Elevhæfte Stilladskursus på Grundforløb EUC Sjælland Stilladsafdelingen I Haslev
Indhold Stilladsets historie 1-2 Uddannelseskrav ved stilladsarbejde 3-5 Stilladsbekendtgørelsen 6-15 Stilladstyper og Belastningsklasser 16-24 Stilladstyper 16 Valg og planlægning 17 Belastningsklasser 18 Eksempler på brug 18-19 Rullestilladser 20-22 God praksis 21-22 DS/HD 1004 22-24 Krav til opstillingsvejledning 23 Brugsanvisninger for rullestilladser 24 Bukkestilladser 25-26 Krav til opstillingsvejledning 25 Bukkestilladsets elementer 26 Sikkerhed og sundhed 27-29 Et spørgsmål om holdninger 27 Personlige værnemidler 28 Løft og løfteteknik 29 Ansvarets fordeling 30 0
Stilladsets historie. Mennesket har haft behov for og har bygget stilladser lige så længe, som man har lavet bygningsværker der var højere end man umiddelbart kunne nå. Stilladset har altid været et hjælpemiddel til at kunne lave det egentlige arbejde Babelstårnet, Peterskirken i Rom eller kalkmaterierne i de danske middelalderkirker. Sådan har det været i hele verden og sådan er det stadigvæk i dag. Op gennem 1900-tallet skete der en stadig udvikling af de stilladstyper, som man brugte til forskelligt arbejde. De større stilladser kunne opdeles i to hovedgrupper: a) Træstilladser - bomstilladser eller træstigestilladser - hvor alle delene var af træ. Her er vist den principielle Opbygning af et bomstillads Bomstillads på Helsingør banegård Træstigestillads på Holmens kirke i 1889 1891. København. Stilladset er lavet som Bemærk de udvendige, meget lange hængestillads på gavlsiden ud mod stiger, som brugtes som Holmens kanal. adgangsveje. 1
b) Rør- og koblingsstilladser, hvor der blev brugt stålrør som bærende dele lodret og vandret sat sammen med koblinger og hvor arbejdsdækkene bestod af stilladsplanker. Man kan stadig se denne type stillads i Danmark, men det er ret sjældent. I England vil man derimod se, at langt Hovedparten af deres stilladser stadig laves i rør og koblinger, og i Sverige skønnes det, at op mod en tredjedel af stilladserne stadig laves i rør og koblinger. Rør- og koblingsstilladsernes fordel er, at de er meget fleksible, og de bruges meget til at lave hængestilladser og på steder, hvor der er brug for stor fleksibilitet. I forbindelse med udbygningen af kraftværket på Avedøre holme er der faktisk lavet en del rør- og koblingsstilladser, og de blev lavet af engelske stilladsarbejdere, som virkelig var eksperter til denne form for stilladsarbejde. Arbejdet med disse typer stilladser var senest beskrevet i et bygningsregulativ tilbage i 1965. Rør- og koblingsstillads i Kina Gennem de sidste 40 år er der sket en stor udvikling indenfor stilladsområdet i Danmark såvel som i mange andre lande. I dag arbejdes der her i landet næsten udelukkende med stilladstyper, som er modulopbyggede, hvilket vil sige, at alle stilladsdelene bliver fremstillet i bestemte mål og dimensioner. Det gør arbejdet med dem betydeligt lettere det bliver en slags store byggeklodser. De stilladstyper, der typisk anvendes i dag er følgende: Rullestilladser (i aluminium) i mange forskellige fabrikater Rørbukkestilladser (i stål) i ret få næsten ens fabrikater Rammestilladser (primært i stål) i en hel del fabrikater I dette hæfte beskæftiger vi os primært med rulle- og bukkestilladser, men kommer også lidt ind på anvendelsesområder og opbygningsprincipper for ramme- og enkeltsøjestilladser. 2
Uddannelseskrav ved stilladsarbejde. Arbejdsmiljøloven er den danske lov, der helt overordnet bestemmer, hvordan arbejdet på de danske arbejdspladser skal foregå. 1 beskriver lovens formål, og her står der blandt andet, at det skal tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et stillads er et fremragende teknisk hjælpemiddel til at skabe de rette betingelser for arbejde, der foregår i højden. Og det gælder uanset om højden er to, ti eller tredive meter. Stilladser kan bygges og indrettes til alle mulige former for håndværksmæssigt arbejde det er udelukkende et spørgsmål om planlægning. Men selve arbejdet med at bygge stilladset skal jo også foregå sikkert og på en sådan måde, at man ikke ødelægger sig selv ved det. Ingen vil være uenige i dette, men desværre ser virkeligheden ofte en del anderledes ud. Der sker ulykker, sommetider også alvorlige ulykker. Som det kan ses af nedenstående statistik fra arbejdstilsynet, så sker der generelt mange ulykker indenfor bygge- og anlægsområdet set i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Antal anmeldte arbejdsulykker i perioden 1993-1995 Erhverv Anmeldte Arbejdsulykker 1993-1995 Antal beskæftigede Januar 1994 Gennemsnitligt Årligt antal anmeldelser pr. 1000 Beskæftigede Samtlige erhverv 142.844 2.583-866 18,4 Bygge & anlæg 11.361 139.600 27,1 Stilladsforretninger 207 1000 69,0 Som det også kan ses af statistikken, så sker der forholdsvis langt flere ulykker blandt de folk, der arbejder med at opsætte, ændre eller nedtage stilladser. For de professionelle stilladsarbejdere, altså de som er ansat i stilladsfirmaer og kun beskæftiger sig med stilladsarbejde, er der også et andet problem nemlig en stor fysisk nedslidning. 3
