt vil være meget 74 IFRS 13 86 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 104 75 Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 78 76 IFRS 13 9 og 22 og Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 116 77 Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 66 78 Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 94-95 22

afhængigt af hvilket level input, der er benyttet til at estimere den/de fair values, som ligger til grund for afbildningen af dette fænomen. Som gennemgået i afsnit 1.7 er en troværdig repræsentation fuldstændig, neural og uden fejl. Dermed er der konsekvenser af ændringen, som trækker i forskellige retninger, hvad angår regnskabsinformationens troværdige repræsentation. 79 Endvidere er det sandsynlig, at denne retning ikke vil være homogen for alle økonomiske fænomener, hvad angår neutraliteten og fejlfriheden. Ændringens mulige forøgelse af estimering af fair values kan også have betydning for verificerbarheden af den finansielle information. Dette som et resultat af at verificering ofte vil kræve en vurdering af de inputs, enheder bruger i deres værdiansættelsesmodeller. 80 Regnskabsinformation er generelt mere verificerbar jo tættere denne er på information, der bestemmes eksternt i et pågældende marked. 81 F.eks. vil fair valuen af finansielle aktiver eller forpligtelser, som handles i et aktivt marked være lige til at verificere. Eftersom level 3 inputs ikke er observerbare og ikke bestemmes eksternt på et markedet, kan det være besværligt for forskellige, velinformerede og uafhængige observatører, at vurdere om fair values baseret på sådanne inputs er troværdigt repræsenteret. Vurderingen af inputs til bestemmelse af en regnskabsværdi vil være mere ligetil, hvis det primære input er en kostpris frem for level 3 inputs. 82 På baggrund heraf er det muligt, at den omhandlende ændring vil resulterer i, at regnskabsinformationen bliver sværere at verificere. Verificering af værdier baseret på kostpriser kan dog besværliggøres ved f.eks. nedskrivningstests, løbende afskaffelse og forbrug af identiske aktiver eller inkludering af indirekte produktionsomkostninger i kostpriser. 83 Standardregler som allokeringsregler for indirekte produktionsomkostning og regler for beregning af kostpriser(fifo og vejet gennemsnit) kan forbedre verificerbarheden(og muligvis sammenligneligheden) af om selve regnskabsværdien er korrekt, men forbedrer ikke verificerbarheden, af om denne værdi er en troværdig repræsentation af kostprisen. 84 Den troværdige repræsentation af visse fair values kan derfor være mere verificerbar end den troværdige repræsentation af visse værdier baseret på kostpriser. Dette vil i sagens natur især være gældende for fair value baseret på inputs højt i fair value hierarkiet. 85 Dermed kan 79 IASB s begrebsramme QC12-QC15 80 IASB s begrebsramme QC27 81 Guidelines for Financial Reporting Standards side 34-35 82 Guidelines for Financial Reporting Standards side 39 83 Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 94-95 84 Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition 131 85 IFRS 13 72 og Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 85 23

ændringen påvirke verificerbarheden positivt og negativt, hvad angår aktivers og forpligtelsers værdi i balancen. Denne påvirkning vil ikke være den samme for alle økonomiske fænomener i balancen. Dette vil desuden påvirke verificerbarheden af resultatopgørelsesposter, når disse aktiver og forpligtelser påvirker resultatopgørelsen. Ydermere kan ændringen resultere i en reduktion af verificerbarheden af gevinster og tab indregnet resultatopgørelsen. Dette som et resultat af, at sikrede posters gevinster eller tab i fair value sikringers skal indregnes i resultatopgørelsen(eller anden totalindkomst), 86 og at ændringer i sikrede posters fair value(nutidsværdi for forventede cash flows) i cash flows sikringer er essentielle for bestemmelse den sikringsineffektivitet, som skal indregnes i resultatopgørelsen. 87 Endvidere kan ændringens mulige forøgelse af brugen af fair values og derved level 3 input påvirke sammenligneligheden. Enheder kan f.eks. pga. manglende level 1 og 2 inputs være nødsaget til bestemme givne fair values ud fra level 3 input i form af en estimering af markedets forventninger til fremtidige cash flow fra en gruppe aktiver. Disse kan herefter benyttes som input i en tilbagediskonteringsmodel i henhold til indkomsttilgangen. 88 Hvis nogle enheder i en sådan forbindelse benytter uhensigtsmæssige tilbagediskonteringsmodeller og/eller uhensigtsmæssige forventninger til fremtidige cash flows, vil regnskabsværdien for aktiver og forpligtelser, som reguleres for fair value ændringer estimeret på baggrund heraf, ikke være sammenlignelige med andre regnskabsværdier for aktiver og forpligtelser, som reguleres for fair value ændringer. Derved vil gevinster og tab indregnet i resultatopgørelsen(eller anden totalindkomst) 89 heller ikke være sammenlignelige. Lignende gælder ved andre benyttelser af uhensigtsmæssige inputs, modeller og/eller teknikker. 90 Herved fremgår, at ændringen kan resultere i en reduktion af sammenligneligheden. Omvendt vil f.eks. aktivers kostpriser kunne stamme fra forskellige perioder og derved have vidt forskellige regnskabsværdier, selvom aktiverne er identiske. Dette kan besværliggøre sammenligneligheden af regnskabsinformation på tværs af enheder og perioder. F.eks. vil en enhed, som har købt aktiver tidligere og billigere alt andet lige kunne præsentere et bedre regnskabsmæssigt resultat end en enhed, som har købt senere og dyrere. Derved vil det fremstå som om førstnævnte enhed har præsteret bedre den pågældende periode. Dette vil dog ikke være 86 IFRS 9 6.5.8(b) 87 IFRS 9 6.5.11(a), (b) og (c) 88 IFRS 13 Appendix B: B10-B30 89 IFRS 9 6.5.8(b) 90 Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information 118 24

tilfældet, da det relative bedre resultat stammer fra tidligere perioder. Lignede vil være gældende på tværs af perioder. Et andet eksempel på en situation, hvor kostpriser ikke vil være sammenlignelige, er uhensigtsmæssig udførsel af nedskrivningstests. Det fremgår herved, at sammenligneligheden formentligt vil blive påvirket af ændringen. Der er dog forskellige aspekter, som trækker hver i sin retning. Også for sammenligneligheden gælder det, at hvilket level inputs, der er blevet benyttet til bestemmelse af fair values er essentielt for retningen. At flere faktiske sikringsforhold vil kvalificere sig til brugen af hedge accounting kan have en yderlig effekt på sammenligneligheden. Antag at en enhed(enhed 1) har en post identisk med en anden enhed(enhed 2). Denne måles til amortiseret kostpris. Enhed 1 anskaffer af likviditetshensyn et primært finansielt aktiv, som måles til fair value gennem resultatopgørelsen, til at sikre denne post. Enhed 2 sikrer ikke. Derved er der en faktisk forskel mellem de to enheder. Behandlingen efter IAS 39 vil resultere i, at Enhed 1 s primære finansielle aktiv vil påvirke resultatopgørelsen 91 og ikke vil blive modvirket heri af fair value ændringer i den faktiske sikrede post. Enhed 1 s sikring vil derfor alt andet lige betyde større volatilitet i dennes resultatopgørelsen end i Enhed 2 s. Som det fremgår af afsnit 1.7, er det et aspekt af sammenlignelighed, at forskelle fører til en forskellig afbildning. Problemet med behandlingen efter IAS 39 s hedge accounting regler er, at nok afbildes Enhed 1 og 2 forskelligt, men den forskellige afbildning viser ikke den faktiske forskel mellem de to enheder. Som nævnt vil der være større volatilitet i Enhed 1 s resultatopgørelse, men reelt vil fair value ændringer i det primære finansielle instrument blive modvirket af ændringer i den faktiske sikrede post. Derved vil det være Enhed 2, som er mest sårbar overfor pågældende risiko/risici. At Enhed 1 s finansielle præstation fremstår som den mest volatile virker derfor ulogisk. Efter IFRS 9 vil brug af hedge accounting være muligt. Derved vil den større volatilitet i resultatopgørelsen elimineres/reduceres i henhold hedge accounting reglerne for henholdsvis fair value sikringer 92 og cash flow sikringer. 93 Forudsat at sikringen er perfekt, vil der, som følge af Enhed 1 s brug af hedge accounting, ikke være forskel mellem Enhed 1 og Enhed 2 i selve resultatet. Der vil dog være forskel på brutto fair value gevinster og tab indregnet i 91 IFRS 9 5.2.1 92 IFRS 9 6.5.8 93 IFRS 9 6.5.11 25

resultatopgørelsen(ved fair value sikringer) eller beløb indregnet i anden totalindkomst(ved cash flow sikringer). Efter IFRS 9 vil der derved være begrænset forskel på Enhed 1 s og 2 s regnskabsinformation på trods af den faktiske forskel. Hvor vidt dette betyder en styrkelse kan diskuteres. Umiddelbart er resultatet efter IAS 39, hvorefter en enhed, som er relativt mere sårbar overfor en risiko, fremstår som relativt mindre påvirket af denne, det mindst attraktive af de to, hvad angår sammenligneligheden. Stort set alle respondenter har i deres comment letters giver udtryk for at dette er en udvidelse de vil velkomme. 94 Heri ligger at brugere af regnskaber herunder kapitalydere har ønsket sådanne ændringer. Det er derfor rimeligt at antage, at disse vurderer at ændringen vil øge nytten af regnskabsinformationen. 94 Hedge accounting: Comment letter summary(agenda paper 7B) 9 26

3 Klassifikation af sikringsinstrumenter Både IFRS 9 og IAS 39 kræver med visse undtagelser sikringsinstrumenter klassificeret i deres helhed. To af disse undtagelser er de samme. En andel af hele sikringsinstrumentet, f.eks. 50 % af instrumentets nominelle beløb, kan klassificeres som sikringsinstrument. Dog kan et sikringsinstrument ikke benyttes i et sikringsforhold, der ikke dækker hele sikringsinstrumentets restløbetid. 95 Desuden tillader både IFRS 9 og IAS 39 at en options indre værdi og tidsværdi separeres og kun den indre værdi klassificeres som sikringsinstrument. 96 3.1 Indre værdi og tidsværdi 3.1.1 Beskrivelse og illustration Det kan være fordelagtigt at ekskludere tidsværdien fra sikringsinstrumentet, da det kan øge sikringseffektiviteten. 97 Dette fordi sikrede poster modsat en option normalt ikke har en tidsværdi. Selvom både IFRS 9 og IAS 39 tillader, at en options indre værdi og tidsværdi separeres, er der forskel i måden hvorpå tidsværdien behandles. Med IFRS 9 er der indført specifikke regler for, hvordan tidsværdien skal behandles, hvis denne udskilles, og kun indre værdi klassificeres som sikringsinstrument. Efter standarden skal hele eller en del af optionens tidsværdi behandles som cost of hedging (omkostning ved af sikre). 98 Den særlige behandling af tidsværdien er ikke en valgmulighed, men et krav hvis tidsværdi og indre værdi separeres. Behandlingen afhænger af, hvorvidt den sikrede post er transaktions- eller tidsperioderelateret. 99 En options tidsværdi relaterer sig til en transaktionsrelateret sikret post, hvis den sikrede post er en transaktion, for hvilken optionens tidsværdi har karakter af at være transaktionsomkostninger. 100 Dette vil f.eks. være tilfældet for et forventet køb af olie, der anses for meget sandsynlig, og hvor transaktionsomkostningerne inkluderes i den oprindelige måling. Cash flowet til dette køb vil f.eks. kunne sikres mod forøgelse som følge af råvareprisrisikoen. 101 Det er ikke åbenbart ud fra IFRS 9 B6.5.29, hvorvidt det er et krav, at transaktionsomkostninger skal inkluderes i kostprisen for at en 95 IFRS 9 6.2.4(c) og IAS 39 75 96 IFRS 9 6.2.4(a) og IAS 39 74(a) 97 PwC Manual of Accounting 6.8.63 98 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.395 99 IFRS 9 6.5.15 100 IFRS 9 B6.5.29(a) 101 IFRS 9 6.5.2(b) 27

options tidsværdi kan anses som relaterende sig til en transaktionsrelateret sikret post. Eftersom det eksempel, som gives i B6.5.29(a) pointerer, at transaktionsomkostningerne inkluderes, forekommer det dog som sandsynligt, at det er et krav. 102 Hvis en options tidsværdi relaterer sig til en transaktionsrelateret sikret post, skal ændringen i tidsværdiens fair value indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i et separat egenkapitalelement. Dette dog kun i det omfang, at ændringen i tidsværdiens fair value relaterer sig til den sikrede post. 103 Den del, der ikke relaterer sig til den sikrede post skal indregnes i resultatopgørelsen. 104 Behandlingen af ændring i tidsværdiens fair value indregnet i det separate egenkapitalelement afhænger af den sikrede post. Den sikrede post kan efterfølgende resultere i indregning af et ikkefinansielt aktiv, ikke-finansiel forpligtelse eller en bindende aftale om et ikke-finansielt aktiv eller ikke-finansiel forpligtelse, hvorpå fair value hedge accounting er brugt. I sådanne tilfælde skal beløbet i det separate egenkapitalelement fjernes herfra og inkluderes i den oprindelige kostpris eller anden regnskabsmæssig værdi. Dette er ikke en omklassifikationsregulering i overensstemmelse med IAS 1 og påvirker derfor ikke anden totalindkomst(se afsnit 8.2 for baggrunden herfor). I andre tilfælde skal beløbet i det separate egenkapitalelement omklassificeres til resultatopgørelsen som en omklassifikationsregulering. Dette sker i den eller de perioder, hvor de sikrede forventede cash flows påvirker resultatopgørelsen. Hvis hele eller en del af beløbet, som er indregnet i det separate egenkapitalelement, ikke forventes genindvundet, skal den del, der forventes genindvundet øjeblikkeligt omklassificeres til resultatopgørelsen. 105 En options tidsværdi relaterer sig til en tidsperioderelateret sikret post, hvis den sikrede post er af en sådan karakter, at tidsværdien kan anses som en omkostning for beskyttelse i en bestemt periode og ikke kan anses som en transaktionsrelateret sikret post. 106 Et eksempel herpå er en virksomhed, der bruger en call option til sikre obligationer, som virksomheden er i besiddelse af, mod fald i fair value i en 12- måneders periode. Hvis en options tidsværdi relaterer sig til en tidsperioderelateret sikret post, skal ændringen i tidsværdiens fair value ligeledes indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i et separat egenkapitalelement for den del, som relaterer sig til den sikrede post. 107 Den del, der ikke 102 IFRS 9 B6.5.29 103 IFRS 9 6.5.15(b) 104 IFRS 9 B6.5.33 105 IFRS 9 6.5.15(b) 106 IFRS 9 B6.5.29(b) 107 IFRS 9 6.5.15(c) 28

relaterer sig til den sikrede post skal indregnes i resultatopgørelsen. 108 Optionens tidsværdi på tidspunktet for klassifikation som hedging instrument skal afskrives på en rationel og systematisk måde over den periode, hvor sikringsreguleringer af optionens indre værdi kan påvirke resultatopgørelsen (eller anden totalindkomst). Dette gælder for den del af optionens tidsværdi, der relaterer sig til den sikrede post. 109 Denne periode vil ofte, men ikke nødvendigvis være lig sikringsperioden. 110 Hvis en option f.eks. er en forward start option, hvor strike price sættes lig markedsværdien på de pågældende egenkapitalinstrumenter på startdagen for optionen om 3 år og optionen herefter sikrer egenkapitalinstrumenternes fair value de efterfølgende to år, afskrives tidsværdien over år 4 og 5. Hver periode omklassificeres det beløb, der afskrives fra det separate egenkapitalelement til resultatopgørelsen som en omklassifikationsregulering. Standarden foreskriver ikke en bestemt metode for afskrivning, men lineær afskrivning vil være passende i de fleste tilfælde. 111 Hvis brugen af hedge accounting ophører, skal det nettobeløb(inklusivt akkumuleret afskrivning), der er akkumuleret i det separate egenkapitalelement omklassificeres til resultatopgørelsen som en omklassifikationsregulering med det samme. 112 Ovenstående gælder ligeledes en kombination af en købt og en udstedt option, der på tidspunktet for klassifikationen har en netto tidsværdi på nul(zero-cost collar). 113 Som nævnt ovenfor gælder den særlig behandling af tidsværdien kun for den del, der relaterer sig til den sikrede post. Denne værdi benævnes aligned tidsværdi. En virksomhed eller anden enhed bestemmer denne aligned tidsværdi ved værdiansættelse af en option, hvis afgørende vilkår(f.eks. løbetiden, det nominelle beløb og det underliggende) perfekt matcher op med den sikrede post. 114 Er der forskel på den aligned tidsværdi og den faktiske tidsværdi(den tidsværdi, der er inkluderet i den købte option), skal det beløb, der akkumuleres i det separate egenkapitalelement bestemmes i overensstemmelse med følgende: 108 IFRS 9 B6.5.33 109 IFRS 9 6.5.15(c) 110 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 20 og Accounting for time value of options(agenda paper 7B) 58 111 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 52 112 IFRS 9 6.5.15(c) 113 IFRS 9 B6.5.31 114 IFRS 9 B6.5.32 29

