Svend Åg. Madsen Ude af sit gode skind Han er fyldt med bumser og hendes hud er ufattelig glat. Det er et slumpetræf at han har fået hende til bords. Men om et øjeblik er de færdige med at spise. Hun vil rejse sig, se sig om, og ethvert indtryk af ham vil være blæst ud af hendes hukommelse. "Jeg må vække hendes opmærksomhed," tænker han desperat. Samtidig svinger han elegant armen hen mod sit glas. Det lykkes ham næsten at ligne *Humphrey Bogart. Bortset fra at han rammer et par centimeter galt, så glasset vælter og indholdet sprøjter ud over bordet. Hvis hun giver et suk, er det i hvert fald så lavmælt at han ikke kan høre det. - Hov, nu væltede mit glas, siger han opfindsomt. - jeg har ikke helt vænnet mig til min nye arm. - Hvad sagde du? For første gang virker hun lidt interesseret. Da han gentager sin bemærkning, trækker hendes læber sig lidt ud til siden og lidt opad. Han tager ikke fejl: Hun smiler til haml Hans ører bliver ildrøde. Med et skævt smil haler han i det ene. - Det er ikke så godt med de ører, siger han. - Jeg må se at få nogle andre ved lejlighed. Hendes smil forsvinder. I stedet kommer der en køn rynke i panden. Men det vigtigste af det hele: Hun bliver ved med at se på ham! Hvilken lykke. Mindst seksten sekunder af hendes udelte opmærksomhed. - Det er et underligt sammentræf, siger han eftertænksomt. - Hvad mener du? - At vi kom til at sidde sammen. Nu begynder hendes smil at blive hånligt og hendes øjne at give * HumphreyBogtart: Amerikanst< titmskuesp',,.r,rrrr-', n57), berømt On.,'".;r.;...r r"; en hårdkogt og snedig, men på bunden følsom detektiv.
slip på ham. Han må fortsætte hurtigt: - Netop vi to. Her er jeg ved al gøre en fantastisk opfindelse. Og så er du den eneste i hele verden der ikke kan få fornøjelse af den. Hendes øjne er straks opmærksomme igen. Han fortsæller, f ør hun når at stille spørgsmå1. - Kan du se ham ved bordenden? Hvad synes du om hans øjne? - Hvorfor det? - Det er privat. Jeg vil gerne vide det. - De er meget pæne. Jeg kan godt lide brune øjne. - Tak. Det er faktisk mine. Nu åbner hun munden lidt. Enten ler hun af forbavselse eller også vil hun til at tilkalde hjælp, fordi hun har indset at han er gal. - Kan du holde på en hemmelighed? - Skal jeg ikke hellere tilkalde en læge? spørger hun venligt. - Hør først min historie, og døm så selv. - Om din opfindelse? - Netop. Du ved at man kan bytte om på for exempel folks nyrer? Men det er ret omstændeligt. Hun trækker på skulderen. Det er da et livstegn. Han har ikke snakket hende ihjel endnu. - Min opfindelse gør det ganske simpelt at bytte legemsdele. Hvis jeg møder en fyr, der kan lide mine hænder, og jeg kan lide hans, så kan vi uden større besvær bytte. Lige så let som vi to kunne bytte cykellygter, hvis vi havde lyst. - Hvorfor skulle vi det? - For afvekslingens skyld, måske. Det kan du ikke forstå, men jeg render for exempel rundt med de her stritører. En dag ramler jeg ind i en der har nogle pænere ører. Underligt nok er han interesseret i at bytte. Måske har han lidt af en ulykkelig drøm efter at have stritører. Jeg arbejder meget med den opfindelse. - Jeg begynder at se fordelene ved den, siger hun. Hun betragter hans ører med større interesse end de fortjener. - Jeg tænker på den hele tiden. Det var nok derfor jeg havde den underlige drøm i nat. - Lad mig høre. - Det er længere fremme i tiden, hvor min opfindelse er blevet almindeligt udbredt. Jeg møder en mand, der har forelsket sig i min I 33 l, t:, ), li I l:
lkke et suk kan han få frem, alt er blokeret' Øjnene svirrer til alle sider. lkke se på hende. Det kører rundt for ham, som om han ved en fejl har fået fat i en forkert hjerne. - Du er god nok som du er, siger hun. - Du skulle ikke tage og bytte med nogen, vel? Hans ben er ved at ekse under ham' - Hvis du da kan danse med de der stylter under dig, tilføjer hun. ldet hun haler ham ud på dansegulvet smiler hun på den måde som er helt hendes egen. (1e7e) Spørgsmål til teksten Historien er fuld af overdrivelser' n Find eksempler på det, både i det der siges om og af (en af) Personerne. n Forklar, hvorfor disse overdrivelser opstår. D Hvilken sammenhæng er der a) mellem overdrivelserne og det, der ligger i titlen b) mellem overdrivelserne og synsvinklen (hvorfra det hele betragtes)? Giv med nogle tillægsord dit bud på, hvordan "han" er og "hun" er. tr Prøv derudfra at beskrive modsætningen mellem de to.! Hvorfor mon de to ikke kaldes ved deres egennavne? n Hvorfor mon historien netop udvælger dette korte brudstykke af de to personers liv? Hvordan forestiller du dig en mulig fortsættelse af historien? tr Skriv eller fortæ, og begrund din fortsættelse. 36