Vietnam-kronologi Hvad rummer oversigten? Nedenstående kronologiske oversigt rummer en række vigtige begivenheder i Vietnams historie fra 1863, da Cambodia bliver fransk protektorat til USA og Vietnam i 1995 oprettede diplomatiske forbindelser. Hovedvægten er lagt på årene 1961-75, det vil sige årene for USA's engagement i Vietnam. Kilde: Faktalink Kronologisk oversigt 1863 Cambodia bliver fransk protektorat. 1867 Cochinkina bliver fransk koloni. Vietnam-kronologi 1883 Annam og Tonkin bliver fransk protektorat. 1893 Laos bliver fransk protektorat. 1930 Indokinas kommunistiske parti stiftes. 1941 Vietminh stiftes. 15.08.1945 Japanerne kapitulerer og Den Anden Verdenskrig slutter. Augustrevolutionen. Vietminh nedsætter 16.08.1945 befrielseskomiteer i store dele af Vietnam. Ho Chi Minh proklamerer Den Demokratiske Republik 02.09.1945 Vietnam. Frankrig anerkender Den Demokratiske Republik 06.03.1946 Vietnam som en fri stat inden for den franske union. Franskmændene landsætter tropper i det nordlige Vietnam. Franske tropper dræber 6.000 vietnamesere 23.11.1946 i Haiphong. Vietminh angriber franske tropper over hele 19.12.1946 Indokina og starter den første Indokinakrig. 01.07.1949 Staten Vietnam etableres med Bao Dai som statschef. 07.02.1950 Storbritannien og USA anerkender Bao Dai's styre. USA underskriver aftale om økonomisk hjælp 07.09.1951 til staten Vietnam. 26.04.1954 Genéve-konferencen om Indokina indledes. 08.05.1954 Dien Bien Phu falder. Ngo Dinh Diem udnævnes til premierminister i staten 16.07.1954 Vietnam. Genéve-konferencen slutter med en fælleserklæring, 21.07.1954 som ikke underskrives af USA og staten Vietnam. 08.09.1954 SEATO-pagten underskrives. Præsident Eisenhower lover amerikansk støtte til 01.10.1954 regeringen i Amerikanske militærrådgivere (M.A.A.G.) overtager 12.02.1955 træningen af den sydvietnamesiske hær. 23.10.1955 Efter en folkeafstemning bliver Diem statsoverhoved.
26.10.1955 Staten Vietnam omdannes til Republikken Vietnam. 20.07.1956 Valgene, som blev aftalt i Genéve, afholdes ikke. I Sydvietnam dannes Den Nationale Befrielsesfront, 12.1960 FNL. Vietminh gennemfører en offensiv i Kontum 01.09.1961 provinsen. 18.09.1961 Vietminh erobrer Phuoc Vinh. Præsident Kennedy lover yderligere militær støtte til 16.11.1961 Sydvietnam uden at love deciderede tropper. De amerikanske rådgivere i Vietnam omorganiseres 08.02.1961 om til US Military Assistance Command, Vietnam (MACV) under kommando af general Paul D. Harkins. Australien sender mindre enheder med specialister i 05.1961 junglekrigsførelse til Vietnam. Genévekonferencen om Laos forbyder amerikansk 23.07.1961 invasion af det østlige Laos (hvor Ho Chi Minh stien gik). 08.1962 Australske tropper ankommer til Slaget ved Ap Bac, de sydvietnamesiske tropper med 02.01.1963 amerikanske rådgivere besejres. Diems tropper slår til under de buddhistiske højtider 05.1963 hvilket fører til mange selvmord. Sikkerhedsstyrker slår hårdt til mod buddhisterne 21.08.1963 i 01.11.1963 Ngo Dinh Diem afsættes ved et militærkup og myrdes. General Duong Van Minh bliver ny leder i 06.11.1963 USAs regering meddeler at 1.000 15.11.1963 (af 15.000) amerikanske rådgivere i Sydvietnam vil forlade landet i december. 22.11.1963 USAs præsident John F. Kennedy myrdes. USAs præsident Lyndon B. Johnson godkender 01.1964 hemmelige militære operationer mod Nordvietnam. Et militærkup i Sydvietnam fører Nguyen Khanh 30.01.1964 til magten. USA indfører handelsembargo mod Nordvietnam 04.05.1964 efter landets angreb på General William C. Westmoreland overtager 20.06.1964 befalingen over de amerikanske tropper i 07.1964 Tropper fra New Zeeland ankommer. Nordvietnamesiske torpedobåde angriber USS 02.08.1964 Maddox, som befinder sig i internationalt farvand. Nordvietnamesiske torpedobåde angriber USS C Turner Joy. Om dette angreb rent faktisk fandt sted 04.08.1964 er usikkert. Eksempelvis skriver USAs daværende forsvarsminister McNamara, at det ikke fandt sted - men at man troede det.
