Kirke og Sogn FØNS ØRSLEV UDBY HUSBY Nr. 2 Juni 2013 www.4kirker.dk 44. årgang
Præstens hjørne Jesus og Johannes Af Johanne Langkjær Fårup Snart er det Sankt Hans, og de lyse nætters tid; haver og grøftekanter grønnes med eksplosionsfart. Og sådan en vidunderlig og lys Sankt Hansaften, hvor den lyse nat blunder, og gøgen kukker, er det mærkeligt at tænke på, at det store solhvervsmaskineri nu møjsommeligt vender sig endnu en gang, og at det nu, som et timeglas der langsomt vendes, går mod mørkere dage igen. Måske man endda kan tage sig i at føle en snert af melankoli i erkendelsen af livets korthed selvom nætterne endnu er lange. For sikkert er det, at vi med sankthans langsomt går mod jul, kulde og mørke. Den 24. juni og den 24. december spejler sig således i hinanden. Vintersolhvervsfesten knyttedes med kristendommens indførelse til Jesu fødsel, og sommersolhvervet blev til Johannes Døbers Dag sankt Hans dag. Hvorfor? Fordi Johannes, der var barn af Zakarias og Elisabeth, ifølge Biblen var 6 måneder ældre end sin fætter Jesus. Vi hører om ham i evangeliet, at det er ham, der går forud for Jesus og prædiker i ørkenen:»ban Herrens vej, gør hans stier jævne«. En dommedagsprofet, der i klæder af kamelhår, med et læderbælte om livet, lever af græshopper og vildhonning. Men Johannes er også ham, der døber Jesus i Jordanfloden, før han ender sine dage med at blive et hoved kortere efter ordre af kong Herodes. På Allan Herriks skønne forside er Jesus og Johannes stadig børn. Johannes er lidt større end Jesus, men allerede her går han foran:»kom nu med, Jesus, skynd dig«, synes han at sige. Johannes har allerede fat i timeglasset; han ved, tiden er knap, at livet er så kort.»lad os lege, mens tid er.«måske også hans greb om timeglasset viser, at han ved, hvad tiden vil bringe dem. For Jesu vedkommende døden på et kors og for Johannes hans hoved på et fad. Johannes Døber var i egne øjne en forbereder for Jesus.»Han skal blive større, jeg skal blive mindre«(joh. 3, 30). Han pegede således hen på, at Jesus ville komme og døbe, ikke kun med vand, men med Guds ånd. Johannes var en forbereder, hvis betydning langsomt tog af, og Johannes og Jesus udgør på den måde to poler i årets gang. Som kirkefaderen Augustin skrev for mere end 1500 år siden:»julen, hvor lyset vinder styrke, passer til Kristi fødsel, ligesom midsommer, hvor lyset taber, er Johannes Døbers tid Johannes, som sagde om Kristus: Han bør vokse, jeg blive mindre...«johannes forkyndte dom, mens Jesus forkyndte håb. Hans fødsel fejres som et lys, der tændes i mørket. Så selvom vi snart går mod mørkere tider igen, så peger Johannes hen mod Kristus og dermed på, at lyset og kærligheden er det stærkeste. Selvom jul og sankthans skifter plads i det store solhvervsmaskineri, og at timeglasset langsomt vendes igen. Selvom årene går og æder sig ind på vore liv. Så peger Johannes hen på Jesus og siger: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Livet og verden i kristendommens perspektiv vil være i lysets hænder. God sommer! 2
Orgelrenovering Så er restaureringen af orglet i Husby Kirke i gang Af Erik Nielsen, orgeludvalget Den 29. april blev restaureringsarbejdet igangsat af orgelbyggefirmaet Marcussen & Søn fra Åbenrå. Det er firmaets mangeårige, meget erfarne medarbejder Heribert Kremsler, der forestår arbejdet. Heribert Kremsler har engang i halvfjerdserne tilset orglet, men på dette tidspunkt var det betjent ved trædebælgen i tårnrummet, og denne er stadig funktionsdygtig. Vi er meget tilfreds med, at det er dette orgelbyggeri, der fik overdraget arbejdet. Både fordi de var billigst i konkurrence med tre andre firmaer, men også fordi firmaet i sin tid, nærmere betegnet i 1856, har bygget orglet til grevskabet Wedellsborg, som dengang ejede kirken. Før restaureringen kunne påbegyndes, er der foregået en del administrativt arbejde med indhentninger af tilladelser. Gennem Fyns Stift er arbejdets omfang blevet forelagt Nationalmuseets konsulenter til godkendelse, som man jo skal, når der skal ske omfangsrige ting med vore gamle kirker og deres inventar. Disse myndigheder har behandlet sagen gnidningsfrit og hurtigt, og menighedsrådet har endda fået ros, fordi man har været opmærksom på vedligeholdelsen og bevaringen af det gamle instrument. Der er gået indgående til værket, og som det ses, er den ellers smukke orgelfront gabende tom for piber. De skal belægges med tinfolie, så de igen får deres skinnende glans. Selve orglet skal nærmest skilles fuldstændigt ad. Alle bevægelige dele skal gennemgås for slid og skader, og alt i orglet skal afvaskes og omhyg- Erik Nielsen fra menighedsrådet og Heribert Kremsler fra Marcussen og Søn. 3
