Grønt Miljø 1 / JANUAR 2011

4 Dagligstuen for de socialt udsatte 8 Strukturreformen blev mest en fordel 12 Som betonens overflade ser ud 18 Nabolagets kæmper er uden arvtagere 20 Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet 22 Kastanjerne i Bygdøy Allé 28 Mælkevejen kaster stjerner over bjerget i nordvest 30 200 millioner er smidt i havnen 36 Branders træer og buske Grønt Miljø 1 / JANUAR 2011 GRØNT MILJØ 1/2011 1

kontakt@skag.dk www.skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. www.kortegaard.dk 58 16 47 00 SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235-3650 Ølstykke ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17-5220 Odence SØ KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36-4400 Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole www.kortegaard.dk 65 97 26 56 www.johansens-planteskole.dk VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf +45 75 86 62 22 Fax +45 75 86 93 08 salg@johansens-planteskole.dk 2 GRØNT MILJØ 1/2011

RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2...kr. 18,- 300-999 m 2...kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR BASERET PÅ FORSKNINGEN At uddannelserne - i hvert fald de akademiske - skal være forskningsbaserede og at forskere derfor skal undervise, fremhæves løbende i uddannelsespolitikken. Som f.eks. Finn Kjærsdam, rektor for Aalborg Universitet udtalte i julen: Underviserne her skal være forskere så vidt som overhovedet muligt. De skal ud i verden, deltage i konferencer og tilegne sig viden inden for deres eget forskningsområde og fra relaterede felter så de har den allernyeste viden inden den publiceres. På den måde sikrer vi at kandidaterne herfra kommer ud med ny viden... (Politiken 26.12.10). Lignende udtalelser er hørt i årti efter årti fra det ene universitet til det andet. De signalerer seriøsitet og dynamik, men er hverken kontroversielle, specielle eller nye. Udtalelsens første del er banal, for alle kan være enige om at undervisningen skal hvile på al tilgængelig viden, herunder forskningens nyeste resultater. Den anden del - at forskeren derfor skal undervise - er derimod diskutabel. Andre end forskere kan jo orientere sig om hvad der sker inden for forskningen. Det er ikke forskerens eksklusive mulighed. I alle tilfælde er den enkelte forskers forskning normalt meget smal i forhold til undervisningens bredde. Så når forskere skal undervise, skal de alligevel som andre orientere sig inden for områder der ikke er deres egne. En god undervisning hviler desuden på andet end forskning. F.eks. på kendskab til praksis og pædagogisk sans. Derfor behøver undervisningens kvalitet ikke nødvendigvis bliver ringere fordi underviseren ikke selv forsker. Ofte tværtimod. Forskerne har dog en fordel fordi de er i et forskermiljø med dens tidsskrifter, konferencer m.m. Det er en faktor der kan og bør minimeres af hensyn til både dem der underviser i noget de ikke forsker i og alle fagets praktikere. Mulighederne står i kø. Almindelige fagblade kan afsøge forskningen bedre. Forskerkonferencernes arrangører kan afrapportere bedre. Forskningen kan formidles i åbne webbaserede systemer frem for forlagenes dyre forskertidsskrifter der tilmed privatiserer forskerens copyright. Og man kan udvikle en åben videndatabase efter Wikipedia-princippet frem for mere begrænsede systemer som Skov & Landskabs videnblade. Det kan få forskningen hurtigere og bredere ud. Og være med til at gøre undervisningen - og hele faget - mere forskningsbaseret. Også selv om det ikke er en forsker der underviser. Søren Holgersen FORSIDEN. Østre Havn i Aalborg skjuler sig i den svage decembersol bag resterne af nattens snestorm. Kommunen vil gerne bevare industriområdes silhuet. Foto: L. Thorsen. GRØNT MILJØ www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 1/2011 3

Dagligstuen for de socialt udsatte Øldrikkere og narkomaner forsvinder ikke selv om man fjerner bænkene de plejer at sidde på. I stedet kan man tilgodese deres behov i byens rum. Det mindsker også konflikterne med andre Af Tilde Tvedt På bænkene øverst i Nørrebroparken i København sidder fire mænd med en flok grønne ølflasker inden for rækkevidde. Råber efter de forbipasserende. To velvoksne schæfere strejfer rundt. En mor med klapvogn går i en stor bue udenom, og parkfolkene river sig i håret over de evindelige klager. Sådan er det ikke længere. Et kvarterløft skabte Sumpen som er et indhegnet område Træ Bænk Toilet Grill Kabeltromler Sumpen ligger i den sydlige del af Nørrebroparken mellem alleen, den grønne cykelsti og tæt på legepladsen Bermudatrekanten. Sumpen er aflukket af både hegn og buske, og forbipasserende kan hovedsageligt høre brugerne af Sumpen - ikke se dem. midt i parken. Her har øldrikkerne et fristed, og hegnet gør at andre brugere af parken ikke føler sig utrygge. Samtidig giver det brugerne en passende ejerfornemmelse. De fleste parkfolk kender problemet. Byen har en gruppe alkoholikere, narkomaner, psykisk syge og hjemløse som fylder meget i bybilledet. Nogle af dem har ikke noget sted at bo, andre kan ikke holde ud at være i deres hjem, mange opsøger fællesskabet blandt ligesindede ude i byen. En del kommuner har prøvet at fjerne bænkene på torvet for at få problemet til at gå væk, men som regel flytter det så bare et andet sted hen. Rapporten Byen som dagligstue? fra Socialministeriet opfordrer til at man i stedet anerkender de socialt udsattes behov og tager hensyn til dem når man udformer byens rum. Det løser ikke de sociale problemer, men i bedste fald giver det de socialt udsatte større overskud at være en anerkendt del af byen. Desuden giver det færre konflikter med andre borgere. Privat i offentlige rum Alkoholikere, narkomaner, psykisk syge og hjemløse passer ikke helt ind i samfundet og følger ikke de almindelige regler. De ser anderledes ud og opfører sig anderledes. Rapporten samler gruppen under betegnelsen socialt udsatte. Det dækker alt fra den forholdsvis velfungerende alkoholiker der hver dag mødes med gutterne på bænken, over de hjemløse der tilbringer hele dagen ude og sover på herberg, til narkomaner på evig jagt efter penge og stoffer. De er forskellige som mennesker, men har det fælles træk at de på den ene eller den anden måde er uden for samfundet. Det er nemt at se de socialt udsatte som ofre, men rapporten peger på at de også bidrager positivt til byen. F.eks. er de med til at skabe liv i byen året rundt hvor der ellers ville være tomt. De er ofte i stand til at passe på deres sted og forhindre hærværk. Ude i byen opsøger de fællesskabet eller sociale tilbud som væresteder. De sover, drikker, fixer stoffer, råber, er syge, fulde og skæve, skændes og lader deres vand i det offentlige rum. Når man ikke er så velkommen andre steder, må man ty til byen som dagligstue. Andre mennesker føler sig usikre og truede af denne adfærd. Det handler ikke kun om frygten for hvad der kan ske, men også ubehaget ved at blive konfronteret med bagsiden af samfundet. Rapport med feltarbejde Byen som dagligstue? er skrevet af medarbejdere fra Spektrum Arkitekter og firmaet 4 GRØNT MILJØ 1/2011