Den amerikanske flåde bomber flådebaser i 05.04.1964 Nordvietnam som gengældelse. Kongressen tiltræder Tonkin Gulf-resolutionen, som giver præsidenten frie hænder til at forhindre aggression mod amerikanske tropper og Stemmetallet i kongressen er 416 mod 0, mens det i 07.08.1964 senatet er 88 mod 2. Resolutionen var det nærmeste USA kom en krigserklæring og med støtte af denne kunne præsident Lyndon B. Johnson sende et ubegrænset antal soldater til Sydøstasien uden at rådføre sig med kongressen. 11.1964 Præsident Johnson genvælges. Operation Game Warden med operationer på 01.1965 floderne i Sydvietnam indledes. 02.1965 Sydkoreanske tropper ankommer til 07.02.1965 Vietminh angriber en amerikansk base ved Pleiku. USA bomber Nordvietnam som hævn for angrebet 08.08.1965 mod Pleiku. Vietminh dræber 23 amerikanske soldater med en 10.02.1965 bombe i Qui Nhon. 03.1965 USA bomber Ho Chi Mihn-stien for første gang. Operation Rolling Thunder (kraftige flybombninger 02.03.1965 af Nordvietnam) påbegyndes. De første marinesoldater ankommer til Da Nang som 08.03.1965 de første regulære amerikanske militære tropper i Amerikanske faldskærmstropper ankommer til 03.05.1965 B52-fly fra Guam angriber mål i Sydvietnam for 18.06.1965 første gang. Amerikanske faldskærmtropper indleder en kraftig 27.06.1965 offensiv nord for Saigon. Præsident Johnson beslutter at sende yderligere 28.07.1965 50.000 mand. 18.08.1965 Operation Starlite indleder den amerikanske offensiv. Nordvietnamesiske tropper angriber et US Special 10.1965 Forces lejr ved Plei Me. Amerikanske tropper indleder en offensiv ved la 27.10.1965 Drang. Norman R. Morrison brænder sig selv til døde 02.11.1965 uden for Pentagon for at protestere mod USA's indblanding i Vietnam. Slaget ved la Drang mellem amerikanske tropper og 11.1965 tropper fra Nordvietnam. Omkring 30.000 demonstrerer i Washington mod 27.11.1965 Vietnamkrigen. 24.12.1965 USA indstiller bombardementerne af Nordvietnam. 25.12.1965 Det er nu 184.300 amerikanske tropper i Vietnam. 31.01.1966 USA genoptager bombardementerne af Nordvietnam.
