GUIDE TIL OPSTART AF

GUIDE TIL OPSTART AF FAMILIESPEJD Side 1

1 Guide til opstart af familiespejd... 4 2 Formålet med familiespejdere... 5 2.1 Gode familieaktiviteter... 5 2.2 Flere spejdere... 5 2.3 Bedre image... 5 2.4 Flere ledere... 5 3 God forberedelse... 6 3.1 Tid og sted... 6 3.1.1 Hvor ofte... 6 3.1.2 Hvornår og hvor længe... 6 3.1.3 Hvor... 7 3.2 Hvem skal være ledere... 7 3.2.1 Vi mangler en leder... 7 3.3 De første spejdere... 8 3.4 Aldersgruppen... 8 3.5 Bedsteforældre... 8 3.6 Uniformen... 8 3.7 Velkomstbrev... 8 3.8 Indkøb af materiel... 9 3.9 Deltagelse i fælles aktiviteter i gruppen... 9 3.10 Hvad skal kontingentet være?... 9 3.11 Børneattest... 9 4 Markedsføring... 10 4.1 Foto... 10 4.2 Reklamer / foldere... 10 4.3 Presseomtale og annoncer... 11 4.4 Udtalelser fra glade forældre... 11 4.5 Eksempel på medieplan... 11 4.6 Eksempler på annoncer... 12 5 Lederrekruttering... 13 5.1 Udvælg de rigtige... 13 5.2 Fravalg er vigtige... 13 6 Hvad er attraktive aktiviteter for familiespejdere... 13 6.1 Regler hos familiespejderne... 14 6.1.1 Kniven... 14 6.1.2 Bålstedet... 15 7 Eksempel på Familiespejd aktivitet... 15 8 Aktivitetsmærker... 16 8.1 Krible Krable... 17 8.2 Haletudsemærket... 24 8.3 Kniv- bål- knob- mærket... 27 8.4 Høstmærket... 33 8.5 Skovens dyr... 40 8.6 Supplerende bålaktiviteter... 47 8.6.1 Reglerne omkring bålet... 47 9 Kend din familiespejder... 52 Side 2

9.1 Familiespejderen... 52 9.2 Familiespejderforælderen... 52 9.2.1 Forældre med på lejr... 53 10 Spejdermetoden for familiespejdere... 53 10.1 Oplevelser... 53 10.2 Learning by doing... 54 10.3 Patruljeliv... 54 10.4 Friluftliv... 54 10.5 Værdier... 54 10.6 Medbestemmelse og ansvarlighed... 54 10.7 Aktiviteter og færdigheder... 54 10.8 Samfundsliv... 55 11 Spejderloven... 55 11.1 At værne om naturen... 55 11.2 At være en god kammerat... 55 11.3 At være hensynsfuld og hjælpe andre... 55 12 Deltag i netværk find mere info... 55 13 Bilag... 55 13.1 Bålgryde... 55 13.2 Eksempler på pressemeddelelser... 57 13.3 Velkomstbrev til nye Familiespejdere... 58 13.4 Udtalelser fra forældre... 58 13.5 Eksempler på markedsføring... 59 13.6 Forældre med på lejr... 60 13.7 Plancher med billedlotteri... 61 13.8 Eventyret om den lille mus... 61 Side 3

1 Guide til opstart af familiespejd Familiespejd er nyt for mange. Men vi har samlet 10 års erfaringer med Familiespejd sammen, og det er blevet til denne guide, til jer der vil starte familiespejd op. Med familiespejd kan I give børn på 3-6 år spændende og udfordrende spejderoplevelser, hvor børnene er aktive i naturen. Og det er oplevelser, som børnene får sammen med deres familier. Familiespejd kan give jeres spejdergruppe mange nye spejdere og det er spejdere, der allerede ved noget om at være spejdere! Det er en stor fordel hos mikrospejderne, hvis lederne får spejdere op, der har lavet bål, sovet i telt og været sammen med de øvrige spejdere på gruppeture. Familiespejd kan også give flere nye ledere til gruppen, hvis man arbejder målrettet med det. De forældre der er med til familiespejd, er som regel forældre, der godt kan lide at være aktive i naturen og som kan lide at være sammen med børn. Forældrene deltager sammen med deres børn i alle aktiviteter. Både i familiespejdernes egne aktiviteter, men også i gruppens fælles arrangementer, som fx gruppesommerlejr, gruppeweekend og fælles sommerafslutning. Her lærer forældrene lederne i de øvrige afdelinger at kende og omvendt. Og så er det relativt let at få de forældre til at fortsætte som ledere hos mikrospejderne, når deres børn skal rykke op. I hæftet har vi samlet information om, hvad man skal være opmærksom på, inden man starter en Familiespejdafdeling op. Vi fortæller om erfaringer både de gode og de mindre gode omkring de daglige aktiviteter, om fire aktivitetsmærker, om uniformen og om deltagelse i gruppens øvrige aktiviteter og vi giver et praktisk eksempel på et treårigt program for en familiespejderafdeling. Da Familiespejd er ret nyt i DDS, er arbejdsstoffet i denne guide endnu ikke blevet en integreret del af de øvrige grenes program, med fælles design i aktivitetsmærker etc. Dette vil ske, i forbindelse med den næste programrevision. Side 4

2 Formålet med familiespejdere Der er flere formål med familiespejd og familiespejdere er RIGTIGE spejdere. Det er stolte af deres tørklæde og de fortæller alt og alle, at de er spejdere. 2.1 Gode familieaktiviteter Formålet er, at tilbyder spændende aktiviteter til børn, hvor de sammen med deres forældre kan få en masse rigtig gode spejderoplevelser, ude i naturen. Familierne møder andre familier med børn i samme aldersgruppe, og de mødes om de fælles (spejder)værdier, der er i spejderverdenen. 2.2 Flere spejdere Formålet er også at sikre stor tilgang af nye spejdere fra Familiespejd, til de ældre afdelinger. Konceptet for Familiespejd tiltaler rigtig mange børnefamilier, der gerne vil være aktive i naturen sammen med deres børn. Børnene bliver ved som spejdere, i rigtig mange år også helt op til troppen. Fra den første årgang familiespejdere fra 2002, rykkede 11 spejdere op til troppen i 2012. Det kræver selvfølgelig også en stor indsats i de øvrige afdelinger, men der er intet der tyder på, at børn kun er spejdere i fx fire år og de derfor stopper tidligere, jo tidligere de melder sig ind. 2.3 Bedre image Det har altid været svært for os som spejdere, at forklare vores potentielle kunder (altså forældre til børn, vi gerne vil have som spejdere), hvad det egentlig er, vi gør som spejdere. Mange oplever desværre kun os spejdere, når vi sælger lodsedler og deler telefonbøger ud. Men med familiespejd, er vi hver anden uge sammen med en masse forældre, som vi kan tale med og fortælle om vores værdier, patruljesystemet, det at klare sig selv, om fællesskabet m.v. Vi inviterer selvfølgelig også familiespejderne med til vores gruppeweekend og her oplever de også, hvilke spændende aktiviteter, de ældre spejdere er i gang med - og forældrene oplever en sommeraften ved lejrbålet, sammen med lederne. Det betyder, at forældrene oplever det EGENTLIGE spejderarbejde - og det er tusinde gange bedre, end alverdens reklamekampagner, med opslag på skolen eller biblioteket. 2.4 Flere ledere Når vi som ledere går sammen med forældrene fx hver anden søndag og på de fælles gruppeaktiviteter, så får vi et rigtigt indtryk af dem. Vi oplever, hvem der er gode som ledere, hvem der er aktive og gode til at inddrage alle børnene - og ikke kun har fokus på deres egne børn. Side 5

