NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune



Relaterede dokumenter
Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september Markedschef Søren Helt Jessen

Bakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

Kortlægning af jordstrømme

Hjørring Kommune. HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9. Sendt på mail: Hjørring den

Genanvendelse eller nyttiggørelse af jord?

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

KLAR FORSYNING A/S Revlen Køge

Fra losseplads til rekreativt område i Horsens

Positive effekter ved genanvendelse Effekter overfor klima, miljø, økonomi Muligheder og potentialer

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA

FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER?

Regulativ for jordflytning

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR JORDARBEJDER I LANDZONE HILLLERØD KOMMUNE BY & MILJØ 2016

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

UDKAST TIL NYT JORDSTYRINGSREGULATIV - JORDREGULATIV FOR GRIBSKOV KOMMUNE PR

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast Silkeborg Kommune Region Midtjylland

1 of 10. Regulativ for jordstyring

Jordstrategier. Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ Kontakt: Jette Karstoft

Frederikssund Kommune Tovet Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Hvad nytter det? 25. April Inger Holck Gregersen Biolog Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi

Bæredygtig (og lovlig!) jordhåndtering

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Jordregulativ for Hillerød Kommune

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Jordstyringsregulativ

Kommuneplan for Odense Kommune

Frederikshavn Kommune

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap

2. Jorden, der kan mellemdeponeres, må ikke ved lugt eller visuelt være forurenet.

Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

Notat. Plan for håndtering af forurenet jord. Etape Udbygning af E45 Østjyske motorvej mellem Skærup-Vejle N

Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ

Tilladelse til etablering af midlertidigt jorddepot på ejendommen Jerupvej 855, Sindal i forbindelse med kloakrenovering i Vogn by

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder

Cowi A/S att. Karsten Hansen Parallelvej Konges Lyngby

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Redegørelse for regulering af risiko for støv til områderne omkring Eternitgrunden indeholdende asbest

Kort over placering af byggeplads med mellemdepot til jord ses på bilag 2.

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød

Sundhedsfyrtårn for Odense

Indholdsfortegnelse. Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune. VVM undersøgelse - forurenet jord

Transkript:

Tidligere og kommende anvendelse af forurenet jord Inger Holck Gregersen, Natur og Miljø

Eksempler på nyttiggørelse og udnyttelse af eksisterende lovgivning Udfordringer i forhold til genanvendelse Nye regler på vej- sikrer udkast øget genanvendelse? Hvad skal fremtidig lovgivning understøtte? Eksempler på fremtidige nyttiggørelsesprojekter NATUR OG MILJØ

1 mio. m3 Ren jord Let forurenet jord overdækket med ren jord Bynært Anvendes nu som rekreativt område

Udvidelse af havnearealer Et delareal opfyldt Nyt delareal under opbygning Ren jord (3,8 mio. m³) Let forurenet jord (1,2 mio. m³)(rest: 530.000 m3) Anvendes efterfølgende til havneformål

Nyttiggørelse af forurenet jord Kap. 5 godkendelser (støjvolde, vejanlæg) 19 (midlertidige oplag, blivende oplag, genindbygning ved byggeri) 8 tilladelser (indbygning i forbindelse med byggeri) Genindbygning i vejarealer Kortlagte grunde (omflytning) Restproduktbekendtgørelsen ikke benyttet

Jordmængder/år i 100.000 m³ let forurenet overskudsjord 300.000 m³ ren overskudsjords 10.000 m³ forurenet jord (overvejende jordrensning) 50.000 nye boliger/ 75.000 nye indbyggere Store infrastrukturændringer Ved at øge genanvendelsesmulighederne kan vi spare på de store oplag

Hvorfor ikke bare fortsætte som nu? Genanvende de ressourcer vi har (spare råstoffer) Undgå at køre langt med jorden (mindre C02, mindre trafikkaos i byerne) Spare på opfyldsarealerne (presset på de kommunale arealer er stort) Mindske ressourcepresset på projekter generelt (økonomi)

Jordhåndtering i projekterne skal indtænkes i god tid. Her er et forbedringspotentiale! Overskudsjorden skal placeres hensigtsmæssigt Pga byggeaktiviteter nødvendigt for kommunerne at være på forkant med udviklingen plan for tiltag

Jordplan Jordmængder og kapacitet (næste10-20 år) Formål Udpege egnede nyttiggørelsesprojekter Fokus på store bygge- og anlægsopgaver Synergieffekter mellem kommunale og private projekter Principper og retningslinjer for genanvendelse Arbejde for jordbalance og størst mulig genanvendelse

Vi vil gerne udarbejde bynære rekreative rum Kuperet terræn Bynære strandarealer Grønne arealer rundt om byudvidelsesarealer Vi vil gerne udnytte let forurenet jord til infrastrukturopgaver (f.eks vej- og letbaneanlæg)

Vi vil øge samarbejdet med private projekter Vi vil gerne koordinere udveksling af jord mellem store projekter

Udfordringerne Placere nyttiggørelsesprojekter hensigtsmæssigt (natur, OSD m.m.) Sikre kapacitet til bygge-anlægsopgaver rettidigt Tænke innovativt og kreativt / øge genanvendelse af overskudsjord Bruge mindre tid på godkendelser En lovgivning som fremmer genanvendelse