- Er den faktiske tidsværdi højere end den aligned tidsværdi ved påbegyndelsen af hedgingforholdet, skal enheden bestemme beløbet, der indregnes i det separate egenkapitalelement gennem anden totalindkomst på baggrund af den aligned tidsværdi. Forskel på ændringerne i den aligned tidsværdis og den faktiske tidsværdis fair value indregnes i resultatopgørelsen. - Er den faktiske tidsværdi lavere end den aligned tidsværdi ved påbegyndelsen af hedgingforholdet, skal enheden bestemme beløbet, der indregnes i det separate egenkapitalelement gennem anden totalindkomst ud fra den akkumulerede ændring i aligned tidsværdis eller faktiske tidsværdis fair value, der er lavest. En eventuel yderligere ændring i den faktisk tidsværdis fair value indregnes i resultatopgørelsen. 115 Den del af ændringen i en options tidsværdi, der indregnes i resultatopgørelsen ved ovenstående metode, er den del, som ikke relaterer til den sikrede post. Eksempel 2 Behandling af en options tidsværdi efter IFRS 9 Virksomhed B køber en call option, der berettiger til køb af dollars mod betalingen i DKK til den nuværende kurs. Virksomheden har DKK som funktionel valuta. Denne option benyttes til at sikre mod forøgelse af cash flowet til et forventet køb af sølv om 4 år, der anses for meget sandsynligt for valutakursrisikoen. Kun den indre værdi klassificeres som sikringsinstrument ved klassifikationen af sikringsforholdet. Da optionens tidsværdi i dette tilfælde har karakter af transaktionsomkostninger for købet af sølvet og transaktionsomkostninger vil blive inkluderet i sølvets kostpris, relaterer optionens tidsværdi sig til en transaktionsrelateret sikret post. 116 Optionen er at the money på tidspunktet for købet af denne og udløber på tidspunktet for det forventede køb. Virksomhed B betaler 5.000 DKK for den og klassificerer den straks som sikringsinstrument i ovennævnte sikringsforhold. Disse 5.000 DKK udgør derfor den faktiske tidsværdi. Virksomhed B opgør samtidig den aligned tidsværdi til 4.000 DKK. Da faktisk tidsværdi er højere end aligned tidsværdi, skal optionens tidsværdi behandles som følger: 115 IFRS 9 B6.5.33 116 IFRS 9 B6.5.29 30

År 0 1 2 3 4 Tidsværdi ultimo året Fair value af den faktiske tidsværdi 5.000 5.500 3.500 500 0 Fair value af den aligned tidsværdi 4.000 4.200 2.000 500 0 Balancen Optionens tidsværdi i balancen 5.000 5.500 3.500 500 0 (Vil i balancen blive præsenteret sammenlagt med optionens indre værdi) Overført overskud Positiv/(Negativ) 0 300 500 (1.000) (1.000) (gennem resultatopgørelsen) Separat egenkapitalelement Positiv/(Negativ) 0 200 (2.000) (3.500) (4.000) (gennem anden totalindkomst) Resultatopgørelsen Samlet Påvirkning af resultatopgørelsen Gevinst/(Tab) 0 300 200 (1.500) 0 (1.000) det pågældende år Anden totalindkomst Påvirkning af anden totalindkomst Gevinst/(Tab) 0 200 (2.200) (1.500) (500) (4.000) det pågældende år Totalindkomst Påvirkning af totalindkomst Gevinst/(Tab) 0 500 (2.000) (3.000) (500) (5.000) det pågældende år Det fremgår af ovenstående at det beløb, som akkumuleres i det separate egenkapitalelement, er den akkumuleret ændring i fair value af den aligned tidsværdi. Det beløb, der akkumuleres i overført overskud, er lig akkumuleret ændring i den faktisk tidsværdi minus akkumuleret ændring i aligned tidsværdi. Dette er en konsekvens af at det beløb, som akkumuleres i det separate egenkapitalelement bestemmes ud fra aligned tidsværdi. Den samlede negative påvirkning af resultatopgørelsen er lig med de 1.000 DKK, hvormed den faktiske tidsværdi overstiger den aligned tidsværdi. Den samlede negative påvirkning af anden totalindkomst svarer til den aligned tidsværdi. 31

Når købet sker ultimo år 4 fjernes de 4.000 DKK fra det negative separate egenkapitalelement og inkluderes i den oprindelige kostpris på sølvet. IAS 39 indeholder ikke som IFRS 9 en særlig behandling af en options tidsværdi, når denne ekskluderes for klassifikationen. Dette betyder, at tidsværdien behandles som øvrige derivater. Hvilket resulterer i at den skal måles til fair value gennem resultatopgørelsen. 117 Eksempel 3 - Behandling af en options tidsværdi efter IAS 39 Antag en situation identisk med den i eksempel 2, men hvor Virksomhed B ikke er gået over til at benytte reglerne for hedge accounting i IFRS 9. Behandlingen af optionens tidsværdi vil være som følger: År 0 1 2 3 4 Tidsværdi ved afslutning af år Fair value af den aligned tidsværdi 4.000 4.200 2.000 500 0 Balancen Optionens tidsværdi i balancen 5.000 5.500 3.500 500 0 (Vil i balancen blive præsenteret sammenlagt med optionens indre værdi) Overført overskud Gevinst/(Tab) 0 500 (1.500) (4.500) (5.000) (gennem resultatopgørelsen) Resultatopgørelsen Samlet Påvirkning af resultatopgørelsen Gevinst/(Tab) 0 500 (2.000) (3.000) (500) (5.000) det pågældende år Totalindkomst Påvirkning af totalindkomst Gevinst/(Tab) 0 500 (2.000) (3.000) (500) (5.000) det pågældende år Den samlede negative påvirkning af totalindkomsten vil være den samme, nemlig de 5.000 der udgør den faktiske tidsværdi. Forskellen er, at efter IFRS 9 påvirkes resultatopgørelsen kun med 1.000 DKK af den faktiske tidsværdi over sikringsperioden, mens det efter IAS 39 er samtlige 5.000 117 IFRS 9 4.1.4, IAS 39 9 og 96(c) 32

DKK, der påvirker resultatopgørelsen i denne periode. I eksempel 2 påvirkes resultatopgørelsen først af de resterende 4.000 DKK, når sølvet påvirker resultatopgørelsen. Efter reglerne i IAS 39 påvirkes anden totalindkomst ikke. 3.1.2 Analyse Ændringerne i behandlingen af tidsværdien vil for mange sikringsforhold hvor indre værdi og tidsværdi separeres betyde mindre volatilitet i resultatopgørelsen, da hele ændringen i en options tidsværdis fair value efter IAS 39 indregnes i resultatopgørelsen. Hvilket ikke er tilfældet efter IFRS 9. 118 Dette fremgår af ovenstående eksempler. Disse illustrerer, at ændringer i fair valuen af en options tidsværdi indregnes i resultatopgørelsen, når de indtræffer, ved benyttelse af hedge accounting reglerne i IAS 39, mens en del af eller hele denne ændring indregnes i anden totalindkomst ved brug af hedge accounting reglerne i IFRS 9. Dette betyder endvidere, at volatiliteten i anden totalindkomst forøges med de nye regler for sikringsforhold, hvor indre værdi og tidsværdi separeres. Enheder, som benytter optioner til at sikre, anser i deres risikostyring typisk en options tidsværdi som en præmie, der betales, mod at opnå sikkerhed i en periode og stadig bevare upside muligheden(en form for forsikringspræmie). 119 Behandlingen efter IAS 39 hvor fair value ændringer i tidsværdi straks indregnes i resultatopgørelsen stemmer ikke overens med enheders risikostyringsperspektiv. IFRS 9 s behandling stemmer i højere grad overens med dette perspektiv. Tidsværdien, der relaterer sig til den sikrede post, påvirker enten resultatopgørelsen systematisk og rationelt over perioden, hvor hedge reguleringer af optionens indre værdi kan påvirker resultatopgørelsen eller når den sikrede post påvirker resultatopgørelsen. Dette reflekterer bedre ræsonnementet, at tidsværdien anses som en præmie for en pågældende beskyttelse end den mere tilfældige indregning af tidsværdien i resultatopgørelsen som følge af ændringer i dennes fair value, som reglerne i IAS 39 resulterer i. 120 Efter IFRS 9 relaterer behandlingen af tidsværdien sig til sikringsforholdet, mens behandlingen efter IAS 39 er som for andre derivater, der ikke er en del af et klassificeret sikringsforhold. Dermed stemmer volatiliteten i resultatopgørelsen, som hedge accounting reglerne i IAS 39 medfører, ikke overens med enheders risikostyringsperspektiv og derved med substansen i sådanne optionstransaktioner. Den nævnte volatilitet reduceres med reglerne i IFRS 9. De fleste respondenter i IASB s outreach aktiviteter var ligeledes af den 118 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.387, IFRS 9 6.5.15, IFRS 9 4.1.4, IAS 39 9 og 96(c) 119 Accounting for time value of options(agenda paper 7B) 9-10 120 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.389-391 og BC6.400 33

holdning, at en behandling som i IFRS 9 vil resultere i regnskabsinformation, der bedre reflekterer enheders risikostyring. 121 I og med at volatilitet, som ikke stemmer overens med enheders risikostyringsperspektiv, reduceres med IFRS 9, kan den ændrede behandling af en options tidsværdi resultere i mere relevant information. Information som viser enheders finansielle præstation i overensstemmelse med disses risikostyringsstrategi, vil give et bedre billedet af enheders faktiske finansielle præstation og dermed enheders opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af, hvad et sådan resultat af en ændring kan betydning for nytteværdien af regnskabsinformationen. Der henvises derfor til afsnittet. Enheder anser som nævnt ofte tidsværdi i optioner, der benyttes i deres risikostyring som en form for forsikringspræmie. Udgiftsføring af fair value ændringer i resultatopgørelsen efter IAS 39 vil derfor ikke være troværdigt repræsentere enheders risikostyring. Ved en sådan behandling vil den betalte tidsværdi fremstå som et tab fuldstændigt separat fra sikringen frem for som en omkostning båret for at opnå en sikkerhed. Som gennemgået ovenfor er IFRS 9 s behandling i højere grad i overensstemmelse med enheders risikostyring. Derved vil IFRS 9 sandsynligvis føre til en behandling af tidsværdien i resultatopgørelsen, som er en mere troværdig repræsentation af enheders risikostyring. Dette som et resultat af at resultatopgørelsen mere fuldstændigt vil afbilde enheder risikostyring. Som det fremgår, skal fair value ændringer indregnet i anden totalindkomst under visse betingelser inkluderes i aktivers eller forpligtelsers kostpris eller anden regnskabsværdi. Dette kan resultere i en mere troværdig repræsentation. F.eks. vil en kostpris for et aktiv indeholde den omkostning, som anskaffelsen har indebåret i form af betaling for tidsværdien. Derved udgør denne regnskabsværdi en mere fuldstændig repræsentation af omkostningerne til anskaffelsen. Fastsættelse af den aligned tidsværdis fair value er forbundet med kompleksitet. 122 Denne kompleksitet kan føre til fejl i fastsættelsen af denne. Dette vil være betydende for hvor stor en del af ændringerne i den faktiske tidsværdis fair value, der indregnes i henholdsvis resultatopgørelsen 121 Accounting for time value of options(agenda paper 7B) 17 og 20 122 Accounting for time value of options(agenda paper 7B) 66 34

og anden totalindkomst. En del af baggrunden for kompleksiteten er, at den aligned tidsværdis fair value ofte ikke kunne bestemmes ud fra observerbare priser/kurser på aktive markeder. Dette vil nemlig kræve, at der handles optioner med kritiske vilkår, som perfekt matcher den sikrede post. Dette kan, udover at øge risikoen for fejl, desuden øge enheders mulighed for at påføre disse aligned tidsværdier bias, med det formål at en bestemt del af den faktiske tidsværdi indregnes i henholdsvis resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Derved kan ændringen desuden påvirke regnskabsinformationens neutralitet negativt. Det fremgår heraf, at der er aspekter af ændringen, som kan påvirker regnskabers troværdige repræsentation henholdsvis positivt og negativt. I det omfang fastsættelse af en pågældende options aligned tidsværdis fair value kan resultere i forskellige værdier på tværs af enheder, kan dette ligeledes reducere sammenligneligheden af information. Efter som denne er kompleks at opgøre, er det ikke usandsynligt, at dette kan forekomme. Kompleksiteten kan desuden betyde, at nogle enheder for nemheds skyld undlader at ekskludere optioners tidsværdi fra klassifikationen af sikringsinstrumentet. Ofte vil bestemmelse af den aligned tidsværdi kræve inkludering af eksperter. 123 Dette kan reducere sammenligneligheden med enheder, som ikke undlader dette for nemheds skyld. Den øgede kompleksitet kan desuden påvirke verificerbarheden af regnskabsinformationen negativt. Især den aligned tidsværdi, som en enhed opgør, kan være besværlig at verificere, da dette som nævnt ofte ikke er muligt ud fra observerbare priser/kurser. 124 Den øgede kompleksitet var i comment letters og outreach aktiviteter hovedbekymringen hos responder både for og imod ændringerne. De fleste respondenter bakkede trods dette op omkring den ændrede behandling. 3.2 Forwardelementet og foreign currency basis spread kontra renteelementet 3.2.1 Beskrivelse IFRS 9 tillader, at forwardelementet separeres fra en terminskontrakt, og at foreign currency basis spread separeres fra finansielle instrumenter og ekskluderes fra klassifikationen af 123 Accounting for time value of options(agenda paper 7B) 66 124 Guidelines for Financial Reporting Standards side 34-35 35

sikringsinstrumentet. 125 IAS 39 tillader kun separation og eksklusion af renteelementet fra en terminskontrakt. 126 Ligesom tilfældet er med en options tidsværdi kan undladelse af at ekskludere disse føre til sikringsineffektivitet. 127 Forwardelementet af en terminskontrakt repræsenterer forskellen på terminskontraktprisen(prisen på det underliggende i en terminskontrakt) og spotprisen(prisen på det underliggende på det givne tidspunkt). 128 Det fremgår af Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.414, at et forwardelement efter IAS 39 kan separeres og ekskluderes fra klassifikationen af sikringsinstrumentet. Deraf må det kunne udledes, at ændringen af begrebet renteelement til forwardelement blot er en præcisering og ikke en substantiel ændring, selvom ordlyden af standarden umiddelbart antyder andet. Det er som noget nyt blevet indført, at foreign currency basis spread kan separeres fra et finansielt instrument og ekskluderes fra klassifikationen af sikringsinstrumentet i IFRS 9. Foreign currency basis spread ses først og fremmest i cross-currency swaps. Foreign currency basis spread kan anses som et gebyr for at veksle til en anden valuta 129 og kompenserer for aspekter som likviditetsrisiko og risikoen i pågældende lande(country risk). 130 Separeres forwardelementet og spotelementet af en terminskontrakt eller ekskluderes foreign currency basis spread fra klassifikationen som sikringsinstrument efter IFRS 9, er det en valgmulighed at behandle forwardelementet eller foreign currency basis spread på samme måde som en options tidsværdi, når denne separeres og ekskluderes fra klassifikationen af sikringsinstrumentet jf. ovenstående. 131 Valget træffes for den enkelte klassifikation og ikke som et regnskabspraksisvalg. 132 For en options tidsværdien er den specifikke behandling et krav, når denne ekskluderes. 133 Vælges den specifikke behandling ikke, indregnes ændringer i forwardelementets og foreign currency basis spreads fair value i resultatopgørelsen. 134 Renteelementet/forwardelementet af en terminskontrakt, der er blevet separeret og ekskluderet fra klassifikationen af 125 IFRS 9 6.5.16 126 IAS 39 74(b) 127 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 57 128 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 27 129 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.296 og KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 27 130 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 57 131 IFRS 9 6.5.16 og B6.5.34-B6.5.39 132 IFRS 9 6.5.16 133 IFRS 9 6.5.15 134 IFRS 9 4.1.4 og 4.2.1(a) 36

sikringsinstrumentet efter IAS 39, behandles på samme måde som en options tidsværdi, der er blevet ekskluderet fra klassifikationen af sikringsinstrumentet. 135 Der henvises som følge heraf til ovenstående underafsnit for en nærmere beskrivelse og eksemplificering af reglerne. 3.2.2 Analyse I overensstemmelse med reglerne i IFRS 9 for behandling af tidsværdien fører benyttelse af de specifikke regler for behandlingen af forwardelementet og foreign currency basis spread til mindre volatilitet i resultatopgørelsen og mere volatilitet i anden totalindkomst. 136 Endvidere kan den specifikke behandling af en terminskontrakts forwardelement ligesom med en options tidsværdi anses som bedre repræsenterende substansen i transaktionen. 137 Dette er et resultat af, at forwardelementet og foreign currency basis spread ligesom en options tidsværdi anses kan anses som omkostninger ved sikring. 138 Analysen for så vidt angår selve den særlige behandling vil derfor gennemgående være den samme som for optioners tidsværdi(afsnit 3.1.2). Visse aspekter af reglerne i IFRS 9 for behandlingen af forwardelementer og foreign currency basis spreads kræver dog yderligere analyse. Først og fremmest er den særlige behandling som nævnt en valgmulighed for forwardelementer og foreign currency basis spreads, som ekskluderes fra klassifikationen af sikringsinstrumentet. Dertil kommer den med IFRS 9 indførte mulighed for at ekskludere foreign currency basis spread fra sikringsforhold. Det fremgår heraf, at IFRS 9 giver flere valgmuligheder for den regnskabsmæssige behandling af økonomiske fænomener end IAS 39. Dette kan alt andet lige påvirke sammenligneligheden af regnskabsinformationen negativt. Dette kan f.eks. forekomme, hvis diverse enheder benytter de nævnte valgmuligheder til at behandle lignende økonomiske fænomener forskelligt. Dette vil påvirke sammenligneligheden på tværs af enheder. Det fremgår endvidere af ovenstående, at beslutningen om at benytte den særlige behandling af forwardelementer og foreign currency basis spreads træffes for det enkelte sikringsforhold og ikke som en regnskabspraksis. Dette kan resultere i en svækkelse af sammenligneligheden af en enheds regnskabsinformation på tværs af regnskabsperioder, hvis denne ikke benytter valgmuligheden konsistent. Omvendt vil det ikke være nødvendigt for enheder, for nemheds skyld, at undlade at ekskludere forwardelementer og foreign currency basis spreads, da 135 IFRS 9 4.1.4, IAS 39 9 og 96(c) 136 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.415 og KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 28 137 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.426 138 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.294-296 og BC6.425 37

den komplekse særlige behandling kan fravælges. Dette vil som nævnt ovenstående ellers kunne føre til svækkelse af sammenligneligheden af regnskabsinformation på tværs af enheder. Den nye mulighed for ekskludering af foreign currency basis spread ved klassifikationen af et sikringsinstrument kan også have betydning for andre kvalitative karakteristika. Muligheden kan alt efter den sikrede post resultere i mindre sikringsineffektivitet, 139 da denne sikrede post ofte ikke vil indeholde et element, som modvirker en foreign currency basis spread. Dette kan føre til at flere faktiske sikringsforhold kvalificerer sig til brug af hedge accounting. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af hvad en udvidelse af faktiske sikringsforhold, hvorpå der kan benyttes hedge accounting kan betyde for nytteværdien af regnskabsinformationen. Herunder hvilken betydning det kan have for nyttig informationens kvalitative karakteristika, at flere fair value gevinster og tab skal estimeres og at volatilitet i resultatopgørelsen, der ikke stemmer overens med faktiske sikringsforhold og risikostyring, reduceres. Analysen i afsnit 2.2 omhandler en udvidelse af mulighederne for klassifikation af primære finansielle instrumenter som sikringsinstrumenter, men er ligeså relevant for udvidet muligheder for klassifikation af sikringsforhold med et derivat som sikringsinstrument. Der henvises derfor til dette afsnit. 139 Basis for conclusions IFRS 9 BC6.294 38

