Tilgængelighedsstrategi for Slagteriet

Transkript

1 Tilgængelighedsstrategi for Slagteriet Byggeriets ide Intentionen for Slagteriet, det nye kvarter der erstatter det tidligere slagteri og skoleslagteri, er at skabe et levende og involverende boligområde kendetegnet ved stor diversitet og social bæredygtighed på ligeværdige præmisser, der supplerer og forstærker Roskildes centrum. Området ligger som en oase mellem mange af byens forskellige funktioner, stemninger og tidsaldre. Omkring grunden ligger Rejsestalden fra det 19.århundrede, den smukke arrestbygning der huser Frivilighedscentret, den moderne politistation, den historiske remise og den rå jernbane. Området har i mange år, trods den centrale placering, været et lukket land for resten af byen, hvilket er med til at give området en helt særlig karakter og kontekst. INSP! har de sidste 7 år haft til huse i de tidligere administrationsbygninger til slagteriet, og her har de skabt et midlertidigt bykvarter, med mange aktiviteter og mange besøgende af alle slags mennesker i et ingenmandsland, idet slagteriskolen lukkede inden INSP! flyttede ind. Vi viderefører historien ved at fastholde det midlertidige og gøre det permanent, idet INSP! overtager bygningerne ud mod banen og fortsætter og forstærker deres aktiviteter i det nye bykvarter. Dermed har kvarteret fra starten en driver der er med til at sætte stemningen og præge kvarteret. Kvarteret genoptager den gamle bystruktur med to åbne karréer i to til fire etager, med samlet ca. 200 lejligheder, hvoraf de 90 er private og de 110 boliger er almene. Kvarteret bliver dermed blandet fra starten og INSP! s aktiviteter bliver et tilbud til ikke kun beboerne, men også de besøgende der færdes gennem kvarteret. I det nye boligkvarter bliver aktiviteter og fællesskab et centralt element. Der vil være en delebilsordning, mulighed for fælles vaskeri og INSP! som forsat vil være en del af området og arrangere fællesaktiviteter, café, kreativt værksted, koncerter og meget andet. Bebyggelsen er placeret på grunden så der er tilgængelighed for alle til hele bebyggelsen. De private og de almene boliger ligger blandet i hver deres blokke og danner fælles gårdrum der giver lidt privathed til beboernes aktiviteter. Stuelejlighederne vil have et lille semiprivat område ud for boligen med mulighed for en lille terrasse adskilt af lidt beplantning eller krukker fra det fælles område. De offentlige områder som udgøres af gader og pladsdannelser i bebyggelsen udformes som shared spaces i ét niveau, for at understrege at belægningen er fælles gulv i bebyggelsen samt at alle kan færdes frit på kryds og tværs. Dette sikrer samtidig at de aktiviteter der arrangeres i området kan foregå uden hindringer. Belægningen hæves ind til opgangsdørene så der opnås niveaufri adgang og stueetagens lejligheder vil flere steder have mulighed for at etablere et lille semiprivat opholdsareal mod vejen. Parkering er placeret langs gaderne og handicap parkeringen er placeret centralt i bebyggelsen, så man har mulighed for at parkere tæt på sit bestemmelsessted. De almene boliger henvender sig til alle med størrelser lige fra de mindste et-værelses lejligheder på ca. 30 kvm. til de største familieboliger på ca. 115 kvm. Lejlighedernes størrelse sikrer dermed at alle har økonomisk mulighed for at bo her og at der er en diversitet i beboerne. 1

