Mere afdæmpet vækst i centrene Lysten til at shoppe er fortsat til stede blandt de handlende i de 17 centre, som Steen & Strøm administrerer i Danmark. Dog er væksten i centrenes omsætning i år begyndt at vise mere moderater takter end de foregående år, viser tal fra virksomhedens kvartalsvise Centerbarometer. Samlet set er fremgangen i omsætningen i første halvdel af 2008 på 3 procent - især drevet af handlen med dagligvarer, der er vokset med 8 procent i perioden fra januar til juni sammenlignet med samme periode sidste år. Den mest beskedne omsætningsfremgang i dette års første halvdel står udvalgsvarehandlen for med en fremgang på en enkelt procent. Kundetallene afspejler ikke overraskende udviklingen i salgstallene, men vi har dog i en del år også i perioder med høje salgstal - oplevet væsentligt mere afdæmpede væksttal i kundestrømmen. Kunderne handler ikke så hyppigt, som de gjorde tidligere, men fylder til gengæld mere i indkøbsposerne pr. besøg,, siger Claus Tüchsen. Alt taget i betragtning anser vi væksten for at være ganske pæn og som forventet. Det er meget høje omsætningstal fra sidste år, som vi skal sammenligne periodens tal med, og samtidig er det selvfølgelig klart, at den generelle afmatning i samfundsøkonomien ikke vil gå sporløst henover os, siger Claus Tüchsen, marketingdirektør i Steen & Strøm. Deles første halvår 2008 op i kvartaler, falder første kvartal lidt bedre ud end det efterfølgende, hvor væksten i den samlede omsætning var på én procent. Væksten på en enkelt procent dækker således over en tilbagegang i handlen med udvalgsvarer på 1 procent, mens dagligvarehandlen steg med 7 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Juni måned havde stor tilbagegang. Udover den økonomiske afmatning, skal udviklingen i sommermånederne også finde sin forklaring i de rekordhøje salgstal, som vi oplevede sidste år på grund af den meget regnfulde sommer i 2007. Udviklingen i kundetallene viser samme tendenser, idet centrene i første kvartal havde besøg af 1 procent færre kunder og i andet kvartal 2 procent færre. Se Centerbarometret på side 8. Yderligere kommentarer fås hos marketingdirektør Claus Tüchsen, Steen & Strøm Danmark på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 40 Steen & Strøm Danmark udvikler og driver 17 butikscentre i Danmark og er en del af norskejede Steen og Strøm, der er Skandinaviens største centerudvikler og -manager med mere end 54 centre i Skandinavien. Centrene, hvoraf de 14 drives for Danica Pension, har et samlet salgsareal på ca. 300.000 kvadratmeter og rummer i alt næsten 1.000 butikker. Du kan på hjemmesiden www.steenstrom.dk finde yderligere oplysninger om os, herunder hvilke centre, vi driver og udvikler.
Ny ESPRIT-butik sparer både energi og penge Når kunderne går rundt og kikker på varerne i den nye Esprit-butik i City 2 er det under lys og lamper, som er energioptimerede og gør hele klimaet i butikken mere behageligt. Udover at medvirke til at reducere udledningen af CO2 i atmosfæren høster den nye butik fordel af færre driftsudgifter. Den klimavenlige indretning af Espritbutikken er resultatet af et effektivt og fremsynet samarbejde mellem butikkens ejere og udlejeren Steen & Strøm. Med det nye bygningsreglement og en opfordring fra den danske regerings side om at reducere CO2-udslippet er vi alle sammen nødt til at gøre noget for at være med til at sikre verdens klima. Vi har i Steen & Strøm selv en CR-politik, som siger noget om, hvordan vi vil medvirke til dette. Og af samme grund opfordrer vi også vores lejere til at gøre, hvad de kan, for at få reduceret det samlede udslip af CO2 fra vores shoppingcentre, siger Mark Rendbæk, projektchef i Steen & Strøm. CR står for Corporate Responsibility og indeholder Steen & Strøms miljøpolitik. Indretningen af Esprit-butikkerne er hidtil kørt efter fælles europæiske normer fra den tid, hvor kun de færreste tænkte specielt på klima og CO2-udslip. Alternative belysningskilder har derfor heller ikke været på dagsordenen ret mange steder. Men det er der alt sammen ændret på hos Esprit efter den vellykkede indsats for at reducere energiforbruget i den nye butik i City 2. Vi har visse