STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund fra fortiden.
Området ved Strandby rummer en lang og spændende historie, med kulturhistoriske fund langt tilbage i tiden fra jernalder til nyere tid. Byens geografiske placering mellem Elling Å og Rugholm Å, som i vikingetid og middelalder har fungeret som naturhavne for vareind-og udførsel samt læ for skibstrafik langs den Vendsyssels østkyst rummer spændene historie som bør formidles i området. Både nord og syd for Strandby er der gennem tiden gjort mange spændende historiske fund, og de seneste års fund fra vikingetiden har for alvor sat Strandby på verdenskortet som et vigtigt området i vikingetiden. Nogle af de fund vi i dag kender rummer et stort historisk potentiale, og kunne måske hvis man fik lavet informationer, beskrivelser og udstillinger om disse fund blive store attraktive destinationer.
Byrådsmedlem Peter Nielsen var en af de første der gjorde opmærksom på at man burde udnytte dette og blev blandt andet citeret således: Strandbyskatten indeholder et kæmpe potentiale for en ny attraktion i verdensklasse.således udtaler byrådsmedlem Peter Nielsen (K) sig i et interview med Nordjyske. Han mener at kommunen skal gribe chancen og lave et nyt vikingemuseum i Strandby. Strandbyskatten hører naturligt til i Strandby, hvor den er fundet. Det kan blive en kæmpe turistattraktion. Vi har 12 mio. kr. i såkaldte MARIFUS-midler med tilskud fra EU, som er øremærket til projekter der er med til at øge kystturismen lige fra Løgstør over Kattegats østkyst og til Sverige. Det er oplagt at inddrage Strandbyskatten i det arbejde, siger Peter Nielsen. For øjeblikket er en arbejdsgruppe med ansatte fra Nordjyllands Kystmuseum og fra Aalborg Universitet ved at lave et oplæg til, hvordan pengene kan bruges. - Jeg sidder i en af følgegrupperne og har kun mødt opbakning til idéen. Med udvidelsen af Skagen Havn får vi endnu flere krydstogtgæster, og vi kan lave busture til Strandby, den dag vikingemuseet står færdigt. Vikingetiden er hot, og jeg er sikker på at vi vil kunne lave en større omsætning, end de har på vikingemuseet i Roskilde, siger Peter Nielsen. Han forestiller sig også, at Ellingåskibet og Nordstrandskibet skal være en del af et vikingemuseum i Strandby.
Ved åbningen af udstillingen i Nordjyske Bank af Strandby Skatten var der bred enighed blandt fremmødte borgmestre, politikere og museumsfolk om at man skulle forsøge at sikre sig at Strandby Skatten kom tilbage til Vendsyssel igen. Strandby-skatten skal tilbage til Vendsyssel 30.05.2013 Af: Kanal Frederikshavn Den såkaldte Strandby-skat skal tilbage til Vendsyssel. Det diskuterede byrådsmedlemmerne Mogens Brag (V), som er formand for Kultur-og Fritidsudvalget, og Peter Laigaard (LA) for nylig på et byrådsseminar. Nogle gange er der ikke langt fra tanke til handling. Brødrene Michael og Peter Stokbro fra Strandby har fundet omkring 100 middelalder-mønter, blandt andet såkaldte korsmønter fra Harald Blåtands tid, som man regner for at være Danmarks første nationale mønt. Det er ikke sket siden 1939. -Befolkningen i Vendsyssel skal selvfølgelig have mulighed for at se det fund, som er kaldt den rygende pistol eller selve beviset på Vendsyssels eksistens som del af Danmark i år omkring 980 under Harald Blåtand. Det er da noget helt specielt for landsdelen. Vendsyssel er jo hermed formentlig indskrevet i Danmarks dåbsattest, udtaler Mogens Brag og Sven Bertelsen, formand for Kulturudvalget i Hjørring Kommune, i en fælles pressemeddelelse. Ansvaret for arkæologi på landjord i Vendsyssel er placeret hos Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring og derfor indkaldte Frederikshavn tirsdag til et hastemøde mellem Nordjyllands Kystmuseum og Vendsyssels Historiske Museum. -Resultatet er at vi nu i fællesskab tager kontakt til Nationalmuseet for at få en aftale i stand. Jeg er glad for den kvikke håndtering fra forvaltningens og museernes side, og det er i øvrigt et meget godt eksempel på det fine samarbejde, vi har fået op at stå med Hjørring i Kulturalliancen, siger Mogens Brag Svend Bertelsen: -Selvfølgelig skal vi udstille det unikke fund i Vendsyssel. Det gælder i denne sag og en række andre i denne byrådsperiode, atvi løfter i fælles flok i det nordjyske kulturliv, når mulighederne viser sig. Vi har nedbrudt nogle af fortidens skodder i samarbejdet med Frederikshavn, og Frederikshavns henvendelse viser måske meget godt, at kontakt kommunerne imellem i dag er en selvfølge.
Strandbyskatten befinder sig nu på Nationalmuseet hvor den fra slutningen af Januar Indgår i Nationalmuseets Danefæudstilling. Ud fra oplysninger fra Nationalmuseet er det ikke umuligt at skatten uddeponeres i det område hvor den er fundet, hvis der kan skabes de sikkerhedsmæssige rammer. Nationalmuseet har den holdning at genstande bør udstilles lokalt i sammenhæng med den kontekst de er en del af. Vendsyssel Historiske Museums direktør Mogens Thøgersen kunne i sin orientering ved museets årlige nytårskur i januar 2013 fortælle at museet ville søge om at få Strandbyskatten i depot, når Nationalmuseet har afsluttet Danefæbehandlingen, så skatten på sigt kan indgå i museets oldtidsudstilling i Hjørring. Skal vi i Frederikshavn Kommune sikre os at Strandbyskatten udstilles i kommunen, skal der opstilles nogle realistiske projekter i et tværfagligt samarbejde hvor det er Strandbyskatten der sammen med de øvrige vigtige fund er løftestangen for en stærk formidling i området.