På Mølle Plads i Aalborg gav renoveringen af pladsen utilfredshed både hos de socialt udsatte og de nye cafégæster. Begge parter syntes at de andre fyldte for meget. Et fællesmøde løste op for konflikterne så brugerne i dag kan deles om pladsen. ner at stedet er et udtryk for at kommunens socialpolitik ikke er god nok og synes det er sørgeligt at se på. På den anden side er de enige i at den konkrete løsning fungerer godt, både for øldrikkerne og de andre besøgende i parken. De synes også at det er rimeligt at imødekomme denne gruppes særlige behov. Hausenberg der arbejder med byudvikling, planlægning og arkitektur. De har undersøgt seks forskellige steder hvor man har arbejdet med at kombinere de modsatrettede behov hos socialt udsatte og andre borgere: fire steder i København, et sted i Odense og et sted i Aalborg. Forfatterne har snakket med brugerne om hvordan de oplever stedet og andre brugere, og har registreret hvordan de enkelte steder er indrettet og fungerer. I rapporten fortæller nogle af forfatterne hvordan de måtte overvinde sig til at tage de første kontakter til de udsatte - og hvordan de stort set altid blev modtaget med velvilje. Nogle gange fik de modstridende oplysninger fra flere samtaler med den samme person og har derfor forsøgt at finde balancen i en neutral beskrivelse. Forfatterne har desuden interviewet andre centrale aktører, f.eks. fra kommuner og boligforeninger. Resultaterne er brugt til at formulere 17 meget konkrete anbefalinger til hvordan man kan forny byen sådan at der også bliver plads til de socialt udsatte. Byrum og socialpolitik Rapporten er en reaktion på de senere års tendens til meget standardiserede byrum hvor man bevidst gør livet svært for de socialt udsatte. Almindelige bænke erstattes af smalle metalbænke der er svære at sove på. Blåt lys på offentlige toiletter gør det umuligt at finde en blodåre, og høj marchmusik gør det ulideligt at stå i læ i gangtunneller og ventesale. Målet er at finde ud af hvilke designløsninger og processer man kan bruge for at skabe parker, pladser og gader der kan rumme socialt udsatte side om side med andre borgere. Folk holder ikke op med at drikke på gaden bare fordi kommunen fjerner bænkene. I stedet bør man skabe en by, der håndterer de sociale problemer der nu engang findes. Men selv om sameksistens er målet, er folk forskellige. Derfor er det ofte en eller anden opdeling af rummet der gør det muligt at være tæt på hinanden. Nogle mener dog at særlige steder til socialt udsatte bare er sociale parkeringspladser. Det gælder f.eks. nogle af de interviewede omkring Sumpen i Nørrebroparken. De me- Seks eksempler Sumpen er et af de seks eksempler i rapporten. Generelt er erfaringerne gode, men ikke alt lykkes, trods gode intentioner. Det mest tydelige - og meget omtalte - eksempel er Plads til alle på Vesterbro i København. Her var planen at PH Cafeen skulle have fælles gårdhave med Café Dugnad som er et værested for narkomaner. I praksis fungerede det dog ikke for nogle af parterne, og gårdhaven er i dag delt op af et ikke-gennemsigtigt hegn. De seks eksempler danner grundlag for konkrete anbefalinger der blandt andet handler om byrummenes grundlæggende karakter. Varierede byrum med forskellige zoner og valgmuligheder gør det nemmere at appellere til forskellige målgrupper i samme park eller på samme plads. Rapporten lægger også op til at man bevarer nogle af byens bagsider frem for at gøre alt lige pænt. Bagsiderne kan være mere diskrete steder hvor de socialt udsattes private liv kan udfolde sig uforstyrret og uden at genere andre. Samtidig kan andre borgere lettere acceptere de udsatte når de ikke dominerer et område, men er én blandt flere grupper af brugere. Derfor kan grupperne måske nemmere trives sammen i de samme byrum. De udsatte opholder sig meget mere i byen end andre og bruger inventaret flittigt. Derfor spiller offentlige toiletter, skraldespande og kanylebokse GRØNT MILJØ 1/2011 5

Samarbejde på tværs af kommunen er afgørende for gode og helhedsorienterede løsninger, der tager hensyn til de socialt udsatte. Typisk skal teknisk forvaltning og socialforvaltningen finde hinanden, selv om deres fokus er meget forskelligt. en stor rolle og fremmer de udsattes hensyntagen til andre brugere. Tryghed går begge veje En indvending mod de socialt udsatte er tit at de gør andre borgere utrygge, f.eks. med deres store hunde og støjende adfærd. Men ofte er de udsatte selv utrygge fordi de opholder sig så meget i det offentlige rum på alle tider af døgnet. Hvis man kan hjælpe dem til at føle sig lidt mere trygge, vil det ofte smitte positivt af på deres opførsel over for andre. Tryghed for de udsatte er + + + Udsatte kan skabe byliv året rundt: De opholder sig i parker og på pladser, som ellers ville være tomme Udsatte kan være sociale, snakkesalige og minde os om et mindre konformt liv Udsatte kan passe på deres sted, forhindre hærværk og holde øje med børnene på legepladsen bl.a. at de kan findes steder hvor de ikke føler sig jagtede og uønskede. Afskærmede rum kan nogle gange være en hjælp. I andre tilfælde skal man måske også tænke mere overordnet. Er der f.eks. brug for at udvide eller flytte åbningstiden på det lokale værested. Kræver dialog Forfatterne peger på at løsningerne skal laves sammen med de udsatte. Derfor er man nødt til også at tale med dem og ikke kun om dem med andre aktører. Det kan være FORDELE OG ULEMPER VED UDSATTE I DET OFFENTLIGE RUM Man fokuserer ofte på problemerne, men feltarbejdet har vist, at byrummets andre brugere både ser fordele og ulemper ved udsattes tilstedeværelse på pladser og i parker. + Udsatte kan gøre andre brugere utrygge, hvis de tisser i parken, råber eller slås Udsatte kan med deres synlige problemer konfrontere os med samfundets bund og bagsider Udsatte tager ikke altid hensyn. Selv hvis de gerne ville, kan de være for syge eller påvirkede grænseoverskridende, men de udsatte kan bidrage med relevant viden. Dialog kan desuden være med til at give dem ejerskab til stedet og en mere positiv indstilling over for andre brugere. Dialogen kan også være med til at løse konflikter alene i kraft af at parterne møder hinanden sådan at myterne falder. Når man har god kontakt med de udsatte, er det også lettere at stille krav til hinanden. Indragelsesprocessen skal være kort og enkel og må gerne ende med en fest. I kommunerne er den vigtigste udfordring at overvinde gabet mellem parkfolkene og socialforvaltningen der kender de udsatte bedst. Samarbejde på tværs er helt afgørende, og så må det helst ikke ende i bureaukrati. Odense er en af de byer der tidligere fjernede bænke for at undgå at de socialt udsatte opholdt sig i bymidten. Nu har kommunen ændret kurs og placerer forsøgsvis borde og bænke strategiske steder så de udsatte bliver fordelt i mindre grupper rundt om i byen - i stedet for at klumpe sig sammen i gågaderne. Afsættet er et tæt samarbejde mellem kommunen og de organisationer som kender de socialt udsatte. Byen har fordel af at være så forholdsvis lille at alle parter kender hinanden og dermed har lettere ved at samarbejde på tværs. KILDE Hausenberg, Spektrum Arkitekter og Kenneth A. Balfelt (2010): Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte. Socialministeriet. www.sm.dk. Rapporten er nem at læse og er udformet sådan at den understøtter budskaberne på en meget spiselig måde. Derfor kan man let få overblik over de mulige løsninger hvis denne artikel har vakt ens interesse. Fotos er hentet fra rapporten. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og fagjournalist. 6 GRØNT MILJØ 1/2011