standarder vi plejer at køre efter i butikkerne. Og på baggrund af dem kunne vi regne ud, at vi herude skulle have adgang til to gange 260 ampere. Men det var mere end vi kunne få, i forhold til de kvadratmeter vi har. Og så måtte vi jo i gang med at se på, hvad der kunne gøres, fortæller Michael Bømler, chef for Esprit i Danmark. Det førte til en række møder med byggeeksperter, rådgivere og folk fra Steen & Strøm. Her var ideen både at finde alternative belysningskilder og i det hele taget se på, hvordan butikken kunne reducere sit energiforbrug. Resultatet blev, at man erstattede de traditionelle halogenpærer med nye såkaldte pælerør (TC-L rør), og på den måde lykkedes det den nye butik at få reduceret energiforbruget til lyskilder osv. med ikke mindre end 50 procent. I realiteten er den samlede besparelse blevet endnu større, fordi de nye lamper og pærer ikke afgiver så meget varme, at det er nødvendigt med nedkøling, sådan som Espritbutikkerne ellers plejer at have det. Så nu er kølingen også sparet helt væk. Faktisk er det jo lidt galimatias at bruge energi på at køle ned, fordi nogle lamper varmer for meget. Så det er et ganske fornuftigt resultat, der er kommet ud af det hele. Og et som vi i Esprit er yderst tilfredse med. Det sparer os jo også for en stor udgift på driftskontoen, siger Michael Bømler. Han fortæller, at den tysk-ejede kæde har taget indsatsen i City 2 til sig og nu vil gøre en indsats for i alle butikker i alle lande at lære af det danske eksempel. Yderligere kommentarer fås ved at kontakte projektchef Mark Rendbæk, Steen & Strøm Danmark på tlf. 70 10 55 05/41 90 01 86 Steen & Strøm Danmark udvikler og driver 17 butikscentre i Danmark og er en del af norskejede Steen og Strøm, der er Skandinaviens største centerudvikler og -manager med mere end 54 centre i Skandinavien. Centrene, hvoraf de 14 drives for Danica Pension, har et samlet salgsareal på ca. 300.000 kvadratmeter og rummer i alt næsten 1.000 butikker. Du kan på hjemmesiden www.steenstrom.dk finde yderligere oplysninger om os, herunder hvilke centre, vi driver og udvikler.
Steen & Strøm styrker løbende sin førerposition Gode, bedre, bedst Som alt andet findes også shoppingcentre i alle kategorier. Og som den største aktør på det skandinaviske marked for centermanagement er målsætningen for Steen & Strøm at skabe de mest spændende og attraktive centre, som bliver det naturlige førstevalg, når nye internationale retailere ønsker at placere sig i Danmark, Sverige eller Norge. Steen & Strøm skal med andre ord være Porten til Skandinavien. Steen & Strøm er i dag den førende centermanager i Skandinavien, og på mange områder driver vi udviklingen inden for detailhandlen. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Tværtimod skal den stærke markedsposition udnyttes til kontinuerligt at trække nye internationale koncepter hertil, således at vores centre hele tiden fremstår som dynamiske og inspirerende i kundernes bevidsthed, siger Flemming Mervog, key account manager i Steen & Strøm. En af måderne til at nå denne målsætning er at være til stede ved relevante begivenheder, hvor internationale retailers, investorer og operatører mødes. Her er det vigtigt at få opbygget et solidt netværk og udbredt kendskabet til Steen & Strøm som en seriøs samarbejdspartner på det skandinaviske marked. Af samme grund har Steen & Strøm netop sat sig helt specifikke mål for, at eksempelvis antallet af kontakter fra Mapic og Retail Connections hvert år skal øges kvantitativt. Ligesom man har opstillet konkrete metoder til opfølgning lokalt i de 3 lande som forhåbentlig på sigt kan føre til nye butiksetableringer. Det er vigtigt for os at være til stede ved begivenheder som Mapic og Retail Connections samt arrangere Retail Day i vores eget koncern regi, for at skabe en interesse for lige netop vores marked. I forlængelse heraf følges naturligvis op på kontakten til og den videre dialog med en række internationale aktører. Det betyder blandt andet, at vi skal være klar til at indgå konkrete aftaler med retailere, så snart mulighederne opstår, hvad enten det er ved disse events eller på andre tidspunkter, siger Flemming Mervog. Yderligere kommentarer fås hos key account manager, Flemming Mervog, Steen & Strøm Danmark på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 41 Side 3