04.1966 1st Australian Task Force dannes. Slaget ved Long Tan begynder. Slaget var det største 18.08.1966 slag som udkæmpedes af de australske tropper. Operation Attleboro indledes for at angribe Vietcongs 18.09.1966 basislejre. 10.1966 Filippinske tropper ankommer til 19.12.1966 Der er nu 389.000 amerikanske tropper i Vietnam. Operation Bolo indledes (offensiv for at tilintetgøre de 02.01.1967 nordvietnamesiske MiG-21-fly). Operation Cedar Falls indledes (offensiv med 08.01.1967 amerikanske og sydvietnamesiske tropper mod guerillatropper nord for Saigon). Operation Junction City indledes - krigens største 22.02.1967 amerikanske offensiv. Demonstrationer mod krigen i New York og San 04.1967 Fransisco. 24.04.1967 Kampene i bjergene omkring Khe Sanh indledes. Belejringen af de amerikanske tropper i Con 09.1967 Thien påbegyndes. 04.10.1967 Belejringen af Con Thien hæves. 50.000 demonstrerer mod Vietnamkrigen i 21.10.1967 Washington. 25.12.1967 Der er nu 463.000 amerikanske soldater i Vietnam. Operation Niagara I indledes for at udrense de 05.01.1968 nordvietnamesiske tropper ved Kne Sahn. Khe Sanh belejres af nordvietnamesiske tropper og 22.01.1968 bombningen af tropperne påbegyndes (Operation Niagara II). Nordvietnamesiske styrker indleder Tet-offensiven som varer hele februar, men som ikke giver holdbar 31.01.1968 fremgang. Soldater fra Vietcong angriber den amerikanske ambassade i Saigon. 01.02.1968 Amerikanske tropper erobrer Tan Son Nhut. 02.03.1968 Amerikanske tropper genindtager Hue. 16.03.1968 My Lai-massakren finder sted. Præsident Johnson meddeler at kun den sydlige del af Nordvietnam fremover vil blive bombet. Han 31.03.1968 meddeler også, at han ikke genopstiller til præsidentvalget. Operation Pegasus indledes for at hæve belejringen af 01.04.1968 Khe Sahn. 08.04.1968 Belejringen af Khe Sanh hæves. Præsident Johnson meddeler at general 10.04.1968 Westmoreland udskiftes med general Creighton W. Abrams som øverstbefalende i Vietnam. Præsident Johnson accepterer en indbydelse fra 03.05.1968 Nordvietnam til at indlede fredsforhandlinger i Paris. Nordvietnamesiske styrker indleder en ny offensiv i 04.05.1968
13.05.1968 Fredsforhandlingerne i Paris indledes. 23.06.1968 Khe Sanh evakueres. Operation Sealord (offensiv mod de 08.10.1968 nordvietnamesiske forbindelseslinier og baser) indledes. Præsident Johnson meddeler at bombningerne af 31.10.1968 Nordvietnam skal afsluttes. De sidste amerikanske bombninger af Nordvietnam 01.11.1968 gennemføres. 04.11.1968 Richard Nixon vælges til præsident i USA. 01.12.1968 Der er nu 495.000 amerikanske soldater i Vietnam. 25.01.1969 Våbenhvileforhandlingerne i Paris indledes. Guerillaen gennemfører granatbeskydning af mange 23.02.1969 baser og byer i Undersøgelserne omkring massakren i Song My 03.1969 indledes. Operation Menu, bombningerne af Cambodia, 18.03.1969 indledes. Det er nu 543.400 amerikanske tropper i Vietnam, 09.04.1969 det højeste antal i krigen. 10.05.1969 Slaget om Hamburger Hill indledes. Amerikanske fly bomber Nordvietnam for første gang 05.06.1969 siden november. Præsident Nixon meddeler at 25.000 amerikanske 08.06.1969 tropper skal trækkes tilbage fra 03.09.1969 Ho Chi Minh dør. Løjtnant William L. Calley tiltales for My Lai 06.09.1969 massakren. Præsident Nixon meddeler at yderligere 35.000 16.09.1969 amerikanske soldater skal tilbagetrækkes. Omfattende anti-krigs demonstrationer gennemføres i 15.11.1969 USA. Præsident Nixon meddeler at yderligere 50.000 15.12.1969 amerikanske soldater skal hjemsendes de nærmeste måneder. Thailand meddeler at de vil trække deres tropper 21.12.1969 tilbage fra Sydvietnamesiske tropper angriber med amerikansk 27.03.1970 luftstøtte guerillastyrkernes lejr tæt ved Cambodias grænse. 50.000 samles i Washington for at vise støtte for 04.04.1970 Nixons politik i Vietnam. USA meddeler at de vil at støtte en sydvietnamesisk 29.04.1970 offensiv over grænsen til Cambodia. Heftige anti-krigs demonstrationer på mange 02.05.1970 amerikanske universiteter. Fire studenter dræbes af skud fra National Garde ved 04.05.1970 Kent State University, Ohio.
