Autentiske voksne. Selvevaluering 2016
|
|
|
- Michael Beck
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016
2 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og bevægelsesglæde. Skolen mener, at disse værdier kan indfries ved, at efterskoleeleverne mødes af autentiske voksne, hvorfor autentiske voksne netop er emnet for HHE s selvevaluering Selvevalueringen beror på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af de nuværende elever (2015/2016). Elevernes besvarelse vil sammen med observationer og udtalelser fra skolens lærere give et billede af skolens lærere som autentiske voksne. I det følgende præsenteres skolens læreres personlige definitioner af autentiske voksne, og hvordan de implementerer autentiske voksne i skolens hverdag. Efterfølgende vil en kort faglig definition af autentiske voksne (lærere) blive præciseret. Slutteligt følger en kort analyse af evalueringens spørgeskemaundersøgelse og konklusionen. Hvordan definerer og hvad gør efterskolens lærere for at være autentiske voksne? Til udarbejdelsen af evalueringen fandt jeg det vigtigt at få indblik i, hvordan efterskolens lærere definerer autentiske voksne, og hvad de selv gør for at være autentiske i undervisningen og i den almindelige hverdag. I det følgende vil forskellige udsnit af lærernes udtalelser blive præsenteret i form af citater. Eleverne oplever os i et hav af situationer, ikke kun i undervisningen. Både når vi er glade og euforiske over deres gymnastikopvisning, når vi er trætte efter at have haft en træls nattevagt, og når vi er presset efter at have været på tur med dem i USA i 11 dage. Det er for mig at være autentisk voksen at være med til at bakke hinanden op og gå forrest som de gode rollemodeller, men også nogle gange fortælle eleverne: jeg er faktisk ikke helt på toppen i dag, så de ved hvad de skal forholde sig til Jeg tror, at jeg vil definere autentiske voksne som nogle, der reagerer og agerer naturligt og oprigtigt Jeg synes, at jeg er autentisk, når jeg sidder ved middagsbordet og snakker med eleverne om hverdagen en som hviler i sig selv og tør at være sig selv...en som er klar på at tage ansvar 2
3 at man møder eleverne i øjenhøjde og har en ligeværdig dialog et magtfrit rum For mig er det vigtigt, at jeg kan være den samme person både på job og derhjemme, så jeg inddrager eleverne i hvem jeg er, og hvordan jeg har det For mig er autentiske voksne personer, som har modet til at sætte sig selv i spil for at flytte andre. Det er voksne, som engagerer sig i eleverne, i hinanden og i skolens liv. Det er også voksne, som tør at sætte grænser I forhold til ovenstående citater kommer der forskellige kriterier til syne, som ud fra skolens læreres synspunkt er med til at definere autentiske voksne, og hvad de gør for at være autentiske voksne. Sammenfattende kommer følgende kriterier til syne: Gode rollemodeller Reagerer og agerer naturligt og oprigtigt Personlig Tager ansvar Ligeværdig dialog Harmoni i pædagogiske og kulturelle aspekter Sætte grænser Faglig definition af autentiske voksne I ovenstående afsnit blev skolens læreres personlige definitioner af autentiske voksne præsenteret, i det følgende præsenteres en faglig definition. Autentiske voksne kan nemlig være et svært begreb at forholde sig til og ligeledes at definere. På HHE s hjemmeside under skolens værdigrundlag formuleres autentiske voksne som: begejstrede og engagerede voksne, der brænder for skolens arbejde og tør stille krav til eleverne og sig selv. (HHE s hjemmeside 2016) Men hvad vil det egentligt sige at være begejstret, engageret og stille krav, og hvordan er det med til at definere autentiske voksne? Til at besvare dette er det vigtigt at gå dybere ned i begrebet 3
