Borgerinddragelse i virkeligheden



Relaterede dokumenter
KvongPosten November 2018

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

KvongPosten November 2017

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Se kalender på bagsiden!

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

Så er der ikke mange dage til jul og Venstre i Skanderborg kommune vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår.

Lokalcenter Fuglebakken

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Arrangementer Lokalcenter Vejlby efterår 2015

Lyngparkens venner. Udgives af: Jan. - Febr I værkstedet ved Solsikken arbejdes der flittigt med at lave fuglehuse og foderbrædder.

KvongPosten December 2018

Nyhedsbrev til pårørende. Kastanie Allé 1

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Hilsen fra redaktionen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Fremskridtet biler dagligt

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn Oktober Indhold: * Vennekredsen: Foredrag. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Nyhedsbrev til pårørende. Kastanie Allé 12

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Nyhedsbrev. uge

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Aggerhusavisen. Juli og august Parkvej Præstø Tlf

Nyhedsbrev. Beskæftigelsen Pilealle 2. Gartneriet, MP Plast og D&T

GVF-Avisen

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

OPSLAGSTAVLEN.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Agility udvalget i kreds 6

Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg.

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Det er alvorligt ment, når kommunen taler om borgerinddragelse.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Nyhedsbrev til pårørende Bøge Allé

Aggerhusavisen. Januar Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Historien om en håndværksvirksomhed

for Lyne Sogn Marts 2014

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

nyt Juleoptog i Lunde. Aktivitetskalender for sognets beboere November 2010

Skolenyt uge 46

Rosenbladet Juni - juli 2015

Generalforsamling i Dansk Byggeri Østjylland

Nyhedsbrev Januar/februar

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Tånum Forsamlingshus

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Godthåb Samråd. Dato: torsdag den 25. januar 2018 kl til Henrik, Susanne A, Eva, Dorthe, Lone, Knud, Bjarne, Peter, Søren, Kim, Poul

Alssund Y s Men s Club

WWW:JARUN.DK 27. ÅRGANG NR6 LOKALBLAD FOR ERRINDLEV OG OMEGN OKTOBER 2016

november - december 2018

for Lyne Sogn Januar 2014

3. Formandens beretning

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev august 2016

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Privatisering af vores veje

Nyhedsbrev til pårørende. Aktiviteten Pile Alle 6

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter December 2012

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Nyhedsbrev dec

Nyhedsbrev. uge

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 04/06/19

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev december 2017

Uge-dag Tidsrum Aktivitet Sted Med-arbejder: Lærkebo Lærkebo Ditte Holdmotion

Skole til tiden KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD 5. ÅRG. NR. 2 - JUNI 2008

Liv og glade dage på tværs af generationer april Opdatering nu nærmer vi os!!!

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Temauge og karakterer

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Transkript:

Lisbjerg - Skejby Terp - Kasted KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD 3. ÅRG. NR. 3 - NOV. 2006 Endnu et eksemplar af Kværnen er på gaden. Denne gang med nyt og gammelt om sygehuset, Engsøen, Konen i Skoven, Ny Mølle, annoncer og meget mere. God fornøjelse. Borgerinddragelse... fortsat fra foriden 2 Skriv til Kværnen mv. 2 Skejby Sygehus - fortsat fra forrige nr. 3-4 Offentligt debatmøde - Sygehuset 4-5 Engsøen, en oplevelse 6 Spaden i jorden 7 Skal Ny Møle sælges? 7 Gammelnyt fra Konen i Skoven 8 Nyt fra lokalcentrene Skelager/Bjørnshøj 9 Koldkærgaard bygger til 9 Kværnens Telefontavle 10 Kværnens kalender 11 Annoncer - Musik, Pigeaften mv. 12 De næste numre af Kværnen udkommer således: 4. årgang, Nr. 1, marts 2007 1. marts 2007 deadline er 2. februar. Borgerinddragelse i virkeligheden Arbejdet med udarbejdelse af den detaljerede dispositionsplan for hele 1. etape af det ny Lisbjergs byområde (250 ha.) er i fuld gang. Det er rådgivningsgruppen Niras, som af byplanafdelingen er engageret til at løse denne opgave. Århus Kommune har en ambitiøs, byrådsbesluttet borgerinddragelsesstrategi, som skal være indeholdt i ethvert større kommunalt planlægningsprojekt. Det lykkes ikke lige godt hver gang, men i forhold til dispositionsplanlægningsarbejdet for det nye Lisbjerg byområde er der fra byrådets side lagt meget vægt på borgerinddragelse i processen. For at løse denne opgave har byplanlægningsafdelingen og Niras gennemført tre ad hoc gruppeforløb i dette efterår. Ca. 40 borgere havde oprindeligt tilmeldt sig dette forløb, men det er et stykke tid siden, man tilmeldte sig. Derfor var der nogen spænding mht., om de tilmeldte nu ville dukke op til det første af de tre gruppearbejdsarrangementer. Det viste sig at blive tre gode og meget udbytterige møder, som alle tre blev afholdt på Lisbjerg Vestergård. Stedet var valgt, fordi det ligger præcist i centrum af det nye byområde, og fordi gården i sig selv forbinder fortid i Lisbjerg med fremtiden. På det første møde deltog, ud over de meget engagerede borgere, en bred vifte af meget lydhøre embedsmænd repræsenterende de forvaltningsområder, som spiller en afgørende rolle i byplanlægningen. Første møde havde fokus på fortiden både den forhistoriske (arkæologi) og den historie som det eksisterende Lisbjerg repræsenterer. Arkæologer fra Moesgård Museum fortalte om udgravningerne bl.a. af en jernalderlandbybebyggelse. Efterfølgende var deltagerne på vandring til udgravningerne og til den eksisterende Lisbjergbebyggelse. Spørgsmålet, som borgere og embedsmænd efterfølgende skulle give deres bud på, var, hvordan man kan sikre hensyntagen til de forhistoriske levn og skabe sammenhæng mellem den eksisterende Lisbjerg bebyggelse og det nye byområde. I denne fase blev der indtegnet forslag og gode ideer på kort, som Niras tog med sig hjem til bear- Fortsættes på side 2 4. årgang, Nr. 2, maj 200 24. maj 2007 deadline er 27. april. Redaktionen mv. - Se side 2

