Tilgængelighedsstrategi Projekt: Behandlingscenter Hammer Bakker

Relaterede dokumenter
Ældre- og Handicapforvaltningen Plejehjem til somatiske beboere v/henrik Lydholm. Sundheds- og Kulturforvaltningen v/tilgængelighedsauditør Kit Bos

Projekt: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Bilag til tilgængelighedsstrategi Projekt: Behandlingscenter Hammer Bakker

Aalborg Handicapråd. Evaluering af tilgængelighedsarbejdet i Aalborg kommune. Valgperioden

Status på tilgængelighedsrådgivning Sundheds- og Kulturforvaltningen Tilgængelighedsauditør Kit Bos

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej Hørsholm

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede

Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen

Til: Regionsrådet. Hospitalsbyggeriernes arbejde med tilgængelighed

Tjekliste 1. til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder. Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Hvad er tilgængelighed?

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej Hørsholm

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

Tilgængelighedsrådgivning

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

Status 2018 Tilgængelighedsrådgivning i Aalborg Kommune

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

1. Parkeringspladser

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017

Mærkeordningen God Adgang

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Flytteskema for klinikker i praksissektoren

Eksempel på en handleplan

1. Parkeringspladser

Fredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg. 1. Parkeringspladser

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato

1. Parkeringspladser

TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser

FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel

Ansøgningsskema til pulje om tilskud til indretning af demensegnede plejeboliger

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

1. Parkeringspladser

Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Åben tillægsreferat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Mærkeordningen God Adgang

Bilag til faglig vurdering af egnethed for mulig placering af nyt specialtilbud målgruppe 1

BOFÆLLESSKAB - 20 BOLIGER I NYBORG - NYBORG KOMMUNE - PRÆSENTATION

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

OVERSIGT / KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR DE FORSKELLIGE HANDICAPGRUPPER

Udkast maj Ældrepolitik

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Magistraten. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: Int.:

H a n d i c a p p o l i t i k

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Tilgængelighedsrådgivning

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Marienlund Plejecenter. Boliger til ældre udviklingshæmmede

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Tech College Aalborg. Boligen. Projekt Smart Zenior Home - Design af seniorbolig

Artikler

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser

Ansøgningsskema til pulje om tilskud til indretning af demensegnede plejeboliger A. Generelle oplysninger

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution.

Nye principper for fremtidens plejeboliger hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv i københavnske plejeboliger

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

tilbud, der både er dagtilbud og tilbud til voksne

Tilgængelighedsstrategi for Slagteriet

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

Idéprogram til botilbud med 35 plejeboliger til borgere med sindslidelser

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune

Indledning. FN s definition på et handicap

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

107 - midlertidige botilbud

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Artikler. tilbud. leverandør. tilbud til voksne. ambulant tilbud til voksne. dagtilbud til voksne

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedstien

Transkript:

Tilgængelighedsstrategi Projekt: Behandlingscenter Hammer Bakker Ældre- Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen v/kit Bos Eksam. Tilgængelighedsauditør på BYG og VEJ Danmarksgade 17, 9000 Aalborg Tlf. 2520 1959 - Kit.bos@aalborg.dk

Indhold Indledning... 1 Målgruppen... 2 Bærende principper og værdier... 3 Fokuspunkter... 4 Tilgængeligheds niveauer... 6 Grundlag... 7 Beskrivelse af hvordan krav og anvisninger opfyldes... 7 Profiler... 8 Inddragelse af fagspecialister... 9 Afvigelser - inde... 9 Afvigelser - ude... 10 Den videre proces... 10 Huskeliste... 10 Indledning Denne tilgængelighedsstrategi er udarbejdet til projekt Behandlingscenter Hammer Bakker jævnfør krav om udarbejdelse af tilgængelighedsstrategi i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual til nybyggeri. Formålet med tilgængelighedsstrategien er at fastsætte de i dette byggeri gældende tilgængelighedsprincipper og beskrive de værdi- og fokuspunkter, der vedrører projektets tilgængelighed på både indearealer, have og bygningsnære udearealer. Strategien behandler udelukkende tilgængelighedselementer. Tilgængelighedspunkterne berører både den fysiske, visuelle og akustiske tilgængelighed, rumdisponering og inventar med et passende kvalitetsniveau af tilgængelighed for øje. Tilgængelighedsstrategien er udarbejdet i juni 2017 umiddelbart før dispositionsforslaget og tager udgangspunkt i projektgruppemøder og dertil hørende bilag. Strategien omhandler den overordnede fusion af lovkrav og menneskelige behov. Den indeholder ikke en dybdegående beskrivelse af alle enkeltstående lovkrav, idet disse findes i kravsspecifikationerne og lovsamlingen. De i strategien brugte billeder er inspirations billeder.

