FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org FOTO: THOMAS J. WILTRUP I det historiske hjørne Harreslev Danske Skole har i følge skoleinspektøren nogle fantastiske udendørs arealer. De omfatter blandt andet et træhistorisk hjørne, hvor eleverne kan se, i hvilken rækkefølge træerne vandrede ind i området efter vikingetiden. Fokus tegner denne gang et portræt af skolen tæt på grænsen. Mere side 8 FOTO: LENA HØJER ANDERSEN Slut med barakkerne Om få dage vil der ikke væremeget tilbage af skolehjemmet Vesterland på Holmsland Klit. En gravko er i øjeblikket ved at æde sig igennem den gamle hovedbygning. Dermed bliver der plads til et helt nyt byggeri i to etager, der fra midten af maj næste vil stå klar til at modtage børn fra de danske skoler i Sydslesvig. Mere side 3 46.655 underskrifter! FOTOS: THOMAS J. WILTRUP NYANSÆTTELSE Ny skoleleinspektør til Uffe-Skolen Den 1. november får Uffe-Skolen i Tønning ny skoleinspektør. Han hedder Horst-Werner Knüppel, er opvokset i Vestermølle og glæder til at kaste sig ud i en ny udfordring. Mere side 5 AFSKED Farvel efter 38 år på Feriekontoret Lederen af Feriekontoret, Gitte Schlotfeldt-Tychsen, stopper efter at have været tilknyttet Feriekontoret siden 1970. I stedet vil hun nu bruge mere tid på familien og sin kolonihave. Mere side 6 En stolt formand med de mange underskrifter, der på onsdag vil blive overrakt landdagspræsidenten i Kiel. Simon Faber VALGMØDE Borgmesterkandidat besøgte Akti SSWs kandidat til overborgmesterposten i Flensborg, Simon Faber, besøgte i tirsdags Aktivitetshuset i Flensborg. Her fortalte han, hvordan Flensborg efter hans mening kan blive et bedre sted at bo. Mere side 7 TRAFIKSIKKERHED UNDERSKRIFTSINDSAMLINGEN Med et antal underskrifter, der sikkert overgår de flestes fantasi, mener Skoleforeingens formand, at det nu er på tide, at regeringen tager spareforslaget af bordet. FLENSBORG. Nogle talte om 15.000, andre om 20.000 - ja, nogle vovede endda at sige, at 25.000 var et realistisk mål. Men 46.655 var der til gengæld ingen, der havde turdet håbe på. Ikke desto mindre var det det antal underskrifter, der i alt var blevet afleveret til Skoleforeningen, da fristen for aflevering udløb i går kl. 12. Oprigtigt stolt Efter at ministerpræsident Peter Harry Carstensen i slutningen af maj offentliggjorde regeringens planer om at kappe 15 procent mere af tilskuddet til de danske skoler end de tyske, gik der ikke længe, før en underskriftsindsamling mod planerne var organiseret. Overalt i Sydslesvig er der gennem flere måneder blevet arbejdet ihærdigt med at samle så mange underskrifter som muligt inden afleveringsfristen. - Mine stille forventninger har været, at vi kunne nå op på mellem 15.000 og 20.000 Lige som ved demonstrationerne i juni viser dette formidable resultat, at mindretallet er i stand til mobilisere det, der skal til, når det virkelig gælder. Per Gildberg, formand for Skoleforeningen underskrifter. Men det her overgår min vildeste fantasi, siger Skoleforeingens formand, Per Gildberg, som takker hele mindretallet for den store indsats i forbindelse med indsamlingen. - Lige som ved demonstrationerne i juni viser dette formidable resultat, at vi er i stand til mobilisere det, der skal til, når det virkelig gælder. Det er jeg oprigtig stolt over, siger Per Gildberg. Støtte fra flertalsbefolkningen Formanden er ikke i tvivl om, at det store antal underskrifter også er et tegn på, at mange i den tyske flertalsbefolkning står bag mindretallet i denne sag. - Mange på tværs af politisk overbevisning har ment, at udspillet fra regeringen i Kiel ikke har noget at gøre i et demokratisk samfund, siger Per Gildberg. Han håber derfor, at regeringen i Kiel inden længe vælger at tage forslaget af bordet. - Det er på tide, at regeringen indser, at den begået en stor fejl, siger han. De mange underskrifter vil på onsdag den 6. oktober blive transporteret til Kiel, hvor de vil blive overrakt landdagspræsident Torsten Geerdts (CDU). Mere om underskriftsindsamlingen på side 2, 4 og 5 Veste til den mørke tid Jørgensby-Skolen havde forleden besøg af en repræsentant fra ADAC. Med sig havde han trafikveste til alle elever i første klasse. For mange børn kommer til skade i trafikken, og det vil ADAC nu forsøge at lave om på. Mere side 7 FOTOS: LARS SALOMONSEN Med en storstilet indsats fra hele mindretallet er det i løbet af de seneste fire måneder lykkedes at samle de mange tusinde underskrifter.