DE NYE PZ- OG P 500-SERIER SNART HOS DIN FORHANDLER! GRØNT MILJØ 1/2011 7

Grøn-blå Struktur er Aalborg Kommunes overordnede plan for at udvikle en grøn og rekreativ kobling af by og land. Netop at få helhed og sammenhæng i den grønne struktur har været en af strukturreformens fordele. Strukturreformen blev mest en fordel Set med grønne briller er der generel tilfredshed i fem store kommuner Efter strukturreformen i 2007 har kommunerne fået bedre mulighed for at sikre helhed og sammenhæng i den grønne struktur. Parkområdet har desuden fået lidt større status, men det har naturområdet tilsyneladende ikke. Den formelle struktur er på plads, men sammensmeltningen af de tidligere forvaltninger i en ny organisation tager tid. Og så er fagligheden både blevet styrket og svækket, afhængig af hvem man spørger. Det er billedet i et lille udsnit af de danske kommuner i 2009, nemlig Aalborg, Aarhus, Herning, Odense og København, 2-3 år efter reformen hvor kommunerne blev lagt sammen og fik nye opgaver og organisationer. Park- og naturområdet blev lagt sammen, og man overtog naturplejen fra de gamle amter. Billedet kan males takket være en undersøgelse af Sissel Lerum, chef for den grønne forvaltning i Bergen Kommune. Hun besøgte Skov & Landskab i 2009 på et halvt års orlov. Sigtet var at undersøge de danske park- og naturforvaltninger og samle ny inspiration til det hjemlige arbejde. I dette lys skal man også se udvalget af kommuner - herunder de fire største - som nogenlunde matcher Bergen i befolkning. Tendenserne kan dog formentligt genkendes i mindre kommuner, men flere udfordringer kan være ander- ledes end i de relativt ressourcestærke kommuner der var med i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på interviews med politikere, administrative ledere og grønne arbejdere i de fem kommuner. De blev bedt om at vurdere strukturreformen og dens betydning for park- og naturområdet. I skemaet opsummeres svarene. De adspurgte ser generelt positivt på reformen. Der er flere ja er end nej er. Der er dog en del uafklarede spørgsmål. Navnlig synes medarbejderne at opleve konsekvenserne af reformen forskelligt. Svarene giver også det indtryk at reformen opleves forskelligt afhængigt af hvilket niveau og hvilke gruppe af medarbejdere der spørges. I en sammenligning af danske og norske forhold skal man være opmærksom på en væsentlig forskel. Planlægning af en overordnet grøn struktur er en del af den norske planog byggelovgivning hvor den indgår på lige fod med f.eks. transport og byggeri. Sådan er det ikke i Danmark selv om vi har meget mindre natur og behovet for lovbeskyttelsen - alt andet lige - er større. Behovet blev understreget da politikerne blev interviewet. De var ikke opmærksomme på de muligheder som kan ligge i den overordnede grønne planlægning, og som kan gå på tværs af park, natur og skov. Det er ellers en sådan mulighed som strukturreformen har åbnet. sh KILDER Sissel Lerum (2010): Hvordan har de danske bykommuner handtert den grønne forvaltning etter at fylkesniveauet ble borte ved kommunalreformen i 2007. Et studie av 4 bykommuner og en landkommune. Arbejdsrapport 112. Skov & Landskab, KU. www.sl.life.ku.dk. Andrej Christian Lindholst, Karsten kring, Sissel Lerum (2010): Status på strukturreformens betydning for park- og naturforvaltninger. Teknik & Miljø 11/2010. SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM PARK- OG NATURFORVALTNINGEN Politikere Øget status? Aalborg Ja 1 Aarhus Ja 2 Herning Ja Odense Ja Kbhvn Nej Større samordning? Nej Ja 2 Ja Ja Nej Positiv udvikling siden reformen? Ja Ja 2 Ja Ja Ja Administrative ledere Deltaget i kommuneplanarbejdet? Ja 3 Ja Ja Ja Ja 4 Større helhed i planlægningen? Ja Ja Nej Ja Ja Bedre indflydelse på planlægningen? Ja Ja Nej Ja Ja 5 Myndighed for alle grønne opgaver? Ja Ja Nej Ja Ja Ny organisation og nyt navn? Nej Ja Ja Ja Ja Øget status? Ja Ja Ja Ja Ja Ny organisationskultur etableret? Ja Ja Ja Ja Ja Større samordning? Ja Ja Ja Ja Ja Ændret publikumskontakt? Ja Ja Ja Nej Nej Reformen en fordel? Ja Ja Nej Ja - Ansatte i den grønne forvaltning Reformen er oplevet som positiv? Både og Ja Både og - Ja og nej Er effektiviteten forbedret? Ved ikke Er på vej Nej Nej Nej Er der opnået synergieffekter? Ved ikke Er på vej Ja Nej Nej Et arbejdsmiljøet ændret? Uændret Ja, bedre Uændret Uændret - Større afstand til det politiske niveau? Nej Ja 6 Nej Nej Nej 1) Ja, især mere opmærksomhed på det åbne land. 2) Besvaret af administrativt niveau for rådmanden. 3) Afdelingen laver grøn strukturplan. 4) Deltager administrativt, men ikke ved den politiske høring, ingen grøn strukturplan. 5) Styrket på lokalt plan, men ikke overordnet. 6) Gælder kun svar fra overførte medarbejdere fra amter. 8 GRØNT MILJØ 1/2011

Energibesparende veje der er tilpas ru Når vejene er mindre ru, er rullemodstanden mindre, og så sparer man både brændstof og mindsker CO 2 -udslippet. Hvis bare statsvejene fik en optimal ruhed, kunne man nedsætte forbruget af benzin og diesel med 3,3% og spare over 300 mio. kr. om året - næsten det beløb som der hvert år bruges til at vedligeholde statsvejene. Samtidig ville man ekspedere 45.000 tons CO 2 og 76 tons kvælstofgasser mindre ud i atmosfæren hvert år. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, Dynatest, Niras og NCC Roads der er i færd med at udvikle energisparende belægninger. Det viser sig at belægninger der energibesparende tit også er støjsvage. Det betyder at indsatsen for at udvikle mere støjsvage og energibesparende belægninger kan gå hånd i hånd. Ruheden (teksturen) er bestemt af materialet og skal ikke forveksles med belægningens jævnhed. Ruheden måles som middelteksturdybden MPD. Ruheden er langt den vigtigste faktor når man taler om energibesparende belægninger hvorimod vejens jævnhed og stivhed kun spiller mindre væsentlige roller. Ruheden skal ikke være så lille som mulig for så går det ud over friktionen og trafiksikkerheden. Erfaringerne viser at man ved et MPD-tal på 0,6 ikke belaster trafiksikkerheden. Langt de fleste statsveje har imidlertid et MPD-tal langt over 0,6. De er alt for ru hvis man vil spare energi. sh KILDER Bjarne Schmidt, Per Ullidtz (2010): Den energibesparende vej. Udviklingsrapport 01/10. Vejdirektoratet, Dynatest, NCC. Connie Nielsen, Trine de Fine Skibsted (2010): Den energibesparende vej. Udviklingsrapport 02/10. NCC, Niras. Ole-Jan Nielsen, Jørn Bank Andersen (2010): Danskerne kan spare milliarder med energibesparende veje. Trafik & Veje 10/2010. Hako Citymaster 2000 E 5 102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor Vedligeholdelsesfrit sod- og partikelfilter i helt lukket system - som det kendes fra personbiler Reducér CO 2 og dieselpartikler! NYHED! Ingen udgifter til at vedligeholde partikelfilter Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster Rustfri beholder 2,0 m 3, tiphøjde 1,45 m Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste Miljørigtig fejning i din by Leveres også i en version med 3 børster Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk www.hako.dk GRØNT MILJØ 1/2011 9