Tilgængelighedsstrategien kan udvikles med bilag i projektets fremtidige projektfaser og bruges som opslagsværk i alle projektfaserne, når der berøres tilgængelighedsfokuspunkter. Målgruppen Anvendelse af standardløsninger til tilgængelighed er ikke et afgørende krav. Der er plads til kreativitet i udtænkning af designet af tilgængelighedselementerne. Mål på bredder og højder samt materiale og farvevalg fra de i kapitel 5 nævnte love, anvisninger og publikationer skal dog overholdes. Projekt Behandlingscenter Hammer Bakker skal i både udformning og brug i videst muligt omfang imødekomme krav om ligeværdighed og inklusion af borgerne i den fysiske disponering på ude- og indearealer. Her er det særligt vigtigt, at der i projektets ude- og inde-arealer indtænkes tilgængelighed på forskellige kvalitetsniveauer, således at projektet imødekommer lovkrav og de menneskelige behov fra projektets brede målgruppe af både beboere, besøgende, personale og frivillige. Aalborg Kommune, Sundheds og Kulturforvaltningen Den 25. Juni 2017 Kit Bos, Eksam. Tilgængelighedsauditør på Byg og Vej Husets beboere er borgere med meget forskellige kognitive og psykologiske evner. De har behov for ophold af varierende varighed. Der forventes løbende udskiftning af beboerne, hvoraf visse beboere overflyttes til de fritliggende overgangsboliger tilknyttet projektet. Som udgangspunkt er målgruppen for det nye botilbud de borgere, som i dag har et botilbud efter Servicelovens 107 og 108 på det nuværende Behandlingscenter på Bodil Hjorts vej 9 i Hammer Bakker. Hertil kommer borgere, som i dag har botilbud efter Servicelovens 108 på Behandlingscentrets afdeling Skovbrynet i Brønderslev. Målgruppen består af personer med kognitive funktionsnedsættelser og psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser og sociale problemer, som har behov for forskellige former for støtte til at klare hverdagslivet. I målgruppen er personer med komplekse udfordringer, som skaber problemer for dem selv eller deres omgivelser. Ydermere har en stor del af borgerne forskellige domstyper; institutionsdomme, behandlingsdomme, tilsynsdomme og varetægtssurrogat. Borgerne har brug for specialiserede indsatser med mulighed for at indøve nye mestringsstrategier og forberede sig på en mere selvstændig tilværelse, fx i eget hjem. En stor del af indsatsen er kriminalpræventiv og voldsforebyggende. Nogle af borgerne har svært og varigt nedsat funktionsniveau med behov for intensiv støtte og omsorg. Borgerne kan til tider have en

voldelig eller selvskadende adfærd. Borgerne har brug for skærmede tilbud med mulighed for at indgå i sociale relationer med udgangspunkt i deres forudsætninger. Kørestolsbrugere Bærende principper og værdier I projektetet er der foreløbigt besluttet af byggeriets bærende principper og værdier for både beboere, besøgende og personale i forhold til tilgængelighed er: I Danmark har vi 7 officielle grupper for mennesker med funktionsnedsættelser. Det er disse 7 grupper den eksisterende lovgivning og vejledninger om tilgængelighed handler om og som byggeriet skal imødekomme lovkrav for. Udover den førnævnte brugerbehov skal huset primært kunne rumme følgende 3 af de 7 funktionsnedsættelser: Psykiske lidelser og hjerneskader Læse og sprog vanskeligheder Allergi og astma ramte Overskuelighed Ro Fleksibilitet Velvære Holdbarhed Selvstændighed Hjemlighed Tryghed Tydelighed Rumlighed Udvikling Fleksibilitet Fællesskab Privathed Sekundært skal huset kunne rumme følgende 4 fysiske funktionsnedsættelser: Ben, arm og hånd funktionsnedsættelser Synsnedsættelser Hørenedsættelser Et for dette byggeri vigtigt værdibegreb er hjemlighed modsat den negative modpol institutionsagtigt. Der er dog endnu ikke i projektet defineret eksakt, hvordan begreberne skal tolkes. Det stiller spørgsmål om, hvad begrebet hjemlighed dækker over i dette projekt og i hvor høj grad hjemlighed er en trivselsfaktor, der