4 Poster der kan klassificeres som sikrede poster 4.1 Beskrivelse og illustration Efter IFRS 9 kan en kombineret exposure(følsomhed over for en pågældende risiko eller risici) under visse betingelser klassificeres som sikret post. 140 Tilsvarende er ikke muligt efter IAS 39. 141 For at en kombineret exposure kan klassificeres som en sikret post, skal kombinationen udgøres af en exposure, der i sig selv kan klassificeres som en sikret post efter IFRS 9 6.3.1 og et derivat. Det er ikke et krav, at disse er blevet klassificeret i et sikringsforhold, således at der benyttes hedge accounting herpå. 142 Endvidere er det et krav, at derivatet ændrer exposuren, der kan klassificeres som en sikret post efter IFRS 9 6.3.1, således at en anderledes kombineret exposure opstår, og at enheden risikostyrer på baggrund af den kombinerede exposure, som var det én exposure. 143 Derivater, der er en del af den kombinerede exposure skal indgå som separate aktiver eller forpligtelser i regnskabet. 144 Derimod fortages vurderingen af om sikringen er effektiv og målingen af sikringsineffektivitet ud fra den kombinerende exposure. 145 Dette har den effekt, at ineffektivitet i sikringen på 1. niveau vil resultere ineffektivitet i sikringen på 2. niveau(sikringen af den kombinerede exposure). 146 Eksempel 4 Kombineret exposure som sikret post Virksomhed C står om 18 måneder overfor et meget sandsynligt køb af 10.000 liter petroleum. For at sikre cash flowet til købet for råvareprisrisikoen indgår Virksomhed C en råvareterminskontrakt om et køb af 10.000 liter petroleum til 50.000 dollars som 18 måneder. Spotprisen på 10.000 liter petroleum er 48.000 dollars. Virksomhed C har DKK som funktionel valuta. Ligesom råvareterminskontrakten er benævnt i dollars. Virksomhed C benytter hedge accounting reglerne i IFRS 9. Virksomhed C klassificerer følgende cash flow sikring: - ændring i cash flow i dollars for det forventede køb som følge af ændring i markedsprisen på petroleum(råvareprisrisiko) som den sikrede post og - råvareterminskontrakten som sikringsinstrumentet. 140 IFRS 9 6.3.4 141 IAS 39 78-80 142 IFRS 9 6.3.4 143 IFRS 9 B6.3.3 144 IFRS 9 B6.3.4 145 IFRS 9 B6.3.4 146 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 8 39

Tre måneder senere ønsker Virksomhed C, at sikre valutakursrisikoen mellem DKK og dollars for det faste beløb på 50.000 dollars, som det forventede køb og råvareterminskontrakten resulterer i. Af denne grund indgår virksomheden en valutaterminskontrakt på køb af 50.000 dollars til kurs 670 om 15 måneder. Kurs 670 er også spotkursen. Virksomhed C klassificerer sikringsforholdet som en cash flow sikring, herunder klassificeres: - ændring i cash flow i DKK forårsaget af valutakursrisikoexposuren for det kombinerede faste beløb i dollars på 50.000 som den sikrede post og - valutaterminskontrakten som sikringsinstrument. Den førstnævnte sikring(1. niveau) ændrer det variable beløb i dollars, der skal betales for petroleummet til et fast beløb i dollars og ændrer derved exposuren. Det er dette faste dollars beløb, Virksomhed C ønsker at sikre, og der som følge heraf risikostyres på baggrund af ved den efterfølgende sikring(2. niveau). Hvis Virksomhed C i stedet benytter hedge accounting reglerne i IAS 39, kan hedge accounting også benyttes på sikringen på 1. niveau. 147 Derimod kvalificerer sikringen på 2. niveau sig ikke til hedge accounting, da der ikke tillades klassifikation af en sådan kombineret exposure som sikret post efter IAS 39. I stedet må IAS 39 klassificere følgende sikringsforhold som en cash flow sikring: - ændring i cash flow forårsaget af valutakursrisikoexposuren for det forventede køb i DKK som den sikrede post og - valutaterminskontrakten som sikringsinstrumentet. Derved indgår råvareterminskontrakten ikke som en del af den sikrede post ved sikringen på 2. niveau(reelt er det endnu en sikring på 1. niveau), selvom Virksomhed C risikostyrer på baggrund af den kombinerede exposure. Derved kommer hedge accountingen efter IAS 39 ikke til at matche enhedens risikostyring. Desuden vil sikringsinstrumentet være anskaffet med henblik på at sikre exposuren fra det kombinerede faste cash flow på 50.000. Da den sikrede post efter IAS 39 ikke er det faste cash flow på 50.000, kan dette føre til sikringsineffektivitet. Terminskontrakten gælder for 50.000 dollars, men spotprisen på petroleum er kun 48.000(den antages ikke at have ændret sig). Den manglende lighed vil betyde at den sikrede post og sikringsinstrumentet ikke reagerer ens på ændringer i dollarkursen og sikringsineffektivitet vil derfor forekomme. 147 IAS 39 78 og 86(b) 40

Endvidere vil størrelsen af den sikrede post ved brug af hedge accounting reglerne i IAS 39 ændre sig med ændringer i markedsprisen på petroleum. Dette kan føre til sikringsineffektivitet, selv hvis spotprisen på petroleum oprindeligt var 50.000. I og med at det efter IFRS 9 i 2. niveau sikres et fast beløb på 50.000 dollars, vil effektiviteten af sikringsforholdet på 2. niveau ikke være påvirket af ændringer i markedsprisen på petroleum. Efter IAS 39 vil sikring nummer to være en sikring af et dollar beløb, som varierer med ændringer i markedsprisen på petroleum. Derved er sikringseffektiviteten påvirkelig af ændringer i markedsprisen selvom, det faktiske sikringsforhold ikke er påvirket heraf. Disse aspekter kan betyde, at der skal indregnes sikringsineffektivitet i resultatopgørelsen 148 eller at det andet hedgingforhold ikke overfylder IAS 39 s effektivitetskrav, og hedge accounting derfor ikke kan benyttes. 149 Dette selvom der potentielt kan være en perfekt sikring af det kombinerede cash flow. Alternativt kan Virksomhed C, hvis denne benytter hedge accounting reglerne i IAS 39, i stedet for endnu en sikring på 1. niveau ophøre med benyttelse af hedge accounting på den første sikring. 150 Herefter kan et nyt sikringsforhold klassificeres som en cash flow, hvorunder følgende klassificeres: - ændring i cash flow til det forventede køb som følge af ændring i markedsprisen på petroleum og ændring i dollarkursen som sikrede post og - råvareterminskontrakten og valutaterminskontrakten som sikringsinstrumentet. 151 En ulempe herved er det besværlige i at skulle ophøre med brug af hedging accounting på det oprindeligt klassificerede hedgingforhold. Endvidere kan dette føre til regnskabsmæssig sikringsineffektivitet, da råvareterminskontrakten formentlig ikke længere vil have en fair value på nul. 152 Dermed vil der være forskel på dette derivat og et eventuelt hypotetisk derivat, som kan benyttes til at måle sikringsineffektiviteten(late hedge issue). Det vil ikke altid være muligt at foretage endnu en sikring på niveau 1 eller at ophøre med brug af hedge accounting og/eller klassificere et nyt med begge sikringsinstrumenter som sikringsinstrument. Dette kan f.eks. forekomme, hvis den sikrede exposure(ikke kombineret) og 148 IAS 39 96(a) og (b) 149 IAS 39 88(b), (d) og (e) 150 IAS 39 91(c) 151 IAS 39 77 152 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 7 41

sikringsinstrumentet(som benyttes i den faktiske sikring af den kombinerede exposure) bevæger sig i samme retning i henhold til den sikrede risiko. Herved kan skabes volatilitet i resultatopgørelsen pga. at sikringsinstrumentet, der ikke indgår i et sikringsforhold, hvorpå der benyttes hedge accounting vil påvirke resultatopgørelsen uden at blive modvirket. 153 Denne volatilitet vil ikke stemmer overens med de faktiske sikringsforhold. 4.2 Analyse Det fremgår af ovenstående beskrivelse og illustration, at muligheden for at klassificere kombinerede exposures som sikret post giver mulighed for regnskabsmæssigt at reflektere faktiske sikringsforhold og risikostyring, som det ikke er muligt at reflektere efter IAS 39. Dette er dels af resultat af, at det efter IAS 39 i nogle tilfælde ikke vil være muligt at klassificere endnu et sikringsforhold på 1. niveau. Derudover er det et resultat af, at når det er muligt at klassificere endnu et sikringsforhold eller bringe et til ophør og klassificere et nyt, vil det klassificerede sikringsforhold ofte medføre sikringsineffektivitet, der ikke stemmer overens med det faktiske sikringsforhold. Derved vil et sandsynligt resultat af ændringen være regnskabsinformation, som i højere grad reflektere den faktiske risikostyring og finansielle præstation. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af, hvad dette kan betyde for regnskabsinformationen i henhold til de kvalitative karakteristika for nyttig information. Der henvises derfor til afsnittet. Dette understøttes af, at ændring har fået opbakning fra de fleste respondenter i comment letters med netop det ræsonnement, at der skabes større overensstemmelse med enheders risikostyring og regnskaber. 154 En yderligere sandsynlig effekt af at flere faktiske sikringsforhold vil kvalificere sig til brugen af hedge accounting er, at der vil blive klassificeret flere sikringsforhold, og dermed at flere fair values skal bestemmes. 155 Afsnit 2.2 indeholder ligeledes en analyse et sådan resultat af en ændring. 153 IFRS 9 4.1.4 og 4.2.1 154 Hedge accounting: Comment letter summary(agenda paper 7B) 12 155 IFRS 9 6.5.8(b) og 6.5.11(b)(ii) 42

5 Klassifikation af sikrede poster Sikrede poster kan efter både IFRS 9 og IAS 39 klassificeres i deres helhed. 156 Endvidere tillader IFRS 9 ligesom IAS 39, at finansielle poster klassificeres som sikrede poster med hensyn til specifikke risici(risikokomponenter), forudsat at risikokomponenten kan identificeres separat og kan måles pålideligt. Dette er et spørgsmål om at kunne vurdere sikringens effektivitet. Desuden tillader begge standard, at en andel af et finansielt instrument, der er mindre end det finansielle instrument i sin helhed klassificeres som en sikret post(f.eks. 60 % af instrumentets hovedstol). 157 Herunder tillader både IFRS 9 og IAS 39, at et eller flere fra en kontrakt udvalgte cash flow, en vis andel af disse cash flows eller en procentandel af en posts fair value klassificeres som den sikrede post. 158 IFRS 9 tillader desuden for en fair value sikring af renteexposure for en portefølje af finansielle aktiver eller forpligtelser, at der benyttes hedge accounting reglerne i IAS 39, selvom regler i IFRS 9 er taget i brug. Dette gælder udelukkende for en sådan sikring. 159 Med IFRS 9 er der herudover sket en udvidelse af de komponenter(en del der er mindre end hele posten eller gruppen af poster), der kan klassificeres som sikrede poster. 5.1 Klassifikation af risikokomponenter af ikke-finansielle poster 5.1.1 Beskrivelse og illustration Efter IAS 39 kan ikke-finansielle poster f.eks. et varelager kun klassificeres som sikret post med hensyn til valutakursrisikoen eller med hensyn til alle risici. 160 IFRS 9 tillader derimod, at ikke-finansielle posters risikokomponenter klassificeres som sikrede poster på lige fod med finansielle posters risikokomponenter. Dermed sker der en udvidelse af de risikokomponenter af ikke-finansielle poster, der kan klassificeres som sikrede poster. Det er en betingelse for klassifikation som sikret post, at pågældende risikokomponenter er separat identificerbare komponenter og at ændringerne i fair value og cash flow, der kan tilskrives risikokomponenten kan måles pålideligt. 161 Når en risikokomponent klassificeres efter IFRS 9 som en sikret post, skal den klassificerende enhed vurdere, om denne komponent er udtrykkeligt specificeret i en kontrakt(kontraktmæssig 156 IFRS 9 6.3.7 og B6.3.7 og IAS 39 81 157 IFRS 9 6.3.7, B6.3.7 og B6.3.8 og IAS 39 81 og AG99F 158 IFRS 9 6.3.7(b) og (c) og IAS 39 81 159 IFRS 9 6.1.3 160 IAS 39 82 og AG 100 og Basis for Conclusions IAS 39 BC6.138 161 IFRS 9 6.3.7(a) 43

specificeret risikokomponent) eller implicit ligger i en fair value eller et cash flow(ikkekontraktmæssig specificeret risikokomponent). 162 En kontraktmæssig specificeret risikokomponent kan f.eks. forekomme i en kontrakt, der indeholder i prisformel hvor risikokomponenten er udtrykkelig specificeret. I et sådan tilfælde kan det være mere lige til, at konkludere at kobberprisrisikoen(risikokomponenten) er separat identificerbar og pålideligt måleligt end for ikkekontraktmæssig specificeret komponenter. 163 Eksempel 5 - Klassifikation af en kontraktmæssig specificeret risikokomponent af en ikkefinansiel post som sikret post En stor supermarkedskæde, Virksomhed F, har en kontrakt med et bryggeri om køb af 3.000 paller dåseøl om 9 måneder. Kontrakten indeholder ikke en fast købspris, i stedet udregnes købsprisen ved udgangen af de 9 måneder efter en i kontrakten specificeret prisformel. Efter denne prisformel bestemmes købsprisen ud fra markedspriserne på vand, malt, humle og gær om 9 måneder plus et fast beløb på 5 mio. DKK. Prisformlen er som følger: Vandpris * forbrug til 3.000 paller + maltpris * forbrug til 3.000 paller + humlepris * forbrug til 3.000 paller + gærpris * forbrug til 3.000 paller + 5 mio. - Markedsprisen på malt sættes i henhold til kontrakten til Danish Malting Group A/S s salgspris. - Kontrakten indeholder lignende specificering for de andre priser i prisformlen. - Desuden specificeres det hvor store mængder af ingredienserne, der benyttes til produktionen af 3.000 paller dåseøl. Virksomhed F ønsker at sikre sig mod ændringer i cash flowet til købet, der skyldes ændringer i maltprisen. Af denne grund indgår Virksomhed F en terminskontrakt på køb af den malt, som er nødvendig for at producere 3.000 paller dåseøl til en pris på 4,5 DKK pr. kg. Denne nettoafregnes om 9 måneder i forhold til Danish Malting Group A/S s salgspris. Efter IFRS 9 kan Virksomhed F klassificere risikokomponenten maltprisrisikoen som den sikrede post og terminskontrakten som sikringsinstrumentet betinget af at risikokomponenten er separat identificerbar og pålideligt måleligt. I dette tilfælde er der tale om en kontraktmæssig specificeret risikokomponent, da maltprisen direkte indgår en formlen for udregning af købsprisen. Det fremgår 162 IFRS 9 B6.3.10 163 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 33 44

tydelig af prisformlen, hvordan maltprisrisikoen påvirker cash flowet til købet. Maltprisrisikoens påvirkning er: Maltpris på et givent tidspunkt * forbrug til 3.000 paller maltpris ved indgåelse af kontrakten * forbrug til 3.000 paller Derfor kan det konkluderes, at maltprisrisikoen er separat identificerbar. Ved at gange ændringer i Danish Malting Group A/S s salgspris med forbruget til 3.000 paller øl, kan det udregnes hvordan maltprisrisikoen påvirker cash flowet til købet. Begge disse er observerbare. Forbruget kan observeres direkte i kontrakten, mens ændringer Danish Malting Group A/S s salgspris kan observeres ud fra dennes prislister. Det kan derved ligeledes konkluderes, at effekten af risikokomponenten kan måles pålideligt. Betingelserne vil derfor være opfyldt i dette tilfælde. Hvis Virksomhed F stadig benytter IAS 39, vil der ikke være mulighed for at klassificere maltprisrisikoen som den sikrede post, da det er en ikke-finansiel post, der sikres. Det vil ikke være mulighed for at klassificere købet med hensyn til alle risici som den sikrede post og terminskontrakten som sikringsinstrumentet. Dette skyldes, at malt ikke er den absolut vigtigste ingrediens i øl. Derfor kan det ikke forventes, at ændringer i cash flowet til købet vil svinge med ændringer i maltprisen. Effekten af ændringer i maltprisen kan blive modvirket af f.eks. ændringer i humle eller gær priserne. Derfor vil en klassifikation af et sikringsforhold ikke kunne opfylde effektivitetskravene. 164 Resultatet bliver at alle ændringer i terminskontraktens fair value skal indregnes i resultatopgørelse, efterhånden som de indtræffer. 165 Dette selvom disse bliver modvirket ændringer i cash flowet til købet af dåseøl som følge af ændringer i maltprisen. Var det i stedet en faktisk sikring af olieprisrisikokomponenten af et lager af benzin med en råvareterminskontrakt på olie, vil det være sandsynligt at effektivitetskravene kan opfyldes efter IAS 39 ved klassifikation af lageret med hensyn til alle risici. Dog vil klassifikationsbegrænsning i IAS 39 alligevel have betydning. Denne begrænsning vil betyde, at hele ændringen i benzinens fair value skal indregnes i resultatopgørelsen, selvom en del ikke modvirkes af sikringsinstrumentet pga. inkonsistens mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet(der kun vil gælde olieprisrisikoen). 166 Denne inkonsistens kan undgås efter IFRS 9 ved at olieprisrisikoen klassificeres som sikret post. 164 IAS 39 88 165 IFRS 9 4.2.1(a) 166 IAS 39 89 45