Idrætten dyrkes mere og mere udenfor og ikke i klubber. Samtidig får alt det sociale større betydning. Kommunerne får nye roller, foreningerne savner ledere, og der rejses spørgsmål ved elitens rolle. Tendenserne fremgår af en række undersøgelser fra især Idrættens Analyseinstitut og er samlet i Politiken under overskriften idræt i forandring. Forandringerne - eller tidsånden om man vil - har også betydning for den grønne sektor, navnlig i kommunerne. For dem er det navnlig interessant at idrætten rykker mere og mere udendørs til naturen, parken, vejen og skoven. I undersøgelsen Sport og motion i danskernes hverdag anføres naturen som dér hvor flest voksne motionerer. Ikke så sært for naturen kan forene idræt og motion med frisk luft og en afstressende atmosfære, vurderer Maja Pilgaard der har lavet undersøgelsen. Udendørs aktiviteter 58% af voksne over 16 år og halvdelen af alle børn på 7-15 år dyrker en udendørs aktivitet: stavgang, løb, vandring, cykling, mountainbike, kano, roning, kajak, sejlsport, surfing, jagt og fiskeri. Og streetbasket, streethockey, streetgolf, beachvolley, strandhåndbold, parkour, kitesurfing og kajakpolo. Og outdoorfitness og vinterbadning der p.t. boomer. Alt noget der ikke kræver traditionelle idrætsfaciliteter. Trods det ændrede idrætsmønster bruges stadig 90% af alle kommunale idrætsudgifter til faciliteter. Men det vil ændre sig, vurderer Maja Pilgaard. Havnebade, strandanlæg, ruter og stier vil konkurrere om anlægsmidlerne på linje med idrætshaller. De traditionelle haller ender muligvis som forsømte skilsmissebørn i de kommunalpolitiske interesser mellem multiarenaer til mega-events og oplyste motionsstier gennem lokalområdets natur, spår Pilgaard der dog advarer mod at havne i den anden grøft. En ny tidsånd kan måske gøre hallerne populære igen. Mere aktive kommuner Kommunerne er samtidig ved at blive mere idrætspolitisk ak- Idræt i forandring Det foregår mere ude og mere uorganiseret. Og kommunernes rolle er under forandring tive. Traditionelt sørger kommunerne for faciliteter og drift, mens foreningerne klarer idrætsaktiviteterne. Denne decentrale danske model er under pres, bl.a. fordi kommunalreformen har udvidet kommunernes kompetencer og opgaver, bl.a. med det forebyggende sundhedsarbejde. Flere og flere kommuner tilbyder f.eks. ferieidræt for børn. Man ser allerede i dag tre tendenser: Parallel leg hvor kommuner og foreninger hver gør deres, og pengene fordeles derefter. Rolleleg hvor de samarbejder formelt i partnerskab. Og organiseret leg hvor foreningen er kommunens idrætsentreprenør. Den danske model medvirker dog også til at vi i forhold til EU-gennemsnittet har dobbelt så mange fysisk aktive og dobbelt så mange frivillige i idrætten pr. indbygger. Det mener Mogens Kirkeby, præsident for International Sport & Culture Association. Han forklarer at den økonomiske støtte til den organiserede idræt er langsigtet med god balance mellem elite og bredde. Kommunerne er idrættens langt største bidragyder med 3,6 mia. kr. om året. De går i høj grad til de over 15.000 idrætsforeninger, enten som direkte støtte eller til drift af idrætsfaciliteter. Også bedre faciliteter Det er ikke kun de nye idrætsmønstre at kommunerne skal forholde sig til, for også kravene til de traditionelle faciliteter ændrer sig. Det er nemlig ikke så meget idrætsaktiviteterne der skaber behovet for faciliteterne. I dag tyder meget på at det nok snarere er rammerne, faciliteterne og det nære miljø som skaber aktiviteterne og deltagelsen i dem, forklarer Jens Høyer-Kruse, ph.d.-stipendiat på Syddansk Universitet, og Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokaleog Anlægsfonden. De ser en direkte sammenhæng mellem den tid som bruges på transport og tilbøjeligheden til at være mere aktiv. Det spiller også en rolle at man kan opleve noget og møde andre. Kommunerne kan derfor ikke nøjes med standardløsninger som den klassiske håndboldhal. Der er brug for næranlæg som møder behovet for en mere mangfoldig idrætsudfoldelse. Nettet, frivillige og eliten Internetmedier som Facebook, YouTube og Twitter har også fået betydning for idrætten, både organisatorisk og socialt. Der er et hav af idrætsrelaterede sites og over 100.000 danskere er med i Facebook-grupper der har med idræt at gøre. De giver et fællesskab der motiverer, men uden den forpligtende karakter der i foreningerne. En online-løbeklubs website kan f.eks. have billeder, ruter, råd, oplyse om fællestræning m.v. Det er en udfordring foreningerne er nødt til at tage op, vurderer analytiker Martin Hedel fra Idrættens Analyseinstitut. Samtidig har foreningerne fået problemer med sine frivillige. Dem er der nu som før mange af, 14% af alle, men de gider ikke besætte tillidsposter. De vil være træner, instruktør og den slags. Og det vil man - som forælder - især når man også selv dyrker idræt i en forening. Så vil hver tredje udføre frivilligt arbejde. Ellers kun hver tiende. Lad os slutte med et af idrætspolitikkens dogmer: At eliten og bredden er hinandens forudsætninger. At stjerner og mesterskaber inspirerer fodfolket til at dyrke mere idræt til gavn for både folkesundheden og talentudviklingen. Og at det derfor er god sundhedspolitik at give idrætseliten gode vilkår. Eller er det? De undersøgelser der er lavet om spørgsmålet kan i hvert fald ikke påvise en automatisk sammenhæng. F.eks. har man i Australien siden 1980 erne satset stærkt på eliten - og fået stor succes målt i medaljer. Man har bare ikke kunnet måle nogen effekt på den brede idrætsdeltagelse. sh KILDER Artikelserien Idræt i forandring af Politiken Analyse og Idrættens Analyseinstitut. Politiken 23-31/12 2010. Artiklerne bygger på en række undersøgelser (se www.idan.dk), bl.a.: Maja Pilgaard: Sport og motion i danskernes hverdag. Idrættens Analyseinstitut 2009. Jens-Høyer Kruse: Kommunal planlægning af idrætsfaciliteter. Ph.d.- projekt 2009-2012. Syddansk Universitet. 10 GRØNT MILJØ 1/2011

Rullegræs ud på de frosne volde Rullegræs kan også lægges i frost og sne - selv om det er en kold fornøjelse. I starten af december lagde Leopold Asmussen fra Leopolds Rullegræs sine ruller ud på de frosne volde ved Batteri Sixtus på Nyholmen i København. Helt ned til bolværket. Og godt sikret med livline. Det var edderklippeme koldt som han fortæller. Der er lagt 2500 m 2 ud, bl.a. på voldene der skråner cirka 1:2. Og græsset er ganske almindelig rullegræs trods nærheden til det salte havnevand. Det kolde vejr og den frosne overflade klarer græsset fint, har Leopold Asmussen erfaring for. Græsset gror ikke fast før der kommer varme i jorden, men det dør ikke og glider ikke ned. Græsset fastgøres ikke på skråningerne. Man klapper det bare til, og på det frosne underlag bider rullen sig nærmest fast, oplyser han. Forudsætningen for at rulle græsset ud om vinteren er at det ikke belastes med færdsel, men det sker heller ikke på Sixtus. Tidligere har Leopold lagt rullegræs ud på samme vilkår, bl.a. ved kunstmuseet Aros i Århus. Det gik fint. Forudsætningen er også at græsset skæres i ufrossen jord. Det blev græsset tre uger før, og det stod i mellemtiden koldt - men frostfrit - i en hal med presenning over. Det nye græs er en del af renoveringen af Batteri Sixtus der er fredet som fortidsminde. Renoveringen omfatter spuns- Rigets Flag! Der lægges rullegræs ud den 7. december iført livline og meget varmt tøj. Græsset selv tager ingen skade. vægge, belægninger, stier, handicaplifte, trapper, anløbsbroer, granitmure og sikringsrum. Og græs. På batteriet står Rigets Flag - Danmarks officielle suverænitetsflag som har vajet siden 1788. Herfra saluteres med kanoner ved officielle besøg og festlige lejligheder i kongehuset. Hver solopgang og solnedgang markeres også med et skud. Istandsættelsen er med Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste som bygherre og CG Jensen som entreprenør. Og med Kulturarvsstyrelsen og Københavns Bymuseum på sidelinjen. Arbejdet bliver færdigt i løbet af det nye år. sh GRØNT MILJØ 1/2011 11