fremkommer af summen af atmosfæren, indretningen og den personcentreret omsorg og pleje. Paradokset mellem institution og hjemlighed er latent til stede i arbejdet på at skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der skal bor i dette byggeri, da paradokset afstedkommer en række valg, der balancerer mellem hjemlighed og institutionsagtigt præg, hvoraf resultatet skal være et byggeri, der både tilgodeser beboernes behov for tilgængelighed og hjemlig samt gældende krav til personalets arbejdssted. Det er endnu ikke defineret, hvor den primære hjemlighed skal skabes og i hvilke områder modpolen institution primært skal vægtes. Deraf stilles spørgsmålet om, hvorvidt hjemligheden primært findes i boenhederne og modpolen institutionen, der åbner op mod fællesskaber og arbejdsplads, skal findes i fællesarealerne og personaleområdet. Projektgruppen har ønsket, at byggeriet bliver overskueligt og transparent, hvilket visse steder ønskes skabt via materialevalget feks. store glasflader, lys, rumstørrelser og inventar, der er kendt for at skabe hjemlighed eller institutions atmosfære i forskellige elementer og bygningsafsnit. Resultatet af beslutningerne kan være, at hjemlighed og institutionspræg hovedsageligt vægter i følgende afsnit: De små enheder, korte gangforløb, mindre glaspartier mv, der skaber hjemlighed primært findes i boenhedernes: boliger fællesstuer gangarealer Hvorimod de store, åbne, gennemskuelige, rum og glas elementer, der giver en institutions atmosfære hovedsageligt findes i fællesområderne: vindfang foyer kontorer multi rum og øvrige fællesrum Fokuspunkter Projektet skal kunne opfylde krav og behov til bolig, socialt samvær, arbejdsplads, institution og rumme en mangfoldighed af mennesker med et bredt spektre af primært psykiske og sociale problemer. Samtidig skal projektet tilbyde borgerne et i videst muligt omfang selvstændigt men støttet ophold med mulighed for udslusning til træningsbolig under deres domssatte ophold. Der er derfor behov for et højt niveau af tilgængelighed på det visuelle og akustiske tilgængelighed, rumdisponering, inventar og anvendelse af hjælpemiddelteknologi med et passende kvalitets niveau af tilgængelighed for øje i alle dele af projektet, hvortil borgerne har adgang: udearealer med adgangsvej, parkeringsanlæg og haveanlæg samt indendørs i fællesarealerne, samtalerummene og boligerne. Der skal især være fokus på tilgængelighed i forhold til nedenstående elementer:

Blå markering er lovkrav. Grøn markering er vejledning/anvisning Udearealerne Adgangsområde fra offentligt fortov til indgang Parkeringsareal og af- og påsætnings område Adskillelse af trafikformer på adgangs- og tilkørselsarealer Belægning på fodgænger arealer Naturligt ledelinienet Belysning på adgangsarealer Niveaufri udearealer Niveaufri adgang til alle yderdøre Skiltning på adgangsarealer og hovedindgang Siddepladser ved af- og påsætningsområdet, terrasser og i haven Allergivenlig beplantning Terrasser Indendørs Gangbredder Markering ved forskelle i farve og materiale på døre, vægge, lofter, gulve og trapper Dørbredder Temperaturforhold og luftkvalitet herunder allergi hensyn i materiale- og møbel valg Skiltning / wayfinding Belysning både døgnrytme belysning og fleksibel belysning Dagslys indfald i bygningen Afskærmning for sol uden at tage udkig fra vinduer Akustik inkl.ekstra lydisolering mellem boliger Teleslynge i multirum Aktivt farve brug Handicaptoiletter/bad i bolig for selvhjulpne brugere Handicaptoiletter i fællesarealer for selvhjulpne besøgende Flugtveje brand og konflikt Manøvreplads i opholds- og soverum Pladsforhold i fællesrum Pladsforhold i fælles spise/køkkenarealer