Stilladsarbejdernes landsklub har op gennem 1980 erne og 1990 erne lavet en række undersøgelser af deres arbejdsmiljø, og alle disse undersøgelser har peget i samme retning: Mange små og nogle større arbejdsulykker, mange nedslidende skader og en gennemsnitlig levealder i stilladsbranchen på kun omkring syv til otte år. I betragtning af, at et arbejdsliv i Danmark normalt regnes til ca. 40 år, så er de syv til otte år indenfor stilladsbranchen selvfølgelig helt uacceptabelt. Mange uheld og ulykker skyldes manglende viden, dårlig eller slet ingen instruktion, uforsigtighed, overmod eller dovenskab. Alle har sikkert hørt forklaringer eller dårlige undskyldninger, der starter med : Ja, men jeg skulle bare lige. Uddannelse, det vil sige større viden og større ansvarsbevidsthed om det, som man arbejder med, vil på alle måder øge sikkerheden og formindske nedslidningen. Da der i 1995 kom ny bekendtgørelse fra arbejdstilsynet om anvendelse af tekniske hjælpemidler, indeholdt den også et afsnit om stillladser. Omkring uddannelse står der følgende i bilag 1, afsnit 6.24: Fra den 1. september 1997 må der ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, der gør dem kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes af Direktoratet for arbejdstilsynet. Ansatte som i forbindelse med deres faglige uddannelse eller på anden måde har opnået et tilsvarende, anerkendt fagligt niveau, er undtaget fra uddannelseskravet. (Bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995:bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler). I en del håndværksfag indenfor bygge- og anlægsområdet bruges stilladser tit og ofte. Derfor er der også indenfor disse fag et ønske om selv at kunne opsætte og nedtage de mest almindelige stilladstyper. Det har betydet to ting: For det første er der mange håndværkere og arbejdsmænd, der bliver sendt på efteruddannelseskurser. 4
for det andet er stilladsundervisning nu en obligatorisk del på en række grundforløb indenfor bygge- og anlægslinjen på de tekniske skoler. Undervisningen på grundforløbene skal dels give en generel viden om arbejde på stilladser og dels give den enkelte elev kompetence til at arbejde med rulle- og bukkestilladser. Helt præcist står der følgende om stilladsundervisningen på grundforløbet, som er på begynderniveu og varer en halv uge. Mål og indhold: Eleven har kendskab til anvendelse af og arbejde med stilladser ud fra relevante anvisninger og opstillingsvejledninger, herunder kendskab til typer af rulle- og bukkestilladser, funktionsprincipper, anvendelsesområder og terminologi. eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til gældende love og regler, og har kendskab til arbejdet med at opstille, ændre og nedtage systemstilladser. eleven har indsigt i planlægning og udførelse af arbejde på stilladser i overensstemmelse med gældende krav til konstruktion, bæreevne og sikkerhed. (Bekendtgørelse nr. 1228 af 18. december 2000:.bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne, bygge- og anlægsindgangen. Uddannelsesfamilie 1: anlæg, byggeri og installation, fælles områdefag.) De elever, der vælger at uddanne sig til murere eller bygningsstruktører, vil få mere stilladsundervisning på deres hovedforløb. De skal nemlig også erhverve sig kompetence til at stille systemstilladser op til eget arbejde. Systemstilladser er f.eks. rammestilladser og murerstilladser (enkeltsøjlestillads). 5
Bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler. (Brug af stilladser,stiger og rapelling.) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 1 I bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelsen af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, foretages følgende ændringer: 1. 21, indsættes efter arbejdet :, som ændret ved Rådets direktiv nr. 01/45/EF. 2. Bilag 1, afsnit 6, affattes som bilag 1 i denne bekendtgørelse. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2004. 3 Følgende ansatte er undtaget for uddannelseskravene i bilag 1, pkt. 6.24, indtil d. 15. juli 2006, hvis den ansatte modtager en særlig fyldestgørende instruktion af arbejdsgiveren, jf. bilag 1, pkt. 6.26: 1. Ansatte, der fra arbejdstilsynet har modtaget skriftlig fritagelse fra uddannelseskravet i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler. 2. Ansatte, der overfor arbejdsgiveren har afgivet en tro- og love erklæring inden d. 15. juli 2004 om på anden måde at have opnået et tilsvarende anerkendt fagligt niveau. Stk. 2. I perioden frem til 15. juli 2006 skal der på stilladser, der er højere end 5 meter eller længere end 10 meter og som benyttes af flere end 10 personer samtidig, være separate opgangsfelter. Fra den 15. juli 2006 skal der på stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, være separate opgangsfelter, jf. bilag 1, pkt. 6.33. Arbejdstilsynet, den 29. juni 2004 Separat = særskilt; adskilt Jens jensen/charlotte Skjoldager 6