2 Vi sikrer social bæredygtighed ved at lejlighederne udformes fleksible så beboerne har mulighed for at sætte deres eget præg på deres bolig, og indrette sig som de ønsker. Vi vil inddrage INSP! til dels at modtage beboerne ved indflytning dels til at tilbyde beboerne mulighed for hjælp til indretning af boligen. Beboerne og INSP! bliver ligeledes inddraget i udformningen af de fælles udearealer og pladser. For at understrege fællesskabet er det aftalt, at INSP! kommer til at fungere som boligernes fælleshus samt at beboerne kan bruge faciliteterne og værkstederne. Det er planen, at INSP! også etablerer overnatningsmulighed, som besøgende til beboerne kan anvende, se vedlagte partnerskabsaftale. Differentiering af tilgængelighedsprincippet Bygningsreglementet, BR15, stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med etageboligers adgangs- og tilkørselsarealer samt indretning for at sikre, at beboere kan blive boende uanset funktionsnedsættelse. Det er vigtigt her at pointere, at en tilgængelig bolig ikke er det samme som en handicapbolig, men er en almindelig bolig der opfylder nogle krav til bl.a. afstandsforhold og krav om elevator. Roskilde Kommune er med i frikommuneforsøget vedrørende i forbindelse med små billig boliger, og der er åbnet for en mulig differentiering af tilgængelighedsprincippet, ved at de faktuelle krav om tilgængelighed er afløst af overordnede funktionsbaserede krav til byggeriet gennem en tilgængelighedsstrategi for bebyggelsen. Ifølge SBI er der forskellige holdninger til hvordan det vil være meningsfuldt at differentiere. Boligselskabet Sjælland ønsker, at fokusere på at skelne mellem forskellige typer af lejligheder i kraft af anvendelseskategorier, idet det synes naturligt, at der stilles forskellige tilgængelighedskrav alt efter lejlighedstypen og dens anvendelse. Vægt på den sociale bæredygtighed Vi ønsker at lægge ekstra vægt på den sociale bæredygtighed for Slagteriet ved at differentiere huslejen mellem boligerne i bebyggelsen. Det gør vi ved at undgå pladsmæssigt og driftsmæssigt dyre installationer i en del af boligerne og de små billig boliger. Intentionen er at udelade elevatorer i nogle opgange, hvilket dels betyder at boligerne får mindre fælles adgangsarealer, der skal fordeles på boligerne, og dels at boligerne ikke belastes af en udgift til etablering og drift af en elevator, resulterende i en lavere husleje. Dette vil især komme de små billig boliger til gavn, idet de belastes forholdsmæssigt hårdere i fordelingen af de fælles adgangsarealer. Dermed øges attraktiviteten af de små billig boliger. 2

3 Brugernes karakteristika De fremtidige beboere i de almene boliger vil dække et bredt udsnit af befolkningen. Da vi ønsker at sikre, at bykvarteret bliver levende og aktivt, vil udgangspunktet være at vi udlejer boligerne efter fleksibel udlejning, så beboerne udvælges efter en række kriterier. Det er dog vigtigt at understrege, at der vil være mulighed for at få en bolig for alle slags mennesker der ønsker at bo i Slagteriets boliger. Udvælgelsen af de endelige beboere vil alene sikre, at ansøgerne til boligerne ønsker at bo i et levende og aktivt bykvarter, hvor aktiviteter og fællesskab vil være et gennemgående karakteristika. Det er en forudsætning for at få kvarteret til at lykkes, at beboerne er medspillere og deltagere i det der foregår. Dette sikrer vi ved, at alle der søger bolig i Slagteriet deltager i workshops om, hvilket kvarter de ønsker at bo i og, hvad de selv gerne vil bidrage med. Beboerne vil være en bred gruppe der repræsenterer hele samfundet med både unge, familier og ældre, socialt ressourcestærke samt socialt udfordrede og svage beboere. Altså mennesker som normalt karakteriserer vores almene bebyggelser. Der vil dermed både være beboere som fysisk fungerer normalt, og der vil være enkelte beboere med funktionsnedsættelse af forskellig art. Sekundære brugere af boligerne vil være besøgende og familie til beboerne der kommer på besøg. De sekundære brugere kan, som alle andre, have forskellige former for funktionsnedsættelse. Skulle besøgende lide af funktionsnedsættelse kan man bruge fælleshuset, som udgøres af caféen hos INSP!. Dette vil være tilgængeligt på tidspunktet for bebyggelsens ibrugtagen. Se mere herom under Konkrete løsninger på funktionalitet og brugsværdi. Øvrige brugere af området vil være besøgende til kvarteret og til INSP! samt byens borgere, som har fri bevægelighed i byrummene på grund af den niveaufri belægning og til INSP!. Fordeling af boliger De almene boliger består af 110 boliger i 3-5 etager, hvoraf 32 boliger er små betalbare boliger. De små betalbare boliger består af 16 stk. singleboliger på ca. 30 m², 10 stk. par boliger på ca. 50 m² og 6 stk. par med barn boliger på ca. 55 m². De øvrige almene boliger består af 37 stk. 2 værelses boliger på ca. 65 m² - 80 m², 29 stk. 3 værelses boliger på ca. 85 m² - 94 m² og 12 stk. 4 værelses boliger på ca. 97 m² 115 m². Boligerne er dog indrettet med ganske få skillevægge for at optimere fleksibiliteten, så det nævnte antal rum i boligerne er udtryk for, hvor mange værelser der kan blive i lejlighederne. Nedenfor er markeret hvilke 3 opgange, der planlægges udført uden elevatorer. 3