Når deres barn så fylder 6 år, tilbyder vi, at de kan blive ledere hos mikrospejderne - og dermed får vi en stor indgang af nye kvalificerede ledere, som vi kender - og som kender os. 3 God forberedelse Med god forberedelse, har du sikret dig et godt fundament til succes! Hvis I vil starte familiespejder op i august, er det en rigtig god idé at begynde forberedelserne i april eller maj. I skal bl.a. have afklaret: - - - - - - - - - Tid og sted for vores aktiviteter Hvem skal være ledere? De første spejdere hvordan får vi dem? Hvilken aldersgruppe vil vi have? Markedsføring Uniform hvordan vil vi gøre det? Skal familiespejdere med på gruppearrangementer? Er der specielt materiel vi skal indkøbe? Hvad skal kontingentet være? Som inspiration til jeres snak i gruppeledelsen om disse emner, kan I se nogle erfaringer fra andre grupper herunder. 3.1 Tid og sted Det har stor betydning for jeres succes, hvor og hvornår I planlægger jeres familiespejderaktiviteter. Generelt bør I spørge jer selv Hvor og hvornår skal vi mødes, for at skabe det bedste spejderarbejde, som vi er i stand til? Jo bedre rammer I har, jo lettere er det for jer at tilbyde fantastiske aktiviteter og jo lettere er det for jer, at få både spejdere og ledere. 3.1.1 Hvor ofte En af de erfaringer som flere grupper har gjort er, at én gang om måneden er for lidt. Spejderne kan ikke rigtig huske hinanden fra gang til gang slet ikke, hvis de har været fraværende en enkelt gang. På den anden side er det også erfaringen, at hvis man mødes hver uge, så bliver det for meget for mange småbørnefamilier, så de fleste familiespejderafdelinger har valgt at mødes hver anden uge. 3.1.2 Hvornår og hvor længe Aftener er ikke gode, da spejdere i denne målgruppe går tidligt i seng og hverdagseftermiddage er heller ikke gode, da forældrene ofte arbejder. Så er der lørdag og søndag tilbage. Her har der været en del forskellige forsøg i grupperne med familiespejd. Lørdag eftermiddag har vist sig at være et ok tidspunkt, men søndag formiddag kl. 10.00 til 12.00, synes at være det mest populære tidspunkt. OBS Der er dog grupper, der har gode erfaringer med at mødes en hverdag kl. 16.30 til 18.00, med en uges interval, men de fleste har valgt hver anden søndag. Side 6

Selvom søndag formiddag kan virke som et underligt tidspunkt at have spejderaktiviteter på, så skal du huske, at der har småbørnefamilie alligevel været oppe i tre timer :- ), og ved 12- tiden, er det ved at være tid til middagslur for de mindste familiespejdere. 3.1.3 Hvor Spejdere skal være ude året rundt. Det gælder også familiespejderne. Find et lækkert naturområde, hvor I vil have jeres familiespejderaktiviteter. Måske kan I bruge området ved jeres hytte, men pas på med IKKE at være inde i hytten. Brug den kun til toilet og materiel. Familiespejdere og deres forældre kan sagtens være ude hele året og I vænner dem til at opleve naturen på alle årstider. Hvis jeres normale mødested ikke er en spejderhytte med en naturgrund udenom, så er det vigtigt, at I finder et natursted i området, hvor I mødes. Det kunne være på ved stranden, i parken, i en nærliggende skov eller tilsvarende. I skal ikke være bange for, at forældrene skal køre 3-4 km. Hvis I har et godt tilbud, kører forældrene gerne både 5, 10 og endda 20 km, for at give deres børn jeres fantastiske tilbud. Hvis I derimod lægger det i nogle kedelige rammer som dog ligger tæt på boligerne så kan I ikke tiltrække ret mange familier. 3.2 Hvem skal være ledere En meget vigtig rolle for familiespejderlederen (se 2.4) er, at udse de kommende ledere blandt forældrene. Derfor er det også vigtigt, at én af lederne er en af gruppens mere erfarne ledere, der ved hvilke typer ledere gruppen ønsker forældre, som passer ind i lederteamet i bl.a. mikrospejder afdelingen. Der bør altid være mere end én leder hos familiespejderne, så den anden leder kan med fordel være en af forældrene og/eller en ældre spejder. 3.2.1 Vi mangler en leder Familiespejd kan blive jeres vigtigste kilde til nye ledere (hvis I fokuserer på det), og familiespejd kan også blive jeres vigtigste kilde, til nye medlemmer. Derfor er det også vigtigere, at I har en familiespejd leder, end I har fx en juniorspejderleder eller en tropsleder i en afdeling med 4-6 spejdere. Så hvis I har en juniorleder i en afdeling med 5 juniorspejdere, så kan det være en fremsynet og modig beslutning, af lukke juniorafdelingen og flytte juniorlederen til familiespejd. Dette forudsætter selvfølgelig, at juniorlederen kan og vil det hjælper ikke noget at tvinge noget til at påtage sig et lederjob, de ikke er motiverede til. Dette kan virke lidt kontroversielt, men omvendt er det en meget fornuftig ledelsesmæssig beslutning/prioritering. Herefter kan I bygge gruppen op nedefra og efter 4-5 år, har I igen en juniorafdeling, denne gang med bådeflere ledere og flere børn. Side 7

3.3 De første spejdere Det er en fordel, at der blandt de første forældre er nogle ressourcestærke forældre imellem, da de kan være med til at bidrage med ideer, hjælp og ressourcer i forbindelse med jeres udvikling af konceptet. For at finde potentielle forældre, kan I fx kigge tilbage i medlemslisterne, for at finde tidligere spejdere og ledere, der nu har børn på 3-5 år. Denne type forældre vil også være mere tilbøjelige til at være ledere hos familiespejderne eller fortsætte som ledere, når deres børn fylder 6 år. 3.4 Aldersgruppen Aktiviteterne er målrettet de 3-6- årige, men søskende kan deltage. Er børnene under 3 år vil de typisk ikke få stort nok udbytte til to timers aktivitet, men søskende under 3 år kan godt være med selvom de sover den ene time. Ældre søskende kan I også godt vælge at have med. Det går for det meste godt, og det kan være afgørende for, at hele familien kommer af sted. Hvis I så lægger mikrospejder- afdelingens aktiviteter (møder) samtidigt med familiespejd, ja så er der jo et naturligt sted, hvor de større søskende kan være. I skal dog være opmærksom på, at de større søskende ikke kommer til at fylde for meget. Hvis I fx har træklatring på programmet, så er det først familiespejderne der klatrer, og derefter kan der evt. være tid til de ældre søskende. Det må ikke være den anden vej rundt. 3.5 Bedsteforældre Flere bedsteforældre har faktisk tilmeldt deres børnebørn til Familiespejd, og så er det noget de har sammen. Det kan I også bruge i markedsføringen, som en mulighed. 3.6 Uniformen I bør beslutte, hvordan I vil benytte uniformen hos familiespejderne. Måske vil I blot sige, at alle spejderne skal have jeres tørklæde og de kan købe en uniform eller T- shirt, hvis de får lyst til dette. Tørklædet bør dog være minimum, da det signalerer, at de ER spejdere, og så har de et sted til deres aktivitetsmærker. Det er vores erfaring, at mange køber en spejder- softshell, samt en T- shirt eller uniform, indenfor det første år. 3.7 Velkomstbrev Når I har fået en ny spejder, er det vigtigt at de føler sig velkomne og at I giver et godt indtryk. En god måde at gøre det på er, at sende et velkomstbrev til de nye Familiespejdere. Skriv en velkomst til barn og forældre, send et kort med over vejen til hytten (den er ofte svær at finde), send en DDS nøglering eller anden lille gave, send et eksemplar af SpejderSnus med eller hvad I nu synes er relevant. Hvis I har en årsrapport med gode billeder og positive udtalelser fra jeres forældre om, at det bare er super godt at være spejdere i jeres gruppe, så skal den selvfølgelig også vedlægges. I bør også overveje at vedlægge et tørklæde i velkomstbrevet, så det nye barn allerede første dag, føler sig om en del af Familiespejderne. Side 8

