UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET

2 UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET I juni 2016 har vi sendt et spørgeskema ud til en del af Byggegruppens medlemmer. Baggrunden er projektet Bedre Bundlinje 3.0, som er et samarbejde mellem Dansk Byggeri og Byggegruppen i 3F. Se mere på Formålet med undersøgelsen er at få en viden om, hvad 3F s medlemmer anser for at være de største udfordringer på deres arbejdsplads. Det skal bemærkes, at spørgeskemaet oprindeligt kun skulle sendes ud på mail til medlemmerne i tre af delinger: 3F Slagelse, 3F Bygningsarbejdernes Fag forening i Odense og 3F Aalborg. Ved en fejl blev spørge skemaet sendt ud til alle de medlemmer, som har givet 3F lov til masseudsendelse. Det er beklageligt, da afdelingerne dermed ikke var underrettet om spørgeskemaet. Det betyder dog omvendt, at vi har fået mange flere data og dermed et bedre grundlag for at se en tendens i svarene. UNDERSØGELSEN ER GENNEMFØRT AF: Michael Dalsgaard, Byggegruppen. Michael er 3F s projektleder for Bedre Bundlinje. Karin Skolnik, Kommunikationsafdelingen. Karin er 3F s kommunikationsrepræsentant i Bedre Bundlinje. Anne-Marie Nielsen, Kommunikationsafdelingen. Anne-Marie har stået for den tekniske del af undersøgelsen. Rapporten viser hovedkonklusionerne. Det er muligt at trække andre oplysninger fra undersøgelsen ved at segmentere på blandt andet faggruppe, afdeling, lærling/ svend/ufaglært, tillidshverv og arbejdspladsernes størrelse. Denne rapport er udarbejdet af Michael og Karin i juli/august Layout: Flemming Gaarn Nielsen, Kommunikationsafdelingen. Med denne viden kan 3F arbejde mere målrettet med at forbedre medlemmernes arbejdsforhold, medindflydelse og deres mulighed for at øge indtjeningen, uden at det går ud over arbejdsmiljøet. Og 3F kan byde ind med et mere præcist fokus i projektet med Dansk Byggeri. Spørgeskemaet består af fire spørgsmål samt supplerende spørgsmål om blandt andet akkord, eventuelle tillidshverv samt antal år i branchen og i virksomheden. Skemaet er udformet således, at medlemmerne skal angive, hvad de er mest utilfredse med på deres arbejdsplads. Det kan derfor virke, som om 3F udelukkende fokuserer på det negative. Men det betyder omvendt, Svarene afslørede, at der er plads til en række forbedringer på arbejdspladserne, blandt andet i forhold til planlægning af Spørgeskemaet er sendt ud 6. juni til godt F ere har svaret. Svarene er primært fra tømrere, murere, anlægsarbejdere, stilladsarbejdere, ufaglærte samt lærlingene inden for disse fag. SÅDAN ER UNDERSØGELSEN BYGGET OP at vi har fået en masse brugbare data om de væsentligste problemer på arbejdspladserne i byggeriet. Hvert spørgsmål indeholder et antal valgmuligheder, hvor medlemmerne skal sætte kryds ved de tre problemer, som de anser for at være de væsentligste. Det er årsagen til, at den procentvise sammentælling i skemaet giver mere end 100. DET VISTE UNDERSØGELSEN (HOVEDKONKLUSIONERNE) byggeprojekter, tunge løft, medinddragelse, kommunikation og involvering samt akkord og opmåling af akkord. 2

