Forslag til Stilblade til Lokalplan nr. 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien
Historicisme STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Historicismen var en stilretning, der var dominerende i Danmark og det øvrige Europa omkring 1850-1915. I løbet af 1800-tallet blev arkitekterne mere bevidste omkring de forskellige historiske arkitektoniske stilarter. Man opførte hele kataloger, hvori bygninger blev klassificeret efter stil, og disse kataloger blev hurtigt en slags opslagsværker for god arkitektur. I første omgang lod man sig kun inspirere af en enkelt stilart, men senere begyndte man også at blande stilarterne, hvorved bygningerne kunne få et mere individuelt udtryk. Under historicismen opstod desuden flere understilarter, blandt andet nationalromantik og schweizerstil. I købstæderne var den mest udprægede historicistiske bygning inspireret af de italienske villaer. Udenfor bymidterne, som det ses på Præstevænget, var de historicistiske bygninger mere enkle i deres udtryk og bestod af murede halvandenetages huse med sadeltag af tegl eller naturskifer. De historiske referencer lå i disse tilfælde ikke i selve bygningskroppens udformning, men derimod i de tilføjede facadekorationer. I løbet af 1800-tallet blev en række nye materialer som cement, støbejern og stuk udviklet. Man kunne derfor i stedet for natursten dekorere bygningen med præfabrikerede betonafstøbninger. Med de billigere materialer blev det gængs med meget dekorationsrige bygninger, som især prægedes af profilerede vindues- og dørindramninger, murede eller pudsede gesimsbånd, karnapper og mønstermurværk med formstøbte, farvede eller glaserede teglsten. Eventuelt træværk blev dekoreret, for eksempel i form af udskårne spærender, hvor disse var synlige.
STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Også glasproduktionen blev revolutioneret i 1800-tallet. Med de nye maskinfremstillede cylinderglas kunne der nu skabes ruder i langt større formater end tidligere. Det typiske historicistiske vinduesmotiv bestod af et dannebrogsvindue, hvor de øvre rammer var underinddelt i fire rudefelter af tynde, profilerede sprosser. Dannebrogsvinduer uden yderligere sprosseinddeling blev dog også anvendt. For dørene gjaldt det, at man genbrugte motiverne fra de tidligere stilperioder. Man så derfor mange forskellige dørudtryk, dog var der overvejende tale om varianter af fyldingsdøre. Ved etablering af kviste på en historicistisk bygning er det vigtigt, at proportionere kvisten i forhold til bygningens volumen, da en for stor og tung kvist let kan forstyrre helhedsudtrykket. Kviste skal udføres som kviste med fladt tag (a), pultkviste (b) eller heltagskviste med middel eller lav tagrejsning (c, d). Kvisten skal placeres, så den flugter med linjerne fra facadevinduerne, men ikke nødvendigvis i forhold til en overordnet facadesymmetri. Tagvinduer skal placeres ud fra samme principper. For at understøtte bygningernes detaljeringsgrad skal der arbejdes med tagvinduer af en begrænset størrelse af en type med sprosser. a. b. c. d.
Bedre Byggeskik STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Som en modreaktion på historicismens trang til facadedekorationer opstod bevægelsen Bedre Byggeskik, der stræbte efter en mere ærlig arkitektur med fokus på den velproportionerede og harmoniske bygning. Arkitekterne bag Bedre Byggeskik lod sig, ligesom historicismens arkitekter, inspirere af fortiden, idet målet var at genskabe den gode, danske murstensbygning. Landsforeningen Bedre Byggeskik opstod i 1915 på baggrund af Foreningen af 3. december 1892, der havde til formål at opmåle og studere ældre dansk arkitektur, og Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp, der fra 1907 ydede bistand til forbedring af facader og indretning af påtænkte huse. Med Landsforeningen Bedre Byggeskik samledes initiativerne. Udover den fortsatte tegnehjælp til arkitekter og bygherrer blev der arrangeret kurser for lokale håndværkere og udgivet opdragende hæfter med egentlige typetegninger af huse og bygningsdetaljer. Med Bedre Byggeskik blev både den symmetriske og den asymmetriske bygning dyrket, fælles var dog, at der tilstræbtes en visuel balance. For eksempel kunne en velplaceret karnap eller kvist visuelt opveje en asymmetrisk placeret skorsten eller lignende i forhold til facadens tyngde. På Præstevænget var den typiske Bedre Byggeskik bygning opført som et halvandenetages hus i røde teglsten. Facadedekorationenen var sparsom og bestod ofte blot af et muret eller pudset gesimsbånd, gerne med øregesims, hvor gesimsen var trukket cirka en halv meter ind på gavlen. Desuden var bygningerne gerne præget af en asymmetrisk placeret frontkvist og/eller karnap. Taget var udført som et halvvalmet sadeltag med røde vingetegl lagt i mørtel og blev altid afsluttet med en let opskalkning og gesims fremfor tagudhæng.
STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Både døre og vinduer i en Bedre Byggeskik bygning var proportioneret i forhold til bygningens volumen. Vinduerne kunne både være torammede (1) og trerammede (2) og være med eller uden en tværgående post, der delte i øvre og nedre rammer. Rammerne kunne yderligere være underinddelt af tynde, profilerede sprosser: I de nedre rammer var der udelukkende isat vandrette sprosser, mens der i de øvre rammer også kunne være lodrette sprosser. Dørene var, ligesom vinduerne, udført i træ og fremstod oftest som fyldingsdøre. Man så dog også døre beklædt med trælister i såkaldt flammeret stil. Både i og over døren kunne der være isat glasruder, derimod så man aldrig de nyere sideruder i Bedre Byggeskik bygninger. 1. 2. Mange Bedre Byggeskik bygninger blev opført med en form for frontkvist (a). På tagflader, hvor der allerede findes en sådan, bør der ikke etableres yderligere kviste. Er dette en nødvendighed, skal de nye kviste fremstå så diskrete som muligt, enten i form af en kvist med fladt tag (b) eller en pultkvist (c). Ved bygninger uden frontkvist kan der yderligere anvendes taskekviste (d) og heltagskviste (e, f). Hvor tagvinduer er nødvendige skal disse udformes i begrænset størrelse og med opsprosning, så vinduerne ikke fremstår som huller i tagfladen. a. b. d. e. f. c.
Funkis STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN I slutningen af 1920 erne ønskede arkitekterne for alvor at gøre op med historicismens stilforvirring og kransekagearkitektur. Den internationale funktionalisme var inspirereret af middelhavslandenes hvide, kubiske bygninger med afrundede hjørner og stræbte efter en arkitektur, der var effektiviseret med så lidt spildplads og så få ganglinjer som muligt. I Danmark vandt funktionalismen hurtigt indpas i både etagehus- og villabyggeriet. Den tidligste danske funktionalisme blev opført i den mest rene form for international funktionalisme og er i dag kendt som funkisvillaen. I løbet af 1930 erne blev stilen videreudviklet til funkisbungalowen, som var bedre tilpasset de danske forhold. Idealet for funkisvillaen var, at den skulle fremstå helt hvid og enkel, hvor vinduer, døre, altaner og eventuelt enkle facadebånd udgjorde bygningens eneste facadedekoration. Hvor de rene, glatte facader i andre lande hovedsageligt blev udført i jernbeton, holdt man sig i Danmark ofte til den mere velkendte løsning med tegl, som derefter blev pudset for at imitere beton. Taget skulle være fladt og syne så tyndt som muligt. Funkisbungalowen var ligeledes kvadratisk i sin grundform, men modsat funkisvillaen var taget på disse pyramideformet og ikke fladt. Funkisbungalowerne adskilte sig yderligere ved ikke nødvendigvis at have pudsede facader. Både funkisvillaer og -bungalower blev ofte udført med en enkel altan, som delvist kunne integreres i kuben ved, at der blev skåret et indhak i den ellers sluttede bygningskrop. Rundede hjørner på altaner og udendørs trapper var ligeledes tidstypisk.
STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Et mål med funktionalismen, og dermed funkisbygningerne, var lys og luft til bygningernes indre. Det sås tydeligt i vinduestyperne på Præstevænget og Ved Nordstien. Ruderne skulle gerne være store og fremstå uden sprosser, der af funktionalisterne blev sammenlignet med fængselsvinduer. Enkelte mindre opdelinger kunne dog være nødvendige, således at et mindre parti af vinduet kunne åbnes. Som noget nyt rykkede man på funkisbygningerne gerne vinduer helt ud i bygningernes hjørner, som derved kom til at fremstå åbne og lette. Også dørene blev udført med funktionalitet og lethed for øje. De var derfor ofte udført med glaspartier og fremstod uden anden dekoration end eventuel trælistebeklædning. Funkisvillaer og -bungalower er opført som helstøbte bygningskroppe med fokus på den rene, kubiske form. De kan derfor ikke tilføjes nye elementer som tagkviste eller tagvinduer.