SIDE 2 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Fortsat fra forsiden bejdelse med henblik på oplæg til næste ad hoc gruppemøde. I anden runde blev sammenskrivningen af første mødes gruppearbejder fremlagt som oplæg til diskussion om, hvad den gode by skal rumme:? Hvilke boligtyper skal der være?? Hvilke fritidsfaciliteter skal området kunne byde på?? Hvordan kan man udnytte de grønne kiler, så de fremstår som attraktive, ubebyggede oaser i en ellers tæt bebyggelse?? Hvordan skal vej- og stinettet udformes internt, og ikke mindst:? hvordan sikres der forbindelser på tværs af Randersvej og på tværs af motorvejen? Der var mange, og ind i mellem meget kreative, forslag til, hvordan vi i hvertfald kan tænke os den gode by. Fra byplanlæggerside blev det naturligvis understreget, at der ikke må være forventninger om, at alle borgersynspunkter og ønsker vil blive indeholdt i den endelige dispositionsplan, men at der er blevet lyttet, er der ingen tvivl om. Sidste møde var et opsamlingsmøde, hvor blandt andet konflikter mellem forskellige ønsker og forskellige placeringsforslag blev drøftet og afvejet. Efterfølgende er der udarbejdet et kort, som samlet har indtegnet borgerønskerne. Nu står der tilbage at afvente det endelige forslag til dispositionsplan, som skal forelægges byrådet og sendes til høring i løbet vinteren. Lars Wørts Kværnen KVÆRNEN udgives af LSTK fællesråd og omdeles til alle husstande i Lisbjerg, Gl. Skejby, Terp og Kasted (ca. 900 ex.). Henvendelser til redaktionen vedr. artikler eller eventuelle ændringer skal ske på red@lstk.dk Asbjørn Munch Hansen (ansvh.) asbjoernmunch@gmail.com 36 94 86 22 el. 20 12 31 42 Lars Wørts lis@aaks.aarhus.dk 86 23 10 20 Medlemmer Boris Sandvad 86 23 16 79 Wolfgang Weissschädel wolfgang@get2net.dk 86 23 16 43 Annie Sørensen larsminde@dlgnet.dk 86 23 11 24 Waleed Y. Majeed majeedlyth@privat.dk 86 10 93 47 Redaktion: e-mail: red@lstk.dk Yderligere oplysninger om nogle af arrangementerne kan findes på: www.lst-beboerforening.dk, www.kasted.dk, www.lstk.dk og www.terpcity.webbyen.dk Hvis du har lokalområdestof eller billeder til Kværnen, kan du henvende dig til redaktionen eller meget gerne selv skrive. Stoffet kan afleveres pr. mail eller på diskette skrevet i Word. Hvis det ikke er muligt, klarer redaktionen det tekniske. LSTK fællesråd LSTK fællesråd er fællesråd for Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted lokalområdet. Som medlem kan optages alle foreninger og institutioner i lokalområdet. Beboerforeninger i Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted er beboergrundlaget for fællesrådets virke. Fællesrådets formål og opgave er, at udvikle og koordinere det lokalt forankrede sociale og kulturelle liv i området. Fællesrådet understøtter derfor lokale sociale og kulturelle initiativer og aktiviteter. Fællesrådet bistår ved henvendelse til de kommunale myndigheder og byrådet. Fællesrådet er det samlede lokalområdes kontaktled til kommunale myndigheder og byråd. Forretningsudvalget har pr. 28. marts 2006 denne sammensætning: Lars Wørts, formand Tlf. 86 23 10 20 - Mail: lis@aaks.aarhus.dk Boris Sandvad Tlf. 86 23 16 79 Annie Sørensen, næstformand Tlf. 86 23 11 24 - Mail: larsminde@dlgnet.dk.dk Asbjørn Munch Hansen, kasserer Tlf. 36 94 86 22 (fastnet) - Mail: asbjoernmunch@gmail.com Klaus Wöhlk Tlf. 86 24 29 32 - Mail: ganefryd@ofir.dk Suppleanter: Liselotte Randrup, Niels Ole Laursen & Hanne Nybro Henvendelser kan rettes direkte til ethvert medlem af forretningsudvalget eller til skolen, der fungerer som sekretariat for fællesrådet. Referater af repræsentantskabsmøder, forretningsudvalgsmøder m.v. udsendes til medlemmerne og kan læses på fællesrådets hjemmeside: www.lstk.dk

KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 3 Skejby Sygehus - forberedelse og start (fortsat fra forrige nummer) Plan godkendt med trussel Sundhedsstyrelsen kom på besøg og foretog en grundig gennemgang og vurdering af Århus Kommunehospital. Derefter godkendte styrelsen Amtets indsendte sygehusplan (inkl. Skejby Sygehus) med den trussel, at hvis man ikke hurtigt sørgede for bedre forhold for hjertebehandlingen, ville dette område blive nedlagt,og hjerteoperationerne ville blive flyttet hen, hvor kapaciteten og forholdene var i orden. Derefter gav indenrigsministeriet også sin godkendelse med henvisning til Sundhedsstyrelsens udtalelse. To tredjedele af amtsrådsmedlemmerne stod fast på Skejby-løsningen ved den afgørende afstemning i foråret 1982 om igangsættelse af byggeriet,og i november 1982 blev de første spadestik taget. Første spadestik blev taget af amtsborgmester Ib Frederiksen og det andet af undertegnede. I 1982 blev det første spadestik taget af amtsborgmester Ib Frederiksen med lyse bukser, og formanden for sygehusudvalget, Søren Vestergaard, tager her det andet spadestik. (Foto:Århus Stiftstidende) Første etape var dermed i gang under ledelse af arkitekt Jørgen Bisgaard, arkitekt firmaet C.F.Møller, Århus. Forud - og delvis samtidig - blev der gennemført ombygninger og forbedringer på sygehusene uden for Århus. Desværre opstod der vanskeligheder med at skaffe kvalificeret personale til de mindste sygehuse. Først blev det aktuelt i Ørsted, hvor narkosesygeplejersker skulle skaffes fra Randers eller Grenaa sygehuse, hvilket ikke altid var muligt, og lægevagten måtte i ferietiden døgnet rundt varetages af lægestuderende, hvilket var uforsvarligt. Dertil kom nødvendige rationaliseringer og om flytninger, bl.a.var de fleste patienter på Hornslet Efterbehandlingshospital ældre borgere fra Randers, medens Randers Sygehus havde en ubenyttet tuberkulose-afdeling, som efterbehandlingen kunne flyttes til. Rosenholm Kommune havde brug for Efterbehandlingshospitalets bygning til udvidelse af Plejehjemmet, som det i forvejen var sammenbygget med. I amtet lagde vi stor vægt på,at bygninger kunne anvendes til andet formål, og ledigt personale kunne bevare deres arbejdspladser under nye forhold. Bygningerne i Ørsted kunne anvendes til efterbehandlingshospital for psykiatrien i Randers samt til udflytning af handicappede ved amtets overtagelse af åndssvageforsorgen i 1982 - bl.a.institutionen Sølund ved Skanderborg. Besparelser skabte røre Men samtidig havde landets økonomi udviklet sig sådan,at den næsten nyvalgte socialdemokratiske regering gav op og overlod landets styre til en borgerlig regering - uden folketingsvalg. Økonomien måtte strammes op, og i løbet af budgetåret 1982 måtte amtet omlægge og spare på budgettet i tre omgange. Det gjorde jo ikke debatten om storsygehuset på Skejby Mark mindre hektisk. Protester og advarsler kom også udefra - bl.a.var der kontakt, brevveksling og samtaler med landspolitikere. Jeg havde adskillige samtaler og brevveksling med indenrigsministeren og undervisningsministeren, under hvilket henholdsvis sygehusvæsnet og Rigshospitalet i København henhørte. (De var begge om ikke imod, så dog betænkelige ved nybyggeri i Århus). Hele Folketingets kommunaludvalg med indenrigsminister Britta Schall Holberg i spidsen var på besøg og blev orienteret om planer og byggestart - i overværelse af pressens repræsentanter. På alle amtets sygehuse og på selvstændige afdelinger, blev der holdt orienteringsmøder om besparelserne. Men det medførte som regel, at emnet om stor-sygehuset blev en del af debatten. Den nødvendige omlægning,som grundet økonomien, kom til at gå hurtigere end ventet, ramte ikke alene de mindre sygehuse i oplandet. Også Århus blev ramt. For eksempel blev sygehuset Sct. Joseph nedlagt, men dog anvendt til andre amtslige formål, og det samme skete med Fødeklinikken i Finsensgade. Børneafdelingen på Amtssygehuset blev sammenlagt med Børneafdelingen på Kommunehospitalet. Der skete endnu flere ændringer - store som små, men det var de små sygehuse uden for Århus, der gav mest ballade. Ganske vist var der mange, der mente, at Storsygehuset i Skejby var årsagen til de forskellige lukninger og ændringer. Men det nye sygehus skulle have helt andre opgaver, end de mindre sygehuse kunne magte. Sygdomsmønstret i befolkningen og dermed behandlingsformerne havde ændret sig betydeligt og stillede krav, som de mindre sygehuse ikke kunne klare. (Senere skete der så yderligere sammenlægninger og nedlæggelser i Skanderborg, på Ortopædisk Hospital og delvis i Odder og Grenå, som heller ikke kan lægges Skejby til last). Hjerteafdelingen kom først Men Skejby Sygehus var - og er - ikke noget stor-sygehus. Hvis størrelsen sammenlignes på traditionel måde (antal senge) var - og er - Skejby Sygehus ikke større end Århus Amtssygehus med ca. 600 senge. Da Amtssygehuset blev bygget i 30 erne, var 2/3 af bygningsarealet sengestuer og ca. 1/3 operations- og serviceområder. Skejby Sygehus første etape var på 45.000 kvadratmeter, men kun de 9.000 kvadratmeter var sengeområder. Formålet med opførelsen af Skejby Sygehus var også at skabe bedre forhold både for patienter og for personale og samtidig aflaste først og fremmest Århus Kommunehospital (nu Århus Sygehus ), som var overbelagt og på flere områder utidssvarende i relation til nutidens krav. Kommunehospitalet var efterhånden kommet op på ca. 1.200 sengepladser. Fortsættes side 4