Tilgængeligheds niveauer Tilgængeligheds niveauer I bygning og på udearealerne skal byggeriet opfylde BR tilgængelighedsniveau C og B. Kvalitetsniveau A er højeste niveau og svarer til behov for mennesker med stort plejebehov og kravene i ÆH s byggevejledning. Dette niveau imødekommes i rumdumensioneringen og delvist på de fælles adgangsveje. Kvalitetsniveau B er mellemste niveau og svarer til niveauerne i SBI anvisningerne. Dette niveau skal imødekommes i fællesarealerne, boligerne og i have anlægget. Kvalitetsniveau C er laveste niveau svarende til BR15 niveau og skal imødekommes på parkeringsanlægget, i adgangsvejen fra offentligvej til indgang og i servicearealerne. Basal tilgængelighed inddeles således i tre kvalitets niveauer. Men over den basale tilgængelighed er et højere niveau af tilgængelighed og anvendelighed - nemlig Universel design. Dette designprincip tager udgangspunkt i, at produkter, inklusiv bygninger, er lavet til den brede mangfoldighed og i videst muligt omfang rummer alle mennesker og giver mennesker et nemmere liv, fordi elementerne er brugbare for flest mulige mennesker (personlige hjælpemidler er stadig nødvendige). Universel Design I alle områder som integreret design A SBI:Stort plejebehov og ÆH byggevejledning Rum dimensioneringen B ISO, DSEN og SBI anvisninger fællesarealer, bolig og have C Bygningsreglement 2015 Parkering, adgangsveje, servicearealer Menneskesynet i dette designprincip er enkelt men bredt: Alle mennesker er almindelige mennesker. Der findes intet standard menneske. Universel designede løsninger er integrerede løsninger, der imødekommer den brede mangfoldighed i hele livsforløbet og som er indtænkt fra projekt start og dermed er en del af design profilen i byggeriet. Traditionel tilgængelighed løser kun tilgængelighedsproblemer ved hjælp af særlige tilpasninger specifikt til mennesker med funktionsnedsættelser.

Grundlag Som offentlig bygning i Aalborg Kommune skal projektets tilgængelighed efterleve krav og anvisninger fra: Bygningsreglement 2015 - tilgængelighedskrav SBI anvisning 258 anvisning om bygningsreglement SBI anvisning 260 anvisning om fritliggende boliger Publikationen Healende Arkitektur fra Institut for arkitektur og design (projektgruppe bestemt). Aalborg kommunes handicappolitik og den hertil gældende FN konvention for mennesker med handicap med henvisning til Universel design principperne. Ældre Handicap Forvaltningens Vejledning til boliger Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual for nybyggeri. Og de i ovennævnte indeholdende henvisninger til yderligere lovkrav. Beskrivelse af hvordan krav og anvisninger opfyldes BR15: Alle tilgængelighedskravene i BR15 imødekommes på kvalitetsniveau C eller B i projektets inde- og udearealer med en differencering, der imødekommer nuværende beboergruppes behov. Der er specifikt ønske fra projektet om, at behov fra kørestolsbrugere opfyldes på minimumskrav, men krav, der retter sig mod den psykiske og visuelle tilgængelighed proriteres højere. SBI anvisning 258: Denne anvisning imødekommes på de tilgængeligheds elementer, der findes i fællesarealerne inde og ude samt i boligen med øget fokus på farve, materiale valg, akustik og pladsforhold i alle rum. SBI anvisning 260: Denne anvinsning imødekommes i de 5 fritliggende boliger på grunden med særligt fokus på niveaufri afgang, farve og materiale valg, akustik og pladsforhold i alle rum. Publikationen Healende Arkitektur: Denne publikation imødekommes primært i forhold til lys, visuelle pejlemærker,aktivt farve brug ud fra farvepsykologien, skabelsen af fleksibilitet mellem offentlig/personlig rum og i haven.