Håndværkerne indtager Glostrup Alt er nu klart til at startskuddet kan lyde for det toårige projekt, der skal føre Glostrup Storcenter ind i fremtiden. Her i sommer er der indgået kontrakt med Hoffmann & Sønner om entreprisen på byggeprojektet. Desuden har man fået papir på det stykke jord ud mod Roskildevej, som skal huse udbygningen af centret. Og dermed er alle forudsætninger på plads for den praktiske gennemførelse af moderniseringsprojektet. Den 1. oktober trækker håndværkerne derfor i arbejdstøjet og tager som det første fat på udvidelsen over den eksisterende varegård og etablering af det nye ovenlys over gadearealerne. I næste omgang venter udskiftningen af klimaanlægget, gulve, belysning og meget mere. Den største udfordring i forberedelsen af projektet har, ifølge teknisk direktør i Steen & Strøm Danmark Finn Chabert, været at finde det facadeudtryk, som skal kendetegne Glostrup Storcenter i fremtiden. Men sammen med tegnestuen C.F. Møller er det lykkedes at skabe en flot arkitektur, domineret af overflader med såkaldt polycarbonat plader med bagvedliggende LED-lys, der på energirigtig vis vil få hele det nye center til at tage sig storstilet ud. Foruden renoveringen og moderniseringen af det eksisterende center omfatter det toårige byggeprojekt også en udvidelse af centret. Den er på ca. 5.000 kvadratmeter og vil få det samlede areal op på ca. 30.000 kvadratmeter. Udbygningen giver plads til 8-12 nye butikker. I forvejen rummer centret 50. Mens byggeriet står på, kan det ikke undgås, at kunderne vil mærke en forøget håndværksmæssig aktivitet. Til gengæld kan de glæde sig til oktober 2010, når arbejdet er slut og det nye Glostrup Storcenter står klar til at åbne i ny og fin form. Yderligere kommentarer fås hos teknisk direktør, Finn Chabert, Steen & Strøm Danmark på tlf. 70 10 55 05/41 90 01 80 eller regionsdirektør Ole Olsen på tlf. 41 90 02 19 Hvidovre Stationscenters forvandling Lige nu er det svært at se det, hvis man ikke lige ved det. Men allerede inden jul vil 1. og 2. etape af moderniseringen af Hvidovre Stationscenter stå så godt som færdig om alt går efter planen. For snart fire måneder siden begyndte entreprenøren nedrivningen af glasoverdækning og hovedindgang mod Hvidovrevej. Og på vej op er nu et nyt og mere markant indgangsparti, som bl.a. giver plads til et nyt caféområde. Moderniseringen betyder også, at svalegangen på 1. sals niveau, som før løb udenpå centret, nu indlemmes under det nye glastag. Resultatet bliver et større og mere rummeligt center, hvor en del af de lejere, der i dag bor udenfor, vil opleve at blive integreret i centret. Hele moderniserings- og ombygningsprojektet i Hvidovre Stationscenter er opdelt i fire etaper. 3. og 4. etape igangsættes efter nytår og vil bl.a. omfatte centrets Storetorv. Det samlede byggeprojekt forventes afsluttet om et års tid. Mens ombygningen pågår, arbejdes der hele tiden på at mindske de uundgåelige gener, der selvsagt vil være i forbindelse med en ombygning af denne type. Her er klar og tydelig skiltning både ud og inde en vigtig faktor. Tanken bag ombygningen er, at sikre et mere tidssvarende og moderne Hvidovre Stationscenter, der kan imødekomme de forventninger, der i dag stilles til et moderne shoppingcenter, fortæller Tina Vestergaard, administrationschef i Steen & Strøm. Hun tilføjer desuden at centrets ledelse, i samarbejde med Hvidovre kommune, i forbindelse med ombygningen undersøger muligheder for forskellige miljømæssige tiltag i centret, som f.eks. etablering af solceller, genbrug af varme m.v. Yderligere kommentarer fås hos administrationschef Tina Vestergaard, Steen & Strøm Danmark på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 14 Side 4