3 3

4 Det er en fartplan og ikke en tidsplan, vi arbejder efter. Der er totalt kaos, der er ingen plan over noget. Der er ingen struktur på hverken opgaver eller arbejdsdage. At der skal være 10 forskellige håndværkere på samme sted, igen fordi det ikke er planlagt ordentligt, eller at man bare skal have det færdigt hurtigt. SPØRGSMÅL 1: HVAD ER DU MEST UTILFREDS MED PÅ DIN ARBEJDSPLADS? Svarene afslører, at det største problem er for meget spildtid, fordi projektet ikke er planlagt godt nok (55 procent). Medlemmerne peger desuden på dårlige toiletforhold (28 procent). Materialer ligger i vejen, og ingen tager ansvar. Adgangsforholdene til pladsen er dårlige. Affald får lov til at ligge. Toiletforholdene er dårlige. Ingen ordentlige steder at holde pause. Meget spildtid, fordi projektet ikke er planlagt godt nok. Vores værktøj bliver ikke vedligeholdt. 22% 14% 15% 28% 16% 55% 20% 0% 25% 50% 75% 100% 4

5 Samme fejl fortsætter fra plads til plads, selv med samme aktører. Der er ikke tænkt på adgangsforhold og løftegrej, inden arbejdet går i gang. Ledelsen ignorer ønsker om forbedringer på grund af de omkostninger, de kan føre med sig. Arbejdstilsynet rører aldrig ved de store arbejdspladser, hvor de ved, de kan lukkes. I startfasen er der fokus på sikkerhed. Men niveauet falder, når der opstår forsinkelse i byggeprocessen i forhold til afdelingen. SPØRGSMÅL 2: HVAD ER DU MEST UTILFREDS MED I FORHOLD TIL SIKKERHEDEN PÅ ARBEJDSPLADSEN? Det største problem er ubetinget tunge løft (59 procent). Dernæst kommer risiko for snubleskader (27 procent). Som nummer tre kommer: Jeg bliver ikke hørt, hvis jeg påpeger fejl på sikkerheden (17 procent). Vi har mange tunge løft. Der er risiko for snubleskader på grund af rod. Stilladset er ikke i orden. Elkabler ligger på kørevej og i vand. Vi har ikke det nødvendige sikkerhedsudstyr/ tekniske hjælpemidler. Jeg bliver ikke hørt, hvis jeg påpeger fejl på sikkerheden. Jeg kender ikke min arbejdsmiljørepræsentant. Der er ikke valgt en arbejdsmiljørepræsentant. 59% 22% 11% 10% 15% 17% 14% 14% 0% 25% 50% 75% 100% 5

6 Byggemøder uden svende virker ikke. Meget mere kommunikation mellem håndværker og byggeledelse ville spare mange spildtimer. Jeg ved nærmest ikke, om jeg skal tage tøj på til at være ude eller inde. Når man påpeger, at opgaven ikke er klar, fordi elektrikeren ikke er færdig, får man at vide, at det ikke er vores problem. Hvis man fik tegninger og mål, ville det gøre alting meget nemmere. SPØRGSMÅL 3: HVAD ER DU MEST UTILFREDS MED I FORHOLD TIL KOMMUNIKATIONEN PÅ ARBEJDSPLADSEN? Her angiver medlemmerne to hovedproblemer: Min arbejdsgiver informerer meget lidt (47 procent). Dårlig kommunikation med bygherre, arkitekt, projektleder, ingeniører (44 procent). Min arbejdsgiver informerer meget lidt. De enkelte faggrupper taler ikke ret meget sammen. Min formand/sjakbajs informerer meget lidt. Jeg taler ikke med mine kolleger om planlægning af projektet. Vi arbejder efter for gamle tegninger. Dårlig kommunikation med bygherre, arkitekt, projektleder, ingeniører. 47% 23% 19% 8% 15% 44% 0% 25% 50% 75% 100% 6