Bilag 1 6. Tekniske hjælpemidler der stilles til rådighed for midlertidigt arbejde i højden. Generelle bestemmelser 6.1 Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det tekniske hjælpemiddel, som er bedst egnet, og som sikrer ergonomisk hensigtsmæssige forhold. 6.2 Det tekniske hjælpemiddel skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og færdes i sikkerhed. 6.3 Tekniske hjælpemidler der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel. 6.4 Det tekniske hjælpemiddel skal altid være anbragt på et plant og bæredygtigt underlag. 6.5 Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 6.6 Under hensyn til den type tekniske hjælpemiddel der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler, der bedst kan minimere de risici, arbejdstagerne udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade. 6.7 Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra trapper eller stiger. 7
6.8 Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt eller hvis arbejdsstedet midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerhedsforanstaltning. 6.9 Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages under hensyn til, hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt den skal kunne nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af overhængende fare. Passagen fra adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderlige faldrisici. 6.10 Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. 8
Stilladser 6.11 Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvisning, skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder specifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og stabilitetsberegning. 6.12 En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, nedtagning og brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen. 6.13 Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne. Gode og sikre stilladser ja tak! 6.14 Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion. 6.15 Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og stabilitet. 6.16 Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede, og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand. 9
6.17 Stilladsdæk, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form og placering, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje. 6.18 Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der udføres arbejde i højden fra det. 6.19 Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og materialer skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og bevægelser. Separat = særskilt; adskilt 6.20 Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 6.21, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare. Den angivne højde er ståhøjden - altså dækkets placering 6.21 Rækværk efter pkt. 6.20 skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste der er mindst 15 cm. Rækværket kan også bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste og fodliste undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare. 6.22 Rækværk efter pkt. 6.20 kan udelades, hvor stilladsdæk o. l. følger en mur eller anden fast bygningsdel af mindst samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk og mur, bygningsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter. 10
6.23 Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en særligt sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt. 6.12. 6.24 Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter må der kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, eller som på grund af deres faglige uddannelse er kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes af arbejdstilsynet. 6.25 Ansatte, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre opstilling og nedtage stilladser højere end 3 meter. 6.26 Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser lavere end eller på 3 meter må der kun beskæftiges ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår: 1. forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2. sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, 3. foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4. sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5. tilladte belastningsforhold og 6. andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring. 11