4 autenticitet. Autenticitet betyder ægthed, selvkørende dvs. et autentisk menneske handler ud fra egen overbevisning og af egen kraft (Fibæk 2013). Ægthed skal opfattes som det at handle i overensstemmelse med egne værdier (Fibæk 2013). Charles Taylor (1991) lægger vægt på, at autenticitet indebærer, at man har en personlig intention, og at man selv har valgt den. Det er i overensstemmelse med den almindelige brug af autenticitetsbegrebet, at det betegner noget, der kommer indefra, som man siger. Noget der er et ægte udtryk for personen (Fibæk 2013 s. 55). Dvs. at Taylor lægger vægt på, at man som lærer (voksen) vil noget af gode grunde, og at vi kun betragter en handling som udtryk for autenticitet, hvis den er værdifuld i forhold til vores almindelige etiske og kulturelle værdier (baggrundsviden). (Fibæk 2013) Taylor (1991) sammenfatter sit begreb om autenticitet i fem punkter: Autenticitet drejer sig om at skabe eller konstruere noget, med en vis originalitet, der bryder med regler, og som har forbindelse med vore baggrundsviden, og endelig at den autentiske person har en selvidentitet udviklet i dialog med andre mennesker og med vores kultur. (Fibæk 2013) Jesper Juul og Helle Jensen definerer autenticitet som Den voksnes evne til og vilje til at repræsentere sine tanker, følelser, værdier, mål og grænser (Juul et. al 2004 s. 82) Kodeordet i denne definition er interesse eller engagement. Engagement er hovedelementet i HHE s definition af autentiske voksne. Med interesse menes her den voksnes interesse for, hvem den unge er evnen til at se de unge på deres egne præmisser. For at være autentisk er det afgørende, at den voksne er rollemodel. En rollemodel, som engagerer sig ved at tage ansvar for sine forventninger, grænser og adfærd. (Juul et. al 2004) Et eksempel på en autentisk voksen kunne være en person, som er i harmoni med sin pædagogiske 4
5 og kulturelle etik. Denne harmoni opnås ved, at der er harmoni mellem personens identitet i skolerummet og den private person. Mennesker har en naturlig kraft til at opsnappe uærlighed, og hvis denne harmoni ikke er tilstede, vil det skabe en form for disharmoni i klasseværelset. Et andet eksempel på en problematik, der kan stå i vejen for at fremstå autentisk, er, hvis man som underviser har en forestilling om undervisningsmetoder, som ikke stemmer overens med den faktiske undervisningsmetode. Fx hvis man som underviser har en forestilling om, at man har det godt med en mere fri og lidt kaotisk stemning i klasseværelset, men i virkeligheden underviser mere struktureret og skarpt, end hvad der svarer til idealet. Denne form for disharmoni medfører en spaltning i lærerrollen, hvormed læreren ikke fremstår som autentisk. (Fibæk 2013) På baggrund af de to ovenstående definitioner er jeg kommet frem til følgende kvaliteter, som kan være med til at beskrive en autentisk voksen: Inddragelse af eleverne Kreativt tænkende og handlende Personlig Sætter grænser Tager ansvar for egne og elevernes handlinger/læring Nærværende Dialog mellem læreren og eleven Sætter klare og tydelige mål Tillidsfuld Respekt for eleverne De ti kvaliteter er efterfølgende blevet brugt i et udarbejdet spørgeskema, som vil blive præsenteret i næste afsnit. 5
6 2. Spørgeskemaundersøgelse - resultater I maj 2016 udfyldte 104 elever et spørgeskema. Tilstede var 104 elever ud af 116 mulige, hvilket vil sige, at undersøgelsen har en god svarprocent. Spørgeskemaet består af to spørgsmål. Til hvert spørgsmål havde eleverne 10 forskellige afkrydsningsmuligheder. Eleverne måtte gerne sætte flere krydser til hvert spørgsmål. Det er vigtigt at understrege, at spørgeskemaet bygger på lærerne generelt og ikke personligt hvorfor det er svært for eleverne at skære alle lærerne over én kam, da lærerne selvfølgelig er forskellige. Nedenstående procentfordeling rammer derfor kun et generelt billede af skolens lærere. A. Hvordan