Hvad har vi så at byde på i Strandby som vi kan bruge og udnytte til gavn for området? Strandbyskatten som er helt unik og en af de største og mest vigtige sølvskatte der er fundet fra vikingetiden, som viser at naturhavnen var vigtig i Harald Blåtands bestræbelser på at have magt over hele Danmark samt at en af hans stormænd må have boet her. Elling Å skibet som er et af de fineste bevarede skibet fra den sene Vikingetid og den tidlige middelalder Nordstrandskibet fra 1347 er strandet lige syd for Elling å, viser internationale handelsforbindelser til Hansestæderne. Skibet ligger i depot på Nordjyllands Kystmuseum Ankeret fra vikingetiden som er fundet i naturhavnen ved Elling Å Voersåroret som er et velbevaret ror fra et vikingeskib. Offerpladser med tilhørende fund af menneske kranier og dyreknogler og offergaver der gennem tiden er fundet omkring byen og i dag delvist vises i oldtids udstillingen på Vendsyssels historiske museum
Fund af guldringe som dels er fundet ved detektorsøgning og i forbindelse med tidligere udgravninger fra gammel tid Historien om den Amerikanske Sandmusling som er fundet her i 1000 år gamle kystlag og viser at der i området har været kontakten til Amerika længe før Columbus, Snorestrammeren af hvalknogle fra vikingetiden som er fundet ved Rugholm, der har lighed med lignenede fra Kaupang i Norge Miniatureankre i bly fra vikingetiden -ankre som også er fundet på 4 andre kendte vikingepladser i Danmark og Tyskland Fund af perler, spillebrikker, og dyrefigurer skåret i rav der er fundet på markerne omkring byen Ankerlaugetder arbejder med de gamle skibsankre fra Ålbæk bugten, der fortæller historien om at skibe helt tilbage gennem tiden har brugt denne del af kysten som naturlig læhavne og anløbspladser.
Historien om gassen i vores undergrund som gennem mange tusinde år har skabt nogle enestående gaskoraller på havbunden i norden, og som giver unikke scenarier med boblende hav og flotte dykkeroplevelser, samt historien om gassens udnyttelse under krigen til husholdning og kommercielle formål hvor man her i området var ledende på den front. Historien om flygtninge- og våbentransporterne under krigen, som for vores by har en også helt unik historie at fortælle Alt sammen historie og fund fra området som hvis det sættes sammen, og historierne sættes I kontekst, vil kunne give en kæmpe attraktionsmæssig oplevelse
Hvordan kan vi komme videre med dette? 1.Vi kan måske arbejde på at få opbygget et udstillingssted hvor vi kan samle alle disse herligheder, så vi lokalt her i kommunen får en kæmpe turistattraktion som vil kunne gavne kommunen og Strandby positivt 2. Vi kan måske få formidlet de enkelte historier og udbredt kendskabet til disse og området og få gjort opmærksom på hvor meget natur og oplevelser stedet rummer, måske ved i første omgang at få lavet informationspunkter med informationstavler i området i og omkring byen, så er vi i gang og kan bygge videre på dette. 3. Man kunne måske forestille sig at man brugte plantagen vest for byen, samt arealerne ud mod Elling å og tilbage rundt havnen til vandreture med historisk informationer langs ruten så det blev oplevelsesture i området, måske en da med et vikingelanghus i plantagen hvor man kunne lave aktiviteter og information.
4. Man kunne måske få nogle af byen andre organisationer som fks. Spejdere med på at lave levende aktiviteter eller måske bygge vikingehytter eller andet, eller man kunne måske få lavet et både laug omkring et vikingeskib Mulighederne for kreativt at opbygge et nyt image for området som Danmarks Nordligste Naturhavn i vikingetiden og skabe seværdigheder er mange, og vi har hele grundlaget der skal til for at gøre dette. Vi har mulighed for at skabe noget stort, og skabe et godt turistmæssigt alternativ til Lindholm Høje, Aggersborg, Fyrkat, Nordsømuseet mm.
Formidling af områdets historie. Nordjyllands Kystmuseum arbejder med en udstilling omkring Danmarks Nordligste Naturhavn og de forskellige fund i området, i MARIFUS-projektet. Denne udstilling for ventes at være færdig til påske 2014 og skal vises på Bangsbo i forbindelse med Elling Å skibet, men også lokalt i Strandby. Der arbejdes på at lave informationsvideoer der fortæller historierne og som kan bruges i forbindelse med informationstavler med QR koder, og materialer til informationstavler findes allerede om de fleste fund på museernes hjemmesider og på Strandbyskatten.dk. Der fremkommer nu hele tiden nyt materiale med ny viden og beskrivelser på baggrund af fundet af Strandbyskatten, og dens unikke indhold, som allerede nu danner kilde til mange spændende artikler mm. omkring vikinger, vikingetiden, Harald Blåtand, og de enkelte mønter i skatten, som kan bruges i forbindelse med formidling. Arkæologerne fra VHM skal i foråret arbejde videre med at undersøge fundstederne og se om de kan finde de gamle bebyggelser fra Vikingetiden og måske finde stormandens gård. Der foregår også omfattende detektorsøgning i området som på sigt måske kaster flere spændende fund af sig.
SKAL VI VIDERE OG UDNYTTE DE MULIGHEDER VI HAR LIGE NU FOR AT SKABE EN ATTRAKTION OG FÅ TINGENE TIL VORES KOMMUNE? HVORDAN GØR VI SÅ DET?