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 2 Tak! Skoleforeningens og mindretallets underskriftsaktion mod landsregeringens diskriminerende forslag om reducering af elevtilskuddet til mindretallets skoleelever har været en formidabel succes. I skrivende stund er langt flere end 30.000 underskrifter blevet samlet ind. Ingen tvivl om at en stor del af flertalsbefolkningen i Sydslesvig, sammen med vore egne, har forstået, at regeringen i Kiel, ved at ville forskelsbehandle børn i Slesvig-Holsten, har brudt ligestillingsprincippet i et demokrati og dermed begået en historisk fejl af dimensioner. Vi tror på, at fejlen korrigeres, men der vil i så fald alligevel gå lang tid, inden tilliden mellem regeringskoalitionens parter og mindretallet er bygget op igen! Som Skoleforeningens formand er jeg imponeret over og dybt taknemmelig for den fantastiske indsats, vi har set fra vore medarbejdere centralt og decentralt. En stor tak også til alle forældre, elever og børn ved vore institutioner, tidligere medarbejdere og politisk valgte i skoleforeningen, til SSF, SSW, SdU, kirken og biblioteket, som har hjulpet til, talt med kendte og ukendte og samlet underskrifter. Og tak til Flensborg Avis for en formidabel indsats for Skoleforeningen og mindretallet! Vi er i Skoleforeningen rørte, stolte og taknemmelige over den solidaritet, som er vist os. Vi ved godt, at protesten fra det politiske Danmark nok gør stærkest indtryk i Kiel, men vor egen manifestation er alligevel eminent vigtig som signal overfor politikerne i Kiel og Danmark og for det kommende landdagsvalg. Godt gået, Sydslesvig! PER GILDBERG, formand 58-årige Horst-Werner Knüppel overtager den 1. november posten som skoleleder i Tønning. Ny skoleleinspektør i Tønning TØNNING. Fra den 1. november hedder skoleleinspektøren på Uffe-Skolen i Tønning Horst-Werner Knüppel. Han overtager dermed jobbet fra Kristian Buhrkal, som er blevet ansat som skoleleder på Ejderskolen i Rendsborg. Opvokset i Vestermølle Horst-Werner Knüppel er 58 år, er gift og har tre børn. Han er født i Hamdorf og er opvokset i Vestermølle. Horst-Werner Knüppel tog sin læreruddannelse på seminariet i Nr. Nissum i Nordvestjylland, og har siden arbejdet i Danmark. I 13 år arbejdede han på Kirkeskolen i Skjern, hvor han var med til at oprette»p-klassen«- en klasse for skoletrætte elever. Herefter arbejdede han syv år på Borris Skole, og var desuden tilknyttet et pædagogisk bosted i Varde. Fokus på mindretal Efter at have været ansat på Ølgod Byskole, fik han for godt otte år siden jobbet som viceinspektør på Skjernåskolen i Skjern, som er tidligere amtkommunal specialskole. Her har han været med til at oprette»kvisten«- en skole i skolen for børn med ADHD, Asberger-syndrom og autisme. - Jeg har altid haft meget specialundervisning og haft fokus på dem, der på den ene eller anden måde har været i mindretal, siger han. Med jobbet som skoleleder i Tønning, får Horst-Werner Knüppel igen med et - omend noget andet - mindretal at gøre. - Jeg glæder mig til at kaste mig ud i denne nye udfordring, siger han. KN HUSK FÆLLESRÅDSMØDET torsdag den 28. oktober kl. 19.00 - mødet bliver denne gang afholdt på Husum Danske Skole DM i oplæsning FLENSBORG. Onsdag den 1. december er sidste frist for de sydslesvigske skoler at melde sig til konkurrencen»dm i oplæsning«. Konkurrencen er en del af det danske kulturministeriums læselyst-kampagne og har til formål at skabe prestige omkring det at læse og være god til at læse højt. For alle 6. klasser»dm i oplæsning«er for alle 6. klasser. Konkurrencen forgår på den måde, at alle tilmeldte 6. klasser finder den elev, der skal repræsentere klassen og dermed være den, der skal læse op. Herefter dyster de valgte elever mod hinanden ved den lokale finale og derefter mødes vinderne af disse ved semifinaler rundt om i Danmark. Vinderne af semifinalerne skal herefter mødes i den store finale. Senest mandag den 7. februar skal de enkelte klasser have fundet og tilmeldt den elev, der skal repræsentere klassen ved de sydslesvigske mesterskaber, der foregår i Flensborg i slutningen af februar eller begyndelsen af marts. Læser en selvvalgt tekst Ved selve konkurrencen skal de valgte deltagere læse op af en tekst, de selv har valgt. Oplæsningen inklusiv en præsentation af tekststykket må maksimalt vare tre minutter og det afsnit, der læses højt, skal være en historie fra en børne- og ungdomsbog på dansk. Efter oplæsningen vil eleverne blive bedømt af et dommerpanel, som efter en votering kårer den elev, der herefter skal repræsentere Sydslesvig ved semifinalen, der foregår på Vejle Bibliotek. Finalen bliver afholdt i Musikhuset i Århus onsdag den 18. maj, og her skal finalisterne - ud over det medbragte tekststykke - læse en ukendt tekst, som udleveres på selve dagen. Der er flere oplysninger om»dm i oplæsning«på internet-adressen www.dmioplaesning.dk KN 100%-kampagnen er ikke gratis... Støt derfor Skoleforeningens kampagne mod Kiel-regeringens nedskæringer. Bidrag til kampagnen kan indbetales på: UNION BANK BLZ: 215 201 00 Kontonr.: 11355 mrk.:»aktion 100 Prozent«SYDBANK Reg.nr.: 8065 Kontonr.: 0001109755 mrk.:»aktion 100 procent«- eller donér på www.100prozent.dk Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout Tlf.: 0461-5045122 e-mail: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: 0461-5045191 e-mail: tw@fla.de
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 3 Nedrivning og nybyggeri FOTOS: LENA HØJER ANDERSEN NYE RAMMER Arbejdet med at nedrive de gamle træbarakker på Vesterled er i fuld gang, og det nye Vesterled ventes at stå klar i midten af maj næste år. VESTERLED. Siden 1949 har skolehjemmet Vesterled på Holmsland Klit haft besøg af omkring 35.000 mennesker. Barakken, der blev bygget i 1943 af den tyske besættelsesmagt til at rumme tyske soldater, har i de 67 år, der er gået, ikke ændret sig. Det gør den nu. Faktisk bliver den gamle barak i disse dage jævnet med jorden for at give plads til en helt ny hovedbygning. På nuværende har»slottet«, den såkaldte ostebarak og bagbygningen måtte lade livet, og i løbet af de næste par dage vil der ikke være andet end de to forholdsvis nye indkvarteringsfløje tilbage på Vesterled. Herefter begynder arbejdet med at bygge den gamle baraks afløser - en 7,5 meter høj to-etagers bygning, som bygges af fondsmidler fra A. P. Møller-fonden. Skar i planerne Den oprindelige plan for det nye Vesterled ville koste 16,5 millioner kroner udregnet i 2007-priser. Heraf var de ti millioner sikret via penge fra Der er ikke meget af den hovedbarrakken på Holmsland Klit. I maj næste år vil der her i stedet stå en funklende ny bygning. A. P. Møller-fonden. Det betød, at der skulle findes yderligere 6,5 millioner kroner. - Det lykkedes ikke, siger formanden for