5.1.2 Analyse Eksempel 5 demonstrerer, at de udvidede muligheder for at klassificere risikokomponenter for ikkefinansielle poster sandsynligvis kan føre til, at den regnskabsmæssige behandling af sikringer bedre stemmer overens med enheders risikostyringsstrategier og dermed faktiske sikringsforhold. Et resultat heraf kan bl.a. være, at mindre sikringsineffektivitet indregnes i resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens med disse strategier og faktiske sikringsforhold. 167 Dette er et resultat af, at enheder, som benytter IAS 39, kan være nødsaget til at klassificerer sikringsforhold, der afviger fra det faktiske sikringsforhold, hvilket kan skabe inkonsistens mellem klassificerede sikrede poster og sikringsinstrumenter. Herudover vil det for visse faktiske sikringer efter IAS 39 ikke være muligt at klassificere et sikringsforhold, som kan opfylde effektivitetskravene. Dette vil føre et volatilitet i resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens med en enheds risikostyring og faktiske sikringsforhold. Med IFRS 9 er reglerne for klassifikation af risikokomponenter blevet mere principbaseret i og med, at risikokomponenter kan klassificeres som sikrede post, hvis de er separat identificerbare og pålideligt målelige, uanset om de er komponenter af finansielle eller ikke-finansielle poster. Dette giver større fleksibilitet i benyttelse af hedge accounting ved sikring af risikokomponenter. 168 Hermed gives der mulighed for, at enheder kan opnå større overensstemmelse mellem enheders risikostyringsstrategier og benyttelse af hedge accounting. Dette er særligt relevant aspekt af ændringen, da sikring af risikokomponenter er normen i enheders faktiske sikringsforhold og risikostyringsstrategier, mens sikring med hensyn til alle risici er undtagelsen. 169 På baggrund heraf er et sandsynligt resultat af denne ændring, at der ydes information, som stemmer bedre overens med enheders faktiske finansielle præstation og hermed enheders opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af, hvad dette kan betyde for nytteværdien af regnskabsinformationen. Der henvises derfor til afsnittet. Næsten alle respondenter bakkede i commen letters kraftigt op omkring den udvidede mulighed for klassifikation af ikke-finansielle posters risikokomponenter. Baggrunden herfor var, at dette vil tillade enheder bedre at reflektere deres risikostyring i regnskabet, og at der derigennem vil skabes mere nyttig information. 170 Dette understøtter ovennævnte analyses vurdering af, at information, 167 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.171 og BC6.178 168 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 34 169 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.178 og BC6.186 170 Hedge accounting: Comment letter summary(agenda paper 7B) 15 46

som stemmer bedre overens med enheders faktiske finansielle præstation, opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse er mere relevant for kapitalydere. Som illustreret i eksempel 5 giver ændringen mulighed for at reducere sikringsineffektiviteten for faktiske sikringsforhold, hvor en risikokomponent sikres. En konsekvens af dette er, at flere sikringsforhold alt andet lige vil kvalificere sig til brugen af hedge accounting. Derved er det sandsynligt at ændringen vil resultere i at flere sikringsforhold klassificeres og flere fair values derfor skal bestemmes. Der henviser derfor til afsnit 2.2 for en analysen af, hvad dette kan betyde for de regnskabsinformationens nytteværdi. 5.2 Klassifikationen af inflationsrisiko 5.2.1 Beskrivelse Efter IAS 39 kan inflationsrisiko(risikokomponent) udelukkende klassificeres som en sikret post for indregnet obligationers cash flow, der kontraktmæssigt er linket til inflationen. Det er derudover en betingelse, at dette indbyggede derivat ikke kræves udskilt og separat behandlet(ias 39 11), og at instrumentets øvrige cash flows ikke påvirkes af inflationen. 171 Efter IFRS 9 kan inflationsrisikoen som udgangspunkt klassificeres under betingelser som øvrige risikokomponenter gennemgået ovenfor. Det er dog for ikke-kontraktmæssig specificeret inflationsrisikoen for finansielle instrumenter en afbeviselig formodning, at inflationsrisikoen ikke er separat identificerbar og pålideligt måleligt. 172 Formodningen gælder ud fra ordlyden kun for inflationsrisikoen for finansielle instrumenter. 173 I hvilket omfang det er muligt separat at identificere inflationsrisiko og måle denne pålideligt for ikke-finansielle poster kan diskuteres. For obligationer hvis cash flow kontraktmæssigt er linket til inflationen, er forudsætningerne for, at inflationsrisikoen anses som separat identificerbar og pålideligt måleligt de samme i IAS 39. 174 Heraf fremgår, at IFRS 9 giver udvidet muligheder for at klassificere inflationsrisikoen som sikret post. 5.2.2 Analyse Som det fremgår af ovenstående, er inflationsrisikoen en risikokomponent. Efter IFRS 9 skal inflationsrisikoen nu som udgangspunkt behandles som øvrige risikokomponenter. Analysen af 171 IAS 39 AG99F(b) og (c) 172 IFRS 9 B6.3.13 173 IFRS 9 B6.3.13 og Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.193 174 IFRS 9 B6.3.15 47

denne udvidelses betydning for nytteværdien vil derfor være den samme som analysen af udvidelse af mulighederne for at klassificere risikokomponenter af ikke-finansielle poster som sikrede poster. Der henvises derfor til afsnit 5.1.2. 5.3 Klassifikation af komponenter af en nominel mængde 5.3.1 Beskrivelse og illustration Som nævnt i indledningen til afsnittet kan en andel af en post klassificeres som den sikrede post efter både IFRS 9 og IAS 39. 175 Dette kan f.eks. være 60 % af udstedte obligationers cash flowet eller fair value. Udover muligheden for at klassificere en andel giver IFRS 9 mulighed for at klassificere en lagkomponent(layer component) som sikret post. I begge tilfælde skal klassifikationen være i overensstemmelse med enhedens risikostyringsmål. 176 En lagkomponent kan specificeres ud fra afgrænset, men åben population eller et afgrænset beløb. 177 Dette kan f.eks. være: - En del af en pengetransaktionsmængde. F.eks. det første cash flowet af 2 mio. dollars til en amerikansk virksomhed. - En del af fysisktransaktionsmængde eller en anden type transaktionsmængde. F.eks. de næstkommende 5.000 solgte computere efter de første 3.000 solgte i perioden juni til august for en computerproducent(hvilket vil sige salg 3.001-8.000 i perioden). - En del af en fysisk mængde. F.eks. det 5 tons nederste lag af byg i en stor kornsilo. - Et lag af det sikredes nominelt beløb. F.eks. de 50 mio. DKK, som betales først, fra udstedte obligationer på samlet 200 mio. DKK. I dette tilfælde vil det afgrænsede nominelle beløb være de 200 mio. DKK. Klassifikation af en lagkomponent kan både ske i cash flow og fair value sikringer. 178 Efter IAS 39 kan nominelle komponenter af en gruppe af cash flows ligeledes klassificeres som den sikrede post i en cash flow sikring. 179 F.eks. vil en dansk virksomhed kunne klassificere cash flowet i DKK, der skal benyttes til betaling af de første 2 mio. dollars til den amerikanske virksomhed som 175 IFRS 9 B6.3.16 og IAS 39 81 176 IFRS 9 B6.3.16 177 IFRS 9 B6.3.18 178 IFRS 9 B6.3.18-B6.3.20 179 IAS 39 81 og EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 15 48

den sikrede post. Dette svarer til klassifikation af lagkomponent, selvom IAS 39 benytter dette begreb. Derimod kan en lagkomponent ikke klassificeres som sikret post i fair value sikringer efter IAS 39. Denne mulighed i IFRS 9 er derfor en udvidelse i forhold til de tidligere regler. I forhold til sidstnævnte af ovenstående eksempler betyder dette, at det kun er efter IFRS 9, at laget af de 50 mio. DKK, der betales først kan klassificeres som den sikrede post i en fair value sikring. 180 Efter IAS 39 må den sikrede post i stedet klassificeres som enten 25 % (eller en anden procentdel) af den samlede udstedte gæld på 200 mio. DKK eller udvælge obligationer svarende til 50 mio. DKK (eller et andet beløb) og kun klassificere disse som den sikrede post. 181 En lagkomponent, som indeholder en indfrielsesoption kan kun klassificeres som sikret post i en fair value hedge efter IFRS 9 hvis: - Optionens fair value ikke påvirkes af den risiko der sikres eller - Den klassificerede lagkomponent inkluderer effekten af den relaterende options, når ændringen i fair value af den sikrede post måles. 182 Hvis en lagkomponent blive klassificeret i en fair value sikring, vil det være nødvendig at følge udviklingen i det nominelle beløb, lagkomponenten er defineret ud fra. Dette er essentielt for at kunne måle fair value ændringer i det sikrede lag. Det vil derfor være nødvendigt at følge udviklingen i de 200 mio. DKK for følge udviklingen i det laget af de 50 mio. DKK, der betales først. 183 Eksempel 6 Fair value sikring af en lagkomponent Virksomhed H optager et fast forrentet afdragsfrit lån på 100 mio. DKK. Lånet indeholder en option, der berettiger virksomheden til indfri 25 % af lånet til kurs 100. Virksomhed H har DKK som funktionel valuta. Virksomheden ønsker at sikre fair valuen af de 75 mio. som ikke kan indfries til kurs 100 for renterisikoen. På den baggrund indgår Virksomhed H en renteswap med en teknisk hovedstol på 75 mio. DKK, hvorefter virksomheden betaler variable rente og modtager fast rente. 180 IFRS 9 B6.3.16 og B6.3.18 181 IAS 39 78 og 81 182 IFRS 9 B6.3.20 183 IFRS 9 B6.3.19 49

Det antages, at lånet tilhører kategorien måling til amortiseret kostpris 184 udskilles og behandles separat. 185 og at optionen skal Efter IFRS 9 har Virksomhed H mulighed for at klassificere renterisikoen for laget af 75 mio. DKK, der betales sidst som den sikrede post i en fair value sikring. Tilsvarende er ikke muligt efter IAS 39. I stedet må Virksomhed H, hvis denne benytter IAS 39, klassificere renterisikoen for 75 % af lånets samlede fair value exposure som den sikrede post. 186 Så længe lånet er på de 100 mio. DKK, er der begrænset forskel mellem klassifikation efter henholdsvis IAS 39 og IFRS 9. Dette skyldes at de 75 % af 100 mio. DKK har samme størrelse som det nederste lag af 75 mio. Efter et år har Virksomhed H overskudslikviditet. Derfor vælger Virksomhed H at indfri 15 mio. DKK af lånet. Hvis sikringsforholdet er klassificeret efter hedge accounting reglerne i IFRS 9, har dette ingen effekt. Den sikrede post er stadig de 75 mio. DKK, som betales sidst og renteswapens tekniske hovedstol er stadig 75 mio. DKK. Der er derfor stadig overensstemmelse mellem størrelsen af den sikrede post og sikringsinstrumentet. Anderledes vil det se ud, hvis sikringsforholdet er klassificeret efter hedge accounting reglerne i IAS 39. Fordi den sikrede post udgør 75 % af lånets samlede exposure og lånet reduceres til 85 mio. DKK, er størrelsen af den sikrede post nu 63,75 mio. DKK(75 % * 85 mio. DKK). 187 Derved skabes der inkonsistens mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet. En inkonsistens der formentlig vil føre til sikringsineffektivitet, der ikke er overensstemmende med det faktiske sikringsforhold. Virksomhed H vil i et sådan tilfælde kunne vælge at ophøre med at benytte hedge accounting på dette sikringsforhold(eller være tvunget til det) og klassificere et nyt. 188 Dette vil dels være besværligt og dels kunne føre til regnskabsmæssig sikringsineffektivitet, da renteswappen formentlig ikke vil have en fair value på nul længere(late hedge issue). 189 5.3.2 Analyse Som det fremgår af eksempel 6, vil indførslen af muligheden for at klassificere en lagkomponent som sikret post i en fair value hedge for visse sikringsforhold betyde en reduktion af 184 IFRS 9 4.2.1 185 IFRS 9 4.3.3 og B4.3.5(e) 186 IAS 39 81 187 IAS 39 91 188 IAS 39 91(b) og (c) 189 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 7 50

sikringsineffektivitet, der ikke er overensstemmelse med faktiske sikringsforhold. En ineffektivitet der kan betyde, at disse klassificerede sikringsforhold ikke kan leve op til effektivitetskravene. Hvormed brugen af hedge accounting skal ophøre. 190 Selv hvis sikringsforholdet stadig lever op til effektivitetskravene, har sikringsineffektiviteten betydning. I eksempel 6 vil f.eks. kun fair value ændringer for 75 % af 85 mio. DKK(63, 75 mio. DKK) blive indregnet i resultatopgørelsen, selvom den faktiske sikring sikrer 75 mio. DKK. 191 Klassificeres et nyt sikringsforhold for at kompensere for dette, vil late hedge issue kunne medføre ineffektivitet alligevel. Ved at tillade klassifikation af lagkomponenter som sikrede poster i fair value sikringer, er det dermed sandsynligt, at sikringsineffektivitet indregnet i resultatopgørelsen, 192 der ikke stemmer overens med det faktiske sikringsforhold, reduceres. De nye muligheder i IFRS 9 kan derfor skabe større overensstemmelse mellem det faktiske sikringsforhold og risikostyrelsen og den regnskabsmæssige behandling af disse. Dette kan gøre regnskabsinformationen mere nyttigt for brugene af denne. Endvidere er sikring ud fra lagkomponenter en normal risikostyringsstrategi. 193 Derved underbygges, at ændringen vil kunne styrke den nævnte overensstemmelsen. Udvidelsen af lagkomponenter, der kan klassificeres som sikrede poster kan derved resultere i information, som bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation og dermed enhedens opnåede afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Afsnit 2.2 indeholder en analyse, af hvad det kan have af betydning for nytteværdien af regnskabsinformation. Hvorfor der henvises dertil. 190 IFRS 9 6.5.6 og IAS 39 88 og 91(b) 191 IAS 39 89 192 IFRS 9 6.5.8 og IAS 39 89 193 IFRS Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.203 og BC6.205 51

