8. Makrofossilanalyse af gytjeprøver fra Ronæs Skov

8. Makrofossilanalyse af gytjeprøver fra Ronæs Skov Jan A. Harild og Sabine Karg Sedimentprøven (20 liter) stammer fra et driftgytjelag, der er aflejret under en havstigning i sen atlantisk tid, samtidig med at bopladsen var beboet. Bebyggelsen er C14-dateret til, yngre/yngste Ertebølletid, ca. 4400-3800 f.kr. (kal.). Gytjen er aflejret i den marine lagserie ud for bopladsen. fiskeknogler og noget trækul. Prøven indeholdt kun lidt sand. Der sås i begge prøver enkelte forkullede pinde. Bevaringsgraden af planteresterne i gytjen må, i betragtning af sedimentets alder, betegnes som overordentlig god. Metode Det blev besluttet at udtage to prøver til makrofossilanalyse af materialet, en fra den øverste (yngste) del af sedimentet og en fra den nederste (ældste) del. Af materialet blev 200 ml slemmet igennem sigter på henholdsvis 0,25 og 0,50 mm. Hele 0,5 mm fraktionen blev totalsorteret, hvorimod der kun blev udtaget en stikprøve fra 0,25 mm fraktionen til gennemsyn for nye arter. Yderligere 1 liter materiale blev slemmet igennem en 2 mm sigte og totalsorteret hovedsageligt for at finde eventuelle fåtallige store frø/frugter. De fundne frø og frugter er bestemt ved hjælp af diverse bestemmelsesværker og NNU s referencesamling af frø og frugter. Nomenklaturen følger Nationalmuseets naturvidenskabelige Undersøgelsers program Arboreg. Prøvebeskrivelse Bortset fra at de bevarede organiske rester så ud til at være en anelse bedre bevaret i prøve 1 (den yngste af prøverne) end i prøve 2, var begge prøver fuldstændig ens i sammensætning og beskrives derfor samlet. Materialet bestod efter slemning helt overvejende af organisk materiale, hovedsageligt vedflager, kviste, pinde, mange knopskæl fra diverse træer og bladfragmenter (hovedsageligt nervationer). Herudover fandtes der forskellige skaller af muslinger og snegle, Resultaterne Resultaterne for de to prøver er opstillet i tabel 1 og beskrives i det følgende under et. Kun i tilfælde hvor de to prøver adskiller sig væsentligt fra hinanden, vil det blive nævnt. Resultaterne fra de to analyser er i tabel 1 omregnet til antal frø/emner pr. liter, dvs. at fundene i 0,5 mm fraktionen, hvorfra der er udtaget 200 ml, er x5 for at få sammenlignelige tal. Som det ses af tabel 1, er der fremkommet en anseelig mængde bestemmelige botaniske rester, der dog ganske vist for træernes vedkommende kunne suppleres op dels med vedanatomiske analyser, dels med analyser af de mange knopper og knopskæl, som forekom i materialet. Det fundne antal arter i prøverne er måske ikke overvældende, men til gengæld beskriver de fundne arter meget godt det kilde-område, hvorfra de fundne rester kommer. Af deciderede planter, som man med en vis sikkerhed kan sige, at det mesolitiske menneske har anvendt som fødeplanter, er der kun fundet tre arter; Hassel (nøddeskaller), æble (frø og fragmenter af kernehus) samt hindbær (frø). Med hensyn til æble så er det ikke muligt at bestemme de fundne rester nærmere, men der er med al sandsynlighed på dette tidspunkt tale om Skov-Æble (Malus sylvestris Miller). Bortset fra i skove, skovbryn og krat vokser Skov-Æble også typisk i strandkrat. Af andre skovtræer er der ligeledes fundet rester efter eg, el, birk og småbladet lind. Især frøene af 231

birk, eg og lind (hovedsageligt prøve 1) er hyppige. Det blev noteret, at en stor andel af de fundne agern- kopper (cupula) var meget små og tilsyneladende umodne/underudviklede. En stor del af de fundne arter i materialet udgøres af arter, der er knyttet til strandeng, hvor strandeng i vid forstand må forstås som engstrækninger ved kysten (Jensen 1988). Det gælder Strand-Asters, Sandkryb, Harril, Kveller, Vingefrøet/Kødet Hindeknæ, Strandgåsefod og Tagrør. Hyppigst af disse arter forekommer Harril, Strandgåsefod og Kveller (også kaldet salturt ). Med hensyn til Harril så er mængden ikke kvantificeret nærmere, da disse på grund af deres ringe størrelse kun forekommer i den helt fine fraktion (0,25 mm), hvorfra der kun er udtaget stikprøver, men det drejer sig om i størrelsesordenen 2000-2500 stk. pr. liter. Det er ikke muligt at bestemme den specifikke underart af Kveller (Salicornia sp.), men dette er af mindre betydning, da de alle gror på strandenge og vader. Frø af Almindelig Havgræs forekommer ligeledes hyppigt i materialet, og det er en art, der er helt typisk på lavvandede kyster. Fra