Vesterleds bestyrelse, Carsten Dalgaard. I stedet blev der skåret lidt i planerne, så de samlede udgifter kom ned på 15,5 millioner kroner. - Samtidig sprang vi en hovedentreprenør over, siger Carsten Dalgaard. Har sparet fem mio. Herefter blev bygningarbejdet udbudt i licitation til lokale håndværkerfirmaer. - Indtil da havde vi udregnet projektet i 2007-priser. Men det viste sig, at håndværker-prisindexet siden da var faldet på grund af den økonomiske krise. Så ved at vælge de billigste tilbud, kom vi ned på en samlet pris på godt 10,2 millioner kroner, fortæller Carsten Dalgaard. Det var med andre ord lykkedes at skære godt fem millioner af de forventede udgifter, og arbejdet med at skabe et nyt Vesterled kunne gå i gang. Dør på museum I sidste uge blev al inventar og billeder fra barakken fjernet og pakket ned. Tingene vil blive pakket ud igen, når den nye bygning står færdig - pånær én ting. - Døren til det gamle»freon 12«-fryse-kølerum viste sig at være fra Gram-fabrikken i byen af samme navn. Den er helt tilbage fra 1949, og Gram-fabrikken har sagt ja tak til at have den som en del af fabrikkens museumsudstilling, fortæller Carsten Dalgaard. Færdig i maj Efter planen skulle det nye Vesterled være klar til at modtage de første børn i midten af maj 2011. Den officielle indvielse finder sted lørdag den 18. juni i forbindelse med årsmødet på Vesterled, og da håber Carsten Dalgaard på at se rigtig mange mennesker. Bredsted Danske Skole blev den sidste skole fra Sydslesvig, der benyttede de gamle bygninger på Vesterled. Her hjælper Bo fra 5. klasse næstformanden for Vesterleds bestyrelse, Thyge Kristensen, med nedrivningen. Ny struktur til debat FERIEBØRN Det lykkedes ikke de lokale komiteformænd at blive enige om en foreslået ny struktur i forbindelse med feriebørnsarbejdet. De mødes derfor igen i november. FLENSBORG. Med stemmerne 14 for, fem imod og tre blanke blev forslaget om indførelsen af en ny struktur i feriebørnsarbejdet i første omgang forkastet, idet forslaget ikke opnåede det nødvendige to tredjedels flertal. Det skete, da Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser forleden afholdt sit årlige møde, som denne gang blev afholdt i Flensborghus. - Vi skal ikke til at lave det hele om. Vi tager alt det gode fra det gamle og tilsætter det noget nyt, sagde leder af Feriekontoret Eberhard von Oettingen (stående til højre) på generalforsamlingen. Klar ansvarsfordeling Ønsket om en ny struktur for feriebørnsarbejdet er fremkommet, efter at antallet af sydslesvigske børn, der kommer på ferie i Danmark, i de sidste mange år har været støt dalende. Sidste år besluttede Skoleforeningen sammen med Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser og Grænseforeningen derfor at forsøge at vende den udvikling. Efter tre møder med nuværende og potentielle værtsfamilier og medlemmerne af lokalkomiteerne rundt om i Danmark, mødtes de tre foreninger for at lægge en strategi for det fremtidige feriebørnsarbejde. Resultatet er blevet et forslag om en ny struktur for Sydslesvigske Børns Ferierejser (SBF), som de lokale komiteformænd på mødet skulle tage stilling til. Forslaget betyder blandt andet, at der i fremtiden vil være en klar kompetence-, ledelses- og ansvarsfordeling som mangler i komiteens nuværende form samt en demokratisk struktur. En ny tid - Den tid vi lever i, har forandret sig, og med den måde feriearbejdet kører nu, er vi i demokratisk underskud. Komiteen har ikke en medlemsbundet platform, formændende skal ikke aflægge beretning, og de udpeger sig selv, sagde leder af Feriekontoret og Skoleforeningens repræsentant i komiteen, Eberhard von Oettingen. Han afviste dog, at det vil betyde, at alt i fremtiden vil blive anderledes. - Vi skal ikke til at lave det hele om. Vi tager alt det gode fra det gamle og tilsætter det noget nyt, og vi fratager ikke de eksisterende lokalkomiteer deres kompetencer og arbejdsansvar, sagde Eberhard von Oettingen Ekstraordinært møde Selv om flertallet af de lokale komiteformænd var positive overfor forslaget, mente nogle, at der ikke havde været tid nok til at til at diskutere det. Andre følte, at de manglede information om, hvordan den ny organisation skal fungere i praksis. Derfor blev forslaget ikke godkendt. Det fik Skoleforeningens formand, Per Gildberg, til at bede om ordet. - I øjeblikket bliver der hvert 50 børn færre, der får en feriefamilie i Danmark. Derfor mener jeg ikke, at vi kan vente et helt år med at Bog om Vesterled VESTERLED. I forbindelse med opførelsen af det nye Vesterled, er blevet taget initiativ til at lave en bog om stedet. Hvad skete der på Vesterled i de første år? Og hvad har Vesterled betydet for den enkelte, der har besøget stedet? Det vil man nu prøve at finde ud af på Vesterled. - Vi vil forsøge at samle trådene ved hjælp ved hjælp af fortællinger, siger Carsten Dalgaard. - Forleden da postbudet kom forbi, fortalte han, at afgøre fremtiden, sagde han og foreslog derfor en ekstraordinær generalforsamling. Forsamlingen besluttede herefter at mødes igen den 15. november for igen at diskutere den foreslåede struktur. Den foreslåede struktur for Sydslesvigske Børns Ferierejser, ser i grove træk ser således ud: - Sydslesvigske Børns Ferierejser forankres i Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen, som i fællesskab bærer de økonomiske forpligtelser. - Der skal være en klar ansvars- og kompetenceforankring i SBF, og derfor nedsættes et arbejdsudvalg, som har det overordnede ansvar for arbejdet med Sydslesvigske Børns Ferierejser. hans far i årene under krigen tit legede i området, og blandt andet kan fortælle om de tyske soldater, der boede i den gamle barak, siger Carsten Dalgaard. Hvis nogen har historier fra Vesterled eller har lyst til at fortælle, hvad Vesterled har betydet for dem, hører han derfor meget gerne fra dem. Carsten Dalgaard kontakes via e-mail på adressen carstendalgaard@mail. tele.dk eller på tlf. 0045 97 15 58 51. KN - Udvalget består af to personer udpeget af Grænsefor eningens bestyrelse, to personer udpeget af Skoleforeningen og tre personer valgt for et år af lokalkomiteer / aktive lokale grænseforeninger. - Derudover udpeger Skoleforeningen og Grænseforeningen hver sin lønnede medarbejder til arbejdsudvalget. De har begge samme beføjelser som de øvrige i arbejdsudvalget, men kan ikke vælges som formand eller næstformand. Herefter leder og fordeler SBF-arbejdsudvalget feriebørnsarbejdet under ansvar over for Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen. Arbejdsopgaverne i forbindelse med ferierejserne vil i fremtiden i Danmark blive varetaget af lokalkomiteerne, de lokale Grænseforeninger og Grænseforeningens sekretariat. I Sydslesvig af feriekontoret, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og rejselærerne.
