Sikker -opsamling og -lagring i Europa Klimaindsats
-opsamling og -lagring (eller CCS fra engelsk carbon capture and storage ) er en ny teknologi, der kan blive et vigtigt element i kampen mod klimaændringer. Som med alle nye teknologier er det vigtigt nøje at undersøge de mulige indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed. I 2009 vedtog Den Europæiske Union en række bestemmelser 1 for at sikre, at CCS gennemføres sikkert, og for i videst muligt omfang at forebygge og fjerne risici for miljøet og menneskers sundhed. Denne brochure giver en forklaring på, hvordan man via lovgivningen ønsker at gøre -opsamling og -lagring i Europa til en sikker løsning. Hvad er -opsamling og lagring? Som ordene siger,1handler det om at opsamle kuldioxid ( ) fra kraftværker og industrianlæg, transportere den til udpegede oplagringssteder og injicere den i geologiske formationer, hvorfra den ikke kan slippe ud igen. Der findes egnede geologiske formationer både i havet og på landjorden. Det kan for eksempel være udtømte olie- eller gasfelter eller saltholdige akviferer (vandførende lag). Formationerne kan befinde sig flere kilometer under hav- eller jordoverfladen. Europa betragtes som en af de globale ledere inden for udvikling af CCS-teknologi. Selve processerne (opsamling, transport og lagring) er ikke nye. Siden 1996 er -opsamling og -lagring blevet demonstreret i Norge på Sleipner gasfeltet. Der findes tusinder af kilometer -pipeline i USA og Canada. Den store udfordring er at integrere opsamling, transport og lagring til en samlet kæde og udnytte teknologien i kommerciel målestok på kraftværker og i industrianlæg. Det arbejdes der målrettet på i demonstrationsprojekter med kommercielt sigte, der medfinansieres af EU. EU har vedtaget CCS-direktivet som en del af en klima- og energipakke. Målet er at nedbringe de drivhusgasudledninger, der skaber klimaforandringer, forbedre energisikkerheden og understøtte udviklingen af en lavemissionsøkonomi. EU ønsker at udvikle CCS til en kommercielt bæredygtig løsning og udnytte teknologien som et vigtigt middel til at reducere -udledningen i EU og globalt. Det ser ud til, at kraftvarmesektoren bliver det første sted, CCS kan udnyttes som en økonomisk bæredygtig løsning. Europa- Kommissionen forventer, at CCS bliver blandt de lavemissionsteknologier og energieffektiviseringstiltag, der vil medvirke til væsentligt at begrænse kraftvarmesektorens udledning af inden 2050. 2 Anvendelse af CCS i stor kommerciel målestok til opsamling af udledningen fra industrianlæg, såsom stål- og cementindustrien, forventes at være klar fra 2030 og frem. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 2 COM (2011) 112: Meddelelse fra Kommissionen Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 (8. marts 2011) Shutterstock, Gary Whitton
Det internationale samfund har anerkendt, at den globale opvarmning bør holdes under 2 C sammenlignet med de førindustrielle temperaturer, hvis vi skal forhindre klimaændringernes farlige virkninger. Det kræver en kraftig nedgang på verdensplan af udledningen af og andre drivhusgasser over de næste årtier. CCS er en af de teknologier, der kan bidrage til at nå målene. EU står for omkring 11 % af de globale drivhusgasudledninger i dag, og EU har indført bindende bestemmelser om, at drivhusgasudledningen skal nedbringes med 20 % under 1990-niveauet inden 2020. Europa tilbyder at øge reduktionen til 30 %, hvis andre af verdens store økonomier i industrilandene og de nye økonomier accepterer at gennemføre deres andel af indsatsen for at nedbringe den samlede globale udledning. På langt sigt har EU forpligtet sig til at nedbringe udledningen til 80-95 % under 1990-niveauet inden 2050 som en del af den indsats, som de industrialiserede lande skal bidrage med. I marts 2011 udgav Europa-Kommissionen en køreplan, der beskriver en omkostningseffektiv overgang