Arkivuddannelse Program for modul 4, dag 2 10.00 10.30 11.00 12.00 12.45 14.15 14.30 Velkomst Formidling hvorfor og hvordan Skriftlig formidling Frokost Foredrag, byvandringer, osv. Kaffe/te/kage Udstillinger og (måske?)formidling på internettet
Arkivet har mange opgaver, og som institution, har arkivet en forpligtigelse til, at arbejde hviler på det, som man kan kalde arkivernes tre søjler : Indsamling Bevaring FORMIDLING
Det er i mødet med publikum, at kilderne får liv. Ligger de bare på vores hylder, er de jo døde. Det lokalhistoriske arbejde har sine stjernestunder, når den viden, der ligger gemt på arkivhylderne, bliver fundet frem og viderebragt til publikum. Traditionelt er arkiverne brugt på forespørgsel. Dvs. de relevante kilder er fundet frem, når nogen har efterspurgt dem. Men et arkiv er jo ikke som et bibliotek, hvor man bare kan gå ind fra gaden og selv finde det frem, man leder efter eller lade sig friste til at prøve noget nyt. Det ligger i arkivernes natur, at der skal et mellemled ind i mellem bruger og samling en arkivar, der på den ene side skal tolke brugerens behov og omsætte det til lige præcis det materiale i samlingen, som tilfredsstiller det
Alle de gode historier ligger på arkivernes hylder, og venter på, at nogen kommer ind på arkivets læsesal og beder om at de bliver fundet frem. Men dermed er det jo kun en brøkdel at historierne, der finder vej til et publikum. Langt det meste lever i glemsel! Formidling handler om at fortælle de historier, som ligger på arkiverne. I stedet for at vente på, at vores publikum kommer til os, skal vi komme til dem. Og gerne møde publikum, hvor de er. Arkivet behøver ikke (også) at være den scene, hvor formidlingen foregår.
Aflevering til arkiv Opmærksomhed Ordning, registrering, arkivering Formidling
Uden vores brugere ville arkiverne bare være et magasin til opbevaring af kulturhistoriske kilder. Dybest set er alt det materiale, vi opbevarer i arkiverne jo til for at blive brugt. Arkiverne lever af sine brugere. De bruger vores samlinger til glæde for sig selv og for andre, de bidrager ofte til vores samlinger og til at vi forstår kilderne bedre. Og sidst men ikke mindst, legitimerer de vores virksomhed. Brugerne er med til at nedbryde fordommen om arkiver som støvede og tillukkede. For hånden på hjertet: Ville jeres arkiv få det samme tilskud / have de samme økonomi, hvis det ikke var fordi i løste en opgave for samfundet. Ligesom biblioteker og museer gør det. Så vi er glade for vores brugere. Brugerne gør arkivet til et sted med liv og tæller med i statistikken. Men vores brugere skal gerne tælles, uanset hvordan de bruger os. Så jeres statistik skal ikke bare afspejle besøg på læsesalen, men også hvormange der har deltaget i formidlingsaktiviteter.
Den gode formidling Find historien Første skridt er at finde den historie, som I vil formidle. Fra arkivarbejdet har I sikkert masser af ideer om, hvilke historier, der kan egne sig. Mange af jer har sikkert allerede historier liggende i skuffen. Men I kan også vende kikkerten, og spørge: Hvilke historier, mon vores publikum gerne vil præsenteres for? Hvor er interessen størst, og hvad fanger opmærksomheden? Det er jo ikke sikkert, at alle andre deler jeres interesse for historien om, hvad der skete på matrikel nr. 15b i årene 1870-1875.
Kend målgruppen Næste skridt er at overveje, hvem I henvender jer til. Meget lokalhistorisk formidling er rettet mod de i forvejen frelste. Så derfor bliver formidlingen indforstået og uinteressant for de forudsætningsløse. Igen: Prøv at vende kikkerten og forestil jer nye grupper af interesserede: Folk under 60? Mødre på barsel? Indvandrere? Børn og unge? Vælg en formidlingform Når I har historien og ved hvem I vil servere den for, skal I gøre jer tanker om, hvilket medie der egner sig bedst. Hvordan kan man filtrere historien, så den passer til målgruppen? Har man en lidt indviklet og mangefacetteret historie, er det måske en ide af skrive en artikel eller en hel bog. Sidder I derimod med en lille, afrundet historie, kunne den fortælles i et foredrag på en times tid. Og vil I gerne tilfredsstille behovet for en all-round viden om jeres lokalsamfund, hvor I kommer rundt om det vigtigste men ikke går i dybden med alt, så kunne en byvandring være løsningen.
