SEPTEMBER 2005 MURERSEKTIONEN Murerfaget i fremgang Vi kan alle glæde os over, at murerfaget har nok at lave. Efter lidt trange år for faget er det igen blevet populært at bygge i tegl. Lad os nu alle værne om fremgangen ved at overholde de tidsaftaler, vi laver med vores bygherrer, fortsat at tilstræbe høj kvalitet i faget og aftale fornuftige lønninger med vores sjak, så murerfaget stadig kan konkurrere med andre produkter. Vi kan ligeledes glæde os over, at murerfaget i disse år tiltrækker mange unge mennesker. Lad os nu alle gøre en indsats for at finde praktikpladser til dem, der gerne vil vores fag. Hans Ulrik Jensen, Formand, Murersektionen ENDNU ET TEGLVÆRK TIL WIENERBERGER Wienerberger har købt Petersminde Teglværk på Fyn. Med hovedkontor i Brøndby ved København råder Wienerbergerkoncernen i Danmark herefter over Sønderskov Teglværk ved Varde, Teglværkerne Prøvelyst og Pedershvile i Nordsjælland og nu også Petersminde Teglværk på Fyn. MOCK-UP I BALLERUP BvB, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse har opstillet en mock-up af en tagkonstruktion i Byggecentrums udstilling i Ballerup. Mock-up en anskueliggør gode byggetekniske løsninger og er konstrueret med baggrund i en registrering af forskellige byggetekniske svigt i undertage. Modellen er i 1:1 og gennemskåret, så man kan se, hvordan taget er bygget op. Yderligere information på www.godetage.dk. VEJRVARSLING TIL MURERFAGET Nu får danske virksomheder en ny mulighed for at optimere mandskabsresurser, maskiner og materialer effektivt i forhold til det lokale vejr. Vejr2 kan nu levere skræddersyede vejrvarslinger via sms og internet. På hjemmesiden www.mitvejr.dk kan man holde sig ajour med specifikke, lokale vejrforhold, der opdateres en gang i timen året rundt, og det geografiske område, som vejudsigten dækker, kan ændres, så det svarer til det postnummer, der aktuelt arbejdes i. Yderligere information om den nye service kan fås på www.vejr2.dk eller hos Vejr2 s kundeservice på telefon 70 26 69 66.
VÆLG DET RIGTIGE TAG! At vælge tag er en af de vigtigste beslutninger i forbindelse med nybyggeri eller renovering. Derfor har Randers Tegl, som varetager salget af tegltagsten fra Højslev og Laumans, ønsket at gøre det lettere for beslutningstagere med introduktionen af en ny tagstensbrochure. Brochuren behandler indgående en række områder, der har indflydelse på valget af tag, og rummer forklaring på en lang række begreber og produkttyper. Der omtales bl.a. følgende emner: holdbarhed gensalgsværdi form på tagsten utraditionelle tage, danske traditioner m.m. valg af sikker og troværdig leverandør tagøkonomi I brochuren præsenteres tegltagsten i mere end 50 typer, farver og overflader fra de to tagstensproducenter. NYT ERFARINGSBLAD FRA BYG-ERFA For megen fugt i beton og murværk kan føre til svampeangreb i tilstødende træværk og andre materialer i byggeriet. Et højt fugtindhold kan varsle om risikoen for skader. En aktuel oversigt går tæt på målemetoderne og vurderer, hvor sikre og effektive de er. De nye erfaringer er netop offentliggjort i erfaringsblad (99) 05 05 05, Fugtindhold i beton og murværk måling og fejlkilder. Et resumé af bladet kan ses på www.bygerfa.dk, og yderligere information kan fås ved henvendelse til Erik Brandt, ebr@sbi.dk, Morten Hjorslev Hansen, mhh@sbi.dk, begge Statens Byggeforskningsinstitut, telefon 44 86 55 33, eller Jens Østergaard, Fonden BYG-ERFA, info@byg-erfa.dk, telefon 26 73 07 47. MODERNISMENS HUSE Bygningskulturelt Råd vælger hvert år et gennemgående tema, og årets tema 2005 er helliget Modernismens huse. På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.bygningskulturensdag.dk findes en oversigt over temaarrangementer i hele landet, som løbende bliver opdateret med nye arrangementer. Bygningskulturelt Råd er en privat organisation for foreninger, brancher, fonde og institutioner, der arbejder med bygningskultur. Rådet har til huse i Bygningskulturens Hus et fredet hus i Borgergade i København og tidligere skole for pigebørn af de ansatte i Søetaten.