4 Blok 2A BOSJ 1 opgang uden elevator Blok 1A BOSJ 1 opgang uden elevator 1 opgang uden elevator Fig. 1 placering af de 30 boliger uden elevatorer De markerede opgange er adgangsgivende til samlet 30 boliger bestående af 12 stk. singleboliger på ca. 30 m², 4 stk. par bolig på 55 m², 6 stk. 2-værelsesbolig på ca. 70 m², 6 stk. 3-værelsesbolig på ca. 90 m² og 2 stk. 4-værelsesbolig på ca. 100 m². Boligerne i stueetagen er tilgængelige og derfor ikke medregnet i ovenstående tal. Tilgængelighedsniveauet af de 30 boliger uden elevatorer reduceres ved udeladelsen af elevatorer, men vil derudover være tilsvarende alle andre boliger i afdelingen i forhold til tilgængeligheden i boligernes indretning. Som konsekvens af at mindske kravene til tilgængelighed i 30 boliger, påtænkes det, at skrue op for tilgængelighedsniveauet i de resterende 80 boliger i blok 1A og 2A se fig. 1 - samt ved udvalgte fællesfaciliteter, hvor man kunne forestille sig, at der kommer til at forekomme et større behov. Konkret vil der blive udviklet zoner med forskellige tilgængelighedsniveauer, således at der skabes et større spillerum og muligheden for at kunne differentiere mellem bygningernes krav. Der skelnes mellem reduceret og højt tilgængelighedsniveau samt bygninger der lever op til Bygningsreglementets krav om tilgængelighed,. 4

5 Udadvendt aktivitet Beboerhotel Vaskeri INSP! Fig. 2 placering af fællesfaciliteter Fig. 2 viser, at alle fællesfaciliteter med enten højt tilgængelighedsniveau eller er placeret centralt og i nærheden af hinanden. Reduceret Høj Reduceret Reduceret Høj Høj Fig. 3 zoner med forskellige tilgængelighedsniveauer alt efter anvendelse. 5