6 En gruppe af poster som sikret post 6.1 Beskrivelse og illustration 6.1.1 Overordnet Efter IAS 39 kan en gruppe af poster, der har ensartede risikokarakteristika klassificeres samlet som en sikret post. 194 En gruppe af poster kan og skal dog kun klassificeres som sikret post, hvis følgende yderligt er opfyldt: - De individuelle poster deler den risiko der sikres og - Fair value ændringer i de individuelle poster, der forårsages af den sikrede risiko er omtrent proportionel med fair value ændringen i den samlede gruppe af poster, der forårsages af den sikrede risiko. 195 IAS 39 tillader ikke at grupper af poster, som udgør nettopositioner klassificeres som sikrede poster. 196 Dog er der en undtagelse herfor i IAS 39 81A. I stedet må en enhed specifikt klassificere poster for at opnå et resultat, der er lignende det, som ville være opnået hvis en gruppe af poster, der udgør nettoposition, kunne være klassificeret. 197 Et problem herved er dog, at f.eks. indfrielse af nogle eller alle de udvalget forpligtelser vil betyde, at resultatet ikke bliver lignende det, der ville være opnået ved en klassifikation af en gruppe af poster, som udgør en nettoposition som sikret post. Endvidere tages der ikke højde for den naturlige sikring, som ligger internt i gruppen af poster. 198 Med IFRS 9 er der sket en ændring heri. Efter IFRS 9 tillades en gruppe af poster klassificeret som sikrede poster, hvad enten det er en nettoposition eller ej, hvis følgende betingelser er opfyldte: - Gruppen består af poster, som individuelt kvalificerer sig som sikrede poster. - Risikostyrelsen foregår på gruppeniveau for gruppen af poster som sikres. - For så vidt angår cash flow sikringer af grupper af poster, hvis ændringer i cash flow individuelt ikke forventes omtrent at være proportional med den samlede gruppes ændringer i cash flow, således at risikopositioner modvirker hinanden(en nettoposition), kan grupperne kun klassificeres som sikret post hvis: 194 IAS 39 78 195 IAS 39 83 196 IAS 39 84 197 IAS 39 AG101 198 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 20 52

o det er en sikring af valutarisiko og o det specificeres i hvilke perioder det forventes de forventede transaktioner påvirker resultatopgørelsen og transaktionernes natur og størrelse. 199 Som det fremgår, er kravet om ensartet risikokarakteristika ikke blevet overført i IFRS 9. I stedet er der blevet indført et krav om, at risikostyrelsen sker på gruppeniveau for gruppen af poster. 200 Derved sikres der større overensstemmelse mellem brugen af hedge accounting og virksomhedens risikostyring. 201 Endvidere er det efter IFRS 9 muligt, at klassificere grupper af poster som sikrede poster i tilfælde hvor ændringer i de individuelle poster, der forårsages af den sikrede risiko ikke er omtrent proportionel med ændringen i den samlede gruppe af poster. Dette er dog underlagt ovennævnte begrænsning for cash flow sikringer. 202 Kravet i IAS 39 angående omtrent proportionelle fair value ændringer begrænser væsentlig hvilke grupper af poster, der kan klassificeres som sikrede poster. F.eks. vil en portefølje af aktier baseret på en aktieindeks næppe kunne efterleve dette krav. 203 6.1.2 Sikring af nettoposition Hvis en enhed klassificerer en gruppe af poster, der udgør nettoposition som sikret post efter IFRS 9, er det bruttopositionerne, som skal klassificeres som sikret post. 204 Vurderingen af om effektivitetskravene i IFRS 9 6.4.1(c) er opfyldt for en sådan gruppe udføres ud fra forholdet mellem: - Ændringer i værdien for de poster i gruppen som har en effekt lignende sikringsinstrumentets effekt sammen med sikringsinstrumentets fair value ændringer og - Ændringer i værdien for de poster i gruppen, som ikke har en effekt lignende sikringsinstrumentets effekt. 205 Det fremgår af ovenstående, at der er særlige regler for cash flow sikringer af grupper af poster, der udgør en nettoposition. 206 Baggrunden herfor er at reducere mulighederne for resultatstyring. 207 199 IFRS 9 6.6.1 200 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 38 201 IFRS 9 6.6.1 og B6.6.1 202 IFRS 9 6.6.1 203 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 18-19 204 IFRS 9 B6.6.4 205 IFRS 9 B6.6.5 206 IFRS 9 6.6.1(c) og B6.6.8 53

Eksempel 7 Cash flow sikring af en nettoposition for valutarisikoen Virksomhed J forventer om 8 måneder at sælge produkter for 950 mio. yen til japanske detailsmykkeforretninger og foretage køb for 1.050 mio. yen om 10 måneder. Transaktionerne anses for meget sandsynlige. Virksomhed J har DKK som funktionelvaluta og ønsker derfor at sikre mod valutarisikoen for nettopositionen på 100 mio. yen. Virksomheden indgår derfor en valutaterminskontrakt på køb af 100 mio. yen til en fast pris på 5 mio. DKK om 8 måneder. Virksomhed J ønsker at benytte hedge accounting på sikringsforholdet mellem bruttogrupperne af cash flow, som udgør en nettoposition på outflow af 100 mio. yen og valutaterminskontrakten. Derfor specificeres derfor følgende i dokumentationen af sikringsforholdet i forbindelse med klassifikationen af cash flow sikringen: - Det forventede salg af produkter for 950 mio. yen udgøres af et forventet salg af 40.000 armbånd af typen Royal for 200 mio. yen og 100.000 armbånd af typen Deluxe for 750 mio. yen. Salgene forventes at påvirke resultatopgørelsen om 8 måneder, hvor transaktioner forventes af finde sted. Dette er i 2. regnskabsperiode. - Det forventede køb for 1.050 mio. yen udgøres af et forventet køb af imiterede diamanter for 250 mio. yen og 8 produktionsmaskiner af typen Power for 800 mio. yen. o De imiterede diamanter forventes brugt i produktionen af produkter som sælges over 2. og 3. regnskabsperiode og vil derfor påvirke resultatopgørelsen i disse perioder. o 3 af de købte produktionsmaskiner skal benyttes til at producere Royal armbånd fra starten af 3. regnskabsperiode og forventes afskrevet lineært over 12 år. Resultatopgørelsen forventes derfor påvirket af købet i regnskabsperioderne 3-14. o 5 af de købte produktionsmaskiner skal benyttes til at producere Deluxe armbånd fra starten af 2. regnskabsperiode og forventes afskrevet lineært over 9 år. Resultatopgørelsen forventes derfor påvirket af købet i regnskabsperioderne 2-10. Ved klassifikation af en gruppe af poster, der udgør en nettoposition i en cash flow sikring, skal bestemmelsen af beløb, som skal indregnes i cash flow sikringsreserven gennem anden totalindkomst fortages ud fra forholdet mellem: 208 207 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.452-454 208 IFRS 9 6.5.11 54

- ændringer i værdien for de poster i gruppen, som har en effekt lignende sikringsinstrumentets effekt sammen med sikringsinstrumentets fair value ændringer og - ændringer i værdien for de poster i gruppen, som ikke har en effekt lignende sikringsinstrumentets effekt. Ændringer i værdien for de poster i gruppen, som har en effekt lignende sikringsinstrumentets indregnes dog ikke i cash flow sikringsreserven gennem anden totalindkomst og/eller i resultatopgørelsen, før de relaterende transaktioner indregnes. I eksempel 7 vil der være når armbåndene sælges til de japanske detailsmykkeforretninger. 209 Gevinster og tab ved sikring af en gruppe af poster, som udgør en nettoposition, hvis sikrede risiko påvirker forskellige regnskabsposter i resultatopgørelsen og opgørelsen for anden totalindkomst skal præsenteres på en separat regnskabspost. 210 For aktiver og forpligtelser som fair value sikres sammen i en gruppe, skal gevinster og tab på de individuelle aktiver og forpligtelser justere disses bogførte værdi i overensstemmelse med IFRS 9 6.5.8(b). 211 IFRS 9 tillader endvidere modsat IAS 39, at en gruppe af poster, som udgør en nettoposition på nul under visse betingelser klassificeres som sikret post i et sikringsforhold, uden at der klassificeres et sikringsinstrument. 212 At nettopositionen er på nul betyder, at posternes individuelle risiko bliver fuldkommen modvirket internt i gruppen. Situationer hvor en gruppe af poster udgør en nettoposition på nul må forventes at forekomme sjældent. 213 Af denne grund vil muligheden i IFRS 9 ikke blive behandlet yderligere. Eksempel 7 fortsat Cash flow sikring af en nettoposition for valutarisikoen Kursen på yen på forskellige tidspunkter Nu: 5 DKK = 100 yen 1 DKK = 20 yen Efter 8 måneder: 4 DKK = 100 yen 1 DKK = 25 yen 209 IFRS 9 B6.6.9 210 IFRS 9 6.6.4 og B6.6.15-B6.6.16 211 IFRS 9 6.6.5 212 IFRS 9 6.6.6 og IAS 39-84 213 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.467 55

Efter 10 måneder: 3 DKK = 100 yen 1 DKK = 33,33 yen For overskueligheden skyld sættes spotkursen lig forwardkursen og det forventede cash flow efter 10 måneder tilbagediskonteres ikke til udgangen af 8. måned i forbindelse med bestemmelse af beløbet, som indregnes i cash flow sikringsreserven. 214 Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforholdet efter IFRS 9, hvor gruppen af cash outflows og inflows klassificeres som sikret post, bliver derfor som følger: Beløb i mio. DKK Debit Kredit Nu Ingen påvirkning af regnskabet - - Efter 8 måneder Kontantbeholdning 38,00 Omsætning 38,00 Terminskontrakt 1 Cash flow sikringsreserve via anden totalindkomst 1 Cash flow sikringsreserve via anden totalindkomst 9,5 Separat post på resultatopgørelsen 9,5 Kontantbeholdning 1 Terminskontrakt 1 Efter 10 måneder Kontantbeholdning 31,5 Anlægsaktiver 24 Råvarelager 7,5 I løbet af regnskabsperiode 2-14 Cash flow sikringsreserve via anden totalindkomst 10,5 Separat post på resultatopgørelsen 10,5 Påvirkningen af resultatopgørelsen efter 8 måneder er 47,5 mio. DKK(38+9,5). Dette svarer til det sikrede cash flow på for salgene. Cash flow sikringsreserven er på dette tidspunkt negativ med 10,5 mio. DKK(-9,5-1). Denne omklassificeres til resultatopgørelsen, når det sikrede cash flow 214 IFRS 9 6.5.11(a) og (b) og B6.6.9 56

fra købene rammer resultatopgørelsen. Dette vil være når produkterne, som de imiterede diamanter indgår i, sælges, og når produktionsmaskinerne afskrives. Valutakursændringer fra måned 8 til 10 og disses påvirkning af cash flowet til købene ligger uden for sikringsperioden. Disse kan naturligvis sikres ved indgåelse af endnu en valutaterminskontrakt. Efter IAS 39 er det ikke en mulighed at klassificere gruppen af aktiver, som udgør en nettopositionen på outflow af 100 mio. yen som den sikrede post. I stedet kan Virksomhed J f.eks. klassificere et cash flow på 100 mio. yen ud af det samlede forventede cash flow på 800 mio. yen til de forventede køb af produktionsmaskiner som den sikrede post. 215 For beløbet indregnet i cash flow sikringsreserven benytter virksomheden IAS 39 98(b), hvorefter beløbet i cash flow sikringsreserven inkluderes i kostprisen på maskinerne. 216 Følgende posteringer foretages derfor efter IAS 39: Beløb i mio. DKK Debit Kredit Nu Ingen påvirkning af regnskabet - - Efter 8 måneder Kontantbeholdning 38,00 Omsætning 38,00 Terminskontrakt 1 Cash flow sikringsreserve via anden totalindkomst 1 Kontantbeholdning 1 Terminskontrakt 1 Efter 10 måneder Kontantbeholdning 31,5 Cash flow sikringsreserve via anden totalindkomst 1 Anlægsaktiver 1 Beløbet, som er akkumuleret i cash flow sikringsreserven påvirker derfor resultatopgørelsen i takt med at produktionsmaskinerne afskrives. 215 IAS 39 81 og AG101 216 IAS 39 98(b) 57

Det fremgår heraf, at der ikke er markant forskel mellem IFRS 9 og IAS 39, hvad angår behandlingen af værdiændringer i terminskontrakten. Ændringerne indregnes i begge tilfælde i cash flow sikringsreserven anden totalindkomst. Forskellen ligger i at ændringerne i terminskontraktens værdi efter IFRS 9 kommer til at påvirke resultatopgørelsen på en separat regnskabspost, mens den efter IAS 39 påvirker samme regnskabspost som de købte anlægsaktiver. 217 Derimod er der fundamental forskel i måden, hvorpå den naturlige sikring behandles regnskabsmæssigt. Med den naturlige sikring menes der modvirkende effekt internt i gruppen i henhold til en eller flere risici. I eksemplet er der en naturlig sikring mellem det forventede cash inflow på 950 mio. yen og 950 mio. yen af det forventede outflow på 1.050 mio. de første 8 måneder. Når posterne i en naturlig sikring ikke påvirker resultatopgørelsen i samme regnskabsperiode, reflekterer resultatopgørelsen efter IAS 39 s regler ikke substansen i den faktiske sikring. 218 Dette er fordi hedge accounting efter IAS 39 kun benyttes på de udvalgte sikrede poster og ikke den samlede gruppe af poster, som udgør en nettoposition. Den regnskabsmæssige behandling af den faktiske sikring efter IAS 39 tager således ikke højde for den naturlige sikring. Derfor påvirkes resultatet af tabet på cash flowet fra salgene forårsaget af fald i yen-kursen, selvom dette modvirkes af gevinsten på cash flowet til købene. Når de købte aktiver i regnskabsperioderne 2-14 påvirker resultatopgørelsen, vil der som en konsekvens heraf heller ikke blive taget højde for den naturlige sikring. Efter IFRS 9 er påvirkningen af resultatopgørelsen lig det sikrede cash flow for salgene. Dette sker fordi tabet på cash flowet fra salgene forårsaget af faldet i yen-kursen sammen med tabet på terminskontrakten bliver udskudt til de perioder hvor gevinsten på cash flowet til købene påvirker resultatopgørelsen, således at disse modvirker hinanden regnskabsmæssigt. Dette sker på måden illustreret ovenfor. Efter IAS 39 er det kun tabet på terminskontrakten som udskydes. 6.2 Analyse Af eksempel 7 fremgår det, at muligheden i IFRS 9 for at kunne klassificere en gruppe af poster, der udgør en nettoposition som den sikrede post formentlig vil resultere i større overensstemmelse mellem en faktisk sikring af en nettoposition og den regnskabsmæssige behandling af denne. En sammenhæng, som vil skabe mindre volatilitet i resultatet, der ikke reflekterer enheder faktiske sikringsforhold og risikostyring. Dette forstærkes af, at enheder ofte vil risikostyre på baggrund af 217 IFRS 9 B6.6.15 og IAS 39 98(b) 218 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 20 58

nettopositioner. 219 IAS 39 s begrænsede muligheder for benyttelse af hedge accounting på sikringer af grupper af poster er derfor ikke overensstemmende med enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring. 220 Klassifikation af udvalgte poster som sikret post i tilfælde af et faktisk sikringsforhold af en nettoposition er som illustreret i eksempel 7 ikke altid et attraktivt alternativ til klassifikation af en nettoposition. Endvidere vil en sådan udvælgelse være arbitrær i forhold til det faktiske sikringsforhold. 221 De udvidede muligheder for benyttelse af hedge accounting på sikringer af grupper af poster i IFRS 9 kan derfor føre til større overensstemmelse mellem enheders risikostyring og regnskabsinformationen. På baggrund heraf er det sandsynligt, at denne udvidede mulighed vil resultere i regnskabsinformation, som bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation og derved enhedens opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af, hvad dette kan betyde for nytten af informationen. Der henvises derfor til afsnittet. At gevinst og tab ved visse sikringer af grupper af poster, der udgør nettopositioner skal præsenteres på en separat regnskabspost 222 i resultatopgørelsen betyder dog, at den regnskabsmæssige behandling af sikringen ikke fuldstændig matcher faktiske sikringer og derved enheder risikostyring. Dette ses i eksempel 7, bl.a. ved at omsætningen ikke reflekterer det sikrede cash flow fra salgene. Dette betyder, at sikringsgevinster og tab behandles inkonsistens, da behandlingen vil afhænge af om det er en nettoposition, som sikres eller ej. Denne inkonsistens kan resultere i øget kompleksitet og reduktion af forståeligheden af informationen, da den regnskabsmæssige behandling vil være afhængig af hvilke poster, der indgår i gruppen, som sikres af en enhed. Herunder kan forståelse af hvorledes brugen af hedge accounting påvirker regnskabet svækkes. De øgede oplysningskrav kan dog afhjælpe det(se afsnit 10). Dette understøttes af, at flere respondenter har i comment letters udtrykt modvilje mod præsentation af gevinster og tab på en separat regnskabspost. Baggrunden herfor er netop bekymringer omkring den regnskabsmæssige refleksion af enheders risikostyring og øget kompleksitet. 223 Muligheden for at benytte hedge accounting på nettoposition øger kompleksiteten af risikostyringsstrategier, der kvalificerer sig benyttelse af hedge accounting. 224 Dette kan resultere i 219 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 20 220 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.427-431 og BC6.439 221 Major Issues Related to hedge Accounting side 28 222 IFRS 9 6.6.4 og B6.6.13-B6.6.16 223 Hedge accounting: Comment letter summary(agenda paper 7B) 43 224 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 5 59

mere kompleks regnskabsinformation og derved information, som er svære at forstå. Dermed er der forskellige konsekvenser af ændringerne, der kan påvirke forståeligheden af regnskabsinformationen negativt. Som gennemgået i beskrivelsen og illustrationen vil det ofte være muligt at klassificere udvalgte poster i stedet for at klassificere en gruppe af poster, der udgør en nettoposition. Derved vil det ofte være muligt at klassificere et sikringsforhold efter IAS 39, selvom den faktiske sikring er af en nettoposition. Dog er det alligevel sandsynligt, at udvidelsen af grupperne, der kan klassificeres som sikret post vil resultere i at flere fair values skal bestemmes. Klassifikation af udvalgte poster betyde, at der kun skal bestemmes fair values for disse poster. Ved klassifikation af en gruppe af poster, der udgør en nettoposition, skal der bestemmes fair values for alle posterne i gruppen. En analyse af hvad bestemmelse af flere fair value kan betyde for nytteværdien af regnskabsinformation er foretaget i afsnit 2.2. 6.3 Sikring af en komponent af en gruppe af poster Der er nogle yderligere krav i IFRS 9 ved klassifikation af en lagkomponent af en gruppe af poster i forhold til klassifikation af en lagkomponent af en enkel post: - Posterne i gruppen skal være udsat for den samme sikrede risiko. 225 - For en sikring af eksisterende enheder, skal enheden kunne identificere gruppen af poster, hvorfra laget er udvalgt. 226 Der henvises herudover til afsnit 5.3 for en gennemgang af lagkomponenter som sikret post. 225 IFRS 9 6.6.3(c) 226 IFRS 9 6.6.3(d) 60