oplever I lærerne i den generelle undervisning? Eleverne oplever Piger: Drenge: I alt: lærerne som: Inddrager eleverne 40/52 = 77% 27/52 = 52% 67/104 = 64% Kreative tænkende 21/52 = 40% 15/52 = 29% 36/104 = 35% og handlende Personlig 26/52 = 50% 26/52 = 50% 52/104 = 50% Sætter grænser 22/52 = 42% 16/52 = 31% 38/104 = 37% Tager ansvar 36/52 = 69% 30/52 = 58% 66/104 = 63% Nærværende 24/52 = 46% 22/52 = 42% 46/104 = 44% Dialog mellem 38/52 = 73% 30/52 = 58% 68/104 = 65% lærerne og eleven Sætter klare og 28/52 = 54% 29/52 = 56% 57/104 = 55% tydelige mål Har tillid til lærerne 28/52 = 54% 27/52 = 52% 55/104 = 53% Respekt for eleverne 31/52 = 60% 29/52 = 56% 60/104 = 58% Tabelkommentar: I ovenstående tabel ses efterskolens piger og drenges svarprocent i forhold til spørgeskemaets første spørgsmål. Tabel A viser, hvordan pigerne og drengene har fordelt deres svar i forhold til, hvordan de oplever lærerne i den generelle undervisning på skolen. I tabellen kommer det til syne, at drengene virker lidt mere skeptiske end pigerne, det er dog 6
7 generelt stadig nogle rigtig fine procenttal. Specielt bemærkelsesværdigt er de høje procenttal ved kvaliteterne: inddragelse af eleverne, ansvar og dialog mellem læreren og eleven. Relativt lave svarprocenter ved kvaliteterne: kreativ tænkende og handlende og sætte grænser, som er områder, hvor der er mulighed forbedring. B. Hvordan oplever I generelt de voksne i hverdagene og i weekenderne? Eleverne oplever Piger: Drenge: I alt: lærerne som: Inddrager eleverne 40/52 = 70% 29/52 = 56% 69/104 = 66% Kreative tænkende 46/52 = 88% 23/52 = 44% 69/104 = 66% og handlende Personlige 43/52 = 83% 33/52 = 63% 76/104 = 73% Sætter grænser 23/52 = 44% 21/52 = 40% 44/104 = 42% Tager ansvar 34/52 = 65% 26/52 = 50% 60/104 = 58% Nærværende 42/52 = 81% 31/52 = 60% 73/104 = 70% Dialog mellem 35/52 = 67% 32/52 = 62% 67/104 = 64% lærerne og eleven Sætter klare og 15/52 = 29% 13/52 = 25% 28/104 = 27% tydelige mål Har tillid til lærerne 39/52 = 75% 30/52 = 58% 69/104 = 66% Respekt for eleverne 33/52 = 63% 24/52 = 46% 57/104 = 55% Tabelkommentar: I ovenstående tabel ses efterskolens piger og drenges svarprocent i forhold til spørgeskemaets andet spørgsmål. Tabel B viser, hvordan pigerne og drengene har fordelt deres svar i forhold til, hvordan de generelt oplever de voksne i hverdagene og i weekenderne. I tabellen kommer det igen til syne, at drengene tegner et mere skeptisk billede end pigerne. Det er dog generelt stadig nogle rigtig fine procenttal. Bemærkelsesværdigt er specielt de høje procenttal ved kvaliteterne: personlige, nærværende, har tillid til lærerne og kreative. I tabellen ses dog også relativt lave svarprocenter ved kvaliteterne: sætter grænser og klare og tydelige mål, hvilket bestemt er nogle kvaliteter, der er mulighed for at arbejde videre med. 7
8 3. Konklusion I forhold til spørgeskemaundersøgelsens generelle fokus i undervisningen ses der en gennemsnitlig høj svarprocent på de forskellige kriterier. Specielt inddragelse af eleverne og at tage ansvar samt dialog mellem læreren og eleven scorer høje procenter. Relativt lave svarprocenter ved kvaliteterne: kreativ tænkende og handlende samt at sætte grænser. Dette er områder, hvor der er mulighed for forbedring. Til spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål om, hvordan eleverne generelt oplever de voksne i hverdagene og i weekenderne, bemærkes der meget høj gennemsnitlig svarprocent på de forskellige kriterier. Navnligt er det værd at lægge mærke til kvaliteterne: personlige, nærværende, har tillid til lærerne og er kreative. Der er dog igen flere kriterier, som der kan arbejdes mere med i forhold til den autentiske voksne. På baggrund af elevernes spørgeskemabesvarelse, personlige input fra lærerne og faglig definition af autentiske voksne kan