Kurser TEKNOLOGISK INSTITUT, MURVÆRK Ny murværksnorm og CE-mærkning 01/12 2005 Århus 08/12 2005 Taastrup Før effektivt tilsyn med murværk og tegltage 12/1 2006 Taastrup 18/1 2006 Århus Gå-hjem møde vedr. vintermuring 08/11 2005 Taastrup 16/11 2005 Århus Mørtel og tegl på byggepladsen 06/12 2005 Taastrup 08/12 2005 Århus Fugt og salte i murværk 23/11 2005 Århus 29/11 2005 Taastrup Renovering af murværk 17/1 2006 Taastrup Historiske og nutidige mørtler 10/11 2005 Taastrup 15/11 2005 Århus Byggeri med miljøperspektiv, studietur ved Århus 06/10 2005 Århus Yderligere information og tilmelding: Teknologisk Institut, telefon 72 20 38 00, e-mail muc@teknologisk.dk eller hjemmesiden www.teknologisk.dk/kurser SJUSK, HÅNDVÆRKERE OG BYGNINGSREGLEMENT Uddrag af lederen i nyeste nummer af Tidsskriftet Tegl Denne sommer har Weekendavisen udskrevet en konkurrence om den værste håndværkerhistorie. Det har udmøntet sig i artikler om elektrikere, murere, tømrere m.v., som ikke overholder aftaler, om huller, der bores forkert, skjulte rør, der har knæk, om en murer, der ikke kan huske, om han har udført vådrumsmembran eller om tømreren, som med stor forsinkelse efterlod et sommerhus med så mange fejl og mangler, at synsog skønsforhandlingerne varede flere år. En medhjælpende hustru til en tømrermester gør opmærksom på, at der eksisterer en dyb kløft af mistillid mellem håndværkere og akademikere man forstår ganske simpelt ikke hinanden og indgår ofte uklare aftaler. At forstå hinanden og indgå klare aftaler og holde dem, burde ikke volde det store besvær. Værre er det, når problemerne skyldes sjusk. Magter man ikke sit håndværk, skal man måske finde et andet erhverv. Det vil håndværkerstanden med alle de dygtige og solide håndværkere, som der heldigvis er flest af, være bedre tjent med. Især nu, da bygningsreglementet fra 1. januar 2006 varsler nye og med garanti mere indviklede konstruktioner som følge af en væsentlig stramning af energiforbruget. Abonner på TIDSSKRIFTET
Produktnyheder Ny skæremaskine Der er kommet en ny skæremaskine fra STIHL, TS 700. Maskinen er udstyret med et nyt filtersystem, der bevirker, at udstødningen har mindre udslip af skadelige stoffer. Det nye system med cyklonfiltrering forlænger rengøringsintervallerne betydeligt i forhold til det traditionelle luftfiltersystem. Yderligere information på www.stihl.dk. maxit lancerer en puds, der renser luften God ventilation er ikke nok til at nedbryde generende lugte som f.eks. tobaksrøg, mados og skadelige stoffer. maxit airfresh er en mineralsk ædelpuds med luftrensende virkning, der er i stand til at reducere lugte og skadelige stoffer, som kan fremkomme i vores bygninger og omdanne dem til kuldioxid og vand. Det giver en behageligere og sundere rumluft og dermed bedre bolig- og livskvalitet. Yderligere oplysninger hos maxit 70 10 10 25 eller www.maxit.dk. Flytbart flisegulv Et flisegulv har hidtil været betragtet som en permanent løsning, men nu vil et nyt produkt ændre denne opfattelse og gøre flisegulvet lige så fleksibelt som andre gulvtyper. Nyheden hedder Faenza Clip Tile og adskiller sig fra andre fliser ved, at det meste af håndværkerarbejdet er indbygget i flisen. Den kan således lægges helt uden brug af fliseklæber og fugemasse, og gulvet kan let og hurtigt klikkes sammen og skilles ad igen. Flisegulvet kan lægges svømmende på et hvilket som helst stift og plant underlag. Få mere at vide på www.flisedesign.dk. NYT FRA MURERFAGETS FÆLLESUDVALG Fællesudvalget har nu i en periode over to år deltaget i og gennemført et restaureringsprojekt på Fort Frederik, St Croix. Murerprojektet har været en del af et projekt for dansk lærlingeaktivitet VIDA, som er et paraplyprojekt, og sat i gang til bevaring af den gamle danske håndværkskultur på de vestindiske øer. Murerfagets lærlingeprojekt skal på ingen måde ses som en studie- eller ferietur, men som et skoleophold, som har stillet store krav til deltagerne både lærlinge og faglærere. Den grundlæggende idé har været at igangsætte et samarbejde mellem de danske skoler og skoler/myndigheder på de gamle danske øer. Projektet har på denne måde været med til at uddanne egne håndværkere igennem sidemandsoplæring. Projektet er, efter to meget spændende år med opog nedture, nu på et stadie, hvor det faglige udvalg afleverer projektet til udvalgte og interesserede skoler. Det er så meningen, at disse skoler fremover selv skal videreføre projektet gennem udveksling af lærlinge. Medio september ankommer tre lærlinge og en instruktør fra St. Croix til Odense Tekniske Skole. Her skal de i de næste par måneder arbejde med restaureringsopgaver på skolen. Alle tre har deltaget i arbejdet på Fort Frederik sammen med de danske lærlinge. Så dette er en opfølgning på samarbejdet og en stor mulighed for de unge til at udvide deres viden om grundlæggende principper i restaureringsarbejde.