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 4 I Sydslesvig blev lørdag d Den store ind - Overalt i landsdelen var mindretallet på gaden for at samle underskrifter imo Fokus var med i Sle Syv underskrifter i Der var kø ved underskriftsboden i gågaden i Slesvig, her passet af Rainer Wittek (t.v.). I alt 1.300 forbipasserende skrev under i Slesvig. INDSAMLING Der var bred opbakning til det danske mindretal blandt den tyske flertalsbefolkning, da der forrige lørdag samledes underskrifter ind mod besparelserne i Slesvig. SLESVIG. - Selvfølgelig vil jeg gerne skrive under. Der skal ikke være forskel, siger Bodo Jürgensen, da han forrige lørdag blev spurgt, om han ville skrive under på protestlisterne imod besparelserne fra Kiel. Underskriftsindsamlerne er Levke Höche og Ann-Kristin Barz, der begge går i 13. klasse på A.P. Møller Skolen i Slesvig. Sammen med andre skolekammerater og deres rektor Jørgen Kühl går de rundt i gaden på en solrig efterårsdag, og det er kun få, der har for travlt til at skrive under. - Der er dog også nogle få, der ikke vil skrive under, siger Ann-Kristin. - Der er nemlig rigtig mange, der tror, vi har rigeligt med penge, siden vi har så flot en skole, som A.P. Møller Skolen er, siger hun. - Så siger de:»i må da have nok penge«. Så forklarer vi, at skolen var en gave fra A.P. Møller fonden i Danmark, og at vi ikke får dagligt tilskud der fra mere, og så er der mange, der alligevel gerne vil skrive under. Troede de danske skoler var private - Generelt er folk gode til at lytte, også selvom de ikke ønsker at skrive under, fortæller Levke. De to piger har samlet underskrifter ind i tidsrummet klokken 12 til 13, og de har fået mange sedler fyldt. - Der er mange folk, som tror, de danske skoler er privatskoler, for de har jo hørt Peter Harry Carstensen sige sådan, og derfor mener de ikke, vi skal have så store tilskud som de tyske, offentlige skoler. Det kommer bag på de fleste, at det kun koster 20 til 30 euro om året at gå i vores skoler, fortæller Ann- Kristin. Levke håber, de mange underskrifter, der er blevet indsamlet, kan overbevise regeringen i Kiel om, at der er bred opbakning i den tyske flertalsbefolkning imod besparelserne, og at de bør tages af bordet. - Jeg synes, de små skoler skal bevares, så mindretallet TVSyd kom forbi Martina Wegner i en snak med journalistpraktikant Karin Søkilde fra TVSyd i Kolding OPMÆRKSOMHED I forbindelse med underskriftsindsamlingen i lørdags var TVSyd i Flensborg for at lave et indslag om mindretallets kamp mod regeringens planer. FLENSBORG. På gågaden i Flensborg var omkring 30 indsamlere i lørdags på jagt efter underskrifter. Én af dem var forælder Martina Wegner, der, ud over at få indsamlet over 100 underskrifter, også endte med at komme på dansk regional-tv. Uretfærdigt og diskriminerende Blandt de mange mennesker på gågaden var en journalist og en fotograf fra TVSyd i Kolding. De var taget til Flensborg for at lave et indslag om mindretallets underskriftsindsamling. Ved underskriftsboden uden for»peek & Cloppenburg«møder de Martina Wegner, som indvilger i at blive interviewet omkring regeringens spareplaner. - Det er dybt uretfærdigt og diskriminerende. Og det svarer næsten til, at jeg skal betale skat, fordi jeg er lyshåret, sagde Martina Wegner. Interviewet blev del af et tre minutters indslag, der blev lørdag aften TVSyd-indslaget kan ses på internettet på adressen www.tvsyd.dk/video/31385 1500 underskrifter Det var dog ikke kun TVSyd, der var interesseret i det danske mindretal. I løbet af dagen lykkedes det de 30 frivillige at indsamle godt 1500 underskrifter på gågaden. Heller ikke buschaufførerne synes, der skal skæres ned på underskrift til Ilka Börner.