gelig tørres, hvorefter det skal behandles mod skimmelsvamp. For at opnå et behagelig»klima«i orglet monteres der 2 effektive varmelegemer, som er hygrometer- og termostatstyrede, og en ventilator til cirkulation af luften i orgelhuset. Der anlægges en ny indsugningskanal gående fra en rist bag orgelhuset til el-blæseren, der står i det kolde tårnrum. Ved dette arrangement får orglets sin luft fra det varmere kirkerum, og dette sikrer, at stemningen forbliver mere konstant. spilles et orgelstykke. Ved orglet sidder denne søndag Anne Kirstine Mathiesen, der er organist i Køge kirke. Desuden kommer tidligere domorganist Flemming Dreisig på besøg den 18. august kl. 19.00, hvor han med et vidtfavnende program vil give sit bud på, hvad vores orgel kan på trods af, at det kun har eet manual (klaviatur). Vi fejrer renoveringen med en række arrangementer: Orglet blev færdigrenoveret den 27. maj og godkendt af Kirkeministeriets orgelkonsulent, Torben Krebs, som også gav en offentlig orgelkoncert ved denne lejlighed. Vi holder festgudstjeneste i Husby kirke den 2. juni kl. 10.30, hvor koret medvirker, og der Et kig gennem orglet uden piber. Heribert Kremsler. 4
Manualet trænger til en kærlig hånd. Orgelpiberne er fjernet. Orgelpiberne klar til rensning. Rensede orgelpiber. 5
Besøg vores hjemmeside og tilmeld dig vores nyhedsbreve www.4kirker.dk Her er kalenderen altid opdateret Festgudstjeneste I anledning af, at orgelet er renoveret, inviterer vi til festgudstjeneste Søndag den 2. juni Kl. 10.30 i Husby kirke Kirkekoret medvirker under fællessalmerne, og der vil blive spillet festlig orgelmusik. Ved orglet sidder Anne Kirstine Mathisen, der til daglig er organist i Køge kirke. Husby kirke 9. juni kl. 19.30 Seven Up Jazzband Entre: 50 kr. Orkesteret er kendt som HAPPY JAZZ eksperter, der med energi og spilleglæde boltrer sig i jazzstandards og evergreens krydret med swingmusik i flotte arrangementer. Repertoiret er bl.a.: Hello Dolly, I can t give you anything but love, Dont get around much anymore, Bourbon Street Parade, Do nothin til you hear from me, The preacher, Fredericia Sejrs Reveille, Les Lanciers, Kai Normann Andersen og meget mere. Besætning: Anders Kjerkegaard Klarinet, sax er, fløjte, sang Knud Schwaner Trækbasun, sang Leif Urhøj Kontrabas, stortromme Kent Illum Petersen Guitar, Banjo Finn Træde Trommer 6
Medarbejderportræt Jeg kan slet ikke lade være Af Jørgen Aagaard Mads er begyndt at sige lyde, der lyder som ord, og aner man ind imellem et lydbillede, der minder om en nynnen eller sang, så er det sikkert, fordi han gerne vil slægte sin mor på. Mads er 15 måneder gammel og sidder på skødet af sin mor Helene Blomstrøm Eriksen, kirkesanger i Føns og Udby, som denne mandag har fri fra jobbet som fuldmægtig i forsikringsselskabet GF, fordi weekenden bød på konfirmationsfest hos familien i Hannover.»Jeg får salmerne torsdag, senest fredag før gudstjenesten og tjekker dem så lige igennem. Lørdag ringer jeg til Helle (organisten, red.) for at sikre mig, hvilke melodier salmerne skal synges på, og er jeg usikker på melodierne, går jeg på nettet, Den Danske Salmebog Online, og lytter melodierne igennem. Der kan jeg høre dem spillet på både klaver og orgel. Og så mødes Helle og jeg altid en halv time før gudstjenesterne starter for at synge og spille»ja, vi kom meget sent hjem i går«, siger hun, sætter Mads ned på gulvet så han kan øve sig i den svære kunst at lære at gå. Og han er allerede ganske sikker på benene. Sikker er Helene Eriksen også i spørgsmålet om hvilken salme hun holder mest af.»der er mange, rigtig mange. Men»Herre, du vandrer forsoningens vej«er nok den bedste både hvad angår teksten og melodien. Der er så mange ting i den«, siger kirkesangeren, finder salmebogen frem og slår op på nr. 613.»Drevet af kærlighed måtte du gå for os ad smerternes gade. Vis os da vejen, forsoningens herre, og giv os mod til at gå den! Det er da en tekst der vil noget, den er smuk, samtidig med at melodien er vidunderlig at synge,«siger hun og nævner også lige»spænd over os dit himmelsejl«, som én af sine favoritter. Men det er en svær øvelse at vælge favoritter blandt en samling på næsten 800 salmer, som hun mestrer for en 80-90 procents vedkommende.»der er selvfølgelig nye salmer som skal læres, og selv gamle, kendte salmer som skal genopfriskes inden gudstjenesterne«, fortæller hun. Intet overlades til hukommelsen eller tilfældigheden. Kirkesanger Helene Blomstrøm Eriksen. 7