6.27 Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i opstilling og ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 6.28. 6.28 Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning, forsynes med skilte, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Tilsvarende skal iagtages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for det eftersyn, jf. 14, som sidst er foretaget jf. pkt. 6.27. 6.29 Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, fx i forbindelse med opstilling, ændring i opstilling eller nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen. 6.30 Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god orden på og omkring stilladset. 6.31 Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje. 6.32 Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning. På stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede. 6.33 Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt. separat = særskilt; adskilt 12
6.34 Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt. 6.20 6.22 og pkt. 6.32. 6.35 Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, fx passende afskærmning eller markering. 6.36 Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved afspærring eller afskærmning. 13
Stiger 6.37 Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det under hensyntagen til pkt. 6.1 6.5 ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert arbejdsudstyr, fordi risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende begrænsninger på arbejdsstedet, som arbejdsgiveren ikke kan ændre. 6.38 Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt, bæredygtigt, og fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position. Hængestiger skal fastgøres forsvarligt og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig, og svingninger undgås. 6.39 Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden, lige så effektiv måde. 6.40 Der må kun transporteres lette og lethåndterlige byrder og værktøj ad løse stiger. 6.41 Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, med mindre der er et andet sikkert holdepunkt. 6.42 Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen. 6.43 Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning. 6.44 Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt og et sikkert holdepunkt til rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden, medens han befinder sig på en stige. 14
Rapelling (rebunderstøttet arbejde) 6.45 Rapelling (brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge arbejdspladsvurderingen, jf. 4, 6 og 6a 6c i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert arbejdsudstyr ikke er hensigtsmæssig. På baggrund af arbejdspladsvurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol. Bemærk! En bekendtgørelse er en uddybelse en tydeliggørelse af en lov og har samme status som en lov i straffemæssig sammenhæng. Stilladsbekendtgørelsen er et af dine værktøjer til at lave gode, sikre og lovlige stilladser. Den skal bruges i sammenhæng med en række andre papirer, nemlig: Leverandørernes opstillings- og brugsvejledninger. Arbejdsmiljøloven. Andre bekendtgørelser og vejledninger fra arbejdstilsynet om fx Krav til og brug af personlige værnemidler Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser m. v. Manuel håndtering Anhugning Med mere 15
Stilladstyper og belastningsklasser Langt de fleste stilladser, der bruges i Danmark i dag, kan placeres i disse 4 kategorier: Bukkestillads Rullestillads Rammestillads Enkeltsøjlestillads (Murerstillads) 16
Valg og planlægning Planlægning af det rigtige stillads til en given arbejdsopgave kan kræve mange overvejelser alt efter arbejdets omfang og karakter, hvor og hvornår arbejdet skal foregå m.m. I første omgang skal der for eksempel tages stilling til følgende: a) Hvilke pladsbehov har du på selve stilladset Hvilke typer arbejde skal udføres? Skal der foregå knæliggende arbejde? Skal der oplagres materialer på stilladset? Skal der transporteres materialer på stilladset? Brugsbelastning Svarene på disse spørgsmål har betydning for bredden på dit stillads. b) Stilladset og omgivelserne: Er der risiko for påkørsel af stilladset? Er der risiko for materialenedstyrtning? Skal der foregå færdsel under stilladset? Skal der laves beskyttelse mod vejrliget? Egenvægt Svarene på disse spørgsmål har betydning for afskærmning, afdækning og inddækning. c) Hvilke belastninger bliver stilladset udsat for? For at kunne dimensionere stilladset rigtigt, det vil sige vælge et stillads med den fornødne styrke og stabilitet, er det nødvendigt at kende de påregnelige belastninger. Belastningerne kan opdeles i 4 kategorier: Brugsbelastning(eller nyttelast) Brugsbelastningen består af de personer der arbejder på stilladset, deres værktøj og de materialer der er oplagret på stilladset. Stilladsets egenvægt Statiske påvirkninger fra påmonteret udstyr, som for eksempel et elektrisk hejs. Vindkræfter Statiske påvirkninger Vindkræfter 17