Husk også at skrive om jeres hjemmeside i velkomstbrevet, at fortælle at programmet altid kan findes på hjemmesiden, at tilmeldinger og betaling til ture m.v. sker her osv. Se eksempel på velkomstbrev i bilaget afsnit 13.3. 3.8 Indkøb af materiel I behøver ikke så meget specielt materiel til familiespejderne, men her er nogle gode ideer: Små knive 25 stk. så der er én til hver Små stegepander (til pandekager, omelet m.v.) 12 stk. så der max er to spejdere per pande Støbejernsgryde med sand (til at bage brød, pizzaer m.v.) Opslagsbøger med billeder eller tegninger, fx Smådyr i skoven Bestemmelsesduge En æske med 25 lupper og hvide plastkar, til at lægge smådyr m.v. Små gennemsigtige plastbeholdere, til indsamling af smådyr Men hurtigt kan I få brug for mere udstyr, til andre spændende aktiviteter, fx: Waders når I skal finde smådyr i vandet ved stranden Redningsveste til waders (når spejderen vælter i vandet, kan benene let flyde med waders på, og så synker hovedet, hvis man ikke har redningsvest på). I forbindelse med opstart af Familiespejd, er der en lang række muligheder for at søge fonde m.v. om økonomisk støtte, bl.a. til indkøb af materiel. Spørg jeres division, om de kan rådgive jer, eller hør korpsets konsulenter. 3.9 Deltagelse i fælles aktiviteter i gruppen Familiespejderne er spejdere lige som gruppens øvrige spejdere. Så de deltager selvfølgelig i gruppeturen, gruppesommerlejren, Blå Sommer eller hvad I nu har af fælles aktiviteter i gruppen. Men, som med de øvrige afdelinger, er aktiviteterne tilpasset deres aldersgruppe. Fx kan familiespejderne deltage med 1-3 overnatninger på Blå Sommer eller de kan gå 5 km mens de større spejdere vandrer 10, 30 eller 100 km. 3.10Hvad skal kontingentet være? I skal beslutte hvad kontingentet skal være. Da det er spejderen (barnet), der bliver medlem og som bliver registreret i Blåt Medlem, er det naturligt, at opkræve kontingent per barn. Forældrene er så bare med. På ture, kan forældre fint betale for at deltage. Det kan være en fordel, at have et årligt kontingent på fx 600 kr. per barn, og så opkræve dette om sommeren. Det betyder, at når forældrene skal forny medlemskabet, er det om sommeren hvor vejret er perfekt og hvor de fleste familier er mest aktive udenfor. Hvis I har opkrævning 1. januar kan det give flere udmeldelser, da vejre er lidt koldere og mørkere end ellers, og nogle vil være tilbøjelige til ikke at fortsætte medlemskabet, selvom de egentlig gerne vil være med fra marts. 3.11Børneattest Forældrene behøver ikke udfylde en børneattest, når de deltager som forældre sammen med deres børn, men vær opmærksom på, at de hurtigt kan deltage på så mange gruppeture m.v. at det bliver aktuelt. Side 9

Det er heldigvis ikke et problem, tværtimod er langt de fleste glade for, at vi har så stort fokus på dette. 4 Markedsføring Markedsføring er rigtig vigtig. Med god og løbende markedsføring får I alle de familiespejdere, som I ønsker. Så er det op til jeres kvalitet, at holde på dem! Jeres markedsføring kan med fordel fokusere på Børn fysisk aktive i naturen, Fælles oplevelser i børnefamilien og Forældre får NETVÆRK med andre småbørnefamilier. Hvis I bygger jeres markedsføring op omkring disse emner, rammer I rigtig godt ned i både tidsånden og i mange forældres ønsker for deres børn. for selvom det hele jo drejer sig om børnenes behov og ønsker, så er det jo forældrene, der træffer beslutningerne. Se eksempler i bilagene afsnit 13.2. Gode steder at markedsføre familiespejd er: Opslag på skoler Give spejdere info med hjem (til mindre søskende) Info til de lokale Sct. Georgsgilder (1-2 til hver, til deres børn, der kan tage DERES børn med, eller de kan selv tage deres børnebørn med) Indslag i den lokale radio Opslag på institutioner Omtale i lokalaviser 13.2 Uddeling af folder til dagplejerne Opslag hos fx McDonald s (mange børnefamilier) Plakater i supermarkeder m.v. Sende materiale til tidligere spejdere/ledere, der nu har 3-6- årige børn Skilt ved jeres hytte inkl. kontaktoplysninger I forbindelse med opstart (eller relancering) af Familiespejd i jeres gruppe, skal I ikke blot vælge nogle af ovenstående - men vælge (næsten) alle sammen på én gang. Det giver rigtig god opmærksomhed, at man vedvarende ser jeres gruppes navn sammen med Familiespejd. Lav en medieplan 4.5, hvor I er massivt ude 2-4 uger før opstart, og hvor I løbende bliver omtalt en gang om måneden efterfølgende, fordelt på forskellige medier (fx august i ugeavisen, september i lokalradioen, oktober opslag med flotte foto på biblioteket etc.). 4.1 Foto Husk at tage billeder af jeres Familiespejderaktiviteter og læg dem på hjemmeside og/eller Facebook, så kan venner, familie og bedsteforældre se, hvad I laver, og jeres familier kan kigge på dem når de kommer hjem. Det er vigtigt, at I viser, at I er en aktiv gruppe overfor jeres medlemmer, men bestemt også overfor politikere, investorer og potentielle ledere og forældre. 4.2 Reklamer / foldere Erfaringsmæssigt giver det rigtig godt, at lægge foldere i børnehaverne, på McDonald s og på det lokale børnebibliotek. I kan også give reklamer til jeres mikrospejdere, da de ofte har yngre søskende. Side 10