Til venstre ses en fliseoverflade med åben struktur. Til højre en flise med en mere lukket overflade. Rent teknisk er stenene lige gode, men i et enkelt parti sten bør der ikke være så stor variation i udseendet. Udsnittene er omkring 10 x 10 cm. Foto: Kim Tang. Som betonens overflade ser ud Variationer i struktur, farver og udfældninger er naturlige, men kan også være for meget Overfladens struktur skifter fra det tætte og lukkede til det mere åbne. Farven varierer. Der kan være støbe- og håndteringsfejl eller udfældninger af jern og kalk. Beton er aldrig helt ens fra produktion til produktion. Først og fremmest fordi beton består af naturprodukter. Derfor vil der altid være en naturlig variation i overfladerne på sten, fliser, kantsten, støttemursblokke, trappetrin og andre betonvarer. Som følge af selve produktionen og lagringen kan der også opstå forskelle, f.eks. fordi udtørringstiden efter regnskyl ikke er den samme for alle emner. Det er baggrunden for den nye vejledning Overflader på betonsten og fliser. Beskrivelse af betons struktur, farver mv. fra Belægningsgruppen under Dansk Beton. Dens sigte er mest at informere om hvilken overflade man kan forvente og hvilke variationer der kan forekomme. Men sigtet er også at fortælle hvornår udseendet ikke er i orden og produkterne derfor bør kasseres. Med til at udarbejde vejledningen er Betonvarekontrollen, Brolæggerlauget og Danske Anlægsgartere. Der er derfor en stærk fælles opbakning bag vejledningen. Nogle af de forskelle og variationer der kan forekomme er helt uden problemer. Ja, de kan være en fordel fordi de tilfører belægningen spil og nuancer. Det gælder f.eks. de små variationer der er i farve og porestruktur. De vil ofte skifte fra lag til lag eller palle til palle. Man skal derfor under lægningen blande stenene, f.eks. tage dem fra mindst tre paller ad gangen hvis det er praktisk muligt. Så får man blandet nuancerne i stedet for at få små felter med forskellig overfladekarakter. Der kan dog også være forskelle i udseendet som er uønskede og som ikke kan indbygges som naturlige, fordelagtige nuancer. Nogle kan være af forbigående art. Dem kan man leve med. Andre forskelle kan være mere permanente. Når man spotter dem, skal man kontakte producenten så man kan afklare problemet før stenene bliver lagt. Teknik og udseende Når man ser på det rent tekniske er der grundige normer, standarder og kontrolordninger for sten, fliser og kantsten af beton. Bare tænk på DS/EN 1338, 1339 og 1340 der er grundlaget for al produktion og kontrol. I disse standarder finder man derimod ikke noget om produkternes udseende. Det kan man til en vis grad gøre i andre vejledninger, men som i Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde begrænser det sig til enkelte bemærkninger om jern og kalkudfældninger. Man skulle måske tro at produkternes overflader er meget homogene og indiskutable når de tekniske styrkekrav er opfyldt. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Fliser der rent teknisk er i orden, kan godt være præget af en uacceptabel forskel i udseende. Og det er krav som man ikke kan negligere. Det har der været mange syns- og skønssager om. Overfladens struktur Overfladens struktur kan variere fra meget åben til meget lukket. De er lige gode hvad angår styrke og vejrbestandighed. Det er derfor en smagssag hvad man foretrækker. Producenterne kan lave begge dele. Man kan lave en lukket overflade ved at bruge en fin betonpasta i det øverste lag. På grund af den komplicerede støbeproces vil strukturen dog i alle tilfælde variere lidt uanset hvad producenten satser på. Især vandindholdet har betydning. Meget små variationer kan give synlige forskelle i overfladen. Blot den fugt der følger med tilslaget kan gøre udslaget. Også små forskelle i formens fyldning og betonens komprimering kan give variationer i overfladens struktur. Forskellene i struktur ses især efter regn når overfladerne ikke tørrer lige hurtigt. En overflade med lukket struktur kan tørre på få timer hvor en overflade med en åben struktur kan være over et døgn om det. Det påvirker belægningens udseende, ikke mindst når sten og fliser med forskelle i overfladestrukturen er blandet. Er overfladen fugtig i lang tid, er der alt andet lige også større risiko for algevækst. Man skulle måske tro at en åben struktur der sluger meget vand er mest udsat for frost og salt. Det er imidlertid ikke tilfældet fordi hullerne er overfladiske, og fordi isen kan udvide sig frit i de store huller. Betonens struktur bliver med tiden mere lukket da partikler fra omgivelserne og in- 12 GRØNT MILJØ 1/2011

At overfladens struktur varierer er især tydeligt når fliserne tørrer efter regnvejr. Her er flisen til højre blevet tør, mens den til venstre ikke er. Hvis de blandes, kan der opstå et utilsigtet belægningsmønster. Foto: Belægningsgruppen. dre kalkudfældninger er med til at slemme hullerne til. Efter 1-2 år vil forskellene i overfladens struktur som regel begynde at fortone sig. Når man bestiller betonvaren, skal forventningerne til overfladen afstemmes med producenten, ligesom den udførende skal afstemme sine forventninger med kunden. Ofte ønsker privatkunder en lukket struktur. Når man modtager varen, kontrolleres overfladen, og er den ikke som forventet, er det vigtigt at producenten kontaktes før man går i gang med arbejdet. Kalkspringer. En vandmættet kalksten har udvidet sig i frostvejr og presset en cirka 5 cm stor flage af betonen af. Foto: Belægningsruppen. Hullet skyldes et porøst korn i tilslaget. Hvis sådanne huller opstår, sker det normalt inden for det første år. Hullet her er på cirka 3 cm i diameter. Foto: Kim Tang. Huller i overfladen Af og til kan man se små huller eller fordybninger i overfladen. De opstår typisk inden for det første år efter lægning. Hullerne kan opstå på to måder. De kan opstå hvis der i tilslaget har været noget porøst materiale, f.eks. en lille hård lerklump. Den kan ikke ses efter støbningen, men ligger den i overfladen, vil den efterhånden opløses og efterlade en fordybning. Hullerne kan også opstå fordi porøse kalksten ligger lige under overfladen. Hvis kalkstenen er vandmættet, og vandet fryser og udvider sig, kan der sprænge en betonflage af. Det kaldes også for et keglebrud eller en kalkspringer. Selv om producenten kontrollerer tilslaget, kan man ikke helt undgå lerklumper og kalksten. Da man ikke kan se dem lige efter støbningen, kan producenten eller den udførende heller ikke frasortere emner med lerklumper eller kalksten i overfladen. Huller af denne art må ikke forekomme generelt. Som tommelfingerregel bør der ifølge vejledningen maksimalt være 10 huller større end 1 cm 2 pr. 10 m 2 belægning. Hvis man efter et års tid konstaterer at belægningen har så mange huller, må man som kunde klage til leverandøren. I al beton er der også risiko for de såkaldte alkali-kiselreaktioner. De opstår når porøs flint reagerer med cementen og danner en gel. Gelen kan suge vand og ekspandere så der opstår fine revner i betonen. Revnerne giver normalt ikke større risiko for afskalnin- GRØNT MILJØ 1/2011 13

Alkali-kiselreaktioner eller spindelvæv der normalt ikke øger risikoen for afskalninger. Udsnit cirka 40 x 20 cm. Foto: Belægningsgruppen. Mangelfuld fyldning af formen har medført en fordybning i flisens kant. Hullet er 1 til 2 cm stort. Foto: Kim Tang. ger under frost og tø, men i sjældne tilfælde kan der komme større revner og afskalninger. På betonbelægninger er det ifølge vejledningen kun tilfældet når man overdriver brugen af tøsalte. Støbe- og håndteringsfejl Egentlige støbefejl kan også forekomme i overfladen. Det kan tit være huller der skyldes at støbeformen ikke er fyldt ordentligt ud. En anden typisk støbefejl er stenreder, det vil sige porøse felter hvor betonen ikke er komprimeret godt nok. Efter støbningen kan sten, fliser mv. også blive beskadiget. Hvis man opdager sådanne fejl, bliver produktet ombyttet uden videre, men det er vigtigt at de skadede emner sorteres fra før de lægges. Hvis der er tale om gennemgående fejl, skal producenten i alle tilfælde kontaktes straks. Farveændringer Betonsten og fliser fås i mange farver, både afdæmpede og mere klare. Men farverne ændrer sig med tiden. Det skyldes især at den tynde betonpasta rundt om de små sten og korn i overfladen slides af så tilslagets farve slår mere igennem. Desuden bleger solen farven, omgivelserne forurener overfladen, og der kan opstå kalkudfældninger. Ændringen i farvetonen kan tage lige fra få uger til flere år. Også pigmenternes egenskaber afgør hvor godt farven holder sig. Farveteknikken udvikles fortsat for at forlænge holdbarheden. Når man skal vælge farver bør det ske ud fra vareprøver der ligger under åben himmel og som gerne er et par år gamle. Det giver det mest realistiske indtryk af farverne. Farver bør aldrig vælges alene på baggrund af foto eller farvebetegnelser. En sort flise vil mange opfatte som koksgrå. Lyse farver vil snart blive mørkere på grund af forureninger, men hvor hurtigt det går afhænger af stedet. Mørke farver vil derimod blive lysere fordi solen bleger dem. Det er dog kun det yderste betonlag der bleges, så jo mere slid der er på belægningen, desto mindre bleges den. Farverne holdes også friskere i længere tid hvis belægningen jævnligt fejes over med skarpkornet sand. Kalkudfældninger gør også overfladen lysere, men de ses af gode grunde mest på mørke farver. Det kan være svært at lave den præcis samme farve fra produktion til produktion. Det skyldes at der i praksis er forskelle i hærdeforhold, fugtindhold, sand og grus, temperaturforhold inden hærdning, cement- og flyveaskesammensætning og lignende. Farven på selv almindelige grå sten og fliser kan variere fra meget lys grå til en noget mørkere. Farveforskellen er ofte størst mellem normalsten og tilbehørssten som f.eks. halve sten da de ofte er produceret på forskellige tidspunkter, maskiner og fabrikker. Hvis man vil undgå denne farveforskel, kan man tilpasse normalsten i stedet for at bruge tilbehørssten. Revnerne i overfladen er cirka 5-6 cm lange. De skyldes fejl i støbningen eller håndteringen. Foto: Kim Tang. Jernudfældninger Betonsten og -fliser kan i nogle tilfælde få små rustpletter. De stammer fra jernholdige partikler, f.eks. lerjernsten, i det sand og grus stenene er støbt af. Det er noget producenterne prøver at undgå, men helt eliminere problemet kan de ikke. Udfældningerne kan variere noget i farve afhængig af hvilken form jernet optræder. Udfældningerne skader ikke betonen. Visse typer af udfældninger forsvinder med tiden, mens andre er mere permanente. Som tommelfingerregel bør der maksimalt være 10 pletter større end 1 cm 2 pr. 10 m 2 belægning lyder vejledningen. Det er en kraftig skærpelse af kravet i Normer og Vejledning 14 GRØNT MILJØ 1/2011