Belastningsklasser Med udgangspunkt i brugsbelastningen har man på internationalt plan inddelt stilladserne i 6 belastningsklasser eller stilladsklasser (defineret første gang i HD 1000:1988). Klasserne angiver, hvor meget stilladsdækkene må belastes dels jævnt fordelt pr. m 2 og dels som nogle punktbelastninger. Der er 6 stilladsklasser, og til hver af dem hører der 4 belastningskrav. Når man laver beregninger på stilladser, regner man meget ofte med en måleenhed, som hedder kilonewton (kn). 1 kn svarer i vores sammenhæng til 100 kg. Stilladsklasser og belastningskrav Stilladsklasse A Fladelast jævnt fordelt B Koncentreret last Areal= 500x500 mm C Koncentreret last Areal= 200x200 mm D Belastning på delareal kn/m 2 kn kn kn/m 2 Delareal 1 0,75 1,5 1,0 2 1,50 1,5 1,0 Ikke relevant 3 2,00 1,5 1,0 4 3,00 3,0 1,0 5,0 0,4xA 5 4,50 3,0 1,0 7,5 0,4xA 6 6,00 3,0 1,0 10,0 0,5xA Eksempler på brug Stilladsklasse 1 (0,75 kn/m 2 ) Denne klasse anvendes meget sjældent i Danmark i givet fald kun til visuel inspektion og eventuelt til småreparationer med meget let værktøj. Man kan også komme ud for, at meget store arbejdsplatforme er klassificeret til stilladsklasse 1. I disse tilfælde skyldes stilladsklassen ikke det enkelte dæks bæreevne, men den samlede belastning, som overføres til eksempelvis gitterdragere eller stilladssøjler. Anvendelsesomr åderne er for eksempel inspektion, malerarbejde, små ny- eller reparationsarbejd er indenfor murer-, blikkenslager-,tømrer-, struktør- og stukkatørarbejde m. m. En hel del rullestilladser hører til i denne klasse. Isaac Newton (1642-1727) Britisk fysiker og matematiker. Newton var den klassiske fysiks grundlægger. Fra ham kommer bl.a. tyngdeloven, som var en af hans 3 love for legemers bevægelse. Stilladsklasse 2 (1,5 kn/m 2 ) Belastningen kommer fra personer, mindre værktøj og materialer i mindre omfang. 18
Stilladsklasse 3 (2,0 kn/m 2 ) Lettere bygningsarbejde. Dækkene belastes med personer, værktøj og materialer til snarlig brug. Anvendelsesområderne er blandt andet tømrerarbejde, blikkenslagerarbejde, stenhugger- og stukkatørarbejde med lettere materialer og lettere murerarbejde (materialer i spande). En del rullestilladser hører til i denne klasse. Alle rammestilladser (ofte også kaldet lette facadestilladser) hører til her i det omfang, at det er almindelige dæk, der bruges. Enkeltsøjlestilladser med almindelige dæk hører også til her. Stilladsklasse 4 (3,0 kn/m 2 ) Tungere bygningsarbejde. Belastningen kommer fra personer, værktøj og større mængder af materialer. Anvendelsesområderne er murerarbejde med oplag af materialer (mørtel i baljer og sten på små paller), betonarbejde, stenhuggerarbejde med mindre blokke og andet arbejde med behov for mindre oplagring af materialer. Fra og med denne klasse forventer man oplagring af materialer på dele af stilladset, og der skal derfor også regnes på belastning på delareal (belastningsskemaets kolonne D) Stilladstyperne er enkeltsøjlestilladser med tralledæk eller med andre dæk med stor belastningsevne (f.eks. ståldæk eller dæk i halv bredde) Rammestilladser med dæk med stor belastningsevne. Stilladsklasse 5 (4,5 kn/m 2 ) Tungt bygningsarbejde. Belastningen kommer fra personer, værktøj og større mængder af materialer, som kan være oplagret på paller med en vægt på op til 7,5 kn. Typiske anvendelsesområ der er murer-, beton- og stenhuggerarbejd e med større mængder af materialer, større elementer og blokke. Stilladstyperne er enkeltsøjlestillad ser med tralledæk eller med andre dæk med stor belastningsevne (f.eks. ståldæk eller dæk i halv bredde). Stilladsklasse 6 (6,0 kn/m 2 ) Belastningen kommer fra personer, værktøj og meget tunge 19
materialer såsom paller med materialer op til 10 kn, store betonelementer eller store sten-, granit- eller marmorblokke. Typiske anvendelsesområder er murer-,beton- og stenhuggerarbejde eller tagarbejde med oplag af tegl på stilladset. Stilladserne er enkeltsøjlestilladser (eventuelt forstærkede) med traller eller dæk med meget stor belastningsevne. Belastningskrav Rullestillads er Rullestilladser er meget populære og bruges til lettere arbejder indenfor næsten alle håndværksfag. Årsagerne til dette er åbenlyse: De rullestillads er, der typisk anvendes i dag, vejer ikke ret meget næsten alle dele er lavet af aluminium. De er hurtige at sætte op og pille ned. Og så kan de jo flyttes rundt, således at et forholdsvis lille stillads faktisk kan være tilstrækkelig 20
t på ret store arealer. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at fritstående rullestilladser ikke er så stabile. Deres lethed er også deres akilleshæl vinden kan forholdsvis nemt tage fat i de lette konstruktioner. Vindbelastningen lægger nogle begrænsninger på, hvor højt man må bygge rullestilladser, og på hvornår man skal sikre dem eller ophøre med at arbejde fra dem. Der findes forskellige fabrikater af rullestilladser, med lidt forskellig udformning og lidt forskellige enkeltdele og benævnelser på disse enkeltdele. Her på skolen har vi for øjeblikket disse 3 forskellige fabrikater: Jumbo Leverandør: Jumbo Stilladsklasse 3 Kwiktower Leverandør: Pascal Climalloy Leverandør: Haki Stilladsklasse 2 Stilladsklasse 2 Udover Stilladsbekendt gørelsen er der umiddelbart to papirer, som har betydning ved arbejde med og på rullestilladser: 21