7 Kvalificerende kriterier De kvalificerende krav for at kunne benytte hedge accounting i IAS 39 og IFRS 9 har flere ligheder. F.eks. kræver begge standarder at et sikringsforhold ved dennes påbegyndelse formelt dokumenteres og klassificeres. Med IFRS 9 er det indført, at denne vurdering skal indeholde en analyse af kilder til sikringsineffektivitet. Endvidere skal sikringsforhold bestå af sikringsinstrumenter og sikrede poster, der kan klassificeres som sådanne. 227 7.1 Effektivitetskravene 7.1.1 Beskrivelse og illustration Efter IFRS 9 er effektivitetskravene: - at der er et økonomisk forhold mellem sikringsinstrumentet og den sikrede post, - at værdiændringer, der er et resultat af det økonomiske forhold ikke domineres af værdiændringer som forårsages af kreditrisiko og - at sikringsforholdets sikringsratio(hedge ratio) skal svare til den, som fremkommer af den mængde af en sikret post enheden faktisk sikrer og den mængde af sikringsinstrumentet enheden faktisk benytter til at sikre denne. Sikringsratioen må dog ikke reflektere vægtning af sikringsinstrumentet og den sikrede post, som skaber sikringsineffektivitet, der er inkonsistent med formålet med hedge accounting. 228 At der er et økonomisk forhold mellem sikringsinstrumentet og den sikrede post vil sige, at disses værdier systematisk forventes at ændre sig således, at de bevæger sig i modsatte retning pga. den samme risiko. 229 Kreditrisikoen skal anses som værende dominerende, hvis denne resulterer i værdiændringer, som frustrerer(neutraliserer) værdiændringer forårsaget af signifikante ændringer i den sikrede post eller sikringsinstrumentets underliggende. 230 Både modpartens og enhedens egen kreditrisiko er relevant. Det sidste af de tre ovennævnte effektivitetskrav beskrives bedst med et eksempel: 227 IFRS 9 6.4.1(b) og B6.4.2, IAS 39 88(a) og EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 30 228 IFRS 9 6.4.1(c) 229 IFRS 9 B6.4.4-B6.4.5 230 IFRS 9 B6.4.7 61

- Hvis en enhed i dennes risikostyring sikrer en teoretisk mængde på 250 med et sikringsinstrument gældende en teoretisk mængde på 300, giver dette en sikringsratio på ( ). Enheden skal derfor klassificere sikringsforholdet med en sikringsratio på, men denne kan godt være f.eks., da dette resulterer i en sikringsratio på. Dette vil reelt sige, at der skal være overensstemmelse mellem den klassificerede sikringsratio og den sikringsratio, som benyttes til risikostyring. Hvis brug af en sådan sikringsratio skaber sikringsineffektivitet, som er inkonsistent med formålet med hedge accounting, skal enheden dog justere sikringsratioen. Derved bliver den klassificerede sikringsratio ikke lig den faktiske. 231 Baggrunden herfor er, at IASB er bekymret for, at enheder bevidst vil under-sikre, for undgå at sikringsineffektivitet indregnes i resultatopgørelsen ved en cash flow sikring eller for opnå øget indregning af sikrede posters fair value ændringer ved en fair value sikring. 232 Efter IAS 39 er effektivitetskravene: - at sikringen forventes meget effektivt at udligne ændringer i cash flow eller fair value i overensstemmelse med den dokumenterede risikostyringsstrategi, 233 - at sikringens effektivitet kan måles pålidelig 234 og - at sikringen vurderes løbende, og det bedømmes, at denne har været effektiv siden klassifikationen af sikringsforholdet. 235 En sikring anses som værende meget effektiv, hvis den både forventes, at være meget effekt til at udligne ændringer i cash flow eller fair value, og det faktisk resultat af denne udligning ligger indenfor intervallet 80-125 %. 236 Hverken IFRS 9 eller IAS 39 specificerer en bestemt metode, som skal benyttes til vurdering af effektivitetskravenes opfyldelse. 237 231 IFRS 9 B6.4.10 232 IFRS 9 B6.4.11, Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.251 og EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 35-37 233 IAS 39 88(b) 234 IAS 39 88(d) 235 IAS 39 88(e) 236 IAS 39 AG105 237 IFRS 9 B6.4.13 og IAS 39 AG 107 62

7.1.2 Analyse Med IFRS 9 er der indført en mere principbaseret tilgang til effektivitetsvurderingerne. 238 Et af formålene med 80-125 % intervallet er at forhindre, at enheder bevidst klassificerer sikringsforhold, der systematisk skaber sikringsineffektivitet for at opnå et bestemt regnskabsmæssigt resultat. Hvis dette gøres, vil det resultere i øget mulighed for at falde udenfor intervallet. For at forhindre at afskaffelsen af dette krav i IFRS 9 vil føre til klassificeringer af sådanne sikringsforhold, er kravet til sikringsratioen blevet indført. 239 Denne ændring har følgende fordele: - Det klassificerede sikringsforhold viser det faktiske sikringsforholds karakteristika og derved også den regnskabsaflæggendes enheders forventning til faktiske sikringsforholds ineffektivitet. - Der skabes større overensstemmelse mellem enheders risikostyring og brugen af hedge accounting. Disse fordele fremkommer ved, at den klassificerede sikringsratio efter IFRS 9 ikke er et valg. Efter IAS 39 kan der vælges klassifikation et sikringsforhold med en sikringsratio, som afviger fra det faktiske sikringsforhold, så længe sikringseffektiviteten holder sig indenfor 80-125 % intervallet. 240 Derved vil denne ændring kunne betyde en reduktion af sikringsineffektivitet, der ikke er overensstemmende med enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring. En central forskel mellem ovenstående effektivitetskrav er, at effektiviteten efter IFRS 9 udelukkende vurderes prospektivt, mens effektiviteten efter IAS 39 både vurderes prospektivt og retrospektivt. En regnskabsaflæggende enhed skal efter IAS 39 derfor foretage to effektivitetsvurderinger for hvert sikringsforhold. Bl.a. derfor er udførelse af effektivitetsvurderingerne mere byrdefulde efter IAS 39 end IFRS 9. Visse enheder kan på baggrund af denne byrde undlade at klassificere sikringsforhold, selvom faktiske sikringsforhold, der lever op til de kvalificerende krav, eksisterer. Dette resulterer i manglende overensstemmelse mellem enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring og brugen af hedge accounting. En konsekvens af de mindre byrdefulde krav i IFRS 9 kan være en reduktion af en sådan uoverensstemmelse ved at flere faktiske sikringsforhold klassificeres. Dette vil ydermere betyde, at 238 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.233, BC6.248, BC6.255 og KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 1 239 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.240 og BC6.247-BC6.248 240 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.249 og BC6.252 63

flere fair values skal bestemmes. I det omfang flere faktiske sikringsforhold vil kunne opfylde de nye effektivitetskrav forstærkes dette yderligt. Det fremgår af ovenstående, at flere aspekter af ændringerne i effektivitetsregler kan føre til større overensstemmelse mellem enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring og regnskabsinformationen fra disse enheder. Dette vil betyde regnskabsinformation, som bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation og dermed enheders opnåede afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Endvidere er det sandsynligt at ændringer vil resultere i, at flere fair values skal bestemmes. Der henvises til afsnit 2.2 for en analyse af, hvad sådanne resultater kan betyde for nytteværdien af regnskabsinformationen. Erstatning af 80-125 %-reglen med sikringsratio-reglen kan, udover hvad, der fremgår af overstående, påvirke regnskabsinformationens troværdige repræsentation og sammenlignelighed. Ved at det efter IAS 39 er muligt, at klassificere et sikringsforhold med en sikringsratio, som afviger fra det faktiske sikringsforhold(dog underlagt 80-125 % intervallet), gives der en mulighed for at klassificere sikringsforhold for at opnå et bestemt resultat. Dette kan føre til bevidste bias i informationen og dermed skade neutraliteten af denne. Sikringsratio-reglen samt reglen om at sikringsratioen ikke må reflektere en vægtning, der er inkonsistent med formålet med hedge accounting, forhindre, at lignende er muligt efter IFRS 9. 241 Dermed er det muligt, at de pågældende ændringer vil resultere i regnskabsinformation, der er mere neutralt og derved er en mere troværdig repræsentation, af hvad informationen forgiver at afbilde. Muligheden i IAS 39 kan desuden have ugunstig betydning for sammenligneligheden. Hvis nogle enheder f.eks. klassificerer sikringsforhold med sikringsratios, som afviger fra faktiske sikringsforhold, mens andre enheder for lignende faktiske sikringsforhold klassificerer sikringsforhold med sikringsratios, som ikke afviger fra de faktiske sikringsforhold, vil den regnskabsbehandling være forskellig, selvom det er lignende sikringsforhold, hvorpå der benyttes hedge accounting, som afbildes. Dermed er et andet muligt resultat af ændringerne en forringelse af sammenligneligheden af regnskabsinformationen. Dog betyder det, at klassifikationen af lignende faktiske sikringsforhold er foretaget med samme sikringsratio ikke, at det klassificerede sikringsforhold er det samme. Dette er illustreret ovenstående, ved at og begge giver en sikringsratio på. Dette kan muligvis reducere den potentielle forbedring af sammenligneligheden af regnskabsinformation, ændringen kan resultere i. Lignende kan være gældende på tværs af perioder. 241 IFRS 9 B6.4.11(a) 64

Enheder, som benytter IFRS 9, skal i henhold til IFRS 7 oplyse kilder til sikringsineffektivitet. 242 Ved at kræve overensstemmelse mellem det faktiske sikringsforholds sikringsratio og det klassificerede sikringsforholds sikringsratio, giver disse oplysninger information til regnskabsbrugere omkring kilder til ineffektivitet i de faktiske sikringsforhold. Derved kan sikringsratio-reglens indførsel i IFRS 9 betyde information, som i højere grad sætter kapitalydere i stand til at vurdere effektiviteten af enheders risikostyring. Dette vil være relevant i forbindelse med estimering af fremtidige cash flows til og fra en enhed. Derved kan sikringsratio-reglen resultere i mere relevant information. IASB s outreach aktiviteter har vist, at mange deltagere i disse bl.a. finder effektivitetsvurderingerne under IAS 39: - arbitrær, byrdefulde og besværlige at udføre og - dette resulterer i manglende overensstemmelse mellem hedge accounting og enheders risikostyringsstrategi. 243 Dette understøtter flere som af de ovenstående vurderinger. 7.2 Genbalancering(Rebalancing) 7.2.1 Beskrivelse Hvis et sikringsforhold ophører med at opfylde kravet til sikringsratioen, skal en enhed efter IFRS 9 justere sikringsratioen(genbalancere) og derved undgå at bringe brugen af hedge accounting til ophør. Dette er betinget af, at risikostyringsmålet med sikringsforholdet er det samme. 244 Genbalancering betyder, at en enhed justerer de klassificerede mængder af sikringsinstrumentet eller den sikrede post for et eksisterende sikringsforhold med det formål, at sikringsratioen for det klassificerede sikringsforhold fortsat skal opfylde effektivitetskravene. 245 Sikringsineffektivitet skal indregnes umiddelbart før genbalanceringen. 246 Genbalanceringen påvirker derfor kun sikringsineffektiviteten fremadrettet. Genbalanceringen vil normalt reflektere justeringer i mængden af en sikret post enheden faktisk sikrer eller i mængden af sikringsinstrumentet enheden faktisk 242 IFRS 7 22B, 23D-23E og 24C 243 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.232 244 IFRS 9 6.5.5 og B6.5.15 245 IFRS 9 B6.5.7 246 IFRS 9 B6.5.8 65

benytter til at sikre denne. 247 Hvis en justering fører til en reduktion af den klassificerede sikret post, skal denne reduktion behandles som et delvist ophør med brug af hedge accounting. 248 Hvis sikringsratioen justeres efter IAS 39, skal der ophøres med brug af hedge accounting på hele det oprindelige sikringsforhold og derefter klassificere et nyt, hvilket kan føre til regnskabsmæssig sikringsineffektivitet pga. late hedge issue. 249 7.2.2 Analyse Indførslen af IFRS 9 s regel om genbalancering frem for at brugen af hedge accounting skal bringes til ophør vil, i henhold til ovenstående, kunne resultere i en reduktion af sikringsineffektivitet, som ikke stemmer overens med den faktiske sikring. Endvidere kan reglen om genbalancering skabe større overensstemmelse mellem reglerne for hedge accounting og enheders risikostyring. Enheder vil ofte justere sikringsratioen for et faktisk sikringsforhold pga. af ændringer i omstændighederne uden at formålet med sikringen har ændret sig. At kunne reflektere dette regnskabsmæssigt, uden at være tvunget til at skulle bringe et sikringsforhold til ophør i sin helhed og derefter klassificere et nyt, kan forbedre den nævnte overensstemmelse. 250 Indførslen af genbalancerings-reglen kan derved resultere i regnskabsinformation, der bedre reflektere faktiske sikringsforhold og risikostyring. Dette kan betyde, at den ydede information bedre reflektere den faktiske finansielle præstation og dermed enhedens opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af, hvad dette kan betyde for nytteværdien af regnskabsinformationen. 247 IFRS 9 6.4.1(c) og B6.5.14 248 IFRS 9 B6.5.20 249 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 7 og side 40 250 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.301 og BC6.305 66

8 Hedge accounting mekanismerne 8.1 Krav om basis adjustment 8.1.1 Beskrivelse IFRS 9 tillader brug af hedge accounting på de samme tre typer af sikringer som IAS 39(fair value sikringer, cash flow sikringer og sikringer af nettoinvesteringer i udenlandske virksomheder). 251 Endvidere er mekanismerne i den regnskabsmæssige behandling af klassificerede sikringsforhold gennemgående de samme. 252 Der er dog en mindre forskel, hvad angår benyttelse af hedge accounting på cash flow sikringer af fremtidige transaktioner, som resulterer i indregning af ikkefinansielle aktiver eller forpligtelser og cash flow sikringer af fremtidig transaktion på ikkefinansielle aktiver eller forpligtelser, der bliver bindende aftaler, hvorpå der benyttes fair value hedge accounting. 253 Efter IAS 39 er der valgmulighed mellem enten: - at omklassificere gevinster eller tab, der er indregnet i cash flow sikringsreserven gennem anden totalindkomst til resultatopgørelsen som en omklassifikationsregulering i de samme perioder som de anskaffede aktiver eller forpligtelser påvirker resultatopgørelsen. eller 254 - at gevinster eller tab, der er indregnet i cash flow sikringsreserven gennem anden totalindkomst fjernes herfra og inkluderes i den oprindelige kostpris eller anden regnskabsmæssige værdi(basis adjustment). 255 Valget skal træffes som et regnskabspraksisvalg og ikke for hvert relevant sikringsforhold. 256 Efter IFRS 9 er der ikke denne valgmulighed. Efter denne skal behandlingen ske som en basis adjustment. 257 8.1.2 Analyse Selve det at regnskabspraksisvalget i IAS 39 ikke videreføres til IFRS 9 kan styrke sammenligneligheden af regnskabsinformation, da en valgmulighed i sagen natur giver mulighed for forskellige valg/behandlinger på tværs af enheder og perioder. Krav om basis adjustment vil føre til at behandlingen af ovennævnte cash flow sikringer bliver den samme(basis adjustment) på tværs 251 IFRS 9 6.5.2 og IAS 39 86 252 IFRS 9 6.5.8-6.5.14 og IAS 39 89-102 253 IFRS 9 6.5.11(d)(i) og IAS 39 98 254 IAS 39 98(a) 255 IAS 39 98(b) 256 IAS 39 99 257 IFRS 9 6.5.11(d)(i) 67

af enheder. I og med at valgmuligheden i IAS 39 er et regnskabspraksisvalg 258 vil effekten af fjernelse af denne på sammenligneligheden af regnskabsinformation på tværs af perioder være yderst begrænset. Eftersom en bindende aftale, der sikres for valutakursrisikoen både kan behandles som en cash flow sikring og fair value sikring 259, vil ændring til et krav om basis adjustment kunne påvirke sammenligneligheden af regnskabsinformation yderligt. Fair value ændringer for en bindende aftale, der sikres i en fair value sikring vil nemlig skulle inkluderes den oprindelige regnskabsmæssige værdi af aktivet eller forpligtelsen, som den bindende aftale resulterer i. 260 Basis adjustment justerer ligeledes denne værdi. 261 Derved vil kravet om basis adjustment kunne føre til styrket sammenlignelighed af regnskabsinformation, eftersom den regnskabsmæssige behandling af en sikring af valutakursrisikoen for en bindende aftale i mindre grad vil påvirkes, af om denne vælges behandlet som en cash flow eller fair value sikring. Hvad kravet om basis adjustment derudover kan have af betydning for informationsværdien kan diskuteres. Den oprindelige regnskabsmæssige kostpris for f.eks. et ikke-finansielt aktiv kan med basis adjustment være forskellig fra den oprindelige kostpris for et identisk aktiv, hvorpå der ikke benyttes hedge accounting. Dette er et resultat af, at basis adjustment netop justerer kostprisen(eller anden regnskabsmæssige værdi). 262 Dermed vil to fuldstændige identiske aktiver kunne have forskellig bogført værdi i balancen. Dette kan anses som en svækkelse af sammenligneligheden af regnskabsinformation. Omvendte kan der også argumenteres for at den styrkes. Antag at to enheder forventer hver for sig at købe en produktionsmaskine om 6 måneder. Enhed A køber fra en national sælger, mens Enhed B køber fra en udenlandsk. Både Enhed A og B har den nationale valuta som funktionelvaluta. Enhed B indgår en valutaterminskontrakt på køb af den nødvendige mængde udenlandske valuta om 6 måneder til den nuværende kurs. Derved fastlåser Enhed B cash flow til af maskinen for så vidt angår valutarisikoen. Denne sikring gør, at Enhed A og B reelt er udsat for samme risiko i forbindelse med det fremtidige køb. Dette vil nemlig skabe større overensstemmelse mellem de to oprindelige indregnede kostpriser, i tilfælde hvor anskaffelserne har været udsat for samme risiko, da kostprisen derved justeres for den sikrede risiko, der oprindeligt(uden sikringen) 258 IAS 39 89 259 IFRS 9 6.5.4 og IAS 39 87 260 IFRS 9 6.5.9 og IAS 39 94 261 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.379 262 IFRS 9 6.5.11(d)(i), IAS 39 98(b) og Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.377 68