Læg en plan Under alle omstændigheder er det en god ide at lægge en plan for jeres formidling og tænker alle de tre ovenstående faktorer sammen. Beslutter, hvor I gør hvad, hvilke kanaler eller platforme i arbejder på og hvem I henvender jer til først og fremmest. Og ofte kan den samme historie bruges på flere platforme. Ikke nødvendigvis samtidig, men i etaper, efterhånden som den tager mere og mere form. Formidlingsplanen bør være jeres redskab i det daglige og når årets aktiviteter tilrettelægges. I skal have den langt fremme i bevidstheden i det daglige arbejde (hovsa denne her historie skal da på hjemmesiden) og være med ved bordet, når I lægger sæsonplanen sammen med bestyrelsen. Brug den også til at stille spørgsmål, til det i planlægger. Har vi sørget for bredde i tilbuddene? Når vi de målgrupper, vi gerne vil? Skulle vi prøve noget nyt i år?
Formidlingens tre grundregler Disponering Disponering Disponering Stop mens legen er god (OK det var fire )
Formidlingens tre grundregler Alfa og omega i al god formidling er, at man laver en plan og at man disponerer sit stof. Disponeringen skal ske under hensyn til: - Målgruppe - Formidlingsform - Omfang/varighed Hvis formidlingen skal lykkes, skal den være veltilrettelagt, velovervejet og doseret rigtigt. Stop mens legen er god Der er ikke noget værre end et foredrag der varer for længe eller en artikel som er ti sider for lang. Så beslut jer på forhånd for, hvor meget og hvorlænge og hold jer til det. Selv om publikum virker som om det er fanget af jeres foredrag om husmændene på overdrevet i 1920 erne, så lad jer ikke rive med af den gode stemning, så I også liiige skal fortælle om udskiftningen i 1782. Jeres publikum skal have det de forventer. Hvis der i ugeavisen står, at byvandringen handler om ildebrandene i byen gennem tiderne og varer en time, skal I ikke tage et smut ind forbi kirkegården og give dem en halv time mere, hvor I fortæller om lærer Jørgensens gravsted, selv om det er en dejlig aften at spadsere i. Det er unfair. Og dårlig formidling.!
Bøger Artikler Erindringer Lokalaviser og -blade Internet Flere? Skriftlig formidling Arkivernes formidling har traditionelt set været skriftlig. Det var sådan, det hele startede. Artikler i den historiske selskabers årbøger. Jeg tør slet ikke tænke på, hvormange bøger og artikler, dansk lokalhistorie har produceret. Og stadig gør. Og der er læsere til det!
Den trykte formidling kan have forskellige former. Den lokalhistoriske artikel er nok den meste brugte. Og den skal vi se på om lidt. Men der udkommer jo også et væld af bøger om store og små lokalhistoriske emner. Som lokalhistorisk arkiv kan man også komme ud for at skulle redigere bøger. Det kræver en særlig evne! Skriftlig formidling kan også være erindringer enten i bearbejdet eller ubearbejdet form. Mange lokalhistoriske artikler fødes som avisartikler, og det at skrive til en avis kan være ganske svært. Man finder også jævnligt artikler med lokalhistoriske indhold i foreningsblade m.m. Endelig er der jo i dag gode muligheder for at formidle sit lokalhistoriske stof på internettet For mange er lokalhistorisk litteratur stadigvæk forbundet med den pensionerede skolelærer, som skrev sognets historie. Forsidelayoutet har ændret sig, men indholdsmæssigt læner man sig i mange tilfælde op af den mere end hundredeårige tradition.
Det er ikke nemt at skrive god lokalhistorie selv om man næsten er sikker på at have læsere, til det man skriver. Først og fremmest skal man gøre sig overvejelser om emne og omfang. Kan historien bære en artikel? Eller en hel bog? Den klassiske by- eller sognehistorie lever stadigvæk. Monografien kan være en rigtig god idé, men også krævende. Ulempen ved den store, altfavnende lokalhistoriske monografi er, at man skal spænde vidt og dermed risikere at blive for overfladisk. Desværre (!) er det ofte forholdsvis nemt at få udgivet lokalhistoriske bøger. Finansieringen er mange gange uproblematisk, og der er da eksempler på, at lokalhistoriske udgivelser ligefrem kan genere et overskud. Bogen om Korinth Vandværk er måske et godt eksempel. Vandværket har jubilæum, og vil gerne bruge nogle af sine penge til at få skrevet historien. Men inden man går i gang, må man vende skråen. Er vandforsyningens historie interessant nok, til at dele med andre.