et vers eller to fra hver salme. Og det uanset om det alle er kendte salmer,«fortæller den 28-årige kirkesanger, der har sunget i kirken siden hun gik i 4. klasse.»jeg kan slet ikke lade være«, siger hun, og det kan hun takke sin farfar for. Helene Eriksen og hendes søster, mor og far boede sammen med farmor og farfar på gården Karlshøj i Haare, og farfar syntes, at lille Helene skulle synge i sangkor. Sådan et havde man i Tanderup og Kerte kirker, startet op af Birgitte Buur.»Det kunne jeg virkelig lide, og efter nogle år fik vi en ny korleder, Knud fra Kolding, som vi kaldte ham. Han var virkelig dygtig, og vi 12 piger i koret, som efterhånden var blevet en 16-17 år, blev altså rigtig skrappe. Da han stoppede et par år senere, var jeg allerede begyndt som kirkesanger i Føns og Udby. Jeg var blevet færdig på handelsskolen og ville gerne have et bijob. Det fik jeg, men at synge i fire kirker, Kerte-Tanderup og Føns-Udby blev for meget, så da Knud stoppede, valgte jeg koret i Kerte-Tanderup, som jo fungerede som kirkesangere, fra. Men kirken havde et solidt greb i Helene Eriksen. Hun kunne og ville ikke undvære hverken den eller sangen, uden at hun vil betegne sig selv som dyb kristen.»jeg får et frirum, en ro og tid til fordybelse og eftertanke ved at komme i kirken og specielt ved at lytte til en prædiken. Det holder jeg meget af. Selvfølgelig er det at være kirkesanger et arbejde med forberedelse, mødetider og gennemførelse af tjenesten, men for mig er det en hobby, jeg kan lide det, synes det er herligt, ellers var jeg jo heller ikke blevet ved i så mange år. Og så elsker jeg selvfølgelig at synge«, siger hun, som ingen problemer har med at»at være væk«hver anden søndag formiddag.»sådan har det jo altid været, så det er kun et spørgsmål om planlægning. Til gengæld kan jeg ikke medvirke ved kirkelige handlinger på hverdage i arbejdstiden. Da er jeg helt afhængig af, at min kirkesanger-kollega, Jørgen Duus, tager over. Og det gør han heldigvis altid med glæde. Vi har et fint samarbejde. Og skulle der opstå problemer, vi ikke lige kan løse, så har vi personalemøderne, hvor tingene bliver afklaret. Det fungerer glimrende, ligesom samarbejdet med præsterne gør det. Også med vikar-præsterne. Der kan gå lidt tid, inden du lærer dem, og den måde de gør det på, at kende, men sådan er det jo. Umiddelbart ligner en gudstjeneste en gudstjeneste, men præster er forskellige, så gudstjenester er ikke ens«. Fremover håber hun igen at kunne være med i Føns-Ørslev-Udby-Husbys kirkekor, som hun har holdt orlov fra, siden sønnen Mads meldte sin ankomst.»måske er jeg med igen til efteråret«, siger hun, der efter at have været på barselsorlov flirtede med tanken om at droppe jobbet som kirkesanger, fordi det måske ikke harmonerede så godt med et familieliv.»vi har da hænderne fulde, men vi trives med det, og så ser jeg ingen grund til at stoppe«, siger Helene Eriksen, der er selvlært sanger men har dygtiggjort sig gennem privat sangundervisning, workshops og kurser.»det kan jeg forhåbentlig fortsætte med. Du kan altid blive dygtigere, og måske har du også behov for at komme af med nogle dårlige vaner«. Med bopæl i Gelsted hører Helene og familien til Gelsted Sogn, Gelsted-Tanderup Pastorat.»Tanderup Kirke er min kirke. Jeg er døbt, konfirmeret og gift i Tanderup Kirke, min søn er døbt der, og min farmor ligger begravet på kirkegården i Tanderup. Det er der, jeg har haft det meste af mit kirkelige liv, så derfor. For min mand betyder kirkelivet knap så meget, men han respekterer og støtter mig i det, jeg gør. Havde jeg mere tid, kunne jeg godt tænke mig at komme rundt til nabokirkerne for at se og høre, hvordan de gør det der. Og så jeg vil gerne deltage i kirkernes børnearrangementer, bl.a. fordi jeg gerne vil give de værdier, kirken står for, videre til min søn«, siger hun. 8
I anledning af orgel-renoveringen ORGELKONCERT I HUSBY KIRKE Søndag d. 18. august kl. 19.00 Johann Seb. Bach Toccata og fuga i d-mol W. A. Mozart Andante, F-dur Frederik Kuhlau A la polacca F. Mendelssohn-Bartholdy Sonate III, A-dur Otto Malling Louis Vierne Léon Boëllmann Ved orglet: Flemming Dreisig Gratis entré af»jomfru Maria«Stykker i fri stil Suite Gothique 9