Nogle typer af jernudfældninger forsvinder med tiden, andre gør det ikke. Stenen er Classico radiesten på cirka 9 x 11 cm cm. Foto: Kim Tang. Kalkudfældninger er almindelige og forsvinder normalt i løbet af 1-2 år. for anlægsgartnerarbejde. Her er kravet at der højst bør være 10 pletter større end 1,5 cm 2 på 3 m 2 belægning. Kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger. De er en naturlig del af hærdeprocessen og forsvinder normalt af sig selv fordi de slides af eller opløses af regnen. Det tager normalt 1-2 år, i særlige tilfælde op til 3 år. Kan man ikke vente på det - eller er det meget kraftige udfældninger - kan en afsyring eventuelt komme på tale. Kalkudfældninger kan ikke undgås, men hyppigheden, udbredelsen og den styrke de optræder med kan reduceres væsentligt ved at følge enkle regler, bl.a. at sørge for en effektiv afvanding og undgå at der ligger sand, jord og skærestøv på overfladen. Fejning med skarpt sand kan også være med til at fjerne kalkudfældningerne. Under lægning kan overfladen også blive tilsmudset af sand og jord der slæbes ind på belægningen af maskiner eller fodtøj. Det er dog normalt ikke værre end at vand og kost kan klare det. sh KILDE Dansk Beton, Belægningsgruppen (2010): Overflader på betonsten og fliser. Beskrivelse af betons struktur, farver mv. www.betonsten.dk. Temabladet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Belægningsgruppen samt Jack Anderson, Betonvarekontrollen, John Hvass, Brolæggerlauget og Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. SÅDAN OPNÅS EN FLOT BETONOVERFLADE Før lægning Bestil alle produkter samtidig så de er fra samme produktion. Undgå al form for tilsmudsning. Kontrollér at produkterne er i orden. Ellers kontaktes producenten straks. Planlæg omhyggeligt så man opnår korrekt placering, fald, opbygning og kotering. Under lægning Tag fra mindst tre paller ad gangen så belægningen får et naturligt spil. Lad ikke fugegrus henligge på belægningen. Fej den ren efter fugning. Kontrollér løbende at produkterne er tilfredsstillende. Er det ikke tilfældet, kontaktes producenten straks. Undgå al form for tilsmudsning. Efter lægning Fjern eventuelt fremspiret ukrudt før det breder sig. Efterfyld fuger efter behov. Fej jævnligt belægningen. Undgå al form for tilsmudsning. Ret eventuelle lunker op da de samler vand og smuds på belægningen. GRØNT MILJØ 1/2011 15

Det stigende grundvand I det flade danske landskab kan veje let blive undermineret, men problemet kan forebygges Stigende grundvand der opstår på grund af mere regn og havspejlsstigninger, kan oversvømme eller underminere veje, belægninger og jernbaner. Og forsumpe haver og grønne områder. Det er en hidtil overset trussel, advarer Jørn Riishede Kristiansen fra det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro. Hidtil har opmærksomheden mest været rettet mod de aktuelle oversvømmelser efter skybrud. Kristiansen vurderer at cirka 10% af alle landets veje kan blive ufremkommelige på grund af stigende grundvand. Det er tal der er baseret på stikprøver fra bl.a. Esbjergegnen. De viser også at grundvandet allerede stiger. I en af prøverne var grundvandet 120 cm nede i 1990, men kun 100 cm nede 12 år efter. Når grundvandet stiger til cirka 20 cm under vejens overflade, og bærelaget bliver vådt, falder vejens bæreevne markant. Den ustabile tilstand holder sig en tid efter at vandet er sunket igen. Man vil derfor opleve en næsten konstant underminering selv om Voldsom regn og stigende grundvand kan få mange veje til at sådan ud i fremtiden. Vejen er faktisk en asfaltvej. Foto: Jonas Vestfalen. grundvandet kun nu og da når en kritisk højde. Resultatet er en ujævn og belægning der er farlig at køre på. Driften påvirkes voldsomt, og belægningens levetid formindskes meget. Kun få kommuner har kortlagt de steder hvor der kan opstå problemer med stigende grundvand. Det bør alle gøre, anbefaler Kristiansen. Det vil være ret dumt at anlægge veje eller boliger i områder der om 20 år står under vand. Det bliver dyrt til den tid og belaste CO 2 -regnskabet alene i kraft af øget vejdrift, vejomlægninger og omkørsler. Hvor man andre steder i verden har problemer med jordskred og fossende floder, er det grundvandet der er det store problem i Danmark, understreger Kristiansen. Det skyldes det flade terræn og de ofte tætte lerlag ret tæt under overfladen. Grundvandet løber oven på lerlaget mod havet. Hældningsgraden er lille og bliver endnu mindre når havspejlet stiger. Det svarer til at balancere med vand på en serveringsbakke - som det danske landskab kan sammenlignes med. Der skal ikke meget til før vandet løber en uønsket vej, og det bliver endnu sværere når der drypper mere vand på. Højere havspejl og mere regn kan derfor let hæve grundvandsspejlet inde i landet, måske en halv meter eller mere. Det vil skabe masser af pytter, sumpe og småsøer. De eksisterende dræn og bassiner kan ikke løse problemet. Når grundvandet stiger generelt, vil bassinerne - der naturligt lægges i de laveste områder - være konstant fyldte så der ikke er plads til nyt vand. Og drænrørene kan ikke slippe af med vandet når grundvandet kommer til at stå højere end drænets udløb i vandløbet. Vil man bevare alle de nuværende tørre områder tørre, må man ifølge Jørn Riishede Kristiansen gøre som hollænderne: pumpe vandet væk fra bassiner og vandløb. Det er dyrt og besværligt. Det er meget nemmere at forebygge problemet i planlægningen. sh KILDE Jørn Riishede Kristiansen (2010): Grundvandet - en overset trussel mod infrastrukturen. Trafik & Veje 10/10. Sidearme klipper under træerne En rotorklipper der kan klippe ind under træerne kan være praktisk i f.eks. juletræsplantager så man undgår at bruge græstrimmeren bagefter. Muligheden foreligger med Sirio Armklipper som Sønderup Maskinhandel har udviklet til den smalle traktor Fort Sirio. Den har to siderotorer (Ø 30 cm) monteret på fjederbelastede arme på hver side af det ellers 70 cm brede redskab. Alt drives mekanisk, de to arme med remme. www.jutrak.dk. Plads til mange nye vindmøller på land Mange kommuner er godt i gang med deres vindmølleplanlægning. Der er i allerede vedtagne kommuneplaner og konkrete forslag mulighed for at opsætte cirka 1000 nye store vindmøller på land. Det viser en undersøgelse som Byog Landskabsstyrelsen og Kommunernes Landsforening hr lavet sammen med Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening. I 2008 indaftalte Kommunernes Landsforening og regeringen at kommunerne i 2010 og 2011 skulle udpege områder i deres kommuneplaner til placering af vindmøller med en effekt på mindst 75 MW. Opgørelsen kommer samtidig med at Klimakommissionen peger på at udbygningen med vindenergi mest skal ske på havet. Fritidstrafikken overhaler arbejdstrafiken Vi kører længere og længere for at komme på arbejde. Men vi kører endnu længere i fritiden. Det viser en undersøgelse fra Center for Strategisk Byforskning om pendling og transportmønstre. I 1975 kunne godt 50% af persontransorten tilskrives pendling til arbejde eller uddannelse, mens kun 30% kunne tilskrives fritid. Nu kan 30% tilskrives pendling, og godt 40% fritid. Vores transport til venner og familie, kulturelle oplevelser, motion og idræt eller naturoplevelser har i dag overhalet den traditionelle arbejdspendling, og det kommer til at få betydning for fremtidens trafikplanlægning, siger seniorforsker Thomas Sick Nielsen der har udført undersøgelsen. Han mener at transportforbruget i fritiden kan ses som en spejling af den længere og længere arbejdstransport. Vi har vænnet os til at rejse længere på arbejde, og det har smittet af på den måde vi opfatter afstande på i fritiden. Grænsen for hvor langt sjællandske pendlere vil rejse for at få arbejde flyttet 30-40 km længere væk på 27 år. Og fritidstrafikken følger med. Undersøgelsen viser også at en meget stor del at fritidstrafikken følger samme mønster som arbejdstrafikken. Man søger mod de store byer, ikke mod naturen. Dog er fritidstrafikken stadig mere varierende i tid end pendlingen fordi den ikke er lige så bundet af mødetide. sh KILDE Per Farsund, Bibi Plum (2010): Vi kører længere i fritiden end til arbejde. Teknik & Miljø 12/2010. 16 GRØNT MILJØ 1/2011