Når I er kommet i gang, kan I også bede forældrene til familiespejderne uddele foldere i deres børnehave, til venner m.fl. Til gengæld har husstandsomdelinger med samme budskaber ikke haft den store effekt. 4.3 Presseomtale og annoncer Det er også vigtigt at fortælle aviser og (lokal)radioen om jeres aktiviteter. Planlæg fx I hver tredje måned sender en historie til pressen suppleret med en annonce en gang om året. Spørg i divisionen, om de kan hjælpe med at formulere nogle gode pressemeddelelser, eller spørg korpsets konsulenter, hvis I ønsker inspiration. Nogle gode råd til jeres pressemeddeleler: 4.4 Kun positiv omtale skriv de gode historier! Nøgleord som I med fordel kan have med i pressemeddelelserne: o Udvikling vi udvikler børn og unge o Natur vi er altid fysisk aktive ude i naturen, vi får børn væk fra computerne og ud i naturen o Familier vi giver familier et tilbud om aktiviteter, hvor de kan være SAMMEN med deres børn o Børn vi giver børn fantastiske oplevelser o Frivillige vi er alle frivillige o Patruljesystemet brug ikke ordet patruljesystem men fortæl om ideerne bag, fx at I laver aktiviteter hvor alle børnene opleder at de værdifulde og har noget at byde ind med Fy- ord: Lodsedler, ledermangel, pengemangel! Dette er IKKE god PR så lad være med at skrive om disse! Tal, rekorder, datoer er ofte noget en journalist synes er interessant at skrive om (det kommer i hvert fald ofte i trykken). Udtalelser fra glade forældre Når I er kommet godt i gang og har fået de første rigtig positive forældre, så spørg dem, om de vil skrive nogle linjer om dét af være familiespejder i jeres gruppe. Brug udtalelserne på jeres hjemmeside, på jeres Facebookside, i pressemeddeleler, i jeres årsrapport m.v. 13.4 4.5 Eksempel på medieplan Juni Tag en beslutning om, at deltage i Naturens Dag 1 med jeres Familiespejd til september. Hvis I holder Skt. Hans i byen, så benyt lejligheden til at markedsføre jeres Familiespejd. Det kunne fx være 1 www.naturensdag.dk Side 11

ved at uddele gratis postkort, hvor der på den ene side er en konkurrence, hvor man kan vinde nogle (sponserede) gaver, samt et års medlemskab til Familiespejd. På bagsiden af postkortet er reklame for jeres Familiespejd. Modtagerne skal ind på jeres hjemmeside for at se, om de har vundet og her står der selvfølgelig en masse spændende om jeres Familiespejd på forsiden! I pressemeddelelsen, som I sender om jeres Skt. Hans arrangement, fortæller I også, at man kan vinde et års Familiespejd medlemskab og I fortæller kort om, hvad Familiespejd egentlig er. Juli I uddeler foldere om jeres opstart af Familiespejd til børnehaver, egne spejdere (med henblik på mindre søskende), tidligere spejdere/ledere, Sct. Georgsgilder (børnebørn) og hvem I ellers kan finde. I sætter plakater op på biblioteket, Brugsen og hvor I ellers kan komme til det. Opsæt jeres hjemmeside, så man kan tilmelde sig Familiespejd online og hav link til det fra FORSIDEN. Det skal være nemt at finde! August 1-2 uger før opstart: I sender pressemeddelelse ud om, at nu kan man tilmelde sig Familiespejd, at man kan komme forbi den x/8 og se hvad det er, at der kun er 20 ledige pladser (!!), at man kan tilmelde sig på dagen (husk at medbringe mindst 20 indmeldelsesblanketter). 1-2 uger før opstart: Sæt annonce i den lokale avis om, at alle børnefamilier (3-6 år) kan komme forbi den x/8 og se hvad Familiespejd er, at der kun er 20 ledige pladser (!!), at man kan tilmelde sig på dagen etc. I sender en kopi til de lokale politikere og fortæller, at der i deres lokalområde nu er kommet et nyt spændende initiativ. Sidst i august: Pressemeddelelse om den succes I havde i skoven, med de mange nye Familiespejdere, at forældre og børn havde en hyggelig dag, hvor de etc. September Send pressemeddelelse om, at alle børnefamilier (3-6 år) er velkomne til at deltage i Naturens Dag sammen med Familiespejderne (husk at medbringe indmeldelsesblanketter). Afslut dagen med at sende en pressemeddelelse om, at Naturens Dag var en succes hos xxx- spejderne, at I lavede, at børn og forældre var vildt begejstrede og at I fik x nye medlemmer, og at der nu kun er 3 pladser tilbage (hvis ikke I har udsolgt så skriver I om ventelisten ) Oktober Efter efterårsferien fortæller I, at efter blot tre måneder, har I fået 20 (eller hvad tallet nu er) nye Familiespejdere, der sammen med deres forældre bare er SÅ glade. Gentag igen, at Familiespejd er spændende aktiviteter for hele familien, hvor man er sammen med sine børn (!), er fysisk aktive (!) og ude i naturen (!). Skriv evt. også, at mange forældre med mindre børn savner netværk med andre småbørnsfamilier, og det kan man få hos xxxx- spejdernes Familiespejd. 4.6 Eksempler på annoncer Du kan finde eksempler på annoncer m.v. i bilagene til denne guide 0 Side 12

5 Lederrekruttering Mange familiespejderforældre hygger sig rigtig godt sammen med deres egne børn, de andre børn og de andre forældre. Og når de har været med på både familiespejderovernatning og på jeres gruppeture med overnatning, har de også fået et rigtig godt forhold til flere af gruppens andre ledere. Det er derfor helt naturligt at tilbyde dem, at de kan blive ledere hos mikrospejderne, når deres børn skal rykke op. Måske er der endda to eller tre forældre, som I vurderer har det specielt godt sammen, som I kontakter som en samlet gruppe. 5.1 Udvælg de rigtige Familiespejderlederen har et meget vigtigt job, med at udvælge de forældre, som skal tilbydes at blive familiespejdledere eller mikrospejderledere. Vælg forældre, som I mener vil fungerer sammen med resten af ledergruppen, og vælg forældre, der viser initiativ, inddrager andre børn end kun deres egne i aktiviteter etc. 5.2 Fravalg er vigtige Det er også vigtigt at vælge fra. Der er forældre, som I ikke vil have som ledere, fx forældre der ikke vil kunne fungere optimalt med den øvrige ledergruppe, forældre der kun fokuserer på eget barn, eller på egne interesser. Derfor er det også vigtigt, at I ikke bare spørger ud i forsamlingen, om der er nogen der vil være ledere. Så kan der ske det, at de forkerte stiller op, og så kan I endda risikere, at de interessante forældre ikke stiller op, når de ser, hvem der ellers melder sig. Det er jer der skal styre processen med, hvem der bliver ledere hos jer. 6 Hvad er attraktive aktiviteter for familiespejdere Attraktive aktiviteter for familiespejdere koncentrerer sig om: - - - Friluftsliv, med naturen som ramme Fysisk aktivitet Udfordringer Som den eneste gren hos DDS, er forældrene en naturlig del af aktiviteterne, da de altid er med deres børn til spejder. Lederen planlægger aktiviteterne, men kan selvfølgelig trække på forældrenes ressourcer, når de er samlet. Attraktive aktiviteter, som udvikler familiespejderen Aktiviteter med familiespejderen kan med fordel være kortere aktiviteter på 10-20 minutter, da familiespejderne har svært ved at koncentrere sig så længe om det samme. En god ide er, at have flere små aktiviteter samtidigt, som de frit kan gå rundt imellem. Lidt ligesom et stjerneløb, men mere frit organiseret. Selvom spejderne er 3-6 år, kan de stadig klare mange spejderaktiviteter. Ud over bål, finde insekter og blade så kan de også klatre i træer med klatreseler og klatretov, de kan være med til at dissekere en fasan og se hvad maven indeholder og de kan sove i telt på gruppeturen. I skal selvfølgelig altid være udendørs. Familiespejdere vil have fysiske aktiviteter, i rammer hvor de kan undersøge, røre ved, mærke nye overflader, se og holde insekter m.v. Side 13