Hvad er der brug for fremadrettet? Kombination af store offentlige projekter og private projekter af forskelligt omfang Offentlige projekter: Robuste Vi bør turde tænke stort (til vands, til lands og i luften!!) Tænke jordhåndtering ind ved nye perspektivarealer (blå og grønne rum bør placeres først, herefter bebyggelse)

Private: Byggeselskaber, boligforeninger, projektskabere, entreprenører, rådgivere jordrensefirmaer m.fl. skal kunne tænke jordhåndtering ind i projekter på en enkel måde. Gøre brug af jordbørser (Ved anmeldelse er mange data allerede tilgængelige) NATUR OG MILJØ

Synergi Pladser til fritid, sport, kultur kan indtænkes sammen med private boligområder (almene og private bebyggelser) og erhvervsarealer Hævning af områder pga klimatilpasning Bynære landskaber øget biodiversitet og øget adgang til natur Ved at se ud over enkeltprojekter, kan der skabes nye muligheder ved at flere arbejder sammen Integrere grønne områder i bysamfundet

Hvordan understøtter lovgivningen bedst genanvendelse? NATUR OG MILJØ Anvendelig! Ikke så kompliceret så projekterne opgives Rådgivere og kommuner skal kunne vejlede ud fra klare oversigter Undgå mange fordyrende krav, som ikke giver mere miljø for pengene

Tag udgangspunkt i de behov der er for forskellige projekter Undgå at presse krav for at kunne favne alle tænkelige projekter - så hellere opdelinger Tage højde for øvrige lovgivningskrav (Affaldsregler, afgiftsregler, planlovskrav m.m.)

Der må ikke være for besværligt at genanvende let forurenet jord Nyttiggørelse skal kunne tilpasses de enkelte projekter Der bør tages udgangspunkt i en risikoanalyse (historik, forureningsparametre, koncentrationer, mængder, modtagested)

Nye regler? Øget genanvendelse? -1 Kat. 2 jord (off. veje og områdekl. områder) Dokumenteret kat.2 fra øvrige områder? ( V1/V2, let forurenet jord uden for områdekl. områder Hvorfor denne begrænsning? Bygge- og anlægsarbejder i max 1,5 år (større byggerier og bygge-anlægsopgaver som kører over en årrække?) Hvilke regler skal bruges, når 19 ikke må anvendes?

Anlægget max 10x60x60! Hvor inspirerende er det lige? Hvordan er reglerne tænkt ren praktisk? Projekter om genanvendelse skal passe ind i den lokale sammenhæng Konsekvens: En del projekter, hvor let forurenet jord med fordel kan genanvendes, kan ikke udnytte de nye regler. Bedre med m³ angivelse, hvis risiko

Eksempler v. projekter > 30 m3 Ledningsarbejde i off.vej > 60 meter i længden? Varieret terræn mellem store boligbebyggelser > 60 meter? Infrastrukturopgaver > 60 meter? Det er ikke en lettelse af regler! Det modarbejder genanvendelse

Nye regler? Øget genanvendelse? - 2 Markeringsnet (mellem kat.2 jord og slutafdækning?) Overalt??, underminerer funktionen af markeringsnet Fast belægning (0,5 m ren jord/flis eller asfalt/beton/fliser). Overalt? også erhvervsgrunde? Anvendelse = erstatning for primære råstoffer. Kunne andre muligheder komme på tale?

Anden lovgivning Når ny lovgivning er på plads: Vigtigt at udarbejde oversigter over hvornår og hvordan forskellige fra hele miljølovgivningen kan anvendes i relation til nyttiggørelse / genanvendelse.

Hvad har vi brug for? Enkle regler som er til at forstå og administrere Anvendelsesbekendtgørelsen bør tage udgangspunkt i forskellige projekttyper Hvad er der brug for? Hvad kan lade sig gøre? Kan man forestille sig andre typer tilladelser for de ikke gængse typer af projekter?

Hvilke projekter er uproblematiske/problematiske? Små, mellem, store projekter? Ren/let /forurenet? Forureningstyper? Placering (+/- OSD? +/- Områdeklassificering?, +/- kortlagte grunde?) Håndtering? (anvendelsesbek, kap. 5, 19, andet)

Undgå at bruge livrem og seler for de uproblematiske tilladelser Klart samspil med anden lovgivning Lovgivning som kan understøtte brug af jord som koordineres via jordbørser

Samspil med affaldslovgivning (EU krav ) men arbejde for at reglerne ikke er modsætningsfyldte Lovgivning som fremmer genanvendelse ikke modarbejder elektronisk idekatalog over gode projekter Trække andre faggrupper ind til udvikling af spændende projekter

Evt. krav til større projekter om at beskrive genanvendelsesmulighederne NATUR OG MILJØ

Ønkes: Fremme genanvendelse samt innovative, brugbare og smukke projekter Frabedes: Klodser (10x60x60 m) / (5x5x5 m) og roekuler (traditionelle støjvolde)