SIDE 4 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN fortsat fra s. 3 Antallet af senge blev bragt betydeligt ned, efterhånden som over flytningen til Skejby kom i gang. Det var som nævnt først og fremmest hjerte-afdelingen, der trængte til nye forhold, og derfor også den første afdeling, der flyttede ud. Men andre afdelinger fulgte hurtigt efter,så snart byggeriet tillod. Skejby Sygehus skulle være og er et specialsygehus - ikke alene for Århus amt, men for det meste af Jylland og i nogle tilfælde for hele landet. Det er blevet kaldt Jyllands Rigshospital. Da grunden i Skejby blev købt, sikrede man sig,at arealet blev så stort, at der var plads til udvidelser - eller endnu et nyt sygehus. Der var nogen - især blandt det lægelige personale - der havde foretrukket et højhus. Det ville være mere rationelt, mente de, men politisk ville det have været umuligt på daværende tidspunkt. Det nuværende Skejby Sygehus er betegnet som et højhus, der ligger ned. Det strækker sig over et stort areal, men det er indrettet som en række mindre sygehuse (afdelinger)med selvstændige indgange forsynet med oplysende skiltning. (Arealet er ca. 150.000 m2, ca. 2.500 ansatte og ca. 500 senge). Der har i årenes løb været forskellige planer om, hvilke afdelinger fra andre Århus sygehuse, der skulle flyttes til Skejby Sygehus. Nu foreligger der tre nye planer. Plan A med 580 senge, plan B (nedlæggelse af alle andre Århussygehuse)1073 senge, plan C (med bevarelse af Kommunehospitalet, der nu hedder Århus Sygehus) 679 senge. Disse planer skal ikke drøftes her. Stemningen er vendt Ganske vist syntes modstanden mod Skejby Sygehus stor og voldsom, før det blev taget i brug.men efter indvielsen af første etape i l987 og igen efter anden etape, var der stor og positiv interesse og mange besøgende ved åbent hus arrangementer. Stemningen var vendt i befolkningen. Også i amtsrådet sluttede alle efterhånden op. I dag har Skejby Sygehus et godt ry, ikke alene i Århus Amt, men landet over - både hvad angår ophold og behandling. Det var nok mest her i Århus Amt, at modstanden syntes stor,men som en tidligere modstander udtrykte det for ikke så længe siden: ja, før det blev bygget, var vi alle imod - i dag vil vi alle helst indlægges der. Personalet,og sygehusledelsen med direktør Villy Helleskov i spidsen, startede med - og fastholder - den rette pionerånd. Noget som patienter værdsætter og er meget følsomme overfor. Så det er ikke overraskende, at Skejby Sygehus flere gange har fået prædikatet som Landets bedste sygehus. Arkitekt firmaet C.F. Møller har stået for hele byggeriet indtil nu (2004), først under ledelse af arkitekt Jørgen Bisgaard, derefter Morten Eriksen og nu Tom Danielsen. Ib Frederiksen er trådt tilbage som amtsborgmester, og det samme gælder formændene for de senere sygehusudvalg Jørgen Jelle, Villy Andersen og Knud Erik Særkjær. Amtssygehusdirektørerne Klaus Petersen og Arne Rolighed er gået til andre opgaver. Alle nævnte og senere tiltrådte har ydet en stor indsats ved planlægning og gennemførelse. Det gælder også de skiftende amtsråd, som alle har støttet den planlagte udbygning af Skejby Sygehus. For mit eget vedkommende blev jeg ikke genvalgt til Amtsrådet, men måtte udtræde ved udgangen af 1985, da byggeriet var godt i gang. Jeg nåede da at være vært ved rejsegilder på to bygninger (Teknisk afdeling og Hjerteafdelingen). Det er blevet sagt - og skrevet i en avis - at det var mit engagement i Skejby Sygehussagen, der gjorde,at jeg ikke blev genvalgt til en fjerde periode i Amtsrådet. Jeg tror det ikke,men skulle det være tilfældet, så har det fuldt ud været det hele værd. SLUT Offentligt debatmøde om udvidelsen af Skejby Sygehus 7/11 Der var mødt godt en snes borgere op til mødet, der fandt sted i et auditorium på Skejby Sygehus. Der var oplæg fra bl.a. Morten Weise Olesen, chef for Masterplansekretariatet, der arbejder overordnet med udbygningen af sygehuset, samt Anton Iversen fra Trafik og Veje. I forhold til hvad vi tidligere har hørt, var der ikke så meget nyt (se sidste nr. af Kværnen). Dog er det værd at bemærke, at man for hele det reserverede sygehusareal opererer med en bebyggelses-procent på 65 mod det nuværende 35. Det betyder, at den foreslåede udvidelse vil gå i højden: op til 6 etager, samt enkelte blokke på op til 10 etager. Desuden vil dele af det nuværende byggeri, hvor funderingen er i orden, kunne forhøjes med en etage eller to. Endvidere kom det frem, at det område vest for den nuværende Herredsvej, der i planerne er reserveret til "fremtidige sygehusrelaterede funktioner", primært tænkes anvendt til en evt. udflytning af Psykiatrisk Hospital. Det kommer altså i givet fald til at ligge ud til den forlagte Herredsvej, der bliver en slags ekstra ringvej med en trafikbelastning på op mod 25.000 biler i døgnet! Den efterfølgende debat gik især på to forhold: højden af byggeriet samt den nye Herredsvej. Der var forståelse for nødvendigheden af at bygge i højden, men der blev udtrykt bekymring for, at planen åbnede mulighed for højhusbyggeri på hele området, altså også f.eks. ud mod Gl. Skejby. Mht. Herredsvej var den almindelige holdning den, at den dels skulle gå i så stor en bue uden om Gl. Skejby som muligt, dels at der skulle tænkes meget bevidst i at mindske støjgenerne. F.eks. ved delvis nedgravning eller etablering af støjvolde. Man har fra kommunens side endnu ikke lagt sig fast på om vejen skal være 2 eller 4-sporet, idet man håber at den kommende letbane, med et eller to stoppesteder ved sygehuset, vil kunne aflaste biltrafikken. Der er udsendt en folder med planerne for sygehusbyggeriet og de afledte konsekvenser for trafikstrukturen i området. Folderen fås på Risskov Bibliotek samt på Rådhuset den kan også hentes elektronisk. I forhold til den politiske køreplan for processen var borgermødet en såkaldt forhøring. Kommentarer og ideer kan indsendes til kommunen indtil d. 6. december til: Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C E-mail: kommuneplan@pob.aarhus.dk Derefter går man i gang med at udarbejde et egentligt forslag til en ændret Kommuneplan for området, hvorpå følger en ny offentlig høring. Den endelige plan ventes vedtaget sommeren 2007, og først i 2013-14 regner man med at første etape af sygehusudvidelsen kan tages i brug samtidig med at Amtssygehuset lukkes. Dog skal den forlagte Herredsvej være klar allerede i 2009-10, samtidig med motorvejen Søften-Skødstrup.

KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 5? Fra folderen der blev udsendt som orientering og oplæg til debatmødet om udvidelsen af Skejby Sygehus

SIDE 6 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Så er den der, Engsøen i Egådalen. Det tog lidt tid at få den fyldt op med vand, men da regnen endelig tog sig sammen i oktober, øgedes søbreddens længde med flere meter i timen. Og nu forstår vi, hvilket forandret miljø der følger i kølvandet på en så radikal forandring i vort lokalområde. Området, der hidtil har henligget som en anonym, drænet mose, et uindbydende stykke land, er nu genstand for nysgerrige blikke og samtaleemne for hundredvis af mennesker i området. Søen er en ægte kontrast. Engsøen en oplevelse Fra bakkedragene nord for søen ses efterårshimlens spejlbillede, månens lys reflekteres i vandspejlet og afslører fugleøerne og solop- og nedgange opleves særlig intens. Vi har alle set noget sådant før, man aldrig i denne del af Egådalen. Derfor er det så betagende og på samme tid uvirkelig. Men det har været sådan førhen. Vore forfædre har sikkert stået på de samme bakkedrag og iagttaget naturens spejlbilleder i overfladen. Men dengang var det ikke en sø, dengang talte man ikke om søbredden, men om kystlinien. Det var da Egådalen var en mindre fjord. Projektet med Engsøen som officielt hedder Egå Engsø - er imidlertid ikke helt færdigt. Der skal anlægges en sti hele vejen rundt om søen som forbindes til Lystrupvej og den sydlige Fællesvej (ved Viengevej). Ifølge de selv samme planer, skal der også etableres en stiforbindelse mod vest; dvs. fra Elstedvej, langs motorvejens tracé, under jernbanebroen og frem til nævnte sti om søen. Denne sti skulle sikre adgang til området for beboerne fra det nordvestlige opland. Det er altså for beboerne i Terp, Lisbjerg og Elev. Den del af projektet bliver dog ikke til noget foreløbig. Ingen sti Landsbyforeningen Terp har forespurgt Århus Kommune, hvorfor stiforbindelsen fra vest ikke bliver realiseret. Kommunen oplyser i et svar til foreningen, at det areal, der er nødvendigt for at kunne anlægge stiforbindelsen, kun kan erhverves ved ekspropriation, hvortil man ikke har de nødvendige midler. Der kan derfor ikke siges noget om, hvornår den projekterede sti vil kunne anlægges. Det vil dermed sige, at beboerne i det nordvestlige opland til søen, vil være henvist til at benytte Mollerupvej og den gamle del af Langengevej (nord for Viengevej) for at komme via viadukten ved jernbanelinien til søområdet. En betragtelig omvej ikke mindst, hvis det er en gåtur der er tale om. Sammen med LSTK Fællesråd, har Landsbyforeningen besluttet på ny at kontakte kommunen for at betone det uheldige i denne sag, blandt andet med henvisning til at søprojektet i lang tid har været fremhævet som et rekreativt område. I samarbejdet med fællesrådet, har der været forslag fremme om at forsøge at finde alternative muligheder for en stiforbindelse fra vest. I skrivende stund, arbejdes der altså på at sikre adgang til Egå Engsø også for befolkningen vest for jernbanelinien. Wolfgang Weissschädel

KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 7 Tiden nærmer sig, hvor første spadestik til Den nye Lisbjergskole skal tages. Byrådet har førstebehandlet lokalplanforslaget, og det har været til høring. Arbejdet med detailprojektering af skolebyggeriet er tæt på færdiggørelse, så nu er der gjort klar til at Rådmand Louise Gade kan tage det første spadestik ca. 15. marts. Det betyder, at vi kan regne med, at 1. etape af skolebyggeriet står færdig til ibrugtagning august 08. 1. etape rummer skolebyggeri med sognegård integreret. Sognegårdsdelen rummer kirkeadministration, præstekontorer og møde- og undervisningslokaler. Skoledelen rummer skoletorv, fagområder indenfor natur/science musisk-æstetiske fag og kultur- og kommunikationsfag. Disse tre vidensdimensioner bygges, så de er åbne og tilgængelige både for skoleundervisning, klubaktiviteter og for borgere i øvrigt. Her ud over rummer 1. etape hjemmeområder for 0.-3 årgangene og for 4.-7. årgangene. 0.-3. hjemmeområdet er også skolefritidsordning, og dette hjemmeområde skal formodentlig også rumme den næste børnehave i lokalområdet. Integration med andre institutioner og åbning i forhold til lokalområdeaktiviteter har været det bærende princip for den fysiske udformning af skolebyggeriet. Nu er det så en opgave for os alle at sikre, at det også bliver indholdet i det hus, som bliver det første, og som er placeret i centrum af det nye byområde. Hvornår 2. etape af byggeriet skal stå færdigt vil blandt andet afhænge af udbygningstakten for det nye byområde. Lars Wørts Spaden i jorden Skal Ny Mølle sælges? Borgere som har haft deres ungdomstid i vores lokalområde har minder fra dengang de var til bal på Ny Mølle. Ny Mølle er en adresse og et hus, som gennem tiderne har betydet meget for lokalområdet og som har haft mange funktioner. Sidst har Ny Mølle fungeret som et af Århus Kommunes naturcentre, men de sidste 2-3 år har bygningerne ikke været i brug. Århus Kommune ejer Ny Mølle, og efter lukning af naturcentret var planen at ombygge stedet til udflytterbørnehave. Det har imidlertid vist sig at være for dyrt med sådan en ombygning, så nu ønsker Børn & Unge Magistraten ikke længere at kunne disponere over stedet. Så vidt det er oplyst vil ejendomsforvaltningen nu forsøge at sælge Ny Mølle. Til hvem og til hvilket formål ved man jo ikke noget om. Foreløbig er ejendommen ikke sat til salg, men når Kommunen ikke umiddelbart kan se et påtrængende anvendelsesformål og -behov, er det nok sandsynligt bl.a. set i lyset af kommunens økonomiske situation, at man vil forsøge sig med et salg. Set med lokalområdebriller må det være et ønske, at ejendommen bevares som kommunal ejendom, og at der findes en udnyttelse, som tilgodeser ønsker og behov i lokalområdet. Både bygningen og naturområdet er en ressource, som ville kunne udnyttes af børnehaver, skole, klubber og andre institutioner ikke mindst set i lyset af den bolig- og institutionsudbygning vi må forvente fremover. Lars Wørts

SIDE 8 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN "Gammelnyt" fra Konen i Skoven Er hun nu ikke lidt underlig hende konen hernede i skoven, i sommerheden skrev hun om en bidende kold vinterdag, og nu hvor efteråret banker på og træerne klæder sig af til vinteren og lader de efterårsgyldne blade dale dansende mod jorden med et tak for i år, ja så er det en beretning fra en dejlig lun forårsdag, hun nu lader alfabetets mange bogstaver stille op til i forhåbentlig god ro og orden. Automobil på langfart påkører hund Vi skal næsten hundrede år tilbage i tiden, stedet er den grusbelagte Aarhus- Randerslandevej et par kilometer nord for Lisbjerg lige ud for indkørslen til Alstrupgården. En ung mand kommer kørende i Allèen med et spand heste forspændt en tromle, forårsarbejdet er godt i gang og en hund springer glad omkring. Hunden kommer i ulykke, bliver påkørt af et automobil, kommer ind under dets højre forhjul og bliver fundet liggende under maskinen, og det bliver der en politisag ud af, da hundens ejer forlanger erstatning for sin elskede hund. Nu nogle udpluk fra politirapporten. - Da automobilet omtrent var ud for hestene, gjorde dette pludselig en svingning af en eller to alen over imod hestene, hvorved disse blev bange og kun med besvær kunne holdes af manden. Samtidig at manden fik besvær med at holde hestene, gav hunden sig pludselig til at skrige umådeligt højt og det viste sig, at automobilet, der var i stærk fart (ca. 2 til 3 mil i timen) og i et nu langt borte ad Aarhus til, havde overkørt eller påkørt hunden. Beskadigelsen bestod i, at hele hundens bagparti var blevet læderet og ved henvendelse til den her i Lisbjerg værende Dyrlæge Eskildsen havde denne erklæret hunden for uhelbredelig, samt formået anmelder til at dræbe den. Hunden, der var en ægte jagthund, begærer anmelder erstattet med 50 kr. af automobilets ejer. Han anfører at trods dette at automobilets fører var fuldt vidende om at have påkørt hunden, hvis høje skrig tilmed vakte opsigt, fortsatte automobilet i fuld fart, idet tilmed, efter hvad et vidne vejmand Jens Nygaard havde udtalt, at automobilets fører lo. Det bemærkes, at anførte automobil Z 211 i henhold til lov nr. 187 af 1908 må være hjemmehørende i Esbjerg Købstad eller Skods Herred og Fanø Birk. Politistationen i Lisbjerg d. 18. April 1910. Nielsen. Politirapporten blev sendt til Esbjerg, ejeren af automobilet blev kontaktet og fortæller, at da hunden kom ind under højre forhjul, gav det et ryk i dette og for at forhjulet ikke skulle vride sig og automobilet vælte, måtte han tage meget hårdt i styret og derved gjorde automobilet en lille svingning. Efter at overkørslen var sket vedblev automobilet at køre og straks efter vendte han sig om og så bagud og så da, at hunden lå på landevejen og en mandsperson stod ved den, og han vedblev derfor at køre. Føreren af automobilet påstår at være uden skyld i overkørslen, da det var fuld-stændig umuligt at undgå at køre hunden over, den sprang lige ind på og under maskinens forhjul. Esbjerg Politistation Lørdag d. 23. April 1910. F. Würtz Ps: Konen fandt sagen i en gammel papkasse, der i mange år har stået og samlet støv oppe på loftet, men om der blev udbetalt nogen erstatning ja, meget kom frem i lyset ved den lejlighed, men lige netop det kunne papkassen nu ikke hjælpe med. Inger Holm

KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 9 Nyt fra Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj Folkesundhedsplads: En ny folkesundhedsplads er på vej på Bjørnshøjcentret. En folkesundhedsplads er en udendørs "fitness" træningsplads for voksne, udviklet efter inspiration fra Kina. Bjørnshøjcentret har ønsket og fået bevilget 4 redskaber udført i gedigent træ plus et bord og 2 bænke. I de 4 redskaber kan borgere træne kondition, balance, gang, styrke musklerne, forbedre blodomløb, træne bevægelighed og meget mere. Vi håber, at pladsen kan blive et frirum, hvor borgere kan komme og sætte sig og få en snak på en af bænkene og samtidig føle sig inspireret til at træne i redskaberne. Vi regner med at pladsen bliver færdig i løbet af uge 45. Nyt aktivitetstilbud på Bjørnshøjcentret: Forening for senior landmænd Hver torsdag mødes en lille gruppe tidligere landmænd fra kl. 9.30 11.30. Tilbuddet henvender sig til mænd med interesse for eller tilknytning til landbruget. Vi besøger åbent landbrug, museer m.m. og får en god snak om landbruget før og nu. Interesserede kan kontakte Anni Cedergren eller Jane Skou Pedersen på tlf. 87 40 87 00 Demens GLEMMER DU...? - eller er der en i din nærhed - der glemmer... På Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj er vi to nøglepersoner indenfor demensområdet. Det er sygeplejerske Lene Frost og ergoterapeut Lene Raaby Andersen. En nøgleperson er en der har en viden og interesse for demensområdet. Lene Raaby Andersen kan kontaktes i forbindelse med beboere, der bor i plejebolig på tlf. 87 40 87 00 hverdage mellem 8-9. Lene Frost kan kontaktes i forbindelse med brugere, der bor i udeområdet på tlf. 87 40 87 00 hverdage mellem 13.30 og 14.30 UNDERVISNINGSTILBUD Århus kommune afholder i løbet af efteråret 2006 fem temaaftener til familie og venner til borgere med demens. Formålet med undervisningen er at give pårørende en viden om demens. Alle temaaftenerne er fra 19-21 og foregår på Lokalcenter Trøjborg Undervisningen er gratis at deltage i. Der betales for kaffe og kage. Datoerne og indholdet er: Torsdag d. 26. okt.: Demenssygdom, årsager, symptomer og behandling v. Afdelingslæge Mads Reiner, Psykiatrisk hospital, Risskov Torsdag d. 2. nov.: En pårørendes beretning v. Mette Sørensen Den praktiserende læges opsøgende funktion, v. Jens Rubak, koordinator for praktiserende læger i Århus. Hvordan støttes den demente person i hverdagen? V. Birgit Mikkelsen, chefkonsulent Århus Kommune Torsdag d. 9. nov.: Den demente persons retsstilling v. Susanne Holm, cand. jur., Den Sociale Højskole, Århus Demenspolitikken: Organisering af hjælp og støtte i Århus kommune, v. Anne Moeslund, demenskoordinator og Hanne Frühstück, leder af demenscafeen Torsdag d. 16 nov.: Pårørenderollen - Reaktioner, behov og mestringsstrategier. Kommunikation med den demente person. V. Tine Wøbbe, klinisk psykolog og neuropsykolog, Sct. Hans Hospital. Torsdag d. 23 nov: Livet som pårørende v. Eva Bonde Nielsen, cand. Psyk.. Videncenter for ældreområdet Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale v. Inge Hedegaard, nøglecenterchef i Region Nord, Århus Kommune Hvis du er interesseret i at deltage i dette undervisningstilbud skal du kontakte Lene Raaby Andersen, tlf. 8740 8700 snarest. Se iøvrigt annoncen på side 11 for arrangementer i forbindelse med Julen 2006 Med venlig hilsen Annelise Valbak Aktivitetsleder Koldkærgaard bygger til Konferencecentret er i stadig fremgang og udvider for at kunne imødekomme efterspørgslen. Konferencecentret på Koldkærgaard er inde i en positiv udvikling. Efterspørgslen på virksomhedens faciliteter er stigende, og derfor sætter man nu et bygge- og renoveringsprojekt i gang, der skal udvide kapaciteten og mulighederne. - Vi får mange forespørgsler på arrangementer, som er større end vi kan klare med den nuværende kapacitet, fortæller Steen Birling, direktør for centret. Vi mangler kvadratmeter og går derfor i gang med et projekt, der betyder i alt 1340 nye etagemeter samt en ombygning af yderligere 500 kvadratmeter. Det giver os bl.a. en dobbeltsal, som kan rumme 170 personer siddende ved borde. Salen kan deles i to med en foldevæg. Vi får også mere toiletkapacitet, og restauranten bliver udvidet fra 150-275 pladser. Samtidig får vi 100 ekstra parkeringspladser, siger Steen Birling. Den store efterspørgsel tilskriver han en blanding af flere ting. - Først og fremmest leverer vi selvfølgelig et godt produkt. Dernæst ligger vi rigtig fint i forhold til motorvejen, men alligevel i meget fredelige og landlige omgivelser. Og så er Århus altså underforsynet med konferencekapacitet, når man ser på, hvad mindre byer, som for eksempel Silkeborg har, siger Steen Birling. Arbejdet, der udføres i totalentreprise af virksomheden CC Contractors i Herning, begynder i uge 10 næste år og forventes færdigt ved udgangen af februar 2008. Billedtekst forslag: Også køkkenet på Koldkærgaard Konferencecenter skal udvides i løbet af 2007.

