Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Transkript

1 Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis USA og Danmark? Denne guide giver dig et hurtigt overblik over, hvordan ledere vælges, hvordan magten fordeles, og ikke mindst hvordan den udøves i med udgangspunkt i USA og Danmark. Af Berlingske Research. Oktober 2012.

2 03 Parlamentarisme og præsidentialisme 04 Tabel: Her er forskellene 2

3 Parlamentarisme og præsidentialisme Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer, hvilket betyder, at begge former er bygget op omkring et folkestyre i modsætning til autoritære og diktatoriske styreformer. Men alligevel er der en væsentlig forskel på, hvordan ledere vælges, hvordan magten fordeles, og ikke mindst hvordan den udøves. Den præsidentielle styreform kendetegner sig ved, at den udøvende magt er samlet hos en præsident, der både er statsoverhoved og leder af regeringen. Præsidenten kan både vælges direkte af vælgerne eller indirekte gennem udpegelsen af en række valgmænd, hvilket er tilfældet i USA. Det præsidentielle styre hænger sammen med en magtdeling, som adskiller den lovgivende og udøvende magt. Parlamentarisme er derimod bygget op omkring parlamentets kontrol med, hvem der danner regering. Kernen er det parlamentariske princip, der går ud på, at en regering ikke kan udnævnes eller blive ved magten, hvis der er et flertal imod den i parlamentet. Fælles for alle parlamentariske systemer er, at flertallet i parlamentet kan skille sig af med en regering eller tvinge den til at udskrive nyvalg. USA og Danmark repræsenterer en henholdsvis præsidentiel og parlamentarisk styreform. Nedenfor kan du med udgangspunkt i USA og Danmark danne dig et overblik over, hvor de to former adskiller sig fra hinanden og vurdere, hvor stor forskellen er. FAKTA: Forskellen på positiv og negativ parlamentarisme: Positiv: Kræver at regeringen har et flertal bag sig. Det skal demonstreres ved en afstemning i parlamentet. Negativ: Kræver blot, at regeringen ikke på forhånd ved udnævnelsen vides at have et mindretal bag sig. Negativ parlamentarisme ses i Danmark og gør det muligt at danne en mindretalsregering uden faste støttepartier. Parlamentarismen blev udviklet i Storbritannien i sidste halvdel af tallet Kilder: Gyldendals Den Store Danske, Samfundslex af Carsten S. Hansen, Peter N. Hansen og Palle Qvist (1997) samt FT.dk 3

4 Tabel: Her er forskellene Præsidentialisme - USA Parlamentarisme - Danmark Den udøvende magt er samlet hos én person - præsidenten (og hans ministre). Den udøvende magt deles mellem et statsoverhoved og en regering. Præsidenten er både statsoverhoved og leder af regeringen. Danmarks statsoverhoved er Dr. Margrethe II, mens regeringen ledes af en regeringschef. I Danmark er det statsministeren. Statsoverhovedet er reelt valgt direkte af vælgerne, men det sker gennem vælgernes udpegelse af en række valgmænd. Regeringen vælges gennem repræsentativt demokrati, der betyder at vælgerne indirekte bestemmer via valgte repræsentanter i Folketinget. Pladserne i Folketinget fordeles efter en metode, der kaldes forholdstalsmetoden. Der er 538 valgmænd i alt, og kandidaten skal sikre sig mindst 270 for at blive præsident. Danmark er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. Hver storkreds har et antal kredsmandater. Bortset fra i Maine og Nebraska tildeles den vindende kandidat i en stat samtlige statens valgmænd Kredsmandaterne fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget. Den lovgivende magt varetages af et repræsentationsorgan. I USA er det Kongressen, som har to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. Den lovgivende magt varetages af et repræsentationsorgan. I Danmark er det kun Folketinget, og der er derfor tale om et etkammerparlament. 4

5 Den udøvende magt varetages af præsidenten og hans ministre. Den udøvende magt varetages af regeringen. Den udøvende magt er uafhængig af den lovgivende magt. Den udøvende magt er afhængig af den lovgivende, fordi sidstnævnte kan afsætte den lovgivende magt. Præsidenten og hans ministre kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen Kongressen kan kun afsætte præsidenten gennem en rigsretssag. Statsministeren er politisk ansvarlig over for Folketinget En regering skal træde tilbage, hvis den får et flertal i Folketinget imod sig. Afsættelsen sker ved, at Repræsentanternes Hus anklager Præsidenten, og Senatet dømmer ham med såkaldt totredjedelsflertal. Tilbagetrædelse sker ved, at flertallet i Folketinget vedtager en mistillidsdagsorden, dvs. kræver regeringens afgang. Det kaldes negativ parlamentarisme. 5