til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i Europa, som er nødvendig for at nå de omfattende reduktionsmål. Forskning og udvikling af CCS, afprøvning og tidlig udrulning er af afgørende betydning for at opnå en sikker og omkostningseffektiv anvendelse i stor målestok. CCS-direktivet Direktivet fastlægger et solidt lovgivningsmæssigt grundlag for sikker geologisk opbevaring af under anvendelse af høje standarder, både af hensyn til sikkerheden og for at hjælpe Europa til at indfri målene for bekæmpelsen af klimaændringerne. Beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed er prioritetsområder ud fra et ønske om at minimere risici og undgå negative effekter. Direktivet fokuserer på lagringsdelen af CCS-kæden, hvorimod opsamling og transport dækkes af andre EU-lovtekster. 3 Udvælgelse af sikre lagringslokaliteter EU-landene kan frit bestemme, om de vil tillade geologisk lagring af på deres område. Hvis et land vælger at give tilladelse til lagring på sit område, skal det overholde direktivet. Det skal vurdere den mulige lagringskapacitet i specifikke regioner eller på hele landets område, herunder også efterforskning af nye muligheder. Efterforskning må ikke foretages uden tilladelse, og tilladelse gives ifølge en række transparente og objektive kriterier. Tilladelsen gælder for et afgrænset område og kun i det tidsrum, der er nødvendigt for at foretage efterforskningen. Den kan dog eventuelt forlænges, indtil efterforskningsarbejdet er færdiggjort. Courtesy of the Zero Emissions Platform Beslutningen om, hvorvidt en geologisk formation er egnet til brug som lagringslokalitet, træffes på baggrund af en grundig beskrivelse og vurdering af den mulige lagringslokalitet og det omgivende område. De kriterier, der fastlægges i direktivet, skal anvendes. De omfatter udvikling af computermodeller og simuleringer af - injektion, risikovurdering og identifikation af alle mulige farer, særligt -lækage. De mulige entreprenører skal tage højde for befolkningen, der bor i området, og hensyn til lokal flora, fauna og habitatområder, og der skal udarbejdes en analyse af de mulige miljø- og sundhedspåvirkninger. 3 For eksempel regulerer direktivet fra 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) den effekt, som -opsamling fra de omhandlede installationer har på miljøet og menneskers sundhed. Injektion af i saltholdige akviferer (vandførende lag) skal overholde EU-lovgivningen om beskyttelse af grundvand mod forurening og forringelse.
Lagringstilladelser Lagringstilladelserne er det vigtigste middel til at sikre, at CCS udføres miljømæssigt forsvarligt. Lagringslokaliteterne må ikke drives uden lagringstilladelse. Mulige operatører skal tilvejebringe oplysninger, der dokumenterer deres tekniske kompetence til at drive en lagringslokalitet sikkert. De skal forelægge detaljerede data om lagringslokaliteten og lagringskomplekset for at sikre, at en geologisk formation kun udvælges, hvis der ikke foreligger en væsentlig risiko for -lækage eller anden skade på miljø og menneskers sundhed. Ansøger skal også beskrive de sikkerhedsforanstaltninger, der træffes for at forhindre uregelmæssigheder, foreslå en overvågningsplan, eventuelle udbedrende foranstaltninger og efterbehandlingsplan. Derudover skal der foreligge dokumentation for finansiel sikkerhedsstillelse, der er gyldig og effektueret, inden, -injektion påbegyndes, så det sikres at de lovmæssige krav til enhver tid kan overholdes. Statoil seismisk aktivitet, både af lagringskomplekset og eventuelt af området omkring det, for at afdække eventuelle uregelmæssigheder eller lækager, særligt som kan påvirke drikkevandet, lokalsamfundene og det omgivende miljø. Operatørerne skal udarbejde en overvågningsplan, der opdateres hvert femte år, så den afspejler den nyeste teknologi og faglige viden, og overvågningsresultaterne skal indberettes til de nationale myndigheder mindst en gang årligt. Lagringstilladelse