Fantasirammer er altid en succes. Spejderne er rigtig gode til at leve sig ind i dem, uanset om de skal bygge troldehuler eller rejse til Grønland på slæde. Alle aktiviteter er selvfølgelig målrettet spejderne, men det er også vigtigt at tænke forældrene ind i aktiviteterne, så der også er noget for dem, indimellem. Hvis både børnene og forældrene hygger sig, så tager forældrene også deres børn til spejder næste gang. Hav tjek på målet Vi vil gerne udfordre og udvikle spejderne. Derfor er det vigtigt, at I kigger jeres aktiviteter igennem både før og efter I gennemfører dem, for at vurdere, om spejderne bliver udfordret og om de udvikler deres færdigheder. Vælg den rigtige tid En familieaktivitet er typisk på to timer, og ligger normalt i weekenden, fx hver anden søndag kl. 10-12. Både tidspunktet og varigheden passer erfaringsmæssigt godt hos de fleste børnefamilier. Hvis man mødes hver uge, oplever mange familier at det bliver for stressende, mens hvis man kun mødes en gang om måneden, kan børnene næste glemme hinanden, især hvis der er en gang hvor de ikke kan deltage. Ingen møder Helt principielt kan man diskutere, om spejdere skal til møder, eller om de skal til spejderaktiviteter og spejderture. Skal børn til møder eller er det bare os voksne? Hos familiespejderne er der ikke megen tvivl, de skal ikke til spejdermøder, de skal til spejderaktiviteter. Det er en vigtig del af kommunikationen til forældrene. Vi tilbyder attraktive aktiviteter til aktive børn. Velkommen til familiespejderaktivitet! I dag skal vi Ingen tabere Undgå aktiviteter, hvor der er vindere og tabere. Lav aktiviteter, hvor alle oplever at vinde. Vinde over sig selv, vinde sammen med andre m.v. Når hver spejder laver en trold af mos og grene, får alle en trold med hjem. Når I dissekerer en fasan, oplever alle at vinde, når de overvinder sig selv og rører ved fasanens mave og næb. Hvis I laver en konkurrence med præmier, skal der være den samme præmie til ALLE børnene. 6.1 Regler hos familiespejderne Børn på 3-6 år kan godt forstå enkelte regler. Vi skal ikke have mange regler, men der er nogle vigtige regler alle skal overholde, for at undgå ulykker, når vi er i naturen. Her bør I have afklaret, hvordan I i jeres gruppe ønsker familiespejd skal fungere. Og I skal selvfølgelig informere forældrene (og alle familiespejderlederne) om disse. 6.1.1 Kniven Familiespejdere kan fint bruge en (lille) spejderkniv. En god regel er, at familiespejdere kun må benytte kniven, når de Side 14

sidder ned og der er en voksen ved siden af (leder eller forælder) og at de må ikke selv gå rundt med en kniv. 6.1.2 Bålstedet Børnene må GERNE være ved bålet. Det er vigtigt de bliver fortrolige med bålet og lærer at opføre sig fornuftigt - og de synes at bål er meget spændende, så det skal de selvfølgelig have mulighed for. Tre enkle, men gode regler: 1. Børn (og forældre) må ikke stå på stenkanten/trækanten, når der er bål. Årsag: De kan glide og flade ind i bålet. 2. De må gerne stikke en pind ind i bålet, men ikke når nogen laver mad, og gløden/flammen må ikke komme udenfor bålpladsen. 3. De må gerne være indenfor sten/trækanten, men kun, når der er voksne til stede Husk, at der skal altid være en spand med vand ved siden af bålet - til at slukke med og til at skylle en hånd i, hvis det bliver nødvendigt. 7 Eksempel på Familiespejd aktivitet - struktur, aktiviteter, refleksion og inspiration Her finder du eksempler på familiespejderaktiviteter, som du enten kan benytte direkte, eller som du kan lade dig inspirere af. Dagen er selvfølgelig godt forberedt, og forældrene kan på hjemmesiden se, hvad der skal ske, så de kan tale med deres barn om det. Kl. 10.00 10.15 - Opstart Vi samles omkring flagstangen. To spejdere hejser flaget sammen med en af lederne. Alle synger familiespejdersangen og råber familiespejderråbet. Lederne fortæller om dagens program (eller endnu bedre, lederne spørger hvem der ved hvad vi skal lave i dag for det står selvfølgelig på hjemmesiden, og vi vil gerne have, at forældrene kigger på denne sammen med deres børn inden de kører til spejder) Lederne fortæller hvilke opgaver, der er til forældrene. Familiespejder(flag)sangen: Nu er spejderne kommet, vi skal ud på mark og sti, synge sange rundt om bålet og sove i det fri. Vi er seje, vi er rå, det er os, der de blå, det er derfor, vi har uniformen på. Familiespejderråbet: Side 15

! Mi, mi, mi (imens trampe i takt),! kro, kro, kro (imens klappes i takt)! Mikrober (imens hoppes med armene i vejret) Kl. 10.15 11.15 Afhængig af antallet af børn, opdeles i patruljer eller spejderne kan frit gå rundt Aktiviteten varer 1 times tid der skal være tid og rum til fri leg. Kl. 11.15 11.45 Bålet er tændt og der er pandekager eller andet fra aktiviteten, som spejdere og forældre kan spise. Forældrene snakker og spejderne leger. Bed forældrene hjælpe med at rydde op. Kl. 11.45 12.00 Vi samles omkring flagstangen lederne spørger børnene, hvad de har oplevet i dag. To spejdere tager flaget ned, sammen med en leder. Husk, det er vigtigt at: Der bør være bål med noget spiseligt de fleste gange Om vinteren, skal der være noget varmt at drikke (saft, the, suppe, kakao.) Ha altid en ekstra aktivitet parat ingen må kede sig alle skal have en god oplevelse med hjem! 8 Aktivitetsmærker Vi har udviklet fem aktivitetsmærker, som familiespejderne er meget interesserede i. De fem mærker svarer til ca. 3 års aktiviteter. Det betyder selvfølgelig ikke, at I skal følge dette program fra a til z, men I kan vælge at sammensætte programmet som det passer ind hos jer. Aktiviteter der er beskrevet her, er alle gennemprøvede og tilrettede, så du ved, at andre familiespejdere har haft succes med dem. De fem aktivitetsmærker hedder 1. Krible- krable mærket (marts- september) 2. Haletudsemærket (april- august) 3. Kniv- bål- knob mærket (hele året) 4. Høstmærket (april- oktober) 5. Skovens dyr mærket (hele året) Det er specielt vigtigt for denne aldersgruppe, at alle får aktivitetsmærket. I må ikke udstille én som ikke får mærket, hvis denne ene spejder ikke har været med. Mærket bør gives til alle, som har deltaget i (nogle af) aktiviteterne. Hvis I ved, at I skal udlevere aktivitetsmærker en bestemt dag, så skal I sikre jer, at det ikke er denne dag I har de nye familiespejdere på besøg. Side 16

En familiespejders retfærdighedssans kan godt have svært ved at forstå, at en helt ny besøgende spejder får mærket, men de kan sjældent overskue, om de andre spejdere har været der 3, 4 eller 5 af de forrige gange. På den måde giver I alle jeres spejdere en succesoplevelse. Mærkerne kan købes hos Spejder Sport og kan fx placeres på tørklædet. I forbindelse med korpsets kommende programrevision, vil aktivitetsmærkerne blive udviklet i et design, som passer i stil med de øvrige grenes, men dette forventes ikke klar før i 2018. 8.1 Krible Krable (marts-september) Aktiviteterne i krible krable aktivitetsmærket er sammensat, så spejderene får en viden om, og oplevelse af, hvad der findes af kryb og andet dyreliv i skovbund, gamle træer, stranden, kalkgrav osv. Spejderene får endvidere en viden om kompostering, hvad kan forgå i naturen, hvilket affald må/må ikke kastes i skoven etc. Aktivitet Beskrivelse Materialer Kompost Se hvad der forgår i naturen Første gang: Ca. 45 minutter Derefter: Ca. 15 minutter Læg banan, stanniol, æble, cigaretskod og tygget tyggegummi frem. Tag en snak med spejderne om, hvad hører til i naturen og hvad hører ikke til i naturen. Del spejderne ind i patruljer/hold af 3-4 spejdere. Hver patrulje tager en urtepotte samt lidt banan, stanniol, æble, tyggegummi samt et cigaretskod. Find et ugenert sted i naturen, tæt på hvor I normalt mødes. Læg tingene under urtepotten og kik jævnligt til dem over det næste ½ år. Snak om, hvad der er sket og om, hvorfor man ikke skal smide affald i naturen. Ler- urtepotter Banan Stanniol Æble, Cigaretskod Tygget tyggegummi Husk der skal være nok til alle. Side 17

Aktivitet Beskrivelse Materialer Snegle Hvordan spiser sneglen Spørg spejderne om de ved, hvordan snegle spiser? Ved de hvor sneglens mund sidder? Ca. 15-30 minutter Del spejderne ind i hold af 3-4 spejdere. Hver får en glasplade og lidt banan. Nu skal hvert hold finde en snegl jagten går ind. Når sneglen er fundet, lægges et stykke mast banan på en glasplade og sneglen placeres midt i bananmosen. Glasplade Banan Dyrelivet i skoven Hvor lever dyrene? Ca. 30-45 minutter Bed spejderne kigge nedenunder så kan de se, hvordan sneglen spiser! Fortæl spejderne, at I dag skal I ud og finde dyr i skoven. Fortæl dem, at der er forskel på, hvilke dyr der lever forskellige steder i skoven. Nogle dyr lever i nåleskove, andre leder i løvskove. Vis spejderne en gren fra et nåletræ og en gren fra et løvtræ snak om, hvad forskellen er. Gennemsigtige æsker Lup Opslagsbøger Fordelingsnøgler Nogle dyr lever under sten, under bladene, i træstubbe og nogle under træernes bark. Hver spejder får udleveret en lille beholder med låg, som de kan have dyret i, mens de kigger på det. Kig i bøgerne/bestemmelsesdugene og find ud af, hvad dyret hedder husk det er børnene der så vidt muligt gør dette, ikke forældrene. Husk at vise dyrene til hinanden og snak om, hvor I fandt dem. Det er også vigtigt at spejderen lærer at dyret skal tilbage, hvor I fandt det. Side 18

Aktivitet Beskrivelse Materialer Skeletter og kranier Hvilke dyr stammer de fra Sæt kranier og skeletter frem og lad spejderne røre ved dem. Ca. 15-30 minutter Spørg spejderne, hvilke dyr de tror de stammer fra? Lad dem prøve at finde ud af, hvilke dyr det er, ved at bruge opslagsbøgerne. Spørg spejderne hvad de tror dyret har spist. Har det spist andre dyr (= et rovdyr, med spidse tænder) eller græs/blade (= dyr med fladere tænder). Kranier Skeletter Opslagsbøger Kranier og skeletter kan lånes på skolen eller den lokale naturskole. Besøg i kalkgrav Hvad kan man finde i kalkgravens vægge og bund Ca. 2 timer Aftal, at I mødes i en kalkgrav eller ved en klint. Bed forældrene medbringe en lille hammer og en plastpose (husk at tage med, til dem der glemmer). Spørg spejderne, om de ved hvad man kan finde her og hvorfor man kan finde det? Forskelligt værktøj som: Kiler Hammer Opslagsbøger osv. Snak om, at for MANGE år siden var der hav her, hvor der levede mange forskellige dyr. Når dyrene døde, fladt de ned på havbunden og mange år senere, hævede havbunden sig, så vi nu kan se nogle af de dyr, der døde den gang. Fortæl, at man fx kan finde muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder. Vis dem eksempler på, hvordan de kan se ud. Lad dem gå i gang med deres hammer, for at de kan finde ting selv. Husk at kigge i opslagsbøgerne, for at finde ud af hvad I har fundet og husk at vise det til hinanden. Side 19

Aktivitet Beskrivelse Materialer Forskellige træer Kende fx gran, eg og bøg Ca. 30 minutter Fortæl spejderne, at der findes mange forskellige slags træer. Spørg dem, om de kender nogle forskellige træer og hvad hvordan man kan se forskel på dem? Snak om, at man bl.a. kan kende forskel på træerne ved at kigge på deres blade, deres frugter og deres bark. Fortæl, at i dag skal vi kigge på bøgetræet, egetræet og grantræet (husk at vælge tre træer der er i jeres område!). Vis dem billeder af de tre træer. Del spejderne op i hold af 3-4 spejdere, og bed hvert hold finde et blad fra hvert træ, en frugt fra hver træ og lave et aftryk i ler, af træets bark/stamme. Opslagsbøger Ler Billede af bøg, eg og gran Kram et træ Ca. 15 minutter Når alle er tilbage, kan I snakke om, hvordan de tre træer er forskellige, og I kan slå op i opslagsbøgerne og finde ud af mere. Fortæl spejderne, at i dag skal I prøve at kramme et træ! I skal uden at kigge på træet, bruge jeres hænder til at huske hvordan træet ser ud. Bagefter skal I se, om I med åbne øjne se, om I kan finde træet igen. Spejderen får bind for øjnene og bliver ført hen til et let genkendelig træ. Hun/han føler på træet (struktur, grene, blade) og bliver ført tilbage til udgangspunktet. Spejderen skal nu finde træet igen, uden bind for øjnene. Når I er sammen igen, så spørg spejderne hvad de synes var nemt, svært, sjov etc. Tørklæder Side 20

Aktivitet Beskrivelse Materialer Krybdyrsfælder Hvilke kryb findes i skoven/haven Fortæl spejderne, at i dag skal I fange små dyr, i en kartoffelfælde! Ca. 15-30 minutter Hver spejder får en bagekartoffel, som de skærer over én gang. Derefter skærer de en rille på tværs af kartoflen, på den flade side. Kartoflen samles igen med en elastik, og den lægges i skovbunden så den er til at finde igen. Bagekartofler Elastikker Evt. opslagsbøger Træ- trolde Brug forskellige træer Ca. 60-75 minutter Hvis I lægger kartoflen ud i starten af jeres aktiviteter, kan I kigge til den igen lige inden I skal hjem, måske er der allerede kommet de første dyr. Ellers kigger I til dem igen, næste gang I mødes. Fortæl, at I dag skal vi lave træ- trolde. Spørg hvordan de mener trolde ser ud. Spejderne skal finde ting, som de kan lave troldene af. Det hele er et lille tur med 4 poster. Husk at vælge ting, som findes i jeres lokalområde. Post 1 Find et stykke træ på ca. 20 cm og sæt ler- klumpen på som hoved. Post 2 Sæt 2 agern på som øjne og 2 (ege)blade om ører Post 3 Sæt 3 bog som tænder og bøgeblade som hår Post 4 Bind græs, mos eller andet på som tøj Det kan være en god ide, at vise et billede af fx et agern på posten, hvor opgaven står beskrevet. Ler Fire poster: Papir m/tekst Plastlommer Snor Side 21

Aktivitet Beskrivelse Materialer Kryb i skovbunden Dyre- væddeløb Fortæl spejderne, at i dag skal vi finde smådyr og finde ud af, hvem af dem, der er de hurtigste. Ca. 45-60 minutter Først skal spejderne finde nogle forskellige dyr, og derefter skal de løbe om kap. I inddeler spejderne i hold på 3-4 spejdere i hver. Hvert hold har et sæt billedkort med et kryb på hver. Læg kortene med billedet ned af, i en bunke. Hvert hold vender et billede samtidig og herefter skal dyret findes og lægges i glasset. Næste billede kan vendes, når første dyr er i glasset og vi fortsætter til alle har fundet de 10 dyr. Spring et dyr over, hvis det er for svært at finde, det er jo ikke afgørende at alle finder alt. Når alle har fundet de 10 dyr skal der være væddeløb! De fire hold hælder dyrene ud samtidig i cirklen. Hvilke dyr kommer først ud i skoven igen (væk fra dugen). 4* sæt billeder af 10 forskellige kryb (lamineret) 4* glas med låg til opsamling Hvid plastikdug (ca. 1x1 m) med cirkel på midten (diameter ca. 15 cm) Det er selvfølgelig vigtigt, at I som ledere har sikret jer, at de 10 forskellige kryb findes i jeres lokale område. * Antallet skal passe med antallet af hold I deler spejderne ind i. Stærke Snegle Ca. 15-30 minutter Spørg spejderne, om de ved, hvor stærke sneglene er? I dag skal vi se, hvor stærke sneglene egentlig er. Spejderne deles op i små hold, og hvert hold skal finde en snegl (eller flere) en snegl med sneglehus! Når sneglene er fundet, får hvert hold en tændstikæske som de tømmer for tændstikker. Spejderne skal tage en sytråd og sætte den fast på tændstikæsken, og derefter sætte den anden ende af tråden fast på sneglen. Nu kan sneglen trække æsken. Husk at sætte sneglen tilbage i området, hvor den kom fra. Tændstikæsker Sytråd Tape Side 22

Aktivitet Beskrivelse Materialer Stampe orm Ca. 15 minutter Spørg spejderne, hvem der har set en regnorm. Spørg dem, hvor regnormene lever. Spørg dem, hvad de tror regnormene gør, når det regner de kan jo drukne i deres huler! Plastglas Hvidt papir Fortæl spejderne, at når det regner, skynder regnormene sig op af deres huler, så de ikke drukner de hedder faktisk regnorm, fordi de kommer op, når det regner. I dag, skal I være regnvejr! I skal stampe på græsset, så regnormene tror det regner, og så kommer de op til overfladen! På en græsplæne går alle i gang med at trampe. Meget hurtig kommer der orm op, som spejderene tager op og putter i et plastglas. Ormen kan også lægges på et stykke papir (evt. foldet som en lille æske), nu kan spejderne sætte deres øre op til papiret, og høre den bevæger sig. Side 23

8.2 Haletudsemærket (april-august) Aktiviteterne i haletudsemærket er sammensat, så spejderne oplever og får en viden om, hvad der findes i søer, åer og havet på forskellige årstider. Eksempelvis fra haletudse til frø. Spejderene finder ud af, at der er stor forskel på, hvad der findes i de forskellige vandområder. Spejderne lærer at fange dyrene, og behandle dem på en ordentlig måde, herunder, at dyrene skal sættes tilbage, hvor de blev fanget. De lærer også, at nogle fisk og skalddyr kan tilberedes og spises. Aktivitet Beskrivelse Materialer Ferskvandssø Hvad findes der i og omkring en ferskvandssø Ca. 60 minutter Fortæl spejderne, at i dag er vi ved en sø det er en ferskvandssø. Spørg, om de ved hvad ferskvand er? Fortæl dem, at i havet er der saltvand vand med salt i men i søer og åer er der ikke salt i vandet, det kalder man ferskvand. Hvis ferskvand er rent, kan man drikke det. Fortæl også, at det ikke er de samme fisk og andre dyr, der kan leve i ferskvand som der lever i saltvand. I dag skal vi finde ud af, hvilke dyr der lever i ferskvand. Alle spejderne bliver udstyret med et fiskenet, og så kan de begynde jagten. Husk at lægge de fangede dyr i et kar med vand fra søen og husk at vise hvad I fanger til hinanden. Forskellige kar Lup Fiskenet til alle! Opslagsbøger Evt. bestemmelsesduge Har I waders skal de helt sikkert med! Ferskvandssø Opdag en frø/tudse! Ca. 30 minutter I månederne april, maj og juni, besøger I det lokale vandhul eller sø. Spejderne leder efter øg, haletudser eller frøer med nettene alt efter hvilken måned det er. Spørg spejderne, om de kender haletudser og frøer? Ved I, at frø- æg bliver til haletudser, der bliver til frøer? Forskellige kar Fiskenet til alle! Opslagsbog eller billeder med æg, haletudser og frøer Har I waders skal de helt sikkert med! Nu er vi i april, og vi kan sikkert finde frø- æg. Kan I huske hvad æggene udvikler sig til? Nu er vi i maj, og kan sikkert finde haletudser. Kan I huske hvad haletudserne udvikler sig til? Nu er vi i juni, og kan sikkert finde frøer hvis vi kan fange dem. Frøerne kvækker i hele perioden. Side 24