Erindringer er en væsentlig del af den lokalhistoriske litteratur. Erindringsstof er taknemmeligt stof at udgive, fordi det jo er skrevet i forvejen. Og det er populært, i hvert fald for læsere i samme generation som, den der deler sine erindringer. Til gengæld er erindringer også nogengange problematiske. Uredigeret kan de være plagsomme at læse sig igennem. At udgive erindringer kræver en omhyggelig balance mellem det private og det almene. Naturligvis skal et menneskes private liv afspejles, men læseren skal ikke føle, at hun har sneget sig ind i den private sfære. Redigering kan ofte være vanskelig, fordi man er nødt til en dialog med skribenten (hvis han eller hun er i live). Og det kan svært at nå til enighed eller trænge igennem med i øvrigt relevante ønsker/krav om beskæring og fravalg. Så hvis I begiver jer ud på den vanskelige vej, så sørg for at aftale klart hvad I må, inden I går i gang. Tag snakken før og ikke efter!
En billedbog er en rigtig god ide. Den er dels nem at lave, dels nem at sælge. Men pas på med billedteksterne. De skal gerne fortælle noget mere, end hvad billederne viser. Så bogen selvom hovedvægten er på billederne alligevel er skriftlig formidling.
Er der ikke stof til en bog, kan man jo nøjes med en artikel. Lokalaviser er som regel taknemmelige aftagere af lokalhistorisk stof. Fordelen er, at man kommer ud til mange mennesker også læsere, der ikke hører til arkivets kernebrugere. Til gengæld lever ens artikel ikke ret længe, fordi de fleste smider avisen væk efter et par dage. Aviser skrives normalt af journalister, og man kan sagtens komme ud for, at avisen gerne selv vil skrive med eller om. Avisartikler kan være gode som teaser for andre formidlingstiltag. F.eks. En baggrundartikel som optakt til et foredrag, eller en artikel der uddyber det, man ikke kan få plads til at fortælle i en udstilling.
Det lokalhistoriske årsskrift er nok den mest udbredte form for skriftlig formidling. Artiklerne kan være korte og lange, gå i detaljer eller skabe et overblik blot er det vigtigt, at man i hvert nummer sørger for alsidighed, bredde og kronologisk spændvidde. På de følgende sider gennemgås en tilfældigt udvalgt artikel.
Foredrag og byvandringer Indholdet i foredraget er afhængigt af publikum. Der er forskel på de demente på ældrecenteret og medlemmerne i lokalhistorisk forening. Pas på med Du må tale om hvad du har lyst til Hvad er publikums forventninger? Hvor meget kan de klare? Husk: Publikum kommer for at blive klogere og få del i arkivets viden. Graden af entertainment skal tilpasses.
Lav aftaler om rammerne Hvor længe skal det vare? Annoncering, pris, honorar? Lav i fællesskab en overskrift. Sørg for, at den dækker indholdet. Hvis I selv annoncerer, så husk at få alle oplysninger med.
Få styr på det praktiske Kend lokalet: Hvor meget plads, borde, stole? Se det i forvejen. Brug for hjælpemidler? Højttaler? Lærred til at vise billeder på? Er der dét, I skal bruge. Ellers tag jeres eget grej med. Husk ledninger. Test hjemmefra, test før i går i gang Kom i god tid!
Skab en scene Det er praktisk, at jeres publikum kigger i samme retning. Det kan man få dem til, ved at skabe en scene et område, hvor fordragsholderen står. Man behøver ikke nødvendigvis gemme sig bag en talerstol, men kan nøjes med et (lavt) bord. Eller gå frit rundt, hvis man tør. Manuskript? Ja, men det er op til jer om I vil bruge det. Helst ikke læse op.
Tal til publikum og lad dem se og høre Se på tilhørerne. Fang deres blik, men kig ikke på den samme hele tiden. Find venner blandt publikum, der er levende interessseret. Kig på dem, og få mental støtte. Kig ikke for meget på dem, der småsover. Hvad med spørgsmål? Det bestemmer du! Giv gerne plads til spørgsmål, men ikke nødvendigvis under selve foredraget.
Brug din disposition og hold inde i tide Det gode foredrag er ikke for kort og ikke for langt. Hvis I har annonceret, at foredraget varer fra 20.00 21.30 så skal det ikke vare længere. Tilrettelæg, så I kan skære bagfra. Husk et ur, så I kan holde tiden.