Jubilæumsfest i Kolding Velkommen til et jubilæum af helt særlig karat: Jyllands største shoppingcenter fylder 15 år, og det fejres med et brag af en jubilæumsfest, som starter den 22. september. Der er både guldregn, eventyrrejser og en hel stribe af jubilæumspræmier til en samlet værdi af over ½ mio. kr. på højkant. De mange præmier kæmper om opmærksomheden med de forrygende events, mens de mere end 120 butikker spiller ud med et væld af fristende jubilæumstilbud. Mere til de madglade Endnu en specialbutik med godt til ganen åbner i City Vest. Det er Mundus Kaffe & The, som ifølge centrets administrationschef Søren Soelberg kommer til at supplere de øvrige butikker på stedet fint. Golden Night Dagene er slet ikke lange nok til de gyldne aktiviteter, vi byder på til jubilæumsfesten. Fredag den 26. september tager vi derfor det halve af natten til hjælp og inviterer til Golden Night helt til kl. 24. Med James Bond som inspirator blænder vi op til en Golden Night uden sidestykke i Kolding Storcenter. Det bliver en festlig aften, hvor kunderne kan sprænge kasinoet og få en Golden Makeover af Danmarks to førende stylister Dennis Knudsen og Jim Lyngvild. Derudover kan de vinde fantastiske Bond-præmier for 100.000 kr. og ikke mindst jagte attraktive Late Night tilbud fra butikkerne. Jubilæumsfesten i Kolding Storcenter fejres fra den 22. september 5. oktober. Kolding Storcenter er Jyllands største shoppingcenter med over 120 specialbutikker, Bilka og Biocenter fordelt. Centret blev i 2001 og 2003 kåret som Danmarks bedste shoppingcenter. Yderligere kommentarer fås hos marketingchef Lotte Eiskjær Andersen, Steen & Strøm Danmark på tlf. 41 90 02 47 Mere præcist åbner den nye butik på centrets Madtorvet, som efterhånden er ved at være et fasttømret begreb blandt de østjyske forbrugere. Da der i Århus bliver stadig længere mellem den selvstændige slagter, fiskehandler, frugt- og grønthandler o.l. har City Vest med Madtorvet fået skabt nærmest hele byens spisekammer, hvor folk kommer langvejs fra for at handle både deres almindelige dagligvarer og delikatesserne. Mundus kaffe & The er, som navnet indikerer, en butik, der på hylderne primært har kaffe, the og andre varer i relation hertil. 80-90 forskellige friskmalede kaffetyper og over 200 forskellige the er, lige fra sort the over aroma the til oolong med og uden aroma, frister kunderne, når de træder ind i den velduftende butik. Bag butikken står Else Videbæk, som i mange år har været med til at drive en lignende butik i Århus midtby. Mundus Kaffe & The åbner i midten af september. Side 5
Bedre og nemmere parkering for kunderne Nøgleordene når man parkerer i shoppingcentrene er tilgængelighed og sikkerhed. Det skal være nemt, samtidig med at kunderne skal kunne føle sig trygge ved, at bilen står sikkert og godt. To flotte priser til City 2 og Bruun s Galleri Ved den europæiske - og i branchen meget prestigefyldte - ICSC-Solal Marketing konkurrence, som i år blev afholdt i Prag, vandt City 2 og Bruun s Galleri hver en flot Silver Award. Med det formål har Steen & Strøm i eget regi netop etableret parkeringsskonceptet Just Park, som har til formål at sikre kunderne et ensartet og højt serviceniveau, når kunderne skal parkere deres bil i forbindelse med shopping-turen i Steen & Strøm-centrene. Etableringen af Just Park i Steen & Strømregi betyder blandt andet, at servicecentret og overvågningen af flere af centrenes p- områder nu er placeret i Steen & Strøm Danmarks hovedkontor i Field s. Herfra kan man centralt holde øje med p-områderne i centrene, svare på opkald fra kunder, der holder ved bommene og styre selvsamme bomme og meget andet. Ligeledes har man fået skabt nogle stordriftsfordele i forbindelse med indkøb af P-billetter, udstedelse af abonnementer m.m. City 2 vandt sin pris i kategorien Grand Opening, Anniversary og Refurbishment. Og Bruun s Galleri vandt i kategorien Consumer and Trade Advertising. Foreløbig er fem centre omfattet af ordningen med Just Park. Øst for Storebælt gælder det Field s, Amager Centret og Lyngby Storcenter, og vest for Storebælt Bryggen og Bruun s Galleri. Hensigten er på sigt at få stort set alle Steen & Strøm-administrerede centre med i ordningen. I ovennævnte centre er der indført betalt parkering. Udover at sikre et højt serviceniveau har betalingen medført en større rotation af biler, da langtidsparkering på områderne undgås, og det har gjort det nemmere for kunderne at parkere i centrene. For Steen & Strøm har Just