tildeles kun, når alle krav i CCS-direktivet og andre relevante EU-bestemmelser og lovtekster er opfyldt. Selve tilladelsen skal blandt andet indeholde en angivelse af lagringslokalitetens præcise placering, den maksimale mængde, der kan injiceres, en godkendt overvågningsplan og de udbedrende foranstaltninger, der er tilrettelagt i tilfælde af problemer. EU-landene er ansvarlige for at udstede tilladelser. Alle ansøgninger, der modtages, samt udkast til tilladelser, der ønskes udstedt, fremsendes til Europa-Kommissionen til gennemgang. Europa-Kommissionen kan fremsende en udtalelse i sagen, og de nationale myndigheder skal give en begrundelse, hvis den ikke tages til efterretning. Proceduren er indført for at sikre en ensartet anvendelse af direktivet og dermed øge offentlighedens tillid til sikkerheden. De nationale myndigheder 4 skal være underrettet om ændringer på lagringslokaliteten, og tilladelsen skal eventuelt ajourføres. I tilfælde af -lækage eller manglende opfyldelse af andre betingelser kan myndighederne inddrage tilladelsen, overtage ledelsen af stedet og inddrive omkostningerne hertil fra den tidligere operatør. Alle lagringstilladelser skal revurderes fem år efter udstedelse og derefter hvert tiende år. Overvågning Overvågning af lagringslokaliteten er afgørende for at kontrollere, at -lagringen sker i overensstemmelse med foreskrevne adfærd. Operatørerne er derfor forpligtet til at gennemføre en omfattende overvågning af konkrete parametre såsom tryk, temperatur og 4 Alle EU-lande skal udpege en myndighed, der udfører de forpligtelser, der fastlægges i direktivet. Inspektion De nationale myndigheder er også ansvarlige for at gennemføre rutinemæssige og ikke-rutinemæssige inspektioner af lagringskomplekset. Den rutinemæssige kontrol skal gennemføres mindst en gang årligt indtil tre år efter nedlukning af lagringslokaliteten og derefter hvert femte år, indtil ansvaret overgår til de kompetente myndigheder. Ikke-rutinemæssige inspektioner gennemføres især, hvis myndighederne modtager alvorlige klager vedrørende skade på miljøet eller menneskers sundhed eller ved indberetning om lækage. En rapport med resultaterne af inspektionen skal være offentligt tilgængelig inden for to måneder efter inspektionen. Udbedrende foranstaltninger Hvis -lækage eller andre problemer opstår, pålægger direktivet operatørerne at træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger med det samme, herunder tiltag til at beskytte menneskers sundhed. Operatørerne skal også udarbejde og få godkendt en plan for udbedrende foranstaltninger. Hvis operatøren af en lokalitet undlader at træffe de nævnte foranstaltninger, skal myndighederne gribe ind. De inddriver omkostningerne i forbindelse med de nødvendige tiltag hos operatøren, eventuelt ved træk i den finansielle sikkerhedsstillelse. Erstatningsansvar for skader på miljøet, såsom skade på naturlige habitatområder, vand og jord, omhandles i direktivet om miljøansvar 5. I tilfælde af -lækage til atmosfæren skal operatøren af en -lagringslokalitet returnere emissionskvoter ifølge EU s emissionshandelsordning. 5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EUT L 143, 30.4.2004, s. 56
Sikkerheden på lang sigt Efter nedlukning af en lagringslokalitet varetager operatøren stadig ansvaret for overvågning, rapportering og eventuelle udbedrende foranstaltninger. Opgaven varetages efter en efterbehandlingsplan, der oprindelig blev godkendt ved udstedelse af lagringstilladelsen og opdateret efter behov før nedlukning af lagringslokaliteten. Afsluttende og normalt mindst 20 år efter lagringslokaliteten er nedlukket, kan operatøren overdrage ansvaret til de kompetente myndigheder. En række særlige betingelser skal overholdes. Som det vigtigste punkt skal forholdene på lagringslokaliteten være stabile på lang sigt, og den tilgængelige dokumentation skal vise, at den lagrede forbliver