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 5 en 25. september 2010 samlingsdag Kiel-regeringens planlagte besparelser over for de danske skoler i Sydslesvig. svig og i Flensborg FOTOS: THOMAS J. WILTRUP & KLAUS NIELSEN minuttet i Slesvig kan bevares. Mange fra de tyndt befolkede områder vil miste muligheden for at føle sig som medlemmer af mindretallet, siger hun. Længere nede i gågaden glæder Werner Görns og Dorthe Larsen, der er samarbejdsrådsformand på A.P. Møller Skolen, sig over, at skoledirektør Anders Molt Ipsen valgte at komme til Slesvig og afgive sin underskrift i den by, der har givet navn til landsdelen: - Han var her i formiddag, og det glædede os meget, siger Dorthe Larsen, mens Werner Görns holder listen for et ægtepar, der er ved at skrive under. Politiet skrev også under Og nede på Kornmarkt morer Lars Jessen og hans søn Max sig over, at to politibetjente også gerne vil skrive under, mens de iøvrigt skal styre to kæmpe iskager, som de er ved at køre indenbords. - Vi er jo på job, så vi vil ikke så gerne have vores billeder i avisen, smiler de til Fokus, og det respekterer vi. - Vi har fået mindst tusind underskrifter, vurderer rektor Jørgen Kühl, da klokken er 13, og underskriftsindsamlingen er forbi. Og det skal senere vise sig, han har ret, for der er i alt indsamlet 1.400 underskrifter alene i Slesvig, den dag. - Der har været en fremragende samarbejde mellem de danske organisationer - atter en gang, glæder Jørgen Kühl sig over, mens han smiler til sin hustru, Katherine, der også har gået rundt med kuglepen og liste. - Det har vakt genlyd ude i Europa, fortæller journalist Otmar Petersen, Flensborg Avis, som også er på gaden i Slesvig: - Det er det eneste mindretalspolitiske spørgsmål, som har vakt så stor international interesse, siger han. Mange bække små... Og på vej hjem fra Slesvig kan man ved købmanden i Flækkeby glæde sig over, at der også her er blevet indsamlet underskrifter. Gitte Hougaard-Werner og Iben Hougaard-Neumann har her i den lille landsby samlet 240 underskrifter, fortæller de glædesstrålende. Mange bække små gør en stor å. Og det håber de, vil gøre indtryk på regeringen i Kiel. Thomas J. Wiltrup Færdigt arbejde. Rektor for A.P. Møller Skolen Jørgen Kühl (til højre) evaluerer dagens underskriftsindsamling med sine elever. 30.000 kan ikke tage fejl Direktør Anders Molt Ipsen meldte sig som underskriftsindsamler på Exe i Flensborg i tirsdags. Her er det Dieter Weyl, der støtter. de danske skoler. Bodo Mielke giver sin FLERE UNDERSKRIFTER I ugen, der er ved at være gået, blev der fortsat samlet underskrifter. Tirsdag aften foregik det på Exe. FLENSBORG. Direktør Anders Molt Ipsen er ganske godt tilfreds: - Alene tirsdag aften kom der 276 underskrifter på Exepladsen i Flensborg, og det er godt klaret. Det siger han, efter at der via Facebook spontant var trommet sammen til underskriftsindsamling på parkeringspladsen, hvorfra håndboldfans kunne lade sig transportere med shuttlebusser til Campushalle, hvor Flensborg-Handewitt skulle spille imod Füchse Berlin, og hvor Anders Molt Ipsen selv deltog som underskriftsindsamler. Da folk kom ind og parkerede, blev de på vejen ind i busserne spurgt, om de ville støtte underskriftsindsamlingen, og det ville langt de fleste. - Vi håber, det giver resultat for det danske mindretal, selv om vi kommer helt fra Bayern, udtrykte Dieter Weyl til Fokus efter at have skrevet under på Anders Molt Ipsens liste. - Jeg regner med, at vi i aften nærmer os de 20.000 underskrifter, håbede Molt Ipsen, da underskriftsindsamlingen begyndte. Og det blev ikke det halve galt. Tirsdag aften var der indsamlet 19.710 underskrifter. Torsdag var det tal steget til 30.000. Thomas J. Wiltrup Keeke på snart to år var med, da der blev trommet sammen til spontan underskriftsindsamling på Exe i Flensborg i tirsdags.
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 6 Farvel efter 38 år på Feriekontoret PRIVATFOTO AFSKED Lederen af Feriekontoret, Gitte Schlotfeldt-Tychsen, siger efter 38 år farvel til feriebørnsarbejdet. FLENSBORG. I 1968 fik hun - mens hun læste til lærer - sommerferiejob på Feriekontoret. I de efterfølgende 38 år arbejdede hun med at sende sydslesvigske feriebørn til Danmark - de seneste fem år som leder af Feriekontoret. Navnet er Gitte Schlotfeldt-Tychsen. Og hvis nogen kender til proceduren med at formidle danske feriefamilier, ja så er det hende. Et leben på kontoret Efter at være blevet færdiguddannet som lærer i 1970, fik hun job på Jens Jessen-Skolen, hvor Feriekontoret dengang havde til huse. - Dengang var der et leben på kontoret. Der var - i forhold til i dag - rigtig mange børn, der skulle afsted, og rejselærerne fra de forskellige skoler kom og tjekkede, at alt var i orden, mens nogle børn sad på deres kufferter og ventede på at kunne tage afsted, husker Gitte Schlotfeldt-Tychsen. I de efterfølgende år har Feriekontoret haft til huse flere steder i Flensborg. Fra Jens Jessen-Skolen flyttede kontoret til Norder Allee, hvor der på daværende tidspunkt var fem medarbejdere på kontoret. Senere flyttede kontoret ovenpå den nu nedlagte Bertha Wullf-Børnehave på Frueskovvej, derfra til Friedrichstal. I dag har kontoret adresse på Jørgensby-Skolen. Kabalen skulle gå op På trods af de mange forskellige adresser holdt GItte Schlotfeldt-Tychsen fast i arbejdet med at formidle danske feriefamilier. I de første mange år arbejdede hun især med at finde den rigtige familie til det enkelte barn. - Én familie havde en datter på ni år, og ville derfor gerne have en sydslesvigsk pige på nogenlunde samme alder. En - Med det fantastisk gode samarbejde og det gode klima, der er på kontoret, er det et arbejde, man bliver afhængig af, siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen. anden familie havde måske en dreng, som manglede en sydslesvigsk dreng som legekammerat. Så gjaldt det om at få det til at gå op, siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen, som indrømmer, at denne kabale ikke altid har kunnet gå op. - Men det er nu gået meget godt, siger hun med et smil. Genskabe kontakt Noget af det, der har betydet mest for Gitte Schlotfeldt-Tychsen gennem årene