udgjorde forskellen mellem de to enheders anskaffelse. 263 Dermed kan brug af basis adjustment både anses som at styrke og svække sammenligneligheden af regnskabsinformation. Flere aspekter af IFRS 9 s krav om basis adjustment taler for en styrkelse af sammenligneligheden af regnskabsinformationen. Dog er det ikke fuldkommen entydigt, at sammenligneligheden styrkes. 8.2 Basis adjustment udenom anden totalindkomst 8.2.1 Beskrivelse Der er forskel i måden hvorpå den ovenfor omtalte basis adjustment udføres efter henholdsvis IAS 39 og IFRS 9. Efter IFRS 9 skal dette ske, uden at anden totalindkomst påvirkes. 264 Herved kommer beløbet, som indregnes i cash flow sikringsreserven til at påvirke totalindkomsten to gange, uden at første påvirkning af totalindkomsten neutraliseres(således at den samlede påvirkning af totalindkomsten går i nul) af den mellemliggende basis adjustment. Første gang når beløbet indregnes i cash flow sikringsreserven gennem anden totalindkomst. 265 Anden gang når aktivet eller forpligtelsen, i hvis kostpris eller anden regnskabsmæssig værdi beløbet indregnet i reserven er inkluderet, 266 påvirker resultatopgørelsen. Derved påvirkes totalindkomsten dobbelt af beløbet indregnet i cash flow sikringsreserven. Egenkapitalen påvirkes dog ikke dobbelt, i og med beløbet fjernes fra cash flow sikringsreserven, når dette inkluderes i aktivets eller forpligtelsens kostpris eller anden regnskabsmæssig værdi. 267 Efter IAS 39 sker basis adjustment gennem anden totalindkomst. 268 Dette fremgår ikke umiddelbart evident ud fra IAS 139-98(b), da denne modsat IAS 39-98(a) ikke tydeliggør dette. Desuden fremgår det ikke af Basis for Conclusions IFRS 9 - BC6.380. Derimod må det ud fra Implementation Guidance IAS 39 F.5.6. kunne konkluderes, at dette skal ske gennem anden totalindkomst. Derved påvirkes totalindkomsten ikke dobbelt af beløbet indregnet i cash flow sikringsreserven. Godt nok påvirkes totalindkomsten på samme tidspunkter som efter IFRS 9, men den første påvirkning neutraliseres, når basis adjustment sker gennem anden totalindkomst. 263 IFRS 9 6.5.11(d)(i), IAS 39 98(b) og Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.378 264 IFRS 9 6.5.11(d)(i) 265 IFRS 9 6.5.11(b) 266 IFRS 9 6.5.11(d)(i) 267 IFRS 9 6.5.15(b)(i) 268 IAS 39 98(b) og Implementation Guidance IAS 39 F.5.6 69

8.2.2 Analyse Ingen af disse to muligheder er umiddelbart særligt attraktive. Basis adjustment udenom anden totalindkomst fører som nævnt til at totalindkomsten påvirkes dobbelt. Dette er naturligvis ikke en troværdig repræsentation af det økonomiske fænomen, i og med at beløbet, som indregnes i cash flow sikringsreserven, kun påvirker enheden en gang. Baggrunden for ændringen er, at basis adjustment gennem anden totalindkomst har et andet problem. Når basis adjustment føres gennem anden totalindkomst, vil det fremstå, som om der er indtruffet en økonomisk hændelse som påvirker denne. Dette vil heller ikke være en troværdig repræsentation, da en sådan hændelse ikke har fundet sted. Hvorvidt ændringen fører til mere nyttig information er derfor vanskeligt at vurdere. 70

9 Ophør med benyttelse af hedge accounting 9.1 Ophør pga. manglende opfyldelse af de kvalitative kriterier 9.1.1 Beskrivelse IFRS 9 og IAS 39 indeholder mange ligheder hvad angår ophør med brug af hedge accounting. Efter begge standarder skal brugen af hedge accounting fremadrettet bringes til ophør, hvis de kvalificerende kriterier ikke længere opfyldes. Dette inkluderer at sikringsinstrumentet sælges, afvikles eller udnyttes. 269 Selvom der er overensstemmelse mellem disse regler i de to standarder, vil der alligevel være forskel på, hvornår disse regler fører til ophør med brug af hedge accounting. Dette er afledt af forskellene mellem de to standarders regler for kvalificerende kriterier gennemgået i afsnit 7. Der henvises derfor til afsnittet for beskrivelse, illustration og analyse. 9.2 Delvist ophør med benyttelse af hedge accounting 9.2.1 Beskrivelse Når en enheder vælger eller skal ophøre med at benytte hedge accounting på et sikringsforhold efter IAS 39, skal dette ske for sikringsforholdet i sin helhed. 270 IFRS 9 ændrer herpå, i og med at ophør med benyttelse hedge accounting på et sikringsforhold kan påvirke sikringsforholdet i sin helhed eller en del heraf. 271 Ophøret skal kun påvirke en del af sikringsforholdet, når kun en del heraf ikke længere kan opfylde de kvalificerende kriterier. 272 9.2.2 Analyse Enheder reducerer nogle gange deres faktiske sikringer og fortsætter dermed en del af sikringen. F.eks. hvis en del af nogle tidligere forventede fremtidige transaktioner ikke længere forventes at finde sted eller ved genbalancering. Det vil derfor reflektere den faktiske sikring bedre, hvis den regnskabsmæssige behandling af denne er en fortsættelse af brugen af hedge accounting på den del transaktionerne som stadig forventes at finde sted og er meget sandsynlige frem for et fuldt ophør og en klassifikation af et nyt sikringsforhold. Sidstnævnte kan som omtalt i tidligere afsnit føre til regnskabsmæssig ineffektivitet grundet late hedge issue. 273 At enheder efter IFRS 9 ikke skal afbryde et sikringsforhold i sin helhed for derefter at klassificere et nyt, når faktiske sikringsforhold tilpasses i henhold til enhedens risikostyring, kan gøre det 269 IFRS 9 6.5.6 og IAS 39 91 og 101 270 IAS 39 91 og 101 271 IFRS 9 6.5.6 272 IFRS 9 B6.5.27 273 EY Hedge Accounting under IFRS 9 side 7 og side 40 71

mindre byrdefuldt for enheder at benytte hedge accounting reglerne i IFRS 9. Det er dermed muligt, at flere enheder vil benytte hedge accounting, efter IFRS 9 er taget i brug. Dette kan dels resultere i større overensstemmelse mellem faktiske sikringsforhold og den regnskabsmæssige behandling af disse. Endvidere kan det betyde at der klassificeres flere sikringsforhold og at der derfor skal bestemmes flere fair values. 274 Det er derved sandsynligt, at ændringen kan føre til en reduktion af volatilitet, som ikke er overensstemmende med faktiske sikringsforhold og risikostyring. Dette kan føre til regnskabsinformation, der bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation og dermed hvilket afkast enheden har opnået fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Afsnit 2.2 indeholder en af, hvad dette kan betyde for nytteværdien af regnskabsinformationen. Samme afsnit indeholder desuden en analyse af betydningen af at flere fair values potentielt skal bestemmes. Der henvises derfor til det nævnte afsnit. 9.3 Tilbagekaldelse af klassifikation af sikringsforhold 9.3.1 Beskrivelse Efter IAS 39 kan en enhed frivilligt ophøre med at benytte hedge accounting ved at tilbagekalde klassifikationen af sikringsforholdet, selvom de kvalificerende kriterier stadig er opfyldte. 275 Muligheden for frivilligt ophør er ikke overført til IFRS 9. 276 9.3.2 Analyse En mulighed for frivilligt at ophøre med at benytte hedge accounting, når alle årsagerne til at sikringsforholdet i første omgang blev klassificeret stadig er gældende, vil sætte spørgsmål ved den oprindelige grund til at benytte hedge accounting. Hedge accounting vil som følge deraf risikere at blive reduceret til en regnskabsmæssig øvelse og ikke en refleksion af faktiske økonomiske forhold. 277 Afbrydelse af brugen af hegde accounting på faktiske sikringsforhold(som stadig opfylder de kvalitative kriterier) kan føre til større volatilitet i resultatopgørelsen, der ikke stemmer overens med de faktiske sikringsforhold. Dette som et resultat af, at sikringsinstrumenter i de faktiske sikringsforhold vil påvirke resultatopgørelsen ved frivilligt ophør med brug af hedge accounting 278 uden regnskabsmæssigt at blive modvirket af en påvirkning fra sikrede poster, selvom 274 IFRS 9 6.5.8 og 6.5.11(a) og IAS 39 89 og 96 275 IAS 39 91(c) og 101(d) 276 IFRS 9 B6.5.23 277 Basis for Conclusions IFRS 9 BC6.315, BC6.317, BC6.321-BC6.322 og BC6.327 278 IFRS 9 4.1.4, 4.2.1(a) og 6.2.1-6.2.2 og IAS 39 9 og 72 72

en sådan modvirkende effekt eksisterer i de faktiske sikringsforhold. Ophævelsen af muligheden for frivilligt ophør med brug af hedge accounting kan derved resultere i regnskabsinformation, der bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation og dermed enheders opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Der henvises til afsnit 2.2, som indeholder en analyse af betydningen af dette for nytteværdien af informationen. At det efter IFRS 9 ikke er muligt at tilbagekalde klassifikationen af sikringsforhold vil sandsynligvis føre til at flere fair values skal bestemmes. Dette som konsekvens af de fair values, der skal bestemmes for de sikringsforhold, som ellers vil være kaldt tilbage. For en analyse af hvad dette kan betyde nytten af regnskabsinformationen, henvises der ligeledes til afsnit 2.2. 73

10 Oplysninger 10.1 Beskrivelse For at komplementere den mere principbaseret tilgang til hedge accounting i IFRS 9 er kravene til oplysninger i IFRS 7 blevet ændret. 279 Efter de ændrede krav i IFRS 7 fremgår det at enheder, som benytter IFRS 9 skal give oplysninger om følgende: - Enhedens risikostyringsstrategi og hvordan denne bruges til at styre risiko. - Hvordan enhedens sikrings aktivitet kan påvirke enhedens fremtidige cash flows hvad angår beløb, timing og usikkerhed. - Hvilken effekt hedge accounting har haft på balancen, resultatopgørelsen og opgørelse af anden totalindkomst samt egenkapitalopgørelsen. Oplysningskravene herom er ikke uvæsentlige ændret og udvidet i forhold til reglerne gældende for enheder, der benytter IAS 39. En central forskel er, at udgangspunkter for afgivelse af oplysningerne ved brug af IAS 39 er typer af sikringer(fair value sikring, cash flow sikring og sikring af nettoinvestering i udenlandsk virksomhed) mens det ved brug af IFRS 9 er risikokategorier(f.eks. valutakursrisiko, vareprisrisiko og renterisiko). 280 Reglerne gælder dog kun for exposures, hvorpå enheden benytter hedge accounting. 281 Som omtalt i afgrænsningen vedlægges der en dybere beskrivelse af oplysningskravene som bilag 1 til interesserede læsere. 10.2 Analyse Udvidelser i detaljegraden og omfanget af oplysninger omhandlende risikostyringsstrategien og aktiviteterne kan giver brugerne en bedre forståelse af enheders risikostyring. 282 Det fremgår af ovenstående, at udgangspunktet for afgivelse af oplysningerne i relation til brugen af hegde accounting ved brug af IAS 39 er typerne af sikringer, mens udgangspunktet ved brug af IFRS 9 er risikokategorier. Denne ændring kan sandsynligvis forbedre brugernes forståelse af, hvilke typer risici enheder er udsat for. Herudover kan dette give bedre indblik i regnskabsaflæggende enheders risikostyringsstrategi og aktiviteter, da brugerne vil have mulighed for at vurdere disse for hver 279 KPMG First Impressions: IFRS 9 (2013) Hedge accounting and transition side 1 280 IFRS 7 21A-24F og 44Y 281 IFRS 7 21A og 44Y 282 IFRS 7 22-22C og 44Y 74

type af risiko, som sikres og benyttes hedge accounting på. Større forståelse for hvordan forskellige risici påvirker enheden og hvordan enheder håndtere disse vil i højere grad sætte kapitalydere i stand til at danne forventninger til fremtidige netto cash flows. I forlængelse heraf vil de udvidede krav til oplysninger omhandlende effekten af hedge accounting på regnskabet 283 kunne føre til bedre forståelse af hvordan enheders risikostyringsstrategi og aktiviteter påvirker regnskabet. Herunder vil de udvidede krav til oplysninger om sikringsineffektivitet kunne bidrage med et større indblik i, hvor effektivt enheder og disses ledelser risikostyrer. Dette vil ligeledes kunne bidrage til forbedrede forudsætninger for dannelse af forventninger til fremtidige cash flows. Derved er det muligt, at disse udvidelser vil resultere i information, som er mere relevant for kapitalydere. Ovenstående understøttes af at respondenter i IASB s outreach aktiviteter har givet udtryk for, at disse ikke analyserer enheders risikostyringsaktiviteter ud fra typer af sikring. Derimod ønskes der information, som bidrager til forståelse af de risici, som enhederne håndterer gennem risikostyringen og resultater efter sikring. 284 Endvidere skal oplysningerne, som skal ydes ved brug af IFRS 9 i højere grad end oplysningerne, som skal ydes ved brug IAS 39 adresserer, hvordan en enheds sikringsaktiviteter påvirker cash flows ind og ud af enheden. 285 Dette kan være brugbart i forbindelse med at estimere fremtidige netto cash flows. Af denne grund kan også disse ændringer resultere i mere relevant regnskabsinformation for kapitalydere. En mulig svaghed ved reglerne er, at oplysninger kun skal ydes i tilfælde, hvor der benyttes hedge accounting på en sikring af en exposure. 286 Hvis disse tilfælde ikke er repræsentativt for enheders risikostyring, kan en vurdering af enheders risikostyring udelukkende ud fra disse oplysninger give et fejlagtigt billede risikostyringen. Oplysninger, som giver et mere fuldstændigt billede af enheders risikostyring vil være mere relevante for kapitalydere, da disse vil være mere brugbare i forbindelse med dannelse af forventninger til fremtidige netto cash flows. Flere respondenter har da også i 283 IFRS 7 24-24F og 44Y 284 Basis for conclusions IFRS 7 BC35EE 285 IFRS 7 23-23F og 44Y 286 IFRS 7 21A og 44Y 75

comment letters udtrykt et ønske om oplysninger for sikringer, hvorpå der ikke benyttes hedge accounting. 287 287 Hedge accounting: Comment letter summary(agenda paper 7B) 47(c) 76