7 Det er oftest nemmest, hvis vi selv har mulighed for planlægning. Så glider det nemmest mellem faggrupperne. Mester bestemmer, og derfor kan det også være svært at planlægge dagen. Generelt mangler der know-how. Virkelig mange fejl begås grundet manglende viden om konkrete valg i processen. Og det er blevet værre de sidste 10 år. Der bør være obligatorisk sjakbajsmøde med de implicerede aktører. Byggemøder med alle faggrupper i starten af byggeriet er guld værd for alle sammen. SPØRGSMÅL 4: HVAD ER DU MEST UTILFREDS MED I FORHOLD TIL INVOLVERINGEN? Det er tydeligt, at medarbejderne ønsker indflydelse. 46 procent svarer, at de ikke deltager på byggemødet. 36 procent mangler relevant information for at kunne udføre opgaven. 25 procent angiver, at de mangler opdaterede tegninger. Vi har ikke mulighed for at planlægge selv. Vi mangler relevant information for at kunne planlægge arbejdet. Vi mangler opdaterede tegninger over projektet. Vi bliver ikke hørt, hvis vi kommer med idéer og forslag. Vi deltager ikke i byggemøder. Vi mangler uddannelse for at kunne planlægge. 19% 36% 25% 20% 46% 15% 0% 25% 50% 75% 100% 7

8 SPØRGSMÅL 5: OM LØN OG AKKORD Dette spørgsmål er bygget op på en anden måde. Her skal medlemmerne blandt andet angive, om de arbejder på akkord eller fast timeløn, samt om de ønsker at arbejde på akkord. Tre ud af fire arbejder på fast timeløn (74 procent). 69 procent har ikke en bonusordning. Akkord er ikke et stort ønske, viser undersøgelsen. Der er dog flere, som ønsker at arbejde på akkord (25 procent), end der rent faktisk arbejder på akkord (17 procent). Der er 17 procent, som af og til arbejder på akkord. Og 20 procent angiver, at de gerne af og til vil arbejde på akkord. Arbejder du på akkord? Arbejder du på fast timeløn? Har du en bonusordning? Foretrækker du at arbejde på akkord? Ønsker din arbejdsgiver, at du arbejder på akkord? Har din arbejdsplads haft en opmåler fra 3F til at opmåle akkord? 17% 17% 65% 74% 15% 10% 14% 11% 69% 6% 25% 20% 44% 10% 18% 13% 52% 17% 17% 5% 54% 24% 0% 25% 50% 75% 100% Ja Ja, af og til Nej Ved ikke SPØRGSMÅL 6: MENER DU, AT SIKKERHEDEN BLIVER RINGERE AF AT GÅ PÅ AKKORD? Svarene om sikkerhed i forhold til akkord viser, at det ikke er sikkerheden, der anses at være et problem. 39 procent siger, at sikkerheden ikke bliver ringere på akkord, og 31 procent siger, at der ikke er nogen forskel på sikkerheden i forhold til fastløn og akkord. Ni procent siger, at sikkerheden bliver bedre ved akkord. Mener du, at sikkerheden bliver ringere af at gå på akkord? Ja Nej Nej, sikkerheden bliver tværtimod bedre Der er ingen forskel Ved ikke 19% 39% 9% 31% 2% 0% 25% 50% 75% 100% 8

9 Akkordarbejde er et problem i forhold til de mange renoveringsopgaver, og måske skulle man lave en særlig akkordindsats på renoveringsopgaver. Akkord er lig med byggesjusk. Akkordarbejde får ofte tidsplanen til at holde, for så er der en gevinst i at give den en ekstra skalle. Jeg kan godt lide akkord, da jeg synes, det giver mere frihed og indflydelse. Når man alligevel er på arbejde sammen, kan man ligeså godt arbejde på akkord og tjent de ekstra penge. Akkordarbejde giver dårlig stemning. Små opgaver er svære at få opmålt. For få opmålere i 3F. De har ikke tid til at hjælpe ordentligt med store projekter. Har aldrig arbejdet på akkord, men kunne forestille mig, at jeg vil tjene mere på akkord. Vi er steget 30 procent i løn, efter at 3F har målt vores akkord op. Jeg kan selv måle min akkord, da jeg har været på kursus. 9