NYT FRA MURERSEKTIONENS BESTYRELSE Bestyrelsen holder formandsmøde med de fjorten amtsformænd fra Murersektionen den 13. oktober på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Der vil blive inviteret yderligere tre fra hver amtsudvalg. På sektionens hjemmeside www. murersektionen.dk findes et link find din praktikplads hvor virksomheden kan oplyse om ledige praktikpladser. Nærmere vejledning er vedlagt Murernyt. Der har været holdt møde med KT 93 om det fremtidige antal af mursten på paller (arbejdsmiljø) samt den fortsatte misfarvning af mursten. Der søges udarbejdet en vejledning om forholdsregler mod misfarvning af mursten. Der har været holdt høring med arkitekter og bygherrer i MURO-regi om Ansvar i byggeprocessen. Der har været holdt møde med Sveriges Murningsog Putsentreprenørforening om fælles interesser. Murersektionen har dags dato 2000 medlemsvirksomheder. Overenskomst- og priskurantudvalg Der afholdes møder med 3F på både svende- og arbejdsmandsområdet om overenskomst- og priskurantforhold. Der er aftalt møde i november måned mellem sektionens bestyrelse og 3F s murerbrancheudvalg. Teknisk udvalg Der arbejdes fortsat med de fælles tolerancer mellem fagene. Uddannelses- og kursusudvalg Følgende kurser vil blive udbudt af Murersektionen i efteråret 2005/foråret 2006: Et akkord- og overenskomstkursus af to dages varighed januar/februar 2006 på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Et projektgranskningskursus af to dages varighed forår 2006 på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Tre holdningskurser for murerelever (sammen med øvrige fag) forår 2006 på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Tre kurser om akkord- og overenskomstforhold/priser/aftaler af tre timers varighed to gange i Jylland og én gang på Sjælland. To kombikurser i mesterprislisten forår 2006/efterår 2006. To kurser i renovering af murværk af en dags varighed i Jylland og på Sjælland. To kurser i tunge ydervægge, tunge gulve og terrændæk i Jylland og på Sjælland. Seks møder om revideringen af Tegl 36 tre i Jylland, ét på fyn og to på Sjælland. Tre møder om den nye Murværksnorm og CEmærkning to i Jylland og ét på Sjælland. Miljø Sektionen arbejder med problematikken ved 1 meters løft og 2 nye foldere om adgangsveje og korrekt brug af stiger på arbejdspladser. Murværkscentret Rådgivning Konsulentbistand Prøvning Laboratorieanalyser Telefon 72 20 38 00 C.F. Richsvej 111 2000 Frederiksberg C Telefon 38 16 66 00 E-mail: info.km@stark.dk www.stark.dk/km
BYGGEPLADSER I 50 ERNE I 50 erne knoklede murersvend Knud W. Pedersen i de store sjak på de store akkorder samtidig med, at han var flittig bag kameraet. Det er der nu kommet en bog ud af, som i billeder skildrer, hvordan dagligdagen formede sig på danske byggepladser lige før de store ændringer i form af 60 ernes industrialisering og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Endnu var der ikke sket de store forandringer. Materialerne blev i vid udstrækning båret op, og stilladser og baljer var af træ. I skurene spiste og klædte murersvende og murerarbejdsmænd om hver for sig, og alt blev målt op til priskurantens overenskomstmæssigt fastsatte priser. Der skulle helst lægges mere end 2000 sten om dagen, hvis daglønnen skulle være hjemme. Bogen, der har modtaget støtte fra 3F s Medie- og Kulturfond, udgives på Forlaget Tegl i løbet af efteråret. FUNKTIONSPRØVNING AF TEGLTAGE I forbindelse med revision af Tegl 36 Oplægningsvejledning for tegltage er der på TI, Murværk udført forsøg for at undersøge, hvilken effekt en ny type bindere vil have i forhold til den binding, der i flere år har været anvendt, og som der har været gode erfaringer med. Resultatet af forsøgene er indarbejdet i den nye, reviderede udgave af Tegl 36, der forventes at udkomme i løbet af oktober 2005. Forsøgene vil blive mere detaljeret omtalt i Tidsskriftet Tegl 4/2005. udgives af: Dansk Byggeri, Murersektionen Agerbæksvej 17, 8240 Risskov Telefon 72 16 02 49 job@danskbyggeri.dk www.murersektionen.dk Oplag: 2500 stk Tryk: SALOPRINT A/S, 2600 Glostrup Redaktion: MURO Murerfagets Oplysningsråd Lille Strandstræde 20 C, 1254 København K Telefon 33 32 22 30 info@muro.dk, www.muro.dk