I pagt med musikken og naturen Af Lone Kjærsig Lauridsen Da menighedsrådene i Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup i starten af 2012 søgte ny organist, måtte de kigge en ekstra gang, da de læste ansøgningerne igennem. Den ene ansøger var nemlig Flemming Dreisig, som efter 8 år som domorganist ved Vor Frue Kirke i København havde valgt at bryde op fra byen for at få luftforandring.»jeg havde fået nok af at leve i byen og længtes efter noget helt andet. Den nordjyske natur med sin storslåethed, de åbne vidder, det klare lys og de altid skiftende skyformationer trak i mig. Efter et stykke tid måtte min kone også give mig ret«, fortæller Flemming Dreisig, der i december 2011 flyttede til Børglum for at vikariere for organisten, der selv havde lyst til at flytte til hovedstaden.»naturen i Nordjylland giver mig masser af inspiration, også musikalsk. Man føler sig så lillebitte og ydmyg, og samtidig får man så meget igen, som man kan bruge i sin fortolkning af musikken«. Flemming Dreisig får et intenst glimt i øjnene, når han fortæller om sine naturvandringer i Nordjylland.»Fyn er også smuk, men på en helt anden måde. Her er fredeligt Flemming Dreisig ved orglet i Brahetrolleborg kirke. 10
konstrueret af den danske orgelbygger Carsten Lund i 2004, og det er også på dette orgel, at Flemming Dreisig har givet flere koncerter siden sin tiltræden.»det er glædeligt at se, at der kommer folk til koncerterne. I december måned holdt jeg for eksempel julematiné 3 dage i træk, og der var 50-60 tilhørere hver dag«, fortæller han.»i domkirken er man sikker på, at der kommer mange til alle gudstjenester men glæden ved at spille er dog den samme for mig, hvis der kun kom en enkelt. De store orgler med mange manualer og elektrisk udstyr er en fornøjelse at spille på, men de mindre orgler, hvor mulighederne er begrænsede, og man skal registrere stemmerne manuelt under spillet, giver mig også stor udfordring«. Orglet i Brahetrolleborg kirke. og hyggeligt, og jeg nyder, at vi kan bo i vores fritidshus på Ærø, og jeg kan tage færgen frem og tilbage på arbejde.«at der netop var en deltidsstilling ledig på Sydfyn, da Flemming Dreisig så sig om efter et nyt organistembede, var helt tilfældigt, fortæller han.»faktisk måtte menighedsrådene vente på, at jeg kunne tiltræde, fordi jeg stadig var i Nordjylland, da jeg søgte embedet«, men det fandt man en løsning på. I dag betjener han foruden den historiske Brahetrolleborg kirke også kirkerne i Øster Hæsinge og Krarup. Orglet i Brahetrolleborg er dog klart det bedste. Det er fra 1804, re- Og Flemming Dreisig har spillet på mange forskellige orgler i sin karriere. Som blot 19- årig debuterede han fra musikkonservatoriet i København, og allerede to år efter blev han landets yngste domorganist nogensinde, da han fik embede ved Maribo Domkirke. Siden har han haft organistembeder mange steder i landet, bl.a. i Løkken, ved Helligåndskirken i København, Skt. Nicolai Kirke i Rønne, og fra 2003-2011 var han som nævnt domorganist i Københavns Domkirke. Det største publikum har han nok haft, når der blev transmitteret fra domkirken ved begivenheder i kongehuset, for eksempel ved kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllup. På spørgsmålet om, hvorvidt han ikke savner det prestigefyldte embede i København, svarer Flemming Dreisig:»Jo, det trækker af og til i mig. Man møder mange interessante mennesker ved domkirken, både på det musikalske og det teologiske plan. Men ved de mindre kirker er man tæt på de folk, der kommer i kirken. Det giver mig noget andet«. Det er de ganske sikkert glade for i Brahetrolleborg, og det er vi også glade for her på Vestfyn! Flemming Dreisig kommer nemlig på besøg i Husby kirke den 18. august, hvor han giver koncert på det nyligt renoverede orgel kl. 19.00. 11
Konfirmation i Føns, Ørslev, Udby og Husby 2013 12
13