Aalborg Kommunes Handicappolitik Aalborg Kommunes Handicappolitik opfyldes igennem BR kravene. Den til Handicappolitikken tilhørende FN konventionen for mennesker med handicap nævner mulighed for inddragelse af designprincipperne i Universel Design. Disse principper er ligeværd, brugbarhed, fleksibilitet, enkelthed, letforståelig, hensigtsmæssig dimensionering og plads for adgang og brug. I byggeriet Behandlingscenter Hammer Bakker imødekommes disse principper igennem ÆH Byggevejledning, BR15, SBI anvisning 258 og 260 samt Helende arkitektur. foretaget af en eksamineret tilgængelighedsauditør på Byg og Vej mindst én gang i hver projektfase. Manualen opfyldes med udarbejdelse af en belysningsplan, brug af materialer med lav afgasning og uden giftstoffer, sikring af tilgængelighed for alle på bygningsnære udearealer samt udarbejdelsen af en fleksibilitets analyse på udearealerne. Inddragelse af tilgængelighedsauditør til bestemmelse af kravene til det visuelle miljø. Inddragelse af akustiker til bestemmelse af den lydmæssige komfort. At skabe en byging, der er overskuelig og fordrer bruger og personale tryghed. Ældre Handicapforvaltningens Vejledning til boliger: Ældre Handicapforvaltningens Vejledning til boliger imødekommes igennem opfyldelsen af BR15 krav med kvalitetsniveauerne C og B på specificerede steder. Det drejer sig især om opfyldelse af de beskrevne målkrav på alle rum, dør- gang- og trappe bredder, niveauforskelle, terrasser, stier. Derudover opfyldes kravene om skiltning, akustik i fællesarealer og fællessal. I fællessal/stort multitum forberedes til teleslyngeanlæg. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanuals tilgængeligheds bestemmelser opfyldes igennem opfyldelsen af BR15 og ÆH byggevejledning. Derudover opfyldes manualens krav om inddragelsen af en SBI eksamineret tilgængelighedsauditør på BYG og VEJ, der opfylder manualens dokumenstationskrav ved udarbejdelsen en tilgængelighedsstrategi med beskrivelser af tilgængeligheds fokus punkterne. Derudover skal projektet iflg. Bæredygtighedsmanualen kvalitetssikres på projektets tilgængelighed i hver projektfase. Projektet skal således igennem en tilgængelighedsaudit Profiler Udover at opfylde ovenstående love, anvisninger og vejledninger, skal der, for at byggeriet kan opfylde det overordnede mål og formål om imødekommelse af brugerbehov i Ældre Handicapforvaltningens Vejledning til boliger samt krav i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual, være øget opmærksomhed på visuel tilgængelighed for bruger-gruppen, herunder belysning, farvebrug og skiltning/ wayfinding samt akustisk tilgængelighed. Dette fokus kan optimeres i projekteringsfasen, hvis der udarbejdes specifikke profiler, der beskriver de relevante emner mere præcist og omfattende. Denne metode kan sikre, at valg på disse områder, træffes med hensyntagen til både lovgivning, brugerbehov og æstetik.

Der skal i projektet i udarbejdes: Belysningsprofil Farve-profil, herunder skiltning, visuel markering og store vægudsmykninger Akustisk profil Formålet med denne fremgangsmetode er, at opfylde Aalborg kommunes mål med byggeriet om at skabe et hus, der imødekommer brugerne i forhold til psykisk tilgængelighed, velvære og udvikling og sikrer en god arbejdsplads for de kommunale medarbejdere. Udarbejdelsen af de tre profiler, bør påbegyndes så hurtigt som muligt, for at sikre at profilerne harmonerer med husets øvrige udtryk. Inddragelse af fagspecialister Det er et komplekst arbejde at øge den psykiske tilgængelighed i forhold til aktivt og bevidst farvebrug med udgangspunkt i farvepsykologien og brugerbehov, samt udarbejdelsen af belysningsplan og wayfinding i projektet og sikring af opfyldelse af gældende lovkrav og anvisninger og ikke mindst de brugerbehov, der er til byggeriet. Derfor bør dette arbejde udføres i samarbejde med specialister på områderne, herunder som minimum: arkitekt eksamineret tilgængelighedsauditør akustiker farvekonsulent i udfærdigelsen af de tre profiler. Afvigelser - inde Pt. er der ønsket følgende afvigelser på tilgængeligheds elementer fra ÆH s vejledning til boliger: Opsætning af håndlister i gangarealerne Kørestols egnede badeværelser i boligerne Manøvrearealer for kørestole opfylder BR mindstekrav på 150 cm og ikke ÆH krav om 200 cm. Postkasser til hver enkelt bolig Der er endnu ikke ansøgt byggesagsbehandler om BR dispensationer på nogle elementer.

Afvigelser - ude Der er pt. ikke truffet afgørelser i projektet, der afstedkommer behiov for ansøgning om dispensation. nærværende tilgængelighedsstrategi. Tillæggene indeholder overordnede beskrivelser af relevante tilgængeligheds elementer udover lovkrav i de enkelte projektfaser. Den videre proces For at opfylde kravet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual og for at optimere og kvalitetssikre projektets tilgængelighed, skal projektet til audit hos en eksamineret tilgængelighedsauditør mindst en gang i hver projektfase og umiddelbart inden ibrugtagningen. Huskeliste For at imødekomme brugerbehov til projektets målgruppe er der på de følgende 4 sider en grafisk huskeliste om tilgængeligheds elementer, der tager udgangspunkt i brugerbehovene. I de fremtidige projektfaser kan Ældre Handicap Forvaltningen beslutte, om tilgængelighedsauditøren skal udvikler bilag til

Bygning

Boligen

Fællesarealer og udearealer

Personale