fugtig bund er der fundet Alm. Brunelle, og fra tør bund er der fundet Alm. Røllike og Glat Vejbred, der begge gror på de tørreste dele af strandengen eller bopladsområdet. De øvrige fundne planter i materialet har enten ikke kunnet bestemmes nærmere (pga. fragmentation/dårlig bevaring), eller også kan disse ikke umiddelbart anbringes i nogen bestemt økologisk kategori, som eksempelvis Stor Nælde (der dog nok her stammer fra bopladsområdet eller skoven). Værd at bemærke er det dog, at der er fundet ganske mange Chenopodiaceer/salturtfamilien, hvoraf mange er meget vanskelige at bestemme. Hovedparten af disse udgøres dog rimeligvis af arter af Mælde, Gåsefod, Salturt mv. Mange af arterne i denne familie forekommer kystnært. Det gælder dog også, at flere af mælde- og gåsefodsarterne også vil være karakteristiske for vegetationen på selve bopladsen, hvor der vil være forstyrret, næringsrig jord. Diskussion Det er vel næppe særligt overraskende, at den aflejrede driftgytje ved Ronæs Skov indeholder så mange rester efter den lukkede skov, som man må antage har stået så relativt tæt på denne Ertebølleboplads. Pollenspektret fra tidligere analyser viser, at der må have været en Ege-urskov med Elm, Hassel, Lind og måske lidt Fyr i nærheden (P. Rasmussen, app. 1, J. Ørnbøll, app.2, L.H. Pedersen, p.00, fig.136), hvilket makrofossilanalyserne må siges at bekræfte. Der har også vokset El, Birk, (Skov-)Æble og Hvidtjørn i denne. Da skoven har været så forholdsvis tæt på strandbredden, er det samtidig svært at afgøre, hvor vidt fødeplanternes tilstedeværelse skyldes naturlig baggrundsstøj fra skoven, eller om der er tale om udsmid fra bopladsen. Udover de oplagte kandidater Æble, Hindbær og Hassel kan man heller ikke udelukke, at agern og bærrene fra Hvidtjørn har været på menuen. Måske kunne en mere fladedækkende prøveudtagning og analyse være med til at afklare denne problemstilling. Det mest interessante aspekt ved makrofossilanalysen er, at den gode bevaringsgrad af planteresterne har muliggjort forholdsvis præcise bestemmelser af de arter, som er knyttet til strandeng. Strandengen er et meget dynamisk system og består som så mange andre habitater af forskellige zoner, hvortil der er knyttet forskellige planter/plantesamfund. Som karakteristiske zoner kan nævnes vaden, saltengen (der opdeles i nedre, mellemste og øvre salteng defineret ved middellavvands- og middelhøjvandslinjen), strandoverdrevet og strandrørsumpen (Petersen & Vestergaard 1993). Zonerne er afhængige af tidevandet og saltholdigheden i havvandet, samt kulturpåvirkningen i form af afgræsning. Ser man objektivt på artssammensætningen af de fundne strandengsplanter ved Ronæs, så må man konstatere, at disse især i dag forekommer på den nederste og mellemste græssede salteng (se Petersen & Vestergaard 1993, p. 77). Det vil sige, at flere af de fundne arter, f.eks. Harril og Kveller, begunstiges af græsning og de huller, som opstår på grund af dyretramp. Græsningen gør, at disse 1-årige arter ikke bliver udkonkurreret af højere voksende græs og urtevegetation (eksempelvis Tagrør). En strandeng, hvor græsningen ophører, vil typisk i løbet af en kort årrække erstattes af strandrørsump (Jensen 1988). Når dette er sagt, så betyder det ikke nødvendigvis, at strandengen ved Ronæs har være græsset, da den fundne artssammensætning jo ikke nødvendigvis afspejler det korrekte billede, da der jo i høj grad er mulighed for sammenblanding/-skylning af plantemateriale fra forskellige, nærtliggende habitater, om man vil. Eksempelvis kan Kveller etablere sig i erosionshuller eller saltpander, hvor der er bar jord og høj saltholdighed, og ligeledes kan de øvrige nævnte 232

arter vel være latent til stede på den ugræssede strandeng og de naturskabte mikro habitater, der måtte være til stede. Et scenarie, som måske i virkeligheden er meget nærliggende, er, at den fundne plantesammensætning måske afspejler den forudgående regression af havniveauet, som blotlægger nye, åbne vegetationsløse flader, hvor typisk flere af de 1-årige strandengsplanter, eksempelvis Kveller, Kødet Hindeknæ og Strandgåsefod, kan etablere sig. Især er den formodede strandeng interessant, da det jo er en meget åben biotop, der i gængs forstand opfattes som en kulturpåvirket vegetationstype. Spørgsmålet omkring græsning eller ej kan der desværre ikke svares entydigt på alene ud fra denne begrænsede analyse. Litteratur Fyns Amt 1993: Strandenge i Fyns Amt Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24. Fyns Amt, Teknik- og miljøforvaltning, Natur- og vandmiljøafdelingen. Odense. Hansen, K. 1981: Dansk Feltflora. København. Jensen, M.W. 1988: Strandengsplejebogen Pleje og drift af strandenge. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. København. Nationalmuseets naturvidenskabelige Undersøgelsers program Arboreg. Petersen, P.M. & P. Vestergaard 1993: Basisbog i vegetationsøkologi Kystvegetation. 57-78. København. Analysis of plant macrofossil remains in gyttja samples from Ronæs Skov Jan A. Harild og Sabine Karg A sediment sample of detritus gyttja (about 20 litres) deposited in marine sediments adjacent to an Ertebølle settlement has been analysed. The sample was deposited during a rise in sea level in Late Atlantic times. The settlement has been radiocarbon dated to the Late/Latest Ertebølle culture, c. 4400-3800 cal. BC. Method It was decided to take two samples from the material for plant macrofossil analysis one from the upper (latest) and one from the lower (earliest) part of the sediment, respectively. A sub-sample of 200 ml was removed from each sample and washed through two sieves with a mesh size of 0.5 mm and 0.25 mm, respectively. The >0.5 mm fraction was sorted in full, whereas a small random sample was taken from the >0.25 mm fraction to look for species not represented in the >0.5 mm fraction. A further sub-sample of 1000 ml of each sample was washed through a sieve of mesh size 2 mm and sorted in full primarily with the aim of finding infrequent large seeds/fruits. The plant remains recovered in this way were identified with the aid of various guides to identification and the National Museum s reference collection of seeds and fruits. The nomenclature used is according to The National Museum program Arboreg. Sediment description Apart from the fact that the organic remains seemed to be slightly better preserved in sample 1 (the upper, later sample), the composition of the two samples appeared to be identical and they are therefore described together. Samples 1 and 2 After sieving, the material consisted predominantly of organic material, primarily flakes of wood, branches, twigs, many bud scales from various trees and frag- 233

ments of leaves (mostly just the venation). Further to these were various mollusc shells, fish bones and some charcoal. The samples only contained a little sand. In both samples there were occasional sticks which clearly showed the effects of fire. The state of preservation of the plant remains in the gyttja must, in the light of the age of the sediment, be termed as exceptionally good. Results The results of the analysis of the two samples are presented in table 1 and are described collectively in the following. Only in cases where there were marked differences between the samples will this be mentioned. In table 1, the results of the analysis have been converted to give the number of seeds/items per litre, i.e. the remains in the >0.5 mm fraction, originally from the sub-sample of 200 ml, have been multiplied by five to give comparable values. As can be seen from table 1, a considerable amount of identifiable botanical remains was recovered, although this could be supplemented significantly, with respect to tree species, by identification of the woody remains and the many buds and bud scales which occurred in the material. The number of species found in the samples is perhaps not overwhelming but the species found do, however, describe very well the source area from which the recovered remains originated. Only three species can be said, with a certain degree of certainty, to have been used as food plants by Mesolithic people: Corylus avellana (nutshells), Malus sp (pips and fragments of core) and Rubus idaeus (achenes). With regard to Malus, it is not possible to identify the remains further but, at this time, they very probably represent crab apple (Malus sylvestris). Apart from in the forests, woodland edge and scrub, crab apple also typically grows in coastal scrub. Of other woodland trees, remains have been found of Quercus, Alnus, Betula and Tilia cordata. The seeds of Betula, Quercus and Tilia (primarily in sample 1) are abundant. It was also noted that a large proportion of the Quercus acorn cups (cupulae) were very small and apparently immature/under-developed. A large part of the species found in the material are associated with shore meadows where the term shore meadows is taken to mean grassland by the coast (Jensen 1988). This applies to Aster tripolium, Glaux maritima, Juncus gerardi, Salicornia spp., Spergularia maritima/salina, Suaeda maritima and Phragmites australis. Of these, those occurring most commonly are Juncus gerardi, Suaeda maritima and Salicornia spp. With regard to Juncus gerardi, the actual number is not given as, due to their small size, these only occur in the 0.25 mm fraction, from which only random samples were taken, but it is of the order of 2000-2500 per litre. It is not possible to identify the specific sub-species of Salicornia, but this is of limited significance as they all grow on shore meadows and tidal flats. Fruits of Ruppia maritima are also common in the material. This species is typical of coasts with shallow water. From damp ground there is Prunella vulgaris and from drier soils Achillea millefolium and Plantago major, which both grew on the driest parts of the shore meadows or the settlement area. Other plant remains, which were recovered, could either not be identified further (due to fragmentation/poor preservation) or could not be assigned to a particular ecological category, for example Urtica dioica (which did, after all, probably originate from the settlement area or woodland). It is, however, worth noting that quite a large number of seeds of Chenopodiaceae were found, of which many are difficult to identify to species. Most of these are probably of Atriplex spp., Chenopodium spp. and Salicornia spp. Many of the species in this family are also found in coastal habitats. Several species of Atriplex and Chenopodium would also have characterised the vegetation of the actual settlement, where there would have been disturbed, nutrient-rich soil. Discussion It is hardly surprising that the detritus gyttja which accumulated at Ronæs Skov contains so many remains from the closed-canopy forest that must be presumed to have stood close to the Ertebølle settlement. Previous pollen analyses have shown that there must have been a primeval oak forest with Ulmus, Corylus, Tilia and possibly a little Pinus in the vicinity (Lis Højlund Pedersen p. 00); the plant macrofossil analyses confirm this. The woodland also included Alnus, Betula, Malus (sylvestris) and Crataegus sp. As the woodland was so relatively close to the shore, it is difficult to ascertain the degree to which 234

the presence of food plants is due to natural background noise from the forest or whether it reflects refuse from the settlement. In addition to the obvious candidates Malus sylvestris, Rubus idaeus and Corylus avellana it is possible that acorns (Quercus) and haws (Crataegus) were on the menu. Perhaps more extensive sampling and analysis over a greater area could help resolve this question. An interesting aspect of the plant macrofossil analyses is that the good state of preservation of the plant remains has made it possible to identify fairly precisely the species associated with shore meadows. Shore meadows represent a very dynamic system and, in line with many other habitats, comprise various zones with which various plants/plant communities are associated. Characteristic zones include tidal flats, salt meadows (which are divided into lower, middle and upper salt meadows, defined by the average low tide mark and the average high tide mark), shore/ coastal commons and coastal reed swamps (Petersen & Vestergaard 1993). The zones are dependant on the tide and the salt content of the seawater, together with cultural influences in the form of grazing. An objective view of the species assemblage of the shore-meadow plants found at Ronæs Skov leads to the conclusion that these plants especially today occur on the lower and middle grazed salt meadows (see Petersen & Vestergard 1993 p. 77). That is to say, several of the species found, for example Juncus gerardi and Salicornia sp., are promoted by grazing and the hollows which arise as the result of animal trampling. Grazing has the effect that these annual species are not outcompeted by taller-growing grasses and herbs (for example Phragmites australis). A shore meadow on which grazing ceases will typically turn into coastal reed swamp in the course of a few years (Jensen 1988). Having said this, this does not necessarily mean that the shore meadow at Ronæs Skov was grazed as the species assemblage seen in the recovered remains does not necessarily reflect the true picture. There was very great potential for the accumulation and mixing of plant material from various adjacent habitats. For example, Salicornia can establish itself in erosion hollows and salt pans where there is bare substrate and a high salt content. Similarly, the other species mentioned can be present but latent on the un-grazed shore meadow and any naturally-created micro-habitats which existed. A very likely situation in reality is that the plant remains found perhaps reflect fluctuations in sea level, which could have exposed new open un-vegetated surfaces, where several of the annual salt-marsh plants, for example Salicornia, Spergularia salina and Suaeda maritima, would typically be able to become established. The results of the plant macrofossil analyses from Ronæs Skov are fascinating and especially the demonstrated shore-meadow plant communities are of interest as shore meadow is a very open type of vegetation which is generally seen as being under cultural influence. The question of whether or not there was grazing can unfortunately not be answered unequivocally alone on the basis of this limited analysis. References Fyns Amt 1993: Strandenge i Fyns Amt Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24. Fyns Amt, Teknik- og miljøforvaltning, Natur og vandmiljøafdelingen. Odense. Hansen, K. 1981: Dansk Feltflora. Copenhagen. Jensen, M.W. 1988: Strandengsplejebogen Pleje og drift af strandenge. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Copenhagen. The National Museum Program Arboreg. Petersen, P.M. & P. Vestergaard, 1993: Basisbog i vegetationsøkologi Kystvegetation. 57-78. Copenhagen. 235

Dansk navn/danish name Latinsk navn/latin name Plantedel/Plant part Prøve 1/ Sample 1 antal/liter Prøve 2 Sample 2/ antal/liter Fødeplanter/Food plants: No./litre No./litre Hassel Corylus avellana L. nøddeskal/nutshell 0,5 + 5f 0,5 + 10f Æble Malus spec. frø/seed 0,5 + 10f Æble Malus spec. Kernehusfragment/ core fragment 32 5 Hindbær Rubus idaeus L. frø fragment/achene fragment 5 Planter fra strandeng/ Plants from shore meadows: Strand-Asters Aster tripolium L. frø/achene 7,5 7,5 Sandkryb Glaux maritima L. frø/seed 5 5 Harril Juncus gerardi Loisel. frø/seed x x Tagrør Phragmites australis (Cav.) Steudel frø/caryopsis 5 Kveller Salicornia spec. frø/seed 10 30 Vingefrøet/Kødet Hindeknæ Spergularia maritima/salina frø/seed 10 Strandgåsefod Suaeda maritima (L.) Dumort. frø/seed 55 + 95f 52,5 + 30f Lavt vand ved kysten/ Shallow coastal waters: Almindelig Havgræs Ruppia maritima L. frø/seed 78 + 82f 78,5 + 150f Skov/ Woodland: El Alnus spec. frø/seed 5 Birk Betula spec. frø/seed 120 + 5f 67,5 +15f Birk Betula spec. rakle-skæl/cone scale 3,5 5 Hvidtjørn Crataegus spec. frø/seed 9 5 Eg Quercus spec. cupula 24 + 32f 17 + 56f Eg Quercus spec. epidermis fragment 15 12 Eg Quercus spec. nøddeskal fragment/ seed coat fragment 29 6 Småbladet Lind Tilia cordata Miller blomst/flower 1 Småbladet Lind Tilia cordata Miller frugt/fruit 49f 2+4f Småbladet Lind Tilia cordata Miller frø/seed 147 Småbladet Lind Tilia cordata Miller frø fragment/seed fragment 1 Fugtig bund/ Damp ground: Almindelig Brunelle Prunella vulgaris L. frø/nutlet 5 Åben bund/ Open ground: Almindelig Røllike Achillea millefolium L. frø/achene 5 Glat Vejbred Plantago major L. frø/seed 5 Økologi variabel/ Broad habitats: Mælde Atriplex spec. frø/seed 83,5 32 Kål Brassica spec. frø/seed 10f Kålfamilien Brassicaceae skulpe/capsule 2,5 + 10f Mos Bryophyta skud fragment/shoot fragment 42 152 Star Carex spec. frø fragment/nutlet fragments 10 Salturtfamilien Chenopodiaceae frø/seed 50 + 185f 30 + 60f Hvidmelet Gåsefod Chenopodium album L. frø/seed 5 Græsfamilien Poaceae frø/caryopsis 5 Skedeknæfamilien Polygonaceae frø fragment/seed fragment 5 Skræppe Rumex spec. frø/nutlet 7,5 + 5f 15 Fladstjerne Stellaria spec. frø/seed 10 + 10f 10f Stor Nælde Urtica dioica L. frø/seed 22,5 25 Ubestemt/unidentified Frø/seed 3 + 86f 22 + 11f Andet: Fiskeknogler og skel Fish bones and scales ca. 209 ca. 120 Insektrester Insect remains ca. 400 ca. 100 Tabel 1. Ronæs Skov, Gamborg fjord, FHM 3705. Analyse: Jan A. Harild. F =fragment, x = til stede, men ikke talt. Tabel 1. Ronæs Skov, Gamborg fjord, FHM 3705. Analysis: Jan A. Harild. F =fragment, x = present but not counted. 236