Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence Fransk FIP 29.3.2017 Annette Bau, Nyborg Gymnasium Har vi ikke alle dage undervist i interkulturalitet? Ikke nemt at undervise i noget som ikke testes direkte til eksamen! Jeg synes, vi mangler uvmateriale om IKK! Jeg tror faktisk, jeg har IKK med i min uv. Men er ikke helt sikker Først skal mine elever lige lære at tale, skrive og læse basisfransk! Siden kommer IKK!
Interkulturel kommunikativ kompetence
workshop Ny læreplan Interkulturel kommunikativ kompetence? Hvorfor nu det og hvad er det? Baggrund Definition af interkulturel kommunikativ kompetence Hvorfor pokker er det så svært at implementere en interkulturelt orienteret uv? Susana Fernandez undersøgelse blandt spansklærere (og elever) Kultur med stort K og lille k og ændret kulturbegreb Udfordringer og faldgruber Hvad pokker er didaktisk omsætteligt til gymnasialt niveau? Bud på genstandsfelt Bud på eksempler Tester vi egentlig IKK til eksamen? If it isn t tested it s not taught" Gruppeeksamen? Succeskriterier? Eval. skema (Byram)? Også i
De nye læreplaner (høringsrunde) HHX STX beg. og fort. 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus pa tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Fagets centrale arbejdsomra de er det franske sprog, dels som alment og erhvervsmæssigt kommunikationsmiddel i europæiske og globale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forsta else af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsomra de er sprog, kultur, historie samt erhvervsog samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede områder.
Baggrund Fra det traditionelle fokus på sprogets grammatiske struktur som organiserende princip Til en kommunikativ orientering: mål at kunne anvende fremmedsproget i autentiske situationer. Kommunikativ kompetence: korrekte sætninger, dækkende og nuanceret ordforråd, klar udtale + hvilken sprogbrug der er adækvat i en given situation, hvordan man kompenserer for manglende ressourcer via forskellige strategier. Men fortsat kritik: for snævert og for ringe fokus på kulturelle træk i sprogene. Derfor: Forsker Byram : IKK: nødvendigt med fokus på sociokulturelle aspekter i det kommunikative klasseværelse (og ikke blot lingvistisk orienterede, pragmatiske og diskursive komp.) Også andre rent kulturelle aspekter som kulturgenstande, nonverbale fænomener, vaner, værdier kommer i fokus i begrebet interkulturel Betydning for : Europarådets syn på sprogfagenes og undervisningens funktion: Den Fælleseuropæiske Referenceramme for Sprog de danske læreplaner
Definitioner fra Fagdidaktik i Sprogfag Evnen til at interagere med personer fra andre lande og kulturer pa et fremmedsprog, forhandle kommunikationen på en for begge parter tilfredsstillende måde og agere mediator mellem kulturer Hvis man besidder interkulturel kompetence, har man evnen til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager 2000) Man har flere sprog og flere kulturer til ra dighed og kan trække pa flere ressourcer, når det drejer sig om f.eks. at løse kommunikative opgaver; markere identitet, holdninger og alliancer eller udvise diskursfunktioner eller høflighed (House 2008)
Hvordan kan Interkulturel kommunikativ kompetence forstås i praksis? Samlende fortolkning: - færdigheder og viden om, hvordan man bega r sig i de rum, man dagligt befinder sig i - redskaber til at kunne indga i ukendte rum, fx ved skolerejser i udlandet, hvor man indkvarteres hos en værtsfamilie med respekt for og ønsker om forsta else for gensidig udveksling af synspunkter og meninger - i stand til at se sig selv gennem den andens øjne, altsa at man indga r i en fordomsfri dialog med andre - dialogen forudsætter, at man behersker et passende ordforra d pa fremmedsproget, kender sprogets syntaktiske/grammatiske grundstrukturer og har pragmatisk og diskursiv kompetence - væsentligt at kende til fx høflighedsformer, na r man møder folk første gang og evt. skal bo hos dem i en uge - væsentligt, at man kan indga i dialoger med folk, ellers er det vanskeligt at fa et nærmere og indga ende kendskab til deres tanker, vaner og forestillinger http://forskning.ruc.dk/site/files/56043569/slutrapport_fra_f_lgeforskningsgruppen.pdf
http://forskning.ruc.dk/site/files/56043569/slutrapport_fra_f_lgeforskningsgruppen.pdf
Hvorfor pokker er det så svært at implementere en interkulturelt orienteret uv? Indlysende at den kulturelle dimension står centralt: Øget bevidsthed om betydningen af at kunne aflæse og formulere budskaber i forskellige kulturelle situationer Praktisk taget umuligt at adskille kulturen fra sprog Den institutionelle ramme foreskriver det MEN Usikkerhed omkring begrebet interkulturel kompetence hele feltet er stort, uafgrænset og definitionerne uklare underviserne er ikke selv (i nævneværdig grad) blevet undervist i interkulturel kommunikation fordi der i den grad mangler undervisningsmateriale Gør der nu også det? andre mere målbare og umiddelbart mere presserende aspekter optager megen tid, især i begyndersprog flere undersøgelser viser, at sprogelever vægter den kulturelle dimension i undervisningen væsentligt lavere end alt andet, såsom arbejdet med færdighederne og grammatikundervisningen