SIDE 10 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Kværnens Telefontavle Erhverv ABR, byggerådgivningsfirma, Randersvej 329, Lisbjerg..........................................tlf. nr.: 86 23 03 31 ABR, Arkitekt, Bygge- og Rådgivningsfirma, Randersvej 374, 1. Lisbjerg..............................tlf. nr.: 86 23 00 72 Assurance Forum, forsikringsmægler, Randersvej 335, Lisbjerg....................................tlf. nr.: 86 23 21 00 BJ Biler, mekaniker, v. Bent Jonassen, Elevvej 20, Lisbjerg........................................tlf. nr.: 86 23 18 13 BK Maler v/ Janne Rasmussen, Bymandsvej 20, Lisbjerg.........................................tlf. nr.: 86 12 27 00 Carl Hansen, tømrerfirma, Nedergårdsvej 93, Gl. Skejby........................................tlf. nr.: 86 78 58 09 Clinique Velvære, fod- og zoneterapi, Ølstedvej 2B, Lisbjerg......................................tlf. nr.: 29 27 00 26 DK Benzin, Randersvej 346, Lisbjerg.......................................................tlf. nr.: 86 23 28 00 Franske Autodele, Randersvej 256, Gl. Skejby................................................tlf. nr.: 86 10 95 00 Galleri Lotte Linnet, Nedergårdsvej 39, Gl. Skejby.............................................tlf. nr.: 86 78 43 44 Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Elevvej 84, Lisbjerg.......................................tlf. nr.: 86 23 11 77 Gert Helbo, frilandsgartner og maskinstation, Elevvej 62, Lisbjerg..................................tlf. nr.: 86 23 12 81 Jala Helsekost ApS, Nedergårdsvej 7, Gl. Skejby...............................................tlf. nr.: 97 37 10 61 Kunstmageren.dk, K. og J. Buhl, Revelhøjvej 11, Kasted.........................................tlf. nr.: 86 24 50 50 Køre-Center Århus, køreskole, Nedergårdsvej 40 C, Gl. Skejby....................................tlf. nr.: 40 20 94 94 Køreskole Nord, Randersvej 325, Lisbjerg...................................................tlf. nr.: 86 23 17 16 Leo Brøgger, Lampeforretnigen Stjernepladsen...............................................tlf. nr: 86 16 89 52 Lisbjerg Transport v. Ian Way, Elvvej 6, Lisbjerg...............................................tlf. nr.: 86 23 24 14 Løbner VVS, Nedergårdsvej 4, Gl. Skejby....................................................tlf. nr.: 86 78 48 33 Oliefyr-1, Randersvej 348, Lisbjerg........................................................tlf. nr.: 86 23 13 20 Rørbæk El-service ApS, el-installatør, Humlehusvej 4, Gl. Skejby..................................tlf. nr.: 86 10 95 77 Terp Maskinudlejning v. Svend Erik Kristensen, Elstedvej 36, Terp..................................tlf. nr.: 86 23 04 52 Tilstand & Energi, Randersvej 374, 1. Lisbjerg................................................tlf. nr.: 40 29 59 87 Tømrermester Søren Birkeland, Bymandsvej 34, Lisbjerg.........................................tlf. nr.: 87 42 08 44 Århus Nord Camping, Randersvej 400, Lisbjerg...............................................tlf. nr.: 86 23 11 33 Institutioner Børnehuset Rønnebo, Elevvej 14, Lisbjerg...................................................tlf. nr.: 86 23 23 11 Caritas, plejehjem, Graham Bellsvej 2, Gl. Skejby..............................................tlf. nr.: 86 78 51 11 Gl. Skejby kirke, graver Asbjørn M. Hansen, Kirkely 3, Gl. Skejby..................................tlf. nr.: 20 12 31 42 Kasted Kirke, graver Viktor Carlsen........................................................tlf. nr.: 86 24 38 68 Kriminalforsorgen Pensionen Skejby, P.O. Pedersensvej 1........................................tlf. nr.: 87 41 21 21 Lisbjerg - Skejby - Terp Lokalarkiv, Randersvej 384, Lisbjerg.......................................tlf. nr.: 86 23 16 62 Åbent den 1. og 3. torsdag i hver måned (undt. Juli), fra kl. 16 til 18. E-mail: ebn.jhn@vip.cybercity.dk Lisbjerg Fritids- og juniorklub, Randersvej 343, Lisbjerg.........................................tlf. nr.: 86 23 02 76 Lisbjerg kirke, graver Marianne Christensen..................................................tlf. nr.: 30 62 09 99 Lisbjergskolen, Randersvej 306, Lisbjerg....................................................tlf. nr.: 86 23 10 20 Lyngåkollegiet, Graham Bellsvej 4, Skejby..................................................tlf. nr.: 86 10 98 33 Lyngåskolen, Karavana og Neurohuset, Graham Bells Vej 1, Skejby,................................tlf. nr.: 86 10 99 33 SFO på Lisbjergskolen, Randersvej 306, Lisbjerg..............................................tlf. nr.: 86 23 01 27 Sognegården, Randersvej 384, Lisbjerg kontakt Peter Bjerring...................................tlf. nr.: 86 23 04 86 Sognepræst Karin Rank Gottlieb, Langeløkke 14, Tilst (Kasted K.).................................tlf. nr.: 86 24 42 70 Sognepræst Lars Lindgrav (kbf), Tilst Østervænge 1, Tilst (Kasted K.)...............................tlf. nr.: 86 24 15 51 Sognepræst Torben Brink (kbf), Marie Belows Vej 14, Lisbjerg.....................................tlf. nr.: 86 23 12 32 Sommerlyst Børnehave, Sommerlystvej 53, Gl. Skejby..........................................tlf. nr.: 86 78 49 08 Tilst-Kasted Kirkekontor, Havkærvej 9, Tilst.................................................tlf. nr.: 86 24 18 81 Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Tilst bibliotek...............................................tlf. nr.: 86 24 15 88 Tilst-Kasted Ungdomsklub, Tåstumvænget 8, Tilst.............................................tlf. nr.: 86 24 10 79 Ovenstående liste er en lokal telefonliste, der forhåbentlig er nyttig at have ved hånden. Ved eventuelle rettelser og tilføjelser til, eller fjernelser fra listen; bedes man henvende sig til redaktionsgruppen, se side 2 for kontakt.

KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 11 Kværnens kalender 25.-26. november - lør/søn. Kl. 11 17. Julemarked i Sognegården. Kom til julehygge og køb juleting og julegaver i boderne med nisser, kranse, dekorationer, kort, bolsjer, smykker, julepynt og meget mere. Stor tombola med flotte gevinster. Tag en pause i julecafeen, som spejderne fra Skelager står for. Arr.: LST. 4. december Mandag Kl. 19.30. Pigeaften i Terp i den hvide bygning på Elstedvej 51. Her vil være salg af tøj fra Greenhouse og Friendtex, smykker, julepynt og malerier til f.eks. stuen, entréen og børneværelset. Kom til en hyggelig aften - og tag veninden med. Tilmelding nødvendig, henvendelse til: Sine Weissschädel, tlf. 86 25 71 21 eller Hanne Weissschädel, tlf. 86 23 16 43 (Se annoncen på bagsiden). 5. december-tirsdag KL. 19.30 ca. 20.30 Vokalkoncert i Gl. Skejby Kirke med koret "Nano Ensemblet" der synger gammelt og nyt Bach og ikke Bach kirkeligt og ikke kirkeligt. Der serveres gløgg og saft ved indgangen. Gratis adgang..arr.: Menighedsrådet/koret 7. december Torsdag KL 19.00. Julebanko i Sognegården. Der spilles 20 spil med masser af flotte præmier, bl.a. ænder og stege. 10. december Søndag Kl. 14-16. Juletræsfest på Lisbjergskolen. Lucia-optog Lisbjergskolens kor besøg af selveste julemanden dans om juletræet julesange julelege og julegodteposer. Se annoncen på bagsiden vedr. tilmelding. Arr.: Fællesrådet Yderligere oplysninger m.m. kan bl.a. findes på: www.kasted.dk, www.lstk.dk, www.lst-beboerforening.dk, www.lokalhistorieiaarhus.dk/tilst/, www.terpcity.webbyen.dk og www.aarhusbilleder.dk ARRANGEMENTER I NOVEMBER OG DECEMBER 2006 LOKALCENTER BJØRNSHØJ - GARTNERPARKEN, TRIGE TIRSDAGSARRANGEMENTER - kl. 14.00 15.30: 5. dec. - Gudstjeneste 12. dec. - Julebanko 19. dec. - Pakkeleg JULEBAZAR Lørdag d. 18. november kl. 10 13 Spændende og flot bazar. Kom og gør et godt køb! JULEDEKORATIONER Torsdag d. 30. november kl. 10.30 Kom og lav dine juledekorationer med støtte fra Tove Nielsen. JULEFROKOST Torsdag d. 14. december kl. 12.30 Pris: se opslag. Billetsalg i caféen fra 16. nov. Sidste dag torsdag d. 7. december kl. 12. JULETRÆSFEST Torsdag d. 28. december kl. 13.30 15.30 Dans om juletræet, julesang, julehistorie, julequiz og julegodter, kaffe og julekage Pris: 30 kr. Tilmelding til aktivitetsafdelingen senest d. 27. december kl. 12 LOKALCENTER SKELAGER - SKELAGERVEJ 33, ÅRHUS N TIRSDAGSARRANGEMENTER - Kl. 14.00 16.00 28. nov. - Banko 12. dec. - Julebanko (obs: kl. 13.30) JULEFROKOST Torsdag d. 7. december kl. 11.30 Pris: 135.00 kr. Dørene åbnes kl. 11.15 Billetsalg af resterende billetter: Torsdag d. 30.-11. kl. 13.00-14.00 FRELSENS HÆR KOMMER PÅ BESØG Onsdag d. 13. dec. kl. 14.00 15.30. Frelsens hær synger og beretter om deres arbejde. Pris: 25.00 inkl. Kaffe og æbleskiver JULEHYGGE Quiz, sang og hygge i festsalen Torsdag d. 28. - 12. kl. 9.30-11.00 Der er mulighed for at købe kaffe og rundstykker. Med venlig hilsen Brugerrådene og personale

SIDE 12 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Musik band Pris 400kr. ANNONCER for 4. - 5. årgang og for 6. - 7. årgang Du kan spille i band, med guitar, bas, piano, trommer og sang, 2-2,5 time om ugen. Første periode på 8 uger (uge 2-9) og anden periode på 8 uger (uge 13-20). En periode afsluttes med en lille koncert for familie og venner. Spillested er i musiklokalet på Lisbjerg Vestergård, en sen eftermiddag eller aften (Tidspunkt og dag aftales efter tilmelding). Instruktør er Anders Nepper, lærer på Lisbjergskolen. Anders vil med sit band lave en lille reklame/appetitvækker sidst i november måned. Tidspunktet bliver annonceret senere. Oprettelse af et band kræver tilmelding af 5 børn, så tilmeldingen er i første omgang foreløbig. Tilmelding på Lisbjergskolen, senest d. 22.12 på skolens kontor. Pigeaften i Terp Mandag, den 4. december, kl. 19.30 er der pigeaften i den hvide bygning på Elstedvej 51 i Terp. Her vil være salg af tøj fra Greenhouse og Friendtex, smykker, julepynt og malerier til f.eks. stuen, entréen og børneværelset. Kom til en hyggelig aften - og tag veninden med. Tilmelding nødvendig, henvendelse til: Sine Weissschädel, tlf. 86257121 eller Hanne Weissschädel, tlf. 86231643 Juletræsfest Sædvanen tro inviterer Fællesrådet til juletræsfest søndag d. 10.12.06 kl.14-16 på Lisbjergskolen. Festen er for alle beboere i Skejby-Lisbjerg-Terp-Kasted og vi glæder os til at se et hav af voksne og et mylder af børn i alle aldre - alle iført deres bedste julehumør. Vi kan tilbyde: Lucia-optog Lisbjergskolens kor - besøg af selveste julemanden - dans om juletræet julesange - julelege, julegodteposer, sodavand, æbleskiver, julegløgg og julesmåkager. Tilmelding afleveres til en af de nedenstående adresser bemærk, der betales ved tilmeldingen. Pris: Børn & voksne - Kr. 20 Antal børn: Antal voksne: Venlig hilsen Arrangørerne i Fællesrådet Tilmelding til juletræsfest Underskrift: Afleveres senest onsdag d. 6 december til: Børnehuset Rønnebo Børnehaven Sommerlyst Lisbjergskolen/SFO Elevvej 14, 8200 Århus N Sommerlystvej 53, 8200 Århus N Randersvej 306, 8200 Århus N