Funktionel Tradition STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Med den funktionelle tradition undergik den internationale funktionalisme, som var fremherskende fra omkring 1930, en klar fordanskning. Væk var den hvide, kubiske arkitektur, og frem kom den danske murermesterinspirerede villa, som dog stadig blev styret af en funktionel og enkel tilgang. Villaer opført efter funktionel tradition blev på Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien udformet med en enkelhed og materialemæssig omhu, som fik bygningerne til at fremstå elegante og diskrete. Materialerne var typisk danske med facader i røde, blødstrøgne tegl og taget i røde vingetegl. Også formsproget var inspireret af det typiske danske hus, hvilket især var synligt i de mange halvandenetages villaer med sadeltag. Ofte var stueplanet hævet en halv etage for at give plads til høje kældervinduer, således at kælderen blev mere funktionel. Yderligere kunne kælderen indeholde en integreret garage. Fremfor påklistrede facadedetaljer dyrkede man med den funktionelle tradition æstetikken i konstruktionerne, blandt andet ved mødet mellem mur og tag. Tagfoden kunne for eksempel udføres med gesims, med tagudhæng med synlige spærender eller med et vandret tagudhæng med pudset underside. Andre konstruktionsmæssige elementer, der kunne bearbejdes med fokus på æstetik, udgjordes af indgangsparti med trappe, gelænder og overdækning/baldakin, samt af eventuelle altaner.
STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Under den funktionelle tradition arbejdede man med vinduer, der skulle være så funktionelle som muligt. Ruderne skulle være store og uden unødvendige sprosser, der af funktionalisterne blev sammenlignet med fængselsvinduer. Vinduerne var ikke nødvendigvis af ensartet størrelse eller udformning, ligesom de ikke nødvendigvis var isat i en symmetrisk orden. Alligevel fremstod facaden altid med en kompositorisk helhed og visuel balance. Også døre og porte var enkle og funktionelle, ofte blot lakerede eller malede pladedøre med en træbeklædning og eventuelt en eller flere glasruder. Ved etablering af nye kviste er det vigtigt at forholde sig til de arkitektoniske principper for det enkelte hus. Bygninger opført efter funktionel tradition er typisk meget rene og geometriske i deres udtryk, hvorfor der skal arbejdes med meget enkle kviste med rene linjer, for eksempel kviste med fladt tag (a) eller heltagskviste med høj eller lav tagrejsning (b, c). Det er ligeledes vigtigt, at kvisten udføres med en visuel lethed, så stykket fra vinduets kant til kvistens kant ikke bliver for bredt. Tagvinduer kan fremstå uden sprosser, men skal sænkes ned i tagfladen, så de ikke opleves som påklistrede elementer. a. b. c.
Statslånshuse STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Statslånet, eller Laan til Boligbyggeri, opstod som et politisk initiativ i 1938 og eksisterede frem til 1958. Målet med ordningen var at give et løft til byggeriet, hvor der i forbindelse med udflytningen fra storbyerne var opstået et øget behov for enfamiliehuse. For at komme i betragtning til et statslån skulle en række krav imødekommes, særligt i forhold til boligens pris og størrelse. Der blev for første gang i Danmark sat krav til isolering, som blandt andet indebar minimum to cm. på taget, og bygningerne måtte ikke være større end 85 kvadratmeter. Derudover skulle bygningen være tegnet af en uddannet arkitekt. Udviklingen af disse nye boligtyper medførte blandt andet, at der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor 127 forskellige forslag reelt kom til at udgøre nogle af de første danske typehuse. Især kravene til pris og størrelse fik stor betydning for bygningernes udformning, hvilket tydeligt ses på Blomstervængets statslånshuse. For at optimere materialemængden blev de røde eller gule teglfacader udført med en beskeden højde, faktisk så lav, at taget blev trukket helt ned til vinduesbåndet, hvorved den murede vinduesoverligger kunne erstattes af tagremmen. Selve taget blev udført med en lav taghældning og lagt med eternitskifer eller eternitbølgeplader. For at sikre lys og luft i de lave boliger lod man gerne loftet følge tagkonstruktionen, således at man fik loft til kip.
Også statslånshusets vinduer var optimeret i forhold til størrelse, således at de største vinduer blev placeret i opholdsrummene, mens vinduerne i de øvrige rum kunne være mindre. De store vinduer og glaspartier var sjældent fuldt oplukkelige, men kunne i stedet have mindre, oplukkelige felter eller felter med trækruder. Ligesom der ikke var en typisk størrelse, var der for statslånshuset heller ikke en typisk vinduesudformning eller retning. Vinduerne kunne både være i høj- eller lavformat, et vinduesparti kunne endog bestå af ruder i begge formater. Et fællestræk for alle vinduestyperne var dog, at de aldrig fremstod småsprossede. Dørene var relativt beskedne i deres udtryk, ofte blot lakerede pladedøre. De kunne dog også være beklædt med trælister eller være udstyret med en glasrude, enten i eller ved siden af selve døren. En brevsprække kunne desuden være integreret i døren eller sidepartiet. Statslånshusene har med deres begrænsede facadehøjde og lave taghældning ikke en førstesal, der kan udnyttes, hvorfor tagvinduer og kviste ikke må etableres på disse bygninger.
By, Land og Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens www.assens.dk