10 OM DIG SELV ER DU SVEND, LÆRLING, UFAGLÆRT? 60 procent af respondenterne er svende, 26 procent er ufaglærte, og 14 procent er lærlinge. HAR DU ET TILLIDSHVERV? Medlemmerne blev bedt om at angive, om de havde et tillidshverv. Fem procent er tillidsrepræsentanter, og syv procent er arbejdsmiljørepræsentanter. HVOR MANGE ÅR HAR DU VÆRET I FAGET OG I FIRMAET? Næsten halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen (48 procent) har været i faget i 20 år eller mere. HVOR MANGE ANSATTE ER DER PÅ DIN ARBEJDSPLADS? Der er flest, som arbejder i virksomheder med mere end 50 ansatte. Men også de små virksomheder på under 10 medarbejdere er godt repræsenteret. DET VISTE UNDERSØGELSEN OGSÅ Efter hvert spørgsmål har medlemmerne haft mulighed for at skrive kommentarer til det pågældende emne, og det har rigtig mange benyttet sig af. Vi har derfor fået en lang række kommentarer som supplement til de statistiske data. Nogle af dem er taget med i rapporten. Det er værd at bemærke, at mange er glade for deres arbejdsplads. Det skriver de i kommentarfeltet. Det er også værd at bemærke, at der er en række kommentarer, som henvender sig direkte til 3F. En del er positive, men de fleste handler om, at 3F kan gøre det bedre. På næste side er en oversigt over kommentarer fra medlemmerne, som er direkte rettet mod 3F. De fleste kommentarer handler om akkord. Samtlige udsagn fra undersøgelsen er samlet i et selvstændigt hæfte. (varenummer ) 10

11 POSITIV OMTALE AF 3F Det var som det vilde vesten, da jeg kom, men der tages nu virkelig hånd i hanke om det. Det vil sige sikkerheden. 3F Aabenraa har styr på det. Vi er steget 30 procent i løn, efter 3F har målt vores akkord op. Kan selv måle min akkord, da jeg har været på kursus hos jer. Det gør vi selv, og tit har vi brugt 3F opmåleren. Har også været på opmålerkursus. Måske en god idé med en opmåling af akkord. God backup fra opmåler. Vil gerne vide mere om akkord og bonus. Hvor meget tid er der til de enkelte projekter, og er de realistiske? Vil gerne have mere information fra fagforeningen om, hvornår der er møder/kurser om akkord, så man kommer bedre ind i tingene, da man ikke får denne viden fra arbejdspladsen. Vi udnytter Bjarne opmålers tid, men bruger ikke hans priser i sidste ende. Det ender med slum eller lignende. MINDRE POSITIV OMTALE AF 3F Jeg har prøvet at få målt noget arbejde op to gange af fagforeningens opmålere. Begge gange med det resultat, at opmålerne ikke kunne måle det op, og vi blev opfordret til kan I ikke finde ud af et eller andet med mester?. Dette var svært utilfredsstillende, da vi jo udmærket er vidende om, at vi er med til at betale jeres løn, men at I ikke er i stand til at hjælpe os i de pågældende situationer. 3F har ikke fornøden viden omkring opmåling og udregning af facadearbejde. Flere har forsøgt at få hjælp, men det er ikke lykkedes. For få opmålere i 3F. De har ikke tid til at hjælpe med store projekter. Opmåling er blevet for dårlig fra 3F s side. Det er ikke muligt at arbejde på akkord og tjene penge, fordi 3F ikke kan forhandle bedre priser med arbejdsgiverne. Arbejdsgiver har ikke været villig til at møde vores krav til akkord, og vi er derfor blevet enige om at arbejde på timeløn. Generelt oplever jeg, at Lolland Falster ikke har de store muligheder for at arbejde på akkord, hvor indtjeningen står mål med risikoen. Dermed bliver timeløn valgt. Til tider fordi arbejdsgiveren ikke vil honorere de priser, som er udstukket i priskuranten, andre gange fordi priskuranten er outdated og simpelthen ikke kan oppebære en attraktiv akkordsum. Vi bruger aldrig opmåleren, da prislisten ikke er tidssvarende. Mangler opmålere indenfor teknisk isolering. 3F akkord opmålinger er for lave, der kan ikke tjenes penge på tømrer opmåling. 3F vil aldrig kunne finde ud af at opmåle et stillads for os. 11

12 Varenr.: 2173 Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade København V Tlf.: