Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Transkript

1 Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et meter højt plateau, der falder stejlt ned mod havet mod nordvest. Ved Hirtshals bøjer kysten østover mod Tversted. Fra gammel tid har pynten ved Hirtshals været et vanskeligt sted at passere med skibe, og klinten, hvor fyret i dag står, kaldte søfarerne for Harzhals eller Hirshhalz. Fyret er placeret på kystskrænten vest for Hirtshals, og det er 35 meter højt. Fyrets placering mere end 20 meter over stranden og synligt fra såvel syd som fra øst har gjort det til vartegn for byen og egnen. Under 2. Verdenskrig opførtes der ved Hirtshals 2 kystbatterier til forsvar af Hirtshals Havn. Det vestligste batteri (10.) blev anlagt i Nejst, der udgør området omkring Hirtshals Fyr. 598

2 Tid 1860 erne til i dag Karakteristik Fyret er taget i brug i I 1877 oprettedes en tågesignalstation i en selvstændig fremskudt bygning. Fyret er i dag et af de få bemandede fyr og fremstår stadig som et helstøbt kompleks. Tågesignalstationen er desværre nu erstattet af en nyere bygning. Tågesignalet anvendes ikke mere. Hirtshals Fyr J. TH. Hansen, Trap Danmark, tredje udgave Kystbatteriet ved Hirtshals indgår som et vigtigt led i rækken af kystforsvarsanlæg (Atlantvolden) langs den jyske vestkyst. Anlægget havde først og fremmest til formål at beskytte havnen i tilfælde af en allieret invasion. Bunkers under opførelse i Vendsyssel historiske Museum. Artilleristützpunkt Süd Artilleristøttepunkt Syd indeholdt H.K.B.R 180 s 10. Batteri og et marineradaranlæg. Hærkystbatteriet blev opstillet på Fyrbakken i midten 599

3 af 1942 og udbygning med betonanlæg blev påbegyndt allerede samme år. Støttepunktet lå på fyrbakken, godt m sydvest for havnen. Det var ca. 750 m langt og 450 m bredt. Hele støttepunktet var omgivet af pigtrådsafspærringer, og syd og nord for var der anlagt minefelter. Mod syd var der desuden anlagt en pansergrav. Støttepunktet ligger som nævnt på Fyrbakken. Mod nord afgrænses anlægget af en skrænt, der skråner ned mod et større område med fladt terræn. Det flade terræn afgrænses mod vest af en ca. 7 m høj kystskrænt. Ud for tågehornet går kystskrænten i et med Fyrbakken. I sydvest afgrænses støttepunktet delvist af Hotel Fyrklit. I dette område er der lave indlandsklitter. Mod sydøst afgrænses det af et fugtigt engareal. Mod øst udgør et parcelhuskvarter støttepunktets ydergrænse. (Andersen, 1986) Anlæggets befæstning er beskrevet i en lang række publikationer vedrørende anden verdenskrig og de tyske forsvarsværker på vestkysten. Bevaringstilstand Bygningskomplekset omkring fyret fremstår i en meget velholdt stand. Fyret er i drift. Det ejes og vedligeholdes af Farvandsdirektoratet. Indkørslen ad Fyrvejen til Hirtshals Fyr. Køkkenbunker. 600

4 Befæstningsanlægget er i 1990 erne delvist blevet frilagt og gjort tilgængeligt for publikum. En lokal interessegruppe i Hirtshals har med støtte fra bl.a. kommune, turistorganisationer og Nordsømuseet udført et stort arbejde for at sikre anlægget for eftertiden. Ud over bunkerne er en del af de oprindelige løbegange retableret, og arbejdet vil formentlig fortsætte, indtil alle anlæg er istandsat. Sårbarhed og virkemidler Fyret Risikoen, for at fyret og dets drift stopper, vil sandsynligvis kun blive aktuel, hvis det vedtages at nedlægge de danske fyr generelt. Det bør derfor sikres, at der fortsat vil være offentlig adgang til fyret, ligesom det skal sikres, at en evt. anden anvendelse af fyret kan indpasses i det eksisterende miljø. Hirtshals Fyr set fra Hjørringgade. Fyret er sårbart for yderligere skæmmende bebyggelse. Desværre er udsigten til fyret fra byen set ad Hjørringgade, byens gamle hovedgade, hvor fyret ligger for enden som et vartegn særligt skæmmet af en enkelt rødstensvilla. Hotel Fyrklit (betonbyggeri fra 1970 erne), som ligger lige syd for fyret, har kun en skæmmende virkning, hvis man kommer op mod fyret langs kystskrænten. En af de nu frilagte løbegange som forbandt hele fæstningsanlægget. 601

5 Befæstningsanlægget Som det fremgår, er der en stærk interesse for at bevare anlægget. Kystnedbrydningen udgør nok den største fare for anlæggets fremtidige beståen. Publikums slid vil kun kunne påvirke de retablerede løbegrave og lignende anlæg i sandet. Bonitering Fyret fremstår som et smukt og helstøbt anlæg. Aktuelt er Hirtshals Kommune i forhandling med Farvandsvæsenet om en evt. overtagelse af fyret. Fyret set fra landevejen til Hirtshals. 10. kystbatteri er et velbevaret anlæg fra anden verdenskrig med en god formidlingsværdi i kraft af den lokale arbejdsgruppes information med kort- og tekstskilte på stedet. For Vendsyssel er anlægget et vigtigt element for periodens historieforståelse. Anlægget er således formidlet for turister. Sanitærbunker. Kontekst/sammenhænge Fyrets beliggenhed midt i befæstningsanlægget fra anden verdenskrig knytter disse to elementer tæt sammen, og de vil af den besøgende opfattes som en naturlig helhed. 602

6 Anvendt kildemateriale Andersen, Jens: STÜTZPUNKTGRUPPE HIRTSHALS - de tyske befæstningsanlæg i og omkring Hirtshals, Blytmann, Einar og Rogert Fjeldborg: Det kgl. danske Fyrvæsen , Historisk Arkiv, Museumsgade 2, 9800 Hjørring Interview med Hugo Nielsen, Hirtshals. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum 603