Over 100 universiter holdes lukket på grund af 06.05.1970 nedskydningerne ved Kent State University. 100.000 demonstrerer i Washington mod invasionen 09.05.1970 af Cambodia. 29.06.1970 Amerikanske tropper trækkes ud af Cambodia. Præsident Nixon meddeler at yderligere 40.000 15.10.1970 amerikanske tropper skal forlade Sydvietnam inden årets udgang. 20.11.1970 Der er nu 334.600 amerikanske soldater i Vietnam. Kongressen vedtager en lov, der forbyder 29.12.1970 amerikanske tropper at krydse grænsen til Thailand og Laos. 31.12.1970 Kongressen ophæver Tonkin Gulf resolutionen. De sydvietnamesiske tropper lider svære tab ved 30.01.1971 Lam Son 719. 02.1971 Præsident Nixon besøger Kina. Løjtnant William L. Calley dømmes for My Lai 29.03.1971 massakren. Præsident Nixon meddeler at 100.000 amerikanske 07.04.1971 tropper skal forlade Sydvietnam inden årets udgang. Omkring 500.000 mennesker deltager i en 24.04.1971 demonstration mod Vietnamkrigen. Australien og New Zeeland meddeler, at de vil trække 18.08.1971 deres tropper tilbage fra Sydkorea meddeler at de vil trække deres styrker 09.09.1971 tilbage fra Præsident Nguyen Van Thieu genvælges i 10.1971 Præsident Nixon meddeler at yderligere 45.000 12.11.1971 amerikanske soldater vil blive trukket tilbage fra Sydvietnam i løbet af december og januar. 17.12.1971 Der er nu 156.800 amerikanske soldater i Vietnam. USA indleder kraftige fly-bombninger af 26.12.1971 Nordvietnam som svar på troppereduktionerne. 30.03.1972 Nordvietnamesiske styrker invaderer Nordvietnamesiske tropper påbegynder belejringen 05.04.1972 af An Loc. Præsident Nixon meddeler at de amerikanske styrker 26.04.1972 skal mindskes til 49.000 inden jul. 30.04.1972 Der er nu 69.000 amerikanske tropper i Vietnam. 01.05.1972 Nordvietnamesiske tropper erobrer Quang Tri. 12.06.1972 Belejringen af An Loc hæves. Frederick C.Weyand overtager befalingen over de 29.06.1972 amerikanske styrker i Vietnam. De sidste amerikanske armétropper forlader 12.04.1972 Vietnam.
Præsident Nixon meddeler at de amerikanske tropper 29.08.1972 skal nedskæres til 27.000 inden december. 16.09.1972 Sydvietnamesiske tropper generobrer Quang Tri. 18.12.1972 USA genoptager bombningerne nord for den 20. breddegrad. Nordvietnam indvilger i at forhandle om våbenhvile 30.12.1972 og bombningerne nord for den 20. breddegrad indstilles. Præsident Nixon afslutter alle militære operationer 15.01.1973 mod Nordvietnam. Paris-aftalen underskrives og hermed afsluttes 27.01.1973 Vietnamkrigen officielt. 588 amerikanske krigsfanger løslades af Nordvietnam 12.02.1973 i Operation Homecoming. De amerikanske bombninger i Laos afsluttes efter at 22.02.1973 fredsaftalen om Laos er underskrevet. De sidste amerikanske tropper forlader Sydvietnam 29.03.1973 og kun medlemmerne af Defense Attaché Office bliver tilbage. De sidste amerikanske krigsfanger (ifølge 01.04.1973 Nordvietnam) kommer til Filippinerne. 14.08.1973 De amerikanske bombninger af Cambodia afsluttes. Sydvietnams præsident Thieu hævder at krigen 04.01.1974 genoptages i Regeringen i Saigon meddeler at 13.778 soldater og 27.01.1974 2.159 civile er blevet dræbt siden våbenhvilen i 1973. Præsident Nixon går af efter Watergate-skandalen og 04.08.1974 erstattes af Gerald Ford. Nordvietnam bryder fredsaftalen og angriber Phouc 13.12.1974 Long. Nordvietnam indleder sin slutoffensiv med et angreb 10.03.1975 mod Ban Me Thout. Quang Tri City erobres af nordvietnamesiske 19.03.1975 tropper. 24.03.1975 Tam Ky erobres af nordvietnamesiske tropper. 25.03.1975 Hue erobres af nordvietnamesiske tropper. 26.03.1975 Chu Lai erobres af nordvietnamesiske tropper. 30.03.1975 Da Nang erobres af nordvietnamesiske tropper. 15.04.1975 Zuan Loc erobres af nordvietnamesiske tropper. 21.04.1975 Sydvietnams præsident Thieu går af. 22.04.1975 Xuan Loc erobres af nordvietnamesiske tropper. 27.04.1975 Saigon omringes af nordvietnamesiske tropper. 28.04.1975 Doung Van Minh bliver ny præsident i Vietnamkrigen krævet sit sidste amerikanske offer 29.04.1975 og de sidste amerikanere evakueres fra Saigon. Nordvietnamesiske tropper indtager Saigon. 30.04.1975 - Sydvietnam kapitulerer betingelsesløst.