6 Konkrete løsninger på funktionalitet og brugsværdi Følgende er forslag til konkrete løsninger på funktionalitet, som sikrer kravene til tilgængelighed og samtidig tager hensyn til ligeværdighedsbegrebet. Alle uanset handicap eller ej skal have glæde af fællesfunktionerne i området, hvilket i dette tilfælde drejer sig om fælleshuset INSP! og dertilhørende udendørsområde, beboerhotellet, vaskeriet, parkeringspladsen og adgangsforholdene i relation hertil, uden at føle sig stigmatiseret. Idet tilgængelighedsniveauet i de 30 boliger uden elevator reduceres, er der behov for et sted, hvor besøgende med funktionsnedsættelse og lejere kan mødes. Derfor skal caféen hos INSP! udgøre fælleshus med dertilhørende udendørsomgivelser i form af torve og pladser. I tilknytning til caféen vil INSP! etablere et beboerhotel, hvor de besøgende kan overnatte. Her vil der være toilet, bad- og køkkenfaciliteter. INSP! vil være tilgængeligt på tidspunktet for bebyggelsens ibrugtagen. Beboerhotellet er dog afhængigt af en ekstern finansiering fra fonde. Allerede i dag er INSP! mere end blot en café. INSP! arrangerer bl.a. fællesaktiviteter, koncerter og kreative tiltag. Det er et mødested for alle uanset alder - med mulighed for mange forskellige aktiviteter og oplevelser. Stedet kan desuden lejes ud til arrangementer, hvor der også er mulighed for forplejning. Således kan INSP! erstatte det traditionelle fælleshus man kender fra almene boliger uden at forringe mulighederne for besøgende med funktionsnedsættelse. Konkret etableres parkeringsmuligheder for handicappede mellem INSP! og beboerhotellet (se fig. 2), der skabes plads til kørestolsbrugere, og der etableres niveaufri adgang også til toiletterne. Tillige kunne man forestille sig, at der etableres ganglinjer i belægningen, som kan guide svagtseende, der udvikles specielle lysopsætninger så døve bedre kan mundaflæse, der opsættes skilte til demente etc. Tilsammen sikrer tiltagene, at personer med forskellige typer af funktionsnedsættelse kan komme frem til, ind til og fra funktionerne på egen hånd. I samtlige bygninger er stueetagen tilgængelig med let og niveaufri adgang. Øget tilgængelighedsniveau Boligselskabet Sjælland vil tilstræbe at øge tilgængelighedsniveauet i de resterende 80 boliger, således at niveauet overstiger minimumskravene i bygningsreglementet. Dette gøres bl.a. ved at installere belysning, som kan betjenes via en applikation til elektroniske enheder. Lyset i boligen kan derigennem tændes, slukkes og skrues op og ned i styrke alt efter behov uanset hvor i boligen man befinder sig. Tiltaget anses som værende en hjælp for mange i hverdagen, men især personer med gigtlidelser, som ikke altid kan lægge det nødvendige tryk på stikkontakter, gangbesværede som kan have svært ved at manøvrere rundt samt ikke mindst personer med nedsat syn eller hørelse der har mulighed for at indstille den rette lysstyrke til situationen. I bygningsreglementet findes der forskellige kvalitetsniveauer til dørbredder gående fra standardkrav til Kvalitetsniveau A. I de 80 boliger monteres der entredøre af typen 10M med en fribredde på 93cm, hvilket svarer til kvalitetsniveau B. Dette gør det lettere at bruge drivklingen på manuelle kørestole i døråbningen. De indvendige døre i boligerne er af typen 9M med en fribredde på 83cm, hvilket ligger mellem kvalitetsniveau C og B. 6

7 Med disse fribredder på dørene, øges niveauet af tilgængelighed i boligerne sammenlignet med BRkravene. I tilknytning til bygningerne etableres der 75 parkeringspladser, heraf 4 handicappladser jf. et. Ved at inddrage én parkeringsplads, som oprindeligt var tiltænkt delebilsordningen, til handicapparkering, åbnes der op for muligheden for at overstige et og dermed øge tilgængelighedsniveauet. Fortrinsret Bliver beboerne i de 30 boliger uden elevatorer selv ramt af funktionsnedsættelse har de fortrinsret til at få tildelt ny bolig eller bytte bolig med en anden beboer til en bolig med et højere tilgængelighedsniveau i afdeling Slagteriet såvel i Boligselskabet Sjællands andre afdelinger. For at sikre lejerne dette, henvises til Bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger mv. 5 og 10. 7