Park også medført, at den del af kundeservicen, der handler om parkering, er blevet mere rentabel. Desuden har man fået bedre styr på belægningen i de enkelte centre, ligesom vilkårene for de kørende kunder er blevet mere ensartet. Yderligere kommentarer fås hos marketingdirektør Claus Tüchsen, Steen & Strøm Danmark på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 40 Priserne betyder, at begge centre deltager i den verdensomspændende MAXIkonkurrence i USA næste år. ICSC The International Council of Shopping Centers - er den internationale sammenslutning af shoppingcentre, og har mere end 40.000 medlemmer i 80 lande verden over, som bl.a. tæller ejere, managers og udviklere af butikscentre, investorer, arkitekter samt detailhandlere, centerchefer og marketingspecialister. Side 6
Sony Center åbnet i Kolding Den er nummer 10 i Danmark og nummer 4.568 på verdensplan den nye Sony butik, som netop er åbnet i Kolding Storcenter. På hylderne i butikken står det nyeste af det nye inden for TV, video og foto. Blandt andet fordi åbningen faldt sammen med, at Sony i juli overalt i verden lancerede sin spritnye produktlinje, med modeller, der for TVapparaternes vedkommende udelukkende er i HD. Det er en forkortelse af High Definition og er ensbetydende med knivskarpe billeder. Sony Center kommer i Kolding Storcenter til at erstatte B&O-butikken, som for nogen tid siden valgte at flytte ud. Og centrets administrationschef, Leif Bardino, byder Sony hjerteligt velkommen. Sony Center er en fantastisk butik, hvor de er med på de sidste nye teknologier og samtidig har et spændende design. Desuden rammer deres produkter et meget bredt publikum, hvilket vi hilser med stor tilfredshed, siger han. For ejerne af den nye butik i Kolding Storcenter er åbningen et stort og længe næret ønske, der nu går i opfyldelse. Vi er superglade for at være kommet ind her. For Kolding Storcenter er det bedste handelssted syd for Vejle og står for næsten al handel i det syddanske område, siger Claus Broberg, medejer af den nye butik. Han ejer desuden Sony Center i Århus og har i Kolding Storcenter fået den nye førstemand her, Thomas Lohse, som medejer. Herudover er der blevet ansat tre dynamiske og fagligt vidende medarbejdere. I første omgang vil den nye butik sælge alle produkter fra Sonys univers med vægt på TV- og foto-produkter blandt andet de meget populære og anmelderroste fladskærme. Og om kort tid kommer også computere til. For da lancerer Sony herhjemme mærket Vario, som i udlandet har høstet kæmpesucces. I USA er det, ifølge Claus Broberg, i dag den mest solgte computer. Og flere steder i Europa er den på vej mod samme status. Yderligere kommentarer fås hos regionsdirektør Leif Bardino, Steen & Strøm Danmark på tlf. 41 90 02 30 City Vest styrker ung mode med den succesrige kæde Sams Unge mænd med smarte tendenser har nu fået et nyt mål i City Vest, nemlig butikken Sams. Her sælges mode primært til gruppen af yngre mænd mellem 20 og 30 år. Men den lidt mere modne mand kan bestemt også finde noget på hylderne. Kendetegnende for konceptet er, at næsten alt tøjet er designet og produceret af kæden selv ud fra den grundidé, at det ikke behøver at være dyrt for at være smart. Eller som det hedder på kædens hjemmeside: Hos Sam's Menswear følger vi ikke moden - vi skaber den. Kæden er etableret i 1995 af brødrene Sam og Steen Jessen og tæller i dag 18 butikker i Danmark og tre i Norge. Den nye butik i City Vest bliver nummer 19 og åbner i slutningen af september. Derefter følger flere butiksåbninger rundt om i Danmark, fortæller Steen Jessen, der er markedsansvarlig for Sams. Butikken får i City Vest den bedste placering, idet den ligger med facaden ud mod Stjernetorvet, som i forvejen er centrets modecentrum. Dermed får den fra starten et naturligt flow af modebevidste unge mennesker. Og det jo ikke den værste start en nyåbnet butik kan få, slutter Steen Jessen. Yderligere kommentarer fås hos administrationschef Søren Soelberg, Steen & Strøm Danmark på tlf. 41 90 02 22 Side 7