Leverandørens opstillings- og brugsvejledning. Harmoniseringsdokumentet DS/HD 1004, som vi vil komme nærmere ind på om lidt. God praksis i forbindelse med arbejde med rullestilladser. Før opstilling: Læs opstillingsvejledningen grundigt igennem. Kontroller at stilladset må bygges til den højde, som du ønsker. Kontroller at stilladset kan klare de forventede belastninger. Kontroller at underlaget er plant og bæredygtigt. Kontroller at alle stilladsdele er til rådighed og i orden. Vær også opmærksom på vejrliget stilladset skal hurtigt kunne sikres eller pilles ned, hvis det blæser op. Under opstilling: Hovedprincippet for opbygning af et rullestillads er, at sikkerheden etableres hurtigst muligt Det betyder blandt andet: Aktivèr hjulbremserne med det samme. Montèr støtteben og/eller ballast så snart det kan lade sig gøre. Placèr støttebenene så de giver størst mulig bredde. På mange rullestilladser monteres støttebenene på bundsektionen, på andre først på mellemsektionen. Montèr hånd- og knælister (hegn) så hurtigt som muligt. Monteres disse på rammernes lodrette rør, skal det altid ske på indersiden. Midlertidigt montagedæk Det kan være en god idè at placere midlertidige stilladsdæk i mellemniveau for nemmere at kunne montere rammerne på næste højde. Værktøj. Almindeligvis kræves der ikke andet værktøj end et vaterpas og en tommestok for at kunne opstille et rullestillads. Vold på stilladsdelene er strengt forbudt! Under flytning: 22
Det er ikke tilladt at flytte rullestilladset med materialer eller personer på det. Rullestilladset må kun flyttes manuelt. Terrænet skal være fast, fladt og fri for forhindringer. Hvis der er monteret faste støtteben (støtteben uden hjul) på rullestilladset, må disse kun løftes ganske lidt under flytningen. Kig i brugsanvisningen. Efter flytning gøres følgende inden arbejdet påbegyndes. Hjulbremserne aktiveres. Det kontrolleres om stilladset fortsat er i lod. Er dette ikke tilfældet, rettes stilladset op, så det atter er i lod. Støtteben indstilles, så de igen har kontakt med underlaget. DS/HD 1004: 1992 Betegnelsen står for Dansk Standard/HarmoniseringsDokunent nr.1004 gældende fra 1992. I daglig tale siger vi bare HD 1004. Papiret er et fælleseuropæisk dokument der beskriver de konstruktionskrav, som rullestilladser som minimum skal leve op til. Danmark har tiltrådt dokumentet i maj 1994, og derfor gælder det herhjemme for rullestilladser der er taget i brug efter maj 1994. HD 1004 indeholder også en beskrivelse af de oplysninger, der som minimum skal være i en opstillings- og brugsvejledning. Endelig indeholder HD 1004 også et sæt færdselsregler for arbejde med og på rullestilladser. Harmoniseringsdokumenter som HD 1004 bliver udsendt på 3 officielle sprog, og det er engelsk, tysk og fransk. Det er så op til det enkelte medlemsland selv at få oversat dokumentet, hvis man ønsker det. I Danmark har man valgt, at det er den engelske version, der er gældende her i landet. De afsnit fra HD 1004, som vi har medtaget i dette elevhæfte, er fra en udmærket men uofficiel oversættelse af Niels Otto Poulsen, som er faglærer på AMU i Århus. 23
Krav til opstillingsvejledningen Ifølge HD 1004 skal en opstillingsvejledning som minimum indeholde følgende oplysninger: a) Fabrikantens eller leverandørens navn og adresse. b) Stilladsets klasse i henhold til tilladt belastning. Antal stilladsplatforme, som må blive udsat for belastning. c) Tilladt højde under forskellige omstændigheder hvis det er hensigtsmæssigt. d) Vægt og mål på de enkelte stilladsdele. e) Data vedrørende ballastkrav for at opnå den nødvendige modstand mod væltning, og instruktion i at placere ballasten sikkert. f) Største tilladte ballast. g) Instruktion vedrørende opstilling og nedtagning af rullestilladset inklusiv angivelse af de nødvendige hjælpemidler. h) Instruktioner vedrørende vedligeholdelse af stilladsdelene både under brug og oplagring, men undtaget instruktion i reparation af beskadigede stilladsdele. Herudover skal leverandøren (HD 1004: fabrikanten ) forsyne brugeren med instruktioner vedrørende brugen af rullestilladset. Disse instruktioner findes i bilag C i HD 1004 og er her i hæftet listet op på næste side. 24