Herfra og til evigheden sommerstudiekreds over tre aftner Det siges, at vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger, og det kan vel være sandt men hvad er vejen til evigheden så belagt med?? Præsterne i Samarbejdende Sogne inviterer til tre aftener under fællesoverskriften: Herfra og til evigheden. Tirsdag d. 4. juni kl. 19.30-21.00 inviterer Johanne Fårup til Føns, hvor hun i præstegårdens konfirmandstue tager udgangspunkt i de gamle kirkefædre Augustin og Origenes. Deres store indbyrdes diskussion handlede om, hvorvidt alle blev frelst og kom ind i den himmelske evighed eller ej. Origenes sagde ja. Augustin sagde nej. Men hvad siger vi? Tirsdag d. 11. juni kl. 19.30-21.00 mødes vi i Sognehuset ved Brenderup Kirke, hvor Lars Højland fører os ind i Søren Kierkegaards forfatterskab, som også er en beskrivelse af vejen til evigheden. For Søren Kierkegaard er evigheden en nutidig mulighed i et hvert menneskeliv, men vejen dertil er lang og besværlig eller er den nu også det?? Vi spiller vores egen bold og vores egne svar op ad den nu 200-årige fødselar. Tirsdag d. 18. juni kl. 19.30-21.00 går turen til Kirkeladen ved Harndrup Kirke, hvor Mikkel Holmegaard dykker ned i vores egen tid og ser på, hvad moderne teologer tænker. Kaj Mogensen siger: ja, der er frelse til alle men flere andre siger stadig nej. Eller findes der mon en mellemvej? Alle er velkomne til aftenerne blot vil vi af hensyn til kaffen gerne have tilmelding. Mail (helst) eller ring til den af de tre præster, som har oplægget. Johanne Fårup: 64422424 / jmf@km.dk Lars Højland: 64441066 / lah@km.dk Mikkel Holmegaard: 64881111 / mihl@km.dk Oplæg og debat er gratis. Kaffen koster 20 kr. Samarbejdende sogne Dorthe Stæhr Nielsen, Jens Christian Rothmann, Johanne Marie Langkjær Fårup, Mikkel Holmegaard Larsen, Lars Højland 14
Ørslev kirke har fået et løft Af graver Kirsten Bang-Nielsen Gennem mange år har det været et stort ønske at få nye hynder og nyt knæfald i Ørslev Kirke. Nu er det lykkedes. Kommer du til gudstjeneste, er der mulighed for at afprøve og beskue det hele og afslutte med en kop kaffe. Her i foråret 2013 har vi haft håndværkere til at fjerne det gamle gulvtæppe og slibe trægulvet i koret, så det passer sammen med de nye farver. Både præstestol, 8 stole, 40 hynder på bænkerækkerne og knæfaldet er blevet betrukket med blåt uldstof i 2 smukke nuancer. Opgaven er løst af Kirkeinventar fra Skive. Firmaet har mere end 30 års erfaring med ompolstring af knæfald, hynder og stole i kirker og på slotte overalt i Danmark. Kom endelig forbi og se resultatet! Kirken er åben alle dage fra 8.00 til 16.00. Nye hynder på knæfaldet. Nye hynder på kirkebænkene. 13
Sogneudflugt for Ørslev, Husby, Udby og Føns sogne Søndag den 16. juni går turen til halvøen Helnæs på Sydvestfyn. Vi begynder med en kort gudstjeneste i Ørslev Kirke kl. 9, og derefter kører vi i bus til Helnæs. Vi skal se Helnæs Kirke, som har en spændende historie med skiftende ejerforhold. (www.helnaes-kirke.dk) Derefter kører vi til den nu lukkede Helnæs Højskole, hvor vi har fået lov til at sidde og spise smørrebrød. Pris for deltagelse i sogneudflugten (betales i aftalte penge på udflugtsdagen): Børn under 12 år: 50 kr. Voksne: 150 kr. Tilmelding senest fredag den 7. juni til Irene Thorsted Rasmussen (fra menighedsrådet) Mail: irene@rassers.dk eller telefon: 64423276 (bedst kl. 17-18 undtagen mandage) Kl. 13 skal vi se Hagenskov Gods, som siden 1954 har været i familien Schall Holbergs eje. I 1973 blev hele Hagenskov Gods med alt tilliggende totalfredet. Tidligere minister Britta Schall Holberg vil give os en rundvisning, og derefter drikker vi kaffe på Hagenskov Gods. (www.hagenskov.dk) Efter forhåbenlig en dejlig dag på det naturskønne Helnæs kører vi tilbage til Ørslev Kirke sidst på eftermiddagen. 16
Nyt fra menighedsrådet Kirken og pengene Af Bent Sørensen Gennem de seneste måneder har der i medierne været stærk fokus på Folkekirkens pengeforbrug. Kristeligt Dagblad har påvist, at de kirkelige udgifter er steget 40 procent over de sidste 20 år. Og gennem de sidste ti år er lønninger steget med 1 milliard i 2011-tal. Samtidig oplever de fleste menighedsråd vist, at midlerne er begrænsede. I vores pastorat kan vi heller ikke genkende de store udgiftsstigninger. Tværtimod har vi oplevet, at driftsbudgettet er faldet fra kr. 2.337.111 i 2009 til 2.172.890 i 2013. Ikke en voldsom reduktion, men den skal sammenholdes med, at der samtidig har været en vis stigning i priser og lønninger. Det er således en konstant udfordring at overholde de godkendte budgetter, uden at det går ud over de kirkelige aktiviteter. Det forsøger vi efter bedste evne. Det betyder så, at menighedsrådet bruger forholdsvis megen tid på økonomiske emner. Omlægning af kirkegårde En del af lønudgifterne