Tur til å Hvad findes der i og omkring en å Ca. 90 minutter Fortæl spejderne, at i dag er vi ved en å og i åer er der altid ferskvand. Spørg, om de ved hvad ferskvand er? Fortæl dem, at i havet er der saltvand vand med salt i men i søer og åer er der ikke salt i vandet, det kalder man ferskvand. Hvis ferskvand er rent, kan man drikke det. Forskellige kar Lup Fiskenet til alle! Opslagsbøger Har I waders skal de helt sikkert med! Fortæl også, at det ikke er de samme fisk og andre dyr, der kan leve i ferskvand som der lever i saltvand. I dag skal vi finde ud af, hvilke dyr der lever i ferskvand. Alle børn bliver udstyret med fiskenet, så de har mulighed for at fordybe sig ved at finde både dyr og planter i åen. Husk at lægge de fangede dyr i et kar med vand fra åen og husk at vise hvad I fanger til hinanden. Tur til stranden Hvad findes der på stranden og i saltvand Ca. 60 minutter Fortæl spejderne, at i dag er vi ved en strand, og ved stranden er der altid saltvand. Spørg, om de ved hvad saltvand er? Fortæl dem, at i havet er der saltvand vand med salt i men i søer og åer er der ikke salt i vandet, det kalder man ferskvand. Hvis ferskvand er rent, kan man drikke det. Fortæl også, at det ikke er de samme fisk og andre dyr, der kan leve i ferskvand som der lever i saltvand. I dag skal vi finde ud af, hvilke dyr der lever i saltvand. Forskellige kar Lup Fiskenet til alle! Opslagsbøger Trangia til at koge rejer Har I waders skal de helt sikkert med! Tur til stranden Hvad hører til på stranden? Ca. 30 minutter Alle børn bliver udstyret med fiskenet, så de har mulighed for at fordybe sig ved at finde både dyr og planter i vandkanten. Hvis I finder rejer, kan I koge dem i tragiaen og spise dem som små smagsprøver det er et sikkert hit! I kan også spise planter fra stranden, fx i salat. Spørg spejderne, om de kan fortælle om de har set ting, der ikke hører til på stranden? Og om de har set ting, der hører til på stranden? Fortæl, at nu skal alle lave en stentrold af materialer, der hører til på stranden, det kan være forskellige naturmaterialer fx Lim stærk Sort speedmarker Side 25

Tur til stranden Hvad hører IKKE til på stranden? Ca. 30 minutter Tur til stranden Poster på strand Ca. 60 minutter stentrolde med tang- eller græshår, ører af muslingeskaller etc. Spørg spejderne, om de kan fortælle om de har set ting, der ikke hører til på stranden? Og om de har set ting, der hører til på stranden? Fortæl, at nu skal alle lave en skulptur af ting der ikke hører naturligt til på stranden, fx forskelligt vraggods, flasker, affald m.v., som kan bruges til at bygge en skulptur. Fortæl spejderne, at nu skal vi på et lille strand- løb. De skal finde fire poster. Langs med stranden lægges posterne. Husk at tjekke, at posterne er mulige. Forslag til poster: 1. Find flade sten til at slå smut 2. Find tre forskellige slags tang 3. Find tre forskellige muslingeskaller 4. Gå som en krabbe Lim Søm Hammer Sort speedmarker Opslagsbøger Materiale til hver post Side 26

8.3 Kniv-bål-knob-mærket (hele året) Aktiviteterne er sammensat sådan, at spejderne bliver fortrolige med sikkerhedsreglerne omkring bålet og spejderkniven - og så de lærer de mest anvendte knob. Kniven må familiespejderne gerne benytte, men kun siddende sammen med en voksen. De lærer hvordan de skal sidde, hvordan de skal holde en kniv og hvad man må snitte i. Bålet må de også både lægge brænde på, og rode i det med en pind; men de skal lære, at der skal være en voksen til stede, og at de ikke må balancere på rafterne eller stenene, der omkredser bålet. Aktivitet Beskrivelse Materialer Kniv Hvordan bruger man en kniv sikkert Ca. 15-30 minutter Fortæl spejderne (og forældrene!!), at spejderne gerne må bruge spejderknivene, MEN kun når de sidder sammen med en voksen. De må altså ikke gå rundt med en kniv heller ikke i en skede (det må de først, når de hos mikro eller mini har fået knivbeviset). Knive til alle Familiespejdere skal lære at sidde på en fornuftig og sikker måde med kniven: 1. Du skal altid sidde ned 2. Du skal sidde med spredte ben og snitte væk fra dig 3. Kniven skal tilbage i skeden, når du ikke bruger den Kniv Snitte små træmænd Ca. 15-30 minutter Fortæl spejderne, at i dag skal de selv snitte en lille træfigur. Vis spejderne en tør gren og en frisk gren. Spørg spejderne, om de ved, hvilken en der er lettest at snitte i? Fortæl spejderne, at friske grene er lette at snitte i, men når de tørrer, bliver de rigtig hårde. Derfor bruger vi friske grene (husk at have en aftale om, hvor I må skære grene af) som I nu skal finde. I skal finde en gren, der er lige så lang som jeres fod og lige så tyk som mors/fars pegefinger. Sådan cirka. Når spejderne har fundet en gren, snittes den skrå i den ene ende, som kan males/farves som hue. Snit evt. små hak som øjne, næse og mund. < FOTO NØDVENDIGT > Knive til alle Farve til huer Hvis det er jul, så medbring også vat til skæg. Side 27

Aktivitet Beskrivelse Materialer Kniv Snitte bue og pil Ca. 60 minutter Fortæl spejderne, at i dag skal vi lave buer og pile. Hver spejder skal finde en frisk gren til buen, der er lige så lang som deres ben. Og en lille pind til pil. Hvis de ikke har hørt det før: Vis spejderne en tør gren og en frisk gren. Spørg spejderne, om de ved, hvilken en der er lettest at snitte i? Fortæl spejderne, at friske grene er lette at snitte i, men når de tørrer, bliver de rigtig hårde. Derfor bruger vi friske grene (husk at have en aftale om, hvor I må skære grene af) som I nu skal finde. Fortæl, at de gerne må skyde med buen, men at de ikke må sigte på hinanden lav evt. en bane hvor de må skyde (der skal være plads til alle på én gang). Med kniven skærer de blade og små kviste af. De skærer snor af i passende længde, og binder det på buen. Det er oplagt, at denne aktivitet indgår i fx et indianer- tema. Knive til alle Snor til bue Kniv Snitte en navnepind Ca. 30 minutter Fortæl spejderne, at i dag skal de lave deres egen navnepind, så vi kan se hvad hinanden hedder (er selvfølgelig specielt aktuelt, når der er kommet nye spejdere). Forældrene kan også lave en navnepind. Forklar, at hver spejder skal finde en lille pind på ca. 10 cm. eller så lang som deres hånd. Vis din egen navnepind, som du har lavet i forvejen. Hvis de ikke har hørt det før: Vis spejderne en tør gren og en frisk gren. Spørg spejderne, om de ved, hvilken en der er lettest at snitte i? Fortæl spejderne, at friske grene er lette at snitte i, men når de tørrer, bliver de rigtig hårde. Derfor bruger vi friske grene (husk at have en aftale om, hvor I må skære grene af) som I nu skal finde. Forklar spejderne, at de skal afbarke pinden og runde den i enderne. Til sidst bores et lille hul hvor lædersnore sættes igennem. Navnet brændes eller skrives på pinden. Knive til alle Lædersnøre Brænder Knive Bor og boremaskine Din egen navnepind Speedmarker Evt. brænder Side 28