11 Overordnede analyser Selve det at udskifte hedge accounting reglerne i IAS 39 med reglerne i IFRS 9 medfører en svækkelse af sammenligneligheden. Ændringer i reglerne gør som illustreret i afhandlingen, at økonomiske fænomener, som substantielt er identiske regnskabsmæssigt, skal behandles forskelligt, alt efter om hedge accounting reglerne i IAS 39 eller IFRS 9 benyttes. Derved svækkes sammenligeligheden mellem en enheds regnskaber, hvori hedge accounting reglerne i IFRS 9 er benyttet og tidligere regnskaber, hvori de hedge accounting reglerne i IAS 39 er benyttet. I den periode hvor det er muligt enten at benytte hedge accounting reglerne i IAS 39 eller i IFRS 9 vil sammenligneligheden af regnskaber på tværs af enheder desuden kunne svækkes. 288 Efter en årrække vil dette fald i regnskabsinformationens sammenlignelighed aftage igen. Det sker som et resultat af, at IFRS 9 s regler for hedge accounting vil blive obligatorisk, og at regnskaber aflagt i henhold til IAS 39 s regler for hedge accounting vil have aftagende værdi for kapitalydere i takt med, at alderen på disse stiger. Det fremgår desuden af den foregående gennemgang af forskelle mellem de to standarder, at IFRS 9 gør det muligt at benytte hedge accounting i en række tilfælde, hvor det ikke er muligt at benytte hedge accounting efter IAS 39. Eftersom det er frivilligt om enheder klassificerer et pågældende sikringsforhold, 289 kan dette føre til en svækkelse af sammenligneligheden af regnskabsinformation. At brugen af hedge accounting er frivillig kan nemlig skade denne sammenlignelighed, dels ved at nogle enheder vælger at klassificere pågældende sikringsforhold, mens andre enheder vælger ikke at klassificere lignende sikringsforhold, og dels ved at samme enhed i nogle regnskabsperioder vælger at klassificere sikringsforhold og i andre perioder vælger ikke at klassificere lignende sikringsforhold. Udvidelse af tilfælde hvor dette kan forekomme kan derfor potentielt skade sammenligneligheden af regnskabsinformation. Endvidere illustrerer de foregående afsnit, at brugen af hedge accounting på visse områder er blevet mindre byrdefuld for regnskabsaflæggende enheder at benytte. Dette gælder f.eks. ændringerne i effektivitetskravene 290 og indførsel af delvist ophør med brug af hedge accounting. 291 Derudover fremgår det, at det er blevet muligt for enheder i højere grad at reflektere disse faktiske sikringsforhold og risikostyring i regnskabet. Dette gælder ikke mindst mulighederne for 288 IFRS 9 IN10, 7.1.1 og 7.2.21 289 IFRS 9 6.1.2 og IAS 39 72-84 290 IFRS 9 6.4.1(c) og IAS 39 88(b),(d) og (e) 291 IFRS 9 6.5.6 77

klassifikation af nettopositioner 292 og lagkomponenter. 293 Disse aspekter gør det sandsynligt, at enheder vil finde IFRS 9 s hedge accounting regler mere attraktive og at færre derfor fravælger at benytte disse regler. Hvis der derigennem opnås større overensstemmelse på tværs af enheder, for hvornår der benyttes hedge accounting, kan dette resultere i en forbedring af sammenligneligheden af regnskabsinformation. Det skal pointeres, at der også er område, hvor de ændrede regler for hedge accounting er mere byrdefulde. F.eks. angår ydelse af de påkrævede oplysninger. 294 At det er sandsynligt, at enheder i højere grad vil anse hedge accounting reglerne som attraktive og derfor vil benytte hedge accounting på flere faktiske sikringsforhold kan endvidere betyde større overensstemmelse mellem enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring og hvordan disse reflekteres i regnskabet. Et resultat heraf kan blive regnskabsinformation, som bedre reflekterer den faktiske finansielle præstation og derved enhedens opnået afkast fra dennes ressourcer og ledelsens forvaltning af disse. Derudover kan dette føre at der skal bestemmes flere fair values. Afsnit 2.2 indeholder en analyse af, hvad sådanne aspekter af en ændring kan have af betydning for nytten af regnskabsinformation. 292 IFRS 9 6.6.1 293 IFRS 9 6.3.7(c) 294 IFRS 7 21A-21D, 22-22C, 23-23F, 24-24F og 44Y 78

12 Konklusion Den foregående behandling af forskellene mellem IFRS 9 og IAS 39 beskriver og illustrerer, hvordan IFRS 9 ændrer reglerne for hedge accounting. Det fremgår heraf samt fra de efterfølgende analyser, at det er sandsynligt, at de nye hedge accounting regler vil resultere i større overensstemmelse mellem brugen af hedge accounting og enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring. Dette sker bl.a. på baggrund af øget fleksibilitet i mulighederne for benyttelse af hedge accounting i IFRS 9. Herigennem kan der opnås regnskabsinformation, som bedre reflektere enheders faktiske finansielle præstationer og derved enheders opnåede afkast fra dennes ressourcer og ledelsers forvaltning af disse, ved at volatiliteten i resultatopgørelsen, som ikke stemmer overens hermed reduceres. Som det er blevet gennemgået vil dette betyde information, der er mere brugbart som inputs i processer til estimering af fremtidige finansielle præstationer og afkast fra ressourcer og derigennem netto cash flows. Dermed er det sandsynligt, at ændringerne i hedge accounting reglerne, pga. en sådan øget overensstemmelse, øger regnskabsinformationens forudsigende værdi. Det fremgår ligeledes, at øget overensstemmelse kan resultere i en øget bekræftende værdi af regnskabsinformationen. På baggrund heraf er det plausibelt, at ændringerne i hedge accounting reglerne resulterer i mere relevant information. Dette er bl.a. underbygget af analytikernes rensning af resultatopgørelsen for støj. Desuden kan større overensstemmelse mellem brugen af hedge accounting og enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring betyde en mere troværdig repræsentation, da fuldstændigheden kan styrkes ved, at der tages højde for flere faktiske sikringsforhold i regnskaber aflagt efter IFRS 9. En væsentlig del af denne større overensstemmelse er et resultat af, at det er sandsynligt, at der vil blive benyttet hedge accounting på flere faktiske sikringsforhold. Et yderligt resultat heraf vil være, at der skal bestemmes flere fair values. En mulig konsekvens af dette kan være en øget relevans, da fair values ofte vil være mere relevant end en kostpris baseret måling. Dette modvirkes kan dog af, at regnskabsværdien ikke altid vil være fair value værdi, men i stedet en hedge værdi. Herudover er en konsekvens af bestemmelse af flere fair value en påvirkning af den troværdige repræsentation af informationen. Derimod der det ikke entydigt om resultatet vil blive regnskabsinformation, som er mere eller mindre troværdigt repræsenteret. Fundamental for om den troværdige repræsentation styrkes eller svækkes, på baggrund af bestemmelse af flere fair values, er hvilket level inputs, som benyttes til estimering af disse fair values. Retningen af påvirkningen kan ikke forventes at være 79

homogen for alle økonomiske fænomener. Lignende gør sig gældende for regnskabsinformations verificerbarhed og sammenlignelighed. Det fremgår af ovenstående og af afhandlingen generelt, at en væsentlig del af en mulig påvirkning af nytteværdien af regnskabsinformationen for kapitalydere sker gennem større overensstemmelse mellem brugen af hedge accounting og enheders faktiske sikringsforhold og risikostyring, samt bestemmelse af flere fair values. Hvor det er plausibelt, at disse vil føre til mere relevant information, er det mere uklart, hvad betydningen vil være for regnskabsinformationens troværdige repræsentation, verificerbarhed og sammenlignelighed. Udover de to ovennævnte potentielle resultater af ændringerne, som går igen som et muligt resultat for en overvejende del af ændringerne, fremgår det, at øvrige potentielle resultater af ændringerne kan påvirke de kvalitative karakteristika for nyttig information. Herunder fremgår det, at flere ændringer kan resultere i information, der er mere relevant. Dette gælder ikke mindst de øgede krav til oplysninger. Angående troværdig information er der derimod ændringer, som kan påvirke regnskabsinformationen i forskellig retning. Forståeligheden af informationen vil ligeledes kunne påvirkes af flere af de ændrede regler. Påvirkningen kan være både positiv og negativ og knytter sig gennemgående til, om IFRS 9 øger eller reducerer kompleksitet. Kompleksiteten kan reduceres og forståeligheden kan øges i tilfælde hvor hedge accounting reglerne er blevet mere principbaseret. Omvendt kan det øge kompleksiteten, hvis hedge accounting vil blive benyttet på mere komplekse risikostyringsstrategier, hvilket ikke er usandsynligt. Dette vil dog helt eller delvist kunne afhjælpes af de mere omfattende oplysningskrav. Sammenligneligheden kan, som det fremgår, blive påvirket af en væsentlig del af regelændringerne og derudover blive påvirket på helt overordnet plan. Den potentielle påvirkning af sammenlignelighed er ligeledes langt fra entydig. Det forekommer derimod klart, at en del af den negative påvirkning af regnskabsinformationens sammenlignelighed vil aftage efterhånden som regnskaber aflagt efter IAS 39 forældes og IFRS 9 bliver obligatorisk. Ud fra ovenstående vurderes det som sandsynligt, at IFRS 9 s hedge accounting regler vil medføre regnskabsinformation, der vil være mere relevant for kapitalydere i henhold til disses beslutninger om ydelse af kapital. Om IFRS 9 s effekt på regnskabsinformationen for så vidt angår de øvrige kvalitative karakteristika for nyttig information vil blive positiv eller negativ er i højere grad til diskussion. Som det fremgår af afsnit 1 er relevans en af to fundamentale kvalitative karakteristika. At regnskabsinformation skal være relevant er derfor yderst centralt for, at der ydes nyttig information. Det vurderes derfor som plausibelt, at IFRS 9 s hedge accounting regler vil betyde 80

regnskabsinformation med øget nytteværdi for kapitalydere. Det er dog endnu for tidligt at konkludere noget med sikkerhed. Det kan dog ikke negligeres, at der, som det fremgår af de respektive afsnit, gennemgående har været opbakning til ændringerne i comment letters og øvrige outreach aktiviteter. Dette kunne tyde på, at regnskabsbrugere herunder kapitalydere ligeledes vurderer det som plausibelt, at regnskabsinformationens nytte værdi vil stige med IFRS 9 s hedge accounting regler. Det må være op til bl.a. empiriske studier at skabe yderlig klarhed her omkring, efterhånden som enheder går over til IFRS 9 s hedge accounting regler. 81

13 Tabel Nedenstående tabel giver overblik over centrale forskelle og ligheden mellem hedge accounting reglerne gældende for henholdsvis IFRS 9 og IAS 39. IFRS 9 IAS 39 Fair value option for kontrakter omfattet af "own use" undtagelsen Ja Ja(indført med IFRS 9) Fair value option finansielle instrumenter hvis kreditrisiko sikres ved kreditderivat Ja Nej Primære finansielle instrumenter som sikringsinstrument Muligt for alle risici(under visse betingelser. Se afsnit 1.8) Kun muligt for valutarisiko Klassifikation af en andel af sikringsinstrumenter Tilladt Tilladt Ekskludering af komponenter fra klassifikationen ved klassifikation af sikringsinstrumenter Regnskabsmæssig behandling af en options tidsværdien hvis denne ekskluderes fra klassifikationen Optioners indre værdi, terminskontrakters forwardselementer og finansielle instrumenters foreign currency basis spreads Behandles som "cost of hedging"(se afsnit 3.1.1) Optioners indre værdi og terminskontrakters renteelementer/ forwardelementer Fair value gennem resultatopgørelsen Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenters foreign currency basis spreads hvis disse ekskluderes fra klassifikationen Valgmulighed for at behandle denne som "cost of hedging" ellers fair value gennem resultatopgørelsen(se afsnit 3.1.1-3.2.1) N/A Regnskabsmæssig behandling af en terminskontrakters renteelement/forwardelement hvis denne ekskluderes fra klassifikationen Valgmulighed for at behandle denne som "cost of hedging" ellers fair value gennem resultatopgørelsen(3.1.1-3.2.1) Fair value gennem resultatopgørelsen Kombineret exposure som sikret post Klassifikation af sikrede poster i deres helhed Tilladt(under visse betingelser. Se afsnit 4.1) Tilladt Ikke tilladt Tilladt 82

Klassifikation af komponenter af finansielle poster som sikrede poster Klassifikation af komponenter af ikkefinansielle poster som sikrede poster Klassifikation af inflationsrisiko som sikrede post Fair value sikring af rente exposure for en portefølje af finansielle aktiver eller forpligtelser Tilladt(hvis separat identificerbar og pålideligt måleligt) Tilladt(hvis separat identificerbar og pålideligt måleligt) Tilladt(hvis separat identificerbar og pålideligt måleligt) Tilladt Tilladt(hvis separat identificerbar og pålideligt måleligt) Kun for valutakursrisiko eller med hensyn til alle risici Kun for obligationers cash flow, der er linket til inflationen Tilladt Sikring af lagkomponenter Klassifikation af en gruppe af poster, der udgør en bruttoposition Tilladt både for cash flow og fair value sikringer Tilladt(under visse betingelser. Se afsnit 6.1.1) Tilladt for cash flow sikringer Tilladt(under visse betingelser. Se afsnit 6.1.1) Klassifikation af en gruppe af poster, der udgør en nettoposition Tilladt(under visse betingelser. Se afsnit 6.1.2) Ikke tilladt(med en enkelt undtagelse i 81A) Klassifikation af en gruppe af poster, der udgør en nettoposition på nul Tilladt(under visse betingelser. Se afsnit 6.1.2) Ikke tilladt Krav om formelt dokumentation og klassifikation af et sikringsforhold Ja Ja Krav om analyse af kilder til sikringsineffektivitet som en del af den formelle dokumentation af sikringsforholdet Ja Nej Effektivitetskravene - Økonomisk forhold mellem sikringsinstrumentet og den sikrede post - Værdiændringer, der er et resultat af det økonomiske forhold domineres ikke af kreditrisiko - Sikringsforholdets sikringsratio skal svarer til den, som fremkommer af den mængde af en sikret post enheden faktisk sikrer og den mængde af sikringsinstrumentet enheden faktisk benytter til at sikre denne - Sikringen forventes meget effektivt at udligne ændringer i cash flow eller fair value i overensstemmelse med den dokumenterede risikostyringsstrategi - Sikringseffektivitet kan måles pålidelig - Sikringen vurderes løbende og bedømmes til at have været effektiv siden klassifikationen af sikringsforholdet 83

Minimumskrav for vurdering af sikringseffektiviteten Genbalancering Ved påbegyndelse af sikringsforholdet og ved udarbejdelse af regnskaber eller ved signifikante ændringer i omstændigheder som påvirker sikringseffektiviteten Krav under hvis omstændigheder(se afsnit 7.2.1) Ved påbegyndelse af sikringsforholdet og ved udarbejdelse af årsregnskaber eller ved delårsregnskaber. Hverken krav eller mulighed Ophør med brug af hedge accounting ved manglende opfyldelse af kvalificerende kriterier Ja Ja Udskiftning eller forlængelse af sikringsinstrument med andet Erstatning af et sikringsinstruments oprindelige modparter med en eller flere clearingmodparter Delvist ophør med brug af hedge accounting Frivilligt ophør med brug af hedge accounting Anses ikke som udløb eller afvikling under visse betingelser 295 Anses ikke som udløb eller afvikling under visse betingelser 297 Muligt alt efter omstændighederne(se afsnit 9.2.1) Ikke tilladt Anses ikke som udløb eller afvikling under visse betingelser 296 Anses ikke som udløb eller afvikling under visse betingelser 298 Ikke muligt Tilladt Pengenes tidsværdi ved måling af ineffektivitet Skal der tages højde for Skal der tages højde for Benyttelse af hypotetisk derivat til at måle ineffektivitet Tilladt Tilladt Fair value sikringer Gevinster eller tab på sikrede poster og sikringsinstrumenter indregnes i resultatopgørelsen(undtagen ved sikring af egenkapitalsinstrumenter hvor enheden har valgt at præsentere fair value ændringer i anden totalindkomst i henhold til IFRS 9-5.7.5) og sikrede posters bogførte værdi justeres Gevinster eller tab på sikrede poster og sikringsinstrumenter indregnes altid i resultatopgørelsen og sikrede posters bogførte værdi justeres 295 IFRS 9 6.5.6 296 IAS 39 91(a) og 101(a) 297 IFRS 9 6.5.6 298 IAS 39 91(a) og 101(a) 84

Cash flow sikringer Cash flow sikringer af fremtidige transaktioner, som resulterer i indregning af ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser og cash flow sikringer af fremtidig transaktion på ikkefinansielle aktiver eller forpligtelser, der bliver bindende aftaler, hvorpå der benyttes fair value hedge accounting Basis adjustments påvirkning af anden totalindkomst Sikring af nettoinvesteringer i udenlandsk virksomhed Oplysningskrav i IFRS 7 Den effektive del af sikringsinstrumenters gevinster eller tab indregnes i anden totalindkomst. Den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen Krav om basis adjustment Påvirker ikke anden totalindkomst Behandles generelt ligesom cash flow sikringer Væsentlig mere omfangsrige ved brug af IFRS 9 end ved brug af IAS 39 Den effektive del af sikringsinstrumenters gevinster eller tab indregnes i anden totalindkomst. Den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen Regnskabspraksisvalg om hvorvidt basis adjustment skal benyttes eller beløb indregnet på cash flow reserven skal omklassificeres i de perioder hvor de pågældende aktiver eller forpligtelser påvirker resultatopgørelsen Påvirker anden totalindkomst Behandles generelt ligesom cash flow sikringer Væsentlig mere omfangsrige ved brug af IFRS 9 end ved brug af IAS 39 85

14 Kilde- og litteraturliste IFRS 9 IAS 39 IFRS 13 IFRS 7 IASB s begrebsramme Basis for conclusions - IFRS 9 Basis for conclusions - IFRS 7 Basis for conclusions - Begrebsrammen Implementation Guidance - IFRS 9 Implementation Guidance - IAS 39 Effect of Board redeliberations on DP A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting(March 2015) Section 9: Other Issues(2015) User Outreach Feedback to Discussion Paper(2010) Comment Letter Analysis for IASB and FASB Discussion Paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments(2009) Hedge accounting: Comment letter summary(agenda paper 7B)(2011) Accounting for time value of options(agenda paper 7B) (2011) KPMG First Impressions: IFRS 9 Hedge accounting and transition(2013) EY Hedge Accounting under IFRS 9(2014) PwC Manual of Accounting(2014) Statement of Financial Accounting Concepts No. 2: Qualitative Characteristics of Accounting Information(FASB; 1980) Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition(CASB; 2006) 86

Guidelines for Financial Reporting Standards(Solomons; 1988) Major Issues Related to hedge Accounting(Adams, Montesi; 1995) Who Uses Financial Reports and for What Purpose? Evidence from Capital Providers(Cascino, Clatworthy, Osma, Gassen, Imam og jeanjean; 2014) The EU endorsement status report(2014) 87

15 Bilag 88