det konkluderes, at lærerne på Han Herred Efterskole arbejder i den rigtige retning i forhold til at arbejde/fungere som autentiske voksne. I forhold til svarprocenten er der flere kriterier, hvor lærerne klarer sig rigtig godt både i undervisningen og i den almindelige hverdag. Specielt i hverdagen og i weekenderne scorede lærerne højt, hvilket måske er noget, som de kan tage med over i undervisningen. Med udgangspunkt i lærernes egne input/tanker omkring autentiske voksne er det bemærkelsesværdigt, hvor tæt nogle af deres kriterier rammer den faglige definition. Dette kan indikere, at lærerne på Han Herred Efterskole har en god forståelse for, hvordan det er at agere som autentisk voksen. Ligeledes tegner det et billede af, at hvis de ikke af eleverne opleves som autentiske voksne, arbejder de i hvert fald i den rigtige retning. 8
9 4. Referenceliste Han Herreds hjemmeside: Set d. 4/ Juul, J. Et. al (2002): Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed. Udgivet af Forlaget Apostrof, København udgave. Fribæk, P. (2013): Den gode autentiske lærer. Rapport udarbejdet i samarbejde med Liv i skolen. 9
Den gode og autentiske lærer
Den gode og autentiske lærer Af Per Fibæk Laursen, professor Man kan som lærer være god i to henseender, etisk og teknisk. I begge henseender drejer det sig om at praktisere nogle fundamentale kvaliteter,
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
7. december 2008/sen Version 1.0 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2008 Fokus på individualisme, fællesskab og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været
Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole
Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen
og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Alkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen
Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE BLICHERSKOLEN (SPECIALKLASSER) Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Blicherskolen (specialklasser) baseret på
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Børnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Kreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Lovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Evaluering af søvnhold på CEB
Evaluering af søvnhold på CEB Udarbejdet af udviklingskonsulent Anita Lund Kjær, BSK Sekretariat. Juli 2018 Indledning Søvnproblemer er et udbredt problem i Danmark, hvor de seneste tal fra Hvordan har
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole
Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3
Selvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 [email protected] Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Notat. Lederevaluering i Randers Kommune
Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 20. juni 2010 Udfærdiget af: Thomas Holm Vedrørende: Lederevaluering i Notatet sendes/sendt til: Direktion - direktionsmøde d. 24. juni 2010 Lederevaluering
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Servicekorpset. Brugertilfredshedsundersøgelse af hovedrengøringen
Servicekorpset Brugertilfredshedsundersøgelse af hovedrengøringen Servicekorpset 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Konklusion... 3 Tilfredshed med den indledende kontakt... 4 Tilfredshed med pjecen...
Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Din tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen
Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning
SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
BørneMiljøVurdering. Troelstrupgård fritidshjem i perioden
BørneMiljøVurdering Troelstrupgård fritidshjem i perioden 2010-2012 Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, i daglig tale en BMV, mindst hvert tredje år.
Tør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