går til vedligehold af kirkegårdene. På det sidste er det blevet et krav fra Kirkeministeriet, at gravstedsindehaverne skal betale den fulde pris for vedligehold af gravstederne. Det betyder, at begravelser og vedligehold af gravstederne er blevet dyrere for gravstedsindehaverne især på kirkegårdene i de små sogne. På grund af faldende befolkningstal og ændrede begravelsesformer bliver der færre gravsteder på landsbykirkegårdene. Der bliver altså flere og flere nedlagte gravsteder. Men mange af de nedlagte gravsteder ligger imellem de gravsteder, der er i brug. Og der skal stadig holdes rent og klippes hække på de nedlagte gravsteder. Blot er det nu kirkekassen, der skal betale. Derfor er graverne og menighedsrådet gået i gang med at se på, hvorledes kirkegårdsdriften kan gøres mere overkommelig. En del af planlægningen går ud på, at fremtidige begravelser samles i afgrænsede områder af kirkegårdene, mens andre områder efterhånden lægges ud med græs eller anden bevoksning, som er mindre vedligeholdelseskrævende. Men det er jo ikke en omlægning, der kan gennemføres i eet hug. Mange gravsteder er beslaglagt op til 25 år frem i tiden og i nogle tilfælde længere, hvis der er tale om familiegravsteder. Der er altså tale om en meget langsigtet planlægning. Det er derfor vigtigt, at vi starter på planlægningen nu. Når planerne er udarbejdet, kan vi udpege de områder på kirkegården, hvor der fremover ikke må ske begravelser. Energibesparelser Der er ikke meget sjov ved at bruge pengene på olie og strøm. Men det er dyrt at varme de gamle kirker op. Cirka 284.000 kroner brugte vi i 2012 til strøm og fyringsolie. Men det har været værre. Siden 2009 er forbruget af strøm og fyringsolie reduceret fra 288.000 kwt til 208.000 kwt. Et fald på knap 28 procent. Vi forventer dog at kunne reducere forbruget yderligere i de kommende år. Et af midlerne er en forhåbentlig bedre styring af varmeforbruget i kirkerne. Ifølge en konsulentrapport skulle vi kunne opnå en stor besparelse ved at holde grundtemperaturen i kirkerne så lav som muligt, når kirken ikke benyttes, dvs. 0-8 grader. Og så skal kirkerne kunne opvarmes på 8 timer. Høj effekt i kort tid er princippet. Samtidig skal vi være opmærksom på luftfugtigheden i kirkerne især i sensommeren og efteråret. Både for høj og for lav luftfugtighed kan give skader på orgel og inventar. Målet er over en kort årrække at reducere opvarmningsforbruget til ca. 110.000 kwt. Vi satser en del på, at det kan lade sig gøre. Det vil spare os for indkøb af dyr olie og strøm i årene fremover. 17
Halmvarme til præstegården En miljøgruppe i Føns er i færd med at etablere en lokal forsyning med fjernvarme baseret på halmfyring. Menighedsrådet har besluttet, at præstegården bør tilsluttes det projekterede anlæg. Det er en miljøvenlig varmeforsyning, og vi forventer at spare omkring 20.000 kr. årligt til opvarmning. Samtidig undgår vi at skulle investere i nyt oliefyr om få år. Kirkeblad og hjemmeside Det er en kendsgerning, at flere og flere orienterer sig på nettet. Vores hjemmeside, www.4kirker.dk bliver benyttet i stigende omfang. Der er ligeledes et stigende antal medlemmer, der abonnerer på vores gratis nyhedsbreve, som udkommer i forbindelse med gudstjenester og arrangementer. Menighedsrådet vil derfor fremover i endnu højere grad benytte det digitale medie. Samtidig er det vores indtryk, at mange beboere er glade for at modtage nærværende blad. Og det vil fortsat udkomme. Men for at aflaste kommunikationsudvalgets arbejdsbyrde og reducere udgifterne har vi besluttet, at bladet fremover skal udkomme tre gange om året i stedet for de fire nuværende udgivelser. Det næste nummer af Kirke og Sogn udkommer omkring 1. november. Fra næste år bliver udgivelsestidspunkterne 1. marts, 1. juli og 1. november. Samtidig vil vi fortsætte med at annoncere arrangementer og særlige gudstjenester i den lokale ugeavis. Konfirmandindskrivningsgudstjeneste 15. september kl. 10.30 Husby kirke Sommergudstjeneste i Wedellsborg slotskapel Søndag d. 11. august kl. 10.30 (indkørsel ad hovedindgangen og parkering ved slottet) 18