Den provisoriske revolutionsregering i Saigon 15.05.1975 udtaler, at man er parat til at forhandle med USA om optagelse af diplomatiske forbindelser. Første valg til den fælles vietnamesiske 25.04.1976 nationalforsamling. Forsamlingens 492 pladser fordeles med 249 fra nord og 243 fra syd. Nationalforsamlingen får sæde i Hanoi. Vietnam 02.06.1976 bliver én stat med Hanoi som hovedstad. 20.01.1977 Jimmy Carter indsættes som præsident i USA. USA benægter over for Hanoi, at man er forpligtet af 05.1977 Paris-aftalerne om erstatning til Vietnams genopbygning. 20.07.1977 Vietnam optages i FN. Cambodia (Campuchea) afbryder de diplomatiske 12.1977 forbindelser med Vietnam efter vedvarende grænsekampe. Alvorlige sammenstød mellem politiet og den 20.03.1978 kinesiske befolkning i Saigons kinesiske kvarter Cholon. 29.06.1978 Vietnam optages i COMECON. 03.07.1978 Kina stopper for økonomisk hjælp til Vietnam. Vietnam og Sovjetunionen underskriver en 25-årig 03.11.1978 venskabs- og samarbejdsaftale. 25.12.1978 Vietnam invaderer Camdodia. Vietnamesiske styrker indtager Phnom Penh og 07.01.1979 cambodianske oprørsstyrker danner en regering, der hælder mod Vietnam og Moskva. Som straf for Vietnams invasion i Cambodia indleder 17.02.1979 Kina en 4 ugers offensiv mod Vietnam. 200-300.000 mennesker, der fleste fra det kinesiske 1980 mindretal, flygter i små både fra Vietnam. På den 6. partikongres vedtages et økonomisk reformprogram, Doi Moi. Nguyen van 12.1986 Linh bliver ny generalsekretær for det kommunistiske parti. 1987 Handelen liberaliseres og de første regler om udenlandske investeringer vedtages. Bønderne får brugsret til jorden og udvidet disposition over afgrøder, som de kan sælge 1988 videre. Vietnam påbegynder tilbagetrækningen af tropper fra Cambodia. Fødevareproduktionen stiger kraftigt, og Vietnam bliver verdens tredje største 1989 eksportør af ris. Vietnam vedtager en omfattende sanering af den offentlige sektor samt en streng 1990 finanspolitik til mindskelse af den høje inflation. På den 7. partikongres vedtages et 10-års program for økonomisk liberalisering, hvis 06.1991 mål er en fordobling af bruttonationalproduktet i år 2000. Ved Sovjetunionens opløsning mister Vietnam al bistand fra Østblokken. - Vietnam og 12.1991 Cambodia underskriver en fredsaftale. Som følge af fredsaftalen med Cambodia genoptager Vesten udviklingsbistanden til 1992 Vietnam - dog med Japan som den største bidragyder. Bønderne får ret til den jord, de dyrker, i 20-50 år 1993 med arveret.
1994 USA opgiver sin handelsblokade mod Vietnam. 07.1995 Vietnam og USA opretter diplomatiske forbindelser.