fuldstændigt og permanent indesluttet. Operatøren skal udarbejde en rapport, der beskriver, at betingelserne er overholdt. Lagringslokaliteten skal derudover forsegles, og injektionsudstyret fjernes, før overdragelse til myndighederne kan finde sted. Når alle relevante betingelser er opfyldt, godkender myndighederne overdragelsen af ansvaret. Udkast til overdragelsespapirer skal forelægges for Europa-Kommissionen, der kommer med en udtalelse, før den endelige overdragelse gennemføres. Efter overdragelse af ansvaret ophører de rutinemæssige inspektioner, og overvågningen omfatter herefter kontrol for -lækager eller væsentlige uregelmæssigheder. I tilfælde af -lækage eller væsentlige uregelmæssigheder intensiveres overvågningen med henblik på at vurdere problemets omfang og effektiviteten af de udbedrende foranstaltninger. Hvis myndighederne konstaterer, at operatøren har skjult oplysninger eller handlet ulovligt, kan de inddrive de omkostninger, der er afholdt efter overdragelse af ansvaret hos den tidligere operatør. Finansiel sikkerhedsstillelse og finansielt bidrag Det er afgørende, at operatørerne har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde forpligtelserne, navnlig i perioden efter lagringslokaliteten er nedlukket og frem til overdragelse af ansvaret. Derfor skal operatører fremlægge dokumentation for passende finansiel sikkerhedsstillelse som en del af ansøgningen om lagringstilladelse. Den finansielle sikkerhedsstillelse skal være gyldig og effektiv, før injektionen påbegyndes, og den justeres i driftsperioden for at tage højde for ændringer som f.eks. risiko for lækage. Når en lagringslokalitet nedlukkes og overdrages til de kompetente myndigheder, skal operatøren ligeledes yde et økonomisk bidrag, der som minimum dækker omkostningerne til overvågning af lagringslokaliteten i 30 år. Europa-Kommissionens rolle med hensyn til at fremme sikker udnyttelse af CCS Som med al anden EU-lovgivning, er Europa-Kommissionen ansvarlig for at sikre, at EU-landene gennemfører CCS-direktivet korrekt, indarbejder indholdet i den nationale lovgivning og håndhæver bestemmelserne lokalt. Europa-Kommissionen bistår og støtter EU-landene på det praktiske plan med gennemførelsen af CCS-direktivet. Der er etableret en såkaldt Information Exchange Group, der støtte udveksling af oplysninger og eksempler på god praksis mellem EU-landenes myndigheder. Målet er at sikre en ensartet implementering af loven i hele EU. Europa-Kommissionen har ligeledes udsendt fire dokumenter med tekniske vejledninger til EU-landene og operatører dækkende konkrete emner, herunder sikkerheden. 6 De er udarbejdet på baggrund af diskussioner og høringer med nationale myndigheder, industrien, ngo er, forskere og andre interessenter. 7 Direktivet indeholder en bestemmelse om, at Europa-Kommissionen inden den 31. marts 2015 skal gennemføre en komplet revision af CCS-direktivet og foreslå eventuelle nødvendige ændringer. Ved revisionen indarbejdes erfaringerne med CCS frem til det tidspunkt, tekniske fremskridt og de nyeste forskningsresultater. Kim Laland, Statoil 6 Dokumenterne dækker: a) storage life-cycle risk management framework (kun udarbejdet på engelsk), b) Characterisation of the storage complex (kun udarbejdet på engelsk), stream composition, monitoring and corrective measures (kun udarbejdet på engelsk), c) Criteria for transfer of responsibility to the competent authority (kun udarbejdet på engelsk), d) Financial security and financial mechanism (kun udarbejdet på engelsk) 7 Se http://ec.europa.eu/clima/policies/lowcarbon/ccs_implementation_en.htm
ML-30-11-131-DA-C Yderligere: Generaldirektoratet for Klima: http://ec.europa.eu/clima/policies/lowcarbon/ccs_directive_en.htm Den Europæiske Union, 2012. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt EU-miljømærket for grafisk papir (http://ec.europa.eu/ecolabel) doi 10.2834/1083 ISBN 978-92-79-20254-4