har været, når børn fra Sydslesvig er blevet geninviteret af den danske feriefamilie. - Mange børn har været hos den samme danske familie i flere år. Og det har været rart at se, at mange af dem har haft livslange venskaber med disse familer, siger hun. Det er også hændt, at tidligere feriebørn, der nu er blevet voksne og danske feriefamilier har har henvendt sig til Feriekontoret. - De har i løbet af årene mistet kontakten med hinanden, og vil nu gerne genskabe den kontakt. Så har vi prøvet at hjælpe dem, og det har været fantastisk, når det er lykkedes, siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen. Barnebarn og kolonihave I 2007 valgte hun at stoppe som lærer efter i 29 år at have arbejdet først på Jens Jessen-Skolen og siden på Cornelius Hansen-Skolen. Arbejdet på Feriekontoret fortsatte hun dog. - Med det fantastisk gode samarbejde og det gode klima, der er på kontoret, er det et arbejde, man bliver afhængig af, siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen. Alligevel har hun nu valgt at sige farvel. - Jeg har et barnebarn, der skal passes og et feriehus i Sverige, jeg gerne vil bruge noget tid på - og siden min mand og jeg har anskaffet os en kolonihave, er jeg blevet bidt af en gal havemand, siger hun smilende. Stafetten videre Inden sit velfortjente otium var Gitte Schlotfeldt-Tychsen forleden med ved sit sidste årsmøde hos Landskomitéen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, der i år blev holdt i Flensborghus. Her fik hun sagt farvel til mange af de lokale danske feriekomitemedlemmer, hun har samarbejdet med gennem årene. Ved den lejlighed fik hun også givet stafetten videre til sin afløser som leder af Feriekontoret, Eberhard von Oettingen. Ingen ville sponsere vindere FOTO: THOMAS J. WILTRUP SPORTSTALENTER Rachel Scheele fra Duborg- Skolen vandt sammen med sine tre veninder landsmesterskabet for hold i tennis i september. Men sponsorerne udeblev. De håber på større sportsånd fra firmaer, der vil have deres navn på deres kjoler, fremover. FLENSBORG. De er glade, de fire piger, fra Mørvig Tennisklub. Klubben, der i 2009 blev udnævnt til Tysklands bedste tennisklub. De fire, hvoraf de to går på Duborg- Skolen, og deres dansktalende træner, Volkert Schau, ser tilbage på en forrygende landsmesterskabsturnering 4. - 5. september, og ikke uventet for træneren vandt de. Det spåede han allerede i begyndelsen af august, da han blev interviewet til Flensborg Avis. - De vinder, sagde han dengang. Og det gjorde de. -Vi vandt i semifinalen over Wahlstedt, og så var vi i finalen, siger Rachel Scheele, holdets kaptajn, der samtidig er holdets yngste spiller. Hun er lige blevet 15 og var altså op mod op til tre år ældre modspillere. PRIVATFOTO Også finalen mod 1. Kieler HTC klarede de, og Rachel og hendes veninder kan nu se tilbage på en hård, men fair turnering. Skuffede over manglende støtte Men skuffede er de over, at ingen ønskede at sponsere pigernes tøj. - Vi havde blandt andet fået presseomtale i Flensborg Avis, siger Rachel Scheele. Men hverken det eller andre anstrengelser fik firmaer eller andre til at hoste op med penge til tenniskjoler, som de ellers oven i købet kunne have haft deres reklamer på. Men Duborg-eleverne Rachel Scheele og Meghan Grünewald samt Line Gessler og Nelli Koch har ikke givet op. Ej heller Kim Christin Haberl, som kun var med i semifinalen, men som ventes at være med igen næste år. - Næste år skal vi jo forsvare vores titler, og nu går vinterens træning ind, siger Rachel, der har værelse på Ungdomskollegiet, idet mor og far bor hjemme i Vesterland på Sild. For juniorerne er det vundne mesterskab, der har betegnelsen»landesmannschaftsmeisterschaft«den højeste liga, der kan spilles i Slesvig-Holsten, oplyser Rachel. Mesterskabet er vundet - men sponsorerne snød sig selv for god reklame. Fra venstre er det Eline Gessler, Nelli Koch, Rachel Scheele og Meghan Grünewald. Surfmesterskaber i efterårsferien Men inden vinteren går ind, glæder det unge sportstalent, Rachel Scheele, sig til efterårsferien. For hun dyrker ikke kun tennis. Hun surfer også. - Bølgerne på vestsiden af Sild er jo store, men slet ikke så store som dem i Atlanterhavet, smiler Rachel. - På Sild er det svært at få den samme træning, som dem, der bor Rachel Scheele i dagene før mesterskabet. Der trænes hårdt på tennisbanen i Mørvig. dør om dør med Atlanterhavet, siger hun. Og om en uge går det til Mimizan, syd for Bordeaux. Igen. For der var hun også sidste år. - Jeg vandt tredie plads for unge under 18 år i det tyske mesterskab, Quicksilver German Champs, der afholdes hvert efterår i Mimizan. Den titel håber jeg på at generobre, siger den unge sportspige, der oplyser, at mesterskaberne finder sted fra den 9. til den 16. oktober. Thomas J. Wiltrup
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 7 Faber i Aktivitetshuset VALGMØDE SSWs kandidat til overborgmesterposten i Flensborg, Simon Faber, besøgte i tirsdags Aktivitetshuset, hvor han fortalte, hvordan Flensborg efter hans mening kan blive et bedre sted at bo. FLENSBORG.»Flensborg som metropol«,»kultur som dynamo«,»livskvalitet«,»vækst«,»samarbejde«og»muligheder«. Det er de seks temaer, SWWs overborgmesterkandidat Simon Faber har på dagsordenen i forbindelse med det kommende borgmestervalg. De blev præsenteret, da han i tirsdags gæstede Aktivitetshuset i Flensborg, hvor SSW-Ungdom havde arrangeret en aften med overborgmesterkandidaten. - De kommende finansproblemer vil ikke blive løst udefra. At have styr på økonomien er en kvalitet, og skal det lykkes, skal vi køre en ny sti, sagde Simon Faber, da han tirsdag aften var gæst i Aktivitetshuset. Tabt bag en vogn - Flensborg er ikke London eller Berlin. Men Flensborg er en fed by - en metropol. Men hvis Flensborg ikke forstår sig selv som et centrum, vil vi altid være tabt bag en vogn, sagde Simon Faber. Han mener, at Flensborg er regionens naturlige dansktyske metropol med et fascinerende potentiale for byen selv, og for den samlede region. - Det er Flensborgs chance, sagde han. Denne styrkeposition kommer ifølge Simon Faber dog ikke af sig selv. - I konkurrencen med Femern-regionen og andre dynamiske vækstcentre skal