CENTERBAROMETER - 2. kvartal 2008 Steen & Strøm Danmark A/S - Arne Jacobsens Allé 20-2300 København S - Tlf. 70 10 55 05 Udvikling i omsætningen 1. Halvår 2008 De Steen & Strøm-administrerede centre kan melde om pæn vækst for 1. halvår 2008 Centrene kan samlet set notere en tilfredsstillende udvikling i omsætningen for 1. halvår 2008 set i lyset af såvel centrenes foregående års høje væksttal som den generelle afmatning i dansk økonomi. Den samlede fremgang var på 3 %, og det er især dagligvarehandlen, som med en fremgang på 8 % tegner sig for den klart største vækst i perioden. Udvalgsvarehandlen kan samlet set notere en mere beskeden fremgang på 1 %. Set over perioden er det specielt en meget svag juni måned, der er årsag til den stagnerende udvikling for det første halve år af 2008. Figur 1 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre - 1. halvår 2008. Excl. Bryggen, Vejle. Udviklingen i kundetallene Kundestrømmen i de Steen & Strøm-administrerede centre viser en lille tilbagegang i perioden I takt med de moderate væksttal i omsætningen kan der også konstateres stagnerende kundetal i perioden. For de første 6 måneder kan der noteres et fald på 1 % respektive 2 % i 2. kvartal. Figur 3 Kundetalsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre* - 1. halvår 2008 100 95 90 85 99 98 110 108 108 80 1. halvår 2. kvartal 106 104 102 100 103 101 100 * Excl. Bruun s Galleri i Århus Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Ishøj Bycenter, Lyngby Storcenter, Kolding Strocenter, SlotsArkaderne i Hillerød og Bryggen i Vejle. Nøgletal 98 96 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories Omsætningstal for Steen & Strøm-administrerede centre under ét (mia. kr. incl. moms) år 2007: Omsætning I alt Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories Udvikling i omsætningen 2. kvartal Omsætningsudviklingen for 2. kvt. 2008 viser samlet set for de tre måneder en mere beskeden vækst på 1 %. Udvalgsvaresiden kan i denne periode notere en mindre tilbagegang, hvilket især skal tilskrives juni måned, der som følge af det fantastiske vejr og den økonomiske afmatning slet ikke kunne leve op til sidste års høje omsætningstal. Figur 2 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strømadministrerede centre - 2. kvartal 2008. Excl Bryggen, Vejle. 16,2 mia. kr. 5,8 mia. kr. 10,4 mia. kr. 4,3 mia. kr. Kunder Året 2007 Kunder december 2007 76,5 mio. kunder 8,5 mio. kunder Antal butikker Excl. service Markedsandel For centre over 10.000 m 2 975 butikker Ca. 50% 108 106 104 102 100 98 96 94 92 101 107 99 98 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories Centerbarometret bygger på Steen & Strøms månedlige analyser af omsætningstal og besøgstal for 16 danske shoppingcentre. Danica Pension er ejer af 14 centre, mens Steen & Strøm selv ejer Bruun's Galleri i Århus, Field's og Bryggen i Vejle: Amager Centret, City 2, City Vest, Glostrup Storcenter, Helsingør Bycenter, Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Hvidovre Stationscenter, Ishøj Bycenter, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter, Nørrebro Bycenter, Randers Storcenter, SlotsArkaderne, VestsjællandsCentret, Bruun s Galleri, Field s samt Bryggen. ----------------------------------------------------------------------------------------- Ansvarshavende redaktør Marketingdirektør Claus Tüchsen Claus.tuchsen@steenstrom.com Steen & Strøm Danmark AS er et datterselskab i den norske Steen & Strøm koncern, der er Skandinaviens og Danmarks største operatør indenfor udvikling og management af butikscentre. Koncernen er repræsenteret i Norge, Sverige og Danmark og driver i alt 52 centre med en årsomsætning på mere end 32 mia. NOK. I Danmark har vi ansvaret for 17 af de største butikscentre. Hos både detailhandlen og investorer betragtes Steen & Strøm som en seriøs og professionel samarbejdspartner med stor erfaring og know-how indenfor alle discipliner i moderne centermanagement fra projekt- og konceptudvikling til udvikling, drift og markedsføring. Vores mål er til enhver tid at kunne tilbyde de mest attraktive centre og butikslejemål på markedet. Vi er 150 medarbejdere i Danmark, og heraf er 78 medarbejdere direkte tilknyttet driften i de enkelte centre. Vores hovedkontor ligger i Field s. Læs mere på www.steenstrom.com. Side 1 af 1