4 lørdage og en særgudstjeneste med besøg af digteren Søren Ulrik Thomsen under overskriften:»kristendom, folkekirke og religiøsitet i 2013.«5. oktober kl. 9-12 i Gelsted sognehus Moderne pilgrimsfærd. Hvad er en»rigtig«og»autentisk«pilgrim i dag? Foredraget vil indeholde tråde tilbage til pilgrimsfærdens historie og give et bud på, hvad der er på færde i den moderne pilgrimsfærd. Ved cand. mag i historie og religion, Martin Fog-Nielsen. 9. november kl. 9-12 i Strib Sognegård Er det den samme Gud vi taler om? Tværgående sammenstilling af verdensreligionerne med særligt fokus på kristendom og islam. Ved lektor Kurt Christensen, Aarhus. 11. januar kl. 9-12 i Middelfart sognegård»præsten og kætteren«dobbeltforedrag med sognepræst Morten Skovsted og religionsforsker Iben Krogsdal om forholdet mellem Folkekirken og den moderne, søgende dansker. 8. februar kl. 9-12 i Ejby konfirmandstue Folkekirken på Fyn Ved biskop Tine Lindhardt. 9. marts kl. 10.00 i Asperup kirke og sognehus: Gudstjeneste, frokost og efterfølgende foredrag:»pro ECCLESIA forsvar for den lutherske gudstjeneste«ved digteren Søren Ulrik Thomsen. Se kirkehøjskolens hjemmeside www.kirkehojskole.dk om pris, tilmelding og yderligere oplysninger, eller kontakt en af kirkehøjskoleudvalgets medlemmer: Hanne Drejer, tlf.: 64 48 10 82 Jette Rosendal, tlf.: 64 40 31 21 Johanne Fårup, tlf.: 64 42 16 24 Kirsten Jensen, tlf.: 64 44 17 60 Otto Ebbesen, tlf.: 64 41 07 09 Bit Jensen, tlf.: 64 41 97 96 19
Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven Søndag d. 25. august kl. 10.30 er der friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven i Føns for alle store som små. Efter gudstjenesten er der frokost i det grønne i præstegårdshaven. Høstgudstjeneste i Ørslev kirke Den 29. september kl. 10.30 fejrer de 4 kirker, at høsten er i hus med en festlig høstgudstjeneste i Føns kirke. Kirkekoret ved de 4 kirker medvirker. Efter gudstjenesten serveres kaffe og kage i våbenhuset. 20
Sangaften: Til efteråret bliver der igen mulighed at få sangermusklen på gled. Der vil være kaffe undervejs og alle er velkomne til en aften med fællessang i højsædet. Sangaftenerne sker i samarbejde mellem Tanderup sogn og Føns, Ørslev, Udby og Husby pastorat. Første gang: 1. oktober kl. 19.00 i Husby graverhus. Medvirkende: Gelsted Boyband v. Dorthe Stæhr Nielsen og Johanne Fårup Onsdagsklubben i Føns præstegård Efteråret 2013 Vi mødes hver anden onsdag i lige uger i Føns præstegård kl. 14.30-16.30. Pris for kaffe og brød: 25 kr. Alle er velkomne. Mødedatoer: 2. oktober Mette Rubin fra Turup fortæller om et år i samernes land. Billedforedrag. 30. oktober Ida Fonsbøl, Oure: Mit liv i Grønland, Føns og nu. 13. november Provst Palle Jensen fra Nr. Broby: Fra Nykøbing Mors til Assens med Peter Willemoes. Lidt om et livssyn. 27. november Merry og Peter Løvstad, Bryrup: Rejse til spændende Uzbekistan og Kirgisistan. Med unikke billeder. 11. december Juleafslutning Efterårsfamiliegudstjeneste i Udby Kirke 27. oktober kl. 10.30 er der familiegudstjeneste i Udby kirke. Tag hele familien med til gudstjeneste, hvor konfirmanderne fra de 4 sogne medvirker. Efter gudstjenesten er der et lille traktement i våbenhuset. 21
Syng-dansk-aften med Kristian la Cour 29. oktober kl. 19.30 Ørslev kirke Kom til en glad aften med fællessang. Oplægsholder er Kristian la Cour, som er visesanger og højskolelærer. Kristian la Cour har i mange år været fascineret af at synge nordiske viser, og i 1996 udgav han en sangbog med 24 danske sange til tekster af bl.a. William Heinesen, Thøger Larsen og Piet Hein, alle til egne melodier. Kristian la Cour har siden 1986 været musiklærer ved Askov Højskole. Sideløbende hermed har Kristian la Cour en omfattende virksomhed i hele landet som visesanger kombineret med fællessang fra Højskolesangbogen. Har du lyst til at være minikonfirmand? Går du i 3., 4. eller 5. klasse og bor i Føns, Ørslev, Udby eller Husby sogne og har du lyst til at være minikonfirmand, så er du meget velkommen til at melde dig til. Vi skal synge, lave drama, høre fortællinger fra Biblen, tegne, på opdagelse i kirken, lege og hygge os. Vi mødes 5 torsdage fra kl. 15.45 til 17.00 i Føns Præstegård. Vi slutter af med at være med til familie-adventsgudstjeneste d. 8. december kl. 14.00 i Føns kirke. Noahs ark. Illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Bibelselskabet. Tidspunkter: 7. nov., 14. nov., 21. nov., 28. nov. og 5. dec. Tilmelding inden 1. oktober til sognepræst Johanne Fårup (tlf. 64421624/mail: jmf@km.dk) 22