Raketten satte ild i bøgetræet Brandvæsnet er ved at slukke ilden i træet. Den 3. januar om morgenen måtte Gentofte Brandvæsen rykke ud til brand i et ældre bøgetræ i Ordrup. En nytårsraket havde tilsyneladende sat sig fast i kronen og havde ligget og ulmet nytåret over. Natten til den 3. januar havde branden forårsaget at flere grene og det øverste af stammen var faldet ned på kørebanen. Ilden var tydeligvis opstået inde i træet som var angrebet af råd. Jeg opdagede branden da jeg var på morgentur med min hund. En stor del af kronen lå på kørebanen, og der kom gnister op af stammens indre. Da brandstigen blev sat til træet, opdagede brandfolkene at træet var overtændt inde i stammen hvilket man ikke kunne se fra jorden. Ilden blev hurtigt slukket. Endnu et eksempel på at man ikke altid udefra kan se hvad der sker inde i et træ! Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk GRØNT MILJØ 1/2011 17

DE NOMINEREDE ER Nabolagets kæmper er uden arvtagere Landets haveejere fælder gamle, skyggende træer og erstatter dem med små frugttræer. Roskilde Kommunes konkurrence Årets træ er et forsøg på at vende udvillingen 1. Hængebøg, Fagus sylvatica Pendula. Kong Valdemarsvej 55, Roskilde 3. Alm. Robinie, Robinia pseudoacacia, Frederiksborgvej 69c, Roskilde 2. Hængebirk, Betula pendula, Engholmparken 14, Roskilde 4. Hængepil, Salix alba, Gundsølillevej 52, Tågerup Af Lars Thorsen Når et mægtigt træ strækker sig mod himlen, strækker det også vores bevidsthed. Det udvider rummet mellem den flade jord og himlen og breder sig ud mellem årstiderne og viser os både hvordan vejret er i dag, og hvilken sæson der er under opsejling. Desværre er der ikke længere plads til de store træer i vores private haver. Selv om de fleste af dem voksede op før vi blev født, vil de færreste rigtigt store træer stadig være her når vi dør. Overalt i landet bliver de gamle kæmper nemlig fældet på grund af danskernes tørst efter sollys eller hang til at rydde op. Hvis der endelig bliver plantet nyt, er der sjældent tale om andet end et frugttræ podet på en svag grundstamme som højst tillader træet at blive et par meter højt. deres træer så vi kan undgå de voldsomme topkapninger vi ser rundt omkring. Selv birketræer og grantræer bliver topkappet, men i virkeligheden svarer en topkapning til at skære taget af et hus. Det åbner for råd og svamp og gør træerne farlige og mere beskæringskrævende, fortæller landskabsarkitekt Tina Vesth fra Roskilde Kommune og medlem af kommunens Træ- Team. Årets private træ i 2010 i Roskilde Kommune blev en vældig ask i Kirsten Krags have på Kærvej 14 i den gamle del af landsbyen Vindinge. Træet står i et tidligere markskel og er med stor sandsynlighed selvsået. Med en omkreds på lidt over fem meter og en alder omkring de 300 år er der virkelig tale om en ædel kæmpe der troner over de flade parcelhuse i området. 5. Ask, Fraxinus excelsior, Himmelevvej 1b, Himmelev OOOOG VINDEREN ER 6. Ask, Fraxinus excelsior, Kærvej 14, Vindinge. 6. Ask, Fraxinus excelsior, Kærvej 14, Vindinge Dommerpanelet skrev: Træet på Kærvej 14 i Vindinge vinder, fordi det - ud over at give et stort bidrag til den offentlige Tunevej - også har stor betydning for hele den gamle landsbykerne. Træet er med sin størrelse med til at skabe rum i byen, ligesom det er med til at forankre landsbyen i landskabet.træet er 300 år gammelt og er dermed også med til at formidle Vindinge landsbys historie. Træet står i et gammelt markskel og er med stor sandsynlighed selvsået. Vi håber at træet med sin placering i en gammel landsby kan være med til at starte en debat om hvorvidt der også fremover skal være træer i vores gamle bymidter - og i vores boligområder generelt. Årets træ i Roskilde Det store, markante træ er derfor et sjældnere og sjældnere syn i nabolaget landet over, og den udvikling er også udbredt i Roskilde Kommune. Derfor valgte afdelingen Veje og Grønne Områder at skabe en konkurrence for at kåre årets træ i kommunen. Vi har lavet konkurrencen af flere årsager. Vi ville gerne gøre folk opmærksomme på at deres træ i haven ikke kun er deres eget. Et stort træ har betydning langt ud over skellet. Især i landsbyerne er de store træer med til at forankre byen i landskabet og skabe miljø og atmosfære. Konkurrencen er også et forsøg på at gøre opmærksom på at det er vigtigt at plante andet end prydtræer i haven. Samtidig vil vi gerne gøre folk mere bevidste om hvordan de behandler Ingen efterfølgere Netop Kærvej i Vindinge viser desværre også hvor hurtigt udviklingen går i den forkerte retning. Her er der inden for de seneste fem år forsvundet seks store, gamle træer. Men det der især skaber bekymring er, at der ikke står nogen træer klar til at tage over. Når de store træer fældes, forsvinder rumvirkningen og det specielle miljø som kun større træer kan tilføre et område, og efterlader de fleste kvarterer uden skyline og ligeså nøgne som da de blev bygget. Da Årets træ blev kåret, understregede dommerkomitéen derfor bl.a. at den manglende genplantning vil række langt ind i vores børn og børnebørns fremtid. Den triste dom er Tina Vesth enig i. Vi er allerede for sent på den. Mange af de største træ- 18 GRØNT MILJØ 1/2011