Brugsanvisninger for rullestilladser og arbejdstårne* a) Rullestilladser og arbejdstårne må kun opstilles og nedtages af personer, som har kendskab til disse instruktioner for opstilling og brug. b) Beskadigede stilladsdele bør ikke anvendes. c) Der bør kun anvendes originale stilladsdele, som er i overensstemmelse med de oplysninger, som fabrikanten har givet d) Underlaget, som et rullestillads flyttes på, skal være i stand til at bære vægten af konstruktionen. e) Det er ikke tilladt at flytte rullestilladset med materialer eller personer på det. f) Tårne må kun flyttes manuelt, og kun på fast, fladt terræn, som er fri for forhindringer. Normal ganghastighed må ikke overskrides under flytningen. g) Før ibrugtagning er det nødvendigt at kontrollere i henhold til fabrikantens vejledning at tårnet er opbygget korrekt og at det står lodret h) Det er ikke tilladt at montere og bruge hejseapparater i tårne, medmindre der er taget hensyn til dette i konstruktionen. i) Det er ikke tilladt at etablere bro mellem et tårn og en bygning. j) Før brug kontrolleres, at der er taget alle nødvendige forholdsregler imod utilsigtet rulning, f.eks. ved anvendelse af bremser eller ved at bruge justerbare fodplader. k) Det er udelukkende tilladt at skaffe sig adgang til eller fra rullestilladser ved hjælp af disses egne adgangsveje. l) Det er forbudt at hoppe på stilladsdæk. m) Tårne, som bliver brugt udendørs skal når det er muligt være forankret til en bygning eller lignende. * Når der tales om både rullestilladser og arbejdstårne, hænger det sammen med, at den engelske udgave har titlen: Mobile access and working towers made of prefabricated elements.. På den officielle danske udgave, som har en dansk forside er titlen: Rullestilladser fremstillet af prefabrikerede elementer.. Når der står arbejdstårne eller tårne skal I bare læse rullestilladser. 25
Bukkestilladser Tidligere var træbukke med dæk af stilladsplanker meget almindelige, men i dag er det næsten udelukkende rørbukkestilladser der anvendes. Bukkestilladserne bruges kun til mindre opgaver, typisk er det ved villabyggeri. Her bruger murerne ofte bukkestilladser til opmuring, filtsning, pudse- og reparationsarbejde. Mange steder ser man også tømrere, der bruger bukkestilladser, når de laver tagarbejde på parcelhuse. Er det tilfældet skal man selvfølgelig være opmærksom på de krav, der er til arbejde på tage og til stilladser opsat til tagarbejde. Også andre håndværksgrupper såsom blikkenslagere, struktører med flere bruger ind imellem bukkestilladserne. Bukkestilladset består af ganske få grundelementer, og det er hurtigt at samle og nemt at bruge. Dækkene kan enten bestå af stilladsplanker, stilladsdæk eller vandfaste krydsfinerplader med tilstrækkelig styrke. Vær opmærksom på, at der også til et bukkestillads skal medfølge en udførlig opstillings- og brugsvejledning, og at denne skal være på dansk. Vejledningen skal blandt andet indeholde følgende oplysninger: Maksimal tilladt byggehøjde (til arbejdsdæk) Maksimal tilladt belastning Krav til underlagets beskaffenhed Krav til diagonalføring Krav til forankringer og deres styrke Det kan i den forbindelse være på sin plads at slå fast, at Stilladsbekendtgørelsen selvfølgelig også gælder for bukkestilladser. 26
Bukkestilladsets elementer Der er en række leverandører af bukkestilladser på markedet, og opbygningen af stilladset er stort set ens. Der kan være lidt forskel på, hvad de kalder de forskellige enkeltdele. Vores bukkestillads her i skolens stilladsafdeling er fra firmaet 4A, og det er deres betegnelser der er brugt på nedenstående tegning. 1 Bulk 2 1 m forlænger 3 Afstivningsdiago nal 4 Overligger 5 Stilladsvange 6 Strø 7 Hjørnegelænderr ør 8 Specialstrø for gelænderrør 9 Alm. gelænderrør 10 Håndliste 11 Knæliste 12 Fodliste Adgangsveje til bukkestilladset. Hvordan kommer man op på et bukkestillads, hvor dækkene er vandfaste krydsfinerplader der er jo ingen indvendig adgangsvej? Svaret er, at man anvender en udvendig stige, der som regel placeres ved den ene af stilladsets gavle. Uanset hvor stigen anbringes, skal man være opmærksom på følgende: 13 Forankring Den skal fastgøres forsvarligt Den skal opstilles med en hensigtsmæssig hældning på 60-70 0 Der skal være håndfæste ca. 1,0 meter over dækket Adgangen til og fra stigen skal være uhindret, f.eks. må det ikke være ind over et rækværk Vær opmærksom på kravet om fuldt rækværk, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter 27
Sikkerhed og sundhed - et spørgsmål om holdninger forskel på en naturlig træthed og så på træthed, ømhed eller smerter som følge af overbelastning eller forkerte arbejdsstillinger. Som nævnt tidligere skal alt arbejde tilrettelægges, så det kan foregå sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette gælder selvfølgelig og absolut ikke mindst også for arbejde med stilladser, hvor en enkelt forkert eller uoverlagt bevægelse kan få alvorlige konsekvenser. Sikkerhed betyder sikkerhed for dig og dine arbejdskolleger, når I arbejder med at opstille, ændre eller nedtage stilladserne. Sikkerhed betyder sikkerhed for de håndværkerne, der skal lave arbejde fra stilladserne. Sikkerhed betyder sikkerhed for de mennesker, der færdes under og rundt omkring stilladset. Sundhed betyder, at du skal undgå pludseligt opståede løfteskader som følge af forkerte eller for tunge løft. Sundhed betyder, at du undgår nedslidende skader som følge af langvarig overbelastning eller forkert løfteteknik. Sundhed betyder, at du beskytter dig ved hjælp af de personlige værnemidler, som du skal have stillet til rådighed. Du må godt være træt når du kommer hjem fra arbejde, men der er 28