Brug præsentationsprogrammer med forsigtighed Hvis I vil bruge Powerpoint eller lignende, så lær programmet ordentligt at kende. Lad være med at skrive det, I siger. Vis i stedet billeder, der illustrerer jeres mundtlige foredrag. Husk at det er dig, der holder foredraget ikke computeren. Brug hele jeres dias-areal. Billeder skal have en god skarphed og kontrast for at blive vist rigtigt. Projektoren viser ikke nødvendigvis det, I ser på jeres skærm. Billedstørrelser: Hvis I scanner billeder i 150 dpi og sætter dem til 25 cm på den længste led, skulle det gå. Pas på med tekster, tekstfarver, baggrundfarver. Prøv jer frem!
Kom ud! Foredrag behøver ikke at foregå i arkivets lokaler, i et forsamlingshus eller et mødelokale. Man kan samle mennesker omkring sig, og begynde at fortælle på utallige steder. En god ide at komme bag kulisserne. Byvandringer er ikke det samme som foredrag. I kan ikke nå at videregive den samme mængde information det tager længere tid. Find stoppestederne. Gå turen igennem. Tænk på forstyrrende faktorer. Lær (helst) manuskriptet udenad. Opton de gode historier på byvandringer. Vær ikke bange for, at I ikke har et fysisk sted at pege på. I kan også vælge et tema, og tilrettelægge turen ud fra det. Pas på med med-guider.
Udstillinger Udstillinger er i deres form helt anderledes end artikler og foredrag, fordi de først og fremmest er visuelle. Derfor skal I tænke udstillinger som en mulighed for at vise historien i stedet for at fortælle historien. Derfor er en udstilling først og fremmest baseret på billeder/illustrationer/materiale fra arkivet, der vises frem. En udstilling er således ikke en artikel klæbet op på plancher eller et foredrag, hvor manuskriptet er printet ud og hængt op. (Dette sagt, fordi man nogengange ser udstillinger, der virker sådan.)
Den gode udstilling skal være båret af billeder. Men billeder er ikke bare billeder. Nogle billeder taler næsten for sig selv. (Hvad forestiller dette billede, og hvornår er det taget?) Men derfor må udstillinger gerne rummer en blanding af tekst og billeder. Kunsten er, at få billeder og tekst til at spille sammen. Og (ligesom ved de andre formidlingsformer), så erkend, at hele historien ikke kan fortælles i en udstilling.
Når I beslutter jer for at lave en udstilling, skal I som det første vide, hvilket rum den skal vises i. Det er afgørende for disponeringen. Når I ved, hvor meget plads I har til rådighed, kan I disponere og udvælge den historie, udstillingen skal formidle. Det er også vigtigt på forhånd at lægge sig fast på den fysiske udformning. Planchers størrelse i forhold til rummets størrelse er f.eks. en væsentlig faktor, der kommer til at bestemme over indholdet. Vær bevidst om, at de fysiske rammer i mange tilfælde styrer indholdet. Husk også at tænke på belysningen.
Det virker umiddelbart nemt og overkommeligt at finde nogle billeder, printe noget tekst og hænge det hele op på nogle plancher. Men det er vigtigt, at man gør sig overvejelser om design og layout af udstillingen. Lad jer ikke nøjes med at tro på, at udstillingsgæsterne er taknemmelige. Sørg for at skabe den rette balance mellem tekster og illustrationer. Lav gerne nye illustrationer, hvis I ikke har nogen, der er egnede til at vise det, I gerne vil.
Da kroen lavede sin egen brændevin Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Lore ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea.
Hovedteksten skal kort fortælle hovedbudskabet. Langt de fleste når kun at læse denne tekst. I en underordnet tekst kan man uddybe det, man gerne vil fortælle. Sige noget om billederne og forklare ting, man ikke kan se på billederne. Mange udstillingsgæster får ikke læst disse tekster, men det gør ikke så meget. For hovedbudskabet er jo formidlet. Til gengæld kan den underordnede tekst tilfredsstille nogle udstillingsgæsters behov for fordybelse.
Typografi er vigtig Typografi er vigtig Typografi er vigtig
Overskrift Hovedtekst Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. UNDERORDNET TEKST Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio.
Pas på med sproget, når I skriver udstillingstekster. Mens I til et foredrag kender målgruppen og kan tilpasse jeres formidling efter den, kan I sjældent vide, hvem jeres besøgende på udstillingen er. Derfor skal tekster som udgangspunkt være beregnet for de forudsætningsløse.
Udstillinger behøver ikke altid at være i arkivets egne lokaler. Og behøver slet ikke at være i et rum. Og husk, at udstillinger kan kombineres med andre formidlingformer. Vis rundt i udstillingen. Skriv en artikel om det samme emne. Osv.