Aktiviteter Juni: 2. juni kl. 10.30 Festgudstjeneste med orgelmusik Husby kirke 4. juni kl. 19.30 Studiekreds: Herfra og til evigheden. v/johanne Fårup Føns præstegård 9. juni kl. 19.30 Koncert med Seven Up Jazzband Husby kirke 11. juni kl. 19.30 Studiekreds: Herfra og til evigheden. v/lars Højland Sognehuset, Brenderup 16. juni kl. 9.00 Sogneudflugt, startende med gudtjeneste i Ørslev kirke 18. juni kl. 19.30 Studiekreds: Herfra og til evigheden. v/mikkel Holmegaard Kirkeladen, Harndrup August: 18. august kl. 19.00 Orgelkoncert med Flemming Dreisig Husby kirke Oktober: 1. okt. kl. 19.00 Sangaften. Medvirkende: Gelsted Boyband Husby graverhus 2. okt. kl. 14.30-16.30 Onsdagsklubben. Mette Rubin, Turup: Et år i samernes land Konfirmandstuen i Føns 5. okt. kl. 9.00-12.00 Kirkehøjskole: Moderne pilgrimsfærd Gelsted sognehus 29. okt. kl. 19.30 Syng dansk med Kristian la Cour Ørslev kirke 30. okt. kl. 4.30-16.30 Onsdagsklubben. Ida Fonsbøl: Mit liv i Grønland, Føns og nu Konfirmandstuen i Føns November: 9. nov. kl. 9.00-12.00 Kirkehøjskole: Er det den samme gud, vi taler om? Strib Sognegård 13. nov. kl. 14.30-16.30 Onsdagsklubben. Merry og Peter Løvstad, Bryrup: Rejse til spændende Uzbekistan og Kirgisistan med billeder Konfirmandstuen i Føns 24. nov. kl. 19.30 Koncert med Rasmus Lyberth Føns kirke Adresser ved kirkerne Sognepræst: Johanne Langkjær Fårup, Ronæsbrovej 18, Føns, 5580 Nr. Åby, tlf. 64 42 16 24, jmf@km.dk Menigheds- Bent Sørensen, Storegade 51, Husby, 5592 Ejby, tlf. 86 63 87 81, bent@4kirker.dk rådsformand: Kirkeværger Føns: Ørslev: Udby: Husby: Kristian Romme, Ovnhusvej 6, 5580 Nr. Aaby, tlf. 51 52 69 70, kristian@4kirker.dk Hilmar Christensen, Tellerupvej 40, 5591 Gelsted, tlf. 64 49 14 63, hilmar@4kirker.dk Lone Kjærsig Lauridsen, Vibyvej 44, 5580 Nr. Aaby, tlf. 64 42 37 80, lone@4kirker.dk Rita Feld Hansen, Storegade 45, 5592 Ejby, tlf. 64 78 11 79, rita@4kirker.dk Gravere Husby: Tommy Rasmussen, Kirkebakken 12, 5591 Gelsted, tlf. 23 41 03 35, tommy@4kirker.dk Føns, Ørslev, Kirsten Bang Nielsen, Hylkedamvej 81, 5591 Gelsted, tlf. 25 39 72 83, Udby: kirsten@4kirker.dk Stig Linaa Jensen, Byvejen 37, 5466 Asperup, tlf. 30 25 80 87 (gravermedhjælper) 23
Gudstjenesteliste sommer 2013 Juni Søndag den 2. juni: Husby kl. 10.30, 1.s.e.trin. JLF. Søndag den 9. juni: Udby kl. 9.00, 2.s.e.trin. Lars Højland. Søndag den 16. juni: Ørslev kl. 9.00 pga. udflugt, 3.s.e.trin. JLF. Søndag den 23. juni: Føns kl. 10.30, 4.s.e.trin. JLF. Søndag den 30. juni: Husby kl. 10.30, 5.s.e.trin. JLF. September Søndag den 1. sept.: Udby kl. 14.00, 14.s.e.trin. Mikkel H. Larsen. Søndag den 8. sept.: Føns kl. 10.30, 15.s.e.trin. JLF. Søndag den 15. sept.: Husby kl. 10.30, 16.s.e.trin. JLF. Konfirmandindskrivning Søndag den 22. sept.: Ørslev kl. 10.30, 17.s.e.trin. JLF. Søndag den 29. sept.: Føns kl. 10.30, 18.s.e.trin. JLF. Høstgudstjeneste koret medvirker Juli Søndag den 7. juli: Udby kl. 10.30, 6.s.e.trin. JLF. Søndag den 14. juli: Ørslev kl. 10.30, 7.s.e.trin. JLF. Søndag den 21. juli: Føns kl. 9.00, 8.s.e.trin. Mikkel Holmegaard Larsen. Søndag den 28. juli: Husby kl. 14.00, 9.s.e.trin. Lars Højland. August Søndag den 4. august: Udby kl. 10.30, 10.s.e.trin. JLF. Søndag den 11. august: Wedellsborg slotskapel kl. 10.30, 11.s.e.trin. JLF. Søndag den 18. august: Ørslev kl. 10.30, 12.s.e.trin. JLF. Søndag den 25. august: Præstegårdshaven kl. 10.30, 13.a.e.trin. JLF. Oktober Søndag den 6. oktober: Udby kl. 10.30, 19.s.etrin. JLF. Søndag den 13. oktober: Husby kl. 14.00, 20.s.e.trin. Mikkel H. Larsen. Søndag den 20. oktober: Ørslev kl. 10.30, 21.s.e.trin. JLF. Søndag den 27. oktober: Husby kl. 10.30, 22.s.e.trin. Familiegudstjeneste. JLF. November Søndag den 3. november: Føns kl. 10.30, Alle helgen. Koret medvirker. JLF Kirkebil kan bestilles til alle fire kirker uanset bopæl senest 2 dage før hos: Gelsted Taxa (Middelfart Taxa), tlf. 6441 4055 Kirke og Sogn Udgives af Føns-Ørslev-Udby-Husby menighedsråd og udkommer tre gange årligt. Bladet husstandsomdeles til alle husstande i pastoratet og sendes til interesserede. Frivillige bidrag til bladet kan indbetales på konto nr. i Nordea: 5870-0124941679 eller Giro 448-6625 ved kasserer Ole Larsen. Redaktionsgruppen består af Lone Kjærsig Lauridsen (ansvarshavende), Bent Sørensen, Gitte Hjarnø Petersen, Johanne Langkjær Fårup, Jørgen Aagaard og Kristian Romme. Næste nummer udkommer i uge 45. Deadline den 7. oktober, 2013. Bidrag til dette nummer sendes til: Lone Kjærsig Lauridsen, lone@4kirker.dk Forside: Allan Herrik. Mark & Storm Grafisk A/S, 5750 Ringe