AT-meddelelse nr. 4.09.4 (oktober 96) om beskyttelseshjæl me. AT-meddelelse nr. 4.09.2 (oktober 96) om faldsikring. AT-meddelelse nr. 4.09.6 (juni 91) om værnefodtøj. Personlige værnemidler For at imødegå ulykkesfarer bruger man personlige værnemidler. Ved arbejde med stilladser drejer det sig i første omgang om sikkerhedsfodtøj og sikkerhedshjælm. Afhængigt af arbejdets art, omgivelserne og årstiden kan der ofte være brug for: Arbejdshandsker eller arbejdsvanter til beskyttelse mod kulde, klemmeskader og træsplinter eller metalgrater. Høreværn, hvis stilladset skal forankres til murværk og der i den forbindelse skal bores med slagboring, eller hvis der er kraftig støj i nærheden (f.eks. på en byggeplads). Andre værnemidler, som der kan blive brug for i forskellige situationer, er f.eks.; Beskyttelsesbriller Faldsikringsudstyr Åndedrætsværn Særligt arbejdstøj, f.eks. engangsdragter Arbejdstilsynet har udarbejdet en lang række bekendtgørelser og AT-meddelelser om personlige værnemidler (PV) Blandt dem er der i hvert fald fem, som umiddelbart har betydning ved stilladsarbejde: AT-bekendtgørelse nr. 651 af 23. juli 1992, med senere ændringer (sikkerhedskrav med videre til PV) AT-bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992, med senere ændringer (om brug af PV) 29
Mange af de uhensigtsmæssig e løft og arbejdsstillinger kan undgås ved planlægning, ved at være forudseende og ved at have lært nogle gode løfteog arbejdsmetoder. Gode løfte- og arbejdsmetoder. Løft så tæt på kroppen som muligt Bøj i knæene ikke i ryggen Planlæg tunge løft, vær eventuelt to om at løfte Mange løft. Arbejdet med stilladser indeholder mange løft: Tunge løft Løft i skæve stillinger Løft over hovedet Løft på begrænset plads Løft med krav om præcision Mange småskader er resultatet af forkert løfteteknik en muskelforstrækning, et hold i ryggen og lignende. Større nedslidende skader på f.eks. lænderyggen er ofte et resultat af gentagne løft i dårlige arbejdsstillinger. Rigtig løfteteknik. Brug det allerede opsatte stillads som hjælpemiddel, f.eks. til vippeteknik eller aflastning ved oplægning af stilladsdæk. Skal der bæres meget eller transporteres over længere afstande, så brug trillebøre, 30
trækvogne eller lignende Hold et fornuftigt arbejdstempo, og husk at muskler, led og ledbånd skal have tilstrækkeligt med hvile Husk. Arbejdet med stilladser er ikke en stærk mand konkurrence, og det er ikke et udstillingsvindue for folk med Tarzan-ambitioner. Sikkerhed og sundhed styrkes tværtimod ved uddannelse (=større viden), planlægning, overblik, gode rutiner, sund fornuft og afskaffelse af begrebet det er jo bare lige..) Ansvarets fordeling. Hvem har egentlig ansvaret for, at det stillads, som er sat op, er i orden, er korrekt opsat og bliver brugt på den rigtige måde? Det kan præciseres på følgende måde: Arbejdstilsy net har aldrig ansvaret for, at det enkelte stillads er i orden eller hele byggepladsen for den sags skyld. Men arbejdstilsy net laver reglerne, f.eks. stilladsbekendtg ørelsen og de kan vejlede, påbyde eller 31
nedlægge forbud mod videre kontrolbesøg og finder, at arbejde, hvis de kommer på forholdene ikke er i orden. Producenten af stilladset er ansvarlig for, at stilladset lever op til de krav, der beskrives i gældende normer og standarder f.eks. de minimumskrav for rullestilladser, som er beskrevet i DS/HD 1004, 1992. Leverandøren (som i nogle tilfælde også er producent) er ansvarlig for, at der medfølger en monterings- og brugsvejledning på dansk. Indholdet af en sådan vejledning er f.eks. beskrevet i AT-meddelelse nr. 2.14.1 (sept. 1998) Opstilling og brug af stilladser generelle krav side 3-4. Den projekterende skal sørge for at planlægge således, at man har det rigtige stillads til det pågældende arbejde. På store byggerier vil det ofte være en rådgivende arkitekt eller ingeniør, men til daglig vil det ofte være jeres mester. Arbejdsgiveren skal sørge for, at I får den relevante uddannelse til det arbejde, som I skal lave her stilladsuddannelse. Han skal endvidere sørge for, at I får (og bruger) relevante personlige værnemidler stillet til rådighed, ligesom han skal sørge for de nødvendige tekniske hjælpemidler. Stilladsmontøren skal opstille stilladset i henhold til den modtagne instruks og i henhold til opstillingsvejledning, således at det lever op til kravene i bl.a. stilladsbekendtgørelsen. Brugerne af stilladset skal bruge det i overensstemmelse med brugsvejledningen og/eller det opsatte godkendelsesskilt. Det betyder kun at bruge det til det, som det er beregnet til og sørge for, at de ikke kommer til at overbelaste stilladset. 32