Årets træ, asken i Vindinge, har stor betydning for hele den gamle landsbykerne. er er over 150 år gamle og er på vej nedad. Og vi har i mange år forsømt genplantningen, så når de er fjernet, er der intet tilbage. Hvis du kører i et boligområdet bygget i 60 erne, er der masser af birk, gran og fyr der har en markant størrelse. Men hvis du kører en tur i parcelhuskvarterer bygget inden for de seneste 10 år, så er der næsten ingen steder hvor der er plantet træer med potentiale til at blive et markant træ i området, lyder det fra Tina Vesth. Solens skyggeside Danskernes hang til sol har en stor del af skylden for den kommende tids mangel på imponerende træer. Vi har simpelthen en idé om at der skal være sol i haven hele dagen. Det er tankevækkende at når folk flytter ind i et nyt hus, hvor der allerede står et stort træ tæt på huset og fylder tagrenden med blade, så fælder de det kun hvis det tager sol. Man vælger at leve med gener som fyldte tagrender og nedfaldne blade på gangarealet. Det er næsten altid skyggevirkningen som er afgørende, siger Tina Vesth. Hun fortæller at idéen om at alle træer i haven bør være små, blev plantet af landskabsarkitekter omkring 1930 erne. Dengang havde folk i årevis brugt de samme træarter som de kendte fra landet og deres fædrene gård. De plantede rask væk til med mægtige bøge, ege og himmelstræbende ask som ikke fungerede så godt på bykvarterernes frimærkegrunde. Derfor dikterede de gamle landskabsarkitekter at i små haver hørte små træer til. Og her står vi så i 2011 og stirrer ind i en fremtid hvor himlen er tom. Ingen hjælp i horisonten Myndighederne kan ikke vende udviklingen alene og opfordrer derfor borgerne til i fællesskab med kommunen at løfte opgaven. Konkurrencen er jo også en erkendelse af at vi som kommune ikke kan plante alle steder. I mange af de gamle bydele og i de store parcel- og boligområder er kvarteret derfor afhængigt af at borgerne påtager sig ansvaret og både bevarer de gamle træer samt planter nye der kan tage over i fremtiden. Vi kan som offentlig myndighed ikke alene sørge for at eksempelvis vores smukke bymidter bliver bevaret, for de bærende træer står ofte på privat område. Det eneste vi kan, er at lave en lokalplan for området eller frede træet. En fredning er meget voldsom, og lokalplaner tager lang tid at få på benene, forklarer Tina Vesth. Derfor prøver vi at starte en diskussion om hvordan vi ønsker at bo og indrette os, forklarer hun. Hvis borgerne ikke ønsker træer, er det deres valg. Vi er imidlertid overbeviste om at træer er særdeles vigtige for vores trivsel som mennesker og prøver derfor med konkurrencen at få vores borgere til at se alle de positive effekter som de store træer bidrager med i stedet for kun de negative. Konkurrencen skal også være med til at vise at det godt kan lade sig gøre at have store træer uden at haven eller naboens have ligger i fuldkommen skygge. Det kræver blot omtanke ved placering og omkring opstamning. Dermed er det op til borgerne selv at holde hånden over de træer der holder hånden over kvarteret. Udfordringen er at husejere oftest ikke ser deres private træ som en del af kvarterets eller landsbyens miljø, hverken biologisk eller æstetisk. Derfor overvejer de kun fordele og ulemper for dem selv, inden de finder motorsaven frem. Desuden er det ikke kun husejerne selv som er ude efter de høje træer. Naboer brokker sig ofte hvis skyggen fra et træ på en tilstødende grund rammer deres terrasse eller græsplæne. Nogle bryder endda loven og forgifter eller borer huller i naboens store træ hvis han eller hun ikke makker ret og fælder træet. Også derfor sørger mange haveejere for at kronebeskære deres træer inden de overhovedet får betydning ud over parcelhusets bøgehæk. Tina Vesth indrømmer at det er en udfordring at have et stort træ når de fleste har haver på 600-700 m 2, men det kan lade sig gøre hvis man sørger for at placere dem så de skaber mindst mulige gener samt får dem opstammet løbende. Så får man stadig rumvirkningen uden at træet skaber nabostridigheder. GRØNT MILJØ 1/2011 19

Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet Når salget af grunde og huse stivner, må ejendomsmæglerne fokusere på de virkeligt salgfremmede faktorer. Engholm Søpark ved Herning er et godt eksempel Tekst og foto: Max Steinar Krisen synes både ende- og bundløs. Økonomer diskuterer om der anes lys i mørket forude eller om vi måske end ikke har set det værste endnu. Til salg-skiltene blomstrer flittigt, vinter eller ej, men det kan dog stadig lade sig gøre at sælge nye grunde og huse hvis de rigtige faktorer er til stede. Det er Engholm Søpark et godt eksempel på. Byvækstområdet i Hernings nordøstlige udkant gror lige så stille trods krisesnakken, og det er derfor interessant at prøve at klarlægge hvorfor. Det er entreprenørkoncernen KPC med hovedsæde i Herning som står bag projektet i samarbejde med lodsejeren, gårdejer Godske Godskesen. Der er fire vigtige parametre i dette område som bare skal virke salgsfremmende, fortæller KPC-medarbejder Anja Præstegaard Jensen. For det første er der tale om en bynær placering, blot cirka tre kilometer fra centrum. For det andet er der placeret grønne områder i og omkring beboelserne. For det tredje ligger mange af husene direkte ned til en sø, og fra mange af resten af bebyggelserne er der udsigt ned over ikke kun en, men flere søer. Og sidst, men ikke mindst, så er der blot 300-400 meter til en motorvejstilkørsel. Der lå i forvejen en større sø Anja Præstegaard Jensen ved den foreløbigt eneste solgte grund ned til den tilfrosne, kunstige sø. I baggrunden til venstre aner man trafikken på Viborgvej hen over motorvejen bagerst til højre. - blot benævnt motorvejssøen - mellem Engholm Søpark området og motorvejen, og som det er kendt alle andre steder fra, så betyder tilstedeværelsen af vand rigtigt meget for interessen for byggegrunde. I Herning havde man ikke før motorvejsbyggerier gik i gang haft mulighed for at forholde sig til den opadgående indflydelse på priserne i tilfælde af vand, idet der ingen søer var. Men ved de store, kunstige søer som blev skabt, kunne der sælges boliger til fem millioner kroner. Det blev der snakket meget om hen over de herningensiske kaffeborde. En hård start Timingen for igangsættelsen af salgsarbejdet kunne ikke have været ringere. Byggegrundene var byggemodnet og stod klare til salg ultimo 2008, lige efter at krisen havde ramt Danmark og resten af Europa som et løbsk fragttog. Ja, det slog hårdt ned, også her i Herning, siger Anja Præstegaard. Vi har ellers redet på en bølge her i Herning som er begunstiget af driftige mennesker og Danmarks måske bedste motorvejsnet omkring byen. Derfor har salg af velbeliggende byggegrunde som disse været mulig uden større annoncering. Men vi har aldrig haft et overophedet boligmarked som det vi så inden krisen i f.eks. København. Vi har fastholdt strategien om at vi må kunne sælge vore grunde via annoncering hos ejendomsmægleren samt ved skiltning på selve lokaliteten som bliver set af de forbikørende bilister og cyklister. Krisen medførte at der for første gang slet ikke var rift om byggegrundene. Det fik KPC til at overveje en prisnedsættelse. Men det blev ved overvejelsen. Efter en diskussion for og imod fastholdt vi priserne der starter ved 635.000 kroner, oplyser Anja Præstegaard. Prisniveauet harmonerer meget godt med resten af markedet, og vi ser sådan på det at med søgrunde eller grunde med søudsigt, grønne arealer, tilkørsel til motorvej blot godt tre hundrede meter væk og kun tre kilometer til centrum, er prisen rigtig. Motorvejen er rute 18, Holstebro-Vejle. Anja Præstegaard er uddannet ejendomsmægler og valuar (ejendomsmægler med særlig uddannelse i at bedømme værdien af fast ejendom), og hun pointerer at én faktor tæller over dem alle: beliggen- 20 GRØNT MILJØ 1/2011