Flensborg nu spille bolden fremad og udnytte sin dobbelthed på alle områder: Mod nord og syd, dynamisk, tosproget og intelligent, sagde Faber. For at en by skal være et godt sted at bo, kræver det, at dens beboere har en hvis livskvalitet. I øjeblikket har Flensborg en arbejdsløshed på 12-13 procent, og nogle er endda arbejdsløse i anden generation. - I stedet for bare at give socialt dårligt stillede familier penge, bør man i stedet give disse familier en hjælpende hånd fra starten. Socialpolitik bør handle mindre om at dele penge ud og mere om at få den enkelte videre i livet, sagde Simon Faber. Han mener, at livskvalitet også handler om, at man har mulighed for at bo, hvor man ønsker det. - Tendensen er, at folk ikke længere vil bo på landet eller i forstæderne. De vil bo i centrum af større byer, og det kan man ikke tilbyde i for eksempel Hanved eller andre steder her i området. Det kan man her i Flensborg, og det skal vi arbejde på at gøre muligt for endnu flere, sagde borgmesterkandidaten. Indbydende for danskere Når det gælder produktion, handel, serviceydelser, har Flensborg det hele. Simon Faber mener, at dette ikke kun skal fastholdes men også udbygges. Det kan for eksempel ske ved at udnytte byens særlige tysknordiske muligheder. - Derfor har vi brug for en åben attitude i politik og forvaltning, så de gode idéer bliver til job, omsætning og Flensborg er ikke London eller Berlin, men Flensborg er en fed by - en metropol. Hvis Flensborg ikke forstår sig selv som et centrum, vil vi altid være tabt bag en vogn. Simon Faber, overborgmesterkandidat gevinst og ikke syltes i utallige råd og nævn. Én af måderne til at skabe mere vækst i Flensborg mener Simon Faber kunne være at gøre det mere indbydende for danskere at handle i Flensborg og ikke kun i grænsekioskerne. - Flere og flere danskere vælger at tage ind til Flensborg, når de har været i grænsekioskerne. Og Flensborg kan blive et centrum for rigtig mange mennesker. Danmark er dyr og lønningerne er høje. Sådan er det ikke her, og det skal vi i højere grad benytte os af, sagde Simon Faber. Arbejde på tværs I øjeblikket er byrådet i Flensborg repræsenteret ved otte partier, som i følge Simon Faber ofte har svært ved at samarbejde og derfor ofte har svært ved at beslutte noget. - Skal vi have noget besluttet, er det vigtigt, at vi arbejder på tværs af partierne. Hvis vi vil have ting til at ske, skal alle være med, siger han. Samtidig mener han, at rådhuset har brug for et mindre hierakisk system, så andre end toppen kan komme med idéer. - En mere åben ledelsesstil i forvaltningen og mere dialog på tværs af niveauerne vil betyde mere tillid og mindre hierarki, så de gode idéer får lov at brænde igennem. Man kunne eventuelt begynde med at spørge sine medarbejdere, om man må sige»du«og ikke»de«til dem. Rådhuset er fyldt med kompetente folk, sagde Simon Faber. En ny stil - Når I bliver skatteborgere, skal I betale det hele tilbage, sagde Simon Faber henvendt til det unge publikum i Aktivitetshuset. - De kommende finansproblemer vil ikke blive løst udefra. At have styr på økonomien er en kvalitet, og skal det lykkes, skal vi køre en ny stil. Folk synes, der skal spares, men vil ikke selv gøre noget for det, sagde han. Derfor mener han, at man bør begynde at bryde med det gængse. - Hvem siger, at man ikke selv kan slå græsset i den nærliggende park, hvis man har muligheden for og synes, at kommunen gør det for sjældent, spurgte han tilhørerne og gav som eksempel en by i Nordrhein-Westfalen. Her valgte borgerne selv at gøre mange af de ting, der normalt er kommunens ansvar. - Det betød, at byen efter ti år var gældfri, sagde Simon Faber. Efter knap en time, hvor de fremmødte intenst havde lyttet intenst overborgmesterens ord, var Simon Fabers ved vejs ende. Han takkede for at være blevet inviteret til Aktivitetshuset og modtog bifald, inden han begav sig ud i den flensborgske aften. Overborgmestervalget finder sted søndag den 31. oktober. Veste til den mørke tid FLENSBORG. - Børn kommer oftere til skade i trafikken om efteråret end om sommeren. Derfor er det vigtigt, at bilisterne får øje på dem i god tid i den mørke tid. Sådan sagde ADAC-repræsentant Horst Heider, da han forleden besøgte Jørgensby- Skolen i Flensborg. I 2009 kom 30.000 børn til skade i trafikken i Tyskland - 90 børn under 15 år døde. Derfor har ADAC i samarbejde med organisationen»ein Herz für Kinder«og»Deutsche Post«besluttet at gøre skolevejen mere sikker for de yngste elever. Dette sker ved at uddele 750.000 gule sikkerhedsveste til alle elever i 1. klasse i hele Tyskland. Horst Heider havde derfor taget gule sikkerhedsveste med til skolens 1. klasse. - Nu håber jeg, I vil bruge dem, så hverken jeg eller jeres klasselærer skal besøge jer på hospitalet, sagde han, mens de 22 børn iførte sig deres nye veste. I Slesvig Holsten modtager 22.000 elever på mere end 600 skoler de gule veste. Efter at have udleveret de gule veste, skulle eleverne i Jørgensby-Skolens 1. klasse straks prøve dem på. Dagsorden for det kommende fællesrådsmøde Torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19.00 afholder Skoleforeningen ordinært fællesrådsmøde. Mødet finder denne gang sted på Husum Danske Skole, Klaus-Groth-Str. 45 i Husum. På dagsordenen er følgende punkter: 2. Protokollat fra det ordinære fællesrådsmøde den 11. marts 2010 3. Meddelelser 4. Beretninger for skoleåret 2009/2010 delse af formandens beretning 6. Orientering om delstatsregeringens spareplaner på grundlag af»haushaltsstrukturkommissions«forslag til finanslov for årene 2011 og 2012 forældrebetaling vedr. ophold på efterskoler i Danmark 8. Eventuelt VEL MØDT! 1. Valg af mødeleder og protokolfører 5. Drøftelse af beretningerne og godken- 7. Orientering om vilkårene for tilskud til
FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 8 Brand i Blå Sal SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP De brænder stadig for danskheden i Harreslev, som ikke kom under dansk herredømme efter afstemningen i 1920. Byen, der blandt danskere mest er kendt for sine supermarkeder efter grænsedragningen nord om byen i 1920, fik dansk skole i 1929. Men allerede i 1926 undervistes der på dansk - på den tyske skole. HARRESLEV. Normalt kommer jeg for sent, men denne gang for tidligt. Et kvartal for tidligt. Det forstår jeg, da skoleinspektør Lars Bjerrum Danielsen viser mig Harreslev Danske Skoles traktor. Skoleforeningens største traktor, som han kalder den. - Du skal bare se os om vinteren, griner Lars Danielsen. - Alle børnene glæder sig til vinter her på skolen, for når der ligger sne, kommer traktoren frem, og så spænder vi slæder efter, og så får alle ungerne en ordentlig tur ude på sportspladsen, og de elsker det! Legebarnet i inspektøren for den 132 elever og ti lærere store skole udmøntes også i, at han har noget ganske hemmeligt i posen den dag, Fokus skal tegne skoleportræt. - Er du klar? Så er det nu! siger han og løber til et skab og hiver en mærkelig tingest frem. Han begynder at dreje på den, og en høj, klagende larm toner ud over gangene. Pedel Stefan Bartelsen kommer løbende, og Lars råber til ham: - Det brænder i blå sal! Det store grin afslører dog, at der tale om en øvelse, men mens elever og lærere strømmer ud fra klasselokalerne for at begive sig til plænen bag musiklokalet, løber pedellen i største alvor efter brandslange, og få minutter efter, da alle elever står trygt på afstand, er Stefan klar med fyldte slanger i Blå Sal. Ungerne skal dog nu, da der blot er tale om en øvelse, ikke snydes for en oplevelse, så øjeblikket senere giver pedellen i skolegården en demonstration af, at brandslangen mageligt kan sprøjte over taget på den to etager plus tagetage høje bygning. - Han er den vigtigste mand på skolen, siger inspektøren om pedellen. - Han kan ikke erstattes. Det kan en lærer ved sygdom. Og så er det ellers ind i folden igen til undervisning. Harreslev Danske Skole har 132 elever. Det er en trediedel af alle børn i kommunen, hvis børnetal dog falder i de kommende år. Billig skole - Det er Skoleforeningens billigste skole, dette her, siger Lars Danielsen, da vi atter sidder i tryghed for vandslanger på hans kontor med kaffe i kopperne. - Den er hamrende billig i udgift pr. elev, for vi er enstrenget, og klassekvotienten er stor. Næste år er der tilmeldt 27 i 1. klasse. Elevtallet er 132, men man har været oppe på 175. - Men procentandelen af de skolesøgende børn er øget fra 25 til 33, og det er stabilt nu, siger Danielsen, der dog forudser en lille tilbagegang i elevtallet i årene, der kommer. Man har allerede reduceret antallet af lærere med fire siden 2007, og det var, ifølge skoleinspektøren, en hård tørn. - Harreslevs demografiske udvikling er katastrofal. Det bliver en pensionistkommune, og så forsvinder børnene, siger han. Den store opbakning til den danske skole har været der siden 1920, da Genforeningen betød, at der kom til at gå en ny landegrænse gennem lokalområdet. I Harreslev stemte»kun«40% af lokalbefolkningen for at høre under Danmark, så resultatet for verdens eneste grænse, der er draget ved folkeafstemning, blev, at Harreslev forblev tysk - om end med et stort mindretal. Startede som afdeling på tysk skole Mindretallet ønskede en dansk skole. Dette blev afvist af myndighederne. Men efter underskriftsindsamling til provinsregeringen i Slesvig blev en dansk skoleafdeling oprettet på den offentlige, tyske skole 16. april 1926 med 24 børn. Allerede 5. april 1929 kunne en dansk privatskole dog åbne på adressen Thomasgade 20, og Harreslev Danske Skole var født. Bygningerne rummer nu Thomasgade Børnehave (Harreslev Mark Børnehave), som sammen med Søndergades Børnehave er fødebørnehaver til skolen, der den 13. januar 1952 flyttede til de nuværende bygninger i Søndergade (Süderstraße). Sang kan udtrykke følelser - Gør nu ligesom mig, siger musiklærer Lisbeth Ramm-Mikkelsen til eleverne i 5. klasse, da de har musik. Og hun klapper en rytme: Klap, klap, skulder, lår, lår, numse. Børnene fanger hurtigt rytmen, der lyder næsten som et rigtigt trommesæt. - Musik er vigtigt, siger Lisbeth Ramm-Mikkelsen. - Vi bruger kroppen, og det oplader energisystemet, lige som sang gør det. Det er påvist, at sang modarbejder angst, stress og frygt, fordi det at synge sænker blodtryk, åndedræt og hjerterytme, kan Lisbeth oplyse. - Og sang er vigtigt, fordi det er en del af vores kultur. Det har altid eksisteret, og det er livsbekræftende, siger hun. - Derfor har vi her på skolen morgensang hver dag, for det er en lækker mulighed for en start sammen. Og vi ER sammen, når vi synger, og så kan sange det med følelser, som er svært: Når man mangler ord, kan en sang udtrykke det, vi vil. Og musiklæreren slutter: - Sang er læsetræning i et roligt, fremadskridende tempo. Geder og kvædetræer Og så har Harreslev Danske Skole også dyr. Ikke bare måren på loftet, men også fire geder, der græsser ved indkørslen. Børnene elsker at kigge på dem i pauserne, og gør de ikke det, går de en tur i biotopen, der bruges til feltbiologi. Eller i det træhistoriske hjørne ved indgangen, hvor træerne er plantet i den rækkefølge, de vandrede ind i Danmark efter istiden for 10.000 år siden: - Fyr, birk, bævreasp, hassel, eg - og til sidst bøg, siger Danielsen, mens han udpeger de forskellige træer på sin skole, som han glad udtrykker, har nogle fantastiske udendørsarealer. På skolen har man emneuge hvert andet år, og det betyder, at eleverne oplever tre emneuger i løbet af de seks år, de går på skolen. At skoledistriktet kun strækker sig to kilometer i hver retning, betegner inspektøren som en fordel: - Alle kan cykle her til, så derfor er her et godt liv om eftermiddagen, hvor der er idræt, ungdomsforening, SSF, Amatørscenen, Ældreklubben og Kvindeforeningen, der giver liv til Harreslev, siger Lars Danielsen. - Men sneen - det er nu årets sjoveste begivenhed. Den glæder børnene sig til, slutter skoleinspktøren. Thomas J. Wiltrup Der er brandøvelse, og det er inspektør Lars Danielsen, der alarmerer med den hånddrevne sirene. I pauserne kan eleverne - her 3. klasse - snakke med gederne. Til skolen hører også en træhistorisk have. Musiklærer Lisbeth Ramm-Mikkelsen instruerer Jacqueline og Karina samt Raul fra 5. klasse i de rigtige rytmer. 6. klasse har matematik. Pierre skal ved at trække et kort beregne sandsynligheden for at få en konge.